Mad og hjerte-karsygdom - hjerterigtig mad i teori og praksis
|
|
- Bent Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mad og hjerte-karsygdom - hjerterigtig mad i teori og praksis Hjerterehabilitering Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest Tlf.: ernaeringsenheden@vest.rm.dk
2 Når du går hjem i dag, ved du: hvorfor det er vigtigt at spise hjertevenligt hvad hjerterigtig mad er hvilke fedtstoffer, der er bedst at bruge hvordan du får nok fed fisk hvordan maden kan laves i praksis Desuden tilbydes der efter dette kursus individuel diætbehandling hos klinisk diætist Foto:
3 Hvorfor er det vigtigt at spise hjertevenligt? 4 store undersøgelser har set på madens betydning for hjerte-karsygdom
4 Britisk studie: Diet And Reinfarction Trial (DART) I den britiske undersøgelse var der blandt mænd med AMI randomiseret til indtagelse af fed fisk 2 x ugentligt i 2 år en reduktion i død på 29%, mens der ingen effekt var på forekomst af AMI. Indtagelsen af marine n-3 PUFA var formentlig 0,5-1 g per døgn. Italiensk multicenterstudie (GISSI-Prevenzione) patienter blev efter et AMI randomiseret til en fiskeoliekapsel (0.85 g n-3 PUFA), 300 mg vitamin E, kombinationen af disse to eller ingenting dagligt i 3.5 år. De to grupper, der fik fiskeolie, havde en reduktion i død fra IHS på 15-20% og en 45% reduktion i pludselig hjertedød. Indisk studie: RCT Cardioprotective Diet 406 patienter med AMI/ustabil angina blev fulgt gennem 1 år og randomiseret til råd om fedtreduceret kost (begrænse indtag af kød, æg, hårdt fedt) og halvdelen af patienterne blev desuden anbefalet mere frugt, grønt, nødder, kornprodukter og fisk. Gruppen der også fik råd om bl.a. mere frugt og grønt opnåede betydeligt bedre kolesterolniveau, lavere kropsvægt, betydeligt færre tilfælde af hjertedød, hjertesygdom samt reduktion i total dødelighed på 45%. Fransk studie: The Lyon Heart Study 605 patienter blev fulgt i 2 år efter AMI. Patienterne blev delt i 2 grupper hvor den ene gruppe ikke fik vejledning i kostændringer. Den anden gruppe blev vejledt til indtagelse af mere brød, flere rodfrugter, fisk, frugt dagligt, mindre kød og smør blev erstattet af udleveret rapsoliebaseret margarine. Denne gruppe havde betydeligt lavere sygelighed en reduktion i død på 70%. Den store effekt blev opnået, også selv om S-kolesterol ikke faldt.
5 Madens betydning for patienter med hjertesygdom sammenlignet med statiners betydning Relativ risiko reduktion 4S 25% 3% CARE 20% 2,3 LIPID 17% 2% Woscops 29% 1% Absolut risiko reduktion DART 29% 3,5% Singh 45% 9% De Lorgeril 70% 3,9% Gissi 15% 2,3% NNT: patienter NNT: patienter NNT: for hver gang X antal patienter behandles med medicin/mad reddes én ekstra
6 Statistiske begreber Relativ Risiko Reduktion Udtrykker hvor meget en behandling (i form af fx kostråd om hjertevenlig kost) nedsætter risikoen for at dø sammenlignet med ikke at få kostråd Absolut Risiko Reduktion Udtrykker forskellen i risikoen for død mellem de to grupper (risiko i kontrolgruppen minus risiko i forsøgsgruppen som fik kostråd) Number Needed to Treat (NNT) Udtrykker hvor mange patienter, der skal behandles med kostråd eller evt. medicin, for at forhindre et ekstra dødsfald (med ekstra fremhæves, at det naturligvis ikke er alle, der dør i gruppen uden behandling)
7 Så maden er vigtig for hjertepatienter, fordi det er dokumenteret, at den rigtige mad betyder, at hjertepatienten lever længere med hjertesygdom - også selvom kolesteroltallet ikke falder Den anbefalede mad er desuden forebyggende overfor: overvægt forhøjet blodtryk kræft diabetes
8 Hvilke fedtstoffer findes i blodet? Kolesterol HDL Fedtstoffer LDL Triglycerid Fedtstoffer som kolesterol og triglycerider er nødvendige for kroppens celler. Kolesterol Cellemembraner Vitaminer (D-vitamin Galdesyrer Hormoner Triglycerider Vigtig som energikilde og energilager Virker isolerende Beskytter indre organer
9 Fedtstoffer i blodet Kolesterol LDL - Low Density Lipoprotein LDL- kolesterol skal være lavt Lede kolesterol Laver åreforfedtning HDL - High Density Lipoprotein HDL må gerne være højt Herlige kolesterol Hindrer åreforfedtning
10 Mål for behandling af hyperkolesterolæmi Målværdier for voksne (mmol/l) Uden hjertekarsygdom Med hjertekarsygdom eller diabetes Med hjerte-karsygdom og diabetes Totalkolesterol < 5,0 < 4,5 (om muligt <4,0) < 4,0 LDL-kolesterol < 3,0 < 2,5 (om muligt <2,0) < 1,8 HDL-kolesterol > 1,0 for mænd > 1,2 for kvinder* > 1,0 for mænd > 1,2 for kvinder* > 1,0 for mænd > 1,2 for kvinder* Triglycerider < 1,7* < 1,7* < 1,7* * Ikke deciderede målværdier, men værdier der tilstræbes.
11 Faktorer der påvirker fedtstofferne i blodet kolesterol triglycerid Mindre mættet fedt Mindre alkohol L D L Mindre fedt Mindre kolesterol Flere kostfibre H D L Mere motion Mere umættet fedt Mindske overvægt Rygeophør T G Mindre sukker Mindske overvægt Mere motion/muskel Mere fisk/fiskeolie
12 Mad og fedtstoffer i blodet Den rigtige kost kan nedsætte LDLkolesterol i blodet med ca. 10% Triglyceriderne i blodet kan nedsættes med mere end 15%
13 Kostanbefalinger til patienter med hjerte-karsygdom Energiindtag svarende til anbefalede værdier for BMI og taljeomkreds og som dækker energibehovet ved fysisk aktivitet Fedt E% Mættede fedtsyrer + transfedtsyrer max 10 E% Monoumættede fedtsyrer E% Polyumættede fedtsyrer 5-10 E% Kulhydrat E% Protein E% Kolesterol max 300 mg
14 Når kostanbefalinger bliver til mad
15 Mad i praksis Spis mindre fedt Spis umættet fedt i stedet for mættet fedt Vælg magert kød-, pålægs- og mejeriprodukter Spis 300 g fed fisk ugl Spis mere frugt og grønt Spis gerne g nødder/mandler dgl (usødede/usaltede) Spis fuldkornsbrød Spis kartofler, ris og pasta gerne fuldkornstyper Spar på salt Spar på sukker Drik ikke alkohol for din sundheds skyld Spar på stempelkaffe
16 Mad i praksis hvor tit og hvor meget Kostens sammensætning varierer fra måltid til måltid og fra dag til dag. Derfor gælder anbefalingerne ikke nødvendigvis for et enkelt måltid, men der i mod som et gennemsnit over en længere periode, fx en uge. Det betyder også, at du ikke behøver at opfylde anbefalingerne hver dag. Derfor findes der heller ikke forbudt mad. Derimod er der nogle madvarer, du gerne må spise meget af, og andre du kun skal spise lidt af.
17 Fedt i maden Fedt i maden Mættet fedtsyre Enkeltumættet fedtsyre Flerumættet fedtsyre
18 Fakta om fedt Mættet fedt - Findes i mejeriprodukter og kød - Er den type fedt vi skal spise MINDST af - Mættet fedt mætter blodårene dvs. - Øger total og LDL-kolesterol - Er hårdt ved køleskabstemperatur Umættet fedt - Findes i planter og fisk - Kan påvirke kolesteroltallet positivt - Nedsætter triglycerid i blodet - Er flydende/blødt ved køleskabstemperatur Mættet og umættet fedt giver lige mange kalorier pr. gram (9 kcal/38 kj pr. g) så spar også på mængden af umættet fedt, hvis du skal ned i vægt.
19 Mættet fedt Det mættede fedt er det usunde fedt, og det skal vi spise mindre af. Mættet fedt øger kolesterol i blodet og øger dermed risikoen for hjerte-karsygdomme. Mættet fedt nedsætter også insulinfølsomheden. Mættet fedt findes især i madvarer fra dyreriget.
20 Umættet fedt Fedtstoffer Det umættede fedt er sundest. Det findes især i de madvarer, der kommer fra planteriget. Umættet fedt findes også i fisk. Det umættede fedt i fisk hedder omega-3-fedtsyrer (fiskeolier). Fiskeolier nedsætter ikke kolesteroltallet, men har andre gavnlige virkninger, idet olierne stabiliserer hjerterytmen, fortynder blodet, nedsætter triglycerid i blodet og nedsætter blodtrykket.
21
22 Mættet fedt Skift mættet fedt ud med umættet fedt Umættet fedt Brug indkøbsguiden
23 Tjek varedeklarationen
24 Tjek varedeklarationen Næringsindhold pr. 100 gram: Energi: 1070 kj/ 260 kcal Protein: 10 g Kulhydrat: 5 g Fedt: 22 g
25 Tjek varedeklarationen Næringsindhold pr. 100 gram: Energi: 1210 kj/ 290 kcal Protein: 13 g Kulhydrat: 4 g Fedt: 25 g 540 g : 6 pølser 1 pølse vejer 90 g og indeholder 22,5 g fedt =
26 Tjek varedeklarationen Næringsindhold pr. 100 gram: Energi 1900 kj / 460 kcal Protein 13 g Kulhydrat 0-1 g Fedt 45 g Næringsindhold pr. 100 gram: Energi 1320 kj / 310 kcal Protein 18 g Kulhydrat 0-1 g Fedt 27 g Kun 9% fedt / 9 g fedt pr. 100 gram
27 Magert pålæg Næringsindhold pr. 100 gram: Energi: 451 kj / 107 kcal Protein: 19 g Kulhydrat: 1 g Fedt: 3 g Eksempler på pålæg med max. 10 g fedt pr. 100 g hamburgerryg røget filet skinke saltkød kyllinge- og kalkunpålæg (obs. pølse) kamsteg roastbeef
28 Smørrebrød
29 Vælg de magre mælkeprodukter Foto:
30 Så meget fedt er der i ½ liter Max 0,7 % svarer til skummet-, kærne- og minimælk Foo:
31 Fedt i ost Næringsindhold pr. 100 g Energi 1760 KJ Protein 20 g Fedt 38 g Kulhydrat 1 g Saltindhold 1,7 g 1 skive (20g) = 7,6 g fedt
32 Fedt i ost Vælg 30 + ost 17g fedt pr 100g Spar på skiverne 1 skive mager ost (20g) indeholder 3,5 g fedt 1 skive hamburgerryg indeholder 0,5 g fedt
33 Max 5 g fedt Sovs Dressing Færdigretter Kartoffelprodukter
34 Undlad eller skrab fedtstof på brødet Foto:
35 Så meget fedt bliver det til på en uge Hvis du spiser 4 skiver brød dagligt med hhv. 4, 8 eller 12 g fedtstof pr. skive. Foto:
36 Fedtstof til brød Næringsindhold pr. 100 g Energi 1500 kj/350 kcal Fedt 38 g - heraf mættede fedtsyrer 8 g - enkeltumættede fedtsyrer 11 g - flerumættede fedtsyrer 19 g Næringsindhold pr. 100 g Energi 2800 KJ/667 kcal Fedt 75 g - heraf mættede fedtsyrer 37 g - enkeltumættede fedtsyrer 24 g - flerumættede fedtsyrer 7 g
37 Mindre fedt og mindre mættet fedt Undlad eller skrab fedtstof på brødet Brug evt. minarine, mayonnaise, miracle wip, mager smørreost eller fx sennep på brødet i stedet Brug flydende fedt til stegning og bagning Undlad paneringer Tag fisk og kød af panden, når det er færdigstegt, og smid stegefedtet ud efter stegning Skær kødets fedtkant væk og smid den ud Skær ned på mængden af fedt, når du laver mad fast flydende Foto:
38 Mindre fedt og mindre mættet fedt Kød indeholder meget mættet fedt Vælg kød og pålæg med højest 10 % fedt Vælg fisk i stedet for kød også som pålæg Vær opmærksom på mængden af kød selvom det max er 10% fedt
39 Spis efter Y-tallerknen Foto:
40 Kolesterol i madvarer Betyder det noget? Indeholder kolesterol Æg Torskerogn Skaldyr Indmad SPIS VARIERET SPAR PÅ MÆTTET FEDT Kolesterol i maden påvirker kun i beskeden grad LDL-kolesterol i blodet. Det vigtigste er at begrænse mængden af mættet fedt i maden!
41 Fedt i rugbrød er sundt fedt Frø og kerner Umættet fedt At have fokus på fuldkorns- og fiberindhold i brød er derfor ofte mere relevant end fedtindhold! OBS kiks, kammerjunkere, tvebakker bagt med mættet fedt
42 Vælg brød og morgenmadsprodukter med højt indhold af kostfibre og fuldkorn Fuldkornslogo Nøglehulsmærket Mindre sukker Mindre fedt Mindre salt Flere kostfibre Mere fuldkorn
43 Fuldkorn Foto:
44 Fisk Hvis danskere, der har forhøjet risiko for åreforfedtning i hjertet og som ikke spiser fisk, begynder at spise fisk, kan ca 25% af dødsfald pga åreforfedtning i hjertet forebygges i denne højrisikogruppe (2000 liv kan reddes)! Marinerede sild med brombær
45 Anbefaling: 300 g fed fisk ugentligt Fisk svarende til 7 g fiskeolie i form af EPA/DHA ugentligt Patienter med åreforfedtning i hjertet (iskæmisk hjertesygdom): Blodprop i hjertet (AMI) Hjertekrampe (angina pectoris) Ballonudvidelse (PCI) Bypass-operation (CABG) anbefales at spise 300 g fed fisk om ugen. Herved får man den anbefalede mængde fiskeolie på gennemsnitligt 7 g om ugen. Fiskeolie kaldes også omega-3 eller n-3 fedtsyrer. De særlige omega-3 fedtsyrer som kun findes i fede fisk hedder EPA og DHA. Hvis man ikke spiser 300 g fed fisk om ugen anbefales hjertepatienter at supplere med koncentrerede fiskeoliekapsler svarende til 1 g/1000 mg EPA/DHA dagligt Det kan tillige anbefales at spise magre fisk.
46 Hvorfor anbefales fed fisk? Effekt af fiskeolie Modvirker dannelse af blodpropper Stabiliseres hjerterytmen Nedsætter risiko for pludselig hjertedød hos hjertepatienter Nedsætter blodtrykket Nedsætter risiko for infektion i kroppen Ingen effekt på LDL-kolesterol Bidrager desuden med D-vitamin, jod og selen Nedsætter mængden af mættet fedt i maden
47 300 Hvordan g fed kan fisk man om fåugen 1 g omega-3? (7 g n-3) Fisk Fedt pr. 100 g EPA & DHA pr. 100 g Fiskeportion svarende til 1 g omega-3 som EPA/DHA Røget makrel g Makrel i tomat, konserves g Laks g Sardin g Sild g Hellefisk g Regnbueørred 7 1,5 70 g Torsk, kogt 0.6 0,3 375 g!!! Spis 7 portioner fisk om ugen Fx en halv rugbrød dagligt med fed fisk ca 300 g fed fisk om ugen så dækkes behovet for EPA/DHA
48 Fede og magre fisk Fede fisk mere end 8 g pr. 100 g Makrel Laks Sild Sardin Hellefisk Ørred Middelfede fisk 2-8 g. pr. 100 g Havkat Helleflynder Hornfisk Pighvar Slethvar Magre fisk mindre end 2 g pr. 100 g Havtaske Rødfisk Rødspætte Rødtunge Skrubbe Søtunge Torskefamilien Tun
49 Fiskeoliekapsler Kan du ikke lide fisk eller får du ikke spist nok, anbefales det at tage eller supplere med fiskeoliekapsler Der findes dog mange forskellige slags, og evt skal man spise op til 7 kapsler dagligt for at få den anbefalede mængde fiskeolie på 1 g EPA/DHA Vælg derfor gerne en koncentreret fiskeoliekapsel Der anbefales 1 g/1000 mg dagligt af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA tilsammen
50 Fiskeoliekapsler Eksempler på fiskeoliekapsler hvor 2 kapsler dagligt indeholder 1 g omega-3 i form af EPA og DHA: Pikasol koncentreret Omega-3 Matas Fiskeolie
51 Fiskeoliekapsler 1 kapsel indeholder: Fiskeolie heraf Omega-3 heraf EPA heraf DHA Andre omega-3 fedtsyrer 1000 mg 600 mg 300 mg 210 mg 45 mg I alt 510 mg EPA og DHA i 1 kapsel. Der anbefales 1 g/1000 mg dagligt af omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA tilsammen. Behovet for n-3 dækkes v/ 2 kapsler, hvis der ikke spises fed fisk
52 Fisk i praksis - et hav af muligheder Fiskesuppe Lasagne med fisk
53 Fisk i praksis - et hav af muligheder Fisk bagt i ovn med tomat Fisk bagt i papir
54 Baguette med hellefisk Fiskegratin Fiskeruller Marinerede sild, makrel, kippers, ansjoser osv.
55 Idéer til fisk Ideer til fisk Fiskepålæg tæller også med Fisk (røget laks, ørred, tun) kan spises i en salat Fisk kan også grilles, ovnbages og dampes
56 Salat med pebermakrel
57
58 6 om dagen Foto:
59 Frugt og grønt Det gennemsnitlige indtag af frugt og grønt i var 445 g dagligt Blev gennemsnittet hevet op på 600g ville den samlede risiko for hjertekarsygdom reduceres med 10-20% Kostrådene 2005 og Danskernes kostvaner
60 Frugt og grønt til frokost og madpakken Gnavegrønt, fx en gulerod, en tomat, et stykke agurk, ½ peberfrugt osv. Salat eller råkost, gem evt en rest fra aftensmaden dagen før Tilberedte grønsager fra aftenen før i salater og som pynt Frugt og grønt som pålæg, fx tomat, agurk, æble, kiwi osv. Eller frugt i madpakken som dessert Foto:
61 Frugt og grønt til aftensmaden Salater Ovnbagte grønsager Lynstegte grønsager Stuvede grønsager Brug gerne frosne grøntsager Grønsagssupper Grønsagstærter Purerede grønsager som sovs Grønsager i sammenkogte retter og kødsovs Frisk frugt, frugtsalat eller frugtgrød til dessert Foto:
62 Eksempler på frugt og grønt som snacks Udskær og anret frugt og grønt i mundrette stykker, lav evt en mager dip til grønsagerne Frugtsalat, frugtspyd eller grød som dessert Smoothie lavet med frisk eller frossen frugt eller bær og magre mælkeprodukter
63 Grønne grøntsager og AK-behandling AK-behandling = antikoagulationsbehandling Formålet er at forebygge blodpropper ved at nedsætte blodets evne til at størkne K-vitamin indgår naturligt i blodets størkningsproces Kun hvis du får Marevan, Marcoumar eller Warfarin Orion, skal du være opmærksom på dagligt indtag af enkelte grønne grøntsager med højt indhold af K-vitamin, som kan modvirke medicinen Spis højst i alt 100 g om dagen af: Spinat Broccoli Rosenkål Grønkål Foto:
64 Nødder og mandler Nødder og mandler har et højt indhold af det gavnlige umættede fedt Et dagligt indtag af nødder har vist at give gennemsnitlig 5% reduktion i LDLkolesterol som tillæg til statinbehandling Hjerteforeningen anbefaler dagligt 40 g usaltede/usødede nødder/mandler Sundt alternativ til slik, chokolade, chips, kage Drys nødder i salaten og over andre retter Brug nødder i bagværk eller på morgenmaden Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest, Vest maj
65 Kaffe & te Kaffe og te Kaffe lavet på stempelkande, kan få LDL-kolesterol til at stige. LDL-kolesterol er det lede kolesterol. Vælg derfor hellere filterkaffe eller neskaffe Der er intet der tyder på at te er skadeligt Ernæringsenheden Hospitalsenheden Vest, maj 2010
66 Leversygdomme Hjertelidelser Forhøjet blodtryk Kræft i mund, hals, spiserør og bryst Nervebetændelse Bugspytkirtelbetændelse Hjernesvind Muskelsvind Mavesår Hudforandringer
67 Alkohol er forbundet med mere end 60 forskellige sygdomme
68 Sundhedsstyrelsens 7udmeldinger om alkohol 1 Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred 2 Drik ikke alkohol for din sundheds skyld 3 Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd 4 Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen 5 Stop før 5 genstande ved samme lejlighed 6 Er du gravid undgå alkohol. Prøver du at blive gravid undgå alkohol for en sikkerheds skyld 7 Er du ældre vær særlig forsigtig med alkohol
69 Et lille alkoholforbrug kan have en hjertebeskyttende effekt for midaldrende og ældre ALKOHOL MOTION SUND MAD men det er sundere og mere sikkert at beskytte sit hjerte med fx sund mad og motion!!!
70 Alkohol 1 genstand: 1 glas vin (1¼-1½ dl) 1 alm. øl (33 cl) 3-4 cl. spiritus (cognac, gin, rom) ugentligt ad gangen Max 7 Ikke gravide Stop før 5 genstande Max 14
71 Dagligt Spar på salt max 6g max 7g
72 Ernæringsenhedens kogebøger Kogebøgerne kan downloades gratis
73 Inspiration på internettet
74 SPAR PÅ SUKKER & SØDE SAGER Vidste du, at... Stegt flæsk med kartofler og persillesauce indeholder 2100 kj = 500 kcal Matador mix 150 g eller 4 kransekager indeholder 2125 kj = 505 kcal Foto:
Hjertevenlig mad. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen
Hjertevenlig mad Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center - Diætkontoret Klinisk diætist Anne-Marie Christensen Når du har hjertekarsygdom Hjertevenlig mad nedsætter risikoen for at udvikle eller
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereHvad er sund mad. Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard
Hvad er sund mad Oplæg i Bjerringbro Sundhedssatelit Ved klinisk diætist Line Dongsgaard De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Spis frugt og mange grønsager Spis mere
Læs mereDIABETES OG HJERTESYGDOM
DIABETES OG HJERTESYGDOM Diabetes og hjertesygdom Hjertesygdom kan ramme alle mennesker, men når du har diabetes forøges din risiko. Det at have diabetes får dig til at tænke mere på din sundhed, således
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereKartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.
1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereNordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab
Nordjysk Praksisdag De 10 kostråd Sund mad/vægttab 12.09.2014 Diætist Lone Landvad Dagens program Hvordan finder vi rundt i alle de nye og forskellige udmeldinger der næsten dagligt dukker frem? De 10
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereEr maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013
Er maden et fedt? Ved Klinisk diætist Line Dongsgaard Den 30.5.2013 De 8 kostråd -vægtvedligeholdelse og vægttab Spis mere frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler,
Læs mereSunde mad og spisevaner
Sunde mad og spisevaner Oplæg af Maiken M. Jensen Kost og Ernæringskonsulent Lemvig kommune 1 Sund mad er vigtig fordi den..., Bidrager med livsvigtige vitaminer og mineraler Indeholder gavnlige kostfibre
Læs mereForslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en mand på 18 30 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 11.100 kj/dag + råderum på 1200 kj/dag til tomme kalorier svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til ca.
Læs mereMad for dit hjertes skyld
Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr....
Læs mereMad for dit hjertes skyld
Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde Mad for dit hjertes skyld 2 Copyright 2015
Læs mereHar du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Indhold. Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?...
Mad for dit hjertes skyld Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?.... 3 Risikofaktorer....
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og forhøjet kolesterol
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og forhøjet kolesterol Hvad er kolesterol Kolesterol er et fedtstof, som har mange vigtige funktioner i kroppen. Det indgår blandt andet i dannelsen af alle vores cellemembraner,
Læs mereInspiration til madpakken
Inspiration til madpakken Karen Kim Søndergaard, klinisk diætist Randers Kommune Dagens program Madpakkens betydning Gi madpakken en hånd - 5 gode huskeregler Indpakning Inspiration Planlægning og prioritering
Læs merehttp://www.altomkost.dk/forvaltning_skole_daginstitution/skoler/anbefalinger_for_maden/forside.h tm
Opslagsværk - skoler I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn og unge mennesker. Til hvert
Læs mereMad og motion. overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det. fiduser til dig, der ikke vil yde alt for meget for at nyde.
Mad og motion Mad og motion er to nøgleord, når det handler om overvægt og sundhed. De fleste får for meget af det første og for lidt af det sidste. Her er et par tricks og fiduser til dig, der ikke vil
Læs mereMad for dit hjertes skyld
Mad for dit hjertes skyld 2 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom? s.3 Risikofaktorer s.4 De fede og ufede fedtstoffer s.6 Har du for højt kolesterol, eller lider du af hjertekarsygdom?
Læs mereElsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen
Elsk hjertet v/ kostvejleder og personlig træner Me5e Riis- Petersen Elsk hjertet Hjertet er kroppens vig:gste muskel Hjertet er kompliceret opbygget i 4 hjertekamre, der har hver sin funk:on Den højre
Læs mere5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192
5. udgave. 3. oplag. 2011. Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192 13 SUNDE VANER TIL AT FOREBYGGE HJERTEKARSYGDOM Tjek dine madvaner HAR DU 13 RIGTIGE? Der er størst gevinst, når
Læs mereGuide: Sådan sænker du dit kolesterol
Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereSpis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring
Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring Email: piach@nexs.ku.dk How do they work? Ny forskningsrapport fra DTU udkom 3. maj 2017
Læs mereDe nye Kostråd set fra Axelborg
De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er
Læs mereKANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)
KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle
Læs mereEn guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt Spis mad med mindre salt 9 ud af 10 danskere spiser mere salt end anbefalet. Kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram salt om dagen, mænd 9-11 gram. Anbefalingen er højst 5-6 g salt
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereDe officielle kostråd
De officielle kostråd 2013 De officielle kostråd Fødevarestyrelsen udgav d. 17. september 2013 de nye kostråd Afløse De 8 kostråd De nye kostråd går under betegnelsen De officielle kostråd Bygger på 10
Læs mereForhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi
Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Broccoli Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte
Læs mereMad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange
Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mereKost, kolesterol. klinisk diætist Inger N. Larsen
Kost, kolesterol klinisk diætist Inger N. Larsen Livskvalitet! Hjertevenlig kost Kan forebygge udvikling og forværring af hjertekarsygdom Nedsætter risikoen gennem flere virkningsmekanismer, herunder:
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereMad og kolesterol Klinisk diætist Lotte Juul Madsen
Mad og kolesterol Klinisk diætist Lotte Juul Madsen Hvorfor får vi hjertekarsygdom? Arv, alder Diabetes, forhøjet blodtryk og højt kolesterol Overvægt Rygning, manglende motion, mad Hvad er kolesteroltal?
Læs mereInspiration til fagligt indhold
Inspiration til fagligt indhold På dette ark finder du inspiration til det faglige indhold til aktiviteten Energikilden. Du finder opgaveark med tilhørende svar om hhv. fysisk aktivitet og kostområdet
Læs mereGode råd om forhøjet kolesterol
Gode råd om forhøjet kolesterol Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Sundhedsafdelingen www.jammerbugt.dk/sundhedsafdelingen Denne pjece henvender sig til personer, som ønsker at sænke eller forebygge
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereGrønt gnavegrønt, salat eller pålæg
GRØNT Gnavegrønt Agurk Avocado Bladselleri Blomkål Bønner Gulerod Kinaradise Majskolbe Minimajs Peberfrugt rød, grøn, gul Radiser Tomat Squash Sukkerærter Ærter i bælg Grønt som salat Råkost Bagte rodfrugter
Læs mereSund (og nem) hverdagsmad
Sund (og nem) hverdagsmad fra kostråd til køkkenbord Ved Line Daugaard Nielsen Klinisk diætist Hvad der er sund mad afhænger af hvilken situation du er i og hvilke mål du har Alt er tilladt men med måde
Læs mereDiabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?
Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise
Læs merePatientinformation. Kost anbefalinger. Til overvægtige børn og deres familie. Regionshospitalet Randers Børneafdelingen
Patientinformation Kost anbefalinger Til overvægtige børn og deres familie Regionshospitalet Randers Børneafdelingen Sund kost Indledning: Denne pjece handler om nogle kost anbefalinger til dig og din
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereDer er gemt ca kcal i et kilo kropsmasse og derfor vil du opnå et vægttab på g pr. uge hvis du spiser helt efter planen.
KOSTPLAN 1400 KCAL Brugsanvisning Denne kostplan på 1400 kcal er beregnet til vægttab. Groft forenklet har de fleste kvinder et dagligt energibehov til vægtvedligeholdelse på ca. 2000 kcal og mænd på ca.
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereInter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen
Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev
Læs mereHvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab. Randers Kommune
Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab Randers Kommune Program Ernæringsteori Måltider og mæthed Indkøbsguide Hvordan kommer jeg så i gang? Afrunding og spørgsmål 2 Randers Kommune - Hvordan kommer
Læs merefalder dit blodtryk. Jo mere du sparer på saltet, jo lavere bliver dit blodtryk
spis mad med spis mad med mindre salt morgenmad Brød med både ost og skinke 3 Cornflakes med mælk 2 Spis højest 5-6 g salt om dagen. Brød med en skive ost og marmelade 1,9 Spiser du brød, så brug kun en
Læs mereKostpolitik i Bakkehusene
Kostpolitik i Bakkehusene Indledning og mål I den sammenhængende børnepolitik i Rebild Kommune, er sundhed en af grundværdierne. Børnenes sundhed, velvære og grundlæggende kost er først og fremmest et
Læs mereFødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Smør, margarine og olie
Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Smør, margarine og olie 2 To spiseskefulde er nok 2 Spar især på det hårde fedt 2 Skrab brødet 3 Smid stegefedtet ud 3 Olie 4 Smør 4
Læs mereFuldkorn. Kostfibre. Motion. Frugt & grønt. Fedtstoffer. Fisk. Kost & hjertesundhed. Måltider. Rygning. Mad der smager. Alkohol
Motion Kostfibre Fuldkorn Fisk Fedtstoffer Frugt & grønt Kost & hjertesundhed Taljemål Måltider Alkohol Rygning Mad der smager Problemstillinger Overvægtige Sukkersyge (type-2) For højt kolesterol For
Læs mereSUND OG LÆKKER MAD PÅ SU
SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereDet handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
Læs mereOM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem
OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereMADKLASSEN 1 Dig og din mad SUND MAD ER GODT FOR DIG
1 N SE MA S d A L DK din ma Dig o g T D O G R E D A M D N G I U S D FOR SUND MAD ER GODT FOR DIG MADKLASSEN 1 GI MADPAKKEN EN HÅND Mad er brændstof for kroppen, ligesom benzin er brændstof for en bil.
Læs mereSkansevej Fredericia Tlf.: S i d e 1 6. Skansevejens Børnehave
Skansevej 54 7000 Fredericia Tlf.: 75924899 S i d e 1 6 Børnenes sundhed er først og fremmest forældrenes ansvar. Men de fleste børn tilbringer en stor del af deres dag i institutionen, og derfor spiller
Læs mereMattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner. FORSTÅ din skolemad med. MATmovers. Stjerneløb til årgang med fokus på
Mattip i samarbejde med MADmovers bedre spisepauser og gode måltidsvaner FORSTÅ din skolemad med MATmovers Stjerneløb til 4.-6. årgang med fokus på sunde og spændende madpakker Lærerark 1 Lærervejledning
Læs mereKost & Ernæring. K3 + talent
Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. NYE ORD Mad
Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre for at leve sundt. NYE ORD Mad Skriv det rigtige ord under billederne. frugt
Læs mereMadpakker & Madglæde. -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-)
Madpakker & Madglæde -En kærlig hilsen hjemmefra sprængfyldt med -Mæthed og Vitaminer;-) Gi madpakken en hånd -Eksempler: Klassisk brød med pålæg: - Fire halve rugbrødsmadder med pålæg fra hver af de
Læs mereHusk mad- Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk. Tammin, Ølgod. Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde
Gaby, Lærke og Simon, Agerbæk Tammin, Ølgod Husk mad- Børn i Varde Kommune giver tips til sund mad til lange dage. Louise, Varde Har du en plan? Mandag: Rugbrød Tirsdag: Sandwich med tunsalat Onsdag: Rugbrød
Læs mereKost & Ernæring K1 + K2
Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.
Læs mere7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143
7. udgave. 1. oplag. 2011. Forsidefoto: Scanpix/Corbis. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 143 KEND DIT KOLESTEROL Sådan kan du selv sænke dit kolesteroltal Mere end to ud af tre danskere har et højt
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereMadpakker til børn. Huskelistens 5 punkter til madpakke-indkøb:
Hvorfor Madpakker til børn Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Derfor er en god og mættende madpakke og mellemmåltider vigtige. Når det man spiser er sundt
Læs mereTræner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige sportsmad at spise.
KOSTVEJLEDNING 1 Kost og håndbold Kosten er vigtig for dig, der spiller håndbold! Træner du meget (4 6 timer om ugen eller mere), er det vigtigt, at du og dine forældre sørger for, at du får den rigtige
Læs merePatientvejledning. Kostplan. 1200 kcal
Patientvejledning Kostplan 1200 kcal Kostplan på 1200 kcal/ 5000 kj Morgen Formiddag ½ skive (25 g) rugbrød ½ skive groft franskbrød skrabet minarine 1 skive ost 30+/18% 150 ml skummetmælk Se forslag ½
Læs mereMadpakker til unge unge
Hvorfor Madpakker til unge unge Ca. 1/3 af den daglige energi skal indtages mens man er i skole eller på arbejde. Når man spiser sundt gavner det helbredet, man får mere energi og en bedre koncentrationsevne
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mereSpis frugt og grønt. hver dag og til alle måltider. Tips. Lav aftaler med dit barn
Lav aftaler med dit barn Spis frugt og grønt Børn mellem 3-6 år skal spise 2 stykker frugt og 200 g grønsager om dagen hver dag og til alle måltider Børn mellem 1-3 år skal have frugt og grønt til alle
Læs mereDerfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.
Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet
Læs mereGiv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen.
Det samlede pointsystem Varme, lune og kolde retter Giv point for A. frugt/grønt, B. fuldkorn og C. fedt/kulhydrat og D. læg point sammen. A. Point for frugt og grønt Point Med fri salatbar Uden salatbar
Læs mereMad for dit hjertes skyld
Mad for dit hjertes skyld Har du for højt kolesterol, eller hjerte-kar-sygdom? Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjerte-kar-sygdom?.... 3 Risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdom.... 4
Læs mereMad for dit hjertes skyld
Mad for dit hjertes skyld Indhold Har du for højt kolesterol, eller hjerte-kar-sygdom?.... 3 Risikofaktorer for udvikling af hjerte-kar-sygdom.... 4 Fedtstoffer.... 6 8 Æg, rogn og skaldyr.... 8 Mere fisk
Læs mereCopyright 2018 Alle rettigheder forbeholdt de kliniske diætister (SIG kardiologi)
Denne pjece er udarbejdet af de kliniske diætister (SIG kardiologi): Birgitte M. Bertelsen, Kirsten Buhl, Lonneke Hjermitslev, Inger Larsen og Lone B. Rosenkilde 2018 revideret af: Lonneke Hjermitslev,
Læs mereErnæringsmærkning i Danmark og Norden
Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer
Læs mereSundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov
Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad
Læs mereMad og motion. Sundhedsdansk. Sundhedsdansk Mad og motion. ORDLISTE Hvad betyder ordet? NYE ORD Mad. Oversæt til eget sprog - forklar
ORDLISTE Hvad betyder ordet? Ordet på dansk Oversæt til eget sprog - forklar Sundhedsdansk Mad og motion Her kan du lære danske ord om mad, motion og sundhed. Du kan også få viden om, hvad du kan gøre
Læs mereHvad spiser du i løbet af dagen?
Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereKOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB
Indholdsfortegnelse KOMPLET KOSTPLAN TIL KVINDER VÆGTTAB FOR KVINDER BMI OG DIT ENERGIBEHOV EKSEMPEL PÅ KOSTPLAN VÆGTTAB PERSONLIG PLAN TIL DIG DER VIL HAVE SUCCES MED VÆGTTAB 3 4 5 7 9 Komplet kostplan
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereMad i børnehøjde en eftermiddag med fisk
Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...
Læs mereKosten og dens betydning.
MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du
Læs mereSUNDHEDSAFDELINGEN. Gode råd om mad og type 2 diabetes
SUNDHEDSAFDELINGEN Gode råd om mad og type 2 diabetes Type 2 diabetes er en hyppig forekommende sygdom : Flere end hver 20. dansker har sygdommen og hver dag får 89 danskere konstateret type-2 diabetes.
Læs mereKost og ernæring for løbere
Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%
Læs mereKOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN
KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes
Læs mere