Afbrud fra ungdomsuddannelser i Aarhus 2011 Rapporten omfatter Afbrud i perioden

Transkript

1 Afbrud fra ungdomsuddannelser i Aarhus 2011 Rapporten omfatter Afbrud i perioden Job og Uddannelse, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Jobcenter Aarhus 1

2 Forord: Denne rapport beskæftiger sig med unge til og med 24 år, der afbryder en ungdomsuddannelse i Aarhus i perioden 2010/2011. En opgørelse i maj 2010 viser, at omkring 95 % starter allerede i dag på en ungdomsuddannelse, men kun 86 % forventes at gennemføre. I Danmark er der opstillet en national målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I Århus er uddannelsesinstitutionerne, erhvervslivet og Aarhus kommune blevet enige om, at vi skal arbejde for at nå denne målsætning i Denne rapport koncentrerer sig om Ungdommens Uddannelsesvejlednings indsats i forbindelse med afbrud. Rapporten om unge der afbryder en ungdomsuddannelse er således et af flere midler til, at vi forstår kompleksiteten i afbrudsproblematikken. Gennem en sådan forståelse kan vi påvirke aktørerne til at organisere og indrette tilbud, der bedst muligt får den unge igennem en ungdomsuddannelse. Rapporten er udarbejdet af Poul Bøgh og Bjarne Togsverd, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Job og Uddannelse samt Jeppe Mark Meinert, Job og Uddannelse, Jobcenter Århus. Læsevejledning: Ungdommens Uddannelsesvejledning forkortes i rapporten til UU. Claus Bislev Chef for Job og Uddannelse Jobcenter Aarhus 2

3 Indholdsfortegnelse Indhold Afbrud fra ungdomsuddannelser i Aarhus Rapporten omfatter Afbrud i perioden Indledning Organisering af opgaven i Jobcenter Aarhus Resume Hvad gør UU Aarhus, når vi modtager et afbrud? Samarbejdet mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne og UU Aarhus-Samsø Indberetning af frafaldstruede elever Samarbejdet mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne og UU Aarhus-Samsø Rapportens datagrundlag Landsdækkende registreringssystem Uddannelsesinstitutionernes indberetningspligt Generelt om data Data om frafaldsårsager Det har været en forudsætning for indberetningssystemet, at der skulle være overensstemmelse mellem de årsager til frafald institutioner kunne angive, og dem der var til rådighed i UVvej. Ministeriet for Børn og undervisning har fastlagt hvilke årsagsangivelser der skulle kunne anvendes i UVvej og har derudover til opgave at sikre, at der er den lovede overensstemmelse. Se i øvrigt afsnit 9 for liste over afbrudsårsager Det er imidlertidig fortsat sådan, at fx erhvervsskolernes Easy-a koder ikke svarer til frafaldsårsagerne i UVVej. Skolerne opererer internt med et system med Afgangskoder med eller uden perspektiv. Det er en af årsagerne til at gruppen Andet bliver så stor som ca. 67 % på erhvervsuddannelserne, fordi der i easy-systemet sker en sammensmeltning af afbrudsårsager, der ender i Andet. Efter oplysning fra ministeriet og UNI-C skulle dette blive rettet, så vi fremover får et mere præcist udtryk for afbrudsårsagerne Det samlede antal afbrud i perioden Afbrud de 15-17årige Afbrud de årige Dataoversigt for det samlede frafald Handlemuligheder for de årige Handlemuligheder for de 19 til og med 24 årige

4 Der er i samme tidsrum ca. det samme antal unge i uddannelse. I 2010/2011 er 89,9 % af alle årige enten i uddannelse eller har en ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal for 2009/2010 er 90,0 % Afbrud fra erhvervsuddannelsesstederne og de gymnasiale uddannelsessteder Erhvervsuddannelsesstederne Gymnasiale uddannelsessteder Hvad er årsagerne til at de unge afbryder uddannelse? UU Aarhus opsamlede viden om de faktiske årsager til afbrud En af de helt store udfordringer i forhold til at fastholde de unge i deres uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne er praktikplads situationen Generel IT indberetningsproblematik Hvor går de unge hen lige efter et afbrud? Genplaceret hovedplacering I gang efter afbrudt erhvervsuddannelse I gang efter afbrudt gymnasial uddannelse Genuddannelsesfrekvens Hvordan øges genuddannelsesfrekvensen? Som det fremgår af tallene har drengene de fleste afbrud. Målt i forhold til tidligere år tegner drengene sig for en stigende andel af afbruddene Det er fortsat de årige, der står for den største del af afbruddene. Stigningen i antal sker først og fremmest for de 17 og 18 årige Umiddelbart lidt uforståeligt, men det kan hænge sammen med det øgede fokus på netop den aldersgruppe i forbindelse med ny lovgivning fra , hvor alle årige skal følge en uddannelsesplan Generelt er der et stort antal afbrud blandt de årige både for drenge og piger Tabel 16: Afbrud fordelt på køn og alder: Drengene er overrepræsenteret med afbrud. Drengene tegner sig for 57,4 % af afbruddene Afbrud og etnicitet Opsamling på handlemuligheder Samarbejdet mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne og UU Aarhus Bilag 1: Afbrud fra de enkelte Indgange på Aarhus Tech, Aarhus Købmandsskole og SOSU Aarhus Bilag 2: Oversigt over antal afbrud fordelt på afgangsskoler

5 1. Indledning Denne rapport beskæftiger sig med unge til og med 24 år, der afbryder en ungdomsuddannelse i Aarhus. Rapporten belyser frafaldet for erhvervsuddannelserne og gymnasiale uddannelser på aarhusianske uddannelsesinstitutioner. Frafald fra ungdomsuddannelser kan være såvel positivt som negativt. Afbryder en ung en ungdomsuddannelse fordi det var den forkerte, og hurtigt starter på den rigtige uddannelse er det positivt. 5

6 Afbryder den unge derimod en ungdomsuddannelse og ikke umiddelbart kommer i gang med en ny uddannelse, er det ofte negativt. Fra kapitel fire tager rapporten fat om de forskellige dele, som samlet set belyser kompleksiteten i afbrudsproblematikken. Alle overvejelser om mulige handlinger er endvidere samlet i rapportens sidste kapitel 14. De indhentede statistiske oplysninger er opgjort på baggrund af indberetninger fra uddannelsesinstitutionerne. 2. Organisering af opgaven i Jobcenter Aarhus Unge under 30 år modtager deres indsats i Jobcentrets afdeling der hedder Job og Uddannelse, Værkmestergade, Aarhus C. I Job og Uddannelse varetages vejledningen af de unge til og med 24 år af Ungdommens Uddannelsesvejledning. Når en uddannelsesinstitution vurderer, at en ung er frafaldstruet fra sin uddannelse kan institutionen hente tidlig vejledning fra UU. Der er således mulighed for en dialog om situationen, og evt. kan en UU vejleder deltage i en samtale med den unge på institutionen. Når en ung afbryder en uddannelse indberetter uddannelsesinstitutionen straks dette til UU. Ungdommens Uddannelsesvejledning skal nu inden 5 arbejdsdage tage kontakt til den unge. Formålet med denne hurtige kontakt er at få taget fat om afbruddet straks og sammen med den unge udarbejde en ny uddannelsesplan. For den unge som er under 18 år, skal en ny uddannelsesplan efter lovgivningen være aftalt med UU indenfor 30 dage efter afbrud. For de 18 til og med 24 årige er udarbejdelse af en ny uddannelsesplan et tilbud. 3. Resume Følgende rapport baserer sig på udtræk fra UU s IT-system UVVej, og er foretaget den Afbrudstallene dækker alle unge der vejledes af UU Aarhus-Samsø. Der vil derfor optræde afbrud fra institutioner uden for Aarhus Kommune. Antallet af afbrud fra ungdomsuddannelserne i perioden er på Det dækker over ca unge, idet flere unge har flere frafald. I forhold til afbrudsrapporten fra 2009/2010 er der en stigning i antallet af afbrud på 196. Det svarer til en stigning på 9,6 %. 6

7 Det store antal afbrud finder vi fortsat i aldersgruppen år. I den aldersgruppe er der samtidig flere unge, der er startet på uddannelse i perioden. Den offentlige debat om uddannelse, konjunkturerne og en øget vejledning har i perioden bragt unge, der tidligere ville have taget ufaglærte jobs i uddannelse. Der er her tale om unge der har lidt svagere forudsætninger for at tage uddannelse og det kan forklare det fortsatte store antal afbrud. For aldersgruppen år er antallet af afbrud steget i modsætning til de seneste par år. Stigningen er udelukkende sket for de nuværende årige. I 2009/2010 var der 547 afbrud i denne aldersgruppe, i 2010/2011 er tallet steget til 798. En del af forklaringen på denne stigning er et resultat af bedre data i forbindelse med indførelsen af Ungepakken 2. Det har medført at alle årige efter grundskolen bliver fulgt tæt, og det stiller også øgede krav til hurtig elektronisk tilbagemelding om afbrud fra ungdomsuddannelserne. Som med de over 18 årige har betydningen af færre ufaglærte jobs og dermed pres på at skulle starte uddannelse også betydning for frafaldet blandt de årige. Når de unge har afbrudt en uddannelse, viser rapporten, at 1/3 af de unge starter på en anden ungdomsuddannelse umiddelbart efter et afbrud på enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Et år efter et afbrud er 50,3 % af de unge i gang med uddannelse igen. Det tilsvarende tal for 2009/2010 er 49,2 %, altså en lille forbedring. Mange af de unge, der afbryder, er fortsat i et forløb på vej mod uddannelse, fordi de har brug for afklaring og opkvalificering af kompetencer inden fornyet start på uddannelse. Rapporten omtaler også samarbejdsrelationerne mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne og UU Aarhus Samsø, og rapporten peger på, at institutionernes elektroniske tilbagemeldinger er med til at sikre gode arbejdsgange og dermed styrke samarbejdet yderligere. I rapporten peges også på, at afbrudsårsagerne, som UU får elektronisk fra uddannelsesinstitutionerne, ikke er entydige og præcise. Derfor får man ikke et helt retvisende billede af de reelle årsager til, at de unge afbryder en uddannelse. Der er behov for en drøftelse af, hvordan datadisciplinen på uddannelsesinstitutionerne kan styrkes. De elektroniske tilbagemeldinger om de unge, der er i overhængende risiko for at afbryde, fungerer således fortsat ikke optimalt. 4. Hvad gør UU Aarhus, når vi modtager et afbrud? Når en ung afbryder en uddannelse, skal UU have elektronisk besked, og UU vejlederen skal inden for 5 arbejdsdage efter den elektroniske tilgang tage kontakt til den unge med henblik på at få udarbejdet en ny uddannelsesplan. For de årige, der ifølge lovgivningen skal følge deres uddannelsesplan, skal en ny uddannelsesplan efter et afbrud være aftalt med UU. Det betyder, at UU har 5 dage til at kontakte den unge, 7

8 og yderligere har den unge og den unges forældre 30 dage til at få udarbejdet en ny uddannelsesplan i samarbejde med UU. For de årige skal UU tage kontakt til den unge inden for 5 dage, men vejledningen og samarbejdet om udarbejdelsen af en ny uddannelsesplan er et tilbud til den unge. Det er et tilbud, som mange unge tager imod. 5 dages fristen for de årige er et servicemål, som Job og Uddannelse selv har sat sig. Der er også unge årige, der agerer på egen hånd og selv tilmelder sig anden uddannelse eller går i arbejde. 5. Samarbejdet mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne og UU Aarhus-Samsø. I det sidste år er der i fællesskab med uddannelsesinstitutionerne i Aarhus udviklet kriterier for uddannelsesparathed, som anvendes i forbindelse med ny lovgivning i forhold til de unge, der forlader grundskolen. Ligeledes har der været arbejdet med Hold-Fast-projektet om fastholdelse i uddannelse. I Aarhus er der en veludviklet tradition for et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og UU. Samarbejdet sker i betydeligt omfang på vejlederniveau. Den elektroniske tilbagemelding, som er omtalt i begyndelsen af rapporten, skal ses som et væsentligt supplement til dette samarbejde. Præcise tilbagemeldinger vil yderligere styrke samarbejdet, og de elektroniske tilbagemeldinger vil være med at sikre gode arbejdsgange mellem uddannelsesinstitutionerne og UU omkring de unge. Der er behov for løbende og i samarbejde med institutionerne at justere og udvikle arbejdsgangene Indberetning af frafaldstruede elever. Som nævnt i rapporten skal uddannelsesinstitutionerne nu også meddele UU Aarhus elektronisk, hvis en ung er i overhængende risiko for at afbryde(bekymringsmærker). Når UU modtager en meddelelse om, at en ung er frafaldstruet tager UU vejlederen kontakt til uddannelsesstedet og tilbyder sig som UU vejleder. Det kan foregå via eller telefonkontakt. Hvis uddannelsesstedet vurderer, at det er relevant at inddrage UU tættere i fastholdelsesprocessen kan UU vejlederen fx deltage i en 3-partssamtale på uddannelsesstedet. UU vejlederen kan hjælpe med at sætte fortsat uddannelse eller afbrud i perspektiv og kan redegøre for konsekvenserne ved de forskellige valg fx hvilke alternative uddannelser der findes, hvad konsekvenserne er ved at komme på kontanthjælp i forhold til det at fortsætte på uddannelsesstedet og på SU. De elektroniske tilbagemeldinger (via Tilbagemelding.dk) om de frafaldstruede unge på ungdomsuddannelserne var i rapporten 2009/2010 meget mangelfulde. Der er sket en minimal forbedring, men UU må fortsat konstatere, at vi kun får disse tilbagemeldinger fra udvalg af uddannelsesinstitutioner. 8

9 I forbindelse med møder med de gymnasiale uddannelser, erhvervsuddannelserne og VUC Aarhus i foråret 2011 var der enighed om, at der er behov for at kvalificere og udbygge denne samarbejdsrelation. Samarbejdet mellem vejlederne på uddannelsesinstitutionerne og UU s vejledere om netop de frafaldstruede unge kan være med til at sikre, at flere unge fastholdes i uddannelse og dermed gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er brug for øget fokus på dette område og UU har derfor i samarbejde med institutionerne iværksat en analyse af brugen af bekymringsmærker og arbejdsgangene i indberetningen og kontakten til UU. Her følger en oversigt over antallet af elektroniske indberetninger fra uddannelsesstederne til UU Aarhus Samsø i perioden 1. januar 2011 til 20. november 2011 vedrørende frafaldstruede elever. Tabel 1: Frafaldstruede perioden Uddannelsessteder 2010/ /2010 Odder Produktionsskole 1 VUC Århus 5 Århus Akademi 4 Viby Gymnasium og HF 22 AARHUS TECH HTX 0 Århus Købmandsskole HHX 0 1 Silkeborg Tekniske Skole 1 Skanderborg-Odder Handelsskole 1 Jordbrugets UddannelsesCenter, Beder

10 TEC Ballerup 2 SKT - Skolen for Klinikass. -Tandplejere Århus Købmandsskole EUD Århus Social- og Sundhedsskole 1 3 AARHUS TECH EUD I alt AARHUS TECH Bil, fly og andre transportmidler - grundforløb 22 Bygge- og anlæg - grundforløb 5 Bygge- og anlæg - hovedforløb 1 Bygnings- og brugerservice - grundforløb 5 Medieproduktion - grundforløb 9 Medieproduktion - hovedforløb 1 Produktion og udvikling - grundforløb 5 Strøm, styring og it - grundforløb 3 Transport og logistik - grundforløb 10 I alt Samarbejdet mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne og UU Aarhus-Samsø. Det bør overvejes at uddannelsesstedet, ud over at sætte et elektronisk bekymringsmærke i deres elektroniske indberetning, også tager personligt kontakt til UU vejlederen, hvis vejlederens navn er bekendt. Det vil sikre en bedre viden for UU vejlederen og dermed også en hurtigere sagsgang. 6. Rapportens datagrundlag Landsdækkende registreringssystem. Samtlige UU centre i Danmark har siden august 2008 benyttet sig af det samme administrationssystem (UVVej) til registrering af de unges uddannelsesforløb. Det er af stor betydning for UU Aarhus Samsø, da Aarhus som uddannelses by tiltrækker mange unge tilflyttere. Med et landsdækkende registreringssystem får UU Aarhus overført viden fra de øvrige UU centre om de unges uddannelseshistorik. 10

11 Fra 1. januar 2011 har Undervisningsministeriet i samarbejde med UNI-C etableret en national ungedatabase. Denne database får oplysninger fra UU centrene og uddannelsesstederne. Gennem ungedatabasen kommer der også nye oplysninger til UU centrene. Der tilgår UU oplysninger: om den unge er i arbejde om den unge er på kontanthjælp eller får SU til en videregående uddannelse Alt sammen oplysninger, der er med til at forbedre UU s datagrundlag og dermed UU s forudsætninger for at arbejde med de unge, der ikke er i gang med en uddannelse Uddannelsesinstitutionernes indberetningspligt. Undervisningsministeriet pålagde 1. april 2009 alle uddannelsessteder, der uddanner unge i mere end 3 måneder, en forpligtigelse til elektronisk at sende UU oplysninger om unge under 25 år uden ungdomsuddannelse. Oplysningerne skal omfatte: unge, der starter på uddannelse unge der er i overhængende risiko for at afbryde (bekymringsmærker) unge, der har afbrudt uddannelse unge, der har gennemført/afsluttet uddannelse UU forudsætter i sit arbejde, at datagrundlaget fra uddannelsesstederne lever op til myndighedskravene. Det er specielt vigtigt i forbindelse med de unges afbrud og angivelsen af årsagerne til afbruddene. Der er forbedringsmuligheder i datadisciplinen på uddannelsesinstitutionerne, som kunne sikre et rigtigere grundlag for oplysningerne Generelt om data UU s viden om de unge er afhængig af de elektroniske indberetninger, UU modtager fra uddannelsesstederne. Indberetningerne fra ungdomsuddannelserne er nogenlunde i orden. Der er dog en række udfordringer med indberetningerne fra EUD-uddannelserne. Vi må konstatere, at der i indberetningerne der kommer via Easy-systemet, som er et registreringssystem på erhvervsuddannelsesinstitutionerne, er mange fejl og upræcise elektroniske underretninger, som også påvirker datagrundlaget for denne rapport. I det omfang vi er blevet bekendt med fejlene, bliver de rettet af UU s sekretariat. Et bedre datagrundlag vil sandsynligvis betyde et øget afbrudstal. 11

12 6.4. Data om frafaldsårsager Det har været en forudsætning for indberetningssystemet, at der skulle være overensstemmelse mellem de årsager til frafald institutioner kunne angive, og dem der var til rådighed i UVvej. Ministeriet for Børn og undervisning har fastlagt hvilke årsagsangivelser der skulle kunne anvendes i UVvej og har derudover til opgave at sikre, at der er den lovede overensstemmelse. Se i øvrigt afsnit 9 for liste over afbrudsårsager. Det er imidlertidig fortsat sådan, at fx erhvervsskolernes Easy-a koder ikke svarer til frafaldsårsagerne i UVVej. Skolerne opererer internt med et system med Afgangskoder med eller uden perspektiv. Det er en af årsagerne til at gruppen Andet bliver så stor som ca. 67 % på erhvervsuddannelserne, fordi der i easy-systemet sker en sammensmeltning af afbrudsårsager, der ender i Andet. Efter oplysning fra ministeriet og UNI-C skulle dette blive rettet, så vi fremover får et mere præcist udtryk for afbrudsårsagerne. Eksempler på udfordringer i registreringen: Hvis en ung skifter fra en uddannelse til en anden eller skifter fra en uddannelsesinstitution til en anden, registreres det som et afbrud. Det er afgørende at man her benytter enten årsagen ændret uddannelse eller skiftet skole og ændret uddannelse. Hvis en ung, der er blevet optaget på en ungdomsuddannelse, skifter mening før start og ikke starter, registreres dette også som et afbrud. Det er derfor afgørende for opgørelse af afbrud, at uddannelsesinstitutionerne i disse tilfælde altid benytter afbrudsårsagen Uddannelsen ikke påbegyndt. Der er brug for, at man ved registreringerne er opmærksom på de mulige årsagsangivelser, der så er. 7. Det samlede antal afbrud i perioden ,8 % af de årige er i 2010/2011 i uddannelse, i 2009/2010 var det tilsvarende tal 85,1 %. I perioden 2010/2011 er der registreret 2229 afbrud for unge i aldersgruppen 16-til og med 24 år inklusiv tilflyttere. I perioden 2009/2010 blev der til sammenligning registreret 2033 afbrud Afbrud de 15-17årige. Efter 1. januar 2011 har unge, der har forladt folkeskolen pligt til at være i uddannelse eller aktiviteter, der kan føre til uddannelse. Derfor er der særlig fokus på, hvordan denne gruppe klarer sig i et uddannelsesforløb. For at få et bedre billede af, hvordan de årige klarer sig, har vi valgt at måle på de nuværende årige for afbrudsperioden Når de 18 årige medtages skyldes det, at en del af dem er blevet 18 år i perioden og jo altså før var 17 år. Hvis vi stopper ved 17 år får vi ikke disse afbrud med. Afbrudstallet for de årige er

13 Til sammenligning var der registreret 547 afbrud af de årige i perioden Der er altså tale om en stigning på 251 afbrud for denne gruppe unge svarende til 45,9 %. En meget markant stigning og i modsætning til det faldende antal afbrud for denne aldersgruppe i forhold til tilsvarende målinger i 2009/2010 og 2008/2009. En af årsagerne til den markante stigning skal søges i et forbedret datagrundlag. Fra 1. januar 2011 har alle unge skulle følge en uddannelsesplan aftalt med UU. Det har betydet, at de unge er blevet fulgt tættere end før, men også at vejledere har stillet større krav til korrektheden af informationer om f.eks. afbrud. I tilfælde af at den elektroniske underretning har været forsinket, har der været foretaget kontakt til uddannelsesinstitutionen for at få afbruddet meddelt elektronisk. En anden forklaring ligger muligvis i praktikpladssituationen. Gang på gang møder vi i UU unge, der har afbrudt deres uddannelse, fordi de ikke kunne få praktikplads. En del afbryder grundforløbet, fordi de ikke forventer at kunne få en praktikplads. En tredje forklaring er at de unge i en periode med mangel på ufaglært arbejde, søger i uddannelse. Måske har de unge ikke de nødvendige forudsætninger, men starter efter pres fra familier, venner, Fra 2009/2010 til 2010/2011 er andelen af unge i uddannelse øget med 0,7 %. Dette kan også have en indflydelse på det øgede afbrudstal for denne aldersgruppe Afbrud de årige Antallet af afbrud for de årige tegner sig fortsat for de fleste afbud af de i alt afbrud i 2010/2011 i forhold til 1486 afbrud i 2009/2010. Et lille fald på 55 unge Dataoversigt for det samlede frafald Nedenstående følger oversigt over det samlede antal frafald samt antal frafald fordelt på de enkelte uddannelsessteder. I rapporten er talt på antal afbrud. En ung kan have mere end et afbrud. Det har ikke været muligt i denne opgørelse at trække data specifikt på unge, der har mere end et afbrud. Det vil kunne gøres på mere specialiserede områder, hvor datamængden bliver mindre. Erfaringsmæssigt er det ca. 15 % af de 2229 afbrud svarende til 334 unge, der har mere end et afbrud. Eller sagt med andre ord: bag de 2229 afbrud drejer det sig om 1900 unge, der står for afbruddene. Tabel 2a: Det samlede antal afbrud Antal afbrud Antal afbrud i % Afbrud fra uddannelsesinstitution i Aarhus ,2 % Afbrud fra uddannelsesinstitution uden for Aarhus ,8 % Afbrud i alt % Tabel 2b: Afbrud fordelt på uddannelsesinstitutioner i Aarhus 13

14 Afbrud uddannelsesinstitutioner i Aarhus Alder I alt Egå Gymnasium Erhvervsgrunduddannelsen i Århus Ingeniørhøjskolen i Århus 1 1 Jordbrugets UddannelsesCenter Århus 1 1 Jordbrugets UddannelsesCenter, Beder Langkær Gymnasium og HF Marselisborg Gymnasium Risskov gymnasium Skolen for Klinikassistenter og Tandpleje 1 1 SKT - Skolen for Klinikass. - Tandplejere Viby Gymnasium og HF VUC Århus Århus Akademi Aarhus Katedralskole Århus Købmandsskole Århus Købmandsskole, Handelsgymnasiet Århus Social- og Sundhedsskole Århus Statsgymnasium AARHUS TECH AARHUS TECH, Tek. Gymnasium Chr. Bjerg AARHUS TECH, Tek. Gymnasium Midtby AARHUS TECH, Tek. Gymnasium Viby Århus Tekniske Skole I alt Handlemuligheder for de årige Stigningen i antallet af afbrud for de årige på 251 afbrud 45,9 %, er overraskende, da ungdomsuddannelserne i de sidste år har iværksat flere initiativer for at fastholde de unge i uddannelse. Samtidig har de afgivne vejledere i UU og andre vejledere på fx produktionsskoler har haft fokus på at vurdere, om de unge er klar til at påbegynde en uddannelse, og den unge har mulighederne for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan overvejes nærmere at undersøge den kraftige stigning, og hvad der ligger bagved. 14

15 7.5. Handlemuligheder for de 19 til og med 24 årige. Der er i samme tidsrum ca. det samme antal unge i uddannelse. I 2010/2011 er 89,9 % af alle årige enten i uddannelse eller har en ungdomsuddannelse. Det tilsvarende tal for 2009/2010 er 90,0 %. Det fortsat store antal afbrud blandt de årige på 1431 unge kan have flere årsager. Vi kender ikke de konkrete årsager, men det skyldes måske, at flere i denne aldersgruppe er startet på uddannelse, fordi det er svært at finde et ufaglært arbejde og derfor føler sig presset til at påbegynde en uddannelse. Mange af disse unge må derfor antages at mangle de nødvendige faglige og skolemæssige kompetencer til at begå sig i et stadigt mere bogligt uddannelsesmiljø og afbryder efterfølgende. Flere mangler måske også personlige og sociale kompetencer til at gennemføre en uddannelse. Det bemærkes at unge over 18 år ikke parathedsvurderes af UU i henhold til de aftalte parathedskriterier. Kriterierne kan bruges vejledende, men ikke til en egentlig vurdering med konsekvens. Selvom der er et lille fald i frafaldet er det samlede frafald antalsmæssigt jo meget stort. Det kan overvejes om UU skal gøre en endnu mere aktiv indsats for, at få flere af disse unge til en vejledningssamtale umiddelbart omkring afbrudstidspunktet. I dag tager UU kontakt til den unge når der modtages besked fra uddannelsesinstitution om afbrud. Dette sker inden for 5 dage. Modsat de 15-17årige hvor der skal aftales en ny uddannelsesplan, er en ny uddannelsesplan et tilbud til de unge fra 18 år til og med 24 år. Mange af disse unge tager mod tilbuddet. 8. Afbrud fra erhvervsuddannelsesstederne og de gymnasiale uddannelsessteder I forlængelse af kapitel 7 ser vi i dette kapitel på afbrud fordelt på erhversuddannelsesstederne i Aarhus og de Gymnasiale uddannelsessteder i Aarhus. Rapportens samlede antal afbrud er væsentlig større end frafaldet fra de aarhusianske EUD - uddannelser og de aarhusianske gymnasiale uddannelser tilsammen. Forklaringen på differencen er, at nogle unge afbryder fra uddannelsesinstitutioner uden for Aarhus og ikke mindst, at tilflyttere til Aarhus har et afbrud fra en anden bys uddannelsesinstitution med sig, når den unge overføres til UU Aarhus. Det er blevet undersøgt, om tilflytterunge har et andet afbrudsmønster end unge, der har forladt grundskolen i Aarhus. Det er ikke tilfældet. 8.1 Erhvervsuddannelsesstederne Tendensen er tydelig. Det er på grundforløbet, at frafaldet er størst. Der er feks sket en stigning i afbruddet på SOSU grundforløb fra 59 til 110 afbrud. 15

16 188 frafald på hovedforløbene fortæller også, at der fortsat er behov for fastholdelsesinitiativer på EUD-uddannelserne, selv om den unge har fået en læreplads. Stigningen i antallet af afbrud på ho vedforløbet kan også skyldes lukninger af mange mindre virksomheder. Her er der sket en stigning i afbruddene på hovedforløbet på Aarhus Tech fra 57 til 100. Tabel 3a: Afbrud fra erhvervsuddannelserne fordelt på aarhusianske uddannelsesinstitutioner: Institution Grundforløb 10/11 Hovedforløb 10/11 I alt 10/11 Grundforløb 09/10 Hovedforløb 09/10 I alt 09/10 SKT - Skolen for klinikassistenter Tandplejere Århus Købmandsskole Århus Social- og Sundhedsskole AARHUS TECH I alt Tabel 3b: Afbrud fordelt på grundforløb og hovedforløb angivet i procent Afbrud fordelt på grundforløb og hovedforløb angivet Grundforløb 10/11 Hovedforløb 10/11 I alt 10/11 Grundforløb 09/10 Hovedforløb 09/10 I alt 09/10 i procent I % 80,0 20, ,2 15,8 100 Afbrud fra de enkelte Indgange på Aarhus Tech se bilag Gymnasiale uddannelsessteder Afbrudstallet for 2009/2010 er faldet fra 595 til 582 i 2010/2011. Et fald på 13 afbrud, der dog dækker over store lokale forskelle. 16

17 HF HHX HTX Studenterkursus STX I alt I alt i procent Tabel 4: Afbrud fra de gymnasiale uddannelser fordelt på aarhusianske uddannelsesinstitutioner 2010/2011: Egå Gymnasium ,3 Langkær Gymnasium og HF ,1 Marselisborg Gymnasium ,6 Risskov gymnasium ,6 Viby Gymnasium og HF ,4 Århus Akademi ,6 Aarhus Katedralskole ,1 Århus Købmandsskole, Handelsgymnasiet 3,4 (HHX) Århus Statsgymnasium ,8 AARHUS TECH (HTX) ,1 I alt I alt i procent 22,2 3, 4 9,1 5,2 60,1 100 VUC, HF mangler. Kommer med i næste års afbrudsrapport. Afbrud fra de gymnasiale uddannelser fordelt på aarhusianske uddannelsesinstitutioner 2009/2010: 17

18 Afbrudstallene fra 2009/ 2010 HF HHX HTX Studenterkursus STX I alt I alt i procent Egå Gymnasium ,6 Langkær Gymnasium og HF ,6 Marselisborg Gymnasium ,7 Risskov gymnasium ,3 Viby Gymnasium og HF ,7 Århus Akademi ,8 Aarhus Katedralskole ,1 Århus Købmandsskole, Handelsgymnasiet (HHX) ,3 Århus Statsgymnasium ,6 AARHUS TECH (HTX) ,4 I alt I alt i procent 22,2 3, 4 9,1 5,2 60, Hvad er årsagerne til at de unge afbryder uddannelse? Uddannelsesinstitutionerne skal i forbindelse med meddelelsen af et afbrud også angive årsagen til afbrud. Undervisningsministeriet har fastlagt hvilke afbrudsårsager, der skal anvendes af uddannelsesstederne i forhold til indberetning til UU. Ministeriets liste over afbrudsårsager: Andet Faglige krav Fravær P.g.a sygdom Skiftet skole Skiftet skole og ændret uddannelse Uddannelsen ikke påbegyndt Uddannelsesaftale ophævet Ukendt / ikke oplyst Ændret uddannelse 18

19 Afbrudsårsager Årsager i alt Årsager i procent Institutionernes anvendelse af kategorier for afbrudsårsager følger ikke ovenstående liste. Den elektroniske tilbagemelding om afbrudsårsager er derfor ikke præcis og retvisende for de faktiske afbrudsårsager. Tabel 5 og 6 opgør afbruddene opgjort på årsager. Det ses, at afbrudsårsagerne Ukendt/ ikke oplyst og Andet udgør henholdsvis 58,2 % (erhvervsuddannelserne) og 67,1 % (gymnasiale uddannelser). Et meget stort antal som giver stor usikkerhed i den samlede vurdering af årsagerne til frafald. At disse to årsager bliver så store skyldes at der fortsat ikke er overensstemmelse mellem koder for frafald, som ungdomsuddannelserne bruger og frafaldsårsagerne i UVVej. Uddannelsesstedet vælger afbrudsårsager i deres eget system der ikke findes i UVVej. Afbrudsårsagerne oversættes da ofte til Andet eller Ukendt/ ikke oplyst. Ministeriet og UNI-C er bekendt med problemstillingen, så på sigt vil der blive en mere hensigtsmæssigt oversættelse, så vi fremover får et væsentligt mere brugbart materiale Nedenfor findes en opgørelse over afbrudsårsagerne på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser opgjort udfra uddannelsesstedernes elektroniske indberetning. Tabel 5a: Erhvervsuddannelser afbrudsårsager Andet ,2 Faglige krav 33 2,5 Fravær 19 1,4 P.g.a sygdom 25 1,9 Skiftet skole 36 2,7 Skiftet skole og ændret uddannelse 4 0,3 Uddannelsen ikke påbegyndt ,8 Uddannelsesaftale ophævet ,2 Ukendt / ikke oplyst ,5 Ændret uddannelse 8 0,6 Afbrud i alt

20 Afbrudsårsager Årsager i alt Årsager i procent En del unge er slet ikke startet på uddannelserne afbrudsårsagen uddannelsen ikke påbegyndt og for at få et billede af, hvor disse unge er henne har vi undersøgt dette nærmere. Se tabel 5b. Det ses, at 96 (svarende til 36 % af 280) er i gang med ungdomsuddannelse. Tabel 5b:Uddannelsen ikke påbegyndt Hvad gik de i gang med lige efter dette afbrud? Andre ungdomsuddannelser 1 Erhvervsuddannelser 86 Forberedende og udviklende aktiviteter 83 Grundskolen 5 Gymnasiale uddannelser 9 Midlertidige aktiviteter 90 Fraflyttet 6 I alt 280 I gang med anden ungdomsuddannelse 96 I procent 35,0 Tabel 6: Gymnasiale uddannelser - afbrudsårsager Andet ,6 Faglige krav 30 3,4 Fravær 30 3,4 P.g.a sygdom 16 1,8 Skiftet skole 93 10,7 Skiftet skole og ændret uddannelse 37 4,3 Uddannelsen ikke påbegyndt 48 5,5 Ukendt / ikke oplyst ,5 Ændret uddannelse 32 3,7 Afbrud i alt

21 9.1. UU Aarhus opsamlede viden om de faktiske årsager til afbrud UU Aarhus har bred erfaring om afbrudsårsagerne ud over de elektroniske indberetninger. I forbindelse med afbrud bliver alle unge, der ikke har valgt anden ungdomsuddannelse, kontaktet, så organisationen har stor erfaringsbaseret viden om årsagerne til de unges afbrud. Ser vi bort fra gruppen, der fortsat er i gang med en anden ungdomsuddannelse, er der 3 afbrudsårsager, der går igen: Fravær Faglige krav Sygdom Fravær er først og fremmest en indikator på, at der er noget galt i mødet mellem den unge og uddannelsesstedet. Manglende opfyldelse af de faglige krav kan føre til fravær, som kan munde ud i et afbrud. Sygdom, som også omfatter den store gruppe af unge med ondt i livet kan også føre til faglige problemer og dermed være årsag til afbrud. Som afbrudsårsag møder UU Aarhus mange unge, der udtaler Det var ikke lige mig. Et udsagn, der ud over at dække over fravær og for store faglige krav, også hænger sammen med, at valg af uddannelse og erhverv også er del af den unges selvforståelse og identitet. Unge ændrer rent faktisk ofte retning undervejs i deres livsprojekt. En af de helt store udfordringer i forhold til at fastholde de unge i deres uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne er praktikplads situationen. I den nye organisering af Jobcentret kan Job og Uddannelse lave en koordineret indsats mellem Jobcentrets egne aktører, som er i kontakt med den unge og erhvervslivet i Aarhus. Det drejer sig om virksomhedskonsulenten, UU vejlederen og sagsbehandleren. Et tæt samarbejde med erhvervsskolerne og Aarhus kommunes egen erhvervsafdeling vil være omdrejningspunkt omkring en yderligere koordineret indsats for at få flere virksomheder til at tage en ung i praktik. Indsatsen vil gå på vejledning og information til virksomhederne Generel IT indberetningsproblematik. Hvis en ung skifter fra en uddannelse til en anden, registreres det som et afbrud. Hvis en ung, der er blevet optaget på en ungdomsuddannelse, skifter mening før start, registreres dette også som et afbrud. Det er afgørende for opgørelse af afbrud, at uddannelsesinstitutionerne i disse tilfælde altid benytter afbrudsårsagen Uddannelsen ikke påbegyndt. Der skal løbende arbejdes med datadisciplin på uddannelsesinstitutionerne og i UU, således at vi får et så rigtigt billede som muligt ud fra de indberettede oplysninger. 21

22 10. Hvor går de unge hen lige efter et afbrud? For en del unge er der tale om et positivt afbrud, da de unge fortsætter direkte på en anden uddannelse. Men for de fleste unge betyder et afbrud, at de går ind i en periode, hvor de modtager/får vejledning, og hvor den unge efterfølgende påbegynder aktiviteter, der sigter mod afklaring og opkvalificering, inden den unge vælger at starte på uddannelse igen. UU Aarhus opererer med to kategoriseringer efter et afbrud for at kunne forstå og måle på virkningen af de indsatser der laves og på den måde de unge handler på. Vi taler om genplaceret hovedplacering og genuddannelsesfrekvensen Genplaceret hovedplacering Et af begreberne kalder vi Genplaceret hovedplacering. Det er udtryk for, hvad den unge er registreret som lige efter et afbrud. Eksempel: den unge afbryder et grundforløb på Aarhus Tech og starter efterfølgende på produktionsskole. Her vil Genplaceret hovedplacering være hovedplaceringen På vej til uddannelse. Tabel 7: Genplaceret hovedplacering Genplaceret hovedplacering Antal i procent I uddannelse lige efter et afbrud ,9 På vej til uddannelse lige efter et afbrud ,1 Afbrud i alt , unge svarende til 32,9 % går umiddelbart i gang med anden uddannelse efter et afbrud. Resten er under vejledning i Job og Uddannelse eller i aktiviteter på vej tilbage til uddannelse. Af de unge der har afbrudt en erhvervsuddannelse har 27,7 % valgt en anden erhvervsuddannelse og 3,9 % en gymnasial uddannelse. Samlet svarer det til, at 31,6 % umiddelbart fortsætter i uddannelse efter afbrud. Af de unge, der har afbrudt en gymnasial uddannelse har 24,5 % valgt anden gymnasial uddannelse, mens 9,8 % har valgt at starte på en erhvervsuddannelse. Samlet svarer det til, at i alt 34,3 % umiddelbart fortsætter efter et afbrud I gang efter afbrudt erhvervsuddannelse. Der var i 2010/2011, afbrud fra en erhvervsuddannelse, som fordeler sig således i forlængelse af afbruddet. 1 tallet inkluderer ud over afbrud fra erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser også afbrud fra Andre ungdomsuddannelser 22

23 Tabel 8: Afbrud fra erhvervsuddannelserne 2010/2011: Andre ungdomsuddannelser 1 0,0 % Erhvervsuddannelser ,7 % På vej til uddannelse * ,2 % Gymnasiale uddannelser 53 3,9 % Videregående uddannelser 1 0,0 % Afbrud i alt ,0 % I forhold til 2009/2010 er der ikke nævneværdige ændringer. Det kan være værd at kigge på, hvad de unge der er i på vej til aktiviteter laver På vej til uddannelse i tabel 8. De 917 På vej til uddannelse dækker over følgende aktiviteter: Tabel 9: Aktiviteter på vej til uddannelse * På vej til uddannelse Produktionsskole, VUC Arbejde m.m. 373 Tilbage til grundskolens 10. klasse 13 Kontanthjælp, sygdom, laver ikke noget 429 Vejledes/ manglende tilbagemeldinger 102 Afbrud i alt I gang efter afbrudt gymnasial uddannelse Der var i 2010/2011, 869 afbrud fra de gymnasiale uddannelser som fordeler sig således i umiddelbar forlængelse af afbruddet: Tabel 10: Afbrud fra de gymnasiale uddannelser 2010/ / /10 Andre ungdomsuddannelser 2 0,2 % 1 0,0 % Anden gymnasial uddannelse ,5 % ,2 % Erhvervsuddannelser 85 9,8 % 69 8,5 % ** På vej til uddannelse ,4 % ,3 % Videregående uddannelser 1 0,1 % Afbrud i alt ,0 % % På vej til uddannelse i tabel 10: De 568 på vej til uddannelse dækker over følgende aktiviteter: 23

24 Tabel 11: På vej til uddannelse ** På vej til uddannelse Produktionsskole, VUC, Arbejde m.m. 226 Tilbage til grundskolens 10. klasse 13 Kontanthjælp, sygdom, laver ikke noget 121 Vejledes/ manglende tilbagemeldinger 208 Afbrud i alt 568 Det er så også værd at kigge på, hvordan det så går de unge, der umiddelbart efter frafaldet går i anden uddannelse. Tabel 12: Hvordan klarede de unge sig, der umiddelbart efter et afbrud gik i gang med uddannelse igen? Lige efter Efter 1 år I procent afbruddet I uddannelse er fortsat i uddannelse 84,6 er fortsat i uddannelse På vej til uddannelse 113 har afbrudt deres uddannelse 15,4 har afbrudt deres uddannelse Genuddannelsesfrekvens Et andet begreb kalder vi Genuddannelsesfrekvens 2. Genuddannelsesfrekvensen måles ud fra, om den unge 1 år efter et afbrud igen er i uddannelse. Genuddannelsesfrekvens er et mål på, om den unge 1 år efter et afbrud på ny er i uddannelse. En ung, der afbryder et gymnasium for at starte på et andet gymnasium vil tælle med her. En ung, der afbryder grundforløbet og går på produktionsskole ½ år og efterfølgende igen starter på grundforløbet vil også tælle med her. Materialet viser, at ca. 50 % af de unge, der har et afbrud bag sig, er relativt længe om at påbegynde en uddannelse igen. En del unge kommer muligvis slet ikke i gang med en ungdomsuddannelse igen efter et afbrud. Tallene viser også, at unge, der afbryder en gymnasial uddannelse, kommer hurtigere i gang med en ungdomsuddannelse igen sammenlignet med de unge, der afbryder en erhvervsuddannelse. 2 Genuddannelsesfrekvensen. Genuddannelsesfrekvensen er et udtryk for, om den unge efter 1 år igen er i uddannelse målt i procent. Der er mange myter om afbrud: den ene er at de unge bare skifter uddannelse. Den anden yderlighed: de unge ønsker ikke uddannelse efter afbrud. 24

25 Genuddannelsesfrekvens Genuddannelsesfrekvens Antal i procent Antal afbrud ,0 I uddannelse 1 år efter ,3 Af de 2229 afbrud i 2010/2011 er 1121 i uddannelse 1 år efter. Målt pr svarer det til en genuddannelsesfrekvens på 50,3 % En genuddannelsesfrekvens på 50,3 % fortæller, at godt halvdelen af de unge efter et afbrud går i gang med en ny uddannelse. Til sammenligning 2009/2010 måling af genuddannelsesfrekvensen 1 år efter. Af de 2033 afbrud er 1000 i uddannelse 1 år efter. Det svarer til en genuddannelsesfrekvens på 49,2 % Genuddannelsesfrekvensen efter 2 år er 53,7 % en lille stigning i forhold til efter 1 år. Tabel 13: Genuddannelsesfrekvens 1 år efter afbrud fra erhvervsuddannelserne fordelt på Aarhusianske uddannelsesinstitutioner 2010/2011: Uddannelsesinstitution Antal afbrud I uddannelse igen I Procent SKT - Skolen for Klinikass. -Tandplejere ,8 Århus Købmandsskole ,8 Århus Social- og Sundhedsskole ,3 AARHUS TECH ,1 Afbrud i alt ,8 Tabel 13a: 2009/2010: Uddannelsesinstitution Antal afbrud I uddannelse igen Genuddannelse i % af antal afbrud ,0 SKT Skolen for Klinikass- Tandplejere Aarhus Købmandsskole ,4 Aarhus Social- og sundhedsskole ,2 Aarhus Tech ,1 I alt ,7 25

26 Tabel 14: Genuddannelsesfrekvens 1 år efter afbrud fra de gymnasiale uddannelser fordelt på aarhusianske uddannelsesinstitutioner 2010/2011: Uddannelsesinstitution Antal afbrud Uddannelse igen I procent Egå Gymnasium ,3 Langkær Gymnasium og HF ,2 Marselisborg Gymnasium ,2 Risskov gymnasium ,2 Viby Gymnasium og HF ,7 VUC Århus ,4 Århus Akademi ,8 Aarhus Katedralskole ,9 Århus Købmandsskole, Handelsgymnasiet ,0 Århus Statsgymnasium ,0 AARHUS TECH HTX ,7 I alt ,5 Tabel 14a: 2009/2010: Uddannelsesinstitution Antal afbrud I uddannelse igen Genuddannelse i % af antal afbrud Egå Gymnasium ,8 Langkjær Gymnasium og HF ,3 Marselisborg Gymnasium ,3 Risskov Gymnasium ,5 Viby Gymnasium og HF ,0 Aarhus Akademi ,7 Aarhus Katedralskole ,6 Aarhus Købmandsskole HHX ,1 Aarhus Statsgymnasium ,7 Aarhus Tech HTX ,4 I alt ,4 Genuddannelsesfrekvensen efter 2 år. Der måles på de unge, der har afbrudt for 2 år siden. Er de kommet i uddannelse nu? 4 Der er store forskelle på genuddannelsesfrekvensen efter 2 år for afbruddene fra de gymnasiale uddannelser og EUD-uddannelserne. 64,3 % af de afbrudte fra en gymnasial uddannelse er 2 år efter i gang igen med en uddannelse. Det tilsvarende tal for erhvervsuddannelserne er 46,5 %. 3 VUC HF er med i denne opgørelse30 4 Der er målt på de unge, der den efter afbrud for 2 år siden nu er i uddannelse. En del af disse unge med afbrud har været i gang med anden uddannelse, men har efterfølgende afbrudt. 26

27 En væsentlig årsag bag denne forskel skal findes i, at de gymnasiale uddannelser stiller et anderledes krav om gærdehøjde før optagelse på en gymnasial uddannelse. Ud over de personlige og sociale kompetencer stiller gymnasierne før optag også krav til de faglige kompetencer. En ung optaget på en gymnasial uddannelse opfylder således nogle faglige minimumskrav svarende til mindst et gennemsnit på 7 på karakterskalaen. De gymnasiale unge er derved som udgangspunkt bedre stillet fagligt end de unge på en EUD-uddannelse. En ung der søger optagelse på en EUD-uddannelse skal i princippet optages, hvis den unge har gennemført 9 års skolegang. Derfor rummer EUD-uddannelserne også de unge, der har svært ved også at klare de faglige krav på en EUD-uddannelse. Ud over, at der kan være forskelle i det faglige niveau mellem de to uddannelser, spiller det også en stor rolle, at der for mange EUD-uddannelser fortsat er problemer med at få en praktikplads. Perspektiverne med manglende praktikpladsmuligheder er demoraliserende for de unge. Afbrud i perioden Status pr Genuddannelse samlet 53,7 % Genuddannelse fordelt på gymnasiale og EUD-uddannelser Genuddannelse gymnasiale uddannelser 64,3 % Genuddannelse erhvervsuddannelser 46,5 % Til sammenligning fra 2009/2010 Genuddannelsesfrekvensen efter 2 år. Afbrud i perioden Genuddannelse samlet 51,2 % Genuddannelse fordelt på gymnasiale og EUD-uddannelser Genuddannelse gymnasiale uddannelser 61,0 % Genuddannelse erhvervsuddannelser 45,9 % 11.3 Hvordan øges genuddannelsesfrekvensen? Der er ikke noget enkelt svar på, hvordan genuddannelsesfrekvensen bliver større. Niveauet for genuddannelsesfrekvensen er udtryk for forskellige problemstillinger: Har vi tilstrækkeligt med differentierede, afklarende og opkvalificerende aktiviteter til de unge, som skal i gang med uddannelse igen Passer erhvervslivet til de unge her tænkes specielt på praktikpladssituationen og arbejdsplads normer. 27

28 Kan vejledningen i forlængelse af et afbrud gribes anderledes an? Får den unge et knæk når den unge må afbryde? Hvor bliver de unges motivation for uddannelse af? Passer uddannelsesinstitutionerne til de unge? Går den unge, der har afbrudt, efter 2-3 år igen i gang med uddannelse? Når genuddannelsesfrekvensen er så relativ lav, skal samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og UU effektiviseres, i forbindelse med de unge frafaldstruede eller ved et afbrud. Det kunne ske ved at intensivere samarbejdet om fastholdelse af de unge, mens de er i uddannelse. Endvidere bør der tages initiativer til et endnu tættere samarbejde om den udskoling/overlevering af de unge, hvor fastholdelsesarbejdet alligevel munder ud i, at nogle unge stopper på deres uddannelse. Her er en hurtig opfølgning helt afgørende. Hvor stor en andel af de unge afbryder en uddannelse? Det lyder enkelt, men teknisk set er det ikke så nemt at opgøre. Nedenstående tabel sammenligner antal afbrud i forhold til hvor mange unge, der pr var i gang med uddannelse. Det giver et relativt billede. Tabel 15: Hvor stor en andel af de unge afbryder en uddannelse? Afbrud i procent af Han Antal Afbrud i Hun Antal Afbrud i I alt unge køn på udd. % køn på udd. % Andre ungdomsuddannelser ,9 16 Erhvervsuddannelser , , Gymnasiale uddannelser , ,8 869 Hovedtal Som det fremgår af tallene har drengene de fleste afbrud. Målt i forhold til tidligere år tegner drengene sig for en stigende andel af afbruddene. Tabel 15a: Drengenes andel af afbrud Drengenes andel Procent af afbrud , , ,8 28

29 Det er fortsat de årige, der står for den største del af afbruddene. Stigningen i antal sker først og fremmest for de 17 og 18 årige. Umiddelbart lidt uforståeligt, men det kan hænge sammen med det øgede fokus på netop den aldersgruppe i forbindelse med ny lovgivning fra , hvor alle årige skal følge en uddannelsesplan. Generelt er der et stort antal afbrud blandt de årige både for drenge og piger. Tabel 16: Afbrud fordelt på køn og alder: Alder I alt % Han ,4 Hun ,6 Afbrud i alt % i alt 0 1,5 10,4 23,8 21,3 15,5 10,7 8,4 5,0 3,3 100 Drengene er overrepræsenteret med afbrud. Drengene tegner sig for 57,4 % af afbruddene. I 2009/2010 var tallet 54,8. Man kan opstille forskellige antagelser om, hvorfor det er sådan, at drengene afbryder uddannelse mere end pigerne. En antagelse kunne være, at drengene vælger uddannelse mindre velovervejet end pigerne. Måske er drengene oftere ikke klar til uddannelse, når de vælger måske overvurderer drengene sig selv? Meget peger på, at drengene mere end pigerne er mere interesseret i det at arbejde end i at gennemføre en uddannelse. Måske findes der mindre vedholdenhed hos drengene til at gennemføre en uddannelse. Sammenfattende kan det antages, at drengene er sværere at fastholde på ungdomsuddannelserne. For at holde fokus på en højere genuddannelsesfrekvens skal UU i fremtiden forsøge at skabe en endnu tættere kontakt til den unge i forlængelse af et afbrud, så der hurtigt og effektivt kan sættes en vejledningsproces i gang. For de 17 årige sker der en hurtig opfølgning, og den unge og den unges familie indgår i et aktivt samarbejde, fordi den unge skal følge en uddannelsesplan. Udfordringen angår de årige, hvor vejledningen er et tilbud til den unge. En mere direkte og intensiveret vejledning af årige skal bla. have som mål at få flere af de unge, der har et afbrud bag sig, til hurtigt at starte på et afklarende og forberedende forløb. Derved kan de unge hurtigere, end det har været tilfældet i de senere år, påbegynde en uddannelse igen og samtidig med forøge chancerne for at kunne gennemføre den. 29

30 Ligeledes bør vejledningsprocessen, som UU igangsætter føre til, at den unge præsenteres for beslægtede uddannelser til den uddannelse, de har afbrudt, men hvor de faglige og personlige krav ligger på et mere passende niveau. Det er vigtigt, at den unges motivation for at tage en ungdomsuddannelse hurtigere genskabes. Det kan ske gennem intensiverede vejledningsforløb og håndholdt opstart på nye afklarende og opkvalificerede forløb eller uddannelse. 12. Afbrud og etnicitet. Unge med en anden etnisk baggrund end dansk (tosprogede) har procentvis et større antal afbrud end etnisk danske unge. Der er dog sket en udligning i antallet af afbrud mellem danske unge og unge med en ikke vestlig baggrund. Erhvervsuddannelser. I forhold til danske ung e har unge med en ikke vestlig baggrund en afbrudsprocent, der er 33,7 % større end for etnisk danske unge. Gymnasiale uddannelser. I forhold til danske unge har unge med en ikke vestlig baggrund en afbrudsprocent, der er 65,8 % større end for etnisk danske unge. Opgørelsen viser, at unge med en ikke vestlig baggrund fortsat har en højere afbrudsprocent end danske unge. Tabel 17 viser dog, at for både etnisk danskere og unge med ikke vestlig herkomst faldet afbrudsfrekvensen. Den relative forskel mellem de to grupperinger er stort set den samme, dog med en tendens til, at unge med ikke vestlig herkomst klarer sig lidt bedre i 2010/2011 end i 2009/2010. Når de unge med ikke vestlig herkomst i højere grad end danske unge falder fra, kan det skyldes, at de ikke samlet set har de samme forudsætninger for at blive fastholdt i uddannelse som de etnisk danske unge har. Tallene baserer sig på tal fra 3 årgange: 2008, 2009 og Kilde Informationsportalen incl. tilflyttere. Tabel 17: Afbrud fordelt på danske unge og på unge med ikke vestlig baggrund Afbrud fordelt på 2010/ / / /10 danske unge og på unge med ikke vestlig baggrund Erhvervsuddannelse Dansk Dansk Ikke vestlig Ikke vestlig Antal unge Antal afbrud Afbrud i % 28, ,7 49,8 30