Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Transkript

1 Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes grundforløb: Bygge og anlæg, Mad til mennesker, Medieproduktion og det merkantile grundforløb (HG). Over elever har besvaret spørgeskemaet, svarende til omkring to femtedele af de elever, som går på de fire grundforløb 1. De undersøgte grundforløb dækker både det tekniske og det merkantile område, både traditionelle og nyere fag samt forskellige kønssammensætninger. Undersøgelsen giver et billede af, hvem de elever som går på erhvervsuddannelserne er, hvorfor de har valgt en erhvervsuddannelse, hvordan de oplever at gå på grundforløbet, og hvad de interesserer sig for. Når man hører om erhvervsuddannelserne, handler det ofte om frafald og om netop de elever, som afbryder deres erhvervsuddannelse. Dette nye forskningsprojekt fra Center for Ungdomsforskning giver et billede af den brede gruppe af elever i erhvervsuddannelserne og undersøger blandt andet, hvad det er, som eleverne på erhvervsuddannelsernes grundforløb er glade for ved deres uddannelse. Projektet gennemføres i tæt samarbejde med tekniske og merkantile erhvervsskoler og støttes af Undervisningsministeriet. Projektets titel er Ind i undervisningsrummet på eud et forskningsprojekt om eleverne og deres møde med erhvervsuddannelsernes grundforløb. I notatet har vi valgt nogle resultater ud, som tegner et første billede. Konklusioner fra undersøgelsen: Det er faget der trækker, når unge vælger en teknisk erhvervsuddannelse Elevernes fagidentitet handler ikke kun om håndelag Langt til skole en udfordring for både elever og skoler Praktikplads har betydning for hvordan man oplever erhvervsuddannelsernes grundforløb Det er faget der trækker, når unge vælger en teknisk erhvervsuddannelse Myten om at de unge kun vælger erhvervsuddannelserne, fordi de ikke tror de kan klare gymnasiet, er forkert. Når man spørger de unge selv, handler valget af en erhvervsuddannelse for de fleste om, 1 Det samlede elevtal er fra EUD forløbsstatistik fra UNI C Statistik & Analyse. 1

2 at de her kan beskæftige sig med det, der interesser dem mest, at de kan lave det, de er bedst til, og at man med en erhvervsuddannelse kan blive selvstændig erhvervsdrivende (figur 1 og tabel 1). De to førstnævnte gælder især de tekniske erhvervsuddannelser (Bygge og anlæg, Mad til mennesker og Medieproduktion). Mange siger i øvrigt, at det havde betydning for deres valg, at en erhvervsuddannelse (som de ser det) er mere brugbar end gymnasiet. Igen gælder det færrest på det merkantile grundforløb. Det er da også blandt de merkantile, at der er flest, som har overvejet en gymnasial uddannelse (først og fremmest på handelsgymnasiet), hvis de var i tvivl om valget af det merkantile grundforløb. 34 % af de merkantilelever, som var i tvivl, har overvejet handelsgymnasiet. På alle de fire erhvervsuddannelser er det imidlertid vel at mærke under halvdelen af eleverne, som fortæller, at det havde betydning, da de valgte erhvervsuddannelsen, at de ikke mente, de ville kunne klare gymnasiet. For to ud af tre af de elever, som går i erhvervsuddannelsernes grundforløb, var der ifølge dem selv ingen tvivl om, at det var den rette uddannelse for dem. Det er især de yngste, der var i tvivl, da de valgte deres grundforløb. Omkring hver tredje af de yngste (under 19 år) var i tvivl, mens det kun gjaldt for ca. halvt så mange, altså hver sjette, af de ældste (over 23 år). Selv blandt dem, der var i tvivl, er hele 82 % imidlertid tilfredse med at gå på det grundforløb, de har valgt. Blandt de, som ikke var i tvivl, er endnu flere tilfredse nemlig 95 %. Hvad er et så, eleverne er glade for ved deres erhvervsuddannelse? Elevernes fagidentitet handler ikke kun om håndelag De allerfleste elever, som man møder på erhvervsuddannelsernes grundforløb, identificerer sig i høj grad med det fag, de er gået i gang med at uddanne sig til. Denne fagidentitet handler om andet og mere end at oparbejde et bestemt håndelag. I undersøgelsen er de unge blevet spurgt til, hvad der interesserer dem i forhold til det erhverv, de er ved at uddanne sig til. Her demonstrerer eleverne, at deres fagidentitet angår mange forskellige aspekter af erhvervet. Over halvdelen af eleverne interesserer sig i høj eller nogen grad for erhvervets historie. Endnu flere er interesserede i erhvervets organisationer og i drift af egen virksomhed. Omkring tre ud af fire har interesse for erhvervets virksomheder og god kundekontakt, mens næste alle eleverne er interesserede i kvalitet og design (se figur 2). 2

3 Stort set alle elever i erhvervsuddannelsernes grundforløb lægger vægt på, at deres lærere er fagligt dygtige. Og det er ikke sådan, at erhvervsskoleeleverne synes, det er nok, at lærerne har håndelaget i orden. Det gælder næsten alle eleverne, at det er vigtigt for dem, at deres lærere er gode både til det praktiske (96 %) og til teorien (95 %). Dette gælder både på grundforløb som Bygge og anlæg og Mad til mennesker, hvor eleverne lærer traditionsrige håndværk, men også på Medieproduktion, som repræsenterer en forholdsvis ny faglighed og på grundforløbet Merkantil (se figur 3). Det er heller ikke mange af eleverne i erhvervsuddannelsernes grundforløb, som foretrækker den type af praksisrelateret undervisning, hvor de selv skal prøve sig frem i praksis for først derefter at få teorien fortalt (figur 4). Praksisrelateret undervisning kan foregå meget forskelligt og blandt andet tage sit udgangspunkt i enten teori eller i praksis. På alle fire af de undersøgte indgange foretrækker de fleste af eleverne at teorien præsenteres for dem først og de herefter prøver sig frem. Lidt færre foretrækker at teorien forklares sammen med opgaven. Der er dog ingen tvivl om, at de praktiske aspekter er helt centrale for elevernes glæde ved erhvervsuddannelserne ikke mindst på Bygge og anlæg og Mad til mennesker, hvor to ud af tre fortæller, at noget af det, de meget godt kan lide ved deres erhvervsuddannelse er, når de arbejder praktisk (se også figur 5). Langt til skole en udfordring for både elever og skoler Der er én ting, som en fjerdedel af eleverne på alle fire grundforløb synes er svært ved at gå på deres erhvervsuddannelse, nemlig at de har langt til skolen. Som nævnt er det jo i høj grad faget, der trækker, når de unge vælger en erhvervsuddannelse, og undersøgelsen peger på, at det er en udfordring for en del eleverne, at de må rejse et stykke vej, for at komme til netop det grundforløb, de ønsker. Især de elever, der er yngre end 19 år synes, at det, at de har langt til skole, er noget af det svære ved at gå på deres erhvervsuddannelse (figur 6). Denne aldersforskel kan blandt andet skyldes, at mange af de ældre elever har bil. Undersøgelsens resultater indikerer dog også, at alder generelt har stor betydning for, hvordan eleverne oplever erhvervsuddannelsernes grundforløb. Elevernes svar på en række spørgsmål tyder på, at der er flest blandt de ældre, som er meget dedikerede i forhold til deres erhvervsuddannelse (men faktisk også blandt de alleryngste under 17 år). Som nævnt var færre af de ældre i tvivl, da de valgte deres erhvervsuddannelse, og 3

4 undersøgelsen viser også, at andelen, som ofte glæder sig til at komme i skole stiger med alderen. Andelen som fortæller, at de har svært ved at sidde stille og koncentrere sig falder derimod markant med alderen, og det samme gælder altså som nævnt andelen der synes, at noget af det svære ved at gå på deres erhvervsuddannelse er, at de har langt til skolen. Denne udfordring er naturligvis også skolernes, da en lang skolevej kan have betydning for, om eleverne møder (til tiden) til undervisning og også for det sociale miljø efter skoletid. Et sted, hvor erhvervsskolerne ifølge undersøgelsen dog ser ud til med fordel at kunne sætte ind, når det gælder det sociale, er ved at sørge for steder, hvor man kan hænge ud mellem timerne eller efter skole. I hvert fald oplever kun mellem 52 og 59 % af eleverne på de fire grundforløb, at der er sådanne steder på deres skole (figur 7). Praktikplads har betydning for hvordan man oplever erhvervsuddannelsernes grundforløb Der er stor forskel på, hvor mange af eleverne, som har fundet sig en praktikplads på de fire grundforløb. På Bygge og anlæg gælder det hver fjerde og på Mad til mennesker en smule færre. På det merkantile grundforløb, hvor eleverne da også går i en længere periode, har lidt under hver tolvte fundet sig en praktikplads, mens det på Medieproduktion kun er en ud af tyve (figur 8). De elever, som har fundet en praktikplads, viser undersøgelsen generelt er mere tilfredse med deres grundforløb (figur 9). 36 % af dem er endda meget tilfredse, hvor dette kun gælder 27 % af de elever, som ikke har fundet praktikplads. Ser man lidt nærmere på de elever, som har fundet en praktikplads, viser det sig dog, at gruppen er splittet. Der er således blandt de elever, som har fundet praktikplads flere, som altid eller ofte glæder sig til at komme i skole end blandt elever, som ingen praktikplads har (52 % mod 46 %) (figur 10). Men der er også en smule flere af dem, med praktikplads, som siger, at de aldrig glæder sig til at komme i skole (9 % mod 7 %). Samme splittelse gør sig gældende, når man ser på, om eleverne ifølge dem selv opgiver at følge med, hvis de synes, noget i undervisningen er svært (figur 11). Blandt elever med praktikplads er der således flere, som fortæller, at de aldrig opgiver at følge med (41 % mod 34 %), men omvendt også lidt flere, som siger, at de opgiver ofte eller altid (12 % mod 10 %). Disse resultater peger på, at det at have fundet en praktikplads generelt virker motiverende for elevernes deltagelse også i deres 4

5 grundforløb, som er en del af deres erhvervsuddannelse der foregår i skoleregi. Eller måske omvendt at det er de motiverede elever, som finder praktikplads. Resultaterne tyder imidlertid også på, at en praktikplads for nogle (relativt få) elever kan hænge sammen med en formindsket motivation for grundforløbet på erhvervsskolerne. Disse og mange andre spørgsmål vil projektets forskere arbejde videre med at belyse, når spørgeskemaundersøgelsen i løbet af foråret suppleres med nærmere undersøgelser ude på en række af landets erhvervsskoler. De videre analyser skal desuden forske videre i, bl.a. hvilke forskelle og ligheder, der er mellem det tekniske og det merkantile område, mellem traditionelle og nyere fag og mellem grundforløb med forskellige kønssammensætninger. Forskningsprojektet formål er, at skabe større klarhed over, hvad der sker i selve undervisningsrummet på erhvervsuddannelserne i mødet mellem elever og lærere om et fagligt indhold. Projektet løber frem til efteråret 2011, hvor det afsluttes med en rapport om de samlede resultater af undersøgelsens forskellige dele, som præsenteres på en stor konference. For yderligere information: Rikke Brown rbr@dpu.dk Tlf.: eller Arnt Louw Vestergaard arl@dpu.dk Tlf.:

6 Figurer & tabeller Figur 1. Hvad der havde betydning, da eleverne valgte deres erhvervsuddannelse. Andele, som har svaret stor/ nogen betydning % % 68% 71% 57% 52% 67% 59% 61% 61% 47% 48% 43% 36% 38% 28% 26% 21% Bygge Mad Medieproduktion Merkantil Jeg kan beskæftige Jeg kan lave det, jeg mig med det, der er bedst til interesserer mig mest Man kan blive selvstændig Det er en mere brugbar uddannelse end gymnasiet Jeg tror ikke, jeg kunne klare gymnasiet Tabel 1. Hvor stor indflydelse havde følgende, da du valgte dit grundforløb? Andele, som har svaret stor/ nogen betydning. Medieproduktion Bygge Mad Merkantil Jeg havde hørt, det er nemt at få en læreplads 27% 7% 22% Mine venner går her 22% 13% 9% Jeg kan beskæftige mig med det, der interesserer mig mest % 57% Man kan få jobs med en god løn 68% 48% 46% 41% Man kan få jobs med høj status 38% 37% 35% Man kan blive selvstændig 67% 59% 61% 61% Jeg skulle vælge et eller andet 16% 21% 13% 37% Jeg havde hørt godt om undervisningen på skolen 29% 27% Jeg havde hørt, at der var en god stemning på skolen 31% 31% 24% 34% Det er en mere brugbar uddannelse end gymnasiet 47% 36% 28% 26% Jeg tror ikke, jeg kunne klare gymnasiet 43% 38% 21% 48% Jeg gad ikke gymnasiet 63% 5 39% 52% Jeg kan lave det, jeg er bedst til 78% 68% 71% 52% For at få SU 15% 16% 13% 22% 6

7 Man kan læse videre bagefter 44% 43% 45% 53% Figur 2. Hvad eleverne interesser sig for i forhold til det erhverv, de er ved at uddanne sig til. Andele, som har svaret i høj/ nogen grad % 96% 91% 92% 91% 86% 87% 82% 88% 76% 75% 72% 73% 72% 72% 68% 7 71% 65% 63% 67% 64% 59% 59% 59% 56% 53% 49% 4 2 Kvalitet Design God kundekontakt Erhvervets virksomheder Drift af egen virksomhed Erhvervets organisationer Erhvervets historie Bygge Mad Medieproduktion Merkantil Figur 3. Elevernes svar på, hvad de synes, er vigtigt ved deres lærere % 94% 94% 96% 96% 97% 98% 96% Bygge Mad Medieproduktion Merkantil 2 At lærerne er dygtige til teorien At lærerne er dygtige til det praktiske 7

8 Figur 4. Elevernes svar på, hvordan de bedst lærer den teori, de skal bruge i praksis % % 16% 18% 7% 13% 44% 42% 53% 45% Ved at teorien forklares sammen med opgaven Ved at prøve mig frem i praksis og få teorien fortalt bagefter Ved først at få det fortalt og så prøve mig frem Figur 5. Elevernes svar på, hvad de godt kan lide ved deres erhvervsuddannelse % 95% 91% 83% Når vi arbejder praktisk 9 88% 87% 9 Når der bruges eksempler fra virkeligheden 63% 57% 56% 57% Når vi har undervisning i teori Bygge Mad Medieproduktion Merkantil 8

9 Figur 6. Andele, som synes, at noget af det svære ved at gå på deres erhvervsuddannelse er, at de har langt til skolen. Fordelt på alder. 25% 2 15% 14% 15% 15% 9% 9% 11% 9% 5% Yngre end 17 år 12% 9% 8% 7% 17-årige 18-årige 19-årige 20-årige 21-årige årige årige Ældre end 29 år 9% 6% 5% 7% 3% Meget svært Svært Figur 7. Andele, som har svaret enig/ meget enig på, at der er steder, hvor de kan hænge ud mellem timerne eller efter skole % 57% 54% 59% Bygge Mad Medieproduktion Merkantil 9

10 Figur 8. Andele på de fire grundforløb, som fortæller, at de har fundet en praktikplads. 25% 2 25% 22% 15% 5% 5% 8% Bygge Mad Medieproduktion Merkantil Figur 9. Andele, som er tilfredse og meget tilfredse med at gå på deres erhvervsuddannelse. Fordelt på om de har fundet praktikplads eller ej % 64% Tilfreds Meget tilfreds 2 36% 27% Praktikplads Ikke praktikplads 10

11 Figur 10. Hvor ofte eleverne glæder sig til at komme i skole. Fordelt på om de har fundet praktikplads eller ej % 46% 46% 39% Praktikplads Ikke praktikplads 2 9% 7% Altid/ ofte En gang imellem/ sjældent Aldrig Figur 11: Hvor ofte eleverne ifølge dem selv opgiver at følge med, hvis der er noget i undervisningen, de synes, noget er svært. Fordelt på om de har fundet praktikplads eller ej. 6 56% 5 47% 4 41% 34% Praktikplads Ikke praktikplads 2 12% Altid/ ofte En gang imellem/ sjældent Aldrig 11