92 gruppens nyhedsbrev
|
|
- Anna Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg 2002 og andre sager vedrørende internationalt miljø og udvikling. 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Madsnedøgade København Ø T F E 92-gruppen@dn.dk INDHOLD NR D SPØRGSMÅL FRA 92-GRUPPEN TIL BERTEL HAARDER, INTEGRATIONS- OG UDVIKLINGSMINISTER 1 OLIESELSKABER PÅ DANSK BISTANDSHJÆLP 2 GØR EU'S BISTAND BÆREDYGTIG 3 EU TABER SUKKERSAG I WTO 4 EU OG OFFENTLIG GRØN INDKØBSPOLITIK 5 KRIMINALISER IMPORT AF ILLEGALT TRÆ NU! 5 TUN EN GLOBAL UDFORDRING 6 UNCTAD STADIG PÅ BANEN 7 UNCTAD 11: KØN PÅ DAGSORDENEN IKKE I ARBEJDSPROGRAMMET 8 ARRANGEMENTER 9 REDAKTION 11 3 spørgsmål fra 92-gruppen til Bertel Haarder, Integrations- og udviklingsminister Spørgsmål 1: Hvor ser du de væsentligste styrker i Danmarks udviklingspolitik - og er der svagheder, som du vil rette op på? Vi bliver kun overgået af de norske oliesheiker, når det handler om størrelsen af bistanden i forhold til BNI, Bertel Haarder: Udgangspunktet er stærkt. Vi bliver kun overgået af de norske oliesheiker, når det handler om størrelsen af bistanden i forhold til BNI, og vi ligger helt i top, når OECD ser på effektiviteten af vores bistand. Også på den samlede politik over for de fattige lande, er vi nummer ét i verden efter Foreign Policy s analyse. Indien er et godt eksempel på at dansk bistand virker. Sidste år betalte Indien en halv milliard tilbage. Svaghederne vil jeg gerne vente med at udtale mig om, indtil jeg er nået lidt længere ind i sagerne. Spørgsmål 2: Er bistanden blevet for præget af modeluner? Fra politisk side kommer der med få måneders mellemrum krav om, at dette eller hint område nu skal have mere bistand, men hvordan sikrer vi, at bistanden virkelig hjælper verdens fattigste og de naturressourcer, de er afhængige af, når der hele tiden skal tages nye politiske hensyn? 1
2 Vi skal aldrig holde op med at spørge om, hvor og hvordan vi får mest bistand for pengene. Den nye WTOaftale om at aftrappe landbrugsstøtten er noget af det mest løfterige, der er sket for u-landene. Bertel Haarder: Hvis det er nærområder, I kalder modelune, så er jeg helt uenig. Flygtninge er de fattigste af de fattigste. Det er, som om den nuværende bevillingsfordeling er gudgiven, men vi lever i en verden, der udvikler sig. En verden af forandring har brug for en bistand i forandring. Vi skal aldrig holde op med at spørge om, hvor og hvordan vi får mest bistand for pengene. Spørgsmål 3: Hvad er din mening om EU's linie i landbrugsforhandlingerne i WTO - EU ønsker jo at opretholde høje toldmure for såkaldt "følsomme produkter", ligesom man kæmper for at kunne bevare de fleste former for landbrugsstøtte? Bertel Haarder: Den nye WTO-aftale om at aftrappe landbrugsstøtten er noget af det mest løfterige, der er sket for u- landene. Jeg har selv argumenteret for, at vi skulle åbne vores marked for landbrugsprodukter som ris, bananer og sukker - selv om det er stik imod danske interesser, og der tilmed sidder sukkerroeproducenter i min kredsbestyrelse. Og selv om EU ikke åbner sine markeder helt så hurtigt, som Danmark vil det, så får de fattigste u-lande snart helt fri adgang til EU-markedet. Olieselskaber på dansk bistandshjælp Af Mette Nedergaard, WWF Verdensnaturfonden Regeringen støtter Verdensbankens investeringer i olieudvinding selvom [..] investeringerne ikke bidrager til [..] at bekæmpe fattigdom. Faktisk er miljøet og de fattige kommet yderligere under pres som følge af disse aktiviteter. Regeringen støtter Verdensbankens investeringer i olieudvinding selvom en rapport fra banken konkluderer, at investeringerne ikke bidrager til bankens formål om at bekæmpe fattigdom. Medmindre regeringen anser olieindustrien som værdige til danske skatteborgeres penge i form af udviklingsbistand, så må dette siges at være et markant skift i dansk udviklingspolitik. I januar 2004 udkom en redegørelse fra en uafhængig kommission nedsat af Verdensbanken. Redegørelsen om bankens investeringer i minedrift, kul- og olieudvinding i udviklingslande konkluderede, at investeringerne ikke nødvendigvis har hjulpet bankens primære målgruppe, de fattige. Faktisk er miljøet og de fattige kommet yderligere under pres som følge af disse aktiviteter. En af anbefalingerne til banken var derfor også at stoppe finansieringer i både kul- og olieudvinding. Bankens ledelse besluttede i august ikke at følge denne anbefaling og fortsætter dermed denne type investeringer. Rationalet bag beslutningen er, at u-landenes befolkninger har brug for energi. Dog vil banken i fremtiden være mere nøjeregnende i udvælgelsen af projekter samt gøre mere for at undgå miljømæssige brølere. Dertil har banken den danske regerings fulde 2
3 opbakning. I et informationsnotat af 26. august 2004 roser den nordisk-baltiske repræsentation i banken ligefrem ledelsen for dens anbefalinger om at fortsætte og forbedre indsatsen i udvindingsprojekter. størstedelen af den indvundne olie [..] bruges af forbrugere i vesten. Landene giver ledelsen ret i, at olie og kul vil vedblive at være vigtige elementer i fattigdomsbekæmpelse bl.a. ved at skaffe indkomster til udviklingslandene. En amerikansk forskerrapport fra april 2004 afslører imidlertid, at ud af bankens i alt 133 investeringspakker på i alt 10.9 milliarder dollars siden 1992, er der kun ganske få, der ikke kommer de vestlige olieselskaber til gode økonomisk. Desuden bruges størstedelen af den indvundne olie af forbrugere i vesten. Måske regeringen skulle promovere mest udvikling for pengene hos vennerne i Washington. Gør EU's bistand bæredygtig Af Troels Dam Christensen, WWF Verdensnaturfonden den udviklingsbistand, der kanaliseres gennem EU- Kommissionen [..] tager ikke nok hensyn til miljømæssig bæredygtig udvikling. En [..] analyse viser, at der kun for 4 ud af 59 lande var udarbejdet miljøanalyser, der fulgte de formelle retningslinjer, EU er den største bidragsyder af udviklingsbistand i verden. EU medlemslandene og EU-Kommissionen står samlet for over halvdelen af OECDs globale udviklingsbistand, og EU- Kommissionen yder alene ca. 52 mia. kr. om året i bistand. EU's bistand er derfor afgørende for den udvikling, der skabes i mange af verdens fattige lande og afgørende for om det er en miljømæssig bæredygtig udvikling. Desværre er der meget, der tyder på at den udviklingsbistand, der kanaliseres gennem EU-Kommissionen ikke tager nok hensyn til miljømæssig bæredygtig udvikling. En ny rapport fra WWF EU Aid: Reducing Poverty Through a Sustaniable Environment viser, at det ikke står særligt godt til med miljøinddragelsen for den væsentlige del af EU-Kommissionens udviklingsbistand, der kanaliseres til lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet gennem den såkaldte Cotonou aftale. Selv om Cotonou aftalen forpligter sig til miljømæssig bæredygtig udvikling, og miljø er et af de vigtigste tværgående hensyn, er det så som så med de konkrete skridt for at sikre dette. Som et eksempel kan nævnes, at der ifølge Cotonou aftalen formelt skal foreligge miljøanalyser som grundlag for hvert lands bistandsprogram. En nylig analyse viser, at der kun for 4 ud af 59 lande var udarbejdet miljøanalyser, der fulgte de formelle retningslinjer, og kun for 30 lande var der udarbejdet en eller anden form for miljøanalyse! Den manglende miljøinddragelse er et stort udviklingsproblem især for de fattige i udviklingslandene. Talrige undersøgelser viser, at især de fattigste befolkningsgrupper er direkte afhæn- 3
4 Det er [..] nu den danske regering og Udenrigsministeriet skal vise, at de mener det alvorligt, når de taler om bæredygtig udvikling for de fattigste. gige af naturressourcerne i deres omgivelser - og derfor også af den bæredygtige udnyttelse af dem. Derfor er det nødvendigt, at EU og modtagerlandene tager deres ansvar alvorligt og reelt sikre, at EU's bistand går til bæredygtig udvikling. Dette efterår er der en enestående chance for dette, da Cotonou aftalen i øjeblikket gennemgår en midtvejsevaluering, hvor alle de ansvarlige regeringer er involveret. Det er derfor nu den danske regering og Udenrigsministeriet skal vise, at de mener det alvorligt, når de taler om bæredygtig udvikling for de fattigste. EU taber sukkersag i WTO Af Nils Brøgger Jakobsen, Mellemfolkeligt Samvirke WTO-panelet gav den brasilianske landbrugsminister Roberto Rodrigues ret i, at EU s dumping af sukker på verdensmarkedet er for stor. [..] Det er en sejr for udviklingslandene, som[..] har argumenteret for det urimelige i, at de rige lande, med EU i spidsen,[..] opretholder en [..] unaturlig høj produktion og eksport af sukker, Det er positivt, at Brasilien, i modsætning til mange af de små og fattige lande, har kapacitet til at køre sager i WTO regi. Den 8. september afgjorde et WTO-panel en sag rejst af verdens 3 største sukkerproducenter Brasilien, Thailand og Australien. Panelet gav den brasilianske landbrugsminister Roberto Rodrigues ret i, at EU s dumping af sukker på verdensmarkedet er for stor. Panelet fandt, at EU udbetaler subsidier på en måde, som er i strid med WTO-reglerne. Subsidierne fører til overproduktion og eksport af 2,7 millioner tons sukker årligt. Sagen handler også om, EU skal medregne det sukker, der importeres fra tidligere kolonilande i Afrika, Vestindien og Stillehavet i den mængde sukker, EU må eksportere med eksportstøtte. Panelet gav Brasilien m.fl. ret i, at denne sukker omkring 1,6 millioner ton årligt skal medregnes. Panelafgørelsen er en sejr for udviklingslandene, som i årevis har argumenteret for det urimelige i, at de rige lande, med EU i spidsen, ved hjælp af krydssubsidiering og eksportstøtte opretholder en for u-landene skadelig og unaturlig høj produktion og eksport af sukker, som er med til at komplicere forholdene for verdens fattigste sukkerproducenter og deres muligheder for at handle sig ud af fattigdom. Det er positivt, at Brasilien, i modsætning til mange af de små og fattige lande, har kapacitet til at køre sager i WTO regi. En endelig afslutning på sagen kan dog trække ud, da det forventes at EU vil anke afgørelsen til WTO s appelorgan. Det er i øvrigt vigtigt at bemærke, at panelafgørelsen ikke er til hinder for, at EU kan opretholde deres import af sukker fra fattigere lande. Men man kan desværre frygte, at EU alligevel vil benytte sig af dette redskab og dermed lade sukkerproduktionen i EU fortsætte på et så højt niveau som muligt. 4
5 EU og offentlig grøn indkøbspolitik Af Christian Ege, Det Økologiske Råd Det har [..] været uklart, i hvor høj grad offentlige indkøbere måtte stille miljøkrav, [..] med håndbogen ligger det nu klart, at det må man gerne. Man vil kunne stille miljøkrav, uanset om de er til direkte økonomisk fordel for udbyderen eller ej. Dette er en af de sejre, der viser, at det kan betale sig at prøve at påvirke EU. Den 18. august udsendte EU-Kommissionen en ny håndbog om offentlig grøn indkøbspolitik. Dette er et vigtigt led i en strategi for bæredygtig udvikling, idet den offentlige sektor står for en stor del af de samlede varekøb. Det har tidligere været uklart, i hvor høj grad offentlige indkøbere måtte stille miljøkrav, når varer og tjenesteydelser skal i EU-udbud. Men med håndbogen ligger det nu klart, at det må man gerne. De nye direktiver og håndbogen betyder, at den offentlige grønne indkøbspolitik vil kunne udfolde sig, også når der er tale om EU-udbud. Man vil kunne stille miljøkrav, uanset om de er til direkte økonomisk fordel for udbyderen eller ej. Det vil også være muligt at stille krav til de miljøeffekter, der opstår, når varen produceres. Forbedringerne kom igennem efter pres fra EU-Parlamentet, som igen var inspireret af et vedholdende arbejde fra flere sider. Det gælder især European Environmental Bureau, den største europæiske paraplyorganisation på miljøområdet. I Danmark har især Det Økologiske Råd i mange år presset på for at få disse forbedringer af EU-reglerne. Hertil kommer et pres fra ICLEI, som er en sammenslutning af en lang række kommuner og amter i Europa, som har tilsluttet sig ideen om en mere bæredygtig udvikling. Med håndbogen klargøres endnu et punkt, som var uklart også i de nye direktiver fra december 2003, nemlig at man kan inddrage alle miljøomkostninger og ikke kun dem som rammer udbyderen selv når man skal vurdere, hvad der er det økonomisk mest fordelagtige køb. Dette er en af de sejre, der viser, at det kan betale sig at prøve at påvirke EU. Kriminaliser import af illegalt træ nu! Af Jacob Andersen, WWF Verdensnaturfonden 16 ud af 19 lande støtter et forslag [..] om, at det skal gøres ulovligt at WWF Verdensnaturfonden offentliggjorde torsdag den 16. september 2004 en undersøgelse af, hvad 19 EU-lande gør for at bekæmpe ulovlig tømmerhugst i verdens skove. Det er den anden undersøgelse af sin art, den første blev offentliggjort i april Undersøgelsen viser, at 16 ud af 19 lande støtter et for- 5
6 importere træ til EU, som er fældet illegalt i oprindelseslandet. Kommissionens forslag indeholder dog ikke en generel regel om, at det skal være ulovligt at importere illegalt træ til EU, Syv af de nye EUmedlemslande deltager i undersøgelsen for første gang, og flere af dem klarer sig bedre end mange af de gamle EU-lande slag fra WWF om, at det skal gøres ulovligt at importere træ til EU, som er fældet illegalt i oprindelseslandet. EU-Kommissionen fremlagde i juli 2004 et forslag til en ny EUlovgivning om en frivillig licensordning for tømmer, som vil kunne holde illegalt træ ude af EU's marked fra de lande, som indgår en aftale med EU om det. Kommissionens forslag indeholder dog ikke en generel regel om, at det skal være ulovligt at importere illegalt træ til EU, hvilket WWF anser som en betydelig svaghed. WWF opfordrer EU-Kommissionen til snarest at fremlægge et forslag til EU-lovgivning, som vil gøre det muligt at straffe importører af illegalt fældet træ. Generelt viser WWF-undersøgelsen, at EU-landene gør alt for lidt for at bekæmpe den ulovlige tømmerhugst, og at der kun er sket meget begrænsede fremskridt siden WWF s undersøgelse i april. Storbritannien ligger fortsat på førstepladsen, Tyskland har overhalet Danmark og dermed overtaget andenpladsen. Danmark ligger på tredjepladsen efterfulgt af Frankrig, Letland og Sverige. Langt de fleste lande får dog fortsat dumpekarakterer. Syv af de nye EU-medlemslande deltager i undersøgelsen for første gang, og flere af dem klarer sig bedre end mange af de gamle EU-lande, f.eks. Letland som lander på en delt 4. plads. WWF forventer at gentage undersøgelsen om ½-1 år for derved løbende at overvåge EU-landenes indsats for at bekæmpe ulovlig tømmerhugst. Tun en global udfordring Af Espen Nordberg, WWF Verdensnaturfonden Tun er ikke blot en delikat forbrugsgode for den vestlige forbruger, men også en værdifuld naturressource for lande i den tredje verden. WWF barsler med fornyet fokus på tun og lancerer derfor et globalt tun initiativ! Tun er ikke blot en delikat forbrugsgode for den vestlige forbruger, men også en værdifuld naturressource for lande i den tredje verden. Interessen for tun er stigende og efterspørgslen på det globale marked følger efter. Eksportværdien af de 4 millioner tons der fanges om året, vurderes til cirka 20 milliarder kroner. Men som ofte, når der er tale om knappe ressourcer, så lader forvaltningen en del tilbage at ønske. Der findes 23 bestande af tunfisk, hvoraf 5 allerede er overudnyttede og 11 er fuldt udnyttede. Det er et anerkendt problem at tunfiskerierne har betydelige bifangster af truede arter, såsom havskildpadder, fugle, hvaler og hajer. Set i en udviklingspolitisk sammenhæng, så betragtes tunfisken som en ressource der kan løfte udviklingslande ind på det globale marked. WWFs initiativ har et bredt 6
7 Tun initiativet [..] har[..] fokus på bæredygtigheden i tunfiskeriet og ser kritisk på konsekvenser for både natur og mennesker. eksisterende arbejde [..], skal [..] kombineres med tværgående temaer såsom fattigdom, handel og forbrug. fokus på bæredygtigheden i tunfiskeriet og ser kritisk på konsekvenser for både natur og mennesker. WWFs tun initiativ kan beskrives som en global strømlining af det arbejde, der allerede udføres. Forstået således at eksisterende arbejde på projekt- og politisk niveau, skal integreres og kombineres med tværgående temaer såsom fattigdom, handel og forbrug. Tun initiativet består af flere komponenter, med hver deres målsætninger og sæt af aktiviteter. Først og fremmest er der behov for udvikling af ansvarlige forvaltningsplaner, hvilket skal ske via en intensivering af det politiske arbejde i relation til de internationale tun kommissioner (såsom ICCAT). Internationale fiskeriaftaler har ofte tun som vigtigt element, hvor netop overholdelsen af de internationale forvaltningsplaner er essentielle. Desuden vil initiativet prioritere at opdyrke partnerskaber med de dele af erhvervslivet der præger den globale dagsorden, for derved at bringe marked og forbrugere i spil. UNCTAD stadig på banen Af Janice G. Førde og Helle Nielsen, Kvindernes U-landsudvalg USA og EU med en dagsorden, der helst så UNCTAD banket på plads i en diminutiv rolle [..]. U-landene i forsvar for den FN organisation, der i 40 år har givet dem [..] en stemme fra u-landenes side var det vigtigste resultat,[..] en formulering om u- landenes behov for politisk råderum Rubens Ricupero takkede den 14. september af efter ni år på posten som generalsekretær for UNCTAD, FN s organisation for handel og udvikling. Og efter i juni at have stået i spidsen for UNCTAD s 11. ministerkonference, der sluttede med et mindeligt kompromis og sikrede UNCTAD en fortsat rolle som uafhængig institution med fokus på sammenhængen mellem globalisering, handel og udvikling. Bag arbejdsprogrammet Sao Paulo Consensus og ministerdeklarationen The spirit of Sao Paulo, der blev vedtaget på ministerkonferencen ligger otte måneders drabelige forhandlinger i bogstaveligste forstand mellem i- og u-lande! USA og EU med en dagsorden, der helst så UNCTAD banket på plads i en diminutiv rolle som teknisk rådgivende organ til støtte for u- landenes nationale implementering af internationale handelsaftaler og aftaler indgået med Valutafonden og Verdensbanken. U- landene i forsvar for den FN organisation, der i 40 år har givet dem stemme i debatten om de ujævnbyrdige spilleregler i verdensøkonomien. I ministerdeklarationen slås det fast, at organisationens kernemandat forholdet mellem handel og udvikling er vigtigere end nogensinde i 40 året for UNCTADs dannelse. Deklarationen påpeger desuden, at UNCTAD har en vigtig rolle at spille i opnåelse af 2015 Målene. 7
8 Ved ministerkonferencens afslutning opfordrede Ricupero til at sætte fokus på de fattigste lande Set fra u-landenes side var det vigtigste resultat, at en formulering om u-landenes behov for politisk råderum kom med i arbejdsprogrammet. Det er første gang en multilateral konference anerkender begrebet, der ifølge iagttagere vil være nyttig, når u-landene skal tale deres sag over for Verdenshandelsorganisationen, Valutafonden og i regionale og bilaterale handelsforhandlinger. Ved ministerkonferencens afslutning opfordrede Ricupero til at sætte fokus på de fattigste lande: Den mørke side af globaliseringen er mangel på udbudskapacitet, eller de fattigste landes manglende evne til at producere konkurrencedygtigt, sagde han. Mange u-lande frygter handelsforhandlingerne UNCTAD må hjælpe dem med deres udbudsproblemer og i forhandlingerne. UNCTAD 11: Køn på dagsordenen ikke i arbejdsprogrammet Af Janice G. Førde og Helle Nielsen, Kvindernes U-landsudvalg Køn og handel var på dagsordenen for UNCTAD 11 ministerkonferencen Køn og handel var på dagsordenen for UNCTAD 11 ministerkonferencen som et af tre tværgående temaer. Baggrunden var Millenium erklæringens centrale mål om at fremme kønsligestillingen og styrke kvinders stilling som en vej til at bekæmpe fattigdom, sult og sygdom og stimulere reel bæredygtig udvikling. Beskrevet af UNCTADs generalsekretær Ricupero som en af de moralske dimensioner af globaliseringen og handelsliberaliseringen! Det er dog uklart, hvad der vil ske fremover med køn og handel i UNCTAD og task forcens arbejde. Det blev markeret med et rundbordsmøde på højt niveau med FN s 2015 Måls kampagne koordinator Evelyn Herfkins som mødeleder og med deltagelse af UNCTAD s generalsekretær Ricupero samt ministre og højtstående embedsmænd fra Brasilien, Filippinerne, England, Sydafrika, Costa Rica og Senegal mfl. Den aktive deltagelse fra Irlands udviklingsminister og EU talsmand Tom Kitts understregede den politiske prioritering som EU og Irland tillagde emnet. Kønsdimensionen blev taget op af enkelte talere bl.a. Danmark ved andre af UNCTAD s møder, men var ikke direkte inkluderet i andre programpunkter. Mødet lancerede et UNCTAD ledet FN task force arbejde om Gender and Trade og publikationen Trade and Gender Opportunities and Challenges for Developing Countries, der sigter på at gøre beslutningstagere opmærksom på kønsdimensionen i handel og lægge op til debat blandt eksperter og skabe basis for videre initiativer. Det er dog uklart, hvad der vil ske fremover med køn og handel i UNCTAD og task forcens arbejde. Ifølge 8
9 [..] Task force initiativet [..] blev budt velkommen [..], Og Netværket Women in Development Europe og KULU [..] opfordrer donorerne til at sikre finansiering til task forcens videre arbejde. Janice G. Førde, deltager i den danske delegation, var initiativet støttet personligt af UNCTAD s generalsekretær Ricupero. Men med hans afgang september 2004 er fremtiden uvis, idet initiativet ikke er skrevet ind i UNCTAD s arbejdsprogram. I en udtalelse fra Netværket Women in Development Europe og KULU blev UNCTAD task force initiativet budt velkommen: Som FN organ har UNCTAD både ansvar og kompetence til at tage en lederrolle m.h.t. at sikre kønsaspektet integreret i handels- og makro-økonomisk politik på en meningsfuld måde, hed det i udtalelsen, som opfordrer donorerne til at sikre finansiering til task forcens videre arbejde. ARRANGEMENTER EUROPA, CIVILSAMFUNDET OG BEHOVET FOR EN NY VER- DENSORDEN! Søndag den 26. september 2004 kl Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24. Arrangør: Mellemfolkeligt Samvirke - Oplæg til handelskampagnen "For retfærdig verdenshandel" Ordstyrer: formanden for Mellemfolkeligt Samvirke Søren Haugaard. Mød Margrete Auken, Martin Lidegaard og modtageren af den alternative Nobel-pris Nicanor Perlas. Præsentation af Nicanor Perlas, programbeskrivelse, tilmelding, mv. se: Cafedebatmøder: Kvinder og verdenshandel: Kan kvinder i Asien leve af Fair Trade? København: Mandag d. 27. september kl , PH-Cafeen Livasalen, Halmtorvet 9A., 1700 Kbh. V. Odense: Tirsdag d. 28. september kl , Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, Odense C. Vejle: Onsdag d. 29. september kl AOF s cafe, Staldgaardsgade, Vejle Århus: Tirsdag d. 5. oktober kl , Kvindemuseets cafe, Domkirkepladsen 5, Århus C. Arr.: Fair Trade Danmark & Kvindernes U-landsudvalg i samarbejde med AIF og Babaylan. Møderne foregår på engelsk. Læs mere på: og Havet i Balance - Økosystembaseret forvaltning af vores anvendelse af havet 30. sept. 2004, kl , Miljøkontrollen, Kalvebod Brygge 45, Kbh. V. Pris: 300 kr. (inkl. forplejning, medlemsrabat 100 kr.). Indbetales på giro: Yderligere information: Anne Terese Strube, ; a.strube@wwf.dk. Begrænset tilmelding, sidste frist 22. september. 9
10 Monitorering og evaluering til debat i Ibis 4. og 6. oktober klokken Ibis, Nørrebrogade 68 B, Kbh. N GODE LÆRERE - GOD UNDERVISNING" - Debatmøde i anledning af Lærerens Dag 5. oktober klokken Rundetårn, Købmagergade 52A, 1150 Kbh. K Der skal betales entre (20 kr.) til Rundetårn. EU's globale rolle v. Poul Nielson, kommissær for EU's udviklingsbistand 11. oktober klokken Ibis, Nørrebrogade 68 B, Kbh. N Afrikanske unge og aids-oplysning 19. oktober klokken Ibis, Nørrebrogade 68 B, Kbh. N Hjælper IMF og Verdensbanken med at bekæmpe fattigdom? 28. oktober klokken Ibis, Nørrebrogade 68 B, Kbh. N EU s kemikaliereform og erstatning af farlige kemiske stoffer i industrien Onsdag d. 3. november kl , Trekanten, Miljøkontrollen, Kalvebod Brygge 45, København. Tilmelding til Det Økologiske Råd, , info@ecocouncil.dk. Pris for deltagelse: 300 kr. hvis man repræsenterer et firma/en institution. Gratis ved personlig deltagelse. Program se: Er uddannelse væsentligt i krise og nødhjælpsorganisationer? 9. november klokken 19.00, Ibis, Nørrebrogade 68 B, Kbh. N Latinamerikas Sydafrika 16. november klokken Ibis, Nørrebrogade 68 B, Kbh. N 10
11 Øko-kalenderen på Øko-info bringer nyt om grønne og økologiske arrangementer fra hele landet: REDAKTION Dette nummer af nyhedsbrevet er redigeret af John Nordbo, 92- gruppen, Ida Thuesen og Constance Hegner, WWF Verdensnaturfonden. Tidligere numre kan ses på Såfremt nyhedsbrevet ønskes afmeldt, sendes mail til 11
92-gruppen. Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen. Udviklingsminister Ulla Tørnæs. Den 16. juni 2008
Til Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Udviklingsminister Ulla Tørnæs 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk
Læs merefinansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.
Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om
Læs mere92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K. København d. 26. februar 2007. Kære Connie Hedegaard,
Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads 4 1200 København K 92-gruppen c/o Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø Tlf: 39 17 40 32, 39 17 40 00 Faxnummer:
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.
Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.
Læs mereHvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand
Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK
Læs mereJeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker
Læs mereTak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april
Læs mereForslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg
Til Udenrigsministeren, Miljøministeren, Folketingets Udenrigsudvalg samt Miljø- og Planlægningsudvalget 21. november 2002 Forslag vedrørende opfølgningen på Johannesburg Kære ministre og folketingsmedlemmer,
Læs mereNGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande
Januar 1999 NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande - Kommentarer fra 92-gruppen i forbindelse med MIKA-redegørelsen og den forestående debat i Folketinget om den danske miljøbistand
Læs mereEuropaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereSamrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil regeringen tage initiativ globalt og i EU til at sætte adgang til
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 750 Offentligt Samrådsspørgsmål DZ fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren for Udviklingsbistand Vil regeringen tage initiativ globalt
Læs mere92-gruppen. Den 29. maj 2009
Til Finansminister Claus Hjort Frederiksen Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail:
Læs mereSamlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den
Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt
Læs mereOrientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den januar 2006 i Dubai. Endelige forhandlinger om en international
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 237 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 7034-0122 Ref. momwe/ae Den 24. januar 2006 Orientering om den internationale kemikaliekonference, ICCM, den 4.
Læs mereWTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne
IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 9.11.2012 2012/2225(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om vækst i udviklingslande via handel og investeringer (2012/2225(INI)) Udvalget om International
Læs mereverden er STØRRE end eu
verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er
Læs mereSamrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0238/10. Ændringsforslag
2.9.2015 A8-0238/10 10 Helmut Scholz, Eleonora Forenza, Kateřina Konečná, Curzio Maltese, Martina Michels, Kostadinka Kuneva, Marisa Matias, Barbara Spinelli, Miloslav Ransdorf Punkt E E. der henviser
Læs mereWTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE
23. november 2005/FH WTO Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 7719 WTO: AFGØRENDE FORHANDLINGSRUNDE Resumé: Udfaldet af WTO-mødet i Hong Kong kan blive afgørende for, om det lykkes at afslutte den
Læs mereEuropaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereOm de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %
Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,
Læs mere92-gruppen. Til Statsminister Lars Løkke Rasmussen Statsministeriet Prins Jørgens Gård København K. c.c. Udviklingsminister Søren Pind
Til Statsminister Lars Løkke Rasmussen Statsministeriet Prins Jørgens Gård 11 1218 København K 92-gruppen c/o CARE Danmark Nørrebrogade 68 B, 2200 KBH N Tlf: 35 245090 ell. 35 245091 e-mail: tdc@92grp.dk
Læs mereHøringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde
Høringssvar fra Dansk Institut for Internationale Studier til udkast til forslag til lov om internationalt udviklingssamarbejde Målsætning Ad 1, stk. 1: DIIS sætter pris på intentionerne om at præcisere
Læs mereSamråd ERU om etiske investeringer
Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ
Læs mereTrine Viskum Philipsen
Trine Viskum Philipsen Fra: Margrete Auken Sendt: 18. april 2016 17:07 Til: Trine Viskum Philipsen Emne: Nyt fra Margrete Auken i Europa-Parlamentet/Hvor er vi med Tyrkiet-aftalen?/De
Læs mereAnbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER
Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I GLOBALE VÆRDIKÆDER Anbefalinger om samfundsansvar i globale værdikæder Introduktion Danske virksomheder møder et stigende forventningspres på området for samfundsansvar i
Læs mereProtektionismen pakkes ind som krisehjælp
Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen
Læs mereª Humanitære organisationer henter rekordmange penge
Side 1 af 6 ª Humanitære organisationer henter rekordmange penge Af Simon Lessel 17. november 2017 kl. 6:40 Med en omsætning på næsten 2,9 milliarder indtager Dansk Flygtningehjælp førstepladsen på listen
Læs mere15573/17 jb/gng/ef 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15573/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 11. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:
Læs mereKampen mod den Globale Ulighed
Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-24
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og
Læs mereTransportøkonomisk Forening og Danske Speditører
Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri
Læs mereMed støtte fra Danidas Oplysningsbevilling
Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling Værktøjskasser til film Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: http://udviklingstal.um.dk/da/ F.eks. med ordforklaring: http://udviklingstal.um.dk/da/undervisning/ordforklaring/
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2010 KOM(2010)118 endelig 2010/0062 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af en frivillig partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Republikken
Læs mereMANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA
Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol
Læs mereVedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)
Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene. Maj 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks multilaterale bistand og 2015-målene Maj 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Danmarks multilaterale bistand
Læs mereEuropaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)
Læs mereGlobale offentlige goder
Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø 6.8.2014 UDKAST TIL BETÆNKNING om de sociale og økonomiske følger af fejlernæring i AVS-landene Ordførere: Alban
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION OG UDVIKLINGSLANDENE
Professor Morten Broberg giver i bogens første del en historisk oversigt over, hvordan Europas relationer til udviklingslandene har forandret sig fra de oprindelige kolonirelationer over afkoloniseringen
Læs mereUDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Notat
UDENRIGSMINISTERIET Den 12. november 2004 FNV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004 Notat 1. Effektiviteten af EU s eksterne aktioner
Læs merehar en naturlig interesse i spørgsmålet om IFU s udviklingseffekt og socialt ansvarlige og miljømæssigt produktive investeringer.
Udenrigsudvalget (2. samling) URU alm. del - Svar på Spørgsmål 10 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET TALEPUNKTER Til: Udviklingsministeren J.nr.: 104.O.14.a. CC: Bilag: Fra: Emne: Erhvervsinstrumenter i udviklingsbistand.
Læs mere[Finanslov 2016] Finansloven for 2016 offentliggjort med oversendelse af ændringsforslaget. Lang proces og krævet svære valg.
Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 64 Offentligt BUDSKABER Møde i Udenrigsudvalget den 10. december 2015 Orientering om ny strategi for udviklingspolitik Det talte ord gælder [Finanslov
Læs mereVerdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse
Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller
Læs mereUdenrigsudvalget URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt BUDSKABER Samrådsspørgsmål A: Redegørelsen for dansk implementering af verdensmålene nationalt og i udviklingspolitikken Samråd
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.3.2018 COM(2018) 167 final 2018/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Kommissionen til på Den Europæiske Unions vegne at godkende den globale
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-18
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om International Handel 2009/2150(INI) 2.2.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-18 María Muñiz De Urquiza (PE431.180v01-00) om den økonomiske og finansielle krises følger for udviklingslandene
Læs mereTyrkisk vækst lover godt for dansk eksport
Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største
Læs mereTillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering
ØKONOMISK ANALYSE. september 8 Tillidsrepræsentanterne i industrien ser positivt på globalisering Tre ud af fire tillidsrepræsentanter i industrien er helt eller delvist enig i, at globalisering samlet
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De
Læs mereLIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse
HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse NGO Forum Rapport, oktober 2013 1 De fem segmenter I rapporten skelnes
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU
Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Læs mere15064/15 bmc/top/ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. december 2015 (OR. en) 15064/15 DEVGEN 264 ACP 177 RELEX 1019 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.
Læs mereEuropaudvalget 2017 (Omtryk Revideret version) Rådsmøde Udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2017 (Omtryk - 28-04-2017 - Revideret version) Rådsmøde 3534 - Udenrigsanl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-31 Center for Europa og Nordamerika Den 25. april 2017
Læs mere2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.
Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte
Læs mereBUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA
Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt BUDSKABER Åbent samråd i Udenrigsudvalget den 31. marts 2016 Samrådsspørgsmål Y/Ø/Å/AA [Introduktion] Vil gerne takke for
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereIBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand
IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereKina kan blive Danmarks tredjestørste
Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden. November 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Udenrigsministeriets administration af NGO-bistanden November 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Udenrigsministeriets administration
Læs mereKLIMAAFTALE? Kansler Angela Merkel HVAD ER EN. 1. session: Ekspertpanel Lobbyister og eksperter præsenterer deres pointer for politikerne
Kansler Angela Merkel Jeg er Tysklands forbundskansler. Jeg er leder af et land, der gerne vil vise vejen for resten af Europa. I Tyskland har vi stor fokus på klimaet, og vil gerne være med til at sænke
Læs mereEU som udviklingsaktør
EU som udviklingsaktør Og EU s fælles landbrugspolitik efter 2013? Laust Leth Gregersen, sekretariatsleder llg@concorddanmark. CONCORD Concord Europe: 1600 udviklings- og nødhjælps-ngoer 18 internationale
Læs mereBERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1.
DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.7.2010 KOM(2010) 101 endelig /2 BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1.
Læs mereRapport September 2016
Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten
Læs mereDanmark yder knap 16 mia. kr. i udviklingsbistand. EU's budget 2014-2020, for udviklingsbistand udgør 382,5 mia. kr.
Bruxelles den 12-14. november 2013 Årtiers udviklingspolitisk samarbejde har skabt et stærkt dansk brand internationalt indenfor bistands- og udviklingsarbejde. Danske virksomheder kan bidrage med konkrete
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mere10279/17 ipj 1 DG C 1
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. juni 2017 (OR. en) 10279/17 DEVGEN 135 ACP 59 RELEX 528 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 19. juni 2017 til: delegationerne
Læs mereBILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.
31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005
EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 16.2.2005 B6-0116/2005 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B6-0005/2005 og B6-0006/2005 jf. forretningsordenens artikel
Læs mere92 gruppens nyhedsbrev
Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 21 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling
Læs mereSamfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
Læs mereFN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST?
FN s VERDENSMÅL HVORDAN FÅR DIN VIRKSOMHED VÆRDI AF FN S 17 VERDENSMÅL I EN ETISK OG FORRETNINGSMÆSSIG KONTEKST? Erhverv Norddanmark og NIRAS, 28.11.18 Oplæg ved Finn Reske-Nielsen, FN-forbundet Hvad er
Læs mereTematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien
Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Bilag 60 Offentligt Danida UDENRIGSMINISTERIET DAC sektor: 150 Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien evalueringresumé 2009.07
Læs mereJeg repræsenterede 92-Gruppen i den danske delegation til FN-topmødet den 14.-16. september 2005 i New York, også kendt som 2005 World Summit
WWF Verdensnaturfonden Ryesgade 3F 2200 København N Tlf. 35363635 Fax: 35247868 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Notat Til 92-Gruppen Fra Kim Carstensen Dato 18. september 2005 Emne Rapport fra FN-topmødet 14-16
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Tid og sted Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet 22. maj til Folketingets Europaudvalg Fremlæggelse af indholdet af Rådsmødet
Læs mereJeg har valgt at besvare de 3 spørgsmål samlet. Men først vil jeg gerne gennemgå reguleringen af elektronikaffald i
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 329 Offentligt J.nr. 3034-0278 Den 5. april 2006 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål V, W og X (alm. del) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg
Læs merePUBLIC. 9489/17 la/top/bh 1 DG C LIMITE DA. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en) 9489/17 LIMITE PV/CONS 27 RELEX 440
Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juni 2017 (OR. en) 9489/17 LIMITE PUBLIC PV/CONS 27 RELEX 440 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 3540. samling i Rådet for Den Europæiske Union (udenrigsanliggender/udvikling)
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industri, Forskning og Energi ARBEJDSDOKUMENT
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Industri, Forskning og Energi 27.4.2015 ARBEJDSDOKUMENT om udvikling af en bæredygtig europæisk industri for uædle metaller Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Læs mereReferat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg
18. marts 2009 Referat af økonomi- og finansministermøde (ECOFIN) den 10. marts 2009 til Folketingets Europaudvalg Dagsordenspunkt 1a Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten - Stabilitets- og konvergensprogrammerne
Læs mereMange ting. Udvalget har den 8. november fået en oversigt over mine forskellige aktiviteter, og en ny oversigt er på vej.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 89 Offentligt Handels- og investeringsministeren Samråd i Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget den 28. november 2012, kl. 14.15. Spørgsmål:
Læs mere92 gruppens nyhedsbrev nr. 14
nr. 14 Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig
Læs mereGennemgang af WTO-aftalen fra 1. august 2004
Version 2 7. september 2004 Gennemgang af WTO-aftalen fra 1. august 2004 Af John Nordbo, 92-gruppen Forum for Bæredygtig Udvikling 1. Sammenfatning Forhandlingerne i Doha-runden er nu formelt set på sporet
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne
Læs mereRIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse om udviklingsbistand til Tanzania, herunder Danidas brug af evalueringer mv. September 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde
Læs mereGrønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)
Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Udvikling og Samarbejde UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Udvikling og Samarbejde FORELØBIG 2003/2001(BUD) 10. september 2003 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Udvikling og Samarbejde til Budgetudvalget om 2004-budgetproceduren
Læs mereFaktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?
Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 634 Offentligt Notat Ministersekretariatet J.nr. SNS- Ref. CLJ Miljøministerens besvarelse af spørgsmål DF, DG og DH fra Folketingets Miljø- og
Læs mere92 gruppens nyhedsbrev
Nyt om miljø & udvikling 92-gruppen er et samarbejde mellem 20 danske miljø- og udviklingsorganisationer. 92-gruppens organisationer arbejder aktivt med opfølgningen af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling
Læs mere