Valgprogrammer for kandidater til hovedbestyrelsen

Transkript

1 BILAG 4-1 Dato: 8. marts 2017 Til: Repræsentantskabet på mødet marts 2017 Sagsbehandler: Kathrine Hegelund, , Valgprogrammer for kandidater til hovedbestyrelsen Birgitte Marcussen Merete Vigen Hansen

2 2

3 Birgitte Marcussen, 59 år Medlem af Hovedbestyrelsen siden Organisationsudvalget. Næstformand DN Sønderborg. DN Miljøfagligt udvalg, Naturguide-, Skovnetværket og Landbrugsfagligt Netværk. DN observatør i Als Stenrevs bestyrelse Biolog fra KU, Ferskvandsbiologisk Laboratorium. Arbejdet som miljørådgiver i 20 år. Siden 2001 miljøleder for Danfoss Danmark. Naturens vilkår i Danmark er ikke gode. Naturkapitalindekset (NKI) har overrasket mange kommuner, som mente de havde en rig natur, men som havnede i bunden af skalaen. DN s lokalafdelinger har her fået et værktøj til at gå i dialog med kommunalpolitikerne om at give naturen mere plads. Nationalt må vi bruge NKI til at få beslutningstagerne til at indse, at naturen har brug for en målrettet indsats med styrkelse af de tilbageværende naturværdier og give plads til mere natur med stor artsrigdom. Vi har et renere miljø i Danmark end mange steder i verden, og vi kan dele vores viden om teknologiske løsninger til ressourcebesparelser og forureningsbekæmpelse med omverdenen. Men det ændrer ikke på, at vi alligevel halter bagefter, når det handler om eksempelvis genbrug kontra affaldsforbrænding. Børn skal lære af os, at køb og smid væk kulturen er dårlig stil og skidt for miljøet. DN kan sætte mere fokus på ressourcebesparelser og klima i mange sammenhænge både i lobbyarbejde, demonstrationsprojekter og med gode ideer til, hvordan både børn og voksne kan begrænse affald og ressourcespild. Vi skal arbejde for vores sag ved at forøge synligheden af DN i folks bevidsthed og især sikre, at vi bliver kendt for alle de gode initiativer og med et positivt ansigt udadtil, og udbygge alliancer med andre interesseorganisationer, hvor det kan gavne vores sag. Vi skal være det naturlige valg for alle grønne kræfter i Danmark både for børnefamilier og aktive ældre. Det kan vi kun opnå ved at fortsætte den udvikling, der fjerner det støvede præg som foreningen kan have, og ved at vi bliver rigtig dygtige i lokalområderne til at profilere os. Men vi skal samtidig bakke op om de forskere, som kæmper for samme sag som DN. Selvom vi har et bredere mere folkeligt sigte med vores naturpolitik, er det uklogt ikke at lytte til forskernes råd og resultater. Vi vil gerne have et positivt image i befolkningen, men vi må ikke være konfliktsky. Tværtimod må vi sikre, at ingen i Danmark er i tvivl om vores synspunkter, uanset om regeringen er blå, rød eller farveløs. Politikerne skal fortsat have respekt for vores stemme i debatten, og vi skal være både være saglige, og let forståelige i vores argumentation. Vi må ikke lade os stoppe af trusler om sagsanlæg. Det er nødvendigt, at begrænse det magtfulde industrilandbrug, hvor majoriteten betragter naturen som deres produktionsapparat, og som ønsker at dele Danmark op i produktionsarealer uden naturværdi og nogle enkelte reservater. Økologisk landbrugsproduktion giver mulighed for større artsrigdom på arealerne og mindsker risikoen for gift i grundvandet, men det ændrer ikke ved, at vi skal have mere jord ud af omdrift. Da store dele af landbruget fortsat i 2016 var en underskudsforretning trods massiv støtte og lempeligere miljøregler end resten af industrien, burde det være oplagt at lade en del af marginaljordene ændres til naturområder. Vi skal selvfølgelig understøtte en økologisk og økonomisk sund landbrugsproduktion, men der skal

4 være plads til flere våde enge, vandhuller, moser og meget mere skov. Naturturisme vil kunne opveje i hvert fald en del af tabet i landbrugseksporten. Vi bør i Hovedbestyrelsen arbejde for, at få forbedret beskyttelsen af 3 områder og at indføre en beskyttelse af levende hegn, gamle træer og sammenhængende småbiotoper i Naturbeskyttelsesloven. Vi må også sikre bedre adgang til naturen ved genetablering af oppløjede stier og fjernelse af hindringer. Vi biologer ønsker naturligvis store sammenhængende biotoper, med gode levevilkår for sjældne og truede arter, men vi må ikke glemme den lille natur, som er så vigtig for os. Det bør være en menneskeret, at have adgang til en varieret og lokal natur, uanset hvor man bor. Naturen er, i vores ellers virtuelle hverdag, en nødvendighed og er med af afgørende betydning for vores mentale sundhed. Alle ved, hvad det betyder at gå en tur i skoven, en rask travetur langs kysten eller lege med børnene i parken. De såkaldt forhadte vandløb er først og fremmest en del af vores fælles natur og ikke bare et afvandingsinstrument for landbruget. Vores repræsentanter i Vandrådene sidder nu med en meget vanskelig opgave og skal udtage vandløb af beskyttelsen. Opdyrkningen af tidligere vådområder giver problemer med afdræning, når tørvelagene er nedbrudt og har sat sig, men det er landbrugets selvskabte problemer og bør ikke medføre at vandløbene uddybes yderligere. I DN Sønderborg har vi en aktiv lokalafdeling, fordi vi har folk der brænder for forskellige dele af arbejdet. Vi har naturplejeprojekter, kortlægninger af sårbare arter, samarbejdsprojekter med landsbylaug, naturvejledere, kommunens tekniske forvaltning og forsyningsselskab mv. Jeg vil arbejde for, at lokalafdelingerne får endnu bedre vilkår for at inspirere hinanden, og for at udveksle viden og værktøjer til at lette arbejdet. Sekretariatet skal prioritere og støtte dette arbejde, og give stadig inspiration og rådgivning til at synliggøre arrangementer og synspunkter i medier og offentlig debat, og i nytænkningen af DN s virke i alle egne af landet. Det er det, der skaber varig fastholdelse af medlemmer.

5 Valgoplæg, Merete Vigen Hansen. Valg til Hovedbestyrelsen 2017 Den vigtigste erkendelse i arbejdet i DN er at man aldrig bliver færdig, det kan få nogen til at opgive og andre til bare at brænde endnu mere. Jeg hører til den sidste kategori, selvom jeg også i perioder kan blive ramt af en vis tristesse på naturens og miljøets vegne. Men det er altid op på hesten igen og I forbindelse med at jeg besluttede mig for at genopstille til HB, var det jo både tid til refleksion og at sætte nye mål for den næste periode. Vi identificerer hele tiden nye eller voksende udfordringer, men min tilgang til hvad vores rolle skal være i DN holder jeg fast i. Jeg arbejder fortsat efter mine målsætninger om at forbedre sammenhængskraften i DN, gøre foreningen attraktiv for nye medlemmer, at vi står skarpe fagligt, påvirker politisk og er med til at flytte holdninger og bevidsthedsniveau i befolkningen. Jeg er i HB sammenhæng holdspiller, og lægger meget vægt på at vi får taget gode beslutninger for DN som der er en bred opbakning til i foreningen. Et par eksempler på hvor jeg synes DN har rykket på den fede måde: Vi er i DN skarpe kritikere, det er vigtigt i en tid hvor natur- og miljøbeskyttelse bliver talt ned og konstant er under angreb fra regering og interesseorganisationer. DN var f.eks. superskarpe omkring oprulningen af Gyllegate. Men det er også utrolig vigtigt at vi fortæller "positive" historier, som måske nok er nedslående i deres udgangspunkt, men skaber den indignation der får folk til at handle, og hvor DN kan vise retning i forhold til handling. Jeg synes DNs Kystkampagne er et fantastisk eksempel på hvordan vi får mobiliseret et folkeligt pres, vi er "for" noget og det kæmper vi for med synligt politisk resultat. Jeg er glad for den udvikling der har været i DN de seneste år i forhold til at skabe sig en platform på de sociale medier, og den øgede brug af kampagner som skaber et bredere kendskab til DN i befolkningen. Vi rammer nye målgrupper og med øget kendskab får vi mere goodwill, flere der bakker op om vores arbejde. Det giver også flere medlemmer og dermed økonomi til også at arbejde mere med de kerneområder som ind imellem kan være svære at formidle vigtigheden af i korte vendinger. Det har f.eks. været en fornøjelse at kunne formidle biodiversitet med Naturtjek som redskab, god formidling af komplekse sammenhænge, og data som også kan bruges forskningsmæssigt. Det giver mening og sammenhæng.

6 Den kommende periode i HB Der er en lang række bundne opgaver vi i HB skal forholde os til, men der er også udfordringer som krystalliserer sig efterhånden som man arbejder med tingene, både i HB regi og ude lokalt. Herunder eksempler på noget af det, jeg ser som væsentligt at have fokus på i den kommende periode. Jeg er meget optaget af at prøve på at italesætte, at naturen i fremtiden skal ses som en gevinst i den offentlige planlægning, og ikke som i dag, som en hindring for udvikling. At få skabt en ny forståelse for, at prioriteringen af at skabe ny natur og passe på den vi har, faktisk også betyder god økonomi. Fordi naturen trækker projektpenge og gæster til, giver lokalt ejerskab og stolthed, og dermed på alle parametre bliver en positiv gevinst. Filsø projektet som jeg selv er involveret i, er et lysende eksempel på hvordan natur og biodiversitet løftes, og at et naturgenopretningsprojekt kan blive et flagskib til inspiration og efterlevelse. Jeg synes det er vigtigt at vi i DN fortsat søger samarbejdet med de dele af det danske landbrug som gerne vil en anden og mere bæredygtig vej for natur, klima, vores grundvand osv. DN skal om nogen være med til at sætte ord og billeder på hvordan fremtidens landbrug ser ud i Danmark. Jeg ser frem til det arbejde der er igangsat om en ny strategi for DNs arbejde med børn, skoler og børnefamilier. Det er helt afgørende at de nye generationer får en kærlighed til naturen og dermed er med til at værne om den i fremtiden. Det er også væsentligt i forhold til DN fortsat er en slagkraftig forening med mange medlemmer. Jeg mener der er en stor nødvendighed i, at vi fortsat debatterer hvordan vi griber arbejdet an ude lokalt: Både i forhold til arbejdsbyrde, tilrettelægning af arbejdet, formandens rolle, rekruttering og fastholdelse af nye frivillige. Mange afdelinger er velfungerende, men der er også flere steder hvor der er store udfordringer. Hvordan støtter vi bedst op, for at alle tandhjulene i DN er smurte og hele "maskinen" fungerer. CV i DN: Bestyrelsesmedlem i DN Varde siden Afdelingsformand siden 2008 Tidligere Samrådsformand i Ribe Amt Initiativtager til Danmarks Naturfonds opkøb af Vrøgum Kær. Lokal tovholder. DNs repræsentant i Filsø Naturråd, Aage V. Jensen Naturfond Organisationsudvalgsmedlem HBs repræsentant i OU 2016-? HB medlem fra 2014-? For at være godt klædt på til mit HB arbejde har jeg deltaget i Wilhjelm konferencer, Naturmødet i Hirtshals, Biodiversitetssymposiet og andre faglige workshops og konferencer. Privat: Indehaver af Merete Vigen. Kultur- og naturformidling: Se mere på: Jeg bor med min familie på et nedlagt landbrug nær Varde i Vestjylland. Merete Vigen Hansen, marts 2017