D O M. V.L. B og B

Transkript

1 D O M afsagt den 26. august 2016 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Erik P. Bentzen og Birthe V. Jespersen (kst.)) i 1. instanssag V.L. B og B Landbrug og Fødevarer som mandatar for Peter Martin Andersen (advokat Jacob Langvad Nielsen, Aarhus) mod Fødevareministeriets Klagecenter og NaturErhvervstyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Louise Tandrup Christensen, København) Indledning Sagerne drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, Peter Martin Andersen, der drev virksomhed som selvstændig landmand, havde ret til støtte efter forskellige landbrugsstøtte- og tilskudsordninger for naturpleje af et areal, der hovedsageligt var beliggende i et Natura 2000-område. Efter en kontrol i efteråret 2010 blev markerne på arealet i vidt omfang underkendt som støtteberettigede, da de ikke levede op til støttebetingelserne, herunder at de pr. 31. august 2010 ikke fremstod afgræssede og med tæt og lavt plantedække. Hovedspørgsmålet i sagerne er, om de sagsøgtes, Fødevareministeriets Klagecenter og NaturErhvervstyrelsen, afgørelser er truffet under iagttagelse af relevante forvaltningsretlige principper, herunder om skønnet er sat under regel. Sagerne, der er anlagt ved Retten i Hjørring mod Fødevareministeriets Klagecenter den 29. april 2013 og mod NaturErhvervstyrelsen den 11. december 2013, er ved kendelse af 27. juni

2 i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1, henvist til Vestre Landsret. Påstande Landbrug og Fødevarer som mandatar for Peter Martin Andersen har nedlagt følgende påstande: Vedrørende tilskud til pleje af græs- og naturarealer 1. Fødevareministeriets Klagecenter tilpligtes at anerkende, at klagecentrets afgørelse af 13. november 2012 i sagsnr om tilskud til pleje af græs- og naturarealer er ugyldig, og at Peter Martin Andersen derfor har krav på det nævnte tilskud for perioden , hvorfor allerede udbetalt tilskud ikke kan kræves tilbagebetalt, og tilskud skal genberegnes og udbetales af NaturErhvervstyrelsen. Subsidiært Fødevareministeriets Klagecenter tilpligtes at anerkende, at klagecentrets afgørelse af 13. november 2012 i sagsnr om tilskud til pleje af græs- og naturarealer er ugyldig, hvorfor sagen hjemvises til fornyet behandling ved Fødevareministeriets Klagecenter. 2. Fødevareministeriets Klagecenter tilpligtes at anerkende, at klagecentrets afgørelse af 8. marts 2013 i sagsnr om tilskud til pleje af græs- og naturarealer er ugyldig, og at Peter Martin Andersen derfor har krav på det nævnte tilskud for , hvorfor allerede udbetalt tilskud ikke kan kræves tilbagebetalt, og tilskud skal genberegnes og udbetales af NaturErhvervstyrelsen. Subsidiært Fødevareministeriets Klagecenter tilpligtes at anerkende, at klagecentrets afgørelse af 8. marts 2013 i sagsnr om tilskud til pleje af græs- og naturarealer er ugyldig, hvorfor sagen hjemvises til fornyet behandling ved Fødevareministeriets Klagecenter. 3. Fødevareministeriets Klagecenter tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig over for Peter Martin Andersen for afgørelse af 13. november 2012 i sagsnr

3 Fødevareministeriets Klagecenter tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig over for Peter Martin Andersen for afgørelse af 8. marts 2013 i sagsnr NaturErhvervstyrelsen tilpligtes at anerkende at være erstatningsansvarlig over for Peter Martin Andersen for mangelfuld vejledning om betingelserne for tilskud til pleje af græsog naturarealer forud for NaturErhvervstyrelsens afgørelser af 22. juni 2011 om bortfald af tilsagn om tilskud. Vedrørende enkeltbetaling 6. NaturErhvervstyrelsen tilpligtes at anerkende, at styrelsens afgørelse af 3. december 2014 i sagsnr om enkeltbetaling for årene er ugyldig, hvorfor Peter Martin Andersen har krav på den nævnte støtte, og således at støtten ikke kan kræves tilbagebetalt, og Peter Martin Andersen ikke kan sanktioneres. Subsidiært NaturErhvervstyrelsen tilpligtes at anerkende, at styrelsens afgørelse af 3. december 2014 i sagsnr om enkeltbetaling for årene er ugyldig, hvorfor sagen hjemvises til fornyet behandling ved NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende krydsoverensstemmelse 7. Fødevareministeriets Klagecenter tilpligtes at anerkende, at klagecentrets afgørelse af 13. november 2012 i sagsnr om krydsoverensstemmelse er ugyldig, og at støtten til Peter Martin Andersen derfor ikke nedsættes. Subsidiært Fødevareministeriets Klagecenter tilpligtes at anerkende, at klagecentrets afgørelse af 13. november 2012 i sagsnr om krydsoverensstemmelse er ugyldig, hvorfor sagen hjemvises til fornyet behandling ved Fødevareministeriets Klagecenter. Fødeministeriets Klagecenter og NaturErhvervstyrelsen har påstået frifindelse.

4 - 4 - Sagsfremstilling Den 1. december 2003 indgik Peter Martin Andersen forpagtningsaftale med Skov- og Naturstyrelsen om forpagtning af 197 ha ved Tranum og Slettestrand. Det fremgår bl.a. af aftalens 5:... Det er et væsentligt formål med forpagtningen at sikre en hensigtsmæssig pleje af disse arealer. Derfor forpligter forpagteren sig til at opretholde et passende græsningstryk på arealerne til at sikre dette formål, ligesom bortforpagteren til enhver tid kan kræves græsningstrykket reguleret af hensyn til plejeeffekten. Politikken for Skov- og Naturstyrelsens arealforvaltning er, at arealerne dyrkes med stor hensyntagen til de landskabelige, naturmæssige, miljømæssige, kulturhistoriske og friluftsmæssige forhold... Af et tillæg til forpagtningsaftalen dateret 22. december 2004 fremgår bl.a.: Forpagteren er forpligtet til at anvende arealet på en måde som berettiger til tildeling af betalingsrettigheder, ligesom forpagter er forpligtet til at overholde betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand samt krydsoverensstemmelse Peter Martin Andersen søgte tilskud til de forpagtede arealer efter ordningen om miljøvenligt jordbrug (MVJ) og støtte efter reglerne om enkeltbetaling og lod markerne afgræsse af kvæg og heste. Direktoratet for FødevareErhverv (nu NaturErhvervstyrelsen) gav den 14. november 2007 Peter Martin Andersen tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer efter MVJ-ordningen til nærmere angivne marker, der næsten alle var beliggende i et Natura 2000-område. Der blev givet tilsagn for 5 år. I tilsagnet hedder det bl.a.: 5. Plejeforpligtelser Forpligtelse til afgræsning

5 - 5 - For alle marker i dette tilsagn gælder følgende betingelser: Fra den 1. juni til den 31. august skal arealerne være omfattet af drift med afgræsning, således at arealerne i deres helhed den 31. august hvert år i tilsagnsperioden fremstår afgræsset og med tæt og lavt plantedække. Inden for den anførte periode må slåning af plantedækket kun ske i form af slæt, der gennemføres på dele af arealerne som en naturlig del af driften med afgræsning, og i form af afpudsning, der gennemføres efter afgræsning. FødevareErhverv gav den 5. november 2008 tilsagn om MVJ-tilskud til yderligere 5 marker i 5 år på samme betingelser som det tidligere tilsagn. Peter Martin Andersen fik udbetalt støtte efter enkeltbetalingsordningen og tilskud efter MVJordningen for 2008 og Af FødevareErhvervs Vejledning om tilsagn til 5-årige miljø- og økologiordninger 2010 samt eksisterende tilsagn fra april 2010 fremgår bl.a.: Plantedække Arealet skal fastholdes som græs- eller naturareal i hele tilsagnsperioden. Ved naturarealer forstås arealer med lyngvegetation eller andet plantedække, der er anvendelig til afgræsning eller slæt. Plantedirektoratet, der forestod kontrollen med ordningerne, udsendte hvert år en Instruks for kontrol af arealordninger og god landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse), som skulle anvendes af kontrollørerne. Af 4. udgave fra august 2010 fremgår af pkt. E.10 Pleje af græs- og naturarealer, at det skulle kontrolleres, om græsarealer, der var omfattet af drift med afgræsning, fremstod afgræssede med tæt, kort plantedække den 31. august, idet forekomst af græstuer, lysesiv og anden højere vegetation, der naturligt indfinder sig som følge af en drift med afgræsning, dog var tilladt. Det fremgår endvidere bl.a.: Kontrollen af om arealet er udnyttet, skal udføres efter følgende retningsliner:

6 - 6 - Du skal kontrollere om arealet er indhegnet med naturlige eller opsatte hegn som på forsvarlig vis kan anvendes i forbindelse med en afgræsning af arealet. Hvis arealerne samtidig fremstår som afgræssede i indeværende sæson og vil fremstå med tæt lav plantedække den 31. august, betragtes arealet som værende udnyttet til afgræsning. 5. udgave af instruksen udkom i september Under pkt. E.10 Pleje af græs- og naturarealer var nærmere anført, hvordan kravene til kort eller lavt plantedække skulle kontrolleres: Landbrugsarealer Et areal, hvor 50 pct. eller mere af plantedækket er over 40 cm højt, skal underkendes i sin helhed. Et areal, hvor mindre end 50 pct. af plantedækket er over 40 cm højt, skal godkendes i sin helhed. Hvis en mark består af delområder med forskellig højde på plantedækket, skal der fastlægges en procentdel for hvert delområde. Områder under 100 m2, hvor mere end 50 pct. af plantedækket er over 40 cm højt, accepteres, hvis disse pletter indgår som en del af en helhed, hvor 50 pct.-kravet er overholdt. Naturarealer Naturarealer er i denne sammenhæng arealer, som ikke er støtteberettigede under enkeltbetalingsordningen. På naturarealer gælder kravet om en maksimal højde på 40 cm for mere end 50 pct. af plantedækket ikke. Her skal det blot være tydeligt, at dyrene græsser på arealet. Græsningen kan være selektiv. Det vil sige, at der kan være områder, som er bedre afgræssede end andre. Dele af en mark, hvor 50 pct. eller mere af plantedækket ikke er tydeligt afgræsset, skal underkendes i deres helhed, mens dele af en mark, hvor mindre end 50 pct. af plantedækket ikke er tydeligt afgræsset, skal godkendes i deres helhed. FødevareErhvervs Vejledning om tilsagn til 5-årige miljø- og økologiordninger mv. 2011, der blev udgivet januar 2011, indeholder samme overordnede beskrivelse af forpligtelsen til

7 - 7 - afgræsning, som fremgik af vejledningen for 2010 og af tilsagnene, men henviser herudover til pkt for nærmere beskrivelse af tæt og lavt plantedække: Plantedække Arealet skal fastholdes som græs- eller naturareal i hele tilsagnsperioden. Ved naturarealer forstås blandt andet engarealer eller arealer med lyngvegetation, der er anvendelig til afgræsning og slæt. Definition af tæt plantedække Delområder af et areal betragtes som tæt, når vegetationen dækker mere end 50 % af overfladen. Dyreveksler er dog tilladte. Definition af lavt plantedække ved tilsagn om afgræsning På et landbrugsareal, der er omfattet af tilsagn, skal plantedækket være tydeligt afgræsset. Delområder, hvor mere end 50 % af plantedækket fremstår som vraggræs over 40 cm, er ikke tilskudsberettiget. Naturarealer skal være omfattet af en drift med afgræsning, og plantedækket skal bære tydeligt præg af afgræsning. Hvis det er svært at få dyrene til at afgræsse en del af en mark, er det muligt at indhegne mindre dele af marken så dyrene tvinges til at afgræsse dem. Et tydeligt eksempel, hvor et delområde ikke bliver betragtet som tydeligt afgræsset, kan være en tæt høj rørskov. Vegetationen på arealer med lyngvegetation kan godkendes som lav, hvis vegetationen mellem lyngen (græs og buske) er tydeligt afgræsset. Et område under 100 m 2, hvor ovenstående krav til plantedækket ikke er overholdt, accepteres, hvis det indgår i en mark, der i sin helhed er plejet i overensstemmelse med tilsagnsbetingelserne. Plantedirektoratet udtog i 2010 Peter Martin Andersen til kontrol af arealordningerne. Kontrollen foregik i perioden fra den 29. oktober til den 12. november 2010 og blev udført af Jens Børge Matthiassen. Resultatet af kontrollen var, at der for støtteordningerne enkeltbetaling, miljøordninger (MVJ) og god landbrugs- og miljømæssig stand (krydsoverensstemmelse) blev konstateret, at reglerne ikke var overholdt, eller at der var sket overan-

8 - 8 - meldelse. Kontrolrapporten var vedlagt 42 fotos. Det blev i rapporten bemærket, at Peter Martin Andersens oplysning om, at der havde været kvæg og heste på arealerne om sommeren var korrekt, men at plantedækket ikke var plejet på størstedelen af det ansøgte areal. Plantedirektoratet sendte den 2. december 2010 høringsbrev til Peter Martin Andersen på baggrund af kontrollen. Heraf fremgik vedrørende marker omfattet af enkeltbetalingsordningen, at plantedækket på de anførte marker bestod af mindre end 50 % græsmarksplanter. For arealer omfattet af MVJ-ordningen bestod overtrædelserne af, at størstedelen af markerne pr. 31. august 2010 ikke fremstod med tæt, kort plantedække. En del af markerne var ikke indhegnede og var derfor ikke afgræsset, ligesom de heller ikke var slået. For marker omfattet af ordningen om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM/krydsover-ensstemmelse) fremgik det, at krav 4.5 om vedligeholdelse af plantedækket på permanente græsarealer og på arealer med græs i omdrift ikke var overholdt. Overtrædelsen fik samlet karakteren 12, heraf karakteren 4 for alvor (mere end 2,0 ha var ikke slået eller afgræsset hvert år i perioden 1. juli 15. september), 4 for omfang (karakteren fulgte karakteren for alvor) og 4 for varighed (arealet var slået eller afgræsset for mere end 4 år siden). Peter Martin Andersen sendte via sine landbrugsrådgivere LandboNord sine høringssvar. Han anførte bl.a., at sommeren 2010 var et godt græsår, og at arealet var blevet afgræsset af 45 ammekøer med opdræt og 25 heste. Desuden var efteråret 2010 varmt og fugtigt, så græsset var vokset, efter at dyrene var blevet taget ind. Endelig anførte LandboNord i brev af 10. januar 2011, at artikel 34, stk. 2, litra b), nr. i), i Rådets forordning 73/2009 medførte, at når støttebetingelserne var opfyldt i 2008, så kunne arealerne ikke vokse ud af støttebetingelserne. Hertil svarede Plantedirektoratet den 8. februar 2011 bl.a., at artikel 34 ikke fandt anvendelse, da enkelte marker lå uden for Natura 2000-beskyttelsen, da størstedelen af markerne ikke overholdt betingelserne for MVJ-tilskud, og at ingen af markerne derfor var støtteberettigede i Vedrørende tilskud til pleje af græs- og naturarealer (MVJ) FødevareErhverv traf den 22. juni 2011 to afgørelser bl.a. om bortfald af en del af tilsagnene

9 - 9 - om tilskud til pleje af græs- og naturarealer, der var meddelt i 2007 og 2008, og at allerede udbetalt tilskud for det bortfaldne areal skulle tilbagebetales. Videncentret for Landbrug påklagede den 5. juli 2011 afgørelserne på vegne af Peter Martin Andersen. Fødevareministeriets Klagecenter traf den 13. november 2012 afgørelser i sagerne. I afgørelsen vedrørende tilsagnet for 2008, der bortset fra henvisninger til marknumre og sagsnumre i øvrigt er enslydende med afgørelsen vedrørende tilsagnet for 2007, står bl.a.: Sammendrag 31, 02 ha [145,31 ha vedrørende 2007-tilsagnet] af Peter Martin Andersens tilsagn om til tilskud til pleje af græs- og naturarealer bortfalder med krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud, idet betingelserne for tilsagnet ikke var opfyldt. Da arealdifferencen er over 50 procent medfører dette tillige, at tilskuddet for afgrødegruppen bortfalder helt for tilsagnsåret 2009/2010, og Peter Martin Andersen udelukkes for et støttebeløb svarende til den konstaterede arealdifference under landdistriktsprogrammets arealrelaterede foranstaltninger. Fødevareministeriets Klagecenters begrundelse for afgørelsen Klagepunkter I skrev i brev af 18. juli 2011, at I overordnet bestred kontrollens resultat, idet I mente, at Peter Martin Andersen var berettiget til at modtage støtte under ordningen pleje af græs- og naturarealer. I gjorde gældende. at Peter Martin Andersens arealer for en fagkyndig biolog pr. 31. august 2010 fremstod som afgræsset og med tæt og lavt plantedække at samtlige af Peter Martin Andersens marker i tilsagnsperioden havde været effektivt indhegnede, at der ikke var hjemmel til at underkende plantedækket på arealerne for 2010 med henvisning til, at plantedækket på naturarealer ikke var afgræsset tilstrækkeligt (tydelig), og at plantedækket på landbrugsarealerne skulle være under 40 cm. på mere end 50 % af hver mark, og at der ved vurderingen af afgræsningen lovligt kunne bortses fra lyngplanterne, at afgørelsen er i strid med det forvaltningsretlige princip skøn under regel,

10 at afgørelsen er i strid med det EU-retlige effektivitetsprincip, og at afgørelsen er i strid med grundlæggende forvaltningsprincipper Betingelserne for tilsagnet var ikke opfyldt Det fremgår, at Peter Martin Andersen havde tilsagn om pleje af græs- og naturarealer - pleje med afgræsning i 5 år (tilsagnsperiode 1. september 2007 til 31. august 2012). I henhold til betingelserne for tilsagnet skal der foretages afgræsning af arealet. Arealerne skal hvert år i tilsagnsperioden fra den 1. juni og til og med den 31. august være omfattet af en drift med afgræsning, således at arealerne i deres helhed den 31. august hvert år i tilsagnsperioden har været omfattet af afgræsning og fremstår som afgræssede med tæt og lavt plantedække. I perioden den 29. oktober til den 12. november 2012 [2010] gennemførte det tidligere Plantedirektorat kontrol på Peter Martin Andersens bedrift. Ved kontrollen konstaterede Plantedirektoratet, at der forelå en overtrædelse af reglerne under ordningen pleje af græs- og naturarealer, idet mark 96-7, og 97-0 ikke den 31. august fremstod med tæt og kort plantedække, og mark 96-7 ikke var indhegnet og derfor ikke afgræsset eller slået det anmeldte areal var forskelligt fra tilsagnsarealet [dette punkt fremgår kun af afgørelsen vedrørende 2007-tilsagnet] Plantedirektoratets kontrollører er sagkyndige på området, og med mindre der foreligger særlige omstændigheder, som giver Fødevareministeriets Klagecenter anledning til at betvivle, at en vurdering er foretaget korrekt, lægges disse vurderinger til grund for sagsbehandlingen. Sådanne særlige omstændigheder foreligger ikke i denne sag. Klagecentret har lagt vægt på, at Plantedirektoratets vurdering af markerne er grundigt beskrevet, og at beskrivelserne understøttes af omfattende billeddokumentation. Fødevareministeriets Klagecenter er på den baggrund enig i NaturErhvervstyrelsens afgørelse om, at tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer bortfaldt med krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalt tilskud for det bortfaldne areal, idet tilsagnsbetingelsen om afgræsning ikke var opfyldt. Da overtrædelsesprocenten tillige var over 50 procent bortfaldt tilskuddet helt for tilsagnsåret 2009/2010, og Peter Martin Andersen fik en udelukkelse for et

11 støttebeløb svarende til den konstaterede arealdifference under landdistriktsprogrammets arealrelaterede foranstaltninger. Klagecentret bemærker, at sanktionen er beregnet sammen med [det andet] tilsagn, da tilsagnsarealerne er i samme afgrødegruppe. Arealdifferencen inkl. misligholdt areal udgjorde 286,30 % af det accepterede areal. Det har ikke betydning for sagens resultat, at arealet den 31. august 2010 for en fagkyndig biolog fremstod som afgræsset og med tæt, lavt plantedække Det var Plantedirektoratet, der var bemyndiget til at foretage kontrolopmålingen. Plantedirektoratet vurderes at være fuldt kyndig til at vurdere støtteordningens vilkår, herunder plantedække. Fødevareministeriets klagecenter finder i lighed med NaturErhvervstyrelsen ikke anledning til at anfægte de opmålinger, som Plantedirektoratet er fremkommet med. Klagecentret bemærker, at den faglige vurdering af plantedække vurderes ud fra de af NaturErhvervstyrelsens fastsatte kriterier og ikke ud fra de kriterier Naturstyrelsen anvender ved vurderingen af krav til opretholdelse af Natura Samtlige marker i tilsagnsperioden var ikke effektivt indhegnede Ved kontrollen blev der konstateret, at en del af mark 96-7 samt dele af andre marker ikke var indhegnet. Det fremgik af kortmateriale, hvilke dele af arealet, der ikke var indhegnet. Kontrolmyndigheden har oplyst, at der var hegn om dele af arealet, men at hegnet flere steder ikke var intakt, og flere steder lå hegnstråden på jorden, og der voksede planter om tråden. Hegnet kunne således ikke holde kreaturer inde. Fødevareministeriets Klagecenter finder ikke anledning til at anfægte kontrolmyndigheden vurdering. Der foreligger hjemmel til at underkende plantedække Det fremgår af 17, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 592 af 8. juni 2007 om tilskud til pleje af græsog naturarealer, at tilsagnsarealer der er omfattet af forpligtelse til afgræsning hvert år i tilsagnsperioden fra den 1. juni og til og med den 31. august skal være omfattet af en drift med

12 afgræsning, således at arealerne i deres helhed den 31. august hvert år i tilsagnsperioden har været omfattet af afgræsning og fremstår som afgræssede med tæt og lavt plantedække. Det fremgår af Vejledningen fra 2010 vedrørende plantedækket, at arealet skal fastholdes som græseller naturareal i hele tilsagnsperioden. Ved naturarealer forstås arealer med lyngvegetation eller andet plantedække, der er anvendeligt til afgræsning eller slæt. I vejledningen fra 2011 er definitionen af lavt plantedække uddybet i forhold til tidligere vejledninger. Det fremgår af præciseringen, at plantedækket skal være tydelig afgræsset. Områder, hvor mere end 50 % af plantedækket er over 40 cm, er ikke tilskudsberettiget. Fødevareministeriets Klagecenter finder, at kravet til plantedække i Vejledningen fra 2011 er en præcisering og lempelse i forhold til kravet i Vejledningen fra I 2010 skulle hele arealet fremstå som tilstrækkelig vedligeholdt, hvorimod der i 2011 kun var et krav om at 50 % af arealet skulle have et plantedække, der var under 40 cm højt. Det er forholdende på kontroltidspunktet, der er afgørende, og det er således også de gældende retsregler og vejledninger på kontroltidspunktet, der skal anvendes i vurderingen af, hvorvidt der foreligger en overtrædelse. Da kontrollen blev udført i 2010, er det som udgangspunkt Vejledningen fra 2010, der skal anvendes. NaturErhvervstyrelsen har i ved vurderingen af plantedække oplyst, at mere end 50 % af plantedækket var over 40 cm højt. NaturErhvervstyrelsen har således anvendt præciseringen fra 2011 Vejledningen. Klagecentret skal hertil bemærke, at det ikke har betydning for sagens resultat, idet det er klagecentrets vurdering, at eftersom præciseringen i 2011 Vejledningen er en lempelse i forhold til 2010 Vejledningen, vil kravet om vedligeholdelse af plantedække være overtrådt i forhold til 2010 Vejledningen, når kravet også er overtrådt efter 2011 vejledningen. Der foreligger ikke skøn under regel Som udgangspunkt er en forvaltningsmyndighed forpligtet til i hvert enkelt tilfælde at inddrage relevante og saglige kriterier og i forhold hertil træffe en afgørelse efter en konkret vurdering.

13 Der er dog ikke noget problem i, at forvaltningen anvender bedømmelseskriterier, forudsat det ved en konkret vurdering er muligt at fravige dette resultat. Mange offentlige myndigheder har udarbejdet interne regler, fx i form af vejledninger, paradigmer, faste praksisdannelser og lign. Kendetegnende for de gode interne regler er, at de opregner de lovlige hensyn, som kan eller skal indgå i myndighedens afgørelse. Disse praksisbeskrivelser sikrer bl.a. en smidig og hurtigt sagsbehandling, en forudsigelighed, der gør det nemt for borgeren at indrette sig og mindsker risikoen for usaglig forskelsbehandling. I NaturErhvervstyrelsens vejledninger er der angivet retningslinjer for, hvilke momenter der skal tillægges betydning. Kontrolmyndigheden skal således til enhver tid kunne begrunde si[t] skøn ud fra nogle centrale og ensartede kriterier. I sidste ende er det dog kontrolmyndighedens professionelle faglige skøn, der er afgørende. De skønsmæssige forhold udover disse kriterier skal derfor også begrundes fagligt. Plantedirektoratet er den sagkyndige myndighed på området og medmindre der foreligger særlige omstændigheder, som giver klagecentret anledning til at betvivle rigtigheden af myndighedens vurdering, lægges disse til grund for sagsbehandlingen. Klagecentret finder, at sådanne særlige omstændigheder ikke foreligger her. Plantedirektoratet har foretaget en samlet og konkret vurdering af forholdene på Peter Martin Andersens arealer og har redegjort for, hvorfor plantedækket ikke overholder tilsagnets betingelser. Det EU-retlige effektivitetsprincip Fødevareministeriets Klagecenter kan ikke tage stilling til reglernes udformning og berettigelse. Vi vurderer alene, om reglerne er overholdt. Ud fra oplysningerne i sagen har vi lagt til grund, at Peter Martin Andersen ikke har overholdt betingelserne i tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer og således ikke overholdt de gældende regler. Afgørelsen er ikke i strid med grundlæggende forvaltningsprincipper I har i brev af 18. juli 2012 anført, at henset til lovgivningens brede beskrivelse af kravene til afgræsning, står størrelsen af tilbagebetalingskravet som følge af underkendelsen i skærende kontrast til intensitetsprincippet.

14 Det er tilsagnshaver ansvar at sætte sig ind i betingelserne for at modtage tilskud og sikre sig at betingelserne er overholdt. Det er Fødevareministeriets Klagecenters vurdering, betingelsen vedrørende afgræsning af arealerne er tilstrækkelig klar, og det er således klagecentrets vurdering, at der foreligger en klar hjemmel til at fastholde, at arealerne ikke fremstod med tæt og lavt plantedække den 31. august Proportionalitetsbetragtninger er indgået ved fastsættelsen af sanktionsbestemmelserne, og forordningsgrundlaget overlader ikke et skøn til myndigheden, når der først er konstateret overtrædelse. Sanktionens størrelse i tilfælde af overtrædelser er fastsat direkte i forordningen, og myndighederne har ikke mulighed for at fravige disse regler. Sanktionen fastsættes ud fra objektive kriterier og uden hensyntagen til ansøgers intentioner eller god tro. Den 8. marts 2013 blev afgørelsen vedrørende tilsagnet for 2007 ændret, da der var henvist til nogle forkerte marker. Vedrørende støtte efter reglerne om enkeltbetaling Peter Martin Andersen fik den 11. maj 2009 udbetalt enkeltbetalingsstøtte for FødevareErhverv meddelte den 31. marts 2011 Peter Martin Andersen, at der ville ske fradrag i støtten med i alt ,15 kr. Afgørelsen var ikke begrundet. Ved brev af 20. april 2011 klagede Peter Martin Andersen over fradraget via sin landbrugsrådgiver. FødevareErhverv traf den 6. maj 2011 afgørelse om, at der ikke ville blive udbetalt støtte efter ordningen enkeltbetaling for 2010, og at Peter Martin Andersen for de kommende 3 år ville blive udelukket for et beløb på ,74 kr. Begrundelsen var, at der på baggrund af kontrollen i 2010 var konstateret en arealafvigelse mellem det ansøgte areal og det korrigerede areal på mere end 50 %.

15 Efter klage fra Videncentret for Landbrug på vegne af Peter Martin Andersen af 18. juli 2011 hjemviste Fødevareministeriets Klagecenter ved afgørelse af 24. april 2013 sagen til fornyet behandling i FødevareErhverv (nu NaturErhvervstyrelsen). NaturErhvervstyrelsen traf den 15. november 2013 på ny afgørelse om støtte efter ordningen enkeltbetaling for og den 23. december 2013 for Da afgørelserne imidlertid indeholdt mangelfulde hjemmelshenvisninger, blev der den 20. juni 2014 truffet en ny samlet afgørelse for Da også denne afgørelse indeholdt fejl, genoptog NaturErhvervstyrelsen af egen drift sagen, og ved afgørelse af 3. december 2014 blev følgende bestemt: Baggrund for afgørelsen I oktober 2010 gennemførte vi et kontrolbesøg på din bedrift i forbindelse med din ansøgning om enkeltbetaling for Du fik kontrolrapporten i høring. Ved brev af 17. december 2010 sendte planteavlskonsulent Preben Dalgaard på dine vegne bemærkninger til kontrolresultatet. Desuden har konsulent, cand. jur. Ole Kristensen, Nordjysk Landbrug ved breve af 10. januar 2011 og 20. januar 2011 fremsendt yderligere bemærkninger til kontrolresultatet. Her blev det anført, at græs og planter på grund af det varme efterår voksede godt efter 31. oktober 2010, hvilket kan have snydt kontrollen. Det blev også oplyst, at du havde slået græsset med en grønthøster, hvor det var muligt, og at du havde været over resten med en buskrydder. Du undrede dig derfor meget over oplysningen i kontrolrapporten om at store dele af arealet ikke var slået eller afgræsset inden for de sidste 4 år. Ole Kristensen fastholdt også, at hele arealet var indhegnet. Med hensyn til arealer med lyng oplyste Ole Kristensen, at din konsulent hvert år har frategnet de lyngdækkede arealer. Endelig henviste Ole Kristensen til, at arealerne er beliggende i Natura 2000 område og derfor er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, om at et areal, der dannede grundlag for retmæssig støtte i 2008, men efterfølgende ikke længere opfylder støttebetingelserne på grund af gennemførelsen af Natura 2000 direktivet, fortsat er støtteberettiget

16 efter enkeltbetalingsordningen (de såkaldte artikel 34 arealer). Kontrolløren fastholdt, at en del af mark nr samt dele af andre marker enten ikke var indhegnet, eller at hegnet ikke var intakt. Kontrolløren oplyste også, at plantedækket på nogle af de arealer, som du søgte om støtte til overvejende bestod af mosebølle, blåbær, revling, hjelm, mosebunke, lysesiv, katteskæg m.v., der ikke kan godkendes som græs eller andet grøntfoder. Desuden oplyste kontrolløren, at mere end 50 procent af plantedækket på nogle af dine arealer med tilsagn om pleje af græs- og naturarealer ikke bar præg af afgræsning og derfor ikke opfyldte tilsagnsbetingelserne. På grundlag af kontrolrapporten blev mark nr. 85-0, 87-0b, 88-0a, 89-0b, 90-0, 90-1, 90-4, 90-6, 90-5a, 92-0, 92-2, 92-3, 93-0, 93-2a, 93-4b, 93-4c, 92-4, 92-6, 92-7, 93-3og 93-2d underkendt under enkeltbetalingsordningen i 2010, fordi det var konstateret, at plantedækket på disse marker bestod af mindre end 50 procent græsmarksplanter. Med hensyn til undtagelsesbestemmelsen for artikel 34 arealerne bemærkes følgende: For markerne 85-0, 90-0, 90-1, 90-6, 90-5a, 92-0, 92-2, 92-3, 92-4, 92-7, 93-3 og 93-2d, gælder, at de er omfattet af et miljøtilsagn, men da tilsagnsbetingelserne om afgræsning ikke er overholdt, skyldes arealernes tilstand på kontroltidspunktet ikke gennemførelsen af Natura 2000 direktiverne. Undtagelsesbestemmelsen i artikel 34 kan derfor ikke påberåbes for disse arealer. Med hensyn til markerne 87-0b, 88-0a, 89-0 b, 90-4, 92-6, 93-0 og 93-2a er det i forbindelse med kontrollen i 2010 konstateret, at disse arealer ikke opfyldte betingelserne for støtte efter enkeltbetalingsordningen i Dette har været muligt at fastslå, da der er tale om klitter og lyngarealer, hvor der ikke sker de store ændringer over tid. Dette fremgår også tydeligt af ortofotos fra Det betyder, at der ikke retmæssigt er udbetalt støtte for arealerne i Arealerne er derfor ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 34.

17 Endelig bemærkes, at mark nr. 93-4b og 93-4c er beliggende uden for Natura 2000 og derfor ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 34. Med hensyn til ansøgning om enkeltbetaling for 2008 og 2009 sendte vi 1. oktober 2013 et høringsbrev til dig om, at vi i forbindelse med kontrol af din ansøgning for 2010 havde konstateret, at du muligvis havde fået udbetalt for meget støtte efter enkeltbetalingsordningen for 2008 og Ved brev af 25. oktober 2013 svarede planteavlskonsulent Søren L. Simonsen, LandboNord, at du fastholder størrelsen på de anmeldte marker i 2008 og Søren L. Simonsen oplyser, at du i begge år gennemgik arealerne sammen med din planteavlskonsulent, hvor hvert enkelt stykke blev vurderet i forhold til kravene for støtte. Søren L. Simonsen ser ingen grund til at betvivle rigtigheden af denne faglige vurdering, der lå til grund for ansøgningen om enkeltbetaling. Vi skal hertil bemærke, at der som nævnt er tale om klitter og lyng, som ikke ændrer sig væsentligt over tid. Vi ser derfor ingen grund til at betvivle den faglige vurdering af arealerne, som vores kontrollør har foretaget og som bekræftes af ortofotos. NaturErhvervstyrelsen konstaterede herefter i afgørelsen, at markerne 87-0, 88-0, 89-0, 90-4, 92-6, 93-0 og 93-2 ikke var støtteberettigede i 2008, da de bestod af lyng og klitter. Den samlede afvigelse udgjorde da 14,66 ha. Det anføres videre i afgørelsen: Arealerne var heller ikke støtteberettigede i Her udgør afvigelsen 14,80 ha, idet du har anmeldt nogle af de afviste arealer lidt større. Arealafvigelse og beregning af støtte Støtten er for hvert af årene i perioden beregnet på grundlag af det fastslåede areal og dine betalingsrettigheder, således at betalingsrettighederne med den højeste værdi er udnyttet først Der er for 2008 fastslået et støtteberettiget areal på 158,57 ha mod 173,23 ha i din ansøgning. Kravet på tilbagebetaling som følge af sanktion for 2008 er forældet, hvorfor der ikke længere består noget krav som følge af sanktion.

18 Tilbagebetalingspligten af den for meget udbetalte støtte for afvigelsen på 14,66 ha består imidlertid stadig Der er for 2009 fastslået et støtteberettiget areal på 158,98 ha mod 173,78 ha i din ansøgning. Afvigelsen på 14,80 ha udgør 9,31 % af det fastslåede areal. Da afvigelsen overstiger 2,00 ha eller 3 %, nedsættes det fastslåede areal til beregning af støtten med 29,60 ha svarende til det dobbelte af afvigelsen Der er for 2010 fastslået et støtteberettiget areal på 65,63 ha mod 144,94 ha i din ansøgning. Afvigelsen på 79,31 ha udgør 120,84 % af det fastslåede areal. Da afvigelsen overstiger 20 %, bliver der ikke udbetalt støtte efter enkeltbetalingsordningen for Tilbagebetaling af enkeltbetaling for 2008 og 2009 Du har tidligere fået udbetalt ,88 kr. for meget i støtte efter enkeltbetalingsordningen for 2008 og 2009, jf. vedlagte specifikationer. Dette beløb skal vi bede dig om at betale tilbage. Udelukkelse fra støtte på grund af afvigelsen i 2010 Afvigelsen i 2010 på 79,31 ha udgør 120,84 % af det fastslåede areal. Da afvigelsen overstiger 50 %, medfører den, at du i indtil de 3 kommende kalenderår er udelukket fra at modtage støtte for et beløb på ,74 kr. Dette beløb svarer til den beregnede støtte for afvigelsen på 79,31 ha. Krydsoverensstemmelse FødevareErhverv nedsatte den 22. februar 2011 den samlede støtte for 2010 efter ordningen enkeltbetaling og MVJ-tilskud med 5 % på grund af manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav punkt 4.5 om God landbrugs- og miljømæssig tilstand (GLM). Dette klagede LandboNord over den 20. marts 2011 på vegne af Peter Martin Andersen og anførte særligt, at punkt 4.5 var anvendt forkert.

19 Ved afgørelse af 13. november 2012 fastholdt Fødevareministeriets Klagecenter afgørelsen. Det hedder i afgørelsen bl.a.: Sammendrag På kontroltidspunktet den 29. oktober 2010 til den 12. november 2010 overtrådte Peter Martin Andersen krydsoverensstemmelseskrav 4.5 Vedligeholdelse af plantedække på permanente græsarealer og på arealer med græs i omdrift, fordi arealerne med mark nr.: 85-0, 87-0, 90-0, 90-1, 90-5, 90-6, 92-0, 92-2, 92-3, 92-7, 93-2a, 93-2d, 93-3, 93-4b og 93-4c i markblok nr.: , , , , , og (i alt 82,52 ha) ikke var blevet slået eller afgræsset i perioden 1. juli 15. september. Peter Martin Andersens landbrugsstøtte skal derfor nedsættes med 5 % for ansøgningsåret Fødevareministeriets Klagecenters begrundelse for afgørelsen Fødevareministeriets Klagecenter bemærker indledningsvis, at denne afgørelse alene vedrører klage over afgørelse af 22. februar 2011 om krydsoverensstemmelse Jeres klager og anførsler vedrørende NaturErhvervstyrelsens afgørelse om tilskud til pleje af græs- og naturarealer og afgørelse om enkeltbetaling vil ikke blive behandlet her. Kravet om vedligeholdelse af plantedække på permanente græsarealer og på arealer med græs i omdrift var overtrådt LandboNord anførte i klagen af 20. marts 2011, at arealet havde været afgræsset, og der havde ikke været nogen buske eller træer på arealet, der var søgt støtte på. LandboNord bemærkede, at der var ingen sammenhæng mellem overholdelsen af krydsoverensstemmelseskrav 4.5 og miljøtilsagnets vilkår. I brev af 18. juli 2011 anførte I, at Plantedirektoratets begrundelse i skrivelse af 8. februar 2011 indikerede, at det sædvanlige GLM-krav på arealer, der er omfattet af en kontrakt om pleje af græs og naturarealer, erstattes af det plantedækkekrav, der følger af støttebetingelserne ifølge tilskud til pleje af græs- og naturarealer. Herefter gjorde I under henvisning til jeres indsigelser vedrørende tilskud til pleje af græs- og naturarealer gældende, at Peter Martin Andersen

20 havde opfyldt betingelserne for udbetaling af den fulde støtte uden reduktion i medfør af krydsoverensstemmelsesordningen. Plantedirektoratet konstaterede på kontrolbesøget den 29. oktober 2010 til den 12. november 2010, at arealerne med mark nr. 85-0, 87-0, 90-0, 90-1, 90-5a, 90-6, 92-0, 92-2, 92-3, 92-4, 92-7, 93-2a, 93-2d, 93-3, 93-4b og 93-4c ikke overholdt reglerne vedrørende GLM, da arealerne ikke var slået/tydeligt afgræsset i perioden 1. juli 15. september. Plantedirektoratet erkendte, at der havde været dyr og afgræsset på arealerne, men det var Plantedirektoratets vurdering, at afgræsningen ikke havde været tilstrækkelig, idet mere end 50 % af plantedækket var over 40 cm højt. Plantedirektoratet bemærkede, at det ikke var korrekt, at der ikke var træer eller buske på arealerne, idet det af billedmateriale kunne ses, at plantedækket på nogle af arealerne bestod af blåbær, mosebølle, lyng og revling, der alle er buske. Plantedirektoratet anførte derfor, at disse arealer ikke overholdt GLM kravene. Det fremgår af Vejledningen fra 2010, at det ved vurderingen af, hvornår arealet har været slået eller afgræsset, vurderes, om der er planter, mindre buske og træer, der indikerer at vedligeholdelsen ikke har været foretaget. Hvis afgræsningen alene ikke sikrer en tilstrækkelig vedligeholdelse, skal afgræsningen suppleres med slåning. Af Vejledningen fra 2011 fremgår, at tilstrækkelig pleje ved afgræsning kontrolleres ud fra følgende retningslinjer: hvis mere end 50 % af arealet har et plantedække, der er mere end 40 cm højt, kan det ikke godkendes under GLM. Fødevareministeriets Klagecenter finder, at kravet til plantedække i Vejledningen fra 2011 er en præcisering og lempelse i forhold til kravet i Vejledningen fra I 2010 skulle hele arealet fremstå som tilstrækkelig vedligeholdt, hvorimod der i 2011 kun var et krav om at 50 % af arealet skulle have et plantedække, der var under 40 cm højt. Det er forholdende på kontroltidspunktet der er afgørende, og det er således også de gældende retsregler og vejledninger på kontroltidspunktet, der skal anvendes i vurderingen af, hvorvidt der foreligger en overtrædelse. Da kontrollen blev udført

21 i 2010, er det som udgangspunkt Vejledningen fra 2010, der skal anvendes. Plantedirektoratet har ved vurderingen af plantedække oplyst, at mere end 50 % af plantedækket var over 40 cm højt. Plantedirektoratet har således anvendt præciseringen fra 2011 Vejledningen. Klagecentret skal hertil bemærke, at det ikke har betydning for sagens resultat, idet det er klagecentrets vurdering, at eftersom præciseringen i 2011 Vejledningen er en lempelse i forhold til 2010 Vejledningen, vil kravet om vedligeholdelse af plantedække være overtrådt i forhold til 2010 Vejledningen, når kravet også er overtrådt efter 2011 vejledningen. Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, som giver klagecentret anledning til at betvivle rigtigheden af vurderingerne fra de sagkyndige på området, lægges disse myndigheders vurderinger til grund for sagsbehandlingen. Klagecentret finder, at sådanne særlige omstændigheder ikke foreligger her. Arealer, omfattet af tilsagn under landdistriktsprogrammet fra 2007 og fremover er underlagt GLM krav. Det vil sige, at det forordningsmæssigt er fastsat, at arealer hvorpå der søges enkeltbetaling og landdistriktsstøtte, skal overholde GLM kravene. De arealer, hvor der kun kan søges tilsagn til Pleje af græs- og naturarealer, skal alene overholde de GLM krav, der vedrører landdistriktsprogrammet. Hvis både tilsagnsbetingelserne og GLM kravene er overtrådt, skal der både foretages underkendelse af arealet og sanktioneres efter reglerne om krydsoverensstemmelse. Nærværende sag vedrører alene overtrædelse af GLM kravene. Det fremgår af krav 4.5 i Vejledning om krydsoverensstemmelse, at permanente græsarealer og arealer med græs i omdrift skal slås mindst en gang hvert år i perioden 1. juli 15. september. Slåning kan erstattes af afgræsning. Fødevareministeriets Klagecenter tager ikke stilling til reglernes udformning og berettigelse. Vi vurderer alene, om reglerne er overholdt. Ud fra oplysningerne i sagen har vi lagt til grund, at der foreligger en overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 4.5. Peter Martin Andersens støtte skal nedsættes med 5 %

22 Da krydsoverensstemmelseskrav 4.5 var overtrådt, var det korrekt, at Peter Martin Andersens støtte for 2010 skulle nedsættes. I det foreliggende tilfælde er der ikke forhold, der giver Fødevareministeriets Klagecenter grundlag for at tilsidesætte den faglige vurdering, der ligger til grund for den samlede karakter 12 for overtrædelsen. Nedsættelsen på 5 % gives efter praksis, når den samlede karakter er mellem Da den samlede karakter er 12 for overtrædelsen, var det korrekt, at NaturErhvervstyrelsen nedsatte Peter Martin Andersens støtte med 5 %. Den procentvise nedsættelse på 5 % blev beregnet på baggrund af kontrolmyndighedens samlede karakter for kriterierne alvor, omfang, varighed og hyppighed for den konstaterede manglende overholdelse. Med hensyn til karakteren 4 for alvor gives denne efter praksis, når mere end 2,0 ha ikke er slået eller afgræsset hvert år i perioden 1.juli 15. september. Karakteren 4 for omfang gives, når karakteren for alvor er 4. Karakteren 4 for varighed gives, når arealet er slået eller afgræsset for mere end 4 år siden. I har anført, at eftersom der ingen buske eller træer er i det anmeldte areal, men kun etårige urter og græsser, kunne det ud fra kontrollørens visuelle bedømmelse ikke ses, at den påståede overtrædelse skulle strække sig over flere år. Plantedirektoratet har bemærket hertil, at på de arealer, hvor hegnet bar præg af at have været i uorden i flere år, var GLM ikke overholdt, da det var over 4 år siden, at disse arealer blev plejet tilstrækkeligt til at overholde GLM. Plantedirektoratet har bemærket, at selvom varigheden for nogle af de øvrige arealer er under 4 år, er det den højeste karakter, der bliver indberettet. Vi har ikke grundlag for at tilsidesætte kontrolmyndighedens faglige vurdering af de faktiske forhold og de karakterer, der er givet herfor. Fastsættelsen af den procentvise nedsættelse eller udelukkelsen af støtten i det kalenderår, hvor den manglende overholdelse af krydsoverensstemmel-

23 seskravene har fundet sted, beregnes ud fra sagens omstændigheder på kontroltidspunktet. Det er en betingelse for udbetaling af den fulde støtte, at alle krydsoverensstemmelseskrav er overholdt på hele bedriften. Overtrædelsen var uagtsom Nedsættelsen af støtten på 5 % afspejler, at overtrædelsen var uagtsom. Overtrædelsen er således ikke begrundet med en bevidst handling. Bevidste (forsætlige) handlinger medfører som udgangspunkt nedsættelse af støtten på 20 %. Det er støttemodtagers ansvar at sætte sig ind i kravene for at modtage støtte og sikre sig, at disse krav på ethvert tidspunkt overholdes. Om manglende begrundelse i NaturErhvervstyrelsens afgørelse af 22. februar 2011 Fødevareministeriets Klagecenter er enig i, at der mangler en begrundelse i NaturErhvervstyrelsens afgørelse af 22. februar En afgørelse, der meddeles skriftligt, skal ledsages af en begrundelse, hvis virksomheden ikke får fuldt ud medhold. En begrundelse skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold. NaturErhvervstyrelsen skulle have forklaret afgørelsen. Den manglende begrundelse får dog ingen konsekvens for afgørelsens gyldighed, da I med vores afgørelse har fået fuldstændig oplysning om begrundelse. Forklaringer Peter Martin Andersen, Bjarke Huus Jensen, Heidi Buur Holbeck, Anne Bach og Jens Børge Matthiassen har afgivet forklaring for landsretten. Peter Martin Andersen har forklaret, at han har været landmand i 53 år. Han har udført naturpleje i 16 år, herunder 13 år på de arealer, som denne sag omhandler. Forpagtningskontrakten fulgte tilskudsordningerne, så den gjaldt i 5 år ad gangen. Området er i dag fredet det blev det for ca. 4 år siden. Fredningen er sket ad 2 gange. Indtil fredningen blev gennemført, blev jorden drevet landbrugsmæssigt, hvilket bl.a. gjorde det muligt at gøde jorderne, og der var omdrift af markerne. Klitområderne indgik ikke i omdrift med græs og

24 korn. Ca. 75 ha kunne dyrkes med korn. Dette stoppede med fredningen af området. Før fredningen fik han almindelig hektarstøtte til arealerne. Han søgte efter fredningen om tilskud efter MVJ-ordningen og modtog hektarstøtte ved siden af. Der blev sondret mellem klitter og de områder, der kunne dyrkes. Klitterne kunne få støtte under MVJ-ordningen, da det var et naturområde. Det havde Jens Toft fra FødevareErhvervs Tønder-kontor oplyst til hans rådgivere. Da han fik 5 års-tilsagnene, skulle han hvert år bekræfte, at betingelserne var opfyldt. Preben Dalgaard fra LandboNord deltog i beskrivelsen af områderne. Hvis de var i tvivl om noget, ringede de til FødevareErhverv i Tønder. De spurgte, om det var acceptabelt, at der var ukrudt mellem lyngen, da dette ikke kunne rykkes op. Det blev bekræftet, at det var i orden, og de kunne underskrive erklæringen om, at betingelserne for MVJ var opfyldt. Han var opmærksom på kravet om tæt og lav beplantning. Halvdelen af hans indtægt har været i form af arealtilskuddene. Han har under protest tilbagebetalt ca kr. til NaturErhvervstyrelsen i Han ville ikke have forpagtet arealerne, hvis han ikke havde modtaget tilskuddene. Forpagtningsafgiften var fastsat herefter. Der gik oprindeligt ammekøer med opdræt på arealerne. Der gik også heste. Han måtte reducere antallet af dyr på arealerne, efter at der ikke længere måtte gødes. Der var herefter ikke tilstrækkeligt foder på arealerne. Køerne kunne græsse lyng i visse perioder. Han kørte med brakpudser og slåmaskine i 3 uger om året i området. De højeste klitter blev slået med en buskrydder. Han havde en medhjælper ansat til at hjælpe med rydningen. Han gjorde, hvad han kunne for at holde græsset, men han kan ikke sige, om det kunne have været gjort bedre. Han vidste ikke, at han var udtaget til kontrol. Kontrolløren, der kom for at kontrollere arealerne, var meget ubehagelig. De besigtigede markerne sammen. Kontrolløren var fra starten meget negativ og sagde flere gange, at det duede ikke. Kontrolløren oplyste, at han ikke var vant til at kontrollere den type natur, og han skulle muligvis tale med andre også. Efter 4-5 timer forlod han kontrolløren i marken.

25 Bevoksningen groede fra slutningen af august og indtil besigtigelsen i slutningen af oktober Dyrene, der var kommet på græs midt i maj, var taget hjem i september, da foderværdien af græsset ikke var god sidst på sæsonen. Han var meget overrasket over Plantedirektoratets afgørelse. Det var hans opfattelse, at tæt og lav beplantning kun skulle være i lavningerne, mens klitterne var noget for sig. Han havde fået oplyst, at der kunne søges MVJ-tilskud til klitterne. Alle markerne var indhegnet. Der var 34 km hegn, og hvert år blev der sat nye hegnspæle, hvor det var nødvendigt. Der har aldrig været dyr uden for hegnet. Der var hegn langs stien mellem campingpladsen og stranden. Campisterne gjorde opmærksom på, hvis der var mangler ved hegnet. Han gennemgik ikke hegnet med kontrolløren. Der har gået dyr overalt på arealerne, men kvæg spiser ikke de stive planter, når der er græsplanter til rådighed. Der ville ikke have været noget grønt at se på de foreviste fotos af markerne, hvis ikke dyrene havde græsset af planterne. De marker, der havde lavt plantedække, har han ikke slået de er afgræsset. Billederne af markerne er taget på det dårligste tidspunkt af året. De skulle i stedet have været taget i vækstsæsonen. Nogle af markerne blev underkendt på grund af klitter og lyng, selvom der ikke var klitter og/eller lyng på marken. Andre marker, der tidligere havde været dyrket og modtaget hektarstøtte til, blev underkendt efter enkeltbetalingsordningen. Han var overrasket over afgørelsen om enkeltbetaling og kunne ikke forstå begrundelsen, da han havde fået at vide, at de tidligere dyrkede arealer gerne måtte vokse ind i naturen, så længe bevoksningen var tæt og lav. Bjarne Huus Jensen har forklaret, at han har været biolog i det offentlige i 24 år, heraf de sidste 8 år i Naturstyrelsen, hvor han er funktionsskovfoged. Han er vant til at vurdere naturområder. Peter Martin Andersen er en af de 50 forpagterne, som Naturstyrelsen har bortforpagtet arealer i Nordjylland til. Det er både områder under Natura 2000 og områder uden for Natura Der var flere forpagtere, som fik arealer underkendt i Han husker ikke, hvor mange af underkendelserne der var omfattet af reglerne om enkeltbetaling, og hvor mange der var omfattet af MVJ-tilskud.

26 Arealerne blev plejet med en kombination af afgræsning og slåning. Efter fredningen i 2007 måtte arealerne ikke længere gødskes eller omlægges. Det havde betydning for antallet af dyr, som kunne gå på arealerne, og forpagtningsafgiften blev derfor sat ned efter fredningen. Han besigtigede de bortforpagtede arealer hos Peter Martin Andersen i både 2008, 2009 og Der var tale om en god afgræsning måske en af de bedste. Han var vistnok hos Peter Martin Andersen den 7. juli Han så græssende dyr på markerne. Naturstyrelsen ønskede af hensyn til Natura 2000-beskyttelsen ekstensiv afgræsning af de pågældende arealer, så planterne kunne sætte frø, og der kunne skabes gode leveforhold for insekter mv. Afgræsning med kvæg er med til at sikre en gunstig naturstatus. Det er ikke muligt, at klitarealerne kan have lige så lavt plantedække som de flade arealer, da det vil kræve for håndhændet drift. Natura 2000-beskyttelsen stiller krav om variation af plantedækket af hensyn til de forskellige smådyr og insekter. Dyrene blev i 2010 taget tidligt hjem, da der ikke var nok føde. Efteråret var dog varmt og fugtigt, hvilket har givet gode vækstbetingelser, efter at dyrene var taget hjem. Hans besigtigelse hos Peter Martin Andersen tog ca. 3 timer og foregik gående. Han har ikke været ved al yderhegnet, men han modtog ikke meldinger om, at dyr havde været ude af indhegningen. Det var ikke hans indtryk, at der var arealer, der ikke havde været afgræsset i 4 år. Det var hans opfattelse, at MVJ-ordningen kunne bruges på markerne. Han kendte ikke til detaljer i kontrolinstruksen. Han blev overrasket over, at arealerne blev underkendt. 40 cm højt græs på halvdelen af arealerne ville nok være i strid med plantevariationen. Områdets fordeling mellem lyng og græs er næsten den samme i dag som tidligere. Han deltog i en besigtigelse i 2011 sammen med bl.a. SEGES. Det var da tydeligt, at der var afgræsset mellem lyngplanterne, hvilket artssammensætningen også viste. Vegetationstypen ændres ikke fra oktober til maj, men det kan planternes størrelse. Der blev lavet en strukturanalyse på området i 2010/2011, hvor visse plantearter blev kortlagt. Han har selv skrevet brevet af 10. maj 2011 til Plantedirektoratet, hvori han tilkendegav, at