Demant J. HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK

Transkript

1 7. MARTS HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK Demant J. 1

2 AFHOLDNE DANSKERE: FINDES DE? Problematisk at få præcise svar på fordi det er en meget lille del af befolkningen. Total afholdenhed (lifetime) balandt alle danske. 2-4% 6% af årige beskriver at de aldrig drikker. 92% af årige beskriver at de har været fulde inden for den sidste måned. Kun 4% beskeriver at de ikke drikker. Bandt disse er 46% muslimer, 2% protestanter. Denne ungdomskultur vokser med på I voksenskaben 2

3 KAMPEN IMOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT 7. MARTS, 2011 Alcohol Consumption among Danish Adults Adults Total Male Female Alcohol consumption (pure alcohol 11,6 [10,1] [4,8] in litres a year) a Abstainers-alcohol ever - % b N.A. N.A. N.A. Alcohol use last month - % N.A. N.A. N.A. Binge drinking (5+ drinks at least 49% 62% 37% once last month) - % c Heavy drinkers (5+ drinks at least 12% 18% 6% once last week) - % d Alcohol abuse (DSM-IV) - % e 14% N.A. N.A. Alcohol addiction (DSM-IV) - % e 3% N.A. N.A. 3

4 STORKONSUMENTER (1) Ca. 0.5 million danskere over 16 år drikker mere end 14/21 genstande for kvinder/mænd. (SIF 2005) Ca. hver syvende årige drikker mere end 14/21 genstande/ugen. Ca. en tredjedel heraf er kvinder. (SIF 2005) Ca personer bliver dømt for spritbilisme om året. (Kriminalregisteret 2004) 4

5 STORKONSUMENTER (2) Bortset fra de spritbilister er storforbrugere og alkoholikere gode til at skjule sig i trafikken? Storforbrugere og alkoholikere (inkl. de spritbilister) er både ansvarsfulde trafikanter (på et eller andet niveau) og gode til at skjule sig både i trafikken og i det hele taget. De skjuler sig igennem vores tolerance for alkohol i sociale situationer 5

6 ALKOHOLKULTURENS LETHED Naturligheden i alkoholkulturen Mulighedsstrukturen: Hvor/Hvornår kan man få fat i alkohol Letheden vs. Problemet: hvornår opfattes alkohol som et problem? Uskadeligheden: Voksne mener det er ufarligt De lande hvor man opfatter alkoholen som ufarlig er lande hvor man drikker mest 6

7 KOMBINATION AF DRY & WET CULTURE Danske voksne drikker relativt intenst samtidig med at vi drikker ofte En kombination af nordisk fuldskabskultur og sydeuropæisk konstant nydelseskultur Middelklassen afviser dog ofte den beruselses-orienterede kultur men praktiserer den. Hvordan skal vi forstå fuldskab? Forståelsen af fuldskab: (Mäkäla 2001): Svenskere, Nordmænd og Finner beskriver sig som fulde efter 6 genstande: Danskere skal drikke mere. Selvforståelsen af at være beruset og/eller fuld. (Unge og deres forældre drikker 5+ lige ofte. Men unge iagttager det i langt højere grad som fuldskab) 7

8 DET GÅR I ARV Eksempel fra fokusgruppe med forældre til 9.klasses børn: - Middelklasse forældre Jeg tror, at man skal passe på med for mange regler. Hvis man stiller en hel masse regler op, så tror jeg, at man afskærer sig fra dialog, og så kan man være 100 pct. sikker på, at ens barn gør det alligevel, man får bare ikke noget at vide om det ( ) og jeg er slet ikke i tvivl om, at de selvfølgelig bliver fulde på et eller andet tidspunkt, ligesom vi formentlig alle sammen har prøvet her rundt om bordet. Og brækket os hist og pist og kørt i grøften og lavet dumme ting. Det er ikke det, jeg er så bekymret for. 8

9 KAMPEN IMOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT 7. MARTS, 2011 Børn som voksne her ca. 16årige Sebastian: [ ] men der var syv kilometer, eller sådan noget, og jeg syntes ikke han skulle ud og køre. Men så en af hans dumme venner fra hans kostskole var så med, og så arh, men skal vi ikke køre? Og så kiggede vi sådan lidt på hinanden og så pas nu godt på jer selv og kør forsigtigt, og. Så testede jeg lige hvor fuld han var, og han er rimelig god til skuespil, tror jeg, men så lod vi ham så køre. Han har så været oppe ved diskoteket, parkeret sin Hi-ace, og gået forbi diskoteket op på det pizzeria ved siden af. Og så kommer han hjem, og så sidder vi bare dér: godt de kom tilbage. Der havde jeg det sådan lidt: nej, det kunne egentlig godt gå galt det her, der troede jeg også der havde jeg prøvet at stoppe ham, men så tjekkede jeg ham og jeg synes at han altså godt kunne køre. Altså han bor på et gods, og der er masser af vej man kan køre på, de kører på marker Rolf: Gu må han da ej, han er seksten, han har ikke noget kørekort. Det er pisseligemeget om man kører godt bil 9

10 AARHUS KAMPEN IMOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT 7. MARTS, 2011 Det er under forandring. L/person pr år 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 Retail Sales (L/y) Consumtion (L/y) 4,0 2,0 0,0 10

11 DET KROPSLIGE OG DET SOCIALE Kropslig (den der er forbundet risiko i alkoholkørsel) Social. Det er den sociale der skaber en kultur hvor risiko bliver delvist uvæsentligt. Eller som blandt de unge i citatet hvor risiko bliver attraktivt (edgeworkers). Hvordan skabes den kropslige oplevelse igennem det sociale? For overhovedet at drikke skal alkoholen forstås positivt i en specifik social situation I Danmark er der en tendens til at alkohol er knyttet positivt til det hyggelige og det sociale (drinking for the right reasons), Blandt voksne er denne forbindelse blevet naturlig: Det betyder også at det er i gennem en social forandring at den kan ændres Vi kan igennem arbejde med de sociale betydninger gøre det mere legitimt også at tale om negative aspeter ved alkohol. Fx trafik risici Konsekvensen: Vi skal arbejde lige så meget med de sociale situationer som med individets handling hvis vi skal lave forandringer. 11

12 HVAD ER EN SOCIAL BEGIVENHED? Det hverdagslige ritual overgangsritualet fra arbejdstid til fritid Lønarbejdermedntalitet? Både rødvins og øl segmenterne. Det ugentlige ritual indstiftelsen af weekenden Work hard/ Play Hard mentalitet. Både Cult Shaker og Champagne segmentet Det sjældne men omfattende højtiden og det ualmindelige Det kulturelt instututionaliserede. Alle grupper (mere traditionel Nordisk) Det specifikke danske ritual: fejringen af det hyggelige. Det almindelige ualmindelige. Dvs. ritualisering af fx vennesammenkomster på ugentlig basis. 12

13 KAN MAN TALE OM ET DRIKKEPRES BLANDT VOKSNE? Russisk ordsprog: you do not respect me if you do not drink with me Kan man tale om samme dry culture virkelighed i DK? Dvs. det er mangel på anerkendelse hvis man ikke drikker. Drikkepres: Det er illegitimt at fremstå som underlagt social tvang i Danmark. Det vil betyde at man ikke er et selvstændigt handlende individ. Ulyst til at drikke er derfor et vanskeligt argument for ikke at drikke. Man afviser at give anerkendelse. Og man viser ikke at man gerne have villet give anerkendelse 13

14 EX PÅ DRIKKEPRES SITUATIONER MED STORE KULTURELLE FORVENTNINGER Den gode vin (du kan ikke spise dette uden at smage den her Brunello) Det kan da ikke være fredag uden at vi skal have en kold øl Det er da sjældent at vi er sammen Hey! I aften skal den fyres sygt af. 14

15 HVAD VI GØR VED ANDRE Og af samme grund som den første snus ikke stoppes op under overlæben hjemme på ens værelse, eller den første cigaret ikke ryges i smug alene, optræder vi i samlet trop da alkoholen holder sit indtog blandt os. Den hører til de ting som er meningsløse at stifte bekendtskab til på egen hånd, for det handler ikke om hvad man gør ved sig selv, men hvad man gør over for andre [] (Flygt, T. (2003) Underdog p. 177) Det vi skal ændre er at få Danskerne til også at kunne diskutere de negative sider af men hvad man gør over for andre når man drikker. Det er det som SikkerTrafik lægger op til igennem at fortolke drikkesituationer i kampagnen. 15