BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre"

Transkript

1 BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre

2 Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt, at man som forældre tager stilling og klart markerer, hvordan man synes, børn og unge skal omgås alkohol.

3 Børn og unge drikker mindre, når de voksne siger nej Børn og unge har travlt med at blive voksne. Undersøgelser fra 1995 og 1999 viste, at danske unge havde europarekord i alkoholforbrug. Den udvikling er heldigvis så småt ved at vende, takket være en energisk indsats fra mange forældre i Danmark. De seneste undersøgelser viser, at de årige i Danmark ikke længere har en suveræn europarekord, men at de danske unge stadig er blandt dem, der drikker mest i Europa. Et stort alkoholforbrug hører dog ikke nødvendigvis ungdommen til. Det er et fænomen, der har at gøre med den alkoholkultur, vi har i Danmark. Det er desværre stadig ikke ualmindeligt, at børn på år har drukket alkohol. Og som 13-årig har hvert femte barn prøvet at være fuld. Det drejer sig ikke kun om børn med vanskeligheder, men også om ganske almindelige børn og unge. Hvorfor skal børn ikke drikke? Børn gennemgår nærmest en forvandling både i det indre og i det ydre, fra de er 12 til de er år. De skal finde sig tilrette i en ny krop, og de skal udvikle nye måder at være sammen med vennerne på. Pigerne skal orientere sig i pigegruppens intriger og finde ud af, hvordan man kontakter drenge på en ny måde. Og drengene skal finde ud af, hvad mandighed er, og hvordan man gør indtryk på pigerne. Det stiller store krav, som bedst kan håndteres, hvis man er klar i hovedet. Det er en fordel, hvis man som ung får erfaring med at kontakte nye mennesker og flirte uden nødvendigvis at være mere eller mindre bedøvet af alkohol. Som teenager kan det være svært at vurdere farer og undgå ulykker. Det område i hjernen, der styrer evnen til at vurdere risiko er nemlig først helt færdigudviklet i års-alderen. Alkohol virker bedøvende og nedsætter yderligere evnen til at vurdere, hvad der kan give problemer, og hvad der kan være farligt. Derfor kan børn og unges alkoholforbrug få skænderier til at udvikle sig til slagsmål, overmodige eksperimenter til at ende på skadestuen og kys til at ende med et seksuelt samvær, som ikke var ønsket. 1

4 Tager børn og unge skade af at drikke? Ja. Tømmermænd er det mindste problem ved at drikke. En landsdækkende undersøgelse blandt drenge og piger i 9. klasse viser, at mange unge kommer ud i situationer, som de ikke kan overskue, og som er ubehagelige eller direkte farlige for dem. Slagsmål, ulykker og problemer med politiet er bare nogle af konsekvenserne. Tallene viser, at de, der starter tidligt med at drikke, er udsat for flere farlige hændelser og sociale problemer. For eksempel har 29 % af de drenge, der har drukket alkohol, før de var 12 år, på et eller andet tidspunkt været i slagsmål, fordi de var berusede. Det gælder kun 8 % af dem, der startede med at drikke mellem 14 og 16 år. Omkring hver femte pige i 9. klasse, der har prøvet alkohol i en tidlig alder, siger, at de har haft uønsket sex, fordi de havde drukket. Det gælder kun 2 % af de piger, der startede senere. Tømmermænd er det mindste problem Har du nogensinde haft et af følgende problemer, fordi du har drukket alkohol? Piger i 9. klasse der har drukket alkohol før 12 år fra 14 til 16 år Slagsmål 23 % 3 % Involveret i ulykke 10 % 3 % Problemer med venner 28 % 8 % Problemer med præstationer i skolen 11 % 1 % Uønsket samleje 21 % 2 % Samleje uden prævention 13 % 1 % Problemer med politiet 8 % 1 % Kørt bil eller motorcykel i påvirket tilstand 11 % 1 % På skadestue eller hospital 8 % 1 % Drenge i 9. klasse der har drukket alkohol før 12 år fra 14 til 16 år Slagsmål 29 % 8 % Involveret i ulykke 15 % 3 % Problemer med venner 17 % 6 % Problemer med præstationer i skolen 8 % 3 % Uønsket samleje 18 % 2 % Samleje uden prævention 11 % 2 % Problemer med politiet 16 % 2 % Kørt bil eller motorcykel i påvirket tilstand 11 % 3 % På skadestue eller hospital 7 % 3 % I tabellerne skelnes mellem unge, der har drukket alkohol første gang, før de var 12 år, og unge, der har drukket alkohol første gang, da de var mellem 14 og 16 år 2

5 Jo tidligere man starter, jo mere drikker man også når man bliver ældre Unge, der begynder at drikke alkohol tidligt, har en øget risiko for senere at få et højt forbrug af alkohol og heraf følgende problemer. De fleste af de unge, der drikker rigtig meget, er startet tidligt. Med rigtig meget menes mere end 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen, dvs. mere end det absolut højeste forbrug for voksne mennesker. Jo senere børn begynder at drikke, jo bedre rustede er de til at håndtere alkohol. Der kan være mange grunde til, at børn begynder at drikke Børn, der ikke trives i skolen, har størst risiko for at få et stort forbrug af alkohol. Børn med manglende tilhørsforhold til skolen, børn, som skaber sociale problemer, og børn, der klarer sig dårligt fagligt, har større risiko for tidlig alkoholdebut. En indsats for bedre skoletrivsel er derfor samtidig en forebyggelse af senere alkoholproblemer. Hvorfor drikker danske børn og unge så meget? De voksnes alkoholkultur er afgørende Danske unge drikker meget sammenlignet med unge i resten af Europa. Det hænger sammen med, at danskerne generelt drikker meget. I Norden har vi en tradition for, at det er i orden at drikke sig beruset. I Sydeuropa drikkes vin som regel kun til måltidet, og det betragtes som pinligt at drikke sig fuld. Med charterrejserne til Sydeuropa har vi ladet os inspirere af den sydeuropæiske tradition for at drikke vin til hverdag. Det har givet os en kultur, hvor det er i orden at drikke ofte, og hvor det stadig er i orden at drikke meget. Denne alkoholkultur blandt de voksne smitter af på børnene. Vidste du at... Unge, der drikker meget, ryger også mere end andre unge. 52 % af de unge storforbrugere af alkohol har også prøvet hash inden for det sidste år. Det gælder kun 17 % af de øvrige unge. 42 % af de unge mænd, der drikker over genstandsgrænserne, er dagligrygere. Det gælder kun 13 % af de unge mænd, der ikke drikker over genstandsgrænserne. De unge, der drikker mest, trives dårligst både psykisk, fysisk og i skolen. 3

6 Børn af forældre, der synes det er o.k., at børnene drikker alkohol, drikker 10 gange så meget som børn, hvis forældre synes, det er helt forkert. Børn drikker mere, hvis deres forældre giver dem lov Nogle forældre har den opfattelse, at det er godt at lære børn at drikke hjemme. Hensigten er god nok, nemlig at lære børnene fornuftige alkoholvaner. Men resultatet er det modsatte: Børn, der får alkohol hjemme, drikker mere også når de er ude. Og forældre, der lader deres børn drikke sig fulde, signalerer, at de forventer, at børnene drikker sig fulde og først stopper med at drikke, lige før de bliver syge af det. Navnlig inden de unge starter på at drikke alkohol, har man som forældre stor indflydelse på deres opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Forældre kan være med til at udskyde børns alkoholdebut ved ikke at tilbyde dem alkohol. De fleste børn bryder sig ikke om smagen af alkohol. Men kammeraters, ældre søskendes eller forældres forventninger om, at de drikker alkohol til fester, kan motivere unge til at begynde. Hvad kan forældre gøre i forhold til deres egne børn? Et godt og tillidsfuldt forhold mellem børn og voksne er det bedste udgangspunkt for at indgå aftaler. Også om alkohol. Børns oplevelse af støtte og omsorg har betydning for, hvor tidligt de begynder at drikke og hvor meget. Du kan sige, at alkohol ikke er noget for børn Forældre kan klart og tydeligt sige, at børn og alkohol ikke hører sammen. Man kan løbende tale om alkohol med sine børn og fx fortælle, hvordan alkohol virker nemlig først og fremmest bedøvende. Og man kan lade være med at tillægge alkohol positive værdier, som fx at man bliver sjovere, sejere eller mere voksen, når man drikker. Det kan være med til at dæmpe barnets fascination af alkohol. Og lovgivningen bakker forældrene op. Det er ulovligt at sælge alkohol til unge under 16 år. Vær opmærksom på egne alkoholvaner Børn lærer både af, hvad forældre siger, og af hvad de gør. Derfor kan forældre give børn et fornuftigt forhold til alkohol ved selv at have det. Man kan fx vise, at man sagtens kan more sig uden alkohol. 4

7 Lad være med at give eller købe alkohol til dit barn Hvis børn får alkohol af deres forældre, er det samtidig en besked om, at forældre synes, det er i orden, at børn prøver at drikke alkohol. Hvis forældre giver deres barn tre øl med til en fest, betyder det kun, at de tre første øl er gratis. Ved at give barnet øl med, har du accepteret, at barnet drikker. Lær de unge at omgås alkohol med måde, når de er 16 år I stedet for at lære de unge, hvor meget alkohol de kan tåle, kan man lære dem, hvor lidt der skal til for at få de positive effekter af alkohol og undgå de negative. Man kan nøjes med at fortælle om alkohols effekt: At små mængder alkohol kan gøre én afslappet og lidt opstemt, men at store mængder virker bedøvende og kan få én til at sige og gøre ting, som man bagefter fortryder. Jo oftere børn bliver tilbudt alkohol hjemme, jo større bliver deres forbrug. Hvad gør det svært for forældre at sige nej? Bliver barnet holdt udenfor, hvis vi er for strenge? Forældre vil altid deres børn det bedste. Forældre ved, at når man er 13 år, betyder vennerne alt i verden. Derfor er forældre ofte bange for, at de udelukker deres børn fra at deltage i fester ved at fastholde, at børnene ikke må drikke. Der vil næsten altid være en stor spredning i børnenes udvikling i klasse. Nogle er stadig børn, mens andre ikke kan blive voksne hurtigt nok. Det skaber grobund for kliker. De, der føler sig mest voksne, slutter sig ofte sammen og laver fester for hinanden, hvor de andre børn ikke bliver inviteret. Men forældre hjælper ikke deres børn til at blive populære ved at se igennem fingrene med, at børnene ryger og drikker. Det er helt andre ting, der afgør, om man kommer med til festerne eller ej. Mange, der ryger og drikker, bliver ikke inviteret. Og nogen, der ikke drikker eller ryger, kommer med til festerne alligevel. Hvis man har et barn, der ikke er med i festkliken, kan man hjælpe barnet med at gennemskue, at det giver større styrke i det sociale spil, hvis man ikke underlægger sig andres drikkepres. Barnet skal vide, at det er i orden, som det er. Man hverken kan eller skal skabe en ny identitet ved at drikke. Måske kommer barnet ikke med til festerne i første omgang. Men med tiden vil dette sikkert ændre sig. Og det hjælper i hvert fald ikke at begynde at drikke. 5

8 Til Sundhedsstyrelsens kampagne i uge 40, 2004, er der udarbejdet en hjemmeside, hvor du kan hente inspiration til dialogen om alkohol med dit barn. Her kan du bl.a. finde eksempler på, hvordan du kan tage den svære samtale. Se Konfirmationen som skæringspunkt for alkoholdebut Der har i Danmark været tradition for, at konfirmationen var det tidspunkt, hvor børn fik deres første glas vin. Denne tradition er efterhånden skredet. Undersøgelser viser, at børn helt ned i børnehaveklassen har prøvet at smage alkohol, og at hver femte dreng har drukket sin første genstand som 11-årig. Mange steder betragtes konfirmationen nu som skæringsdagen for, at børnene må drikke alkohol til fester på lige fod med de voksne. Konfirmationen bliver derfor et pres på mange børn og forældre. De hører ikke, hvad jeg siger de gør alligevel som vennerne Når børn begynder at blive voksne, bliver det meget vigtigt, hvad vennerne gør. Blandt kammeraterne udvikler der sig fælles normer for stil og vaner, som har stor betydning for alle i gruppen. Men børn og unge vælger i høj grad venner ud fra de normer, de har med hjemmefra. Det gælder også på alkoholområdet. Forældres indflydelse rækker altså ud over det tidspunkt, hvor børnene retter sig efter, hvad forældrene siger. Børnene har i høj grad forældrenes normer med i bagagen. Vis barnet, at rammer er udtryk for omsorg Barnet ønsker først og fremmest at få lov til at være sammen med en stor gruppe af venner uden voksenopsyn. En mulig forhandlingsløsning kan derfor være at sige: Du må gerne gå til fester, for jeg synes, du skal have det sjovt. Men jeg vil gerne være sikker på, at du ikke får problemer eller kommer ud for noget, der kan være farligt for dig. Derfor skal du være klar i hovedet. Og det er du ikke, hvis du har drukket. Hjælp barnet med at sige nej Nogle af de børn, der oplever, at de kan være med til festerne uden at drikke, holder hurtigt op med at interesse sig for at drikke. Og det hjælper dem at sige: Nej jeg må ikke drikke for mine forældre. Det er en forklaring, der godtages. 6

9 Gode argumenter Det er altid vigtigt for børnene, hvad forældrene siger også selvom børnene tit protesterer over forældrenes holdninger. For at få en holdbar aftale med sit barn, må man snakke sammen, lige indtil man gensidigt har forstået hinandens synspunkter og interesser. Hvorfor er barnet interesseret i at drikke alkohol? Er det i virkeligheden noget andet, der driver barnet, end lysten til alkohol? Og hvorfor er forældre bekymrede for at lade deres børn drikke alkohol? Forældrene må kunne forklare, hvad der får dem til at sige nej. Kun ved gode argumenter og gensidig forståelse kan man få børnene til at acceptere, at de ikke skal drikke alkohol. Heller ikke når forældrene ikke er i nærheden, og de er underlagt kammeraternes drikkepres. Fortæl barnet, at når man drikker alkohol Kommer man let til at gøre ting, der er risikable eller direkte farlige. Kommer man let til at sige ting, man bagefter fortryder. Har man sværere ved at vurdere, hvad der kan give problemer. Fordele ved at holde sig klar i hovedet Du har lettere ved at vurdere nye kammerater og kærester. Det er nemmere at klare sig igennem alle de sociale spil og intriger, hvis du ikke er påvirket. Du bliver ikke lukket ind i de sejes klub, bare fordi du drikker eller ryger. Det sker af andre grunde. Måske snarere fordi man hviler i sig selv og tør stå ved, hvordan man er. Det er nyttigt at øve sig på at møde venner og kærester uden at være beruset. Hvis du ikke drikker, kan du lettere undgå at gøre noget pinligt, du vil fortryde bagefter. Det er lettere at undgå konflikter og skænderier, hvis du ikke drikker. Man kan godt blive opstemt og glad til en fest, selvom man ikke drikker. Så undgår man samtidig at få det dårligt til festen eller dagen efter. 7

10 En forældreaftale sender et stærkt signal Skolen er et godt forum til at skabe fælles rammer for børnene og deres forhold til alkohol. Hvis forældrene i en klasse kan blive enige om, at børn først drikker alkohol, når de bliver omkring 16 år, er det et meget stærkt signal at sende. Kom problemerne i forkøbet Diskussionen blandt forældrene skal helst i gang, før børnene er begyndt at forholde sig til alkohol. I 5. eller 6. klasse afhængigt af klassens udvikling kan forældrene i fællesskab diskutere, hvordan man udskyder tidspunktet, hvor de unge begynder at drikke. Aftale om alkohol et forældreansvar De unges synspunkter afspejler ofte den eksisterende alkoholkultur. Og myten om, at alle unge drikker, skaber et pres på de børn, der ikke har lyst til at drikke. Selv om mange unge drikker alt for meget, har ca. halvdelen af de 14-årige aldrig prøvet at være fulde. Mange har måske ikke lyst til at drikke alkohol. Men de er del af en kultur, hvor det er sejt at drikke. Hvis forældre laver en aftale om alkoholfri fester, indtil børnene er 16 år, er det disse børns standpunkt, man støtter. Det er vigtigt, at det er de voksne, der tager ansvaret for denne beslutning. Forslag til forældreaftale Forældre til børn i 7. b har på forældremødet den 22. september 2004 aftalt følgende: Ved private klassefester må der ikke serveres eller medbringes alkohol. Ved private klassefester skal der altid være forældre eller andre voksne til stede. Private klassefester slutter ikke senere end kl Børn og alkohol hører ikke sammen. Derfor er det heller ikke aktuelt i forhold til børnene i 7. b. De aftaler, som børnene indgår indbyrdes, er noget, vi har tillid til. Er vi i tvivl eller undrer vi os ringer vi til hinanden. Hvis vi ser eller hører noget om vores børn, der vækker bekymring, kontakter vi de pågældende forældre. Denne aftale revideres/tages op hvert år på et forældremøde. 8

11 Aftalen skal følge med børnene Børnene udvikler sig meget fra 6. til 10. klasse. I 6. klasse laves den første grundlæggende aftale. Herefter må aftalen justeres, når forældrene skønner, at der er behov for det. I 6. klasse er det erfaringsmæssigt let for forældrene at aftale, at børnene ikke må drikke alkohol til fester. Men allerede i 7. klasse kan der opstå problemer, navnlig hvis konfirmationen foregår her. Traditionelt har man opfattet konfirmationen som et skæringstidspunkt, hvorefter børn fik adgang til at drikke alkohol. Det kan betyde, at nogle forældre løber fra den fælles aftale og dermed lader deres børn være med til at lægge et drikkepres på de andre børn. Det er vigtigt, at forældre får mulighed for at tale sammen, når de begynder at tvivle på, om det er rigtigt at opretholde alkoholaftalen. De to forældremøder, som man normalt har i 7. klasse, kunne udvides til fire, hvor forældrerådet alene står for de to sidste. Ikke alle vil deltage, men hvis bare en stor gruppe vil, betyder deres fælles beslutninger meget for kulturen i klassen. Forældre taler med hinanden Det er vigtigt, at forældre taler sammen om børnenes fælles sociale liv. Og det er vigtigt, at forældre føler et ansvar ikke alene for deres eget barn, men for alle de unge mennesker, der færdes i deres hjem. Det er ikke sladder om andres børn eller kritik af andre forældre, hvis man diskuterer børnenes eller de unges måder at være sammen på. Aftal på forhånd, at det er i orden at henvende sig, hvis man oplever problemer med sit eget eller andres børn. Aftal det eventuelt også med klasselæreren. Hvis man ser Peter med en øl i centret, kan man henvende sig til Peters forældre. Hvis man på forhånd har lavet en aftale om det, kan man eventuelt sige det til klasselæreren, som så siger det videre til forældrene. På den måde undgår man, at ens eget barn kommer i klemme som den, der har sladret. Alkoholpolitik på skolen En forældreaftale i den enkelte klasse er et godt udgangspunkt. Med en alkoholpolitik for hele skolen, står man endnu stærkere. Især hvis forældrene også er med til at bakke op om, at den bliver ført ud i livet. 9

12 Hvad betyder festerne for børnene og hvad gør vi? Børnenes fester behøver ikke ligne voksnes Når børnene fester i klasse synes langt de fleste heldigvis stadig, at de er børn. Man behøver ikke at forcere deres udvikling ved at lægge op til, at børnenes fester skal være en efterligning af de voksnes med alkoholfri velkomstdrinks osv. I stedet kan man i klasse foreslå aktiviteter, der minder mere om leg eller sport. Der skal være voksne i nærheden Når børnene holder fest, skal der altid være voksne i nærheden, så ansvaret for festen ikke overlades til børnene. Det er vigtigt, at de voksne er hjemme for at sikre sig mod uønskede gæster. Mange har oplevet, at festen er blevet invaderet af andre unge, der har hærget, drukket og ødelagt festen for dem, der egentlig var inviteret. Forældre kan forhindre, at en hyggelig fest udvikler sig til et mareridt. Fester i ungdomsklubber Mange unge starter med at feste i ungdomsklubben. Her er det forbudt at udskænke alkohol til unge under 18 år. Men det er erfaringen, at mange ungdomsklubber accepterer, at de unge har drukket, inden de kommer, og at de går udenfor og tanker op. Flere steder defineres klubbens fester som private fester for på den måde at komme uden om forbuddet mod at skænke op til unge under 18 år. I nogle tilfælde betyder det, at børn på 14 år kan få udskænket alkohol til fester i ungdomsklubben. Det er en god idé, at forældre i fællesskab fx med hjælp fra repræsentanter i skolebestyrelsen aftaler med ungdomsklubben, hvordan alkohol skal tackles. Hvis man ønsker at udskyde børnenes alkoholdebut, kan aftalen med ungdomsklubben være, at de henvender sig til forældrene, hvis børnene kommer berusede til festerne. Også i de ældre klasser Også i de ældre klasser er det en god idé, at der er voksne i nærheden, selvom de unge måske siger, at de gerne vil feste alene. Det er sin sag for en årig, der har inviteret venner hjem, at afvise en gruppe ældre unge, der dukker uanmeldt op og maser sig på. 10

13 Fester for de årige I den alder vil man gerne virke ældre og sejere, end man er. Og her ligger alkohol lige for som en måde at hævde sig på. Det er samtidig en periode, hvor projektet med at finde sin egen identitet betyder, at man ikke altid tænker så klart. Man har mere end nogensinde behov for at kunne orientere sig i et nyt socialt felt med alle sanser skærpede. Dette harmonerer ikke særlig godt med alkoholens effekt på hjernen. Børn i den alder klarer sig bedst uden alkohol, og det er forældrenes opgave at fortælle dem det. Men i takt med at børnene bliver ældre, vil de få behov for at feste uden direkte voksen-overvågning. Forældre skal være i nærheden og umiddelbart tilgængelige, hvis der opstår problemer. Men en permanent overvågning gør festerne meningsløse for børnene. Ideen er at være alene med vennerne og eksperimentere med nye måder at være sig selv og sammen med andre på. I den situation er det svært som forældre at garantere de andre forældre, at festerne er alkoholfri. Allerede i 7. klasse begynder en del børn at feste sammen med elever fra de andre klasser og elever fra andre skoler. Mobiltelefonen gør det muligt at skabe meget bredere netværk. Det betyder, at forældreaftalerne udvandes. Der er nu forældre inde i billedet, som man ikke har lavet aftale med. I den situation er det meget vigtigt, at aftalen med ens eget barn er diskuteret så grundigt igennem, at barnet har taget den til sig. Hvad nu hvis aftalerne ikke holdes? Forældre må orientere hinanden, hvis aftalerne ikke holdes. Der må snakkes grundigt med de unge. De skal ikke afvises eller straffes. Men det er vigtigt, at både forældre og de unge kan have tillid til, at de aftaler, man indgår med hinanden, bliver overholdt. Hvis der laves aftaler, som ikke bliver fulgt op, mister aftalerne deres værdi, og de voksnes troværdighed bliver sat over styr. Forældreaftaler med vennernes forældre Det kan være en god idé at lave en fælles aftale med forældrene til de nærmeste venner og veninder, som ens barn fester med. Aftalen kan handle om, hvor tit det er rimeligt, at de går til fester, hvornår de skal være hjemme, om de må sove hos hinanden m.v. Samtidig må man holde fast i, at det er i både børns og forældres interesse, at børnene er klare i hovedet, og at de derfor ikke skal drikke alkohol. 11

14 Hvis forældre og børn kender hinanden godt, er det lettere at føle sig tryg ved, at festen foregår inden for de aftalte rammer. Hvor meget må man drikke som 16-årig? Selvom de unge ofte ligner små voksne, kan de ikke tåle at drikke så meget som voksne. Det er hverken kroppen eller psyken klar til. I stedet for at tage udgangspunkt i, hvad unge kan tåle, kan man tage udgangspunkt i, hvor lidt der skal til for at få en positiv effekt af alkohol uden at få de negative med i købet. For mange nybegyndere vil en til to genstande virke afslappende og måske gøre en lidt opstemt. Som forældre er det vigtigt, at man er med til at ændre den holdning, som mange unge har: nemlig at det er sejt at drikke så meget, man kan, så længe man ikke brækker sig. Hvem skal med til festen og hvor mange? For at undgå ubudne gæster er det vigtigt at have klare aftaler om, hvem og navnlig hvor mange, der skal inviteres. I de mindre klasser, hvor der ikke arrangeres fester så tit, er det en enkel løsning at skrive personlige invitationer, der kun gælder den, der er inviteret. Så er der ikke noget at tage fejl af. I invitationen kan man også skrive, hvornår festen starter og slutter, og hvilke regler der gælder for, hvad og hvor meget der må drikkes. Det giver samtidig de andre forældre en god mulighed for at vurdere, om det er et arrangement, deres barn må deltage i. Når børnene bliver ældre, og der arrangeres sammenkomster meget ofte, er det vigtigt at aftale, hvem der kommer og hvor mange. Er der for få, synes børnene ikke, at det giver spillerum for deres sociale eksperimenter. Er der for mange, bliver det svært for værterne at skabe en fest, der er sjov uden at være for vild. 12

15 Hold fast i dialogen I 9. og 10. klasse er de unge mere modne og kan i højere grad tage ansvar for sig selv. Men det er stadig vigtigt, at forældrene forholder sig til, hvordan de unge tackler alkohol. Selvom de unge nu ofte er væk og sammen med vennerne, er forældrene stadig meget betydningsfulde som rådgivere. Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne er et kulturspring. Her kræver man stor selvstændighed af de unge og forholder sig kun lidt til den massive rusmiddelkultur, som de unge er udsat for i disse ungdomsmiljøer. Derfor er forældrene særlig vigtige, når den unge slippes løs i denne nye kultur. Hvis man bevarer en åben og tillidsfuld relation, har man de bedste muligheder for at fastholde en fornuftig alkoholkultur. De unge lader sig i den alder mindre end nogensinde dirigere af ordrer. Forældre kan få indflydelse på de unges vaner Hvis man har de unges tillid. Hvis de unge mærker, at interessen for deres alkoholforbrug udspringer af omsorg. Hvis man kan overbevise de unge om, at det er i deres egen interesse at have nogle fornuftige alkoholvaner. Husk, at jo mere de unge drikker, jo større er sandsynligheden for, at de også eksperimenterer med andre stoffer.

16 9 råd til forældre om børn, unge og alkohol 1. Ingen alkohol til børn under 16 år Sig det klart og i god tid. 2. Børn drikker, hvis deres forældre giver dem lov De drikker 10 gange så meget som børn, hvis forældre synes, det er helt forkert. 3. Jo tidligere børn drikker alkohol, jo mere drikker de og jo større er risikoen for, at de også prøver hash og andre stoffer. 4. Snak med dit barn om, hvordan man siger nej til alkohol Det er en styrke at være i stand til at afvise gruppepres. 5. Lav aftaler med vennernes forældre om, at børnene ikke skal drikke alkohol Det er altid nemmere ikke at være den eneste. 6. Lad være med at skænke og lad være at købe alkohol til dit barn Det signalerer, at du forventer, det begynder at drikke. Børn, der får alkohol hjemme, drikker mere, også når de er ude. 7. Snak med barnet før festen i stedet for at skælde ud bagefter Omsorg og tillid er godt, mens forhør og kontrol kan få den modsatte effekt. Snak sammen, indtil I forstår hinandens bekymringer og interesser omkring alkohol. 8. Lær den 16-årige, at hvis der skal drikkes til en fest, skal det være få genstande flere genstande gør det svært at vurdere, hvad der kan give problemer som skænderier, slagsmål, uønsket sex, skadestuebesøg m.v. 9. Overvej dine egne alkoholvaner de smitter især hvis børn ser deres forældre berusede. For yderligere information se Komiteen for Sundhedsoplysning

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Værktøjskassens indhold Danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Det er desværre ikke ualmindeligt, at børn på 11-12 år har drukket alkohol. Og

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

Alkohol og festkultur i gymnasiet

Alkohol og festkultur i gymnasiet Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Råd til forældre. www!netstof!dk

Råd til forældre. www!netstof!dk Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år +

Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + ALKOHOLDNING Hvis du har mulighed for at bestemme det, hvornår må dit barn så begynde at drikke alkohol? A 13 år B 14 år C 15 år D 16 år E 17 år F 18 år + Må dit barn drikke alkohol? A Ja B Nej Målsætning:

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+

UNGE ALKOHOL FESTER. Forældre til unge 16+ UNGE ALKOHOL FESTER Forældre til unge 16+ UNGEALKOHOLFESTER Det er en del af ungdomslivet at eksperimentere og prøve grænser af hvorfor det er vigtigt, at de unge er klædt på hertil. Den bedste forebyggelse

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige.

Køn. Hvilken klasse går du i? Hvor gammel er du? Hvad synes du om at gå i skole? Hvordan synes du, at du klarer dig i skolen? (1) Pige. Køn (1) Pige (2) Dreng Hvilken klasse går du i? (1) 8. klasse (2) 9. klasse Hvor gammel er du? (3) 13 år (4) 14 år (5) 15 år (6) 16 år Hvad synes du om at gå i skole? (1) Vældig godt (2) Temmelig godt

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST

Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4

Læs mere

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer,

8. Kl. SSP ldremøde. de. SSP kontaktlærer, 8. Kl. SSP forældrem ldremøde. de. SSP kontaktlærer, De fleste 14-15 15-årige: Er hjemme de fleste aftener om ugen (77 %) Spiser tit aftensmad sammen med forældrene (86 %) Skal altid sige derhjemme, hvor

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24 Arbejds ark 24 Cases Øvelse 1 CASE 1: HVORNÅR ER DER TALE OM PSYKISK SYGDOM? Y K I A T R I F O N D E N 15 S B Ø R N E - Peter på 16 år er for halvanden måned siden blevet forladt af sin kæreste gennem

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

hvis eleverne og lærerne i fællesskab drøfter og planlægger dagen.

hvis eleverne og lærerne i fællesskab drøfter og planlægger dagen. Til skolen Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag bliver en positiv oplevelse, og en god dag se

Læs mere

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 12 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Indhold De unges forbrug Internationale perspektiver

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

INFORMATION BØRN, UNGE OG ALKOHOL. til ELEVER. om ALKOHOL

INFORMATION BØRN, UNGE OG ALKOHOL. til ELEVER. om ALKOHOL BØRN, UNGE OG ALKOHOL INFORMATION til ELEVER om ALKOHOL ALKOHOL Jeg vil gerne brokke mig over alkohol! For er der noget, jeg synes, er irriterende, så er det den måde, vi overdriver dét med druk. 1500

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune

Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne. Skanderborg Kommune Fælles RUSMIDDELSTRATEGI for ungdomsuddannelserne i Skanderborg Kommune Indhold Skanderborg Kommunes overordnede rusmiddelstrategi for børn og unge... 3 Strategiernes hieraki... 3 Fælles rusmiddelstrategi

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2

1. Hvornår er du født? (dato og år) mand... 1 kvinde... 2 ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU

Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE

ALKOHOL? suna nalunngiliuk? Hvad ved du om. aalakoornartortalik pillugu ALKOHOLPJECE FORÆLDRE Departementet for Sundhed og Infrastruktur 204, Desværre har 24 % af grønlandske unge allerede drukket alkohol første gang inden deres 4 års fødselsdag. Dette på trods af at alt salg og udskænkning af

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd

Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd Inspiration til: Håndbog for KlasseForældre Råd Hvad er et KlasseForældreRåd Et KlasseForældreRåd (KFR) er et frivilligt organ, der typisk består af 3-5 forældre, som i samarbejde med klasselæreren arrangerer

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever

Unge under 16 må ikke købe øl og vin det gælder altså 8. klasse og de fleste 9. klasses elever Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet Unge, der starter tidligt med at drikke, har relativt flere konflikter med venner og forældre, involveres i flere slagsmål, kommer ud for uønsket og usikker sex

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Alkohol og festkultur

Alkohol og festkultur Alkohol og festkultur på ungdomsuddannelsen information Til lærere OG ledelse 1 rusmidler et anliggende for ungdomsuddannelsen? 2 Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa og formentlig også

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Visitationsskema til misbrugsbehandling

Visitationsskema til misbrugsbehandling Visitationsskema til misbrugsbehandling Navn Fødselsdato Adresse /Box By/bygd Mobiltelefon Du har taget en beslutning om at komme i misbrugsbehandling. Det vil gerne støtte dig i, men for at kunne give

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Den danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?

DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Gode råd til dig, der har en teenager

Gode råd til dig, der har en teenager Gode råd til dig, der har en teenager Indhold Vær enige... 3 Brug hinanden... 3 Alle de andre må!... 4 Sladder... 5 Rygter... 5 Nu vi taler om aftaler... 6 Aftaler mellem forældre i klassen... 6 Klasseaftaler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

alkohol og festkultur i gymnasiet

alkohol og festkultur i gymnasiet alkohol og festkultur i gymnasiet information til lærere og ledelse 1 Komiteen for Sundhedsoplysning rusmidler et anliggende for gymnasiet? 2 Danske unges alkoholforbrug er det højeste i europa og formentlig

Læs mere

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus.

I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Politik For Rusmidler Og Rygning 2016-2017 I både Junior- og ungdomsklubben har vi taget stilling til, hvilken rusmiddelpolitik, vi ønsker at føre i vores hus. Det er ikke tilladt at indtage/medbringe

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

Hvad jeg tror om andre

Hvad jeg tror om andre Hvad jeg tror om andre Aftenens program - del 1 1. Hvad er SSP? 2. Hvordan ser virkeligheden ud? Medierne Din forestilling - Undersøgelserne 3. Ringstedsforsøget Skanderborg modellen 3. Sundhedsplejerskens

Læs mere

barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik

barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik barnet i centrum lindeskovskolens alkoholpolitik Barnet i centrum Lindeskovskolens Alkoholpolitik I skoleåret 2007/2008 har Lindeskovskolen deltaget i et projekt under Sundhedsstyrelsen med overskriften

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Test jeres klasse: Er du en god kammerat?

Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Test jeres klasse: Er du en god kammerat? Testen kan bruges som oplæg til dialog mellem lærere og elever om svære situationer i skolen, og hvordan man som elev kan handle, for at gøre klassen og skolen

Læs mere

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol

Juni 2012. Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Juni 2012 Vejledende retningslinjer for eksterne elevfester med alkohol Indhold Alkohol, tobak, stoffer Fakta om problemet... 3 Har efterskolerne en udfordring?... 3 Hvad siger loven... 3 Elevfester med

Læs mere

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser?

Kan du lide at tale med andre om sex, kærester og følelser? VIL DU VIDE MERE OM UNG DIALOG? Spørg kontaktpersonen på dit gymnasium Klik ind på vores hjemmeside på www.ung-dialog.dk Send en mail til ung@sundkom.dk eller ring på tlf. 21 75 01 10 og snak med vores

Læs mere

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring

Indledende niveau - Afklaring af alkoholerfaring Indledende niveau - ALKOHOL DIALOG SIGER.DK HVAD SIGE D OM DU ALKOHOL? Indledende niveau Indledende niveau Indledende niveau Vores klasse... 20 Festen... 24 Alkoholdialog.dk 1919 19 Alkoholdialog.dk Vores

Læs mere

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Alkohol er et risikabelt rusmiddel, som skal omgås med forsigtighed. Jo mindre du drikker jo bedre. Drikker du sjældent

Læs mere

SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner INDHOLD 1. Hvor 1. Rusmidlernes gammel var du, virkning da du... begyndte at drikke alkohol?...4 5 2. Hvor 2. Statistik

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere