BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Information til. forældre"

Transkript

1 BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til forældre

2 Din holdning er vigtigere, end du tror Forældre har stor indflydelse på, hvor tidligt og hvor meget deres børn kommer til at drikke. Derfor er det er vigtigt, at man som forældre tager stilling og klart markerer, hvordan man synes, børn og unge skal omgås alkohol.

3 Børn og unge drikker mindre, når de voksne siger nej Børn og unge har travlt med at blive voksne. Undersøgelser fra 1995 og 1999 viste, at danske unge havde europarekord i alkoholforbrug. Den udvikling er heldigvis så småt ved at vende, takket være en energisk indsats fra mange forældre i Danmark. De seneste undersøgelser viser, at de årige i Danmark ikke længere har en suveræn europarekord, men at de danske unge stadig er blandt dem, der drikker mest i Europa. Et stort alkoholforbrug hører dog ikke nødvendigvis ungdommen til. Det er et fænomen, der har at gøre med den alkoholkultur, vi har i Danmark. Det er desværre stadig ikke ualmindeligt, at børn på år har drukket alkohol. Og som 13-årig har hvert femte barn prøvet at være fuld. Det drejer sig ikke kun om børn med vanskeligheder, men også om ganske almindelige børn og unge. Hvorfor skal børn ikke drikke? Børn gennemgår nærmest en forvandling både i det indre og i det ydre, fra de er 12 til de er år. De skal finde sig tilrette i en ny krop, og de skal udvikle nye måder at være sammen med vennerne på. Pigerne skal orientere sig i pigegruppens intriger og finde ud af, hvordan man kontakter drenge på en ny måde. Og drengene skal finde ud af, hvad mandighed er, og hvordan man gør indtryk på pigerne. Det stiller store krav, som bedst kan håndteres, hvis man er klar i hovedet. Det er en fordel, hvis man som ung får erfaring med at kontakte nye mennesker og flirte uden nødvendigvis at være mere eller mindre bedøvet af alkohol. Som teenager kan det være svært at vurdere farer og undgå ulykker. Det område i hjernen, der styrer evnen til at vurdere risiko er nemlig først helt færdigudviklet i års-alderen. Alkohol virker bedøvende og nedsætter yderligere evnen til at vurdere, hvad der kan give problemer, og hvad der kan være farligt. Derfor kan børn og unges alkoholforbrug få skænderier til at udvikle sig til slagsmål, overmodige eksperimenter til at ende på skadestuen og kys til at ende med et seksuelt samvær, som ikke var ønsket. 1

4 Tager børn og unge skade af at drikke? Ja. Tømmermænd er det mindste problem ved at drikke. En landsdækkende undersøgelse blandt drenge og piger i 9. klasse viser, at mange unge kommer ud i situationer, som de ikke kan overskue, og som er ubehagelige eller direkte farlige for dem. Slagsmål, ulykker og problemer med politiet er bare nogle af konsekvenserne. Tallene viser, at de, der starter tidligt med at drikke, er udsat for flere farlige hændelser og sociale problemer. For eksempel har 29 % af de drenge, der har drukket alkohol, før de var 12 år, på et eller andet tidspunkt været i slagsmål, fordi de var berusede. Det gælder kun 8 % af dem, der startede med at drikke mellem 14 og 16 år. Omkring hver femte pige i 9. klasse, der har prøvet alkohol i en tidlig alder, siger, at de har haft uønsket sex, fordi de havde drukket. Det gælder kun 2 % af de piger, der startede senere. Tømmermænd er det mindste problem Har du nogensinde haft et af følgende problemer, fordi du har drukket alkohol? Piger i 9. klasse der har drukket alkohol før 12 år fra 14 til 16 år Slagsmål 23 % 3 % Involveret i ulykke 10 % 3 % Problemer med venner 28 % 8 % Problemer med præstationer i skolen 11 % 1 % Uønsket samleje 21 % 2 % Samleje uden prævention 13 % 1 % Problemer med politiet 8 % 1 % Kørt bil eller motorcykel i påvirket tilstand 11 % 1 % På skadestue eller hospital 8 % 1 % Drenge i 9. klasse der har drukket alkohol før 12 år fra 14 til 16 år Slagsmål 29 % 8 % Involveret i ulykke 15 % 3 % Problemer med venner 17 % 6 % Problemer med præstationer i skolen 8 % 3 % Uønsket samleje 18 % 2 % Samleje uden prævention 11 % 2 % Problemer med politiet 16 % 2 % Kørt bil eller motorcykel i påvirket tilstand 11 % 3 % På skadestue eller hospital 7 % 3 % I tabellerne skelnes mellem unge, der har drukket alkohol første gang, før de var 12 år, og unge, der har drukket alkohol første gang, da de var mellem 14 og 16 år 2

5 Jo tidligere man starter, jo mere drikker man også når man bliver ældre Unge, der begynder at drikke alkohol tidligt, har en øget risiko for senere at få et højt forbrug af alkohol og heraf følgende problemer. De fleste af de unge, der drikker rigtig meget, er startet tidligt. Med rigtig meget menes mere end 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd om ugen, dvs. mere end det absolut højeste forbrug for voksne mennesker. Jo senere børn begynder at drikke, jo bedre rustede er de til at håndtere alkohol. Der kan være mange grunde til, at børn begynder at drikke Børn, der ikke trives i skolen, har størst risiko for at få et stort forbrug af alkohol. Børn med manglende tilhørsforhold til skolen, børn, som skaber sociale problemer, og børn, der klarer sig dårligt fagligt, har større risiko for tidlig alkoholdebut. En indsats for bedre skoletrivsel er derfor samtidig en forebyggelse af senere alkoholproblemer. Hvorfor drikker danske børn og unge så meget? De voksnes alkoholkultur er afgørende Danske unge drikker meget sammenlignet med unge i resten af Europa. Det hænger sammen med, at danskerne generelt drikker meget. I Norden har vi en tradition for, at det er i orden at drikke sig beruset. I Sydeuropa drikkes vin som regel kun til måltidet, og det betragtes som pinligt at drikke sig fuld. Med charterrejserne til Sydeuropa har vi ladet os inspirere af den sydeuropæiske tradition for at drikke vin til hverdag. Det har givet os en kultur, hvor det er i orden at drikke ofte, og hvor det stadig er i orden at drikke meget. Denne alkoholkultur blandt de voksne smitter af på børnene. Vidste du at... Unge, der drikker meget, ryger også mere end andre unge. 52 % af de unge storforbrugere af alkohol har også prøvet hash inden for det sidste år. Det gælder kun 17 % af de øvrige unge. 42 % af de unge mænd, der drikker over genstandsgrænserne, er dagligrygere. Det gælder kun 13 % af de unge mænd, der ikke drikker over genstandsgrænserne. De unge, der drikker mest, trives dårligst både psykisk, fysisk og i skolen. 3

6 Børn af forældre, der synes det er o.k., at børnene drikker alkohol, drikker 10 gange så meget som børn, hvis forældre synes, det er helt forkert. Børn drikker mere, hvis deres forældre giver dem lov Nogle forældre har den opfattelse, at det er godt at lære børn at drikke hjemme. Hensigten er god nok, nemlig at lære børnene fornuftige alkoholvaner. Men resultatet er det modsatte: Børn, der får alkohol hjemme, drikker mere også når de er ude. Og forældre, der lader deres børn drikke sig fulde, signalerer, at de forventer, at børnene drikker sig fulde og først stopper med at drikke, lige før de bliver syge af det. Navnlig inden de unge starter på at drikke alkohol, har man som forældre stor indflydelse på deres opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert. Forældre kan være med til at udskyde børns alkoholdebut ved ikke at tilbyde dem alkohol. De fleste børn bryder sig ikke om smagen af alkohol. Men kammeraters, ældre søskendes eller forældres forventninger om, at de drikker alkohol til fester, kan motivere unge til at begynde. Hvad kan forældre gøre i forhold til deres egne børn? Et godt og tillidsfuldt forhold mellem børn og voksne er det bedste udgangspunkt for at indgå aftaler. Også om alkohol. Børns oplevelse af støtte og omsorg har betydning for, hvor tidligt de begynder at drikke og hvor meget. Du kan sige, at alkohol ikke er noget for børn Forældre kan klart og tydeligt sige, at børn og alkohol ikke hører sammen. Man kan løbende tale om alkohol med sine børn og fx fortælle, hvordan alkohol virker nemlig først og fremmest bedøvende. Og man kan lade være med at tillægge alkohol positive værdier, som fx at man bliver sjovere, sejere eller mere voksen, når man drikker. Det kan være med til at dæmpe barnets fascination af alkohol. Og lovgivningen bakker forældrene op. Det er ulovligt at sælge alkohol til unge under 16 år. Vær opmærksom på egne alkoholvaner Børn lærer både af, hvad forældre siger, og af hvad de gør. Derfor kan forældre give børn et fornuftigt forhold til alkohol ved selv at have det. Man kan fx vise, at man sagtens kan more sig uden alkohol. 4

7 Lad være med at give eller købe alkohol til dit barn Hvis børn får alkohol af deres forældre, er det samtidig en besked om, at forældre synes, det er i orden, at børn prøver at drikke alkohol. Hvis forældre giver deres barn tre øl med til en fest, betyder det kun, at de tre første øl er gratis. Ved at give barnet øl med, har du accepteret, at barnet drikker. Lær de unge at omgås alkohol med måde, når de er 16 år I stedet for at lære de unge, hvor meget alkohol de kan tåle, kan man lære dem, hvor lidt der skal til for at få de positive effekter af alkohol og undgå de negative. Man kan nøjes med at fortælle om alkohols effekt: At små mængder alkohol kan gøre én afslappet og lidt opstemt, men at store mængder virker bedøvende og kan få én til at sige og gøre ting, som man bagefter fortryder. Jo oftere børn bliver tilbudt alkohol hjemme, jo større bliver deres forbrug. Hvad gør det svært for forældre at sige nej? Bliver barnet holdt udenfor, hvis vi er for strenge? Forældre vil altid deres børn det bedste. Forældre ved, at når man er 13 år, betyder vennerne alt i verden. Derfor er forældre ofte bange for, at de udelukker deres børn fra at deltage i fester ved at fastholde, at børnene ikke må drikke. Der vil næsten altid være en stor spredning i børnenes udvikling i klasse. Nogle er stadig børn, mens andre ikke kan blive voksne hurtigt nok. Det skaber grobund for kliker. De, der føler sig mest voksne, slutter sig ofte sammen og laver fester for hinanden, hvor de andre børn ikke bliver inviteret. Men forældre hjælper ikke deres børn til at blive populære ved at se igennem fingrene med, at børnene ryger og drikker. Det er helt andre ting, der afgør, om man kommer med til festerne eller ej. Mange, der ryger og drikker, bliver ikke inviteret. Og nogen, der ikke drikker eller ryger, kommer med til festerne alligevel. Hvis man har et barn, der ikke er med i festkliken, kan man hjælpe barnet med at gennemskue, at det giver større styrke i det sociale spil, hvis man ikke underlægger sig andres drikkepres. Barnet skal vide, at det er i orden, som det er. Man hverken kan eller skal skabe en ny identitet ved at drikke. Måske kommer barnet ikke med til festerne i første omgang. Men med tiden vil dette sikkert ændre sig. Og det hjælper i hvert fald ikke at begynde at drikke. 5

8 Til Sundhedsstyrelsens kampagne i uge 40, 2004, er der udarbejdet en hjemmeside, hvor du kan hente inspiration til dialogen om alkohol med dit barn. Her kan du bl.a. finde eksempler på, hvordan du kan tage den svære samtale. Se Konfirmationen som skæringspunkt for alkoholdebut Der har i Danmark været tradition for, at konfirmationen var det tidspunkt, hvor børn fik deres første glas vin. Denne tradition er efterhånden skredet. Undersøgelser viser, at børn helt ned i børnehaveklassen har prøvet at smage alkohol, og at hver femte dreng har drukket sin første genstand som 11-årig. Mange steder betragtes konfirmationen nu som skæringsdagen for, at børnene må drikke alkohol til fester på lige fod med de voksne. Konfirmationen bliver derfor et pres på mange børn og forældre. De hører ikke, hvad jeg siger de gør alligevel som vennerne Når børn begynder at blive voksne, bliver det meget vigtigt, hvad vennerne gør. Blandt kammeraterne udvikler der sig fælles normer for stil og vaner, som har stor betydning for alle i gruppen. Men børn og unge vælger i høj grad venner ud fra de normer, de har med hjemmefra. Det gælder også på alkoholområdet. Forældres indflydelse rækker altså ud over det tidspunkt, hvor børnene retter sig efter, hvad forældrene siger. Børnene har i høj grad forældrenes normer med i bagagen. Vis barnet, at rammer er udtryk for omsorg Barnet ønsker først og fremmest at få lov til at være sammen med en stor gruppe af venner uden voksenopsyn. En mulig forhandlingsløsning kan derfor være at sige: Du må gerne gå til fester, for jeg synes, du skal have det sjovt. Men jeg vil gerne være sikker på, at du ikke får problemer eller kommer ud for noget, der kan være farligt for dig. Derfor skal du være klar i hovedet. Og det er du ikke, hvis du har drukket. Hjælp barnet med at sige nej Nogle af de børn, der oplever, at de kan være med til festerne uden at drikke, holder hurtigt op med at interesse sig for at drikke. Og det hjælper dem at sige: Nej jeg må ikke drikke for mine forældre. Det er en forklaring, der godtages. 6

9 Gode argumenter Det er altid vigtigt for børnene, hvad forældrene siger også selvom børnene tit protesterer over forældrenes holdninger. For at få en holdbar aftale med sit barn, må man snakke sammen, lige indtil man gensidigt har forstået hinandens synspunkter og interesser. Hvorfor er barnet interesseret i at drikke alkohol? Er det i virkeligheden noget andet, der driver barnet, end lysten til alkohol? Og hvorfor er forældre bekymrede for at lade deres børn drikke alkohol? Forældrene må kunne forklare, hvad der får dem til at sige nej. Kun ved gode argumenter og gensidig forståelse kan man få børnene til at acceptere, at de ikke skal drikke alkohol. Heller ikke når forældrene ikke er i nærheden, og de er underlagt kammeraternes drikkepres. Fortæl barnet, at når man drikker alkohol Kommer man let til at gøre ting, der er risikable eller direkte farlige. Kommer man let til at sige ting, man bagefter fortryder. Har man sværere ved at vurdere, hvad der kan give problemer. Fordele ved at holde sig klar i hovedet Du har lettere ved at vurdere nye kammerater og kærester. Det er nemmere at klare sig igennem alle de sociale spil og intriger, hvis du ikke er påvirket. Du bliver ikke lukket ind i de sejes klub, bare fordi du drikker eller ryger. Det sker af andre grunde. Måske snarere fordi man hviler i sig selv og tør stå ved, hvordan man er. Det er nyttigt at øve sig på at møde venner og kærester uden at være beruset. Hvis du ikke drikker, kan du lettere undgå at gøre noget pinligt, du vil fortryde bagefter. Det er lettere at undgå konflikter og skænderier, hvis du ikke drikker. Man kan godt blive opstemt og glad til en fest, selvom man ikke drikker. Så undgår man samtidig at få det dårligt til festen eller dagen efter. 7

10 En forældreaftale sender et stærkt signal Skolen er et godt forum til at skabe fælles rammer for børnene og deres forhold til alkohol. Hvis forældrene i en klasse kan blive enige om, at børn først drikker alkohol, når de bliver omkring 16 år, er det et meget stærkt signal at sende. Kom problemerne i forkøbet Diskussionen blandt forældrene skal helst i gang, før børnene er begyndt at forholde sig til alkohol. I 5. eller 6. klasse afhængigt af klassens udvikling kan forældrene i fællesskab diskutere, hvordan man udskyder tidspunktet, hvor de unge begynder at drikke. Aftale om alkohol et forældreansvar De unges synspunkter afspejler ofte den eksisterende alkoholkultur. Og myten om, at alle unge drikker, skaber et pres på de børn, der ikke har lyst til at drikke. Selv om mange unge drikker alt for meget, har ca. halvdelen af de 14-årige aldrig prøvet at være fulde. Mange har måske ikke lyst til at drikke alkohol. Men de er del af en kultur, hvor det er sejt at drikke. Hvis forældre laver en aftale om alkoholfri fester, indtil børnene er 16 år, er det disse børns standpunkt, man støtter. Det er vigtigt, at det er de voksne, der tager ansvaret for denne beslutning. Forslag til forældreaftale Forældre til børn i 7. b har på forældremødet den 22. september 2004 aftalt følgende: Ved private klassefester må der ikke serveres eller medbringes alkohol. Ved private klassefester skal der altid være forældre eller andre voksne til stede. Private klassefester slutter ikke senere end kl Børn og alkohol hører ikke sammen. Derfor er det heller ikke aktuelt i forhold til børnene i 7. b. De aftaler, som børnene indgår indbyrdes, er noget, vi har tillid til. Er vi i tvivl eller undrer vi os ringer vi til hinanden. Hvis vi ser eller hører noget om vores børn, der vækker bekymring, kontakter vi de pågældende forældre. Denne aftale revideres/tages op hvert år på et forældremøde. 8

11 Aftalen skal følge med børnene Børnene udvikler sig meget fra 6. til 10. klasse. I 6. klasse laves den første grundlæggende aftale. Herefter må aftalen justeres, når forældrene skønner, at der er behov for det. I 6. klasse er det erfaringsmæssigt let for forældrene at aftale, at børnene ikke må drikke alkohol til fester. Men allerede i 7. klasse kan der opstå problemer, navnlig hvis konfirmationen foregår her. Traditionelt har man opfattet konfirmationen som et skæringstidspunkt, hvorefter børn fik adgang til at drikke alkohol. Det kan betyde, at nogle forældre løber fra den fælles aftale og dermed lader deres børn være med til at lægge et drikkepres på de andre børn. Det er vigtigt, at forældre får mulighed for at tale sammen, når de begynder at tvivle på, om det er rigtigt at opretholde alkoholaftalen. De to forældremøder, som man normalt har i 7. klasse, kunne udvides til fire, hvor forældrerådet alene står for de to sidste. Ikke alle vil deltage, men hvis bare en stor gruppe vil, betyder deres fælles beslutninger meget for kulturen i klassen. Forældre taler med hinanden Det er vigtigt, at forældre taler sammen om børnenes fælles sociale liv. Og det er vigtigt, at forældre føler et ansvar ikke alene for deres eget barn, men for alle de unge mennesker, der færdes i deres hjem. Det er ikke sladder om andres børn eller kritik af andre forældre, hvis man diskuterer børnenes eller de unges måder at være sammen på. Aftal på forhånd, at det er i orden at henvende sig, hvis man oplever problemer med sit eget eller andres børn. Aftal det eventuelt også med klasselæreren. Hvis man ser Peter med en øl i centret, kan man henvende sig til Peters forældre. Hvis man på forhånd har lavet en aftale om det, kan man eventuelt sige det til klasselæreren, som så siger det videre til forældrene. På den måde undgår man, at ens eget barn kommer i klemme som den, der har sladret. Alkoholpolitik på skolen En forældreaftale i den enkelte klasse er et godt udgangspunkt. Med en alkoholpolitik for hele skolen, står man endnu stærkere. Især hvis forældrene også er med til at bakke op om, at den bliver ført ud i livet. 9

12 Hvad betyder festerne for børnene og hvad gør vi? Børnenes fester behøver ikke ligne voksnes Når børnene fester i klasse synes langt de fleste heldigvis stadig, at de er børn. Man behøver ikke at forcere deres udvikling ved at lægge op til, at børnenes fester skal være en efterligning af de voksnes med alkoholfri velkomstdrinks osv. I stedet kan man i klasse foreslå aktiviteter, der minder mere om leg eller sport. Der skal være voksne i nærheden Når børnene holder fest, skal der altid være voksne i nærheden, så ansvaret for festen ikke overlades til børnene. Det er vigtigt, at de voksne er hjemme for at sikre sig mod uønskede gæster. Mange har oplevet, at festen er blevet invaderet af andre unge, der har hærget, drukket og ødelagt festen for dem, der egentlig var inviteret. Forældre kan forhindre, at en hyggelig fest udvikler sig til et mareridt. Fester i ungdomsklubber Mange unge starter med at feste i ungdomsklubben. Her er det forbudt at udskænke alkohol til unge under 18 år. Men det er erfaringen, at mange ungdomsklubber accepterer, at de unge har drukket, inden de kommer, og at de går udenfor og tanker op. Flere steder defineres klubbens fester som private fester for på den måde at komme uden om forbuddet mod at skænke op til unge under 18 år. I nogle tilfælde betyder det, at børn på 14 år kan få udskænket alkohol til fester i ungdomsklubben. Det er en god idé, at forældre i fællesskab fx med hjælp fra repræsentanter i skolebestyrelsen aftaler med ungdomsklubben, hvordan alkohol skal tackles. Hvis man ønsker at udskyde børnenes alkoholdebut, kan aftalen med ungdomsklubben være, at de henvender sig til forældrene, hvis børnene kommer berusede til festerne. Også i de ældre klasser Også i de ældre klasser er det en god idé, at der er voksne i nærheden, selvom de unge måske siger, at de gerne vil feste alene. Det er sin sag for en årig, der har inviteret venner hjem, at afvise en gruppe ældre unge, der dukker uanmeldt op og maser sig på. 10

13 Fester for de årige I den alder vil man gerne virke ældre og sejere, end man er. Og her ligger alkohol lige for som en måde at hævde sig på. Det er samtidig en periode, hvor projektet med at finde sin egen identitet betyder, at man ikke altid tænker så klart. Man har mere end nogensinde behov for at kunne orientere sig i et nyt socialt felt med alle sanser skærpede. Dette harmonerer ikke særlig godt med alkoholens effekt på hjernen. Børn i den alder klarer sig bedst uden alkohol, og det er forældrenes opgave at fortælle dem det. Men i takt med at børnene bliver ældre, vil de få behov for at feste uden direkte voksen-overvågning. Forældre skal være i nærheden og umiddelbart tilgængelige, hvis der opstår problemer. Men en permanent overvågning gør festerne meningsløse for børnene. Ideen er at være alene med vennerne og eksperimentere med nye måder at være sig selv og sammen med andre på. I den situation er det svært som forældre at garantere de andre forældre, at festerne er alkoholfri. Allerede i 7. klasse begynder en del børn at feste sammen med elever fra de andre klasser og elever fra andre skoler. Mobiltelefonen gør det muligt at skabe meget bredere netværk. Det betyder, at forældreaftalerne udvandes. Der er nu forældre inde i billedet, som man ikke har lavet aftale med. I den situation er det meget vigtigt, at aftalen med ens eget barn er diskuteret så grundigt igennem, at barnet har taget den til sig. Hvad nu hvis aftalerne ikke holdes? Forældre må orientere hinanden, hvis aftalerne ikke holdes. Der må snakkes grundigt med de unge. De skal ikke afvises eller straffes. Men det er vigtigt, at både forældre og de unge kan have tillid til, at de aftaler, man indgår med hinanden, bliver overholdt. Hvis der laves aftaler, som ikke bliver fulgt op, mister aftalerne deres værdi, og de voksnes troværdighed bliver sat over styr. Forældreaftaler med vennernes forældre Det kan være en god idé at lave en fælles aftale med forældrene til de nærmeste venner og veninder, som ens barn fester med. Aftalen kan handle om, hvor tit det er rimeligt, at de går til fester, hvornår de skal være hjemme, om de må sove hos hinanden m.v. Samtidig må man holde fast i, at det er i både børns og forældres interesse, at børnene er klare i hovedet, og at de derfor ikke skal drikke alkohol. 11

14 Hvis forældre og børn kender hinanden godt, er det lettere at føle sig tryg ved, at festen foregår inden for de aftalte rammer. Hvor meget må man drikke som 16-årig? Selvom de unge ofte ligner små voksne, kan de ikke tåle at drikke så meget som voksne. Det er hverken kroppen eller psyken klar til. I stedet for at tage udgangspunkt i, hvad unge kan tåle, kan man tage udgangspunkt i, hvor lidt der skal til for at få en positiv effekt af alkohol uden at få de negative med i købet. For mange nybegyndere vil en til to genstande virke afslappende og måske gøre en lidt opstemt. Som forældre er det vigtigt, at man er med til at ændre den holdning, som mange unge har: nemlig at det er sejt at drikke så meget, man kan, så længe man ikke brækker sig. Hvem skal med til festen og hvor mange? For at undgå ubudne gæster er det vigtigt at have klare aftaler om, hvem og navnlig hvor mange, der skal inviteres. I de mindre klasser, hvor der ikke arrangeres fester så tit, er det en enkel løsning at skrive personlige invitationer, der kun gælder den, der er inviteret. Så er der ikke noget at tage fejl af. I invitationen kan man også skrive, hvornår festen starter og slutter, og hvilke regler der gælder for, hvad og hvor meget der må drikkes. Det giver samtidig de andre forældre en god mulighed for at vurdere, om det er et arrangement, deres barn må deltage i. Når børnene bliver ældre, og der arrangeres sammenkomster meget ofte, er det vigtigt at aftale, hvem der kommer og hvor mange. Er der for få, synes børnene ikke, at det giver spillerum for deres sociale eksperimenter. Er der for mange, bliver det svært for værterne at skabe en fest, der er sjov uden at være for vild. 12

15 Hold fast i dialogen I 9. og 10. klasse er de unge mere modne og kan i højere grad tage ansvar for sig selv. Men det er stadig vigtigt, at forældrene forholder sig til, hvordan de unge tackler alkohol. Selvom de unge nu ofte er væk og sammen med vennerne, er forældrene stadig meget betydningsfulde som rådgivere. Overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne er et kulturspring. Her kræver man stor selvstændighed af de unge og forholder sig kun lidt til den massive rusmiddelkultur, som de unge er udsat for i disse ungdomsmiljøer. Derfor er forældrene særlig vigtige, når den unge slippes løs i denne nye kultur. Hvis man bevarer en åben og tillidsfuld relation, har man de bedste muligheder for at fastholde en fornuftig alkoholkultur. De unge lader sig i den alder mindre end nogensinde dirigere af ordrer. Forældre kan få indflydelse på de unges vaner Hvis man har de unges tillid. Hvis de unge mærker, at interessen for deres alkoholforbrug udspringer af omsorg. Hvis man kan overbevise de unge om, at det er i deres egen interesse at have nogle fornuftige alkoholvaner. Husk, at jo mere de unge drikker, jo større er sandsynligheden for, at de også eksperimenterer med andre stoffer.

16 9 råd til forældre om børn, unge og alkohol 1. Ingen alkohol til børn under 16 år Sig det klart og i god tid. 2. Børn drikker, hvis deres forældre giver dem lov De drikker 10 gange så meget som børn, hvis forældre synes, det er helt forkert. 3. Jo tidligere børn drikker alkohol, jo mere drikker de og jo større er risikoen for, at de også prøver hash og andre stoffer. 4. Snak med dit barn om, hvordan man siger nej til alkohol Det er en styrke at være i stand til at afvise gruppepres. 5. Lav aftaler med vennernes forældre om, at børnene ikke skal drikke alkohol Det er altid nemmere ikke at være den eneste. 6. Lad være med at skænke og lad være at købe alkohol til dit barn Det signalerer, at du forventer, det begynder at drikke. Børn, der får alkohol hjemme, drikker mere, også når de er ude. 7. Snak med barnet før festen i stedet for at skælde ud bagefter Omsorg og tillid er godt, mens forhør og kontrol kan få den modsatte effekt. Snak sammen, indtil I forstår hinandens bekymringer og interesser omkring alkohol. 8. Lær den 16-årige, at hvis der skal drikkes til en fest, skal det være få genstande flere genstande gør det svært at vurdere, hvad der kan give problemer som skænderier, slagsmål, uønsket sex, skadestuebesøg m.v. 9. Overvej dine egne alkoholvaner de smitter især hvis børn ser deres forældre berusede. For yderligere information se Komiteen for Sundhedsoplysning

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL

Information til. lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Information til lærere BØRN, UNGE OG ALKOHOL Værktøjskassens indhold Danske unge er blandt dem, der drikker mest i Europa. Det er desværre ikke ualmindeligt, at børn på 11-12 år har drukket alkohol. Og

Læs mere

Alkohol og festkultur i gymnasiet

Alkohol og festkultur i gymnasiet Alkohol og festkultur i gymnasiet 1 InFOrMATIOn til forældre Komiteen for Sundhedsoplysning Skal gymnasieelevers alkoholforbrug blokere for indlæring? 2 Allerede når de unge er 15-1 år, har de europarekord

Læs mere

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL

TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL TÆNK FOR 2 FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL MINDRE DRUK. MERE FEST En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage

Læs mere

MINDRE DRUK. MERE FEST

MINDRE DRUK. MERE FEST MINDRE DRUK. MERE FEST FØR DU SENDER DIN TEENAGER PÅ FESTIVAL En stor oplevelse venter forude Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med

Læs mere

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL

SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL SK B H LE O LEV L SER FAKTA OM TEENAGERE OG ALKOHOL EN STOR OPLEVELSE VENTER FORUDE Det er en stor oplevelse for din teenager at tage på festival. Det er musik og fest i flere dage sammen med de bedste

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre med børn i grundskolen: Dit barns festkultur sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager Gode råd

Læs mere

Klasseaftaler og regler om alkohol

Klasseaftaler og regler om alkohol I en undersøgelse svarede 85% af de unge ja tak til regler for deres alkoholforbrug. De gav udtryk for, at det er nemmere at sige nej, hvis man har regler at henvise til Klasseaftaler og regler om alkohol

Læs mere

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer

Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer Til grundskolens lærere, ledelse og skolebestyrelse: Sæt rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Danske børn starter for tidligt med at drikke alkohol og de drikker sig ofte fulde Der er også stadig

Læs mere

Råd til forældre. www!netstof!dk

Råd til forældre. www!netstof!dk Råd til forældre til teenagere www!netstof!dk indledning indledning Det at være forældre til en teenager kan være et udfordrende job! Puberteten er præget af store udsving# både fysisk og psykisk! For

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING

DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING LÆRER-VEJLEDNING DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER Et inspirationsmateriale til forældremøder i 7.-9. klasse om unge og alkohol DIT BARN - DIN ALKOHOLDNING Indholdsfortegnelse

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol

God Alkoholkultur. Kanonbådsvej 8 1437 København K. Fakta om alkohol F God Alkoholkultur Kanonbådsvej 8 1437 København K Fakta om alkohol Emne: Unge og alkohol Sådan påvirker alkoholen din krop Sådan påvirker alkoholen dig psykisk Hvad tror du om unges alkoholforbrug? Og

Læs mere

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv

SSP-årsmøde 17. marts 2015. Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv SSP-årsmøde 17. marts 2015 Projektchef Peter Dalum Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens alkoholkampagne Fuld af liv Det overordnede formål At forebygge alkoholrelaterede kræfttilfælde og at bidrage til skabelsen

Læs mere

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed

Unge og alkohol. Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Unge og alkohol Pernille Bendtsen, ph.d, Projektleder Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden kontakt m. alkohol Jeg drikker ikke alkohol endnu,

Læs mere

INFORMATION BØRN, UNGE OG ALKOHOL. til ELEVER. om ALKOHOL

INFORMATION BØRN, UNGE OG ALKOHOL. til ELEVER. om ALKOHOL BØRN, UNGE OG ALKOHOL INFORMATION til ELEVER om ALKOHOL ALKOHOL Jeg vil gerne brokke mig over alkohol! For er der noget, jeg synes, er irriterende, så er det den måde, vi overdriver dét med druk. 1500

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Danske unges drikkekultur

Danske unges drikkekultur UNGES FORBRUG Danske unges drikkekultur Danske unges drikkekultur er præget af, at man drikker for at blive beruset. Når man drikker på denne måde, vil en del også opleve skader som følge af en høj promille.

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse

Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Sidste skoledag... - en god fælles oplevelse Til skolen... Sidste skoledag er et farvel til skolen, som har været rammen om en stor del af livet i 9 eller 10 år. Derfor er det vigtigt, at sidste skoledag

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år

Forslag. Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under 18 år og forbud mod salg af alkohol til personer under 16 år Lovforslag nr. L 197 Folketinget 2009-10 Fremsat den 26. marts 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak til personer under

Læs mere

Fælles forældreaftaler

Fælles forældreaftaler Institution Har I lyst til at indgå fælles forældreaftaler, følger her en række emneopdelte spørgsmål, der kan hjælpe jer med at formulere aftalerne. Kopier aftaleskemaet på bagsiden til at skrive aftalerne

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Unges alkoholvaner i Danmark 2014 - en kortlægning Denne rapport er udarbejdet af Fuld af liv -kampagnens

Læs mere

SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner

SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH. i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner SMS MODUL SMS MODUL OM ALKOHOL OG HASH i Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommuner INDHOLD 1. Hvor 1. Rusmidlernes gammel var du, virkning da du... begyndte at drikke alkohol?...4 5 2. Hvor 2. Statistik

Læs mere

Gode råd til dig, der har en teenager

Gode råd til dig, der har en teenager Gode råd til dig, der har en teenager Indhold Vær enige... 3 Brug hinanden... 3 Alle de andre må!... 4 Sladder... 5 Rygter... 5 Nu vi taler om aftaler... 6 Aftaler mellem forældre i klassen... 6 Klasseaftaler

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt.

En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. En rapport om unges forbrug af rusmidler i nattelivet i Randers og deres erfaringer med rusmidler generelt. Rapporten er udarbejdet af : Forebyggelseskonsulent Anja Nesgaard Dal Rusmiddelcenter Randers

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Den som flaskehalsen peger på...!"

Den som flaskehalsen peger på...! Den som flaskehalsen peger på...!" Filmen er bygget op omkring 5 små afsnit, som sker under den samme fest, hvor 14 unge deltager. De unge skuespillere har selv bidraget med egne og andres erfaringer til

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Sådan taler du med din teenager om sex, kærlighed, fester og alt det der

Sådan taler du med din teenager om sex, kærlighed, fester og alt det der Sådan taler du med din teenager om sex, kærlighed, fester og alt det der Det virker som om der hver uge udkommer en ny undersøgelse, der viser at danske unge i dag enten drikker mere end nogensinde, drikker

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7

Unges. livsstil og dagligdag 2008. MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 MULD-rapport nr. 7 Unges livsstil og dagligdag 2008 Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen 1. udgave, august 2009 Copyright Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen Rapporten

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel.

Forældreaftalen. Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Generelt Det er vores erfaring, at et godt samarbejde og kendskab forældrene imellem er af stor betydning for klassens trivsel. Jo bedre forældrene kender hinanden, børnene, lærerne og pædagogerne, jo

Læs mere

alkohol og festkultur i gymnasiet

alkohol og festkultur i gymnasiet alkohol og festkultur i gymnasiet 1 INFORMATION til elever Komiteen for Sundhedsoplysning Klar til fest? Samværet med vennerne og festerne på gymnasiet er for mange mindst lige så vigtigt som det at blive

Læs mere

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4 SEX OG SUNDHED 4 Brug lægen Når du er fyldt 16 år, kan du tale med lægen, uden at dine forældre behøver at få det at vide, og når du er fyldt 18 år, har lægen tavshedspligt. Hvis der er noget, du gerne

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds

Er du blevet mobbet i skolen indenfor den seneste måned? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Ullerupbækskolen Er du glad for at gå i skole? - sæt ét kryds Krydset med: Er du dreng eller pige? - Sæt ét kryds Hvor ofte er du blevet væk fra skole uden lovlig grund (har pjækket) indenfor de sidste

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Teenagere og alkohol November 2003

Teenagere og alkohol November 2003 Teenagere og alkohol November 2003 1. FORORD... 3 2. RESUME... 4 3. TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

15-årige køber alkohol i stor stil

15-årige køber alkohol i stor stil 1 2 15-årige køber alkohol istor stil 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Af Kasper Frandsen, Søndag den 24. oktober 2010, 22:01 Det er mere reglen end undtagelsen, at butikker lader unge under 16 år

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du? 10 dilemmaer om hash og unge Hvad mener du? Problemet nærmer sig "Min datter, som går i 8. klasse, fortæller, at nogle af eleverne i parallelklassen er begyndt at ryge hash. Mon de også er i hendes klasse?"

Læs mere

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning

Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning Til ungdomsuddannelsens lærere og ledelse: Politik for rusmidler og rygning 2011 Sundhed handler også om rusmidler og rygning Rusmidler og rygning spiller en væsentlig rolle i de unges livsstil og festkultur

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? Ä 1 Alkohols betydning for dit helbred Ä 2 Find dine alkoholgrænser Ä 4 Alkohol og

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV NYT TLF.: 41 73 67 43. Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår.

VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV NYT TLF.: 41 73 67 43. Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår. VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår. Kinesisk ordsprog NYT TLF.: 41 73 67 43 Footbase langbold vinder 2011 - klubfest

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S,

Hvem er VSOD? af Danmarks samlede import af vin og spiritus samt for. Diageo Denmark A/S og Bacardi-Martini Danmark A/S, Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 135 Offentligt Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Hvem er VSOD? VSOD er talerør for vin- og spiritusorganisationer i Danmark Organisationens medlemmer står for

Læs mere

Bryggeriforeningens alkoholpolitik

Bryggeriforeningens alkoholpolitik bryggeriforeningen.qxd 14/08/03 14:55 Side 2 Hvad er et moderat og ansvarligt forbrug? Bryggeriforeningen definerer et moderat og ansvarligt forbrug af øl, som: At drikke indenfor de grænser dit helbred

Læs mere

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne?

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Ungdomsliv. Hvem taler. Hvordan virker. Brug og misbrug. man med? ADHD-hjerne? ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge

Undervisningsvejledning/ læseplan. for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Undervisningsvejledning/ læseplan for den kriminalpræventive undervisning vedrørende børn og unge Forord... 3 Mål for SSP - samarbejdet i Horsens Kommune... 4 Undervisningens indhold i børnehaveklassen

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel

Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Rugvængets Skole Forebyggelse af mobning - og fremme af trivsel Side 1 Kære forældre Med denne folder ønsker Rugvængets Skole, dvs. skole og BFO, at præcisere skolens, forældrenes og elevernes roller og

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL

EN LILLE ÉN OM ALKOHOL EN LILLE ÉN OM ALKOHOL Guide til sundere alkoholvaner Det kan du læse om Test dig selv: Hvordan er dine alkoholvaner? 1 Alkohols betydning for dit helbred 2 Find dine alkoholgrænser 4 Alkohol og medicin

Læs mere

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning

Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Tegn på problemer med alkohol og andre rusmidler Vejledning Side 1 af 7 Forord Hvordan være sikker på, at en medarbejder har et problem med alkohol, medicin eller stoffer? Det kan være svært at vurdere,

Læs mere

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk

Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Vin og Spiritus Organisationen i Danmark Børsen 1217 København K Telefon 33 74 65 59 Fax 33 74 60 80 vsod@vsod.dk www.vsod.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K November

Læs mere

Social årsplan Ungemiljø

Social årsplan Ungemiljø Juni 2015 Social Ungemiljø Arbejdet med social i Ungemiljøet tager udgangspunkt i UPV og Ungeprofilundersøgelsen fra SSP. I skoleåret 15/16 er uge 37 afsat til Trivselsuge, hvor alle klasser/ange igangsætter

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere