forandring uden behandling
|
|
- Arthur Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 3. juni 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen
2 forandring uden behandling (kriterier) Inklusionskrieterier: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol og som har stoppet/reduceret det ved egen hjælp Forandring: Mindst 1 år uden problematisk alkoholforbrug Behandling: Enhver form for intervention fra en organisation, institution eller person med det specifikke formål at reducere eller stoppe forbruget (Blomqvist 1999) 2
3 Kært barn Forandring uden behandling kan hedde forskellige ting i den internationale litteratur: self-change natural recovery unaided recovery spontaneus remission 3
4 Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i efteråret i 2011 blandt 5133 respondenter og havde en svarprocent på 64% af Bloomfield, Elmeland og Villumsen. 4
5 Recovery capital (Cloud and Granfield 2008) Anne-Sofie Christensen Recovery capital består af fire typer kapital (inspireret af Bourdieu) Social kapital ~socialt netværk Fysisk kapital ~ økonomisk råderum, tilknytning til arbejdsmarkedet Menneskelig kapital ~ uddannelse og andre tillærte egenkaber Kulturel kapital~ referencepunkt i kulturelle normer 5
6 Forandring uden behandling en heterogen gruppe Anne-Sofie Christensen - De repræsenterer alle sociale lag i samfundet - De er svære at genkende på PERSON niveau - På PROCESS niveau har de fælles træk 6
7 1) Årsager til vendepunkt Oftest positiv incitamenter: Ny mulighed ved børn eller børnebørn, nyt job/muligheder, etc Modne sig ud af forbruget: Kæreste, uddannelse, børn etc Problemet løst: væk fra det, der var svært (ægtefælle, job, etc) Mætningspunkt: Mæt af livet med alkohol Negative incitamenter: Dødsangst Ultimatum: At få stillet stolen for døren 7
8 2) Den første tid efter stoppet FuB Processen opleves som nem Meget beslutsom adfærd/stort set ingen genforhandling AA ere beretter om en meget svær, indadvendt, dramatisk process FuB ere er lige omvendt: Ofte er processen enkel, udramatisk og udadvendt (dog ikke nødvendigvis mht alkohol) 8
9 Jens, 45 år om tomheden efter alkohol: Jeg begyndte faktisk at abstrahere fra den. Jeg tænkte ved mig selv du må lave noget andet. Jeg begyndte at løbe. Jeg har aldrig løbet så meget i mit liv. Jeg cyklede og gik ture. Jeg skulle væk. Jeg kunne mærke, at jeg skulle væk fra det miljø. Jeg kom heller ikke på det værtshus, som jeg plejede. Jeg testede mig selv i weekenderne. Jeg tog med i byen, men jeg drak ikke. Jeg skulle bevise overfor mig selv, at det her kunne jeg godt. Uanset hvad. Jeg kunne ikke bare sidde hjemme. [ ] nu havde jeg bestemt mig for det her. 9
10 3) En del af en normalitet Kva den højere recovery capital: -Kulturel kapital: Normer og værdier -Fysisk kapital: Økonomiske muligheder -Social kapital: Socialt netværk -Menneskelig kapital: Uddannelse og helbred 10
11 4) Fortællingen om alkohol - Alkohol fortælles som noget positivt, festligt - Alkohol fortælles som noget negativt, en flugt 11
12 Citat fra Morten på omkring 45: J eg vil sige, det var i sociale relationer, og igen meget på værtshus. Når man kom og der var billige formiddagsøl, så fik man et par øl der, og måske endda en tre-fire stykker, ikke. Ja, og så fik man måske typisk nogle hen på eftermiddagen også. Det var nok et mere stadigt forbrug frem for decideret beruselse. Men selvfølgelig var der også social betinget... 12
13 5) Identitet efter stop Alkohol spiller lille rolle Det nye liv er mere interessant at fortælle om Ikke-drikkende alkoholiker Alkohol er stadig vigtig del af livsfortælling og selvforståelse 13
14 Henrik i starten af 50 erne:... Så holdt jeg der, da jeg var 42. Der holdt jeg så. Jeg ville noget andet, for jeg gad ikke det mere. Så var det, at jeg kom ud til at køre rundt for [en arbejdsgiver]. Køre rundt og lave service [ fortæller om sit daglige arbejde]. Der var jeg så indtil 3 år siden, hvor jeg fik førtidspension pga. jeg blev opereret i nakken. Det hjalp bare ingenting. Det blev slidt op. Prøvede med et implantat i nakken, men det hjalp ingenting. Det har jeg gået med siden. Derfor fik jeg førtidspension. 14
15 Opsummering Årsager til vendepunkt adfærden i den første tid efter forandringen; at de er en del af en normalitet; deres retrospekte fortælling om alkohol som noget positivt og sjovt deres identitet efter stoppet som værende uafhængig af alkohol 15
16 Litteratur Blomqvist J 1999: Treated and untreated recovery from alcohol misuse. Environmental influences and perceived reasons for change. Substance Use & Misuse. 34(10); Bloomfield, K Elmeland og S Villumsen, 2013: Rusmidler i Danmark - forbrug, holdninger og livsstil. Center for Rusmiddelforskning. Cloud W, Granfield R 2008: Conceptualizing recovery capital: expansion of a theoretical construct. Substance Use and Misuse. 43; Elmeland, K og D Hecksher, 2009: Forandring uden behandling. STOF 14 p Klingemann H, MB Sobell, LC Sobell 2009: Continuities and changes in self-change research. Addiction 105;
17 3. juni 2014 Tak for opmærksomheden!
forandring uden behandling
21 maj 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen forandring uden behandling (definition) Målgruppe: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol og som har
Læs mereForandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?
STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE
Læs mereForandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?
Selfchange Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE
Læs mereForandring uden behandling
STOF nr. 14, 2009 Forandring uden behandling Hvordan kan det være, at nogle mennesker kan komme ud af deres afhængighed uden at få behandling? Hvordan adskiller de sig fra dem, der søger behandling? Det
Læs mereHVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER?
AARHUS UNIVERSITET HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? RESULTATER FRA DEN DANSKE NATIONALE ALKOHOL OG STOF UNDERSØGELSE Formidlingsdag, 12 Juni 2012 Kim Bloomfield, Center for Rusmiddelforskning
Læs mereFremtiden. Arbejdsmarkedet, kolleger og en ny hverdag. Arbejdsmiljødage 2018
Fremtiden Arbejdsmarkedet, kolleger og en ny hverdag Arbejdsmiljødage 2018 Syn på arbejdet Vigtigheden af arbejdets sociale dimension man kan hjælpe andre med nyttigt arbejde Betydningen er faldende: 1997:
Læs mereHVORFOR DRIKKER DANSKE UNGE, SOM DE GØR, OG HVILKE KONSEKVENSER KAN DET HAVE?
HVORFOR DRIKKER DANSKE UNGE, SOM DE GØR, OG HVILKE KONSEKVENSER KAN DET HAVE? JAKOB DEMANT LEKTOR, PH D LÆGEFORENINGEN 25/8 2019 WWW.VIDENSRAAD.DK HVORFOR ER KULTUR VIGTIG I FORSTÅELSEN AF ALKOHOLFORBRUG
Læs mereRISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET
RISIKOADFÆRD MULIGHEDER OG RISICI I UNGDOMSLIVET MED ALKOHOL SOM EKSEMPLET Nyhederne i avisen, fjernsynet eller på nettet er fyldt med historier, der fortæller os, at danskeunge lever et risikofyldt liv:
Læs mereUndersøgelsen Ældre og Ensomhed
Undersøgelsen Ældre og Ensomhed Datagrundlag I 2012 gennemførte Marselisborg i samarbejde med Socialministeriet og 25 kommuner på landsplan en omfattende undersøgelse om ældres sociale liv Omfattende og
Læs mereKvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010
Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden
Læs mereRusmidler i Danmark. Forbrug, holdninger og livsstil
Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Rusmidler i Danmark Forbrug, holdninger og livsstil Kim Bloomfield Karen Elmeland Susanne Villumsen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs mereFørste led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper
Første led i fødekæden En undersøgelse af børn og unge i kriminelle grupper SSP konference d. 22. november 2012 Maria Libak Pedersen Baggrund Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet: Efter kommissionens
Læs mereGuide til: Amager for ALLE. Amager for EN, En sjov og aktiv opdagelsestur for hele familien
Guide til: Amager for EN, Amager for ALLE En sjov og aktiv opdagelsestur for hele familien VELKOMMEN TIL EN SJOV OG SANSELIG TUR Byvandringen er en selvforvaltende tur, hvor de voksne deltagere er ansvarlige
Læs mereUnge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser
Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.
Læs mereTrivsel for alle. - Hvad kan du gøre?
Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler
Læs mereUnge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013
Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013 Introduktion Hvem er vi, og hvad er vores erfaring? Hvorfor er vi her i dag? Inviteret af Klubben. Rusmidler
Læs mere350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre
35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.
Læs mereALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER
ALKOHOL TAG STILLING TAL SAMMEN LAV AFTALER TAG STILLING Inden du tager snakken om alkohol med din teenager, er det vigtigt, at du gør dig klart, hvad du vil have ud af samtalen. Giv dig god tid og overvej
Læs mereFædres sundhed. En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed
Fædres sundhed En undersøgelse ved Forum for Mænds Sundhed Indledning Fædres sundhed: En undersøgelse af hvad det at blive far betyder for mænds sundhed Ændringer i forhold til: Kost Rygning Alkohol Motion
Læs merePÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER
PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet
Læs mereIlse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG
Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk
Læs mereForældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.
Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. 17.00 17.45 Gruppearbejde klassevis. 17.45 18.25 Opsamling i plenum. 18.25 19.00 5. kl. forældremøde.
Læs mereKL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE. Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019
KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN OG UNGE Anne-Dorthe Hestbæk VIVE 19. MARTS 2019 Udsatte familiers levevilkår Anne-Dorthe Hestbæk - VIVE $ $ $ Udsatte familiers levevilkår??? job Uddannels e børn Anne-Dorthe
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereZONEFORBUDS PÅVIRKNING PÅ UNGES LIV OG ADFÆRD
ZONEFORBUDS PÅVIRKNING PÅ UNGES LIV OG ADFÆRD Thomas Friis Søgaard Ph.d., Adjunkt E-mail: tfs.crf@psy.au.dk PH.D., ADJUNKT 12. JUNI 2017 METODE & DATA Kvantitative data POLSAS: Politiforretninger i og
Læs mereVidenscenter om fastholdelse og frafald
Videnscenter om fastholdelse og frafald Elevtyper, frafaldsårsager og fastholdelsesmuligheder. 12. Januar 2009 Birgitte Simonsen og Susanne Murning Center for Ungdomsforskning - DPU, AU www.cefu.dk Generelle
Læs mereOm Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.
Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen
Læs mereHvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/
Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2018 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereDen danske alkoholkultur. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse
Den danske alkoholkultur Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Alkoholkultur hvad er det? I Vores alkoholvaner og forestillinger om hvad der er rigtigt og forkert i forhold til at drikke
Læs mereFaktaark om social kapital 2014
Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,
Læs mereVi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d.
Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. E-mail: jea@sfi.dk Hvordan er det at være ung i et forbrugssamfund? Hvad kan
Læs mereMotiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse
1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge
Læs mereUlighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed
Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark
Læs mereNotat. Kirkens Korshær Natvarmestue i Odense Projekt 118. Projekt nr Maja Sylow Pedersen. Dato for afholdelse. 22.
Notat Projekt nr. 118 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 22.november 2007 Godkendt d. 11.december 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:
Læs mereRusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium
Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereKL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder.
N O TAT KL-undersøgelse af samarbejdet mellem jo b- centre og virksomheder KL har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne om samarbejdet mellem jobcentre og virksomheder. Spørgeskemaet
Læs mereForældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole
Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved
Læs mereUng i dag ung i Gentofte
Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereDet grå guld. v. Ane Søndergaard Thomsen, BSc. Psych., HD-O
Det grå guld v. Ane Søndergaard Thomsen, BSc. Psych., HD-O 2 Dagsorden Skal de modne medarbejdere give plads for unge under krisen? Aldersfordelingen i Danmark Hvor længe kan vi forvente at kunne arbejde?
Læs mereProfessionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?
Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand
Læs merePLADS TIL ALLE PÅ ARBEJDSMAKEDET MULIGHEDER FOR BESKÆFTIGELSESMÆSSIG OG SUNDHEDSFAGLIGT SAMARBEJDE MED INKLUSION AF SOCIALT UDSATTE
PLADS TIL ALLE PÅ ARBEJDSMAKEDET MULIGHEDER FOR BESKÆFTIGELSESMÆSSIG OG SUNDHEDSFAGLIGT SAMARBEJDE MED INKLUSION AF SOCIALT UDSATTE 10.00 10.15 Introduktion til dagen 10.15 11.00 Alkoholbehandling til
Læs mereProjekt alkoholfokus i ældreindsatsen
Projekt alkoholfokus i ældreindsatsen Nyborg Strand april 2011 Ved Christina Kudsk Nielsen Rusmiddelcenter Silkeborg 1 Formålet med projekt: Alkoholfokus i ældreindsatsen At styrke indsatsen overfor borgere
Læs mereJeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...??
Jeg har været til en fest indenfor det sidste halve år, hvor jeg IKKE drak alkohol Krydset med: Er du...?? Antal / Procent (%kolonne) kvinde mand 6 526 5 419 59% 945 32% 260 41% 320 36% 580 26 6% 48 74
Læs mereDanskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse
Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi
Læs mereUnge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.
Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Kære deltager Dette spørgeskema handler om psykisk arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen. Spørgeskemaet berører en lang række forskellige temaer, som fx samarbejde, ledelse, arbejdets organisering
Læs mereAlkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST
Alkohol- og rusmiddelprincipper for skoler UDKAST Indholdsfortegnelse Skanderborg Kommunes overordene rusmiddelstrategi...3 Fælles rusmiddelstrategi for skoler...4 Baggrund...4 Formål...4 Målgruppe...4
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereUnge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre?
Unge og rusmidler hvad kan kommunerne gøre? BESKÆFTIGELSESTRÆF 8/3, 2 012 HOTEL COMWELL, KOLDING M A D S U F F E P E D E R S E N P R O F E S S O R C E N T E R F O R R U S M I D D E L F O R S K N I N G
Læs mereUnge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse
Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning
Læs mereHvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug?
Hvem er i særlig risiko for at udvikle et problematisk alkoholforbrug? Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet AUDIT konsekvenser Hvor ofte drikkes Genstande typisk
Læs mereUDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD
UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...
Læs mereDemant J. HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK
7. MARTS. 2011 HVORDAN VORES ALKOHOLKULTUR SPÆNDER BEN FOR KAMPEN MOD SPRITKØRSEL JAKOB DEMANT, PH.D.., ADJUNKT SEVERIN LILLEBÆLT SIKKER TRAFIK Demant J. 1 AFHOLDNE DANSKERE: FINDES DE? Problematisk at
Læs mereSPØRGESKEMAUNDERSØGELSE
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE P AR A S O L L E N O G T R O I A Juni 2014 FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor samtlige borgere som benytter og har været inviteret
Læs mereBILAG 2 GRUPPERINGER
BILAG 2 GRUPPERINGER BILAG 2 GRUPPERINGER Sydhavnens ånd Afgangsrapport - Forår 2017 Bilag 2 Claire Donohoe Signe Houvenaeghel Willersted Vejledere: Nikolaj Knop Morten Noer Andersen 1. maj fejring i Karens
Læs mereBørn bliver også påvirket, når forældrene drikker
Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer
Læs mereAlle de andre gør det
SSP-kontaktlærer Thomas Aistrup Social pejling En videnbaseret indsats - Ringstedforsøget, Århus eksperimentet, m.m. Metatænkning - børn og unge overfører fra et emne til et andet Fokus på metoden ikke
Læs mereSOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG
FORMIDLINGSDAG 15 JUNI 2009 SOCIO-DEMOGRAFISKE VARIATIONER I DANSKERNES ALKOHOLFORBRUG Kim Bloomfield, Dr. P.H. Center for Rusmiddelforskning 1 FORMIDLINGSDAG 15 JUNI 2009 UNDERSØGELSENS BAGGRUND Der er
Læs mereIOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv
IOGT-RÅDGIVNING SVENDBORG Hvis alkohol styrer dit liv Årsrapport 2011 I.O.G.T. Rådgivning i Svendborg I.O.G.T Rådgivning i Svendborg er en del af den verdensomspændte organisation I.O.G.T.`s sociale arbejde.
Læs mereTeenagere og alkohol November 2003
Teenagere og alkohol November 2003 1. FORORD... 3 2. RESUME... 4 3. TEENAGEKULTUR OG ALKOHOL... 5 AT SKABE SIN EGEN HISTORIE - IDENTITET...5 VENNER OG FORÆLDRE...5 MEDIERNES ROLLE...5 USIKKERHED...5 RAPPORTENS
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs mereUNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland
UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe
Læs mereI denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer
I denne pjece præsenteres de væsentligste resultater fra en undersøgelse af brug af og holdninger til khat blandt personer med somalisk baggrund i Danmark. Der har deltaget 848 personer i undersøgelsen.
Læs mereBørn, unge og alkohol 1997-2002
Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande
Læs mereKOM/IT KAMPAGNE PROJEKT
KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mere1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2
Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes
Læs mereSKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014
SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund
Læs mereAlkoholbehandling kan ydes i form af ambulant behandling, dag- og døgnbehandling.
ALKOHOL Råd og vejledning Støtte til pårørende Anonym rådgivning Anonym Ambulant behandling Familierådgivning Selvhjælpsgrupper Dag- og døgnbehandling Telefonlinjer Akuthenvendelse 1 Alkoholbehandling
Læs mereVejledning til alkoholpolitik for Klub området
Vejledning til alkoholpolitik for Klub området Juli 2010 Baggrunden for en alkoholpolitik Man anslår, at ca. 225.000 børn/unge i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug (Kilde: Børn bliver også
Læs mereVISO konference 1. dec. 2015
VISO konference 1. dec. 2015 Mutya Koudal, specialkonsulent Styrelsen for International Rekruttering og Integration Ære er svært at forklare. Det er de bare. Det er noget, man har og den skal man passe
Læs mereUddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen
Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning
Læs mereStof og kærester efter behandling:
Stof og kærester efter behandling: Rusmiddelerfarne unge kvinders kærestefortællinger Udfordrende relationer og identiteter hos unge efter behandling En kvalitativ undersøgelse, som empirisk tager udgangspunkt
Læs mereDit (arbejds-) liv som senior
Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereHvordan går det brugerne, når de har forladt os?
Hvordan går det brugerne, når de har forladt os? En Forløbsundersøgelse, hvor vi følger brugerne i 3 år efter et ophold på en Blå Kors enhed Henrik Støvring, Lone Bang-Møller, Jes Jessen og Sven Madsen
Læs mereAmbulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA.
Ambulant Minnnesotabehandling Medlem af Dansk Minnesotaforening samt DCAA. Hvorfor har ingen fortalt mig det før? Sådan vil du måske også reagere, når du er startet på behandlingen hos FONTANA. Når du
Læs mereEfter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde
Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar
Læs mereHvad gør alkohol for dig?
Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv
Læs mere21. Bruger sporadisk sproget (nonverbalt og verbalt)
DAGPLEJE OG VUGGESTUE 1. Viser en tryg tilknytning til primær omsorgsgiver 2. Har en god og stabil omsorg fra (både forældre og ansatte) 13. Viser utryg tilknytning 14. Har sjældent og omsorg fra 15. Har
Læs mereTRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen
TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 8 Svarprocent: 87,% Antal besvarelser: 6 Søndervangsskolen SÅDAN BRUGES RAPPORTEN Modtagelse af rapport Rapporten indeholder resultater fra Trivsels og psykisk APV 8 i, der
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereAnalyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring
Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis
Læs mereFRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-
FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.- Bordtennis en svingdørsidræt? Næ nej, den egenforståelse kan vi godt gøre op med. Frafaldsanalysen viser, at 70% af de
Læs merevendepunkter uddannelse til peer
vendepunkter ❸ uddannelse til peer fokus på meningsfuld beskæftigelse VENDEPUNKTER 3: UDDANNELSE TIL PEER Vendepunkter 3 er et Peer to Peer kompetenceudviklingsforløb Kurset har til FORMÅL at opkvalificere
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereBAGGRUNDSVIDEN. Kilde:
BAGGRUNDSVIDEN Hvad er mobning? Mobning er et forsøg på at skade en anden person og udelukke denne person fra fællesskabet. For eksempel en bestemt elev i klassen. Mobning kan ske ved, at en bestemt person
Læs mereNye tal og vigtige forebyggelsesarenaer. Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU
Nye tal og vigtige forebyggelsesarenaer Pernille Bendtsen og Veronica Pisinger, Ungdomsprofilen Statens Institut for Folkesundhed, SDU Unge og alkohol Ungdomsårene Svært at gå gennem ungdomsårene uden
Læs mereEvaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,
Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereRegitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009
Regitze Siggaard, Partnerskabsansvarlig, Kræftens Bekæmpelse Marts 2009 At ændre livsstil er svært..men ikke umuligt Kompetancer Kost Ressourcer Rygning Anerkendelse Alkohol Meningsfuldhed Motion Livsmod
Læs mereDet siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besøg hos borgere i deres fritid
FOA Kampagne og Analyse 19. oktober 2011 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besøg hos borgere i deres fritid FOA har i perioden 22. august til 30. august 2011 gennemført en undersøgelse blandt FOA-medlemmer,
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer
Spørgeskemaundersøgelse blandt WG diagnosegruppens medlemmer Undersøgelsen er foretaget i vinteren 2009/10 som et uvidenskabeligt øjebliksbillede af, hvem diagnosegruppens medlemmer er. WG diagnosegruppen
Læs mere