Demant J. Alkohol som social markør & New culture of intoxicaton. Forslag til forandring af danske unges fortsatte våde alkoholkultur

Transkript

1 Alkohol som social markør & New culture of intoxicaton Forslag til forandring af danske unges fortsatte våde alkoholkultur SSP Samrådets Unge og Alkohol konference Nyborg Strand, Ph.D, Adjunkt Samfundsvejdenskabelige falkultet Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Demant J.

2 Temaer Beruselseskulturen Konstruktion af alkohol som en markør for det sociale Fokus på den psyko-a ktive virkning a f a lkoholen (stofferne) i kombina tion med den sociale betydning Den feminint dominerede legende drikning og den maskulint dominerede heroiske drikning Forebyggelse i de forskellige alderskategorier i ungdommen: Først og midt i teenageårene (7-9): Foræ ldrene: Tillid, regler og sociale netvæ rk. Midt og senteenageårene (9-ungdomsudda nnelserne) Ansva rliggørelsen for egen livsførelse Socia l ka pita l til begræ nsning a f overskridende drikning 2

3 Er da nske unge del a f en new culture of intoxica tion? 87 % af de årige ha r prøvet a t drikke mindst én gensta nd 70 % har prøvet at væ re fulde (Svagt faldende) Debuta lder for fuldska b er 14 å r lidt tidligere for drengene (svagt stigende) 44 % har binge-drukket (5 + genstande) mindst én gang i løbet af den sidste måned- herunder en hård kerne på 9 %, som har binge-drukket fire eller flere gange i den sidste måneds tid ESPAD: Stadig i top mht. at have prøvet bingedrikning i 9.kl DK s specielle kombination af våd og tør alkoholkultur en varig

4 Tre livsstile for 8-9-klasses unge De forsigtige: Ha r a ldrig væ ret fulde. Ha r ofte sma gt alkohol Mainstream: Fulde første gang nå r de er ca. 14. Gårtil fest en ga ng i mellem De e rfa rne : O pfa tte r sig selv som pa rty-fre a ks. De but som å rige. Megetdominerende i fokusgrupperne

5 Modenhed og alder er der tegn på mere modstand? Pige (9.klasse): Klassen blev ligesom delt op på den måde ( ) Der var festgruppen, som var sammen i skolen, og så var der de andre ( ) Det var sådan en konkurrence i fest og i druk. Den, der havde prøvet mest, den skulle råbe op ( ) Det var os, der fandt på tingene, kan man godt sige( ) Og nu er I også begyndt [henvendt til mainstream gruppen] Og det er nok fordi, I ikke har gået til fest så lang tid, som vi har ( ) at I synes, at de fester I har, det er mange ik. Fordi der måske er én hver anden uge, men når man går i byen hver weekend og tit to dage hver weekend, så synes jeg ikke, det er mange. Derfor synes jeg, det lyder sjovt ( ) Altså for mit vedkommende så er det nok, fordi jeg går så meget på X (et diskotek), så jeg synes, privatfester er sådan et lavere gear ( )

6 Udelukkelse stadig en mainstream kulturs dominans? Moderator: Drikker du, Mathias? Mathias: Næh. Ahmed: Han drikker rødvin og ryger Prince light. [alle undtagen Mathias griner] Mathias: Nej Ulrik: Han skal vågne op med en lille cognac [alle undtagen Mathias griner]

7 Heroisk og lejende drikkekultur: En tendens imod det legende og/ eller opløsning af det rene heroiske? Drenge og piger drikker sig fulde lige hyppigt Men, når piger og drenge drikker alkohol dvs. drikker sig fulde, drikker drengene flere genstande => flere drenge binge drukket end piger inden for den sidste måned En primæ rt feminint domineret legende drikning (mere sydeuropæ sik, seksualiseret) og en maskulint domineret heroisk drinking (mere nordisk, tør) Blandt de unge voksne og senteenagerne er der en tendens til at den legende drikning er dominerende fordi den heroiske drikning fastholder de unge mæ nd i et mere mandsdominerede (mindre sexualiseret) subjekt positioner. Dog stadig fuldskabsorienteret i begge former.

8 Forebyggelse blandt de yngste (7-8-9 kla sse) via foræ ldre Er det de unges skyld? Foræ ldrenes opdra gelsesform Spørgeskema undersøgelse med foræ ldre til 9.kla ssens unge Fokusgrupper med foræ ldre til unge i sidste del af folkeskolen 8

9 Accept af fuldskab Ca. 50 pct. af forældrene er enige eller overvejende enige i: Unge lærer kun græ nsen for, hvor meget alkohol de kan tåle ved at overskride den. (Forældre til 9.klasses unges holdninger til deres børns alkoholforbrug)

10 Alkohol er ufarligt og angsten for at sætte normative grænser Knud: Og det der med at kaste op, det sæ tter som regel også en naturlig grænse for morskaben. Så er man ikke så hooked på at skulle videre [ ] Lise: det er nok lidt den læ restreg, man håber på, at de får i virkeligheden, altså så primitiv tror jeg lidt, at jeg har det med det [ ] Pia : Så kender de græ nsen lidt, ka n ma n sige: Nogenlunde så da n her kan jeg tåle!. Så man ligesom får en fornemmelse af det, ik? Knud: Jo det tror jeg også. Altså, de skal nå til, hvor kroppen siger stop.

11 Virkningen a f regler Regler for antal genstande virker effektivt Regler for hjemkomsttidspunkter virker effektivt

12 Tillid Dema nt & Ravn i Unge rusmidler og sociale netvæ rk, Aa rhus Univsersitetsforla g] Hvorda n forstå r vi tillid Hvorda n virker tillid

13 Regler bliver modsæ tning til tillid Robert: Jeg tror det er vigtigt, at man ligesom selv signalerer sine holdninger over for børnene. Øh.. Fordi, jeg tror ikke at et forbud, det hjælper noget [..] Jeg tror, det er vigtig at børnene, de kan se altså du mener, det du siger. Og så kører en tillid omkring det, så de hele tiden føler at de kan kommer til én omkring det, og så snakker om det. Ikke at man bare siger: du får nogen på hovedet eller du får stuearrest

14 Sa mme holdning hos (de erfa rne) unge (8.kla sse): Kjerstin: Man drikker også i det hele taget meget mere, hvis man ikke må ( ) Lige så snart man får sat en grænse, så tæ nker man, Nej, det gider jeg ikke overholde, og så drikker man meget mere end hvis dine foræ ldre ikke siger noget. Så kan du også bedre selv styre det, så drikker man bare, som man har lyst. Birgitte: Jeg har ingen græ nser. Min mor siger ikke noget, og det er fordi, hun ha r tillid til mig.

15 Forældrenes bevidste naivitet Julie: Jeg spurgte engang om jeg måtte holde videoaften, og så havde de så ikke kunnet sove nede i sommerhuset og så kom hun [moren] så hjem om morgenen, [..] og der [sad vi] og drak øl til morgenmad Maja: Og så lå der én og sov Julie: Ja, Thomas han lå og sov inde i hundekurven [griner], og så blev jeg nødt til at holde hende ude i ga ngen og så kunne ma n ba re høre en ma sse klir, fordi så skulle de dér flasker væ k, men der havde hun opdaget det, tror jeg. Men hun sagde ikke noget til mig [ ] Moderator: Så man kan godt snakke med sine foræ ldre om det, eller? Julie: Hun er selvfølgelig også lidt dum, hvis hun tror på at det er videoaften!

16 Virker tillid? Tillid som væ rktøj virker Men tillid ia gtta ges ikke a f de unge som tillid De unge fortolker at forældrene ikke har meget indhold omkring hvad der er tillid omkring De unge agere strategisk på tilliden (tilidstigen) De ønsker ikke yderligere overvågning eller sanktioner Forældrene er omvendt bange for at fortælle hvad det er de ønsker at have tillid omkring Derfor bliver tillid oftere et gummistempel omkring egen styring af alkohol praksis blandt de unge Tillid ville kunne kombineres med mere indholdsrige aftaler 16

17 Balancegang mellem forbud og accept nødvendigheden af uformelle netvæ rk mellem foræ ldre [Dema nt & Sonne i Unge, Rusmiddler og Socia le netvæ rk] Regler fra den enkelte foræ ldre virker, men: Mindsker ikke drikkepresset hvis der stadig er mange unge der ikke har grænser Derfor: fokus på forældres sociale netværk og kollektive regler De unge er opmærksomme på forældrenes indbyrdes viden Formindsker forventninger til hvad der opfattes som rigtigt for en speciel alder (8.klasse) Kan mindske drikkepres på dem der ikke er med Fungerer som værktøjer for de unge som ønsker at sige fra

18 Forebyggelse blandt de æ ldre teenagere Om a nsva rliggørelsen over for egen livsførelse Ændringer: Nu drikker det store flertal som de tidligere erfarne Alkoholen er generelt accepteret Kontrolta b forstå s delvist på en ny må de Edgework: nydelsen I overskridelsen (kontrolleret tab af kontrol): Fx i ungdomsuddannelserne som det var hos de erfarne tidligere Eksperimenter med stoffer bliver mere almindelige 18

19 Alkoholens dobbelte betydning Det er ikke et drikkepræs. Det er et valg! Interviewer: Er der nogen ikke drikker til de priva tfester I kommer til? Na dja : Nej det ved jeg ikke [ser på Michelle, der ryste r sva gt på hovedet] Ka rina : Der er ikke nogen der er fuldt æ dru, nå r de går hjem Nadja: Hvis man først er til en privatfest, og man måske ikke lige har noget rigtig sprut med, så tilbyder folk altså nemt én noget vil du have en øl?, og vil du have lidt? Adam: Nej, det er jo ikke sådan, at hvis man ikke har taget noget med, så får man ikke noget [fni] [ ] Maria: Det kan man jo bare bestemme. Hvis man har bestemt sig hjemmefra, at man vil ikke drikke sig fuld, så kan man jo også bare gøre det. Men alligevel, jeg tror ikke på man kommer Nadja: Man kommer ikke derfra uden at have drukket lidt [ ] Adam: Så kan man lide så godt lade være med at møde op! Nadja: Ja. Alle de tilbyder en et eller andet, og så til sidst overgiver man sig

20 Hvorfor skulle de tage et valg om at drikke mindre: Social ansvarlighed over for det centrale sociale ritual festen og vennerne Felicia : Ma n ka n godt sidde til så da n en rigtig god fest, hvor der er rigtig mange, man kender og bare sidde og yes yes, for det er bare lykken. Britt: Ma n føler sig også lidt mere man føles sig også på en eller anden måde godt tilpas i selskabet.

21 Fra fakta til bekymringer De unge er ikke videre bekymrede om risiko De er til gengæld meget opmærksomme på de stemninger der er til festen og i gruppen. Fuldskab er en faktor som er både positiv og negativ for de unge De skal hjælpes til diskutere hvordan og hvornår de synes at de overskrider disse grænser. Og derigennem hjælpes til at få et sprog til at kunne sige fra og hjælpe venner med det samme En etisk orientering imod venner ikke et moralsk valg

22 Om a nsva rlighed over for hina nden Sebastian: [ ] men der var syv kilometer, eller sådan noget, og jeg syntes ikke han skulle ud og køre. Men så en af ha ns dumme venner fra ha ns kostskole va r så med, og så a rh, men skal vi ikke køre? Og så kiggede vi så da n lidt på hina nden og så pas nu godt på jer selv og kør forsigtigt, og. Så testede jeg lige hvor fuld ha n va r, og ha n er rimelig god til skuespil, tror jeg, men så lod vi ha m så køre. Ha n ha r så væ ret oppe ved diskoteket, parkeret sin Hi-ace, og gået forbi diskoteket op på det pizzeria ved siden af. Og så kommer han hjem, og så sidder vi bare dér: godt de kom tilbage. Der havde jeg det sådan lidt: nej, det kunne egentlig godt gå galt det her, der troede jeg også der havde jeg prøvet at stoppe ham, men så tjekkede jeg ham og jeg synes at han altså godt kunne køre. Altså han bor på et gods, og der er masser af vej man kan køre på, de kører på marker Rolf: G u må ha n da ej, ha n er seksten, ha n ha r ikke noget kørekort. Det er pisseligemegetom ma n kører godt bil

23 Social kapital [Dema nt & Jä rvinen Social capitala s norms a nd ressources, I: Addiction resea rch & the ory]. At drikke for de forkerte grunde Det skal altid væ re forbundet med noget socialt Kontrollen a f det ukontrollerede Sanktionering af den forkerte drikkestil Isæ r i midt teenagerne ser vi hvordan det er en ressource at drikke fuldskabsorienteret. Men forskellige sociale normer mellem de unge kan væ re med til at fastholde det kontrollerede, isæ r blandt de lidt æ ldre teenagere (9=> ). Et muligt væ rktøj igennem både midt og senteenagere 23

24 Aldersgrupper og forebyggelse Foræ ldrene (indhold i tillidsrelationerne) (tidligt) Foræ ldrene, skolen og netvæ rkerne (meget tidligt og fastholdt til min. 9.kl) Vennerne og stemningen: Ansvar for egen livsførelse (blandt de drikkende. Fra 9 kl.) Fra fa kta til bekymringer Social kapital og den kontrollerede tab af kontrol (blandt de drikkende. Fra 9.kl.) Anvendelse af de stæ rke gruppenormer som der allerede er 24

25 Tak for opmærksomheden Se også: Järvinen, M., Demant, J & Østergaard. J. Stoffer og Natteliv. Hans Reitzels forlag. Udkommer 18. November 2010