Heidi er danmarksmester og i gang med ny lager- og logistikuddannelse SAMMENLÆGNING PÅ VEJ. Januar 2010 Nr. 1

Transkript

1 Januar 2010 Nr. 1 Fagblad for Fagligt Fælles Forbund Aalborg. Afdelingskontor: Aalborg. Lokalkontorer: Støvring, Terndrup, Hals og Dronninglund Heidi er danmarksmester og i gang med ny lager- og logistikuddannelse SAMMENLÆGNING PÅ VEJ Hvis TIBs og 3Fs medlemmer siger ja, bliver 3F og TIB ét forbund. Se leder side 3 og artikler side 24 og 25.

2 3F Nyt Aalborg udgives af Fagligt Fælles Forbund Aalborg Ansvarshavende: Søren Elsberg AFDELINGSKONTOR: Søndergade 62, 9000 Aalborg Telefon: Fax: FORMAND: Søren Elsberg NÆSTFORMAND: Allan Busk A-kassen A-KASSELEDER: Anders Rasmussen ØKONOMIANSVARLIG: Palle Paetau 3F-GRUPPERNE Byggegruppen Formand: Reidar Kogstad Den grønne Gruppe Formand: Lars Mark Jensen Industrigruppen Formand: Benny Vinther Jensen Den Offentlige Gruppe Formand: Mariann Nielsen Privat Service Hotel & Restauration Formand: Inge Sørensen Transportgruppen Formand: Arne Nielsen 3F Aalborg på den store klinge 3F Aalborg har modtaget en cykel i præmie fra forbundet. Cyklen er 3F-rød og med logo. Den føres til dagligt af Bjarne Thiede, der er medarbejder i 3Fs arbejdsskadesekretariat, fordi han er den i afdelingen, der cykler mest. Cyklen er givet som præmie, fordi 3F Aalborg er den afdeling i Danmark, der har hentet flest penge hjem til medlemmerne. 67,4 mio. kr. blev det til i Det er mere, end hvad de medlemmer i afdelingen betaler i kontingent. Næstformand i Byggegruppen, Niels Chr. Rasmussen overrækker en julepose til Marie Kragelund på børneafdelingen. En stolt Bjarne Thiede med beviset på 3Fs Aalborgs indsats. Juleposer til børneafdelingen fra 3F Lige op til jul besøgte 3F Aalborgs næstformand Allan Busk og næstformand i 3Fs byggegruppe, Niels Chr. Rasmussen børneafdelingen på Aalborg Sygehus for at uddele 50 juleposer til børn, som er indlagt på børneafdelingen. Marie Kragelund, otte år, var en af de første børn, som fik en julepose fra 3F Aalborg overrakt af Niels Chr. Rasmussen. Afdelingssygeplejerske Fie Højer fortalte, at børnene ofte har et behandlingsforløb på omkring to år. Derfor er en julepose en kærkommen afveksling. -Vi får mange donationer til børneafdelingen, siger Fie Højer. Pengene går til aktiviteter for børnene under indlæggelsen, fordi børnene ofte er meget isolerede. Blandt andet koloni og hospitalsklovn er nogle af aktiviteterne. LOKALKONTORER: Gandrup Poul Smeds Vej Gandrup Dronninglund Stationsvej Dronninglund Terndrup Terndrup Center Terndrup Støvring Jernbanegade 26 Postbox Støvring Redigering, artikler og foto: blad-bureauet, Anders Foldager Tryk: Scanprint Åbningstider, 3F Aalborg samt lokalkontorerne, Dronninglund, Terndrup og Støvring Mandag Kl Tirsdag Kl Onsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl Åbningstider i Hals (Gandrup) Lokalkontoret i Gandrup har følgende åbningstider: Mandag, tirsdag, onsdag og fredag kl Torsdag Deadlines for 3F Nyt 2010 Stof fra medlemmerne skal indsendes 26. februar til bladet, der udkommer 31. marts 31. maj til bladet, der udkommer 26. juni juli til bladet, der udkommer 21. august september til bladet, der udkommer 9. oktober oktober til bladet, der udkommer 27. november F Aalborg

3 Sammenlægning med fremtid Hovedbestyrelserne i 3F og TIB, Fagforbundet Træ-Industri-Byg, har på deres møder i december besluttet, at de to forbund igangsætter en proces med det formål at få sammenlagt de to stærke fagforbund snarest mulig. TIB var sammen med KAD og SID i 2004 tæt ved at blive en del af 3F. TIB valgte den gang at stå udenfor den sammenlægning, der ledte til etableringen af 3F, Fagligt Fælles Forbund. Siden 2004 er behovet for stærk faglig organisering ikke mindst på byggeområdet - forstærket. De to forbund har gennem de seneste år været i løbende dialog for at sikre medlemmernes vilkår bedst muligt. TIBs forbundsformand, Johnny Skovengaard, siger at TIB har et stærkt ønske om at sikre sine medlemmer den bedste faglige styrke, og tror på, at en sammenlægning med 3F er løsningen på arbejdsmarkedets store udfordringer. Men først skal de delegerede høres på en ekstraordinær kongres, og der kommer senere en urafstemning blandt TIBs medlemmer. 3F Aalborg Her og nu Forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen, 3F, siger: - Med vore to forbunds beslutninger, har vi skabt et stærkt og godt fundament, for vore bestræbelser for at bygge en fælles stærk faglig og politisk fremtid sammen. Begge organisationer igangsætter nu en række initiativer, således sammenlægningen kan blive en realitet og gennemføres endeligt ved en urafstemning i TIB og i forbindelse med 3Fs ordinære kongres i september 2010 i Aalborg. Lokalt i Aalborg har vi altid haft et godt samarbejde med TIB. I Byggefagenes Samvirke har vi et løbende samarbejde mellem 3F Aalborg og TIB Nordjylland som byggefagsfagforeninger. Et arbejde, som vi tager meget alvorligt, for det gælder sikkerheden og arbejdsmiljøet for både 3Fs og TIBs medlemmer på byggepladserne. Det samme gælder Malernes Fagforening, Dansk El Forbund Nordjylland og Metal. Søren Elsberg afdelingsformand I LO Aalborg har vi også et tæt samarbejde med TIB Nordjylland, så samarbejde er ikke fremmed for os. Men ét forbund er alligevel bedre, for her vil vi have den tætte dialog dagligt. Både på byggepladserne og i Industrien, hvor TIB har mange og store arbejdspladser blandt andet indenfor møbelindustri, døre- og vinduesindustri og andre specielle trævareindustrier. Vi glæder os til samarbejdet, for holdningsmæssigt er vi meget ens. 3F Aalborg er både et byggearbejderforbund og et industriarbejderforbund og har også offentligt ansatte. Vi er sikre på, at TIBs medlemmer vil føle sig godt til rette i vores fagforening. Hvordan TIB Nordjyllands medlemmer skal fordeles blandt 3F-afdelingerne vil senere forhandlinger vise, men vi føler, at vi i en god dialog nok skal finde en fornuftig løsning. 3F Aalborgs byggegruppe og industrigruppe ser frem til én fagforening. Læs artiklen side 24. Historien om TIB og 3F. Læs artiklen side 25 3F Aalborg 3

4 Generalforsamling 3F Aalborg Når du kontakter 3F Aalborg Du er altid velkommen til at henvende dig i 3F Aalborg, men for at gøre det lettere for dig selv, så henvend dig direkte i din egen gruppe. 3F Aalborg er delt op i seks grupper: Hvis du arbejder indenfor stat, region og kommune, kontakt Den Offentlige Gruppe. Arbejder du i bygge- og anlægsbranchen, kontakt Byggegruppen. Arbejder du i den private servicebranche, kontakt Privat Service, Hotel og Restauration. Arbejder du i industriområdet og Posten, kontakt Industrigruppen. Arbejder du indenfor gartneri, land- og skovbrug, kontakt Den Grønne Gruppe. Arbejder du i transportsektoren eller på lager- og havn, kontakt Transportgruppen. Se valgte og ansatte side 31 GENERALFORSAMLING 3F Aalborg afdeling holder generalforsamling Mandag 8. marts 2010 Aalborg Kongres & Kulturcenter Dørene åbnes kl Af hensyn til forplejning bedes du tilmelde dig generalforsamlingen senest 1. marts 2010 på telefon PROGRAM: : Ankomst og kontrol af medlemskab : Spisning 18.00: Generalforsamlingen åbner. Dagsorden: 1) Velkomst 2) Valg af 2 dirigenter 3) Godkendelse af forretningsorden 4) Valg af stemmeudvalg 5) Beretning 6) Regnskab 7) Indkomne forslag: a) Vedtægtsændringer b) Øvrige forslag 8) Valg af formand Indstilling fra grupperne om valg til afdelingsbestyrelsen 9) Salg af Søndergade/køb af nyt kontorhus 10) Valg af revisor 11) Valg af en bilagskontrollant 12) Valg af en bilagskontrollantsuppleant 13) Valg af en fanebærer 14) Valg af en fanebærersuppleant Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indgives skriftligt i afdelingen senest 10 dage før generalforsamlingen. Husk LO pluskort skal bruges ved indgangen. På afdelingens vegne, Søren Elsberg/Allan Busk 4 3F Aalborg

5 3F Aalborg gik til valg Allan Busk valg til regionen. Gert Jensen valgt i Rebild. Morten Lem valgt i Rebild Ole Andersen valgt i Brønderslev. Ole Bruun valgt i Brønderslev. Poul Erik Lyngdorf valgt i Aalborg. 3F Aalborgs kandidater til kommunalvalget er nu i arbejdstøjet i regionsråd og byråd 3F Aalborg havde opstillet 12 kandidater til det nye regionsråd og byråd i Aalborg, Brønderslev og Rebild. Seks af de opstillede blev valgt. Her er, hvad der kom ud af de efterfølgende konstitueringsforhandlinger for de 3F-opstillede. Allan Busk, næstformand i 3F Aalborg, var opstillet til Regionsrådet for socialdemokraterne. Allan fik et flot personligt stemmetal, faktisk tredieflest stemmer blandt socialdemokraterne, og det giver ham en formandspost for Internationalt samarbejde. i Region Nordjyllands regionsråd sidder nu tre 3Fere; Allan Busk, Vagn Olesen, Falckredder og Jørgen Rørbæk Henriksen, Falckredder. Socialdemokraterne beholdt magten med Ulla Astman som regionsrådsformand. Rebild Kommune I Rebild Kommune valgtes indsatsleder Gert Jensen og murersvend Morten Lem til det nye byråd. Gert Jensen fik plads i Sundhedsudvalget, og Morten Lem Arbejdsmarkedsudvalget og en bestyrelsespost i Reno Nord. Der blev lidt af en valggyser i Rebild. Først fik socialdemokraterne borgmesterposten, så gik den over til landsbylisten for til sidst at havne hos Venstre igen. Men nu er der tale om en bred konstituering, hvor socialdemokraterne har stor indflydelse. Brønderslev Kommune Socialdemokraterne i Brønderslev fik tippet Venstre-borgmesteren af stolen. Ny borgmester er Lene Hansen, MF og iøvrigt tidligere borgmester i Brønderslev. 3Ferne Ole Bruun, socialdemokraterne og Ole Andersen, SF blev begge valgt ind i det nye byråd. Ole Andersen kommer ind i Miljø- og teknikudvalget, Beskæftigelsesudvalget samt Børne- og ungeudvalget. Ole Bruun kommer ind i Miljø- og teknikudvalget, Socialudvalget og får en bestyrelsespost i affaldsselskabet Vendsyssel, AVV. Aalborg Kommune Poul Erik Lyngdorf fik også et flot valg i Aalborg. Poul Erik får sæde i beskæftigelsesudvalget, Børn- og ungeudvalget, repræsentantskabet i Aalborg Lufthavn, bestyrelsespost i Aalborg Havn A/S samt i Reno Nord. Desuden er Poul Erik Lyngdorf af 3F Aalborg indstillet til det lokale beskæftigelsesråd, LBR. Også i Aalborg bevarede socialdemokraterne magtten med Henning G. Jensen som borgmester med stor hjælp fra SF, der takkede nej til de borgerliges tilbud om en borgmesterpost. Ikke alle blev valgt Trods en ihærdig indsats i valgkampen opnåede Mariann Nielsen, Lene Jacobsen, Otto Ziegler, Svend Pedersen, Torben Hillebrandt og Allan Caspersen ikke valg til region og byråd. Der manglede lige de sidste stemmer. 3F Aalborg 5

6 25 år i kollegernes tjene 8. februar er en mærkedag for Claus Raun. Da har han 25 års jubilæum som tillidsrepræsentant på Gandrup Teglværk A/S. Claus Raun er ellers ikke meget for at blive omtalt i 3F NYT Aalborg. Han har det bedst med at passe sit job på teglværket og samtidig være tillidsrepræsentant for kollegerne. Men forelagt den påstand, at nye tillidsrepræsentanter har godt af at se, at det faglige arbejde kan strække sig over mange år, accepterer Claus at fortælle om sin hverdag. Claus startede på Gandrup Teglværk for 27 år siden som nattevagt. Han havde altid haft interesse for ovnene, hvor murstenene brændes, så det blev her, han fik sit daglige virke. I dag udfører Claus kvalitetskontrol af råvarer og færdigvarekontrol af murstenene på teglværkets laboratorium. Der udfærdiges rapporter, og det sker i samarbejde med Teknologisk Institut i Århus som uvildig instans. Det gælder om, at mursten skal være målfaste og have den optimale trykstyrke samt have et ensartet udseende, når de forlader teglværket. Claus har stadig opsyn med ovnene på dagvagten, og på den måde får han en afvekslende hverdag. For øjeblikket er produktionen lukket ned, og de fleste af Claus 3F-kolleger er hjemsendt på grund af den lave aktivitet i byggeriet, men alle kommer ind igen, siger Claus. Efter to års ansættelse blev Claus valgt som tillidsrepræsentant på Gandrup Teglværk. Strejke i 14 dage -Vi var langt bagud i løn. Det var kollegerne utilfredse med, og det blev min første opgave som tillidsrepræsentant. Det indebar en strejke på 14 dage. Det var hårdt at komme igennem, men vi fik lavet en løsning. Jeg har faktisk været tillidsrepræsentant siden, og har ingen planer om at stoppe her og nu. -Claus er ikke den, der møder op i Industrigruppen til møder, siger gruppeformand Benny Vinther. Han klarer tingene selv med virksomheden og kollegerne. Til gengæld gør han det godt. Alle er organiserede, der er fornuftig løn på virksomheden, og han har bla. været med til at etablere uddannelse for kollegerne. -Ja, det er rigtigt, at jeg ikke kommer til møder i Industrigruppen. Det er så heldigt, at jeg kan sætte mig ind i faglige problemstillinger ved hjælp af internettet, hvor jeg kan hente svar på mange faglige spørgsmål indenfor industrigruppen. -Jeg har den holdning, at virksomheden og mine kolleger har en fælles interesse i at få tingene til at køre fornuftigt. Uden virksomhed var der ingen medarbejdere, så vi skal altså finde en løsning på vores problemer. Overenskomsten har efterhånden fået karakter af en rammeaftale. Jeg mener at den bedst tilpasses direkte på arbejdspladsen. -Jeg er bevidst om, at så mange år på posten nemt kan give en form for "indspisthed". Men også at det giver nogle fordele. Man kan næsten føle, om det er i dag man skal bringe et givet emne på banen. Et flerårigt samarbejde gør at man kender hinandens synspunkter. Så er kunsten bare at få enderne til at nå sammen, og det lykkes som regel. Undersøger sagerne -Jeg må tilstå, at de eneste faglige kurser, jeg har, er G1 og G2 for 25 år siden. Men man kan godt holde sig orienteret alligevel. Det har noget med ens holdning at gøre, og min holdning er, at man skal være forberedt, undersøge sagerne og få tingene forhandlet ordentligt på plads. Samtidig skal man 6 3F Aalborg

7 Pension Pension behøver ikke være svært ste være troværdig og overholde de aftaler, man har indgået, siger Claus. -Der er mange ting at holde styr på under en lavkonjunktur. Der kan være fare for nedgang i lønnen. Der er truslen om østarbejdskraft med efterfølgende løntrykkeri, og nogle arbejdsgivere tror, at de bare kan ansætte folk med løntilskud. Sammen med den lave beskæftigelse, er disse problemstillinger de vigtigste lige nu. Men der er selvfølgelig også lyspunkter under en lavkunjunktur. Her på virksomheden bruger man blandt andet den lave aktivitet til at udvikle nye typer af mursten, så vi står bedre rustet, når behovet igen er der i byggebranchen. I øvrigt arbejder virksomheden til stadighed med at nedbringe forbruget af energi i produktionen. Det synes jeg er fint. Vi siger til lykke til Claus med de 25 år som tillidsrepræsentant. Pensionsinfo.dk er en god hjælp til dig, der gerne vil have et nemt overblik over din pension uden at skulle finde gamle breve frem eller klikke rundt mellem forskellige hjemmesider. Depot, opsparing, forsikringsdækning, livsvarig alderspension pension er et komplekst område. Men der findes en genvej til at blive klogere på din pension; nemlig hjemmesiden På PensionsInfo.dk kan du få et samlet overblik over, hvor du har dine pensionsopsparinger, hvor meget du har sparet op, dine forsikringer og hvad du kan forvente at få, når du skal på pension både fra pensionsselskaber og det offentlige. På kan du: Se din opsparing - hvor meget du får udbetalt, når du skal på pension Se hvor meget det koster på din opsparing, hvis du går på efterløn Hente en samlet rapport over dine pensionsforhold Beregne dine offentlige pensioner Se, hvad dine arvinger får, hvis du dør, inden du går på pension Se, hvordan er du forsikret, hvis du mister din erhvervsevne, bliver alvorligt syg eller hvis du dør. Du logger dig på pensionsinfo med din adgangskode til netbank eller digital signatur. Vidste du, at Når du forlader arbejdsmarkedet, vil du få pension fra: Lovbaseret pension - her er de pensioner som du har via lovgivningen, for eksempel folkepension, offentlig førtidspension, ATP, SP og LD. Arbejdsmarkedspension her er de pensionsaftaler, som du har igennem dit arbejde. Det kaldes arbejdsmarkedspensioner og firmapensioner. Private pensionsaftaler her er de pensioner, som du selv har oprettet og indbetaler til - for eksempel i dit pengeinstitut eller ekstrapension i Industriens Pension. Læs mere om det danske pensionssystem og se, hvad du har til pensionen ved at klikke forbi Om PensionsInfo.dk PensionsInfo.dk blev oprettet i Industriens Pension, PensionDanmark, ATP og PFA stod bag den første udgave af pensionsinfo. I dag omfatter siden næsten alle pensionsselskaber, pengeinstitutter, ATP og offentlige pensioner. Formålet med siden er at give borgerne en nem og sikker adgang til en samlet pensionsoversigt. Tak fra Eddie Christensen Jeg vil gerne sige tusind tak for al opmærksomhed, gaver og taler ved min afskedsreception i 3F Aalborg. Venlig hilsen Eddie Christensen 3F Aalborg 7

8 Spar omkostninger få større pensionsopsparing Skifter du job flere gange i løbet af dit arbejdsliv, kan det betyde, at du har pension i flere selskaber. Samler du din pension et sted, sparer du udgifter til administration og får et bedre overblik over din pension. - Har du flere pensionsopsparinger, er det ofte, fordi du gennem dine tidligere jobs har indbetalt til forskellige ordninger. Det er en god ide at flytte dine opsparinger til det pensionsselskab, hvor du nu indbetaler. Så kan du spare udgifter til administration og i stedet få din opsparing til at vokse, siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension. Hvis du sparer kr. på omkostninger om året og er 25 år, giver det kr. ekstra i pension og er 35 år, giver det kr. ekstra i pension og er 45 år, giver det kr. ekstra i pension og er 55 år, giver det kr. ekstra i pension Præcist hvor meget det bliver til, afhænger af din alder, hvornår du går på pension, hvor stort selskabets afkastet bliver, og hvor meget du betaler for administration af din opsparing i andre selskaber. Spar betaling for forsikringsdækninger flere steder - undgå dobbeltdækning Udover at du kan spare på administration, undgår du også dobbeltforsikring og betaling, hvis du samler din pension. - I mange ordninger fortsætter forsikringerne, selvom indbetalingerne er stoppet og så betaler man måske for en forsikring, som man også har gennem sin nye ordning. På den måde er man dobbeltforsikret og betaler for forsikringerne to steder. Det er selvfølgelig et temperamentsspørgsmål, hvor godt forsikret man vil være, men ofte vil én forsikring være nok, tilføjer Joan Alsing. Kig efter afkast og omkostninger - Inden du flytter din pensionsopsparing, er det vigtigt, at du finder ud af, hvor det bedst kan betale sig at samle den. Tjek derfor, hvad du betaler i omkostninger, og hvad du får i rente, siger Joan Alsing Industriens Pension er et af de billigste pensionsselskaber og er blandt de bedste til at investere pensionspengene. Siden starten i 1993 har Industriens Pension opnået et afkast på 8,1 % i gennemsnit om året. Det er der kun få andre selskaber, som har. Se mere på industrienspension.dk/sammenlign. Sådan gør du Vil du flytte din pension fra et andet selskab til det selskab, hvor du hører hjemme, skal du gøre følgende: Du kan se, hvor du har pensionsopsparinger på Vi tager ikke gebyr for overførsler. Vil du flytte en arbejdsmarkedspension til Industriens Pension, er det et krav, at både den gamle og den nye pensionsordning er obligatoriske. Det vil sige, at du i begge selskaber har både ret og pligt til at være medlem. Har du en frivillig ratepension, som du også gerne vil flytte til Industriens Pension, kan du flytte den til det, som vi kalder ekstrapension. Læs mere om ekstrapension på industrienspension.dk/ekstrapension. Derfor skal du samle din pension Du sparer udgifter til administration Du undgår dobbeltforsikring Du får et bedre overblik over din pension Fem gode råd til dig, som overvejer at samle din pension Det er altid godt at spare på udgifter til administration. Og der findes faktisk administrationsudgifter, som du kan undgå. Har du pensionsopsparing i flere selskaber, kan du samle dine opsparinger i et selskab, så skal du kun betale for administration et sted. Du har ofte flere pensionsopsparinger, fordi du gennem dine jobs har været tilknyttet forskellige pensionsselskaber. Fem gode råd, hvis du vil samle din pension: 1) Besøg pensionsinfo.dk Sitet giver dig et overblik over, hvor du har pensionsopsparinger stående. 2) Tjek dine omkostninger Se, hvad du betaler i omkostninger enten på indu- strienspension.dk/sam- menlign eller på selskabernes hjemmeside. 3) Undgå dobbeltforsikring Undersøg, om du stadig er dækket af forsikringer i det selskab, som du vil flytte fra. Måske har du samme forsikringer gennem din nuværende ordning. Hvis du samler din pension, så undgår du, at du har to forsikringer, som dækker det samme. 4) Kig på afkast Det er altid bedst at være i et selskab, som er god til at investere pengene. Se selskabernes afkast på industrienspension.dk/sammenlign. 5) Tjek kursværn Nogle selskaber har pga. finanskrisen kursværn. Det betyder, at du ikke får hele din opsparing med, hvis du flytter fra selskabet. 8 3F Aalborg

9 Uddannelse Heidi fik læreplads på Lagerhotellet Heidi Pedersen i hjemmevante omgivelser på Lagerhotellet. Danske Fragtmænds terminal i Aalborg og det tilhørende lagerhotel er en arbejdsplads, hvor man gerne uddanner til lager- og logistikuddannelsen. Heidi Reinsholm Pedersen fik kendskab til lagerog logistikuddannelsen ved et tilfælde. Hun sendte en ansøgning om uddannelse til terminalchefen, blev indkaldt til samtale, hvor man snakkede om uddannelsen og fik en læreplads. Det gik godt, for hun blev også danmarksmester i teori blandt 100 andre på uddannelsen. -Jeg har haft en afvekslende uddannelse både på Fragtmandscentralen og på lagerhotellet, fortæller Heidi Pedersen. -Der har været skoleperioder og praktik her på arbejdspladsen, og det har givet en god vekselvirkning mellem teori og praksis i de tre år, uddannelsen varede. I gang med ny uddannelse -Nu er jeg i gang med at tage en overbygning til lagerog logistikuddannelsen. Overbygningen hedder Trin 3, og skal give mig kendskab til den daglige ledelse på et lagerhotel. Jeg er færdig om et år, og jeg synes det går fint. Der vil altid være brug for transport og lagerhoteller, så jeg synes, det er en uddannelse med fremtid i. -Derfor kan jeg også med god samvittighed anbefale lager- og logistikuddannelsen til andre, som har lyst til uddannelse. Lagerhotellet i Aalborg Øst med 18 medarbejdere er for virksomheder, der ikke selv har lagerplads nok i virksomheden eller som slet ingen lagerplads har. De kan så købe sig plads på lagerhotellet. Ivan Kragh er lagerchef på lagerhotellet, og han føler, det er vigtigt, at medarbejderne tager uddannelse: Vi har en blanding af både ufaglærte og faglærte medarbejdere og har også haft voksenlærlinge. Det er fint, at Heidi har ambitioner om at lære mere og tager uddannelsen som lagerdisponent. Det viser, at Heidi har engagement, og det har enhver virksomhed brug for. Stor aldersspredning På Heidis hold under uddannelsen på AMU Nordjylland var aldersspredningen stor; fra 18 år til elever sidst i 50 erne. Sidstnævnte tog uddannelsen på merit. -Det synes jeg er genialt, for de ældre har et stort erfaringsgrundlag, som kommer os unge til gode. Vi kan så at sige høste en masse erfaring på forholdsvis kort tid. Så aldersspredningen har ikke været en hæmsko for mig. Der var god undervisning, men en del var ordblinde. Jeg hjalp f.eks. nogle i engelskundervisningen. Det gav også mig et løft. Heidi havde selv 9. klasses skolegang og højere handelseksamen, samt en periode i postvæsenet med som baggrund. Danmarksmester Heidi Pedersen Heidi Pedersen med sin chef, Ivan Kragh. Heidis chef, Ivan Kragh nævner også, at Heidi er danmarksmester i teori inden for lager- og logistikuddannelsen. Så hun har faktisk gjort Danske Fragtmænd, Aalborg stor ære, mener chefen. -Det er rigtigt, siger Heidi: -Jeg var med til DM for lagerog logistiklærlinge på Odense tekniske skole. Vi skulle svare på 50 forskellige spørgsmål inden for uddannelsen. Det gav mig en førsteplads. 2. pladsen gik også til en pige. Der var også praktiske prøver, f.eks. manøvrering af langgods, manøvrering på forhindringsbane, plukke og afslutte en ordre i lagerstyringssystemet Navision og læsse en container korrekt som nogle af DM-opgaverne. Der deltog 100 elever i DM, så Heidis førsteplads som danmarksmester må være velfortjent. 3F Aalborg 9

10 Transportgruppen og opsøgende sekretariat i kampagne Minibuschauffører kører Elever til institutioner og skoler bliver ofte transporteret af minibusser. Vognmændene, der ejer minibusserne har typisk budt ind på transporten ved en licitation. Desværre er konkurrencen så hård, at vognmændene underbyder hinanden. Politikerne ved ikke nok om, hvordan arbejdsvilkårene er og ser ensidigt på prisen, når der skal vælges vognmand. Taberne bliver chaufførerne, der typisk har en timeløn mellem 100 og 135 kr. i timen. Men hvad med pension og søgnehelligdagsbetaling og lange arbejdstider? Det er baggrunden for at 3F-regionen i Nordjylland i december indledte en kampagne, hvor man kontrollerede minibusserne på udvalgte institutioner, efter at minibussserne havde afleveret eleverne. Kampagnen har givet et indblik i dårlige arbejdsforhold og dårlige lønninger. 3F NYT Aalborg fulgte med en morgen i december. Uffe Rasmussen taler med en af de andre grupper under aktionen. Kampagnen i Aalborg omfattede institutioner i Hammer Bakker, institutioner i Aalborg og Medicinerhuset i Aalborg samt Sygehus Nord. Transportgruppens faglige medarbejdere, Opsøgende sekretariat og medlemmer af transportgruppens bestyrelse, som deltog frivilligt, gennemførte kontrolbesøgene over to dage i december måned. -Når vi møder en minibus, der afleverer elever på en insitution eller patienter på et sygehus, kontrollerer vi vognmandens navn, registreringsnummer på bilen, om der er tale om fast kørsel, siger Torben Jensen, leder af Opsøgende Sekretariat i 3F Aalborg. -Vi tager en snak med chaufføren, efter at passagererne er afleveret. Vi ønsker ikke at skabe hindringer for dem. -Indtil nu har vi kunnet konstatere, at der er meget dårlige arbejdsforhold for chaufførerne. Det kunne vi konstatere, da vejret viste sig fra den grumme vinterside. Chaufførerne var forsinkede og stressede på grund af isglatte veje. 3F NYT Aalborg var med Torben Jensen på Aalborgskolen, hvor mange elever bliver transporteret til. Nogle med kørestole, som først skal ud af bilerne. Der er tasker og kufferter, der skal bæres. Det er et hårdt job at være chauffør på minibussen, der er startet tidligt om morgenen, og slutter sent, for eleverne skal også hentes igen og transporteres hjem. Så er det afsted på kampagne. 117,50 kr. i timen Vi møder chauffører, der tjener 135 kr. i timen. Men også en chauffør, der har 117,50 kr. i timen. Han kører for en vognmand, der har»vundet«opgaven for en timepris af 235 kr. -Det er helt ude i hampen at køre for den pris, siger Torben Jensen. -Vi ved, at en chaufføromkostning ligger på omkring kr. i timen, når man indregner de sociale omkostninger som pension, søgnehelligdagsbetaling, feriepenge, barns 1. sygedag og meget andet, som er beskrevet i overenskomsten. Det bliver umuligt at finde de penge i en timeløn på 117,50 kr. i timen. -Nogle af minibusselskaberne har overenskomst, fortæller Torben Jensen. -I udbudsmaterialet på 311 sider fra NT (Nordjyllands Trafikselskab), står der nogle få linier om, at entreprenøren (Vognmanden, red.) er forpligtet til at følge den gældende bestemmelse om lønog arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågælende kollektive overenskomster. Der står også, at entreprenøren har ansvar for at overholde bestemmelserne i arbejdsmiljølovgivningen. -Når man ser, hvor omfattende de tekniske betingelser for udbuddet er, så kan man undre sig over at de, der skal bringe arbejdet til udførelse, nemlig chaufføren, ikke nævnes større opmærksomhed end disse få linier. Vi skal være med Det får os i 3F til at tænke på, om ikke vi skulle kræve, at de faglige organisationer skal være med ved udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Det er typisk embedsmandsarbejde, der skal sikre en billig pris for en region eller en kommune. Når tilbuddene kommer ind, er det så politikerne, der skal tage stilling til, hvem der skal have opgaven. De har som regel intet kendskab til arbejdsvilkårene for chaufførerne. De kigger kun på prisen. Er den i orden, får vognmanden opgaven. 3F Aalborg ser anderledes på denne måde at prissætte opgaverne på. Vi vil alle gerne have vores varer og ydelser billigst muligt, men det må 10 3F Aalborg

11 ikke for lønnens skyld En bil tjekkes ved Aalborgskolen. ikke gå udover arbejdsmiljøet. Hverken regionen eller kommunens borgere kan være tjent med, at chauffører skal nedslides på grund af dårligt arbejdsmiljø, fordi vi skal slippe 5 kr. billigere i skat. Men opgaven bliver svær, siger Torben Jensen: -Minibuschaufførerne er ofte personer på deltid. Ikke alle er organiserede. Pensionister kigger også efter området, for her er en mulighed for at supplere folkepensionen. Det er et skråplan at komme ind på, for som pensionist har du ikke samme behov for pengene som dem, der skal leve af at være chauffør. Men det er alle tiders forretning for vognmanden, der kan få sin arbejdskraft, når han har behov for det. Rådmand i arbejde -Jeg er da glad for, at Aalborgs socialdemokratiske rådmand for Sundhed og bæredygtig udvikling, Thomas Kastrup-Larsen har sagt, at hvis vognmændene ikke overholder overenskomsterne, så må vi have en samtale med ham. -Det kunne se ud som om, at der skal føres en del rådmands- og vognmandssamtaler i den kommende tid, siger Torben Jensen. Chauffører vil ikke finde sig i unfair konkurrence Grundstenen til indsatsen for at få overenskomst med vognmænd, der udfører kørsel for NT i såkaldte Gulpladebiler og/eller Minibusser, skyldes et meget intensivt arbejde af Taxichaufførernes Faglige Klub. De fandt det ikke rimeligt, at de skulle udsættes for unfair konkurrence fra uorganiserede vognmænd. Transportgruppen 3F Aalborg iværksatte så en større undersøgelse omkring de faktiske forhold og fik herunder en henvendelse fra Aalborg Taxa, der i samarbejde med deres organisation samt et antal taxivognmænd i Nordjylland inviterede rådmand Thomas Kastrup Larsen, Marianne Geller fra Venstre, Knud Kristensen fra det Konservative Folkeparti og formanden for Transportgruppen 3F Aalborg, Arne Nielsen, til at komme med et indlæg på en konference afholdt i Aalborg Kongres- & Kulturcenter i november måned Jeg redegjorde her for de faktiske forhold, siger Arne Nielsen, og han oplyste omkring de unfair vilkår, man kunne give et bud efter. Arne Nielsen, gruppeformand i Transportgruppen, 3F Aalborg: - Taxichaufførernes Faglige Klub har været meget aktive. Region, forbund og klub gik i samarbejde Arne anmodede herefter Mads Østergaard fra 3F s Regionskontor om at foranledige afholdt et møde mellem de transportansvarlige fra Region Nord, Forbundet samt Taxachaufførernes Faglige Klub. På dette møde lagde man så en plan om, hvordan man ville gribe sagen an. I den mellemliggende periode kommer udbudsmaterialet så på gaden, og vi kan se, at vor indsats har nyttet. Vi går i gang med selve opgaven som aftalt, og frem for at lægge ud med trusler om konflikt valgte vi at tilskrive de vognmænd - der i dag udfører kørsel for NT - der ikke har en overenskomst, om at indgå en overenskomst med de respektive 3F-afdelinger. -Vi oplyste dem om lønniveauet. Vi oplyste om uddannelseskravene. Vi oplyste, at vi vil være dem behjælpelige med at opfylde uddannelseskravene, ligesom vi oplyste, hvad der fremgik af krav til overenskomst i 13. udbud, og at vi ville orientere NT om, hvilke vognmænd vi havde tilskrevet. Alt det her for, at der forud for afgivelse af tilbuddene, skulle være så lidt som muligt, der kom bag på dem, der måtte byde på opgaven. fortsættes næste side 3F Aalborg 11

12 fortsat fra forrige side Jeg synes dermed, at vi har udvist den fairness, vi har anmodet vognmændene om, og har selvfølgelig en forventning om et positivt tilsagn. Glade for politikertilsagn Vi er glade for de tilsagn vi under forløbet - har fået fra rådmand Thomas Kastrup Larsen, omkring overenskomsten, og senest her fra NT. (Marianne Geller gav jo vognmændene og chaufførerne et tilsagn om at støtte deres krav på mødet i Aalborg Kongres og Kultur Center). Så nu er der hvad jeg vil kalde bred politisk opbakning - til at sikre, at der ikke konkurreres på ulige vilkår. Det får i hvert fald mig til at sove bedre om natten. Chauffører skal aflønnes efter den kollektive overenskomst Tilbage står så arbejdet med at få det overenskomstdækket, og det er så det arbejde der er blevet iværksat nu. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg under ingen omstændigheder vil acceptere, at der ikke aflønnes efter pågældende kollektive overenskomst. Vi står sammen med de organiserede vognmænd om ikke at tillade unfair konkurrence. Jeg har samtidig en forventning om, at chaufførerne naturligvis efterfølgende bliver medlem hvis ikke allerede de er det af den organisation der kæmper for deres løn- og arbejdsvilkår. At være chauffør er et arbejde, som vi ikke ønsker andre skal ødelægge fordi de har som hobby at køre bil, eller har en god ven, der er vognmand, slutter Arne Nielsen. Løft foden fra spe City Trafik A/S i Aalborg sparer liter dieselolie årligt. Ledelsen og medarbejdere har indgået en aftale, hvor medarbejderne får 50 procent af besparelsen ved at køre miljørigtigt. Det kan kun lade sig gøre, fordi arbejdsmiljøet samtidig er i top. City Trafik i Aalborg kører bybusdrift med 180 chauffører og 60 busser. -Vi har stor fokus på brændstof for at lave besparelser og medvirke til et renere klima i byen, siger Heine Guldhammer Nielsen, driftschef. -En af måderne er aftalen med chauffører og mekanikere om at spare på olien. Penge til medarbejderne -Vi får 50% af besparelsen ved energirigtig kørsel, siger tillidsrepræsentant Lars Gaardbo. Da de første udbetalinger kom, kunne kollegerne se, at det var en god ide. I gennemsnit er det omkring kr. i kvartalet, der går til medarbejderne samlet. Men det er det dobbelte, vi sparer. Vi sparer cirka 3,5-4% på denne måde, siger driftschef Heine Guldhammer Nielsen. Vi har sparet liter på et år, og det giver samtidig en mindre udledning af CO2. Forsøg med biodiesel Vi har alle tre typer motorer i vores busser, EU3, EU4 samt EU5 som de nyeste. Alle vores EU3 har påsat filter, så udslippet kan måle sig med en EU4. Iøvrigt er alle vores biler miljøzonegodkendte, 12 3F Aalborg

13 3F-chauffører kører grønt ederen og tjen penge så de kan køre overalt i centrum. Vi har kontrakt med Statens biltilsyn, der miljøsyner bilerne en gang årligt. Som noget nyt starter vi nu et forsøg med biodiesel på fire busser. Forsøget skal gerne vise, at vi begrænser CO2-udledningen. Altså mere grøn energi. Forsøget varer fra oktober til januar Så vi er spændte på, hvad der sker med CO2en. Tillidsrepræsentant Lars Gaardbo viser driftschef Heine Guldhammer Nielsen, hvordan man kører med let fod på speederen. Det er der penge i - og klima. Klima på dagsordenen CO2 og energi og arbejdsmiljø er faste punkter på dagsordenen. Energi er ganske enkelt en del af vores arbejdsmiljø. Vi må forvente, at der bliver fokuseret voldsomt på klima og energi i årene fremover, siger driftschefen. -Vi har stor indflydelse på vores vagtplaner, bemærker Lars Gaardbo. Det giver lyst til at eksperimentere med nye projekter. Vi har 35 medarbejdere, der kunne stoppe på grund af alder. Det gør de ikke. Vi tager det som et udtryk for et godt arbejdsmiljø. I 2008 fik vi udlært 24 chauffører. Uddannelsesbeviset giver en mere engageret chauffør. Vi har ugentlige møder, hvor der er orientering om nøgletal, sygdom, skader, brændstof, så alt bliver fulgt til dørs. Sygefraværet er kun på 2,3%. Vi er arbejdsmiljøcertificerede. Vi har syv personer i fleksjob, så vi påtager os også et socialt ansvar. Vi har en god sygepolitik. Vi holder kontakt med de syge og de holder kontakt med os. -Jeg tror, at vores flade struktur er en kæmpe fordel, både når det gælder arbejdsmiljø, klima og i det hele taget vores hverdag på jobbet, slutter driftschefen. Tillidsrepræsentant Lars Gaardbo og driftschef Heine Guldhammer Nielsen ved BIodieseltanken. Dette brændstof skal nu forsøgsvis bruges på fire busser. Men chaufførernes lette fod på speederen har allerede betydet en brændstofbesparelse på liter diesel om året, hvilket svarer til 3,5-4% af det tidligere forbrug, så det kan altså lade sig gøre at være grøn og tjene penge samtidig. 3F Aalborg 13

14 Ledigheden stiger kraftigt og regeringen deler uf Den Offentlige Gruppe, 3F Aalborg holdt generalforsamling i Aalborg Kongres & Kulturcenter 19. januar med 130 medlemmer. Gruppeformand Mariann Nielsen indledte beretningen med at omtale ledigheden blandt 3Fs medlemmer: -Det bliver stadig sværere at finde et nyt arbejde med den følge, at vores medlemmer gennemsnitligt går arbejdsløse længere tid. Det varer ikke længe, før vi kan måle markante stigninger i langtidsledigheden. Den officielle ledighed steg med i oktober måned, og der er bred enighed om, at vi kan forvente at denne udvikling fortsætter. Regeringen mener fortsat, at vi skal vente til problemet går over af sig selv. Og så må de ledige i øvrigt hjælpe sig selv. Den Offentlige Gruppe siger, at det ville klæde regeringen, hvis den kunne komme i arbejdstøjet og hjælpe de mange arbejdsløse på en konstruktiv måde. Men vi må nok desværre se frem til et nyt år med endnu flere historier om arbejdsløse, der bliver tilbudt indholdsløse jobsøgningskurser og anden udsigtsløs aktivering. Løkke kr. Pia kr. Ikke alle kan se frem til en skattlettelse, sagde Mariann Nielsen. -Der i år giver markante skattelettelser ud fra devisen, jo mere du har, jo mere skal du gives. Helt præcist deler regeringen gaver ud til husholdningerne for ca. 17 mia. kr. Der bliver noget til alle, men for vores arbejdsløse medlemmer vil det ikke løse den økonomiske smalhals, de er havnet i, ligesom mange af vores medlemmer i arbejde 130 medlemmer deltog i Den Offentlige Gruppes generalforsamling i Aalborg Kongres & Kulturcenter i januar. sikkert vil undre sig over, hvor lidt ekstra de får til rådighed efter skat. Af de 17 mia. kr. husholdningerne gives i skattelettelser, havner de 7 mia. kr. nemlig i lommerne på de 10 pct. rigeste danskere. De 10 pct. fattigste må deles om 200 mio. kr. svarende til ca. 600 kr. pr. person pr. år. Det er ikke noget, der kan give anledning til den store forbrugsfest. Multimedieskatten Ideen med Multimedieskatten skatten var i højere grad at beskatte alle de skattefrie frynsegoder i form af arbejdsgiverbetalt hjemmecomputer, internetopkobling, telefon etc. En rundspørge foretaget af Fagbladet peger i retning af, at op imod hver femte 3F er har en arbejdsmobiltelefon. Hvis de tager telefonen i lommen, når de går hjem fra arbejde, koster det dem fra 1. januar skat af kr. Kommunalvalg Siden sidst har der som bekendt også været et kommunal- og regionsvalg. Vi har med med glæde noteret os, at samlet set blev kommunalvalget en succes for»den røde blok«. Socialdemokraterne blev det største borgmesterparti med langt over halvdelen af kæderne om halsen, og godt 3,5 mio. danskere vågner 1. januar 2010 op i en socialdemokratisk ledet kommune. Hertil kommer, at det er lykkedes for Socialdemokraterne at få formandsposten i Kommunernes Landsforening. Der var bestemt dråber af malurt i bægeret i en række kommuner, f.eks. i Frederikshavn og Rebild Kommune, hvorimod Brønderslev Kommune gjorde det super FLOT. Her blev det en Socialdemokratisk borgmester. 3F har i mange kommuner gjort et stort stykke arbejde for at sikre et godt resultat for de lønmodtagervenlige partier. Det skal vi udnytte i den kommende tid ved at sikre vores medlemmer indflydelse, ikke mindst på den kommunale beskæftigelsespolitik. Statens område År 2009 har som den sidste del af 2008 været præget af manglen på organisationsaftalen. Vi venter stadig på, at en tvist om organisering af uddannede mandlige serviceassistenter afgøres ved faglig voldgift. Den siddende regering har jo konstant fokus på al offentlig virksomhed, og det betyder desværre, at vore arbejdspladser konstant er udsat for pres i forhold til konkurrenceudsættelse og de såkaldte administrative fællesskaber. Det betyder reelt, at ALLE de områder, som vi dækker i offentlig gruppe på statens område, skal udsættes for enten den ene eller anden for form kiggene over skulderen; kan det gøres billigere/bedre hvor mange penge kan vi spare o.s.v. Hvorvidt det vil betyde, at vi mister arbejdspladser til private aktører er p.t. svært at sige. Ny Løn Ny Løn er til stadighed en kilde til undren/irritation og frustration ude på arbejdspladserne. I modsætning til andre offentlige områder ved vi nemlig ikke, hvor meget vi har at forhandle om. Det kommer an på, hvor mange penge personalestyrelsen udmelder til forhandling, og vores reelle indflydelse er meget lille i forhold til beløbsstørrelse og fordeling. Det betød i det forgangne år, at medarbejderne på Aalborg Kaserner og Flyvestation Aalborg holdt to faglige møder, hvor de udtrykte deres utilfredshed med fordelingen af midler. Ligeledes er der på disse arbejdspladser udarbejdet uenighedsreferater, som nu ligger i forbundet. På statens øvrige arbejdspladser, bl.a. AAU UCN VUC og alle gymnasier er det gået med hiv og sving. Nogle steder rigtig godt, og andre steder har det krævet lange forhandlinger. Som afdeling har vi deltaget som bisidder på nogle steder an- 14 3F Aalborg

15 Generalforsamling i Den Offentlige Gruppe inansierede skattelettelser ud for 17 mia. kr. Der var stor tilfredshed med beretningen, der blev enstemmigt godkendt af deltagerne. dre steder er det afdelingen, som forhandler. Aalborg Kommune Rengøringsassistenter De gamle forhåndsaftaler. er bortfaldet, nogle kommuner har ønsket at forhandle en ny og andre ikke. Vi må sige, at det gør ikke vores arbejde nemmere. Nu må vi forhandle, hver gang der ansættes en ny medarbejder i Aalborg Kommune Vi fik i 2009 ret i, at rengøringsassistenter i Aalborg Kommune skulle have tillægget for hovedrengøring, hvilket skyldes, at der i garantilønsmodellen aldrig har været modregnet i dette tillæg. Derfor fik vi en aftale igen. Det kan godt være, at kommunen ikke mener, at kr. er mange penge, men det gør vi. Regionsansatte / Kommunale rengøringsassistenter Den 1. april 2009 var skæringsdagen for, at rengøringsassistenternes overenskomst gik fra en garantilønsmodel til en kvalifikationslønsmodel, som gælder både de kommunale og regionale rengøringsassistenter. Dette har gået nærmest over al forventning. Vi har da også den fornøjelse, at rengøringsassistenterne er blevet mere opmærksomme på deres lønseddel: Får vi pension? Den rette løn o.s.v. men der er stadigvæk nyansatte rengøringsassistenter, der er berettigede til pension fra første ansættelsesdag, hvor det glipper. Vær opmærksom på det. Vi har godt nok finanskrise, men i det lange løb kan det virkelig betyde mange penge, og man skal ikke mindst tænke på de forsikringer, der er knyttet til pensionen. Bliver der ikke betalt, ja så bliver der heller ikke betalt præmie til forsikringerne det kan virkelig have en stor betydning f.eks. ved kritisk sygdom, ved invaliditet og dødsfaldssummen. Det er jo ingen hemmelighed, at Aalborg Kommune skal spare og igen rammer det OS. Man har bestemt, at DUSerne (SFO) skal lukke yderligere i 2 uger i sommerferien Her er der mange rengøringsassistenter, der desværre må gå ned i tid, men husk: Dette skal varsles med et personligt opsigelsesvarsel. Køre/hviletid Tidligt på året fik vi her i gruppen en mistanke om, at offentlige køretøjer er omfattet af køre/hviletids reglerne. Vi tog kontakt til forbundet, som hurtigt i gennem transportgruppen bekræftede, at vi havde ret i vores formodning. Vi tog kontakt til arbejdsgiverne på området. De fleste af dem undersøgte sagen og fandt ud af, at de havde et kæmpe problem, i forhold til den daglige planlægning af chaufførernes arbejde, og ikke mindst vinterberedskabet, men alligevel handlede arbejdsgiverne hurtig, de fik sat fartskrivere i køretøjerne, sendte chaufførerne til politiet for at anskaffe førekort. Arbejdsgiverne lavede nye vagtplaner og tilrettelagde i det hele taget arbejdet efter reglerne om køre/hviletid. Men der var desværre en kommune, der ikke mente, at de var omfattet af reglerne, og at det var noget, 3F havde opfundet for at skabe ballade på arbejdspladserne. Kommunernes Landsforening var også af den opfattelse, at 3F fortolkede regelsættet helt forkert. KL har senere erkendt, at vi havde ret. Hårdt brug for tillidsrepræsentanter Vi har hårdt brug for mange flere dygtige tillidsrepræsentanter til at hjælpe dem, vi har i dag. Faktisk er det ikke de gule, som vi mister medlemmerne til. Vi mister medlemmerne til sofaen. Vi er nødsaget til at lægge hovederne i blød for at finde nye metoder til at fastholde medlemmer og til at hverve nye medlemmer. Med det rasende tempo, vi mister medlemmer i nu, vil der inden for overskuelig fremtid med rette kunne stilles spørgsmålstegn ved, om vi faktisk repræsenterer lønmodtagerne, fordi vi kommer ned under 50 % i organisationsprocent, sluttede Mariann Nielsen. Beretningen blev enstemmigt godkendt. Valgene på generalforsamlingen Valg af formand: Mariann Nielsen genvalgtes enstemmigt som formand. Valg til gruppebestyrelsen: Mona Føhns, Jette H. Pedersen, Ole Olsen og Gunnar Sørensen blev alle genvalgt. Valg af suppleanter til gruppebestyrelsen: Tidligere SID: Bjarno Sørensen og Birger Sørensen blev valgt. Tidligere KAD: Helena Jensen, Anne-Marie Berthelsen og Mie Joan Jørgensen blev valgt. Valg af kongresdelegerede og personlige suppleanter: Det tidligere SID-område: Dorthea Jensen for Ulla Carlsen. Jens Bossen for Henrik Løcke. Steen Kastrup for Claus Pedersen. Det tidligere KAD-område: Mona Føhns for Gitte Christiansen. Jette Pedersen for Ann Pia Madsen. Gitte Steffensen for Maja Lykkenshede. Gruppeformand Mariann Nielsen blev enstemmigt genvalgt. 3F Aalborg 15

16 Tillægsforsikringer Jacob venter stadig på sine ekstra dagpenge Ledige har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, fordi dagpengene i flere år er blevet mindre værd. Derfor tegner mange en tillægsforsikring, så de får lidt mere at gøre godt med. Det gjaldt også for Jacob Jensen, men efter et halvt år har han stadig ikke fået penge fra sin tillægsforsikring. -Tillægsforsikringer er et supplement til dagpengene, siger næstformand Niels Chr. Rasmussen, Byggegruppen, 3F Aalborg. -Typisk får man et beløb i 12 måneder, og ofte er det pengeinstituttet, der anbefaler eller forlanger, at unge mennesker tegner en tillægsforsikring, når de kommer for at få et lån. På den måde har pengeinstitutttet en garanti for at få sine udlånte penge tilbage. Det er oven i købet gratis for pengeinstituttet at stille kravet, for det er kunden, der skal betale præmien. Se dig for Men der er god grund til at læse betingelserne igennem for tillægsforsikringer, siger Niels Chr. Rasmussen. -Det er ikke alle selskaber, der sådan lige uden videre udbetaler pengene. Grundlæggende skal man opfylde de almindelige dagpengeregler for at få udbetalt penge fra en tillægsforsikring. Med andre ord; kan du oppebære dagpenge, kan du også få udbetalt penge fra tillægsforsikringen - troede vi. Jacob i klemme Men Jacobs sag viser noget helt andet, siger Niels Chr. Rasmussen. Jacob blev»midlertid hjemsendt«fra virksomheden, hvor han arbejdede.»midlertidig hjemsendelse«er et begreb, vi opererer med i overenskomsten. Begrebet dækker over, at arbejdsgiveren kan hjemsende ansatte i op til tre måneder, hvis der er Næstformand i Byggegruppen, Niels Christian Rasmussen: -Der er god grund til at læse betingelserne igennem, før man tegner en tillægsforsikring. Jacob Jensen kigger langt efter sine ekstra dagpenge. Trods en høj præmie vil Genworth ikke udbetale penge til Jacob. arbejdsmangel. Arbejdsgiveren skal heller ikke betale opsigelsesvarsel. Den hjemsendte skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, nøjagtig som alle andre ledige. Han eller hun kan også søge andet arbejde. Fordelen ved»midlertidig hjemsendelse«er, at arbejdsgiveren efter tre måneder skal tage den ledige tilbage. Jacob mente, at når han var ledig, så havde han også ret til dagpenge. Uheldigvis brækker Jacob hånden efter cirka en måned.»midlertidig hjemsendelse«det sker 8. september. Selskabet Genworth, hvor Jacob tegnede tillægsforsikringen nægter at udbetale ekstra dagpenge til Jacob med henvisning til, at der er tale om»midlertidig hjemsendelse«, og at han har brækket hånden og derfor er på sygedagpenge. Her i januar 2010 har Jacob stadig ikke fået en krone fra Genworth, der er kendte for at være mere end langsomme i sin sagsbehandling, når kunderne skal have penge. -Vi har rykket utallige gange, siger Niels Chr. Rasmussen. Genworth henholder sig til, at der er tale om en»midlertidig hjemsendelse«. Men»Midlertidig hjemsendelse«er i vores øjne en regulær fyring. Jacob får jo også sine»normale«dagpenge. Alle ved, at hvis man ikke opfylder betingelserne for at få dagpenge, så får man dem heller ikke. Jacob fik dagpenge, og derfor har han selvfølgelig også ret til at få udbetalt fra sin tilllægsforsikring. Der er al mulig grund til at være på vagt over disse tillægsforsikringer, siger Niels Chr. Rasmussen. -Hvis folk alligevel ikke kan få noget udbetalt, så er der ingen grund til at tegne dem. Derfor; læs forsikringsbetingelserne godt igennem. 16 3F Aalborg

17 Jobskifte Farvel til Ivan og velkommen til Laurits 26. februar er det slut for Ivan Bak, opmåler i Byggegruppen, 3F Aalborg. Han bliver nu ikke arbejdsløs af den grund. 1. marts starter han i jobbet som forhandlingssekretær på forbundsplan i 3Fs byggegruppe. Det er en opmåler med en solid faglig baggrund, der sætter sig til forhandlingsbordet. Ivan startede sit faglige liv i SiD Bygge- og anlæg i 1990 som opmåler på betonområdet. -Det har udviklet sig stille og roligt siden med det faglige, fortæller Ivan Bak. Da jeg blev valgt, var Knud Madsen formand. Han opfordrede os til at være aktive. Det blev vi, og fik et godt samarbejde med mange SiD-afdelinger i landet. Jeg var også heldig, at edb dengang var i sin vorden, og det betød, at jeg kom med fra begyndelsen, og har nydt godt af det siden. Fagligt aktiv Som aktiv opmåler kom Ivan i bestyrelsen i SiD B&A og senere, da sammenlægningen med KAD og SiD-afdelingerne blev til 3F Aalborg, blev Ivan næstformand i Byggegruppen. I 2007 blev Ivan anbefalet som forhandlingssekretær på 3Fs kongres i Aalborg. Det betyder, at han nu står foran målet 1. marts, hvor han allerede er i gang med overenskomstforhandlinger på isolerings- og asfaltområdet. Poster, som han overtager efter forhandlingssekretær Frank Taulow. Derudover skal Ivan beskæftige sig med pensionsudvalget og feriekassen (Sammen med TIB). TIB skal med -Iøvrigt synes jeg, at det ville være alle tiders, hvis vi kunne få en sammenlægning Midlertidigt stop for tilskud til efteruddannelse for murersvende Tilskud fra murersvendenes uddannelsesfond til deltagere i efteruddannelse for murersvende stoppede fra og med den 1. oktober Ivan Bak, bagerst, og Laurits Søgaard Christensen når lige at få et par måneder som makkere før Ivan drager til hovedstaden. Fonden har nået sit minimum og der er ikke flere penge, at udbetale af. Murersvendenes landsbranceklub vil igen udbetale tilskud til efteruddannelse, når fonden igen bliver bæredygtig. Det vides ikke, hvornår der er penge i fonden igen, men vi håber, det bliver i år. Vi håber imidlertid også, at murersvendene vil deltage i efteruddannelserne på skolerne i lige så stort omfang som hidtil. Det er stadigt vigtigt, at man som murer holder sig opkvalificeret til de kommende job. mellem 3F og TIB. Det vil give styrke på byggepladserne, siger Ivan Bak. Ivan har brugt de seneste par år efter valget til forhandlingssekretær til at dygtiggøre sig på området. 3F har været gode til at klæde os på rent fagligt, både når det gælder jura og ledelse. Jeg glæder mig til opgaven, der vil blive en barsk udfordring, men som opmåler er man vant til at forhandle, så udfordringen er ikke noget, jeg frygter. Jeg har haft en god tid med gode kolleger i 3F Aalborg og jeg vil gerne takke de mange sjakbajser, der har brugt mig til opmåling. Laurits lige fra byggepladsen Laurits Søgaard Christensen startede som opmåler i 3F Aalborgs byggegruppe 4. januar. Han skal afløse Ivan Bak på posten, selv om de kommer til at køre parløb de næste par måneder. Laurits kommer som betonsjakbajs fra TL-BYG i Frejlev og har deltaget i opmåleruddannelsen i 3F. Tre ud af syv moduler er det blevet til. -Jeg har en god faglig baggrund som sjakbajs, siger Laurits. Jeg har prøvet kræfter med både byggeri, entreprenør, og kabelarbejde, så der er ikke noget, der er fremmed for mig. Desuden har jeg priskuranterne at støtte mig til. Brug opmåleren -Det vigtigste for mig er at få sjakkene overbevist om, at de skal bruge opmåling. Det er en sikkerhed for, at de får den rigtige betaling, og det er også en fordel for firmaet, der har dokumentation for, hvad der er lavet og betalt. Men det gælder for sjakkene, at de selv skal være aktive, mener Laurits. 3F Aalborg 17

18 God tid med erhv Uddannelse Den Grønne Gruppe besøgte Agri College, Aalborg. Fra venstre er det underviser Pia Rasmussen, uddannelseschef Anne Juul, formand Lars Mark Jensen, underviser Per Villadsen og næstformand Jan B. Sørensen. Agri College Aalborg har omkring elever til hverdag og 30 lærere. Erhvervsklar-forløbet har fem lærere, og der arbejdes med løbende optag hver femte uge.»erhvervsklar«er et projekt, der kører på Agri College i Aalborg. Projektet er et meget fleksibelt grundforløb på en erhvervsuddannelse indenfor dyr, planter og natur. Eleverne på»erhvervsklar«kan få grundundervisning i uger, fordi de er bogligt svage. Et forhold, der tages vide hensyn til i uddannelsen. -Det er et projekt, der fortjener al mulig anerkendelse, siger formand for Den Grønne Gruppe i 3F Aalborg, Lars Mark Jensen og næstformand Jan B. Sørensen. -Vi er imponerede over, at skolen formår at samle op på de unge mennesker, så de får en reel chance i deres uddannelse og forhåbentligt senere et godt job. 3F NYT Aalborg tog med Lars Mark Jensen og Jan B. Sørensen på Agri College, Aalborg, som de omtaler så rosende. For at se, om der også er hold i billetterne. Det var der. Vi mødtes med uddannelseschef Anne Juul og underviserne Pia Rasmussen og Per Villadsen. De sidstnævnte er to ud af fem lærere, som har»erhvervsklar«-elever. Brug for tid -Som lærere på»erhvervsklar«ser vi, at det tager mere tid med disse elever, netop fordi de har Underviser Per Villadsen viser en V8-motor fra en lastbil. Motoren har 400 HK, men eleverne skal tune den, så den yder HK. Hestekræfterne skal bruges i en traktortrækkonkurrence i brug for tiden, da de er bogligt svage. Men det er velfungerende unge mennesker, der ønsker sig en uddannelse, og det skal de have hjælp til. Så selv om det er ressourcekrævende, så er vi til gengæld med til at fastholde eleverne. Vi er heller ikke så bange for, at de ikke får et arbejde efterfølgende. De kan sagtens klare sig i et job. De skal blot have lidt mere tid under deres uddannelse. -»Erhvervsklar«-elever har brug for en tæt relation til lærerne. De skal have struktur. De skal føle sig trygge, set og anerkendte, siger uddannelseschef Anne Juul. -Vi laver ikke»erhvervsklar«på alle vores hold, men vi kan bruge mange af de erfaringer, vi høster på»erhvervsklar«i andre undervisningsforløb. Fleksibilitet»Erhvervsklar«er meget fleksibelt, siger Anne Juul. -Vi kan lave et grundforløb på uger, og i et enkelt tilfælde 70 uger. Der er to lærere på hele tiden.»erhvervsklar«-eleverne har mulighed for at hoppe over på de ordinære forløb, hvis 18 3F Aalborg

19 ervsklar de er klar til det, og de har også mulighed for at hoppe tilbage på»erhvervsklar«, hvis de føler sig usikre. Anne Juul påpeger også, at der stilles krav til»erhvervsklar«-eleverne. De bliver ikke skånet, men vi forsøger at hjælpe dem alt det, vi overhovedet kan. De skal jo have et arbejde efterfølgende. Det får de også, og de to første elever fra»erhvervsklar«har allerede fået job. -Vores»Erhvervsklar«-elever er typisk år. For øjeblikket går der 40»Erhvervsklar«-elever på skolen, og de har også repræsentanter i elevrådet på lige fod med de andre uddannelsesforløb. Det fungerer udmærket, og de andre forløb opfatter vist bare»erhvervsklar«-eleverne som nogle, der skal have lidt ekstra tid til at blive undervist i. -Iøvrigt er alle vores grundforløb meget fleksible, og derfor føles»erhvervsklar«-eleverne ikke som anderledes. Jeg vil også gerne fastslå, at vores»erhvervsklar«-lærere gør et kæmpe stykke arbejde med eleverne. Det skal være erfarne lærere, som stoler på sig selv, der har med»erhvervsklar«-eleverne at gøre. De skal have kompetencerne, for det er en dobbelt opgave, de har med at gøre. Vi har holdt et seminar over to dage for lærerne for at evaluere forholdene og undervisningen. -Det korte af det lange er, at vi skal overbevise»erhvervsklar«- eleverne om, at de dur til noget, for det gør de. De fungerer socialt nøjagtigt lige så godt som eleverne på andre forløb her på skolen, hvor vi i det hele taget har nogle pragtfulde unge mennesker, siger Anne Juul. Godt samarbejde med 3F Uddannelseschefen er også glad for det gode samarbejde med 3F. -3F har jo været meget involveret i»erhvervsklar«og en god støtte for projektet. Jeg er glad for hjælpen. Vi har jo samme interesser både fagforening, arbejdsgivere og skole; nemlig at få nogle dygtige unge uddannet. Jan B. Sørensen kan fortælle, at»erhvervsklar«-eleverne både har været i 3F-forbundet og hos undervisningsministeren for at fortælle om deres uddannelse og med stort succes, siger Jan B. Sørensen. Katrine Schultz: -Rart med tid til ordentlige forklaringer og varieret undervisning. Linea Jensen: -Jeg får mere ud af undervisningen, fordi tempoet passer mig bedre. Charlotte Hee: -Jeg kan følge med, når jeg får tiden til det, og det får jeg her. Yunus Taskin: Der er to lærere på»erhvervsklar«. Det har betydet, at jeg nu kan deltage på et ordinært hold. Stor tilfredshed blandt»erhvervsklare«elever Netop tiden til at sætte sig ind i tingene gør, at fire»erhvervsklar«-elever kan li at gå på Agri College i Aalborg. Katrine Schultz har gået på»erhvervsklar«siden sommeren 09. -Jeg satser på en dyrepasseruddannelse. Jeg synes, det er rart med et modul som»erhvervsklar«. Her er god tid til forklaringeer, god og meget varieret undervisning. Lærerne er flinke og rare og jeg kan tale med dem om alt muligt. Charlotte Hee vil også være dyrepasser. -Jeg er ordblind, og det har hæmmet mig en del, men her på»erhvervsklar«har jeg fået stor hjælp, så jeg nu kan følge med, når jeg får tiden til det, og det får jeg. Jeg føler mig virkelig godt tilpas her på skolen, for lærerne er både flinke, skøre og sjove. Linea Jensen har gået på skolen siden september og ønsker sig en landbrugsassistentuddannelse. -Det er et helt fint forløb. Jeg får mere ud af undervisningen end på de andre moduler, fordi tempoet passer mig langt bedre. Yunus Taskin har gået på skolen siden august. -Jeg har lidt svært ved at læse og skrive, for jeg gik ud af skolen i 4. klasse, men har modtaget undervisning på et opholdssted. I folkeskolen havde jeg for meget krudt i røven og ville hellere klatre i træer. -Jeg ønsker mig en uddannelse som maskinfører. Undervisningen på»erhvervsklar«har gjort det muligt for mig at følge et ordinært modul. Jeg har fået ekstraundervisning, og nu er jeg på det ordinære modul, og det går strygende. 3F Aalborg 19

20 Kok med faglig menu Generalforsamling Privat service, Hotel & Restauration Mandag den 8. februar 2010 kl Generalforsamlingen afholdes i Fagforeningsbygningen, Søndergade 62, 4. th., 9000 Aalborg Der er adgang til generalforsamlingen for Privat Service, Hotel & Restaurationsgruppens medlemmer, OBS! medlemmer på vaskerier hører til Privat Service, Hotel & Restauration. Kurt startede som Helle Anna Libaks afløser 4. janaur. Kurt Frederiksen ny medarbejder i Privat Service, Hotel & Restauration Kurt Frederiksen har taget orlov i tre måneder for at afløse under Helle Annas sygdom. I Privat Service, Hotel & Restauration vil Kurt Frederiksen køre parløb med Bo Christensen på Hotel & Restaurationsområdet. Kurt er ikke ukendt med det faglige arbejde. Som kok og køkkenchef har han været sikkerhedsrepræsentant. Han har siddet i bestyrelsen i det tidligere RBF Nordjylland, og han sidder også i bestyrelsen i Privat Service, Hotel & Restaurationsgruppen samt i afdelingsbestyrelsen i 3F Aalborg og landsbrancheklubben i Privat Service, Hotel & Restauration. Som udlært skibskok har Kurt sejlet med DFDS. Det er også blevet til kokkearbejde på forskellige restauranter, også på Rhodos, hvor han lavede mad i tre måneder. Nu er det jobbet som køkkenchef på Hotel Søparken i Aabybro, der er den daglige arbejdsplads, men altså lige med et visit i 3F Aalborg i tre måneder. -Jeg har allerede haft de første kontakter med medlemmerne i 3F, og jeg er også klædt på fagligt, så medlemmerne kan være trygge. Afløserjobbet er en god måde at afprøve det faglige miljø på uden at brænde sine broer bag sig, siger Kurt, der også kan fortælle, at der er pres på gruppen. Krisen kradser, det kan vores medlemmer mærke. Gyldigt medlemskab kontrolleres ved indgangen. Privat Service, Hotel & Restauration er vært ved et måltid inden generalforsamlingen. Der spises kl , og af hensyn til forplejningen skal vi anmode dig om at tilmelde dig på lokal eller senest 3. februar 2010 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Godkendelse af forretningsorden og dagsorden 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning 5. Indkomne forslag 6. Valg af formand Inge Sørensen (modtager genvalg) 7. Valg til gruppebestyrelsen. På valg er: Kurt Frederiksen Hotel og Restauration (modtager genvalg) Bente Haase Rengøring (modtager ikke genvalg,) Conny Christensen Rengøring (modtager ikke genvalg) 8. Valg af kongresdelegerede 9. Valg af suppleanter til kongresdelegerede Forslag, som ønskes behandlet, skal være formanden for Privat Service, Hotel & Restauration i hænde senest 10 dage før afholdelse af generalforsamlingen. Vi skal have valgt 2 nye gruppebestyrelsesmedlemmer, da der er 2, som ikke modtager genvalg, og de repræsenterer rengøring. Som følge af vores beslutning på en tidligere gruppegeneralforsamling om, at alle brancher skal kunne se sig selv i sammensætningen af gruppebestyrelsen, skal de 2 nye vælges blandt medlemmer, der arbejder ved rengøring. På bestyrelsens vegne Inge Sørensen Formand Indkaldelsen har været bragt i 3F NYT Aalborg nr. 6, november 2009 på side F Aalborg