m.v. Hvor stort er gennemsnitsindkøbet

Transkript

1 Spørgsmål: Vi ønsker en uddybende beskrivelse af, hvordan vi som leverandør vil modtage bestillingerne i praksis? Vil bestillingerne KUN komme via internetbestil- N HENVISNING SPØRGSMÅL SVAR R. 1 Udbudsbetingelserne pkt I oplyser fordelingen af de visiterede borgere mellem de tre leveringsfrekvenser (hver uge, hver 2. uge og hver 3. uge), men hvor mange faktiske leveringer er der i gennemsnit pr. uge? Nogle borgere får sikkert ikke leveret hver uge, selvom de er visiteret til det. Det er ikke muligt at lave et udtræk over antallet af leverede ydelser, men kun visiterede. Udgangspunktet er, at der gennemføres de indkøb som borgeren er visiteret til. Undtagelser kan være i forbindelse med hospitalsindlæggelser, besøg m.v. 2 Udbudsbetingelserne pkt Hvor stort er gennemsnitsindkøbet pr. uge pr. borger i kr. ekskl. moms? Aarhus Kommune har ikke registreret borgeren indkøbsstørrelse og kan derfor ikke svare på spørgsmålet. 3 Udbudsbetingelserne pkt punkt 3.2 i udbudsbetingelserne I skriver: "bestilling af indkøb hos tilbudsgiver vil for hovedparten af de visiterede borgere ske med hjælp fra hjemmehjælpen". Samtidig skriver I under punkt 5.1 i kontrakten: "Borgeren bestiller leverandøren til en levering af varer via den internetbaserede adgang". Bestillingerne vil kun komme fra internetbestillinger. De fleste af de visiterede borgere vil dog ikke selv kunne bestille og derfor vil det være hjemmehjælperen, der på borgerens vegne bestiller varerne over nettet. 1

2 4 Udbudsbetingelserne pkt linger fra borgerne(jf. kontrakten punkt 5.1)? Kan de komme på andre måder f.eks. fax, mail og telefon fra hjemmeplejen/pårørende/borger (jf. udbudsbetingelserne punkt 3.2)? Såfremt bestillingerne skal modtages på andre måder end via internettet, ønskes en beskrivelse af de alternative måder, samt en forventet fordeling af det samlede antal bestillinger mellem de forskellige bestillingsformer. punkt 3.4 i udbudsbetingelserne I skriver: "Indkøb er omfattet af lov om social service bestemmelse om frit valg, hvilket betyder: At borgeren kan benytte en anden godkendt leverandør end den, som ordregiver har tildelt kontrakten i henhold til nærværende udbud" osv osv... Nej, der skal efterfølgende søges særskilt godkendelse herom. Det er kun den vindende tilbudsgiver, der er godkendt. Såfremt borgeren skal have frit valg mellem de godkendte leverandører betyder det, at leverandørerne skal starte op samtidig ved kontraktstart den 1. oktober Hvis leverandørerne ikke starter op samtidig tilsidesættes det frie valg, idet borgeren tvin- 2

3 ges til at vælge en bestemt leverandør. 5 Udbudsbetingelserne pkt Spørgsmål: "Hvordan planlægger Aarhus Kommune opstarts- og godkendelsesfasen? Her tænker vi bl.a. på: Er tilbudsgivere, der har afgivet et konditionsmæssigt tilbud, automatisk godkendt, såfremt de accepterer pris og vilkår? Hvordan orienteres borgerne om leverandør mulighederne? Borgerne orienteres herom via Aarhus Stiftstidende, Aarhus Onsdag og kommunens eget blad Vital, der hvert kvartal sendes ud til alle pensionister. Herudover står det på Aarhus Kommunes hjemmeside. Som nyvisiteret borgere får borgeren oplyst, hvilke godkendte leverandører der er på markedet. 6 Udbudsbetingelserne pkt Skal borgerne tage aktiv stilling? Borgeren skal tage aktivt stilling, hvilken leverandør de ønsker, hvis der er flere leverandører at vælge mellem, når de visiteres. 7 Udbudsbetingelserne pkt Hvordan følges der op på borgere, som ikke har taget aktiv stilling? Borgeren kan ikke få hjælpen førend, der er valgt leverandør. Kommunens visitator vil 3

4 8 Kontrakten pkt Kontrakten pkt Udbudsbetingelserne pkt Udbudsbetingelserne pkt I hvilket format modtager vi data, om borgere der har valgt os som leverandør (jf. kontrakten punkt )? Af tidsplanen fremgår det, at kontrakten vil blive underskrevet den 10. september. Der er derfor kun 20 dage til implementeringsfasen. Erfaringsmæssigt er det MEGET lidt, vi anbefaler derfor Aarhus Kommune, at rykke opstartstidspunktet til den 1. november Det vil give en meget bedre opstart for borgerne og Aarhus Kommune. Baggrund for udbuddet: Bliver kontraktperioden kollektivt forlænget for alle godkendte leverandører, eller kan kommunen at fortsætte med et reduceret antal efter de første 12 måneder? Hvordan afgør man som leverandør om leveringsgebyret er dækket for borgere, der er visiteret til anden frekvens end ugentlig? Altså, hvis en borger er godkendt fra tirsdag i uge 1 (hver tredje uges frekvens), bestiller varer tirsdag i uge 1, til levering torsdag i uge 1, må næste betalte være opmærksom på, hvorvidt borgeren har truffet et valg. Dette er endnu ikke afklaret, men vil blive afklaret i samarbejde med den valgte leverandør. Aarhus Kommune fastholder den nuværende tidsplan. Ifølge lovgivningen på fritvalgsområdet skal kommunen godkende de leverandører der opfylder betingelserne herfor. Leverandøren vil, fra kommunen, blive orienteret om hvilken frekvens den enkelte borger er visiteret til. 4

5 12 Udbudsbetingelserne pkt Udbudsbetingelserne pkt Udbudsbetingelserne pkt Udbudsbetingelserne pkt Udbudsbetingelserne pkt levering så først foregå torsdag i uge 4, og så fremdeles? Hvilke varetyper handler en borger som er visiteret hver tredje uge? Det forudsættes at disse typer borgere selv handler ferskvarer, da holdbarheden typisk er omkring én uge? Hvilket katalog og løbende tilbud skal vi tilbyde disse borgere med lavere handlefrekvens? Såfremt borgere handler mere end de er visiteret til hos kommunen, skal prisen de afregner for pakning og levering til tilbudsgiver, være den samme som i kommune aftalen, eller kan den variere? Den udbudte ydelse: Hvordan ønsker kommunen at bestilling med hjælp fra hjemmehjælpen foregår? Sekundært, kan der stilles krav om fra leverandørens side, at dette sker ved at hjælperen indtaster bestillingen direkte på vegne af borgeren i et onlinebaseret system, som kan tilgås via internetforbundet computer og/eller via smartphone-pda? Den udbudte ydelse: Vil der ske revisitering i forbindelse med opstart af Aarhus Kommune har ikke mulighed for at svare på dette, idet den enkelte borger selv vurderer, hvilken type varer der er behov for. Aarhus Kommune stiller ikke krav om, at der tilbydes forskellige kataloger til borgerne. Prisen i kontrakten gælder alene for de aftaler der er mellem kommunen og leverandøren. Hvis borgeren handler ekstra hos leverandøren, er det en aftale mellem borgeren og leverandøren. Bestillingen skal foregå over nettet og leverandøren kan ikke stille krav om bestilling af varer over smartphone-pda. Der vil ikke sker en revisitering på baggrund af ny 5

6 17 Udbudsbetingelserne pkt ny kontraktperiode, og forventer man i så fald at antallet af visiterede borgere vil stige, falde, eller forblive uændret? Borgerens mulighed for ekstra indkøb: Betaler ordregiver for det månedlige antal visiterede leveringer, uanset om der er foregået levering eller ej, således at der fast kan faktureres for borgeren pr. måned? kontraktperiode, der sker løbende revurderinger. Der henvises til Kontraktens pkt. 6.5 og 6.6, her fremgår det, at borgeren kan annullere bestillingen, uden der er omkostninger forbundet hermed for Borgeren eller Aarhus Kommune, frem til kl. 15 dagen før leveringen er aftalt til at finde sted. 18 Udbudsbetingelserne pkt Udbudsbetingelserne pkt Frit valg: Hvor lang tids varsel gives leverandøren, når borgeren skal skifte? Er det mindre end 14 dage, og i så fald, hvor lang tid? Frit valg: Hvis en borger som er visiteret til indkøb Er bestillingen ikke annulleret af Borgeren, kan Leverandøren opkræve et honorar for leveringen af Aarhus Kommune jf. Kontrakten pkt Betalingen for selve varerne er Aarhus Kommune uvedkommende. Hvis borgeren vælger ny leverandør oplyses Leverandøren herom med det samme, varslet til Leverandøren vil typisk være mellem 7 14 dage. Som klart udgangspunkt vil der 6

7 20 Udbudsbetingelserne pkt Udbudsbetingelserne pkt hver anden eller tredje uge skifter leverandør, og har fået leveret fra gammel leverandør i den sidste uge, hvornår må den nye leverandør så levere betalt første gang? Nulstilles det rullende 3 ugers interval, eller må der første leveres 2 uger efter start hos ny leverandør? De lovmæssige rammer: Hvilke fordele gives til hovedleverandøren, som belønning for at have afgivet det mest attraktive tilbud, ud fra udvælgelseskriterierne, herunder at formodentlig have stillet den laveste pris? Kan der f.eks. være en periode fra start af kontrakten, hvor øvrige tilbudsgivere kan søge godkendelse, og hovedleverandøren i den periode er eneleverandør? Hvis ikke har vi desværre vanskeligt ved at se hvilke fordele tilbudsgiver har ved at stille en attraktiv pris for opgaveløsningen! Pointskala: Kan tilbudsgiver efter afgørelse af udbuddet få indsigt i de afgivne point for eget samt konkurrenters tilbud, herunder forklaring af score på hvert målepunkt? Dette kan have stor værdi for tilbudsgiver i kommende udbud! ikke være tale om nulstilling, dog vil der kunne tages højde for Leverandørens planlægning, såfremt det drejer som om enkelte dages forskydning. Hovedleverandøren har typisk en stor del af leverancen, dog uden at kunne give en garanti. Borgerne vil primo september få tilsendt brev om den nye hovedleverandør. I brevet vil dog også fremgå, hvis der inden dette tidspunkt er godkendt øvrige leverandører. Tilbudsgiverne vil i forbindelse med tildelingen af kontrakten modtage en skriftlig begrundelse for tildelingen af kontrakten, denne begrundelse vil kunne indeholde en oversigt over de 7

8 point der er givet. 22 Udbudsbetingelserne pkt Bestillingssystem: Vægtes muligheden for bestilling via PDA/Smartphone som en del af dette punkt, og i så fald hvordan? Herudover er Aarhus Kommune naturligvis også underlagt reglerne om offentlighed i forvaltningen. Se spørgsmål/svar nr Udbudsbetingelserne pkt Udbudsbetingelserne pkt Udbudsbetingelserne pkt. 10. Leveringstidspunkt F: Vil kommunen acceptere hvis tilbudsgiveren af miljø og logistik hensyn laver én daglig rute, således at borgeren, såfremt der bestilles til samme ugedag løbende, får på et ganske nøjagtigt tidspunkt, men dermed ikke har valgt mellem 2 eller flere tidsintervaller pr. dag? Vil der være mulighed for at optage ordrer i ugen op til opstart mandag d. 01. oktober, således at tilbudsgiver kan levere fra opstartsdagens, eller er det ordreoptagelsen som starter 01. oktober? Hvornår skal borgeren have truffet valg af leverandør? Ja, blot leveringen foregår i tidsrummet , hvis tidspunktet for levering kan præciseret yderligere, bør dette beskrives. Aftalen træder i kraft den 1. oktober 2012, så der vil ikke være forventninger om, at der kan optages ordrer inden dette tidspunkt. For de allerede visiterede borgere skal der træffes valg om leverandør i løbet af september 2012, således at Leverandøren ca. 14 dage inden aftalestart, 8

9 26 Udbudsbetingelserne pkt Udbudsbetingelserne pkt. 10. Hvornår og hvordan modtages individuelle borgertilmeldinger? Der vil være noget sagsbehandlingstid med oprettelse af borgeren, tilmelding til PBS m.v., som bør indregnes! Det er vores erfaring fra andre opstarter af ydelsen, at det kan tage 1-2 måneder at få alle aftaler på plads, få koordineret hvilke dage borgere ønsker bestilling, levering. M.v. Hvordan præsenteres de godkendte leverandører for borgeren, når denne skal vælge leverandør? Er det muligt at se udkast til introduktionsbrev? har relevante oplysninger, jf. kontrakten pkt Se Kontrakten pkt Aarhus Kommune skriver hvilke godkendte leverandører der er at vælge mellem og såfremt der er kontaktperson anføres dette også. På Aarhus Kommunes hjemmeside, vil det være muligt, at få sat et link til egen hjemmeside. Den enkelte leverandør har mulighed for at udarbejde let tilgængeligt materiale, som Aarhus Kommune kan give videre til borgeren. Materialet skal være i overensstemmelse med markedsføringsreglerne. 9

10 28 Udbudsbetingelserne pkt Bilag 1, Tilbudsblanketten. Hvad sker der hvis borgeren er passiv, og ikke træffer et valg? Forventer kommunen at borgeren selv går på nettet og tilmelder sig PBS? De fleste visiterede borgere har dagligt besøg af hjemmeplejen, der kan være behjælpelig med at give en tilbagemelding om valget. Se Bilag 2, Kravspecifikationerne, krav Bilag 1, Tilbudsblanketten. 31 Bilag 2, Kravspecifikationen 32 Bilag 2, Kravspecifikationen 33 Bilag 2, Kravspecifikationen Kan vi hermed forvente at kommunen varetager udfyldelse af blanketter til tilmelding ved PBS på vegne af os inden opstart og løbende herefter? Må chaufføren låse sig ind og stille varerne, hvis borgeren ikke er hjemme? Forventer kommunen at log-in oplysninger sendes direkte til borgeren elektronisk via ? Hvilket interval er gældende? Der angives her Hvis den enkelte borger ikke selv kan oprette sig på PBS, bliver det en opgave for Leverandøren, hvor Aarhus Kommune forinden har sendt de nødvendige oplysninger. Se Kontrakten pkt. 6.3 a) hvor det anføres, at hvis borgeren ikke er hjemme ved en aftalt levering, skal Leverandøren låse sig ind hos Borgeren og aflevere varerne i Borgerens entre. Dette er naturligvis kun, hvis Leverandøren har nøgle til borgerens hjem. Oplysninger til borgeren forventes, at blive sendt med post direkte til borgeren. I kravspecifikationerne pkt

11 34 Bilag 2, Kravspecifikationen et langt interval fra 8-116, hvor det andetsteds angives at der skal kunne leveres i mindst 2 tidsintervaller pr. dag, og gerne flere? Må varerne stilles udenfor hvis borgeren ikke er hjemme, eller ikke åbner, og chaufføren ikke har nøgler? fremgår, at mindstekravet er, at der skal kunne leveres mellem kl I tilbudsblanketten pkt. f fremgår, at hvis man som leverandør kan tilbyde mere tidsmæssige præcise leveringer, vil der tildeles point herfor. Kontrakten pkt. 6.3 regulerer hvad Leverandøren skal gøre, hvis borgeren ikke er hjemme/åbner døren. 35 Bilag 2, Kravspecifikationen Hvorledes skal chaufføren forholde sig, hvis der ikke er plads i køl eller frys? Chaufføren må i disse situationer aftale med borgeren, hvordan varerne i så fald skal opbevares. 36 Bilag 2, Kravspecifikationen 37 Bilag 2, Kravspecifikationen 38 Udbudsbetingelserne Må chaufføren afvige fra på-plads-sætning, hvis borgeren udtrykker at vedkommende gerne selv vil sætte varerne på plads? Skal eller kan der tilbydes andre betalingsformer? Hvis vi vælger at afstå fra at afgive tilbud, kan vi så blive godkendt efterfølgende, hvis vi lever op til de stillede krav? Ja, hvis borgeren giver udtrykkelig besked herpå. Nej, betaling skal foregå over betalingsservice. Ja 39 Udbudsbetingelserne Vil der være forskel på håndtering af samarbej- Der er ikke forskel på samarbejdet. 11

12 det og behandlingen af tilbudsgiver, afhængig af om man er godkendt inden opstart, eller søger godkendelse efterfølgende, når vilkårene er kendt? Altså, opnås der er en fordel ved at fremsende tilbud i forbindelse med udbuddet, fremfor at vente til senere godkendelse? Hvis man har afsendt et konditionsmæssigt tilbud og ikke vinder udbuddet, vil tilbudsgiver på denne baggrund anses for godkendt, hvis pågældende ønsker at indgå aftale. Hvis der ikke er afsendt et konditionsmæssigt tilbud, vil pågældende først skulle igennem en godkendelsesprocedure. 40 Udbudsbetingelserne 41 Udbudsbetingelserne 42 Udbudsbetingelserne 43 Udbudsbetingelserne Hvis ja, må alle efterfølgende leverandører søge godkendelse, også disse som ikke er prækvalificeret? Hvad er årsagen til den meget korte løbetid af aftalen? Der e en række initialomkostninger ved etablering af en ny aftale, som er meget vanskelige at få dækket, med mindre prisen bliver urealistisk høj, når de skal afskrives så hurtigt som ét år, hvilket er en teoretisk mulighed. Hvem er arbejdsgruppen medlemmer? I beskriver et varekatalog, men er det ikke en ugeavis og må denne være elektronisk hvad Ja Aarhus Kommune har politisk truffet beslutning om, at løbende kontrakten skal genudbydes med jævne mellemrum. Embedsmænd i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg samt Borgmesterens Afdeling Ja det må også være elektronisk og det kan også være en ugeavis, 12

13 44 Udbudsbetingelserne 45 Udbudsbetingelserne 46 Udbudsbetingelserne 47 Udbudsbetingelserne er minimumskravene til det materiale borgeren skal have til rådighed? Må der ske levering efter kl. 16 hvis kunden ønsker det? Det er et meget lille tidsvindue ellers, og der er risiko for at borgerne vil opleve det som en dårlig service Hvis man er leverandør til kommunen i forvejen, må eventuelle udleverede nøgler så bruges til begge ydelsers levering? Må der foregå samkøring, så dagligvarerne eksempelvis, kommer med ud på ruten, hvis man er ude og gøre rent hos borgerne eller leverer andre ydelser? Fordelene er at borgeren oplever færrest mulige forskellige personer i hjemmet, at der skabes en bedre relation mellem tilbudsgiver medarbejder og borgeren, fordi de ses hyppigere, og der bruges færre ressourcer på kørsel frem og tilbage, hvilket både er gavnligt for miljøet og økonomien samlet set. Hvorledes afgives bestilling for borgere, som ikke selv kan varetage bestilling online? Er der indregnet at en medarbejder fra kommunen eller plejeleverandør forestår denne bestilling? jf. Bilag 2, Kravspecifikationen, krav 2 samt Bilag 1, Tilbudsblanketten nr. A. Ja, hvis det er borgerens eget ønske Ja Ja Ja 13

14 48 Udbudsbetingelserne Hvordan påtænker kommunen at vi undgår disse opgaver, som erfaringsmæssigt fra andre kommuner, skal løses i forbindelse med indkøbsordningen? Tilbudsgiver bedes stille spørgsmålet igen, da det er uklart. Udgående telefonbestilling: Vi ringer borgeren op på en bestemt dag, og i et bestemt tidsinterval Indgående bestilling: Borgere, hjælpere, pårørende eller andre ringer ind og afgiver bestilling Indgående ændring af bestilling: Kan forekomme flere gange fra bestilling er afgivet, frem til pakning påbegyndes, hvor borgeren har glemt hvad de har bestilt, vil sikre sig at hjælperen har afgivet bestilling, vil fjerne varer fra bestilling, vil tilføje vare til bestilling. Det er ikke ualmindeligt at en borger ringer 4-5 gange om samme bestilling, og det tager lige lang tid hver gang Modtagelse af faxbestilling fra hjælper, som skal indtastes elektronisk. Her kan også forekomme udgående opkald, hvis fax er utydelig, eller antal virker ulogisk (f.eks. 100 liter mælk) Modtagelse af bestilling via mail, enten i tekst, 14

15 eller som scannet indkøbsliste. Her kan være samme tilknyttede opgaver med returkald som ved fax 49 Udbudsbetingelserne 50 Udbudsbetingelserne 51 Udbudsbetingelserne 52 Udbudsbetingelserne Der er ikke i udbuddet lagt op til anden bestillingsform end online. Fra erfaring i en række andre kommuner, vil nogle borgere have behov for hjælp til bestilling, enten ved at hjælperen bestiller på vegne af dem, eller ved at de ringes op for telefonisk bestilling. Har Århus kommune til hensigt at visitere borgerne, så en hjælper indtaster bestilling for dem, hvis de ikke selv kan? Hvis ikke, hvordan skal disse borgere så serviceres med indkøbsordning? Såfremt borgeren ønsker anden bestillingsform end online, må vi så tilbyde denne ydelse særskilt som en tilkøbsydelse, hvor borgeren betaler for ordreoptagelsen selv? Hvordan er det historiske forbrugsmønster for de visiterede borgere? Vores erfaring er at godt 70 % af de visiterede løbende er aktive i ordningen, og den resterende gruppe enten kan handle selv, er indlagt eller har besøg af familie, som handler for dem. Hvorledes har kommunen 53indregnet sæsonmæs- Ja, borgeren visiteres også til bestilling af indkøb Aftaler mellem borgeren og Leverandøren er Aarhus Kommune uvedkommende. Hvis borgeren kan handle selv, bør pågældende ikke være visiteret til ydelsen. Udgangspunktet har været, at de borgere der har været visiteret til indkøb, også har benyttet sig heraf. Dette er Leverandørens egen tilret- 15

16 53 Udbudsbetingelserne 54 Udbudsbetingelserne 55 Udbudsbetingelserne pkt. 5.3 og pkt. 10. sige udsving? Vi oplever typisk at der er ingen eller kun meget lille aktivitet i sommerperioden, samt i forbindelse med helligdage som jul, påske, pinse m.v., og dette har stor indvirkning på årets samlede omsætning Kan I oplyse om Jeres erfaring hvad angår størrelse af køb pr. gang i kroner inkl. Moms og antal varer i indkøbskurven og måske angive det i et interval, så vi kan se fordelingen af forbruget? Såfremt det ikke er muligt at besvare ovenstående vedr. ordrestørrelser konkret, bedes kommunen om muligt at bekræfte de tal, som vi erfaringsmæssigt kan se gør sig gældende i lignende aftaler. Her ser vi et gennemsnitligt salg pr. gang på kr. 250 pr. borger- + moms. Er det så det tal vi skal gå ud fra når vi prissætter opgaven overfor Århus Kommune? Det fremgår af pkt 5.3 at tilbudsfristen er d. 10 august, 2012, kl men af pkt. 10 fremgår det af tidsplanen, at 17. august 2012, kl er sidste frist for modtagelse af tilbud. Vores spørgsmål er simpelt, hvilken af de to frister for indlevering af tilbud skal vi overholde for rettidigt at indlevere telægning og vedkommer ikke kommunen. Aarhus Kommune har ingen registreringer om dette. Aarhus Kommune har ingen registreringer om dette. Fristen for at afgive tilbud er den 17. august 2012, kl. 14:00. Se berigtigelse nr

17 56 Bilag 1, Tilbudsblanketten pkt. 5. tilbud i overensstemmelse med udbudsbetingelserne. Jeg sidder netop og skal udfylde ansøgningen, og derfor skal jeg vide, hvordan jeg udfylder 5. Underkriterium pris. Skal jeg udregne antallet af omgang, der bruges? Altså fx som følger: 562 ugentlige + 10 hver anden uge hver tredje uge = 613 borgere hver uge. Ud fra Jeres vægtning i betingelserne giver det så følgende antal: Pris 1: 613 * 60 % = ca. 368 Pris 2: 613 * 10 % = ca. 61 Pris 3: 613 * 30 % = ca. 184 Prisen skal angives i Bilag 1, Tilbudsblanketten. Det fremgår af Bilag 1, pkt. 5 at prisen skal angives pr. år. Det er ikke korrekt, men ændres til, at prisen skal angives pr. levering. Det samlede evalueringspris skal ikke beregnes som foreslået, men skal beregnes som angivet i Udbudsbetingelserne pkt Og derefter gange det antal med prisen for levering og så med antal uger i året? 57 Udbudsbetingelserne pkt. 7.5 og Bilag 2. Eller hvordan skal jeg helt præcist angive den årlige evalueringspris? For der er ikke angivet, om det skal udregnes pr. borger eller summeret for hele aftalen. I Jeres oplæg til tilbuddet har I skrevet, at 50 % af vægten går på kvalitet. Skal det således forstås sådan, at hvis man fx Som beskrevet i udbudsbetingelserne pkt. 7.5 tildeler Aarhus Kommune point på 17

18 ikke kan opfylde et krav, så vil det trække fra i vægtningen? alle underkriterier på en skala fra 0-100, hvor 0 er lavest og 100 er højest. 58 Bilag 2 krav 19 og 20. Fx er vi igang med at undersøge vedr. nøgler og betalingsservice.. Pt. udbyder vi kun betaling med betalingskort vil det fx trække ned, at man kun tilbyder dette? Indledningen i Bilag 2, Kravspecifikationen beskriver hvordan der gives point. Såfremt tilbudsgiver ikke kan opfylde et minimumskrav, så kan Aarhus Kommune ikke tage tilbuddet i betragtning. Kan tilbudsgiver ikke opfylde et ønske, vil tilbudsgiveren opnå et lavere point ved evalueringen af tilbuddet. Det er et minimumskrav, at tilbudsgiver tilbyder betaling via betalingsservice, jf. Bilag 2 krav 19 og