Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen"

Transkript

1 Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

2 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske uddannelsessystem. Det indgår også i skolereformen som et tværgående tema i fagene og som del af det kommende fag Håndværk og design. Skolereformen giver endvidere mulighed for at oprette I&E som valgfag eller inddrage I&E som en del af andre valgfag. Målet med at implementere I&E i uddannelsessystemet er mangesidet. Vi skal give elever og studerende redskaber til at kunne håndtere udfordringerne i en globaliseret og foranderlig verden, og vi skal styrke deres kompetencer indenfor kreativitet, innovation og iværksætteri. På sigt er det intentionen, at flere involverer sig aktivt i samfundet som medborgere, som innovative medarbejdere og som potentielle iværksættere. I denne folder præsenteres forskellige ideer til, hvordan innovation og entreprenørskab kan indgå som en naturlig del af skolens fag og aktiviteter. Udgangspunktet er fire entreprenørielle dimensioner, som vil blive forklaret og sat ind i en konkret sammenhæng med eksempler på, hvordan forskellige skoler har arbejdet med dem. Ligeledes er der en kort beskrivelse af hvordan skolen på et fagligt grundlag kan arbejde med I&E processer i længerevarende forløb. Folderen er udarbejdet i et samarbejde imellem Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Erhvervs- og Vækstministeriet og Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise. Undervisningsministeriet udgiver senere på året en særlig undervisningsvejledning for området. Det er vores håb, at den kan understøtte skolerne, og inspirere ledelsen og skolebestyrelsen i arbejdet med at implementere denne del af skolereformen.

3 ffe-ye.dk 3 Rammer, struktur og ledelse Skolereformen og den længere skoledag giver gode muligheder for at inddrage innovation og entreprenørskab i dagligdagen og skaber gode rammer for længerevarende og sammenhængende undervisningsforløb. Hvorvidt disse muligheder udnyttes afhænger i høj grad af skolens ledelse og bestyrelse. Skolebestyrelsen skal blandt andet fastsætte principperne for understøttende undervisning, for samarbejde med partnere udenfor skolen og for oprettelse af valgfag. Ledelsen og bestyrelse kan styrke området ved at opstille principper og strategiske mål for den enkelte skole. En tjekliste kan indeholde: Der er etableret en fælles, kendt og anerkendt forståelse af begrebet I&E Der er formuleret tydelige mål, og der er afsat ressourcer til at nå dem Der findes engagerede ressourcepersoner med særlig viden om teori og metoder, og der er afsat tid til udvikling, samarbejde og vidensdeling Der er afsat tid i skema og årsplaner til, at eleverne kan få erfaringer med I&E og til længerevarende undervisningsforløb Lærere, pædagoger og team har i årsplaner beskrevet, hvordan I&E indgår i fag og dagligdag Der er etableret en række samarbejdsrelationer med skolens omverden I&E evalueres på lige fod med andre fag

4 4 ffe-ye.dk Skolens ledelse og bestyrelse kan særligt understøtte området ved at etablere den grundlæggende forståelse af I&E og sørge for, at denne er accepteret bredt, både internt for personalet og eksternt for forældre og samarbejdspartnere. Ledelsen bør samtidig gøre det klart, at der ligesom i fagene findes en række klare målsætninger, som skolen skal opfylde og evaluere. Uden denne italesættelse risikerer lærere og pædagoger at blive fanget i et dilemma med I&E på den ene side og krav om fagfagligt fokus på den anden. At arbejde med I&E i skolen og i skolens fag kræver meget af lærere og pædagoger. De skal sammentænke faglige mål og integrere dette med de særlige målsætninger og kompetencemål indenfor I&E. Det fordrer viden, uddannelse og mod til at forholde sig kreativt og eksperimenterende. Skolens pædagogiske personale bør derfor have tid og mulighed for at udveksle viden, ideer, praksis- og succesfortællinger. Der er derfor brug for rammesatte strukturer, som kan understøtte en fælles kompetenceudvikling. I&E bør som al anden undervisning evalueres. Der er stærk evidens for, at evaluering og lærernes forståelse af, hvad eleverne har lært, har afgørende betydning for elevernes læring og udbytte 1. Ledelsen og bestyrelsen kan derfor understøtte I&E ved at lave tydelige forventninger til, at I&E kompetencer evalueres på lige linje med de traditionelle fag. Elevernes oplevelser med at agere i verden omkring dem afhænger af positive samarbejdsrelationer og af, at aktører i omverdenen er opmærksomme på, at de kan spille en vigtig rolle som en udvidelse af skolens læringsrum. Etableringen af eksterne samarbejdsrelationer og netværk er derfor en vigtig del af skolebestyrelsens fremtidige rolle. Forældre vil ofte være nøglen til succes, men den kommer ikke uden, at der er lavet en koordinerende og motiverende indsats fra skolens og skolebestyrelsens side. 1 Hattie, J (2009) Visible Learning, Routledge

5 ffe-ye.dk 5 Innovation og entreprenørskab i skolens fag Entreprenørskab er, når der handles på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. Med I&E som en del af skolereformen betyder det, at der kommer et øget fokus på værdiskabelse, på muligheder i verden og på at kunne få ideer og at kunne omsætte disse til handling. Eleverne skal fremover lære at kunne indgå i sådanne processer, og de skal have viden og erfaringer, som understøtter deres kompetencer. Hvis man skal forstå I&E i skolesammenhæng, kan man tage udgangspunkt i fire entreprenørielle dimensioner, der fungerer både som mål for, hvad eleverne skal lære, og danner ramme for, hvordan det kan læres 2. Forskningen viser: At undervisning i innovation og entreprenørskab har en stor effekt, og at elever i grundskolen, der deltager i denne undervisning, er væsentlig gladere, har højere uddannelsesambitioner og ser mere lyst på fremtiden. Herudover har de også en større forståelse af deres egen rolle og værdi for samfundet, de har en bedre økonomisk forståelse, og de starter flere aktiviteter i deres fritid. 2 Nybye, N og Rasmussen, A (2013): Progressionsmodel, entreprenørskab og innovationsundervisning, Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise

6 6 ffe-ye.dk Handling Omverdens - forståelse Kreativitet Personlig indstilling Den grafiske illustration viser, at dimensionerne skal ses i relation til skolens fag og faglighed. Alle fire dimensioner kan formentlig ikke inddrages i alle fag eller i samme lektion. I nogle fag er det f.eks. mere hensigtsmæssigt at integrere kreativitet, i andre er det mere oplagt at inddrage omverdensforståelsen, nogle fag har mere tid end andre i forhold til at inddrage handlingsdimensionen. Bestemte metodiske tilgange kan i alle fag udvikle elevernes personlige indstilling og deres tro på sig selv. Handling Handling forstås som en elevs evne og lyst til at iværksætte værdiskabende initiativer, samt evnerne til at virkeliggøre disse initiativer gennem samarbejde, netværk og partnerskaber. Det er samtidig evnen til at kommunikere formålsrettet og at kunne organisere, målsætte, planlægge og lede aktiviteter. Handlingsdimensionen omfatter ligeledes evnen til at kunne analysere og håndtere risici. Kreativitet Kreativitet forstås som evnen til både at se og skabe idéer og muligheder. Det er ligeledes evnen til at kombinere viden, erfaringer og personlige ressourcer fra forskellige områder på nye måder. Kreativitet er også evnen til at skabe og revidere personlige forestillinger, eksperimentere og improvisere for at løse problemer og udfordringer. Omverdensforståelse Omverdensforståelse forstås som viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt. Ligeledes er det evnen til at kunne analysere en kontekst socialt, kulturelt og økonomisk som en arena for værdiskabende handlinger og aktiviteter. Omverdensforståelse handler også om viden om økonomi og forståelse for globale problemstillinger i forhold til eksempelvis bæredygtighed, klima og ressourcer. Personlig indstilling Personlig indstilling er de personlige og subjektive ressourcer, som elever og studerende møder udfordringer og opgaver med. Det er troen på at kunne agere i verden og herigennem at kunne realisere drømme og planer. Personlig indstilling bygger på evnen til at kunne arbejde vedholdende og overkomme ambivalens, usikkerhed og kompleksitet. Det er ligeledes evnen til at kunne acceptere og lære af andres og egne fejl og at kunne foretage etiske vurderinger og refleksioner.

7 ffe-ye.dk 7

8 8 ffe-ye.dk Handlingsdimensionen Denne dimension omhandler en række specifikke kompetencer, som i forvejen er en del af folkeskolens formål og praksis. I forbindelse med skolens fag vil dimensionen ofte indebære, at eleverne bruger den faglige viden, de har, og sætter den i spil på skolen, i lokalsamfundet eller i andre sammenhænge. Dette kræver viden om og erfaringer med planlægning, samarbejde og ledelse. I en globaliseret verden er netværk en forudsætning, både for I&E og for at skabe et liv og en karriere i et komplekst moderne samfund. Skolen bør derfor i højere grad, end det er tilfældet i dag, arbejde med at øge elevernes forståelse for netværk. Skolen kan være ramme for at danne lokale og på sigt globale netværk, som eleverne kan indgå i, også efter overgangen til videre uddannelse. Eksempel På Herningsholmskolen er fagene historie og samfundsfag sammentænkt i en række temaer og forløb på baggrund af fælles mål. Som afslutning på hvert forløb skal eleverne anvende deres viden til at lave et konkret værdiskabende projekt. Eleverne laver således undervisningsforløb for yngre elever og etablerer udstillinger på skolen og på det lokale bibliotek. Eleverne får både bundne opgaver og planlægger selvstændigt en række aktiviteter, som inddrager deres faglige viden, deres netværk og deres evner til at planlægge og udføre.

9 ffe-ye.dk 9 Kreativitetsdimensionen Hvor kreativitet tidligere fremstod som en modsætning til faglighed, tyder den seneste forskning på det modsatte; nemlig at kreativitet og faglighed er hinandens forudsætninger. Ligeledes er det i dag en almen opfattelse, at kreativitet ikke er en naturgiven eller personlig egenskab, men at kreativitet kan udvikles og trænes 3. Det betyder, at udviklingen af kreativitet kan integreres i en lang række faglige sammenhænge, som ikke isolerer sig til de praktisk musiske fag. Eksempelvis vil kompetencemål i matematik og naturvidenskabelige fag kunne understøttes af kreative og eksperimenterende arbejdsformer. Evnen til at arbejde vedholdende og eksperimenterende med åbne opgaver styrker ligeledes både faglige og kreative mål. Det er centralt for både faglighed og kreativitet, at der findes tid til fordybelse, og at eleverne får mulighed for at eksperimentere med deres viden i læringssituationer, som er præget af åbenhed og accept af fejl. Eksempel På Filstedvejens Skole bruges en særlig metode, Creative Platform Learning, hver gang eleverne skal lære nye begreber eller stofområder. Det faglige stof organiseres og læres gennem kreative processer, hvor elevernes nuværende viden fra både skole og hverdagsliv inddrages. Til formålet etableres et særligt bedømmelsesfrit rum, som tillader eleverne at have fuldt fokus på opgaverne, og gør at alle elever får mulighed for at bidrage til den fælles forståelse. Gennem denne tilgang træner eleverne deres kreativitet samtidig med, at de opnår en dybere forståelse af det faglige. 3 De Bono, E. (1992) Serious Creativity: Using the power of lateral thinking to create new ideas. Tanggaard, L (2010) Tradition og fornyelse. Byrge C & Hansen S (2010) Den kreative platform i skolen

10 10 ffe-ye.dk Omverdensforståelse I en I&E forståelse er det centralt, at omverdenen skal indgå som en ressource, både som et felt der kan iagttages, men også som en arena for aktiviteter. Samtidig bør arbejdet med omverdensforståelsen fokusere på de muligheder, der findes i verden, og på at forandringer i verden også åbner for nye forståelser og muligheder. En tilgang til omverdensforståelse er at have fokus på de enkelte fags oprindelse, og den rolle fagene spiller i verden i dag. En væsentlig del af omverdensforståelsen kan også være at give eleverne en kulturforståelse, som gennem skoletiden går fra det lokale og kendte til det globale og komplekse. Omverdensforståelsesdimensionen drejer sig også om elevernes forståelse af privat-, samfunds- og forretningsøkonomi, samt deres evner til at analysere og forstå tal, regnskaber, budgetter og økonomiske problemstillinger. Eksempel Elever fra Ikast-Brande Kommune har adopteret en malkeko. Eleverne får ugentligt en mængde data om koens mælkeproduktion, mælkepriser, koens sundhedstilstand og foderindtag. Alle disse data bruges som grundlag for opgaver i faget matematik. Besøg i landbruget og involveringen af landmanden i undervisningen giver eleverne en helt unik mulighed for at kombinere deres viden med omverden, og giver en forståelse af dyreetiske problemstillinger, landbrug og erhvervsliv.

11 ffe-ye.dk 11 Personlig indstilling Denne dimension handler om at understøtte elevernes udvikling på bestemte områder. At blive innovativ og entreprenøriel bygger i høj grad på, hvorvidt eleverne tror på, at de gennem deres handlinger kan forandre eller øve indflydelse på verden omkring sig. Denne tro opstår primært gennem succesoplevelser, dvs. oplevelser af at kunne opnå noget gennem en vedholdende indsats. Den kan også opbygges i mødet med rollemodeller og i aktiviteter som italesætter emotionelle reaktioner, når man arbejder med usikre og åbne opgaver 4. Den personlige indstilling kan også indgå i undervisningsforløb og faglige sammenhænge, som vedrører drømme og håb for fremtiden, og i forløb hvor fremtidige livs-, uddannelses- og karriereformer indgår i uddannelsesvejledningen. Eksempel En 2. klasse fra Søndermarkskolen på Frederiksberg arbejdede med at udvikle klassens egen identitet i projektet Sådan er vi. Ideen bag projektet var, at et fællesskab og et positivt læringsmiljø ikke er noget, der bare opstår, men er noget som klassen skaber sammen. I projektet arbejdede eleverne med kreativitet og med at udvikle våbenskjold, verdens bedste klasseværelse og klassens egne lege. Et resultat af projektet var et meget inkluderende læringsmiljø, som alle elever havde bidraget til. Det var elevernes egne initiativer, som resulterede i deres gode klasse. Igennem arbejdet med åbne opgaver i et trygt miljø øvede eleverne deres evner til at overkomme usikkerhed og til at kunne arbejde vedholdende. 4 Bandura, A 1994/1998: Self-efficacy, in Ramachandran, Red: Encyklopedia of Human Behavior, New York Academic Press.

12 12 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab som procesorienterede forløb I skolereformen er der kommet et nyt fag, Håndværk og Design, der indeholder I&E. Hvor traditionel projektbaseret undervisning arbejder med processen fra problemformulering til fremlæggelse, er I&E-processer karakteriseret ved processen fra idé til handling. I sådanne processer er værdiskabelse et centralt element, og de produkter, eleverne designer og producerer, skal skabe en form for værdi for andre end dem selv. Værdien må i denne sammenhæng tænkes bredt, og modtageren kan være andre elever på skolen, en børnehave, en virksomhed eller andre samarbejdspartnere. Denne procesforståelse kan anvendes i håndværk- og designfaget, men kan også anvendes i andre faglige og tværfaglige undervisningsforløb. For at opnå en sammenhæng mellem skolens faglighed og I&E starter eleverne med at samle al deres viden inden for et bestemt fagligt felt. Endvidere skal eleverne bruge faglige metoder til at undersøge deres omverden for at opsøge yderligere faglig viden. På baggrund af denne faglige og metodiske viden skal eleverne finde en idé eller se en mulighed i verden, som de efterfølgende udvikler til et produkt med en specifik modtagergruppe. Et produkt skal naturligvis forstås bredt og kan i praksis være et redskab, et socialt arrangement, en udstilling, en prototype på en opfindelse eller meget andet. Når eleverne har fået og udvalgt de endelige ideer, skal disse føres ud i livet. Dette fordrer samarbejde, planlægning, brug af netværk og formentlig også ressourcer i form af tid og materialer. Nogle ideer kan gennemføres og realiseres uden problemer, andre ideer er så komplekse, at de må nøjes med at blive realiseret gennem illustrationer eller prototyper. Som afslutning på et forløb skal proces, produkt og læring evalueres, så elever, lærer og pædagoger kan vide, om eleverne har lært det, der var målet med forløbet. Evalueringen bør omfatte både faglige og innovative kompetencer. Desuden kan lærere og pædagoger bruge individuelle refleksioner og vidensdeling, som er rettet mod fremtidige undervisningsforløb 5. Processen kan i skitseform se ud som figuren: Viden og forforståelse. Undersøgelse af verden Idéskabelse, udvælgelse og udvikling Planlægning, prototyper, gennemførelse Evaluering og læring. Refleksion og vidensdeling 5 Rohde og Olsen (2013) Innovative elever - Undervisning i FIRE faser. Akademisk Forlag

13 ffe-ye.dk 13 I Håndværk og Design kan den beskrevne model anvendes som en overordnet procesmodel. Håndværksmæssig kunnen, æstetik og formgivning vil som en del af fagets fælles mål 6 komme til at indgå i flere af faserne. Elevernes arbejde afhænger i høj grad af lærere og pædagogers rammesætning, som kan bestå af konkrete læringsmål, opgaveformulering og etablering af strukturer og evalueringsformer. 6 Faghæftet er endnu ikke publiceret. Eksempel En gruppe elever fra 7. klasse på Hummeltoftskolen i Lyngby-Taarbæk arbejdede med en åben opgave, Bedre By. Eleverne valgte at arbejde med en problematik omkring tyggegummi på gader og pladser og udviklede en maskine, som kunne fjerne dette. Eleverne byggede en prototype på maskinen og fandt i løbet af processen både ud af, hvilke teknologier som kan anvendes til at fjerne tyggegummi (tør-is), og at Københavns Kommune hvert år bruger et tocifret millionbeløb på opgaven. Udviklingen krævede således viden fra mange fag og blev materialiseret i en model, som blev bygget i træ.

14 14 ffe-ye.dk Innovation og Entreprenørskab som valgfag i skolen Skolereformen giver mulighed for at oprette forskellige valgfag, herunder fag der indeholder eller fokuserer på innovation og entreprenørskab. Et valgfag i I&E må som alle andre fag have nogle klare læringsmål, en række aktiviteter der understøtter disse, og faget bør evalueres både i forhold til processer, produkter og læringsmål. De fire entreprenørielle dimensioner kan i denne sammenhæng anvendes til at opstille læringsmål for eleverne og danne ramme for aktiviteterne i faget. Som underviser kan man fokusere på den enkelte dimension eller fokusere på procesorienterede forløb, som indeholder elementer af alle dimensioner. Det er vigtigt, at værdiskabelse, succesoplevelser og realisering er centrale dele i faget, og derfor må underviseren hele tiden have øje for, hvorvidt elevernes planer, tanker og ideer kan blive til virkelighed indenfor de ressourcer, eleverne har til rådighed. Dette kræver en god sans for at kunne balancere mellem rammesætning og opbakning. Generelt er det bedre med mindre projekter, som eleverne har en mulighed for at gøre færdige, end at etablere store forløb, som aldrig kommer længere end til skolebordet. Eksempel En gruppe elever fra Ryslinge udviklede en kultur-app How to Culture, en guide til at kunne begå sig i en global verden, hvor der findes en lang række forskellige kulturelle koder i. Eleverne var i kontakt med en lang række eksterne parter, bl.a. antropologer og erhvervsliv. De udviklede på denne baggrund en funktionsduelig prototype med en lang række oplysninger for rejsende og forretningsfolk.

15 ffe-ye.dk 15 Hvordan kommer skolen videre? Denne folder understøttes af en lang række materialer, og udgivelser som alle er tilgængelige på Fonden for Entreprenørskab Young Enterprises hjemmeside Her findes også kontaktoplysninger på ressourcepersoner og adgang til analyser, kortlægning og forskning på området. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise, Hvert år uddeler Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise fondsmidler til forsøg med og udvikling af innovation og entreprenørskab i kommuner og på skoler. Alle skoler og kommuner kan søge disse puljer. På Fonden for Entreprenørskab Young Enterprises hjemmeside findes også en lang række gratis undervisningsmaterialer til hele skoleforløbet. Her findes også en længere fortegnelse over supplerende litteratur, metodiske tilgange og eksempler fra praksis. Medlemskab af netværket NEIS giver adgang til at dele viden, metoder, praksis og teori om I&E undervisning med undervisere fra alle uddannelsesniveauer. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise tilbyder pædagogiske dage og har i begrænset omfang mulighed for at tilbyde kurser og efteruddannelse.

16 Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise - Danmark Ejlskovsgade 3D 5000 Odense C Tlf

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

INNOVATION & ENTREPRENØRSKAB IDÉKATALOG MED GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER UDVIKLET TIL GRUNDSKOLEN

INNOVATION & ENTREPRENØRSKAB IDÉKATALOG MED GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER UDVIKLET TIL GRUNDSKOLEN INNOVATION & ENTREPRENØRSKAB IDÉKATALOG MED GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER UDVIKLET TIL GRUNDSKOLEN 2 GEW.DK INTRODUKTION TIL GEW s IDÉKATALOG TIL GRUNDSKOLEN Entreprenørskab er gennem de seneste år blevet

Læs mere

Taksonomi i Entreprenørskabsuddannelse

Taksonomi i Entreprenørskabsuddannelse 2015 - perspektiver på mål, undervisning og evaluering www.ffe-ye.dk 2 - Perspektiver på mål, undervisning og evaluering udgives af: Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Ejlskovsgade 3D 5000 Odense

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Lay out: Vejen Kommune Tekst: Dagtilbud & skole, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Udgivet: Marts

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen

Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Partnerskab for Fremtiden - entreprenørskab i undervisningen Et unikt samarbejde mellem erhvervslivet, folkeskolen og Herning Kommune. Historik 1 årigt pilotprojekt december 2008 december 2009 Erhvervsforeningerne

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016 STUDIERETNINGER HNDELSGYMNSIET HHX vi giver dig nye muligheder 2015-2016 VELKOMMEN TIL HNDELSGYMNSIET HHX HHX-UDDNNELSEN HNDELSGYMNSIET ER ET GODT VLG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med fokus

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013

Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform. Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Ledelse af transformationen - folkeskolereformen i centrum for en læringsreform Børne- og Kulturchefforeningen 14. November 2013 Dikotomier, der spærrer! Færdigheder Læring Undervisning Indhold Lærer Dannelse

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE

TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE TEMADAG: DEN ÅBNE SKOLE Den 1. august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Reformen lægger bl.a. op til en længere og mere varieret skoledag, fokus på læringsmål frem for undervisningsmål, bevægelse

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

N.J. Fjordsgades Skole

N.J. Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem www.ffe-ye.dk 2009 2010 4 Entreprenørskab fra ABC til ph.d. udgives af: Fonden for Entreprenørskab

Læs mere

10. skoleår på TietgenSkolen. - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole. www.ffe-ye.dk

10. skoleår på TietgenSkolen. - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole. www.ffe-ye.dk 10. skoleår på TietgenSkolen - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole www.ffe-ye.dk 10. skoleår på TietgenSkolen - et samarbejde med Korsløkke Ungdomsskole TietgenSkolen og Korsløkke Ungdomsskole har

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde

Danish Science Factory 10. april 2014 Dialogmøde 1 Danish Science Factory 10. april 2014 Titel ISI 2015 er et samarbejde mellem Industriens Fond, Odense Kommune og Danish Science Factory Fem skoler deltager med den årgang, som startede i 6. klasse i

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere