Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen"

Transkript

1 Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

2 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske uddannelsessystem. Det indgår også i skolereformen som et tværgående tema i fagene og som del af det kommende fag Håndværk og design. Skolereformen giver endvidere mulighed for at oprette I&E som valgfag eller inddrage I&E som en del af andre valgfag. Målet med at implementere I&E i uddannelsessystemet er mangesidet. Vi skal give elever og studerende redskaber til at kunne håndtere udfordringerne i en globaliseret og foranderlig verden, og vi skal styrke deres kompetencer indenfor kreativitet, innovation og iværksætteri. På sigt er det intentionen, at flere involverer sig aktivt i samfundet som medborgere, som innovative medarbejdere og som potentielle iværksættere. I denne folder præsenteres forskellige ideer til, hvordan innovation og entreprenørskab kan indgå som en naturlig del af skolens fag og aktiviteter. Udgangspunktet er fire entreprenørielle dimensioner, som vil blive forklaret og sat ind i en konkret sammenhæng med eksempler på, hvordan forskellige skoler har arbejdet med dem. Ligeledes er der en kort beskrivelse af hvordan skolen på et fagligt grundlag kan arbejde med I&E processer i længerevarende forløb. Folderen er udarbejdet i et samarbejde imellem Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Erhvervs- og Vækstministeriet og Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise. Undervisningsministeriet udgiver senere på året en særlig undervisningsvejledning for området. Det er vores håb, at den kan understøtte skolerne, og inspirere ledelsen og skolebestyrelsen i arbejdet med at implementere denne del af skolereformen.

3 ffe-ye.dk 3 Rammer, struktur og ledelse Skolereformen og den længere skoledag giver gode muligheder for at inddrage innovation og entreprenørskab i dagligdagen og skaber gode rammer for længerevarende og sammenhængende undervisningsforløb. Hvorvidt disse muligheder udnyttes afhænger i høj grad af skolens ledelse og bestyrelse. Skolebestyrelsen skal blandt andet fastsætte principperne for understøttende undervisning, for samarbejde med partnere udenfor skolen og for oprettelse af valgfag. Ledelsen og bestyrelse kan styrke området ved at opstille principper og strategiske mål for den enkelte skole. En tjekliste kan indeholde: Der er etableret en fælles, kendt og anerkendt forståelse af begrebet I&E Der er formuleret tydelige mål, og der er afsat ressourcer til at nå dem Der findes engagerede ressourcepersoner med særlig viden om teori og metoder, og der er afsat tid til udvikling, samarbejde og vidensdeling Der er afsat tid i skema og årsplaner til, at eleverne kan få erfaringer med I&E og til længerevarende undervisningsforløb Lærere, pædagoger og team har i årsplaner beskrevet, hvordan I&E indgår i fag og dagligdag Der er etableret en række samarbejdsrelationer med skolens omverden I&E evalueres på lige fod med andre fag

4 4 ffe-ye.dk Skolens ledelse og bestyrelse kan særligt understøtte området ved at etablere den grundlæggende forståelse af I&E og sørge for, at denne er accepteret bredt, både internt for personalet og eksternt for forældre og samarbejdspartnere. Ledelsen bør samtidig gøre det klart, at der ligesom i fagene findes en række klare målsætninger, som skolen skal opfylde og evaluere. Uden denne italesættelse risikerer lærere og pædagoger at blive fanget i et dilemma med I&E på den ene side og krav om fagfagligt fokus på den anden. At arbejde med I&E i skolen og i skolens fag kræver meget af lærere og pædagoger. De skal sammentænke faglige mål og integrere dette med de særlige målsætninger og kompetencemål indenfor I&E. Det fordrer viden, uddannelse og mod til at forholde sig kreativt og eksperimenterende. Skolens pædagogiske personale bør derfor have tid og mulighed for at udveksle viden, ideer, praksis- og succesfortællinger. Der er derfor brug for rammesatte strukturer, som kan understøtte en fælles kompetenceudvikling. I&E bør som al anden undervisning evalueres. Der er stærk evidens for, at evaluering og lærernes forståelse af, hvad eleverne har lært, har afgørende betydning for elevernes læring og udbytte 1. Ledelsen og bestyrelsen kan derfor understøtte I&E ved at lave tydelige forventninger til, at I&E kompetencer evalueres på lige linje med de traditionelle fag. Elevernes oplevelser med at agere i verden omkring dem afhænger af positive samarbejdsrelationer og af, at aktører i omverdenen er opmærksomme på, at de kan spille en vigtig rolle som en udvidelse af skolens læringsrum. Etableringen af eksterne samarbejdsrelationer og netværk er derfor en vigtig del af skolebestyrelsens fremtidige rolle. Forældre vil ofte være nøglen til succes, men den kommer ikke uden, at der er lavet en koordinerende og motiverende indsats fra skolens og skolebestyrelsens side. 1 Hattie, J (2009) Visible Learning, Routledge

5 ffe-ye.dk 5 Innovation og entreprenørskab i skolens fag Entreprenørskab er, når der handles på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. Med I&E som en del af skolereformen betyder det, at der kommer et øget fokus på værdiskabelse, på muligheder i verden og på at kunne få ideer og at kunne omsætte disse til handling. Eleverne skal fremover lære at kunne indgå i sådanne processer, og de skal have viden og erfaringer, som understøtter deres kompetencer. Hvis man skal forstå I&E i skolesammenhæng, kan man tage udgangspunkt i fire entreprenørielle dimensioner, der fungerer både som mål for, hvad eleverne skal lære, og danner ramme for, hvordan det kan læres 2. Forskningen viser: At undervisning i innovation og entreprenørskab har en stor effekt, og at elever i grundskolen, der deltager i denne undervisning, er væsentlig gladere, har højere uddannelsesambitioner og ser mere lyst på fremtiden. Herudover har de også en større forståelse af deres egen rolle og værdi for samfundet, de har en bedre økonomisk forståelse, og de starter flere aktiviteter i deres fritid. 2 Nybye, N og Rasmussen, A (2013): Progressionsmodel, entreprenørskab og innovationsundervisning, Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise

6 6 ffe-ye.dk Handling Omverdens - forståelse Kreativitet Personlig indstilling Den grafiske illustration viser, at dimensionerne skal ses i relation til skolens fag og faglighed. Alle fire dimensioner kan formentlig ikke inddrages i alle fag eller i samme lektion. I nogle fag er det f.eks. mere hensigtsmæssigt at integrere kreativitet, i andre er det mere oplagt at inddrage omverdensforståelsen, nogle fag har mere tid end andre i forhold til at inddrage handlingsdimensionen. Bestemte metodiske tilgange kan i alle fag udvikle elevernes personlige indstilling og deres tro på sig selv. Handling Handling forstås som en elevs evne og lyst til at iværksætte værdiskabende initiativer, samt evnerne til at virkeliggøre disse initiativer gennem samarbejde, netværk og partnerskaber. Det er samtidig evnen til at kommunikere formålsrettet og at kunne organisere, målsætte, planlægge og lede aktiviteter. Handlingsdimensionen omfatter ligeledes evnen til at kunne analysere og håndtere risici. Kreativitet Kreativitet forstås som evnen til både at se og skabe idéer og muligheder. Det er ligeledes evnen til at kombinere viden, erfaringer og personlige ressourcer fra forskellige områder på nye måder. Kreativitet er også evnen til at skabe og revidere personlige forestillinger, eksperimentere og improvisere for at løse problemer og udfordringer. Omverdensforståelse Omverdensforståelse forstås som viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt. Ligeledes er det evnen til at kunne analysere en kontekst socialt, kulturelt og økonomisk som en arena for værdiskabende handlinger og aktiviteter. Omverdensforståelse handler også om viden om økonomi og forståelse for globale problemstillinger i forhold til eksempelvis bæredygtighed, klima og ressourcer. Personlig indstilling Personlig indstilling er de personlige og subjektive ressourcer, som elever og studerende møder udfordringer og opgaver med. Det er troen på at kunne agere i verden og herigennem at kunne realisere drømme og planer. Personlig indstilling bygger på evnen til at kunne arbejde vedholdende og overkomme ambivalens, usikkerhed og kompleksitet. Det er ligeledes evnen til at kunne acceptere og lære af andres og egne fejl og at kunne foretage etiske vurderinger og refleksioner.

7 ffe-ye.dk 7

8 8 ffe-ye.dk Handlingsdimensionen Denne dimension omhandler en række specifikke kompetencer, som i forvejen er en del af folkeskolens formål og praksis. I forbindelse med skolens fag vil dimensionen ofte indebære, at eleverne bruger den faglige viden, de har, og sætter den i spil på skolen, i lokalsamfundet eller i andre sammenhænge. Dette kræver viden om og erfaringer med planlægning, samarbejde og ledelse. I en globaliseret verden er netværk en forudsætning, både for I&E og for at skabe et liv og en karriere i et komplekst moderne samfund. Skolen bør derfor i højere grad, end det er tilfældet i dag, arbejde med at øge elevernes forståelse for netværk. Skolen kan være ramme for at danne lokale og på sigt globale netværk, som eleverne kan indgå i, også efter overgangen til videre uddannelse. Eksempel På Herningsholmskolen er fagene historie og samfundsfag sammentænkt i en række temaer og forløb på baggrund af fælles mål. Som afslutning på hvert forløb skal eleverne anvende deres viden til at lave et konkret værdiskabende projekt. Eleverne laver således undervisningsforløb for yngre elever og etablerer udstillinger på skolen og på det lokale bibliotek. Eleverne får både bundne opgaver og planlægger selvstændigt en række aktiviteter, som inddrager deres faglige viden, deres netværk og deres evner til at planlægge og udføre.

9 ffe-ye.dk 9 Kreativitetsdimensionen Hvor kreativitet tidligere fremstod som en modsætning til faglighed, tyder den seneste forskning på det modsatte; nemlig at kreativitet og faglighed er hinandens forudsætninger. Ligeledes er det i dag en almen opfattelse, at kreativitet ikke er en naturgiven eller personlig egenskab, men at kreativitet kan udvikles og trænes 3. Det betyder, at udviklingen af kreativitet kan integreres i en lang række faglige sammenhænge, som ikke isolerer sig til de praktisk musiske fag. Eksempelvis vil kompetencemål i matematik og naturvidenskabelige fag kunne understøttes af kreative og eksperimenterende arbejdsformer. Evnen til at arbejde vedholdende og eksperimenterende med åbne opgaver styrker ligeledes både faglige og kreative mål. Det er centralt for både faglighed og kreativitet, at der findes tid til fordybelse, og at eleverne får mulighed for at eksperimentere med deres viden i læringssituationer, som er præget af åbenhed og accept af fejl. Eksempel På Filstedvejens Skole bruges en særlig metode, Creative Platform Learning, hver gang eleverne skal lære nye begreber eller stofområder. Det faglige stof organiseres og læres gennem kreative processer, hvor elevernes nuværende viden fra både skole og hverdagsliv inddrages. Til formålet etableres et særligt bedømmelsesfrit rum, som tillader eleverne at have fuldt fokus på opgaverne, og gør at alle elever får mulighed for at bidrage til den fælles forståelse. Gennem denne tilgang træner eleverne deres kreativitet samtidig med, at de opnår en dybere forståelse af det faglige. 3 De Bono, E. (1992) Serious Creativity: Using the power of lateral thinking to create new ideas. Tanggaard, L (2010) Tradition og fornyelse. Byrge C & Hansen S (2010) Den kreative platform i skolen

10 10 ffe-ye.dk Omverdensforståelse I en I&E forståelse er det centralt, at omverdenen skal indgå som en ressource, både som et felt der kan iagttages, men også som en arena for aktiviteter. Samtidig bør arbejdet med omverdensforståelsen fokusere på de muligheder, der findes i verden, og på at forandringer i verden også åbner for nye forståelser og muligheder. En tilgang til omverdensforståelse er at have fokus på de enkelte fags oprindelse, og den rolle fagene spiller i verden i dag. En væsentlig del af omverdensforståelsen kan også være at give eleverne en kulturforståelse, som gennem skoletiden går fra det lokale og kendte til det globale og komplekse. Omverdensforståelsesdimensionen drejer sig også om elevernes forståelse af privat-, samfunds- og forretningsøkonomi, samt deres evner til at analysere og forstå tal, regnskaber, budgetter og økonomiske problemstillinger. Eksempel Elever fra Ikast-Brande Kommune har adopteret en malkeko. Eleverne får ugentligt en mængde data om koens mælkeproduktion, mælkepriser, koens sundhedstilstand og foderindtag. Alle disse data bruges som grundlag for opgaver i faget matematik. Besøg i landbruget og involveringen af landmanden i undervisningen giver eleverne en helt unik mulighed for at kombinere deres viden med omverden, og giver en forståelse af dyreetiske problemstillinger, landbrug og erhvervsliv.

11 ffe-ye.dk 11 Personlig indstilling Denne dimension handler om at understøtte elevernes udvikling på bestemte områder. At blive innovativ og entreprenøriel bygger i høj grad på, hvorvidt eleverne tror på, at de gennem deres handlinger kan forandre eller øve indflydelse på verden omkring sig. Denne tro opstår primært gennem succesoplevelser, dvs. oplevelser af at kunne opnå noget gennem en vedholdende indsats. Den kan også opbygges i mødet med rollemodeller og i aktiviteter som italesætter emotionelle reaktioner, når man arbejder med usikre og åbne opgaver 4. Den personlige indstilling kan også indgå i undervisningsforløb og faglige sammenhænge, som vedrører drømme og håb for fremtiden, og i forløb hvor fremtidige livs-, uddannelses- og karriereformer indgår i uddannelsesvejledningen. Eksempel En 2. klasse fra Søndermarkskolen på Frederiksberg arbejdede med at udvikle klassens egen identitet i projektet Sådan er vi. Ideen bag projektet var, at et fællesskab og et positivt læringsmiljø ikke er noget, der bare opstår, men er noget som klassen skaber sammen. I projektet arbejdede eleverne med kreativitet og med at udvikle våbenskjold, verdens bedste klasseværelse og klassens egne lege. Et resultat af projektet var et meget inkluderende læringsmiljø, som alle elever havde bidraget til. Det var elevernes egne initiativer, som resulterede i deres gode klasse. Igennem arbejdet med åbne opgaver i et trygt miljø øvede eleverne deres evner til at overkomme usikkerhed og til at kunne arbejde vedholdende. 4 Bandura, A 1994/1998: Self-efficacy, in Ramachandran, Red: Encyklopedia of Human Behavior, New York Academic Press.

12 12 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab som procesorienterede forløb I skolereformen er der kommet et nyt fag, Håndværk og Design, der indeholder I&E. Hvor traditionel projektbaseret undervisning arbejder med processen fra problemformulering til fremlæggelse, er I&E-processer karakteriseret ved processen fra idé til handling. I sådanne processer er værdiskabelse et centralt element, og de produkter, eleverne designer og producerer, skal skabe en form for værdi for andre end dem selv. Værdien må i denne sammenhæng tænkes bredt, og modtageren kan være andre elever på skolen, en børnehave, en virksomhed eller andre samarbejdspartnere. Denne procesforståelse kan anvendes i håndværk- og designfaget, men kan også anvendes i andre faglige og tværfaglige undervisningsforløb. For at opnå en sammenhæng mellem skolens faglighed og I&E starter eleverne med at samle al deres viden inden for et bestemt fagligt felt. Endvidere skal eleverne bruge faglige metoder til at undersøge deres omverden for at opsøge yderligere faglig viden. På baggrund af denne faglige og metodiske viden skal eleverne finde en idé eller se en mulighed i verden, som de efterfølgende udvikler til et produkt med en specifik modtagergruppe. Et produkt skal naturligvis forstås bredt og kan i praksis være et redskab, et socialt arrangement, en udstilling, en prototype på en opfindelse eller meget andet. Når eleverne har fået og udvalgt de endelige ideer, skal disse føres ud i livet. Dette fordrer samarbejde, planlægning, brug af netværk og formentlig også ressourcer i form af tid og materialer. Nogle ideer kan gennemføres og realiseres uden problemer, andre ideer er så komplekse, at de må nøjes med at blive realiseret gennem illustrationer eller prototyper. Som afslutning på et forløb skal proces, produkt og læring evalueres, så elever, lærer og pædagoger kan vide, om eleverne har lært det, der var målet med forløbet. Evalueringen bør omfatte både faglige og innovative kompetencer. Desuden kan lærere og pædagoger bruge individuelle refleksioner og vidensdeling, som er rettet mod fremtidige undervisningsforløb 5. Processen kan i skitseform se ud som figuren: Viden og forforståelse. Undersøgelse af verden Idéskabelse, udvælgelse og udvikling Planlægning, prototyper, gennemførelse Evaluering og læring. Refleksion og vidensdeling 5 Rohde og Olsen (2013) Innovative elever - Undervisning i FIRE faser. Akademisk Forlag

13 ffe-ye.dk 13 I Håndværk og Design kan den beskrevne model anvendes som en overordnet procesmodel. Håndværksmæssig kunnen, æstetik og formgivning vil som en del af fagets fælles mål 6 komme til at indgå i flere af faserne. Elevernes arbejde afhænger i høj grad af lærere og pædagogers rammesætning, som kan bestå af konkrete læringsmål, opgaveformulering og etablering af strukturer og evalueringsformer. 6 Faghæftet er endnu ikke publiceret. Eksempel En gruppe elever fra 7. klasse på Hummeltoftskolen i Lyngby-Taarbæk arbejdede med en åben opgave, Bedre By. Eleverne valgte at arbejde med en problematik omkring tyggegummi på gader og pladser og udviklede en maskine, som kunne fjerne dette. Eleverne byggede en prototype på maskinen og fandt i løbet af processen både ud af, hvilke teknologier som kan anvendes til at fjerne tyggegummi (tør-is), og at Københavns Kommune hvert år bruger et tocifret millionbeløb på opgaven. Udviklingen krævede således viden fra mange fag og blev materialiseret i en model, som blev bygget i træ.

14 14 ffe-ye.dk Innovation og Entreprenørskab som valgfag i skolen Skolereformen giver mulighed for at oprette forskellige valgfag, herunder fag der indeholder eller fokuserer på innovation og entreprenørskab. Et valgfag i I&E må som alle andre fag have nogle klare læringsmål, en række aktiviteter der understøtter disse, og faget bør evalueres både i forhold til processer, produkter og læringsmål. De fire entreprenørielle dimensioner kan i denne sammenhæng anvendes til at opstille læringsmål for eleverne og danne ramme for aktiviteterne i faget. Som underviser kan man fokusere på den enkelte dimension eller fokusere på procesorienterede forløb, som indeholder elementer af alle dimensioner. Det er vigtigt, at værdiskabelse, succesoplevelser og realisering er centrale dele i faget, og derfor må underviseren hele tiden have øje for, hvorvidt elevernes planer, tanker og ideer kan blive til virkelighed indenfor de ressourcer, eleverne har til rådighed. Dette kræver en god sans for at kunne balancere mellem rammesætning og opbakning. Generelt er det bedre med mindre projekter, som eleverne har en mulighed for at gøre færdige, end at etablere store forløb, som aldrig kommer længere end til skolebordet. Eksempel En gruppe elever fra Ryslinge udviklede en kultur-app How to Culture, en guide til at kunne begå sig i en global verden, hvor der findes en lang række forskellige kulturelle koder i. Eleverne var i kontakt med en lang række eksterne parter, bl.a. antropologer og erhvervsliv. De udviklede på denne baggrund en funktionsduelig prototype med en lang række oplysninger for rejsende og forretningsfolk.

15 ffe-ye.dk 15 Hvordan kommer skolen videre? Denne folder understøttes af en lang række materialer, og udgivelser som alle er tilgængelige på Fonden for Entreprenørskab Young Enterprises hjemmeside Her findes også kontaktoplysninger på ressourcepersoner og adgang til analyser, kortlægning og forskning på området. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise, Hvert år uddeler Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise fondsmidler til forsøg med og udvikling af innovation og entreprenørskab i kommuner og på skoler. Alle skoler og kommuner kan søge disse puljer. På Fonden for Entreprenørskab Young Enterprises hjemmeside findes også en lang række gratis undervisningsmaterialer til hele skoleforløbet. Her findes også en længere fortegnelse over supplerende litteratur, metodiske tilgange og eksempler fra praksis. Medlemskab af netværket NEIS giver adgang til at dele viden, metoder, praksis og teori om I&E undervisning med undervisere fra alle uddannelsesniveauer. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise tilbyder pædagogiske dage og har i begrænset omfang mulighed for at tilbyde kurser og efteruddannelse.

16 Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise - Danmark Ejlskovsgade 3D 5000 Odense C Tlf

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Innovation og entreprenørskab

Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab Som valg- og linjefag i grundskolen 1 I&E s placering i skolen Igennem en årrække været har integrationen af innovation og entreprenørskab (I&E) i undervisning og uddannelse

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

INNOVATION & ENTREPRENØRSKAB IDÉKATALOG MED GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER UDVIKLET TIL GRUNDSKOLEN

INNOVATION & ENTREPRENØRSKAB IDÉKATALOG MED GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER UDVIKLET TIL GRUNDSKOLEN INNOVATION & ENTREPRENØRSKAB IDÉKATALOG MED GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER UDVIKLET TIL GRUNDSKOLEN 2 GEW.DK INTRODUKTION TIL GEW s IDÉKATALOG TIL GRUNDSKOLEN Entreprenørskab er gennem de seneste år blevet

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte

Læs mere

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Innovation og folkeskolereformen Ved at være med i Edison arbejder man med innovation, som er et af

Læs mere

Taksonomi i Entreprenørskabsuddannelse

Taksonomi i Entreprenørskabsuddannelse 2015 - perspektiver på mål, undervisning og evaluering www.ffe-ye.dk 2 - Perspektiver på mål, undervisning og evaluering udgives af: Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Ejlskovsgade 3D 5000 Odense

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3

Forstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3 Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International

Motivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune

Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Lay out: Vejen Kommune Tekst: Dagtilbud & skole, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Udgivet: Marts

Læs mere

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)

Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) 10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

Vores Skole i et globalt perspektiv

Vores Skole i et globalt perspektiv Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING

INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING Konference Odense den 18. november 2015 INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING 1.- 6. klasse Skoleudvikling og innovationskultur v/ Elise Cramon skoleleder på Engbjergskolen vinder af Entrepreneurial

Læs mere

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov

Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved

Vision mission strategi værdier. University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision mission strategi værdier University College Sjælland Bioanalytikeruddannelsen, Næstved Vision Det er UCSJ Bioanalytikeruddannelsen Næstveds vision at være en anerkendt og ønsket aktør i forhold

Læs mere

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser

Company Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK BØRNE- OG UNGEPOLITIK INDLEDNING Vision for området Kære borger i Varde Kommune Du præsenteres hermed for Varde Kommunes Børne- og Ungepolitik. Politikken danner grundlag for en fælles forståelse og indsats

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil. Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI

INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI INNOVATION OG IVÆRKSÆTTERI FOLDER 2013 2012 Sponsorbrochure for Region Bornholm www.ffe-ye.dk Som medlem af Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise kan du være med til at styrke det lokale erhvervsliv!

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Workshop plan for Next Step foråret 2017

Workshop plan for Next Step foråret 2017 Workshop plan for Next Step foråret 2017 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner:,, og (Fonden for Entreprenørskab, 2015). Disse kan ses i til formålene samt i forhold

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen

Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder

Læs mere

Kreativitet og design.

Kreativitet og design. Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV

DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV DET STRATEGISKE ARBEJDE MED ET GLOBALT PERSPEKTIV v. Peder Skelbo Hansen, cand. pæd. soc. Skoleleder på Nordbyskolen siden 2013 og skoleleder siden 2005. HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION?

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014

Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Formål for Dagtilbud og Skole frem mod år 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 2. Barnesyn, dannelsessyn og læringssyn...3 2.1 Barnets og den unges trivsel, læring og udvikling...3 3. Vision 2014...4

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige

Læs mere

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4

Formgiv dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 4 Formgiv dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 4 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og handlinger i formgiv fasen At deltagerne fortsætter deres planlægning af

Læs mere

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Sundheds-entreprenører og innovatorer

Sundheds-entreprenører og innovatorer HUSK TILMELDING TIL VALGFAG Sundheds-entreprenører og innovatorer Internationalt valgfag på modul 13 Valgfaget er udviklet i samarbejde med Windesheim University of Applied Sciences, og med støtte fra

Læs mere