Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen
|
|
- Knud Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen
2 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske uddannelsessystem. Det indgår også i skolereformen som et tværgående tema i fagene og som del af det kommende fag Håndværk og design. Skolereformen giver endvidere mulighed for at oprette I&E som valgfag eller inddrage I&E som en del af andre valgfag. Målet med at implementere I&E i uddannelsessystemet er mangesidet. Vi skal give elever og studerende redskaber til at kunne håndtere udfordringerne i en globaliseret og foranderlig verden, og vi skal styrke deres kompetencer indenfor kreativitet, innovation og iværksætteri. På sigt er det intentionen, at flere involverer sig aktivt i samfundet som medborgere, som innovative medarbejdere og som potentielle iværksættere. I denne folder præsenteres forskellige ideer til, hvordan innovation og entreprenørskab kan indgå som en naturlig del af skolens fag og aktiviteter. Udgangspunktet er fire entreprenørielle dimensioner, som vil blive forklaret og sat ind i en konkret sammenhæng med eksempler på, hvordan forskellige skoler har arbejdet med dem. Ligeledes er der en kort beskrivelse af hvordan skolen på et fagligt grundlag kan arbejde med I&E processer i længerevarende forløb. Folderen er udarbejdet i et samarbejde imellem Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Erhvervs- og Vækstministeriet og Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise. Undervisningsministeriet udgiver senere på året en særlig undervisningsvejledning for området. Det er vores håb, at den kan understøtte skolerne, og inspirere ledelsen og skolebestyrelsen i arbejdet med at implementere denne del af skolereformen.
3 ffe-ye.dk 3 Rammer, struktur og ledelse Skolereformen og den længere skoledag giver gode muligheder for at inddrage innovation og entreprenørskab i dagligdagen og skaber gode rammer for længerevarende og sammenhængende undervisningsforløb. Hvorvidt disse muligheder udnyttes afhænger i høj grad af skolens ledelse og bestyrelse. Skolebestyrelsen skal blandt andet fastsætte principperne for understøttende undervisning, for samarbejde med partnere udenfor skolen og for oprettelse af valgfag. Ledelsen og bestyrelse kan styrke området ved at opstille principper og strategiske mål for den enkelte skole. En tjekliste kan indeholde: Der er etableret en fælles, kendt og anerkendt forståelse af begrebet I&E Der er formuleret tydelige mål, og der er afsat ressourcer til at nå dem Der findes engagerede ressourcepersoner med særlig viden om teori og metoder, og der er afsat tid til udvikling, samarbejde og vidensdeling Der er afsat tid i skema og årsplaner til, at eleverne kan få erfaringer med I&E og til længerevarende undervisningsforløb Lærere, pædagoger og team har i årsplaner beskrevet, hvordan I&E indgår i fag og dagligdag Der er etableret en række samarbejdsrelationer med skolens omverden I&E evalueres på lige fod med andre fag
4 4 ffe-ye.dk Skolens ledelse og bestyrelse kan særligt understøtte området ved at etablere den grundlæggende forståelse af I&E og sørge for, at denne er accepteret bredt, både internt for personalet og eksternt for forældre og samarbejdspartnere. Ledelsen bør samtidig gøre det klart, at der ligesom i fagene findes en række klare målsætninger, som skolen skal opfylde og evaluere. Uden denne italesættelse risikerer lærere og pædagoger at blive fanget i et dilemma med I&E på den ene side og krav om fagfagligt fokus på den anden. At arbejde med I&E i skolen og i skolens fag kræver meget af lærere og pædagoger. De skal sammentænke faglige mål og integrere dette med de særlige målsætninger og kompetencemål indenfor I&E. Det fordrer viden, uddannelse og mod til at forholde sig kreativt og eksperimenterende. Skolens pædagogiske personale bør derfor have tid og mulighed for at udveksle viden, ideer, praksis- og succesfortællinger. Der er derfor brug for rammesatte strukturer, som kan understøtte en fælles kompetenceudvikling. I&E bør som al anden undervisning evalueres. Der er stærk evidens for, at evaluering og lærernes forståelse af, hvad eleverne har lært, har afgørende betydning for elevernes læring og udbytte 1. Ledelsen og bestyrelsen kan derfor understøtte I&E ved at lave tydelige forventninger til, at I&E kompetencer evalueres på lige linje med de traditionelle fag. Elevernes oplevelser med at agere i verden omkring dem afhænger af positive samarbejdsrelationer og af, at aktører i omverdenen er opmærksomme på, at de kan spille en vigtig rolle som en udvidelse af skolens læringsrum. Etableringen af eksterne samarbejdsrelationer og netværk er derfor en vigtig del af skolebestyrelsens fremtidige rolle. Forældre vil ofte være nøglen til succes, men den kommer ikke uden, at der er lavet en koordinerende og motiverende indsats fra skolens og skolebestyrelsens side. 1 Hattie, J (2009) Visible Learning, Routledge
5 ffe-ye.dk 5 Innovation og entreprenørskab i skolens fag Entreprenørskab er, når der handles på muligheder og gode ideer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. Med I&E som en del af skolereformen betyder det, at der kommer et øget fokus på værdiskabelse, på muligheder i verden og på at kunne få ideer og at kunne omsætte disse til handling. Eleverne skal fremover lære at kunne indgå i sådanne processer, og de skal have viden og erfaringer, som understøtter deres kompetencer. Hvis man skal forstå I&E i skolesammenhæng, kan man tage udgangspunkt i fire entreprenørielle dimensioner, der fungerer både som mål for, hvad eleverne skal lære, og danner ramme for, hvordan det kan læres 2. Forskningen viser: At undervisning i innovation og entreprenørskab har en stor effekt, og at elever i grundskolen, der deltager i denne undervisning, er væsentlig gladere, har højere uddannelsesambitioner og ser mere lyst på fremtiden. Herudover har de også en større forståelse af deres egen rolle og værdi for samfundet, de har en bedre økonomisk forståelse, og de starter flere aktiviteter i deres fritid. 2 Nybye, N og Rasmussen, A (2013): Progressionsmodel, entreprenørskab og innovationsundervisning, Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise
6 6 ffe-ye.dk Handling Omverdens - forståelse Kreativitet Personlig indstilling Den grafiske illustration viser, at dimensionerne skal ses i relation til skolens fag og faglighed. Alle fire dimensioner kan formentlig ikke inddrages i alle fag eller i samme lektion. I nogle fag er det f.eks. mere hensigtsmæssigt at integrere kreativitet, i andre er det mere oplagt at inddrage omverdensforståelsen, nogle fag har mere tid end andre i forhold til at inddrage handlingsdimensionen. Bestemte metodiske tilgange kan i alle fag udvikle elevernes personlige indstilling og deres tro på sig selv. Handling Handling forstås som en elevs evne og lyst til at iværksætte værdiskabende initiativer, samt evnerne til at virkeliggøre disse initiativer gennem samarbejde, netværk og partnerskaber. Det er samtidig evnen til at kommunikere formålsrettet og at kunne organisere, målsætte, planlægge og lede aktiviteter. Handlingsdimensionen omfatter ligeledes evnen til at kunne analysere og håndtere risici. Kreativitet Kreativitet forstås som evnen til både at se og skabe idéer og muligheder. Det er ligeledes evnen til at kombinere viden, erfaringer og personlige ressourcer fra forskellige områder på nye måder. Kreativitet er også evnen til at skabe og revidere personlige forestillinger, eksperimentere og improvisere for at løse problemer og udfordringer. Omverdensforståelse Omverdensforståelse forstås som viden om og forståelse af verden, lokalt og globalt. Ligeledes er det evnen til at kunne analysere en kontekst socialt, kulturelt og økonomisk som en arena for værdiskabende handlinger og aktiviteter. Omverdensforståelse handler også om viden om økonomi og forståelse for globale problemstillinger i forhold til eksempelvis bæredygtighed, klima og ressourcer. Personlig indstilling Personlig indstilling er de personlige og subjektive ressourcer, som elever og studerende møder udfordringer og opgaver med. Det er troen på at kunne agere i verden og herigennem at kunne realisere drømme og planer. Personlig indstilling bygger på evnen til at kunne arbejde vedholdende og overkomme ambivalens, usikkerhed og kompleksitet. Det er ligeledes evnen til at kunne acceptere og lære af andres og egne fejl og at kunne foretage etiske vurderinger og refleksioner.
7 ffe-ye.dk 7
8 8 ffe-ye.dk Handlingsdimensionen Denne dimension omhandler en række specifikke kompetencer, som i forvejen er en del af folkeskolens formål og praksis. I forbindelse med skolens fag vil dimensionen ofte indebære, at eleverne bruger den faglige viden, de har, og sætter den i spil på skolen, i lokalsamfundet eller i andre sammenhænge. Dette kræver viden om og erfaringer med planlægning, samarbejde og ledelse. I en globaliseret verden er netværk en forudsætning, både for I&E og for at skabe et liv og en karriere i et komplekst moderne samfund. Skolen bør derfor i højere grad, end det er tilfældet i dag, arbejde med at øge elevernes forståelse for netværk. Skolen kan være ramme for at danne lokale og på sigt globale netværk, som eleverne kan indgå i, også efter overgangen til videre uddannelse. Eksempel På Herningsholmskolen er fagene historie og samfundsfag sammentænkt i en række temaer og forløb på baggrund af fælles mål. Som afslutning på hvert forløb skal eleverne anvende deres viden til at lave et konkret værdiskabende projekt. Eleverne laver således undervisningsforløb for yngre elever og etablerer udstillinger på skolen og på det lokale bibliotek. Eleverne får både bundne opgaver og planlægger selvstændigt en række aktiviteter, som inddrager deres faglige viden, deres netværk og deres evner til at planlægge og udføre.
9 ffe-ye.dk 9 Kreativitetsdimensionen Hvor kreativitet tidligere fremstod som en modsætning til faglighed, tyder den seneste forskning på det modsatte; nemlig at kreativitet og faglighed er hinandens forudsætninger. Ligeledes er det i dag en almen opfattelse, at kreativitet ikke er en naturgiven eller personlig egenskab, men at kreativitet kan udvikles og trænes 3. Det betyder, at udviklingen af kreativitet kan integreres i en lang række faglige sammenhænge, som ikke isolerer sig til de praktisk musiske fag. Eksempelvis vil kompetencemål i matematik og naturvidenskabelige fag kunne understøttes af kreative og eksperimenterende arbejdsformer. Evnen til at arbejde vedholdende og eksperimenterende med åbne opgaver styrker ligeledes både faglige og kreative mål. Det er centralt for både faglighed og kreativitet, at der findes tid til fordybelse, og at eleverne får mulighed for at eksperimentere med deres viden i læringssituationer, som er præget af åbenhed og accept af fejl. Eksempel På Filstedvejens Skole bruges en særlig metode, Creative Platform Learning, hver gang eleverne skal lære nye begreber eller stofområder. Det faglige stof organiseres og læres gennem kreative processer, hvor elevernes nuværende viden fra både skole og hverdagsliv inddrages. Til formålet etableres et særligt bedømmelsesfrit rum, som tillader eleverne at have fuldt fokus på opgaverne, og gør at alle elever får mulighed for at bidrage til den fælles forståelse. Gennem denne tilgang træner eleverne deres kreativitet samtidig med, at de opnår en dybere forståelse af det faglige. 3 De Bono, E. (1992) Serious Creativity: Using the power of lateral thinking to create new ideas. Tanggaard, L (2010) Tradition og fornyelse. Byrge C & Hansen S (2010) Den kreative platform i skolen
10 10 ffe-ye.dk Omverdensforståelse I en I&E forståelse er det centralt, at omverdenen skal indgå som en ressource, både som et felt der kan iagttages, men også som en arena for aktiviteter. Samtidig bør arbejdet med omverdensforståelsen fokusere på de muligheder, der findes i verden, og på at forandringer i verden også åbner for nye forståelser og muligheder. En tilgang til omverdensforståelse er at have fokus på de enkelte fags oprindelse, og den rolle fagene spiller i verden i dag. En væsentlig del af omverdensforståelsen kan også være at give eleverne en kulturforståelse, som gennem skoletiden går fra det lokale og kendte til det globale og komplekse. Omverdensforståelsesdimensionen drejer sig også om elevernes forståelse af privat-, samfunds- og forretningsøkonomi, samt deres evner til at analysere og forstå tal, regnskaber, budgetter og økonomiske problemstillinger. Eksempel Elever fra Ikast-Brande Kommune har adopteret en malkeko. Eleverne får ugentligt en mængde data om koens mælkeproduktion, mælkepriser, koens sundhedstilstand og foderindtag. Alle disse data bruges som grundlag for opgaver i faget matematik. Besøg i landbruget og involveringen af landmanden i undervisningen giver eleverne en helt unik mulighed for at kombinere deres viden med omverden, og giver en forståelse af dyreetiske problemstillinger, landbrug og erhvervsliv.
11 ffe-ye.dk 11 Personlig indstilling Denne dimension handler om at understøtte elevernes udvikling på bestemte områder. At blive innovativ og entreprenøriel bygger i høj grad på, hvorvidt eleverne tror på, at de gennem deres handlinger kan forandre eller øve indflydelse på verden omkring sig. Denne tro opstår primært gennem succesoplevelser, dvs. oplevelser af at kunne opnå noget gennem en vedholdende indsats. Den kan også opbygges i mødet med rollemodeller og i aktiviteter som italesætter emotionelle reaktioner, når man arbejder med usikre og åbne opgaver 4. Den personlige indstilling kan også indgå i undervisningsforløb og faglige sammenhænge, som vedrører drømme og håb for fremtiden, og i forløb hvor fremtidige livs-, uddannelses- og karriereformer indgår i uddannelsesvejledningen. Eksempel En 2. klasse fra Søndermarkskolen på Frederiksberg arbejdede med at udvikle klassens egen identitet i projektet Sådan er vi. Ideen bag projektet var, at et fællesskab og et positivt læringsmiljø ikke er noget, der bare opstår, men er noget som klassen skaber sammen. I projektet arbejdede eleverne med kreativitet og med at udvikle våbenskjold, verdens bedste klasseværelse og klassens egne lege. Et resultat af projektet var et meget inkluderende læringsmiljø, som alle elever havde bidraget til. Det var elevernes egne initiativer, som resulterede i deres gode klasse. Igennem arbejdet med åbne opgaver i et trygt miljø øvede eleverne deres evner til at overkomme usikkerhed og til at kunne arbejde vedholdende. 4 Bandura, A 1994/1998: Self-efficacy, in Ramachandran, Red: Encyklopedia of Human Behavior, New York Academic Press.
12 12 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab som procesorienterede forløb I skolereformen er der kommet et nyt fag, Håndværk og Design, der indeholder I&E. Hvor traditionel projektbaseret undervisning arbejder med processen fra problemformulering til fremlæggelse, er I&E-processer karakteriseret ved processen fra idé til handling. I sådanne processer er værdiskabelse et centralt element, og de produkter, eleverne designer og producerer, skal skabe en form for værdi for andre end dem selv. Værdien må i denne sammenhæng tænkes bredt, og modtageren kan være andre elever på skolen, en børnehave, en virksomhed eller andre samarbejdspartnere. Denne procesforståelse kan anvendes i håndværk- og designfaget, men kan også anvendes i andre faglige og tværfaglige undervisningsforløb. For at opnå en sammenhæng mellem skolens faglighed og I&E starter eleverne med at samle al deres viden inden for et bestemt fagligt felt. Endvidere skal eleverne bruge faglige metoder til at undersøge deres omverden for at opsøge yderligere faglig viden. På baggrund af denne faglige og metodiske viden skal eleverne finde en idé eller se en mulighed i verden, som de efterfølgende udvikler til et produkt med en specifik modtagergruppe. Et produkt skal naturligvis forstås bredt og kan i praksis være et redskab, et socialt arrangement, en udstilling, en prototype på en opfindelse eller meget andet. Når eleverne har fået og udvalgt de endelige ideer, skal disse føres ud i livet. Dette fordrer samarbejde, planlægning, brug af netværk og formentlig også ressourcer i form af tid og materialer. Nogle ideer kan gennemføres og realiseres uden problemer, andre ideer er så komplekse, at de må nøjes med at blive realiseret gennem illustrationer eller prototyper. Som afslutning på et forløb skal proces, produkt og læring evalueres, så elever, lærer og pædagoger kan vide, om eleverne har lært det, der var målet med forløbet. Evalueringen bør omfatte både faglige og innovative kompetencer. Desuden kan lærere og pædagoger bruge individuelle refleksioner og vidensdeling, som er rettet mod fremtidige undervisningsforløb 5. Processen kan i skitseform se ud som figuren: Viden og forforståelse. Undersøgelse af verden Idéskabelse, udvælgelse og udvikling Planlægning, prototyper, gennemførelse Evaluering og læring. Refleksion og vidensdeling 5 Rohde og Olsen (2013) Innovative elever - Undervisning i FIRE faser. Akademisk Forlag
13 ffe-ye.dk 13 I Håndværk og Design kan den beskrevne model anvendes som en overordnet procesmodel. Håndværksmæssig kunnen, æstetik og formgivning vil som en del af fagets fælles mål 6 komme til at indgå i flere af faserne. Elevernes arbejde afhænger i høj grad af lærere og pædagogers rammesætning, som kan bestå af konkrete læringsmål, opgaveformulering og etablering af strukturer og evalueringsformer. 6 Faghæftet er endnu ikke publiceret. Eksempel En gruppe elever fra 7. klasse på Hummeltoftskolen i Lyngby-Taarbæk arbejdede med en åben opgave, Bedre By. Eleverne valgte at arbejde med en problematik omkring tyggegummi på gader og pladser og udviklede en maskine, som kunne fjerne dette. Eleverne byggede en prototype på maskinen og fandt i løbet af processen både ud af, hvilke teknologier som kan anvendes til at fjerne tyggegummi (tør-is), og at Københavns Kommune hvert år bruger et tocifret millionbeløb på opgaven. Udviklingen krævede således viden fra mange fag og blev materialiseret i en model, som blev bygget i træ.
14 14 ffe-ye.dk Innovation og Entreprenørskab som valgfag i skolen Skolereformen giver mulighed for at oprette forskellige valgfag, herunder fag der indeholder eller fokuserer på innovation og entreprenørskab. Et valgfag i I&E må som alle andre fag have nogle klare læringsmål, en række aktiviteter der understøtter disse, og faget bør evalueres både i forhold til processer, produkter og læringsmål. De fire entreprenørielle dimensioner kan i denne sammenhæng anvendes til at opstille læringsmål for eleverne og danne ramme for aktiviteterne i faget. Som underviser kan man fokusere på den enkelte dimension eller fokusere på procesorienterede forløb, som indeholder elementer af alle dimensioner. Det er vigtigt, at værdiskabelse, succesoplevelser og realisering er centrale dele i faget, og derfor må underviseren hele tiden have øje for, hvorvidt elevernes planer, tanker og ideer kan blive til virkelighed indenfor de ressourcer, eleverne har til rådighed. Dette kræver en god sans for at kunne balancere mellem rammesætning og opbakning. Generelt er det bedre med mindre projekter, som eleverne har en mulighed for at gøre færdige, end at etablere store forløb, som aldrig kommer længere end til skolebordet. Eksempel En gruppe elever fra Ryslinge udviklede en kultur-app How to Culture, en guide til at kunne begå sig i en global verden, hvor der findes en lang række forskellige kulturelle koder i. Eleverne var i kontakt med en lang række eksterne parter, bl.a. antropologer og erhvervsliv. De udviklede på denne baggrund en funktionsduelig prototype med en lang række oplysninger for rejsende og forretningsfolk.
15 ffe-ye.dk 15 Hvordan kommer skolen videre? Denne folder understøttes af en lang række materialer, og udgivelser som alle er tilgængelige på Fonden for Entreprenørskab Young Enterprises hjemmeside Her findes også kontaktoplysninger på ressourcepersoner og adgang til analyser, kortlægning og forskning på området. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise, Hvert år uddeler Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise fondsmidler til forsøg med og udvikling af innovation og entreprenørskab i kommuner og på skoler. Alle skoler og kommuner kan søge disse puljer. På Fonden for Entreprenørskab Young Enterprises hjemmeside findes også en lang række gratis undervisningsmaterialer til hele skoleforløbet. Her findes også en længere fortegnelse over supplerende litteratur, metodiske tilgange og eksempler fra praksis. Medlemskab af netværket NEIS giver adgang til at dele viden, metoder, praksis og teori om I&E undervisning med undervisere fra alle uddannelsesniveauer. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise tilbyder pædagogiske dage og har i begrænset omfang mulighed for at tilbyde kurser og efteruddannelse.
16 Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise - Danmark Ejlskovsgade 3D 5000 Odense C Tlf post@ffe-ye.dk
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereInnovation og entreprenørskab
Innovation og entreprenørskab Som valg- og linjefag i grundskolen 1 I&E s placering i skolen Igennem en årrække været har integrationen af innovation og entreprenørskab (I&E) i undervisning og uddannelse
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereInnovation og læreprocesser Adjunktforløb marts Gunnar Näsman Anne Marie Mathiasen
Innovation og læreprocesser Adjunktforløb marts 2016 Gunnar Näsman Anne Marie Mathiasen Dagens program Velkommen Afsættet Diaktikske overvejelser Innovation Frokost De studerendes kompetencer Vurdering
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereAnsøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.
Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mereWorkshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019
Workshop plan for Next Step, Spor 1 foråret 2019 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner: Handling, Kreativitet, Omverdensrelation og Personlig indstilling (Fonden for
Læs mereENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER
SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereGrøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling
Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereHeidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS
Heidi Lærke Sørensen Entrepreneurship - 3U 2016 SYNOPS E3U 2016 Undervisningsdesign Forud for skitsering af mit undervisningsdesign præsenteres de forhold, som danner baggrunden for mit design. Målgruppe
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereBliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune
Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Innovation og folkeskolereformen Ved at være med i Edison arbejder man med innovation, som er et af
Læs mereHvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Læs mereInnovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.
Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner
Læs mereDANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA
DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereInnovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE
Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen
Læs mereInnovation og entreprenørskab - vejledning
Innovation og entreprenørskab - vejledning 1) Det tværgående emnes identitet og rolle Innovation og entreprenørskab er et tværgående emne i Fælles Mål i alle skolens fag og emner. Emnet er orienteret mod
Læs mereINNOVATION & ENTREPRENØRSKAB IDÉKATALOG MED GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER UDVIKLET TIL GRUNDSKOLEN
INNOVATION & ENTREPRENØRSKAB IDÉKATALOG MED GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALER UDVIKLET TIL GRUNDSKOLEN 2 GEW.DK INTRODUKTION TIL GEW s IDÉKATALOG TIL GRUNDSKOLEN Entreprenørskab er gennem de seneste år blevet
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mereBliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune
Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Lay out: Vejen Kommune Tekst: Dagtilbud & skole, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Udgivet: Marts
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Bramdrup SFO Vi er en SFO med ca. 160 børn, fordelt fra 0.-3. klasse. I perioden 1.4-30.6 har vi Glidende overgang, hvor det også kan
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereFremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling
I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet
Læs mereIntroduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse
Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.
Læs mereFAGLIGT ENTREPRENØRSKAB
FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereWorkshop plan for Next Step, Spor 2 foråret 2019
Workshop plan for, Spor 2 foråret 2019 Læringsmål Der arbejdes gennem forløbet med fire overordnede dimensioner: Handling, Kreativitet, Omverdensrelation og Personlig indstilling (Fonden for Entreprenørskab,
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereMotivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International
Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk
Læs mereVejledning og inspiration til skolebestyrelsen
Vejledning og inspiration til skolebestyrelsen Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed. Fremover skal skolebestyrelsen også som del af den åbne skole fastsætte principper for samarbejder
Læs mereLÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser
LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser HVAD ER SKOLE- VIRKSOMHEDSSAMARBEJDE? Skole-virksomhedssamarbejde er en del af Åben Skole. Skoler og virksomheder arbejder sammen
Læs mereForstå dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 3
Forstå dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 3 Læringsmål At deltagerne reflekterer over og videndeler omkring afprøvninger i praksis At deltagerne får kendskab til og øver teknikker og
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereInnovationskompetence
Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereFONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE. Bliv partner. Støt Fonden for Entreprenørskab
FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE Bliv partner Støt Fonden for Entreprenørskab 2 Hvem er Fonden for Entreprenørskab? Entreprenørskab kan læres. Det er Fondens grundsten. Aktiviteterne og
Læs mereInnovation og entreprenørskab i skolen Et ledelsesperspektiv
Innovation og entreprenørskab i skolen Et ledelsesperspektiv Innovation og entreprenørskab i skolen et ledelsesperspektiv Anders Rasmussen ISBN 978-87-92167-51-4 (pdf) ISBN 978-87-92167-52-1 (tryk) Copyright
Læs mereTaksonomi i Entreprenørskabsuddannelse
2015 - perspektiver på mål, undervisning og evaluering www.ffe-ye.dk 2 - Perspektiver på mål, undervisning og evaluering udgives af: Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Ejlskovsgade 3D 5000 Odense
Læs mereStudieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske
Læs mereFonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise
Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer
Læs mereKREATIVITET. I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson
KREATIVITET I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson Fra udfordring over muligheder 1l prototype i entreprenørielle undervisningsdesigns På seminar to lægger vi ud
Læs mereLærervejledning Læringsuge skoleåret UDSKOLING
Lærervejledning Læringsuge skoleåret 2017-2018 UDSKOLING Verdensmålene for bæredygtig udvikling Side 1 af 11 INDHOLD Introduktion... 2 UNESCO Learning City Sønderborg... 2 Valg af Verdensmål kaldet SDG
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereDogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år)
10. Marts 2014 Dogmer for Ny Nordisk Skole (0-18 år) Vi kan selv, og vi skal selv: Handling frem for ord. Vi vil være ambitiøse: Vi vil sætte krævende mål og bruge dem. Alle børn og unge skal mødes med
Læs mereVores Skole i et globalt perspektiv
Vores Skole i et globalt perspektiv Et politisk udspil Indledning Danmark oplever i disse år en række grundlæggende forandringer forårsaget af en øget globalisering og nye teknologiske landvindinger. Disse
Læs mereBygaden Linjevalg 2018/19
Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSTRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019
STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum 1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereVærkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik
Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik Formål, kompetencemål og undervisningsmetoder Formålet med arbejdet på Omsorg & Pædagogik er at arbejde for en afklaring af elevernes fremtidige uddannelsesmuligheder,
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereForbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2
Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse
Læs mereTEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn?
TEKNOLOGI OG INNOVATION I RØDOVRES SKOLER - Hvad betyder det for dit barn? INDHOLD 3 Forord 5 Ambitioner 7 Hvordan kommer dit barns skolegang til at se ud med Teknologi og Innovation? 9 Teknologi og Innovation
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereMålet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:
Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer
Læs mereCompany Programme kan integreres i mange forskellige fag på de forskellige ungdomsuddannelser
Company Programme Hvad er Company Programme? Company Programme er et learning-by-doing-forløb, hvor elever fra ungdomsuddannelserne lærer at udvikle, afprøve og realisere gode ideer inden for alt fra social
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs mereKreativitet og design.
Kreativitet og design. Dette valghold er for dig, der kan lide at bruge din fantasi og arbejde praktisk og kreativt. Du behøver ikke have særlige forudsætninger, men skal have interesse i at bruge hænderne
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereIntroduktion til læreplanen for mellemtrinnet
Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende
Læs mereFRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER
FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres
Læs mereÅben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015
Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles
Læs mereVidens og færdigheds mål A. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - SFP. Institutionens navn: Bramdrup SFO
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - SFP Institutionens navn: Bramdrup SFO Vi er en SFO med ca. 160 børn, fordelt fra 0.-3. klasse. Som studerende følger man sin vejleder (som udgangspunkt
Læs mereKategoriseringsmodel
Kategoriseringsmodel Kategoriseringsmodellen er udarbejdet og udgivet af: Fonden for Entreprenørskab Ejlskovgade 3D 5000 Odense C Mail: post@ffe-ye.dk 2018 Indhold Introduktion... 5 Fagligt indhold...
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereIntrodag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1
Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereINNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING
Konference Odense den 18. november 2015 INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING 1.- 6. klasse Skoleudvikling og innovationskultur v/ Elise Cramon skoleleder på Engbjergskolen vinder af Entrepreneurial
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mere