Undersøgelse af international sekretariatsfunktion - Punkt C og D
|
|
- Olaf Jeppesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Undersøgelse af international sekretariatsfunktion - Punkt C og D Udbydere af internationale kurser, interesseorganisationer samt potentielle samarbejdspartnere. Muligheder for ekstern støtte og finansiering af internationale aktiviteter i efterskolen. Udarbejdet af Jakob Clausager Jensen International konsulent i Efterskoleforeningen
2 Verdensborgeren er det nu også nødvendigt? Rådet for internationalisering af uddannelserne har pointeret nødvendigheden af, at de danske uddannelser skal internationalisere sig og give eleverne mulighed for at forstå, begå sig og tage medansvar i en globaliseret verden, for at eleverne kan tilegne sig interkulturelle kompetencer. På institutionsniveau er det nødvendigt med konkrete læringsmål vedrørende internationalisering og en ledelse, der aktivt bakker op med strategisk planlægning og kvalitetssikring. Internationalisering af uddannelserne lader sig ikke gennemføre ved ildsjæle alene (Rådet for internationalisering af uddannelserne 2008). Det skal være op til den enkelte skole at beslutte niveauet for skolens arbejde med elevernes tilegnelse af interkulturelle kompetencer, men det er nødvendigt, at efterskolerne i mere eller mindre grad rummer aspekter af en international dimension i forhold til at gøre de unge mennesker i stand til at agere som verdensborgere i en globaliseret verden. Interkulturelle kompetencer Karen Risager definerer et interkulturelt kompetent menneske som et menneske, der er i stand til at leve som verdensborger i denne flerkulturelle og globaliserede verden! (Risager 2000: 1). Et vigtigt mål for internationalt samarbejde er at styrke elevernes interkulturelle kompetencer. Interkulturel kompetence handler først og fremmest om åbenhed overfor forskelle samt viden om deres historiske kontekst. Michael Byram udtrykker, at udvikling af interkulturelle kompetencer må føre til kritisk, kulturel og politisk bevidstgørelse af sig selv som borger. Ifølge Michael Byram omfatter interkulturelle kompetencer fem elementer: Holdninger - nysgerrighed og åbenhed, parathed til at forkaste forkerte forestillinger om andre og egen kultur. Viden - om sociale grupper og deres produkter og praksisser i ens eget og i ens samtalepartners land, og viden om de generelle processer der kendetegner interaktion på det individuelle og det samtalemæssige plan. Færdigheder i at fortolke og relatere - evne til at fortolke et dokument eller en begivenhed fra en anden kultur, at forklare den og relatere den til dokumenter eller begivenheder fra en anden kultur. Færdigheder i selvstændig undersøgelse og interaktion - evne til at tilegne sig ny viden om en kultur og kulturelle praksisformer, og evne til at bidrage med sin viden og sine holdninger og færdigheder i forbindelse med virkelig kommunikation og interaktion. Kritisk kulturel bevidsthed/politisk dannelse - evne til at vurdere kulturelle og samfundsmæssige forhold kritisk og på basis af eksplicitte kriterier: Praksisformer og produkter fra ens egen kultur og ens eget land og ligeledes praksisformer og produkter fra andre kulturer og lande (Byram 2000). Har man forståelse for disse fem elementer, vil man også være i stand til at se relationer mellem kulturer og formidle mellem dem. Man vil have en kritisk eller analytisk forståelse af egen og andre kulturer. Alle fem elementer er med til at styrke interkulturel dannelse, idet man udfordres til at finde ud af egne holdninger. Holdningerne opnås ved tilegnelse af viden, som giver forståelse for den pågældende situation eller kultur. Vurderingerne, som eleverne når frem til, gør dem bevidste og giver dem dermed bedre grobund for identitetsdannelsen (Ibid 2000). For at give eleverne de bedste forudsætninger for tilegnelse af interkulturelle kompetencer er der stigende bevidsthed om, at noget af undervisningen bør foregå som aktiviteter udenfor klasselokalet og udenfor skolen. Dette for at give eleverne erfaringer med at arbejde interkulturelt i realistiske sammenhænge og for at hente oplevelser, erfaringer og viden med hjem til klassen og således kvalificere undervisningen og den enkeltes udvikling (Risager 1996). En sekretariatsfunktion i Efterskoleforeningen kan blandt andet assistere skolerne til at forbedre rammerne for elevernes tilegnelse af interkulturelle kompetencer, som bedst erfares ved følgende aktiviteter: 1. Udenlandske elever med anden kulturel baggrund som en almindelig del af skolens hverdag. 2. Privat indkvartering i udlandet sammen med et face-to-face samarbejde med jævnaldrende elever med en anden kulturel baggrund. 3. Udenlandske undervisere på skolen gerne med fokus på at undervise i de enkelte fag på engelsk (Content and Language Integrated Learning CLIL). 4. Online samarbejde med jævnaldrende elever med en anden kulturel baggrund gerne som gruppearbejde over en længere periode. 5. Viden om globale emner og leveformer globalt perspektiv. 2
3 C. Udbydere af internationale kurser, interesseorganisationer samt potentielle samarbejdspartnere En international sekretariatsfunktion kan fungere som vidensbase for efterskolerne, så ikke alle skoler skal sidde inde med en specifik viden om interessante samarbejdspartnere mm. Hvis Efterskoleforeningen synliggjorde sine aktiviteter på engelsk i forhold til globalt at oplyse om skoleformen og foreningens pædagogiske aktiviteter samt samfundsmæssige styrker kan hjemmesiden, udover at skabe synlighed om skoleformen, være til gavn for den enkelte efterskoles mulighed for at få relevante og interesserede samarbejdsskoler i hele verden. Efterskoleforeningens nuværende samarbejdspartnere: 1. Dansk ICYE (International Cultural Youth Exchange) er en del af et internationalt udvekslingsnetværk, der har nationale organisationer i næsten 40 lande. Samarbejdet består hovedsageligt i, at ICYE finder volontører til efterskolerne. 2. AIESEC en ungdomsorganisation som er til stede i mere end 113 lande og med mere end medlemmer. Samarbejdet består i at AIESEC finder universitetsstuderende fra hele verden til efterskolerne. 3. Mellemfolkeligt Samvirke Action Aid Denmark (MS). MS udbyder Globale Camps til efterskolerne. Campen består af et interaktivt læringsforløb, hvor eleverne styrker deres kritiske stillingtagen og evne til at konkretisere handlemuligheder i forhold til globale udfordringer. 4. Oplysningsforbundet Demokrati i Europa (DEO). Samarbejdet består i at DEO besøger efterskolerne med et undervisningsforløb til eleverne omhandlende Europæisk samarbejde, demokrati osv. DEO tilbyder også kurser ude på skolerne om EU i undervisningen for samfundsfagslærere. 5. Europabevægelsen: Samarbejdet består i, at Europabevægelsens EU-taskforce besøger efterskolerne med et undervisningsforløb omhandlende EU samarbejde. 6. Andre: AOF, LOF, FOF, FIC, Nyt Europa og Europabevægelsen er tætte samarbejdspartnere i forhold til at lave mindre projekter såsom debat arrangementer på efterskolerne med fokus på EU samarbejdet, det årlige Ungdommens EU-topmøde på Christiansborg mm. Der er masser af muligheder for at finde andre partnere såsom internationale organisationer, professionshøjskoler/ universiteter fra hele verden, som måtte være interesseret i at sende studerende i praktik på danske efterskoler. Herudover er der utallige internationale og nationale samarbejdspartnere, som danske efterskoler vil kunne have interesse i at samarbejde med og vice versa. Amerikanske summer camps er åbenlyse samarbejdspartnere i forhold til at modtage og sende elever til at deltage i kortere og længere ophold. Lignende samarbejdspartnere vil kunne findes overalt i verden. Efterskolekurser med international deltagelse Inden for Europa er Comenius Efteruddannelse attraktiv i forhold til at udbyde kurser for europæiske lærere (alle ansatte på skoler), som kan få alle udgifter til kurser (ikke lønudgifter) dækket gennem programmet. Alle lærere på europæiske skoler kan hvert andet år søge om et Comenius Efteruddannelseskursus i et andet europæisk land. Kurser med fokus på efterskolepædagogik eventuelt sammen med et par ugers praktik på en efterskole vil være en åbenlys mulighed for at udbrede viden om dansk efterskolepædagogik og i forhold til at finde internationale samarbejdsskoler. Internationale certifikater Cambridge ESOL og Cambridge IGCSE er begge Cambridge certifikater, som efterskolerne over de seneste 10 år er begyndt at udbyde i stor stil. Goethe instituttet i forhold til tysk og Alliance Francaise i forhold til fransk er også så småt begyndt at indfinde sig på enkelte efterskoler. Pt. er der ca. 30 efterskoler, som tilbyder internationale certifikater heraf dog langt størstedelen Cambridge IGCSE. ESOL benytter blandt andet Rud Larsen, tidligere forstander på Skovlund Efterskole, som deres repræsentant i forhold til ESOL certifikater i Danmark. For IGCSEs vedkommende har de skoler, som har udbudt IGCSE før 2008, selv været certificeret til at udbyde fag. Langt størstedelen af de efterskoler, som tilbyder IGCSE certifikatet i dag, er dog startet efter En af grundene til det er, at Skals 3
4 Efterskole nu fungerer som "Cambridge Associate" partner og derfor servicerer skolerne og står for alt papirarbejdet. Et samarbejde som ser ud til at fungere rigtig godt, og som flere efterskoler derfor har valgt at benytte sig af. De internationale certifikater er brugbare, for de elever som søger ud i verden for enten at studere eller arbejde, da et internationalt certifikat med niveau A (karakteren 12) er direkte konvertibel og forståeligt for et udenlandsk universitet i forhold til at se, om den studerende har et højt nok sprogligt niveau til at kunne læse en kandidat. For eksempel udløser nogle ESOL certifikater point i forbindelse med optagelse på en lang række universiteter, og når man har bestået et bestemt niveau (CAE), kan det give adgang til studievisum i for eksempel England og Australien (Larsen 2012). Eleverne kan derfor bruge deres internationale certifikater til noget i udlandet. Problemet herhjemme er, at et internationalt certifikat i dag ikke er meritgivende i forhold til at kunne starte på f.eks B-niveau på en gymnasial uddannelse eller at kunne gå direkte ind på en IB og hoppe Pre-IB året over1. Hvis eleverne i stedet kunne få merit enten for de internationale certifikater eller ved, at efterskolerne kunne få lov at undervise i engelsk niveau C (gymnasiale uddannelser) ville de få gode muligheder for at få et ekstra højniveau fag på deres afsluttende eksamenspapir og dermed forhøje deres karaktergennemsnit og stå bedre, når de skal søge ind på en videregående uddannelse. D. Muligheder for ekstern støtte og finansiering af internationale aktiviteter i efterskolen Europa-Nævnet oplysning og debat om Europa På nuværende tidspunkt er Europa-Nævnets pulje A og C de eneste to puljer, hvor Efterskoleforeningen søger om midler til at dække nogle af Efterskoleforeningens udgifter i forhold til at sætte fokus på den internationale dimension. Det betyder dog, at de udbudte aktiviteter retter sig mod Europa, da Europa-Nævnet udelukkende støtter aktiviteter med fokus på oplysning og debat om Europa. Fremadrettet er Efterskoleforeningens internationale aktiviteter yderst sårbare, da de i meget høj grad afhænger af Europa-Nævnets velvilje over for ansøgningerne. Før august 2009 var der ingen internationale aktiviteter arrangeret af Efterskoleforeningen, et niveau vi kunne have ramt igen fra 1. januar 2012, hvis ikke Europa-Nævnet havde bevilliget Efterskoleforeningen midler til endnu tre år. Livs Lang Læring programmerne Der er masser af muligheder for ekstern finansiering for de enkelte skoler især indenfor Europa i forhold til elevmobilitet og samarbejdsprojekter med fokus på: eleverne, gæstelærere, pædagogisk udvikling, efteruddannelse af medarbejderne, kontaktseminarer, forberedende besøg osv. gennem Livs Lang Læring programmerne, som kører frem til udgangen af Fra 2014 bliver alle eller næsten alle Livs lang læring programmerne samlet under et program, som måske kommer til at hedde Erasmus for All. Indtil videre er der lagt op til en fordobling af de økonomiske rammer i forhold til Livslang læring programmerne i dag (Fuchs 2012 og Olsen 2012). 1 Ifølge Rolf Ebbesen kan en elev efter 10. klasse søge optagelse på IB med 5 IGCSE fag og en gennemsnitskarakter på "C". Der skal dog være en positiv udtalelse fra afsenderskolen, hvor eleven beskrives som uddannelsesparat. Derudover skal eleven til interview på IB-gymnasiet (Ebbesen 2012). 4
5 Kilder Byram, Michael (2000): Evaluering af interkulturel kompetence, Sprogforum nr.18 Ebbesen, Rolf (2012): Ansvarlig for Skals CIC, Fuchs, Jakob (2012): Uddannelsesudvikling og forskning i internationalt perspektiv, konference november 2012, University College Syddanmark Larsen, Rud (2012): ESOL repræsentant i Danmark, rudlarsen@gmail.com Olsen, Ulrik Kjølsen (2012): Uddannelsesudvikling og forskning i internationalt perspektiv, konference november 2012, University College Syddanmark Risager, Kirsten (2000): Sprogforum nr. 18 Risager, Kirsten (1996): Sprogforum nr. 4 Rådet for internationalisering af uddannelserne (2008): nationalisering%2fr%c3%a5dets_anbefalinger.pdf 5
6
RAPPORTSKEMA for tilskud fra Pulje A og B samt Partipuljen
RAPPORTSKEMA for tilskud fra Pulje A og B samt Partipuljen Tilskudsmodtager: Bevilget tilskud: Projektansvarliges navn: Efterskoleforeningen 1.240.000 kr.; 373.333 kr./år Jakob Clausager jensen Dato og
Læs mereBilag 1: Forslag 4. Side 1 af 12
Bilag 1: Forslag 4 Side 1 af 12 Bilag 2: Spørgeskema Et spørgeskema sendt pr. mail til alle skoler: 255 skoler i alt, heraf 158 svar. Svarprocent 62 %. Se spørgsmålene herunder: Hvilken type efterskole
Læs mereGlobalisering er en del af Aalborg tekniske gymnasiums strategiske handleplan og skal anvendes som styringsinstrument henimod at:
Tillæg til TECH Colleges Globaliseringsstrategi for Aalborg tekniske gymnasium 2019- Globalisering - et strategisk indsatsområde for Aalborg tekniske gymnasium. Baggrund: AATG har siden 2006 arbejdet målrettet
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mereMålsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole
Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil
Læs mereHandleplan for internationalisering på Arden Skole
Handleplan for internationalisering på Arden Skole Det har siden 2006 været et krav fra regeringens globaliseringsråd, at internationalisering er et indsatsområde i folkeskolen. I Mariagerfjord Kommune
Læs mereInternationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer
Internationale muligheder for hele skolen & for den enkelte lærer Ina Winther Groth, iwg@iu.dk Den internationale dimension i undervisningen, 10. november 2011 - Aalborg Styrelsen for Universiteter og
Læs mereInternationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011. Tove Heidemann thei@ucsyd.dk
Internationalisering i skolen? Hvorfor og hvordan? Temadag i Aalborg 10.November 2011 Tove Heidemann thei@ucsyd.dk DAGENS ORD: 1. Hvorfor internationalisering? 2. Den aktuelle politiske situation. 3. Fokus
Læs mereGlobale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse
Globale HF ere - Innovation og demokratisk deltagelse Projektbeskrivelse, 08.05.2013 Evalueringen af HF projektet Verdensborgerens Rettigheder viste, at projektet har bidraget med nye tilgange til undervisningen
Læs mereKORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING
INTERNATIONALISERINGSNETVÆRKETS KONFERENCE DEN 29. APRIL 2015 KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING V. REKTOR LAUST JOEN JAKOBSEN 1 INTRO Formålet med kortlægningen er at understøtte realiseringen af 2020-målene
Læs mereForslag til indsatsområde
D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereNETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?
NETVÆRK og Den internationale dimension Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan? PROGRAM Præsentation Baggrund - den internationale dimension Internationalisering, IT og Fælles
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereInterkulturel kommunikativ kompetence
Havde vi IKK på uni? Hvad pokker er det? Svært at få tid til den interkulturelle dimension i fransktimerne, når der nu er så mange andre aspekter, der skal dækkes! Interkulturel kommunikativ kompetence
Læs mereI. SU med til udlandet Der er mulighed for at få SU med til udlandet, både til en hel uddannelse, og til et studieophold.
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om tilskudsmuligheder for danske elever,
Læs mereFremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression
Fremmedsprogsdidaktik Interkulturel kommunikativ kompetence og progression Petra Daryai-Hansen Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Engerom, KU Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC FIP-kursus 10. marts 2017
Læs mereLektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet
Lektor emeritus Michael Svendsen Pedersen Institut for mennesker og Teknologi Roskilde Universitet misvpe@ruc.dk NETVÆRKSPROJEKT Netværksprojekt om internationalisering i gymnasiet 2. fase af Ministeriet
Læs mereRetningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende
Retningslinjer for udbud af danske videregående uddannelser til internationale studerende 1. Definitioner 2. Generelt 3. Information i forbindelse med studievalg 4. Partnere og agenter 5. Adgangskrav 6.
Læs mereInternational dimension. Sct. Hans Skole
International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereInternational strategi for Hotel- og Restaurantskolen
International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt
Læs mere3x3 Statusrapport 2007
Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever
Læs mereKlarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune
Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering
Læs mereRoskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, samfundet fremad.
Profil Roskilde Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Universitet Vi tænker fremad RUC
Læs mereStrategiplan for Internationalt Udvikling på DfL
Strategiplan for Internationalt Udvikling på DfL Internationalt udvalget har udarbejdet følgende forslag, som er opdelt under to overskrifter: DFL ud i verden og Verden ind i DFL DFL ud i verden At udvide
Læs mereStatusrapport 2017: GLOBAL HOUSE
Statusrapport 2017: GLOBAL HOUSE Vision: Børnene i Sønderborg Kommune skal gennem progression og tværfaglighed arbejde med det globale perspektiv i fagene for at kunne agere som globale medborgere. Gennem
Læs mereINTERNATIONAL STRATEGI FOR RANDERSGADES SKOLE
INTERNATIONAL STRATEGI FOR RANDERSGADES SKOLE KØBENHAVNS INTERNATIONALE PROFILSKOLE FREM MOD 2020 V. INTERNATIONAL KOORDINATOR, SIMON ASTRUP SIMONASTRUP@GMAIL.COM / 29 42 51 45 KORT OM MIG 32 år, gift
Læs mereLæseplan for Gug skole. Den internationale dimension
Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende fra august 2016 og gælder for hold der er påbegyndt deres uddannelse inden 1. september 2016. Dvs. Bekendtgørelse nr. 832 af 13/08/2016 Professionshøjskolen
Læs mereAU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer
AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer Strategiske AU s mål er ift. 2011 at opnå derfor have kvalitetssikring af uddannelser på opnå fuld
Læs mereStrategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt
Strategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg, Vejle og Odense, University College Lillebælt Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et
Læs mereRandersgades Skole 1 Kommunikationsstrategi
Randersgades Skole Integreret kommunikationsstrategi 2015-2016 Randersgades Skole 1 Introduktion Randersgades Skoles (RG) integreret kommunikationsstrategi er en overordnet guideline, der angiver de strategiske
Læs mereSproglærerforeningens Sprogpolitik 2015
Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence
Læs mereStrategisk partnerskabsaftale
Version 28. februar 2017 Strategisk partnerskabsaftale 2017-2020 mellem VIA University College og En rammeaftale for samarbejdet mellem VIA University College og Januar 2017 1. Parterne i aftalen Den strategiske
Læs mereSprogpolitik for RUC
ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det
Læs mereVelkommen til statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab Velkommen til statskundskab 1 Velkommen til statskundskab 3 Bliv uddannet problemløser På Statskundskab i København bliver du uddannet til problemløser.
Læs mereRUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE
NETVÆRKET FOR NETBASEREDE PROFESSIONS- UDDANNELSER I UCC, UC SYDDANMARK OG VIA UC Inviterer til konferencen RUNDT OM DEN NETBASEREDE UDDANNELSE 1. DECEMBER 2011 Some rights reserved by magical-world http://www.flickr.com/photos/magical-world/
Læs mereLæreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder. VIA University College
Læreruddannelsen Aarhus med de mange muligheder VIA University College Campus Aarhus C Ceresbyen 24 8000 Aarhus C Tlf.: 87 55 30 00 VIA.DK VIA University College Læreruddannelsen Aarhus Optagelse med andet
Læs mereGenerelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.
Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University Land: Island Periode: Fra: 25. august 2013 Til: 16. december 2013 Udvekslingsprogram:
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereHvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var generelt tilfreds med opholdet, selvom jeg i nogle af mine forventninger til universitetet blev skuffet
Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bacheloruddannelsen på Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University College London Land: England Periode: Fra:september 2011 Til:juni
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereDEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN T ER NA TIO NAL
DEN INTERNATIONALE LINJE PÅ FOURFELDTSKOLEN BOHR IN T ER NA TIO NAL DEN INTERNATIONALE LINJE #MAKETHEWORLDYOURPLAYGROUND Er du nysgerrig på verden og andre kulturer? Er du interesseret i at komme i kontakt
Læs mereKonference om fremmedsprog på hhx 31.10.12
Konference om fremmedsprog på hhx 31.10.12 Workshop 2: Internationale studieretninger på hhx Dansk Industri Mere end sprog sprogundersøgelse fra DI - http://www.jatilsprog.dk/node/22 Oprettet 26/10/2009
Læs mereHF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier
HF projekt for KS lærere i Globale Gymnasier Deltagende skoler (8 i alt): Kalundborg Gymnasium, Københavns åbne Gymnasium, Ikast Brande Gymnasium, Struer Statsgymnasium, Langkær Gymnasium, Rosborg Gymnasium,
Læs mereSPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET
SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET Hvordan opprioritere sproglige studieretninger? Hvordan finde næring til sprogenes fødekæde? Hvordan bevare fremmedsprog? Hanne Leth Andersen Nyborg, 2. marts 2018 Sprog
Læs mereKurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard
Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereDeutsch ist cool. Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land
Deutsch ist cool Der er meget sjovere at lære tysk, når man samarbejder med børn fra et andet land Formål med engelsk - tysk - fransk Engelsk Tysk Fransk Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige,
Læs merePædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark
Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen University College Lillebælt og Region Syddanmark Oktober 2016 1. Baggrund Det pædagogiske værdigrundlag er blevet til i et samarbejde mellem Radiografuddannelsen
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi: : Aktuelle
Læs mereForslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til
2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Læs mereUdviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje
Udviklingsplan for Uddannelsesrådet for Odontologi og Tandpleje September 2012-september 2015 1. Tværgående mål for uddannelsesområdet (school) Rådet har til formål at støtte, koordinere og supplere studienævnets,
Læs mereHøringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Ref.: SBL sbl@uc-dk.dk +45 31 32 62 13 20. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Center for Uddannelsespolitik Bredgade 43 1260 København K Att. Carsten Aabo Høringssvar: Høring over afdækning
Læs mere7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Læs mereHvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var højst tilfreds på det faglige niveau, men synes ikke det sociale var på toppen.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Dramaturgi Navn på universitet i udlandet: University of Kent, Canterbury Land: England Periode: Fra: 30 September 2013 Til: 20 December 2013
Læs mereFra biblioteksorientering over informationskompetence til personligt knowledge management
en ny kompetenceprofil for bibliotekarer Karen Harbo Udviklingskonsulent ASB Bibliotek 1. Faglig satsning: Styrkelse af de studerendes informationskompetence, kendskab til og håndtering af kilder til information
Læs mereECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog
ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog Fremmedsprog som tillægskompetence Specialiseringsmodul CLIL på Københavns Professionshøjskole 1 CLIL-teamet
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs merePejlemærker for KU frem mod Revideret version 3. januar 2017
1 Pejlemærker for KU frem mod 2029 Revideret version 3. januar 2017 Understøttelse 2 3 Formål med pejlemærkerne for KU frem mod 2029 Drøftelserne om pejlemærkerne for KU frem mod 2029 har fungeret som
Læs mereStrategi for Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen, University College Lillebælt.
Seneste udkast 14. januar 2013 Strategi for Internationalisering ved, University College Lillebælt. Internationalisering med indblik og udsyn 1. Indledning Internationalisering er et strategisk satsområde
Læs mereECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog
ECML Kontaktpunkt Danmark Sprogkonference 2018 Åbning af det Nationale Center for Fremmedsprog Fremmedsprog som tillægskompetence Specialiseringsmodul CLIL på Københavns Professionshøjskole CLIL-teamet
Læs mereDe Faste Repræsentanters Komité noterede sig på mødet den 2. maj 2018, at der nu er enstemmig tilslutning til ovennævnte konklusioner.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. maj 2018 (OR. en) 8301/18 NOTE fra: til: JEUN 48 MIGR 51 SOC 213 EDUC 134 De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 7831/1/18
Læs merea) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,
Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mereRapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig
Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet
Læs mereNedenfor ses en samlet oversigt over, hvilke muligheder de enkelte semestre rummer
Internationalisering af Ergoterapeutuddannelsen i Odense Studerende ved ergoterapeut uddannelsen i Odense har en lang række af muligheder for at tage en uddannelse med et internationalt perspektiv. Undervejs
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur
Evaluering af Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur I efteråret 2009 havde de studerende på Kandidatuddannelsen i didaktik, materiel kultur, mulighed for at følge disse fire moduler:, Pædagogisk
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereEliteuddannelse i Danmark
Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.
Læs mereat understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale
STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereStrategi faglighed, fornyelse og fællesskab
Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Videregående Uddannelse
Om Erasmus+ - muligheder og udfordringer i en national kontekst Jean Monnet Tempus Youth in Action Erasmus Mundus Programmet for Livslang Læring Comenius Leonardo Erasmus Grundtvig Tværgående Program Erasmus+
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation Erasmus + og Videregående Uddannelser Lars Kolind Jensen Kontoret for Uddannelsesprogrammer
Erasmus+ 2014-2020 Nyheder Formentlig 14 milliarder euro Enklere, simplere og mindre bureaukratisk Mulighed for samarbejde mellem uddannelser, virksomheder og uformelle aktører International mobilitet
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 1 modul indenfor pædagogisk psykologi Videnskabsteori og metode i et. I alt var der 69 tilmeldte
Læs mereInterkulturel kompetence på danske efterskoler. Iben Jensen 9. maj
Interkulturel kompetence på danske efterskoler Iben Jensen 9. maj Plan Begrebet interkulturel kompetence En model og teorien bag Hvad er det eleverne skal mestre? Work in progress (vil gerne have jeres
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier. Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Sydasienstudier Navn på universitet i udlandet: Metropolitan University Prague Land: Tjekkiet Periode: Fra:1/10/13 Til:1/03/14 Udvekslingsprogram:
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereMuligheder for internationale støtte til projekter
Muligheder for internationale støtte til projekter bl.a. eksemplificeret ved projekt LL4S med støtte fra Cirius Anne Kathrine Skibelund anneks@roskilde.dk Roskilde Bibliotekerne Souschefmøde d. 6. marts
Læs mereInnovation - viden i spilved Kirsten Lauta
Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: City University London.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie Navn på universitet i udlandet: City University London Land: UK Periode: Fra:September 2012 Til:Januar 2013 Udvekslingsprogram:
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 2 moduler indenfor pædagogisk psykologi hhv. Udvikling, subjektivering og diversitet og. I alt
Læs mereValgfag for skoleåret 2018/19 på Ny Holte Skole/Dronninggårdskolen på 7. klassetrin forår 2019
Valgfag for skoleåret 2018/19 på Ny Holte Skole/Dronninggårdskolen på 7. klassetrin forår 2019 Det er nu blevet tid til at ønske valgfag for 2. del af skoleåret 2018/19. Valgfag er obligatorisk og foregår
Læs mereStrategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for ArT & Technology
Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for ArT & Technology Studienævn: ArT & Technology Periode: 2015-2018 Dato: 4.12 2015 Version: 1 Nuværende situation: BA i Art and Technology er en tværdisciplinær
Læs mereNyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012
Nyt fra ministeriet Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 ved Rita Mogensen og Lore Rørvig 01-02-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Indhold Nyt ministerium Ny
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereHvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: Leicester University Land: England Periode: Fra: 23/9 2013 Til: 24/1 2014 Udvekslingsprogram: Erasmus Hvorfor
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereDen internationale dimension i din skole. en håndsrækning
Den internationale dimension i din skole en håndsrækning 6-byernes projektgruppe 1 vedrørende den internationale dimension vil gerne støtte arbejdet i skolen med en håndsrækning. Denne folder er et inspirationsmateriale
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereErgoterapeutuddannelsen
Tillæg vedrørede internationale uddannelsesmuligheder Gældende august 2014 1 1. Internationale uddannelsesmuligheder... 3 2. Ansøgning og Merit... 3 3. Læringskontrakt og læringsudbytter... 3 4. Sprog...
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Generel pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende tre moduler indenfor kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik:, Pædagogisk
Læs mere