1. Åbning af mødet (værtslandet) Velkomst ved værtslandet og information om mødearrangementet.

Transkript

1 Referat fra PLENUM møde nr. XXXXI oktober i Karlskorna Dan Thorell, Bruno Axelsson, Alexander von Buxhoeveden, Therese Nilsson, og Margaretha Ericsson (SE) Tom Lundell og Magnus Nystrøm (FI) Ingen repræsentant fra Ålandsøerne Kristjan Geirrson (IS) Søren Nielsen, Kim Møller Petersen (DK) Elsa Maria Lervig Østergaard (FO) Jette Vester (GL) Rune Bergstrøm, Else Heldre og Åsmund Berg Nilsen (NO) Sekretær: Jesper Vincent Hansen (DK) 1. Åbning af mødet (værtslandet) Velkomst ved værtslandet og information om mødearrangementet. 2. Valg af ordfører og information om mødearrangementet Dan Thorell blev valgt som formand (FM). 3. Godkendelse af foreslag til dagorden. Dagsorden blev godkendt. 4. Gennemgang af referat fra Plenum Trondheim Godkendt, uden ændringer. 5. Arbejdsgruppens opgaver 5.1 Rapporter fra opgaveliste og ev. ad hoc grupper Fremtidens kommunikationsmiddel (NO) Intet nyt at rapportere. Stadig bruge de samme kommunkationsmidler. AG fortsætter arbejdet med dette. Da kommunikation er vigtigt, bør der ikke være en tidsfrist på AG s arbejde. AG fortsætter med at holde Plenum orienteret om udviklingen. AG fik følgende opgave i 2012: - Norge undersøger om det norske NØDNET og det svenske nødnet (RAKEL) kan kommunikere sammen. Rapportere status til Plenum Danmark og Sverige skal undersøger om der nødnet (SINE og RAKEL) kan kommunikere sammen. Dette skal laves som et øvelsesmoment under Nordisk regionsøvelse i Danmark i uge Rapportere status til Plenum Status angående kemiske og biologiske bekæmpningsmiddel (NO) Ingen ændringer meldt til Norge. Norge har skrevet en rapport efter et studiebesøg i USA om Deepwater Horizon som blandt andet omtaler deres brug af dispergeringsmidler. Norge informerede om undersøgelser som blev gjort om strandrensningsmidler under Godafoss aktionen. Rapport fra Sintef blev overdraget til Plenum. Norge informerede også om pågående arbejde med at implementere dispergeringsmiddel som en del af det nationale beredskab mod fartøjsulykker. AG ønsker at fortsætte med arbejdet. Biologiske bekæmpningsmidler høres der ikke så meget om. AG fortsætter med at følge udviklingen og rapportere status på næste Plenum.

2 5.1.3 Præventive og korrektive tiltag (DK) Danmark har for kort tid siden afholdt møde med Danmark Miljøundersøgelser (DMU) Ved den lejlighed oplyste DMU, at skal olieprøver opbevares i længere tid skal olieprøven konserveres, for at denne kan bruges som bevismateriale. Konserveringen skal foretages af laboratoriet, hvorfor det er ikke nok blot at opbevare olieprøver i køleskab i afventende af videre foranstaltning. Norge bruger administravtive bøder som korrektive tiltag. Norge sender en kuffert, med beskrivelse til vagttjensten i Kystverket, som så tager prøverne. Såfremt politiet i Norge har behov for olieprøver, tager politiet disse selv. Sverige bruger også administrative bøder, samt det svenske retssystem. Sverige betragter olieprøver som et bevis, af andre beviser kan nævnes billeder. Er billederne tilstrækkeligt gode, bruges olieprøverne ikke, da olieprøver altid har en lille fejlmargen. Finland bruger kystvagten til at tage olieprøver, prøverne analyseres på politiet labaratorie. AG fortsætter arbejdet. AG vil have oversigten klar til næste Plenum møde, oversigten dækker landenes oplæring i olie prøvetagning Manualen (AG) AG arbejder videre med strategi, et nyt forslag er klar til næste Plenum møde. AG arbejder videre med kapitel AG arbejder videre med Kapitel 3.5 i manualen. Plenum besluttede at DK, FO og GL har til 15. november til at få skrevet grænsedragninger ind i manualen. Dette er efterfølgende skrevet ind i manualen. Alle aftale lande skal opdatere deres alarmerings kontakt punkter til sekretæren senest med udgang af november. De fleste medlemslande mangler stadig at vende tlbage med deres informationer. Finland holder fast i at fax stadig skal kunne bruges som kontakt punkt, på grund af at Rusland også bruger fax som alarmerings punkt. Alarmeringsproceduren er først via telefon, derefter enten via eller fax. Dette skal fremgå af telefonsamtalen. Finlands forslag til HNS-definitioner blev ført ind i manualen. Sekretæren opdatere øvelsesoverisgten og oversigten over Plenum og AG møder i 2015 og sender dette til fungerende FM efter Plenum (Kristjan Geirrson) for godkendelse Hjemmesiden (IS) Hjemmesiden er sat op via Islands miljøstyrelse hjemmeside, dog vil den give adgang til hele Islands miljøstyrelses hjemmeside. Island beder om en større tidsfrist for at få sat hjemmesiden rigtig op så adgangen begrænses. Norge siger at alle nationer ønsker at Island fortsætter med hjemmesiden, og håber at Island vil fortsætte arbejdet med hjemmesiden. Island vil stille et forslag til næste AG møde Skibsvrag med olie eller anden farlig last (NO) Murmansk Projekt Murmansk er forsinket yderligere på grund af problemer med tætning af tørdok. Tørdokken skulle oprindelig være tømt i juni 2011 men en stor lækage har medført omfattende tillægsarbejde med injektion af beton. Dette arbejde skal være færdigt 1. november. Vraget Murmansk er forventet fjernet inden sommeren 2012 med påfølgende fjerning af tørdok og moleanlæg. Sten fra moleanlægget vil genbruges i anden moleudbygning i regi af kystverket.

3 U864 Kystverket har overleveret et konceptvalg af udledning til Fiskeri- og Kystdepartementet til håndteringen af kviksølvsforureningen fra U-864. Kystverket anbefaler tildækning som det bedste alternativ. Kystverkerets undersøgelse er nu under en ekstern evaluering af et konsulentfirma, som tillige skal gennemfører en analyse af forskellige alternativer. Den eksterne evaluering skal sammen med kystverkets rapport danne grundlag for valg af miljø tiltag. Kystverket forventer at regeringen behandler U-864 i starten af Petrozavodsk Kystverket har vendt den tidligere kendelse om at fjerne MV Petrozavodsk på baggrund af sikkerhed for personellet under en vragfjernings operation. Skibets ejer må bidrage med økonomiske midler, som skal sættes i en miljøfond til senere oprydning af vragdele. Anden aktivitet i 2011 Kystverket er i gang med at fjerne olie fra vragene af HMS Bittern, RFA Boardale, Neuenfels og Erich Giese. Disse operationer skal være færdig ved udgangen af november, og det forventes at op til 1000 tons olie fjernes fra de 4 skibsvrag. Fu Shan Hai DK rapportere: Det er konstateret at lasten er opløst. Der er nu mulighed for at nå den sidste rest olie, hvis bjærgning man oprindeligt måtte opgive grundet lasten Det er endnu ikke afgjort om det sidste af olien skal fjernes. Alexander Hamilton IS rapportere: Vraget lækker olie om sommeren, vraget blev fundet for 2 år siden. Der har været inspektion på vraget, inspektionen fandt ikke ud af hvor olien stammer fra. El Grillo IS rapportere: Har lækket olie i over 20 år. Island har forsøgt at tømme den tidligere, dog lækker den stadigvæk olie om sommeren Erfaringer fra skibsulykker (NO) Norge orienterede om Godafoss sagen, og erfaringer fra denne. Olieregnskabet efter Godafoss blev også gjort tilgængelig eletronisk for sekretæren. Danmark orienterede om Golden Trader. Danmarks præsentation blev fulgt op af Kustbevakning og derefter af MSB. Ønskes dokumtere/orienteringsdokumter, om Golden Trader bedes der rettes henvendelse til sekretæren /1 Olie i is (NO) Baseret på erfaringer fra Godafoss aktionen har Norge startet med udarbejdelse af en håndbog for håndtering af olie i is. Erfaringer vil også blive benyttet i den videre udvikling, og anskaffelse af materiel til brug for olie i is.

4 Se endvidere dette link for rapporterne: Ice/Publications/ Finland uddelte en rapport Report on the State of of the Art Oil Spill Response in Ice udarbejdet af Kari Lampela Nye POLREP rutiner (SE) Arbejdsopgaven blev annulleret, på grund af at selve teksten i POLREP systemet stadigvæk ville være på engelsk, således skal den forklarende tekst også forblive at være engelsk sprog Strategi (SE) Styrker: Kultur, sprog, lille gruppe, operativ nytte, geografi, historie, bruge aftalen, bruge udrustningsliste, kendskab ved oliespild. Efter 5 år: Hurtige beslutninger->forandring, forandring nationalt/politisk, resourcer i nærområdet. Svagheder: Forankring info hjemme, operativt fokus, lille arbejdsindsats mellem møderne, lav prioritet jvf. EMSA, lav erfaring ved kemikaliespild, for lav forankring i befolkningerne. Risiko/Hot: Resource fordeling aftalen/emsa, overlapning/konflikter, forandring tager for lang tid til forandring på grund af lav prioritet. Efter 5 år: Fortsat lav prioritet aftalen/emsa, arktisk samarbejde. Muligheder: Flexibilitet, tættere samarbejde, øget indsats gør en stor forskel, muligheder, for gennemgang af input til ændringer af aftalen, lave flere aktiviteter med aftalen, kontakt til Nordisk Minister Råd (NMR), projekter fra NMR. Efter 5 år: De gode ideer kan sættes hurtigt igang. 5.2 Olie i vandsøjlen (SE) Da det er svært at gøre noget ved olie i vandsøjlen, og detektere dette, er dette arbejde stillet i bero til 2013 da man ønsker mere tid til det og resurserne ikke er tilstede lige nu. Plenum siger ok til dette. Dog er det vigtigt at få undersøgt dette område, da olie formodentlig i nogle tilfælde flyder i vandsøjlen, som f.eks. sagen med Golden Trader. 5.3 Tabletop øvelser (DK) DK foreslog at bruge faciliteterne ved Søværnets Taktikkursus (TAK) ved Flådestation Frederikshavn, i uge , til en kemikalieøvelse. Der var almindelig tilslutning til forslaget, Danmark indkalder til planlægning af øvelsen medio januar Norge mener, at det er vigtigt at vi bibeholder kompetencer fra table-top øvelsen i Program for øvelsen er klar til næste Plenum. 5.4 Beredskabsanalyse for Skagerak og Kattegatsområdet Brisk analysen forventes klar til december. Samtidigt startes Be-aware projektet op i Nordsøen.

5 6. Aktuel information fra partene 6.1 Danmark DK er igang med analyse arbejde om fordeling af havmiljøopgaven, heriblandt myndigheds udøvelse, endelig rapport forventes færdig omkring februar Miljølagre er blevet gennemgået i uge 38. Ved gennemgangen er 2 stk. SEASKIMMER 100, 3 stk., SEASKIMMER 50, flere flydespærringer, 10 og 50 m³ tanke blevet kasseret. Der endnu ikke truffet beslutning om genanskaffelser. Miljølager på Bornholm er blevet flyttet til en ny og bedre facilitet. 6.2 Finland FI orienterede om deres nye planlagte fartøj. FI berettede om sin arbejdsgrupperapport Handlingsplan för stora fartygsoljeskador organisering och ledning av bekämpningen samt informationsförmedling (förkortad TOJO). Som forslag til rapporten er der startet en udredning om hvordan man skal måle olieskader i naturen efter en større ulykke og med hvilken baseline der skal effekteres efter. De børster som bruges til opsamling af olie i is er ved at blive færdiggjort. Indenfor HELCOM har FI deltaget i flyovervågningsøvelsen SuperCepco. Finland vil til august 2012 holde HELCOM øvelsen Balex Delta udenfor Helsingfors. 6.3 Norge NO informerede om ændringer i deres organisation. Endvidere fortalte Norge om deres nye skibe til kystnær bekæmpelse af olie og afløseren for Oljevern klassen. NO viste et link til internettet, hvor der findes en oversigt over Norges materiel og placeringen af dette: &minY= &maxX=470225&maxY= &layers=209%20452&basela yer=99&visibleoloverlays Det statslig slæbeberedskabet i Norge består af tre slæbebåde i Nord, en slæbebåd i Vestlandet, og en tilstedeværelses kontrakt på en slæbebåd i Sørlandet. Norge informerede til slut om en national beredskabsanalyse for skibstrafikken som for nyligt er blevet udarbejdet. Analysen er miljøforanstaltninger og risiko baseret, det er tilgængligt på føgende hjemmeside: Sverige SE informerede om at deres organisation ændres, de går fra 4 regioner og til 2 regioner, dette er allerede trådt ikraft. Placering af fartøjer og fly er endnu ikke fastlagt. Kontaktpunkter er fastlagt og udsendt til samarbejdspartnere. SE informerede endvidere om nye fartøjer. Det første bliver leveret til januar 2012, det sidste bliver leveret i De fartøjer vil have kapacitet til 250 m³ olie. Til slut informerede SE om Marunso projektet der søger at integrerare overvågningen i de nordeuropæiske havområder. Kustbevakningen leder projektet, projektet er et flagskibsprojekt i EU-Østersø strategi. 6.5 Island Island præsenterede North Atlantic Sensitivity and Response Map: Island informerede om deres nye skib Þór, som indgik i ICG s tal d. 27/10.

6 Island informerede endvidere om deres arbejde med organisering af nødhavne. 7. Statistik. 7.1 Danmark SOK har for 2010 konstateret et mindre fald i antallet af sager. Der har desuden ikke været nogen væsentlige sager i SOK kan også konstatere at der i 2010 har været konstateret 15 % færre tilfælde af udledninger som må formodes at komme fra skibe. SOK årsrapport for havmiljø kan i sin helhed læses her: 10.pdf 7.2 Finland Der er gennemført under 500 timers fly overvågning det forgangne år, siden det sidste møde, hvilket er en forøgelse på omkring 70 timer. 15 % af flyvninger gennemføres i de mørke timer. 90 meldinger om udslip er modtaget og ved kontrol viste 65 tilfælde sig at være olie. Ingen udslip var større ind 100 liter. Tilfældene skete til havs, 23 tilfælde var i skærgården, 33 tilfælde var i havne og 1 tilfælde var på Åland. Øgningen i skærgården og havnene kan bero på en øget bevågenhed for at anmelde udslip. I 3 tilfælde fik udlederen en administrativ bøde, i 2 tilfælde savnes beviser eller grundlag for handling og 1 tilfælde er stadigvæk under behandling. 7.3 Norge Her er et link for hele Kystverkets statistik, årsrapport for 2010: Sverige MSB: Sverige har haft fire strandsanerings operationer på land i løbet af året, Kungsbacka, Tjörn, Strömstad og Orust kommuner. Kustbevakningen: Statistik Sverige 2010

7 Retssager Rapporteret udslip Konstateret udslip Antal domme/strafforlæggelser/administrativ bøde Antal startede undersøgelser Miljøovervågning Udslip fra fartøjer er gennem de seneste år mindsket og gennem 2010 er en kraftig formindskning sket af anmeldelser som konstaterede udslip. Den store forskel mellem antallet af anmeldelser om udslip og konstaterede udslip beror på at udslip ved kontrol ofte viser sig at bestå af andet ind mineralsk olie, f. eks. alger, vegetabilsk olie eller andet, Den store del af udslip som konstateres er bedømt til at bestå af maximalt 10 liter. Disse udslip er oftest fundet i kystnære områder. Som en følge af at udslip er mindsket, er antallet af forundersøgelser desuden formindsket kraftigt. Niveauet af antal forundersøgelser er lavt i forhold til antallet af konstaterede udslip, forklares med at udslip ofte er af så små, at det ikke vurderes at det ikke vil lede til en retsforfølgning og at det efter et konstarteret mindre udslip ofte er svært at bevise hvem der er udlederen. I 2010 er der sket en øgning i antallet af domme/strafforlæggelser i forhold til Det er dog for tidligt at drage nogle konklusioner på antallet af domme/strafforlæggelser er øget samtidigt med at antallet af konstaterede udslip er mindsket. Med baggrund i at der tidligere, under visse år, er konstateret tilfældige øgninger i antallet af domme/strafforlæggelser kan det imidlertidigt ikke udelukkes at 2010 var et år, hvor en midlertidig øgning er sket. Noget som er ny for 2010 er at det også i nogle tilfælde er besluttet at foretage en administraiv bøde i tilslutning til et olieudslip fra et fartøj. Det er sandsynligvis en sanktionsom i større udstrækning kommer til at anvendesfor den her type af overtrædelser mod bestemmelserne. Et par afgørelser om administrative bøder er også medtaget i antallet af domm og strafforlæggelser som præsenteret ovenfor. Miljøovervågningen med fly indenfor svensk ansvarsområde er minsket noget i 2010 jævnført med Årsagen til formindskningen beror på operation Atalanta hvori Kuskbevakningsflyet, gennem fire måneder bidrog med ca. 600 flyvetimer. Flyvetiden for svensk ansvarsområde 2010 var 2285 timer (år 2009: 2985 timer), derudover 136 timer for FRONTEX3 i operation Poseidon. Den totale flyvetid for Kustbevkningsflyet i 2010 var 3021 timer. Under tiden for operation Atalanta (marts-juni) planlagdes for kompensatioriske foranstaltninger for den medfølgende formindskning af flyvetid i svensk ansvarsområde. Antallet af satellit billeder bestilt fra EMSA / European Maritime Safety Agency) var flere i perioden marts-juni ind tidligere år. Kustbevakningfartøj anvendtes også i højere grad ind tidligere for at verificere indikationer indkommet via satellit billeder under nævnte periode.

8 Der udover var finske-, tyske- og danske miljøovervågningsfly informeret om Kustbevakningens formindskning af flyovervågningen, i svensk og fælles ansvarsområde for perioden marts-juni og benævnte landes flyorganisationer var beredte på at bistå med miljøfly såfremt et sådant behov måtte opstå Antallet af leverede satellit billeder for hele år 2010 (483 st.) var dog totalt noget færre ind 2009 (554 st.). Dette beror til dels på erfaring fra tidligere år, men hensyn til vejrstatistik og algeblomstring i kombination med den mindskede tendens af illegale udslip. 483 satellit billeder giver i gennemsnit 10 billeder om ugen eller 1,3 billede pr. døgn. Det totale antal udslip i svensk ansvarsområde er mindsket jævnfør med tidligere pr og Kustbevakningen anser at det fastsætter målet, at udslip i svensk ansvarszone vil være ubetydeligt udfra en miljømæssig synsvinkel er så godt som opnået. Dog kræver det fortsat en høj overvågningsfrekvens med fly og satellit billeder for at opretholde dette, eller helst at mindske de illegale udslip yderligere. Kustbevakningsflyet har gennem 2010 hyppigt deltaget i den internationale øvelses virksomhed for miljøovervågning. Gennem året har flyet deltaget i en (1) s. k. supercepco arrangeret af Frankrig indenfor Bonn Agreement. Kustbevakningsflyet har også gennem året været repræsenteret i de arbejdsgrupper som forekommer indenfor HELCOM, Bonn Agreement, EMSA og EGEMP hvori miljøovervågning med fly og satellit diskuteres. Kustbevakningsflyet har også gennem året haft ansvaret for planlægning og opfølgning af satellit billeder for miljøovervåningen som tildeles af EMSA. Overenskomsten mellem Sveriges Kustbevakning og Finnish Frontier Guard for fælles planlægning af miljøovervågninger i den Botniske bugt er fortsat gennem Derudover er flyplansinformationer udvekslet mellem organisationerne imellem i lighed med tidligere år. Kommentar: De fleste udslip er sket i kystnære og i de store sejlrender. Udslips volumen for olie i 2010 opgøres til cirka ni kubikmeter (9.000 liter). Det er gennem det seneste år sket en mærkbar mindskning i antallet af fundede olieudslip til havs. De udslip der har fundet sted er både færre og er mindre i størrelse.

9 Det vurderes at det reelle tal også at være betydeligt mindre ind tidligere med hensyn til den øgede dækning i fly- og satellitovervågningen. Antallet af udslip i havne og kystnære områder ligger dog fortsat på et alt for højt niveau. Rutiner og teknik i tilslutning med bunkringsoperationer af de store fartøjer og ponton stationer for fritidsbåd trafikken behør forbedres. Vandforureningsafgifter Vandforureningsafgift er en administrativaf som opkræves fra rederen eller ejeren af et fartøj som har lavet et udslip som strid med gældende bestemmelser. Det er en afgift som opkræves i overenstemmelse md princippet om stramt ansvar, d. v. s. der stilles intet krav om at udslippet er sket forsættligt eller uagtsomt, det rækker i princippet til at man konstaterer at udslippet kommer fra et bestemt fartøj. Størrelsen på afgiften beregnes ud fra en tabel med udgangspunkt i fartøjets størrelse (bruttotonnage) og mængden af olie som slippes ud. En vandforureningsafgift kan opkræves selvom ingen fysisk person kan retsforfølges for samme olieudslip. Administrativ afgift Antal vandforureningsafgift S:a vandforureningsafgifter (kr * *) Anm.: Summen af kroner for vandforureningafgifter gennem Beløb i regnskabet for 2010 henviser til indbetalte vandforureningsafgifter udstedt gennem flere år. Kommentar. På trods af at antallet af anmeldelser og konstaterede udslip er kraftigt formindsket, er der ikke sket nogen nedgang af udstedte vandforureningsafgifter. Dette anses for at skyldes at det navnligter de store udslip til havs som er mindsket i antal og størrelse gennem den seneste tiårs periode. Disse udslip er svære at forbinde til en bestemt olieudleder versus udslip som sker i havn og kystnære områder. 7.5 Island Ingen store hændelser og derimod små udslip i havne. 8. Status fra andre aftaler/organisationer 8.1 Bonn-Agreement (NO) BONN OTSOPA NO Norge rapporterede fra OTSOPA-mødet i Danmark i maj. - DENGERNETH (DK) Der var ikke noget nyt fra DENGERNETH. 8.2 Helsinki Commission (Helcom) (SE) HELCOM Response, der var ikke tid til at SE kunne orientere om HELCOM Response, dokumentet kan rekvireres hos sekretæren. - SWEDENGER (DK)

10 Der var ikke noget nyt om SWEDENGER - Balex øvelsen (DK) Der var ikke tid til orientering om Balex Delta øvelsen. Balex Delta rapporten forefindes hos sekretæren. Ønskes rapporten tilsendt bedes der rettes henvendelse til sekretæren. - Finland-Rusland-Estland (FI) Ikke noget nyt at rapporterer. 8.3 European Union EU (SE) European Maritime Safety Agency (EMSA) (SE) Der var ikke tid til at SE kunne orientere om EU og ESMA, dokumentet kan rekvireres hos sekretæren. 8.4 Arktisk samarbejde, - Emergency, Prevention, Preparedness and Response (EPPR, (FI) FI arbejder på at få Arktisk råd til at se mere på løsning af miljøopgave i arktisk. Norge er positiv overfor dette, dog er det et meget politiske område. - Danmark - Canada (Dk/Grønland) Ikke noget nyt at rapporterer. 8.5 International maritime Organisation (IMO) (SE) - International Convention on Oil Pollution Preparedness Response and Co-operation 1990(OPRC) (ES) Der var ikke tid til at SE kunne orientere om IMO, dokumentet kan rekvireres hos sekretæren. 8.6 Andre aftaler - Norge-Rusland (NO), - Norge-Storbritanien (NORBRIT) (NO) Norge informerede om status i aftalerne, og de aktiviter som der har været sidste år ifm. Norge-Rusland aftalen. Bl. a. om den årlige øvelse. 9. Offshore Norge informerede om status i olieselskabernes aktivitet for at få ansat fiskefartøjer i olieberedskabsplanen tilknyttet udbygningen af Goliat-feltet. 10. Operative øvelser/alarmeringsøvelser Norge havde forberedt en præsentation og gennemgang af øvelse SkagEx11, men der var ikke tid til denne på Plenum. Ønskes præsentationen bedes der rettes henvendelse til sekretæren. Norge har arrangeret alarmeringsøvelser med Island d , alarmerings øvelse med Sverige ifm øvelse SkagEx11, Disse skulle være indrapporteret til sekretæren i h. t. manualen, men det blev ikke gjort. Sverige har indrapporteret til sekretæren, at Sverige har gennemført alarmerings øvelse med Norge d. 3/ Øvelsesoversigten Blev gennemgået. 12. Gennemgang af manualen Blev gennemgået under punkt Manualen blev rettet til, samt tidsfrister givet til respektive nationer.

11 13. Andet Fax- , emnet blev gennemgået under arbejdet med manualen. 14. Kommende møder CTG EMSA har planlagt møde i uge , FM forslår at AG laver en planlægning for næste Plenum møde. IS forslår et andet tidspunkt end CTG EMSA mødet. Da har ingen problemer med uge 43. FI er nød til at få svar om næste års Plenum møde. Norge er fleksible med hensyn til at flytte Plenum mødet. AG arbejder videre med dette, eventuelt flytter Plenum til uge Afslutning FM takker for et godt samarbejde, og afslutter mødet.