SOK ÅRSRAPPORT 2007 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE
|
|
- Lasse Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SOK ÅRSRAPPORT 27 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE RESUMÈ Søværnets Operative Kommando (SOK) har udarbejdet årsrapport for 27 vedrørende olieobservationer og forureningsbekæmpelse i de danske farvande. En sammenligning med det foregående år viser, at antallet af mulige olieforureninger er faldet fra 476 i 26 til 422 i 27, svarende til 11%. Ligeledes faldt antallet af konstaterede olieudslip, der formodes at stamme fra skibsfarten, fra 172 til 165 svarende til 4%. Faldet er relativt beskedent, men det må antages, at faldet reelt er større, idet overvågningen er væsentligt intensiveret fra 26 til 27, og der dermed opdages en større del af forureningstilfældene end tidligere. SOK fortsatte i 27 STOP OLIEN -kampagnen, og ved årets udgang havde flere end 6 frivillige havmiljøvogtere tilsluttet sig ordningen. I årsrapporten fremgår det ikke særskilt, når en havmiljøvogter var første anmelder af en formodet olieforurening, men de udgør hovedparten af kategorien Lystsejler/fritidsfartøj, og optræder også i andre kategorier som observatører i land eller som opfølgende rapportører af en forurening. Den væsentligste effekt af miljøvogternes arbejde er imidlertid den præventive virkning som tilstedeværelsen på havet og det generelle kendskab til kampagnen giver anledning til. Fra april 27 blev et stort antal satellitbilleder stillet til rådighed for EU- landene af European Maritime Safety Agency (EMSA). Dette har betydet, at SOK har rådet over tre gange så mange satellitbilleder som tidligere. Dette har medvirket til, at mindre forureninger, der tidligere ikke blev opdaget, nu bliver registreret. Både når det drejer sig om tidlig anmeldelse, der effektiviserer bekæmpelse når det er nødvendigt, eller når det drejer sig om at identificere en eventuel lovbryder, medfører det øgede antal satellitbilleder en væsentlig forbedring af overvågningen. I 27 øgedes, i lighed med de foregående år, den lastmængde af olie der transporteres i tankskibe gennem danske farvande. Det blev til 171 millioner tons fordelt på 86 indgående og 3628 udgående lastede tankskibe. Med ind- og udgående menes ind til og ud fra Østersøen. Det store antal udgående tankskibe skyldes som de foregående år olieeksport fra Rusland. SOK kan med tilfredshed notere sig, at til trods for intens og stigende trafik i de danske farvande gennem 27, gav dette ikke anledning til forureningsulykker af betydning. I alt er der i 27 omlastet ca. 2,5 millioner tons olie ved de såkaldte STS-operationer (ship-to-ship) i danske farvande. Der er ved disse operationer ikke konstateret olieudslip, og risikoen herfor vurderes meget lille. I 23 tilfælde blev enheder indsat som beredskab mod olieudslip i forbindelse med grundstødninger. Heller ikke i disse tilfælde blev der konstateret olieudslip. I 27 har SOK i lighed med tidligere år stillet ressourcer til rådighed i udlandet efter anmodning. I november indgik en officer således i et team af eksperter, der af EU på ukrainsk anmodning deltog som rådgivere ved en forureningsbekæmpelse i Sortehavet.
2 1. INDLEDNING Hermed udsendes søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport angående olieobservationer og forureningsbekæmpelse i danske farvande for 27. Rapporten inkluderer relevante oversigtskort og statistiske oplysninger. 2. ANSVAR OG UDFØRELSE 2.1. Den 1. januar 2 blev Forsvaret pålagt ressortansvaret for den statslige maritime overvågning og håndhævelse samt den maritime forureningsbekæmpelse til søs. Den praktiske håndhævelse gennemføres af SOK og indebærer overvågning af farvandene og skibsfarten, og om nødvendigt indgriben over for skibe med henblik på at standse eller forfølge brud på dansk og international lovgivning i relation til beskyttelse af havmiljøet. Derudover forestår SOK bekæmpelse af olie- og kemikalieforureninger til søs i tæt samarbejde med myndigheder som politiet, Beredskabsstyrelsen, De Kommunale Beredskaber og andre myndigheder og institutioner, der har andel i beskyttelse af vore farvande og kyststrækninger. Ved ændring af havmiljøloven pr. 1. juli 2 er der endvidere indført mulighed for, at Forsvaret kan udstede administrative bøder til skibe, der foretager ulovlig udledning Ved melding om olieobservation eller ulykker til søs, vil SOK efter omstændighederne indsætte søværnets miljøskibe, søværnets øvrige skibe, Farvandsvæsenets bøje og redningsfartøjer, Marinehjemmeværnets fartøjer, Fiskeridirektoratets redningsskibe, helikoptere fra søværnets Helikoptertjeneste og/eller fly/helikoptere fra flyvevåbnet til den efterfølgende vurdering af mængde og omfang af den observerede olie. Til optagning af olieprøver kan alle nævnte skibe anvendes, idet de har udstyr til dette formål om bord. Flyvevåbnets redningshelikoptere og søværnets LYNX helikoptere har ligeledes egnet udstyr om bord. Ved forureningsbekæmpelser råder søværnets miljøskibe, Marinehjemmeværnets 9-klasse fartøjer og søværnets farvandsovervågningsenheder over flydespærringer til at inddæmme oliespildet, som efterfølgende kan opsamles af de dedikerede miljøskibe. 3. OLIEOBSERVATIONSMELDINGER 3.1. Meldinger om formodede/konstaterede olieobservationer (OILOBS) tilgår SOK fra den statslige flyovervågning af havmiljøet, som suppleres af satellitbilleder. Yderligere modtages meldinger fra såvel den professionelle del af skibsfarten i danske farvande som fra fritidssejlere, fra olieinstallationerne i Nordsøen samt meldinger ved kollision, grundstødning eller forlis. Desuden modtager SOK meldinger fra observatører i land, civile fly, og fra udenlandske miljømyndigheder Siden 26 har SOK ført en havmiljøkampagne, STOP OLIEN, henvendt til lystsejlere, der ved at melde sig som havmiljøvogtere organiseres i en meldetjeneste til indrapportering af observerede olieforureninger. Ved at melde sig som havmiljøvogtere og melde formodet olie og eventuelle skibe der udleder olie, bidrager havmiljøvogterne til at intensivere overvågningen af de danske farvande. Derudover fører de en vimpel på lystbåden, der synliggør at de er havmiljøvogtere, hvorved de også har en præventiv virkning over for skibe, der måtte føle sig fristet til at slippe af med olieaffald på ulovlig vis. Ved udgangen af 27 havde flere end 6 lystsejlere meldt sig som havmiljøvogtere, og antallet er fortsat stigende. 2
3 3.3. Det skal bemærkes, at en oprettet OILOBS ikke er ensbetydende med en olieforurening. En observation kan skyldes andre forhold som pollen, strømskel m.m., der på afstand tager sig ud som en olieforurening. Dette medfører også, at en eventuel ændring i antallet af OILOBS ikke nødvendigvis betyder en tilsvarende ændring i antallet af olieforureninger af de danske farvande, men kan være et resultat af øget opmærksomhed omkring beskyttelse af havmiljøet eller årligt skiftende forekomster af andre fænomener som de ovennævnte. 4. FLYOVERVÅGNING 4.1. Den statslige havmiljømæssige flyovervågning er i 27 gennemført med 5 flyvetimer med flyvevåbnets Challenger fly, der bl.a. er udstyret med Side Looking Airborne Radar (SLAR). Af disse timer er 34 timer fløjet uden for normal arbejdstid, herunder om natten, for at sikre, at en eventuel udleder ikke kan påregne nedsat risiko for opdagelse ved at aflure et bestemt flyvemønster i miljøovervågningen Til ovennævnte tal skal lægges den supplerende flybårne havmiljøovervågning, der er afviklet med andre flytyper. Denne udføres af flyvevåbnets afvisningsberedskab med F16 fly (som regel i forbindelse med anden flyvning), redningshelikoptere (S-61 og EH-11), samt søværnets LYNX helikoptere i forbindelse med farvandsovervågning. Disse flyvninger er gennemført i Forsvarets regi, men indgår ikke i produktionsmålet på de 5 timer. 5. SATELLITOBSERVATIONER Til supplement af den flybårne overvågning har SOK indgået kontrakt med Kongsberg Satellite Services i Norge. Der modtages i den forbindelse 144 satellitbilleder jævnt fordelt over året. Siden april 27 er disse billeder blevet suppleret med ca. 3 billeder stillet til rådighed af EU's maritime organisation European Maritime Safety Agency (EMSA). 6. ANRÅB AF SKIBE 6.1. I forbindelse med overvågning og håndhævelse af havmiljøet udføres rutinemæssige anråb af skibe, der passerer de danske farvande. Ved anråb kalder et marinedistrikt eller et orlogsskib udvalgte civile skibe op for indhentning af oplysninger om skibet, reder, last, forsikringsselskab samt indhold af oliejournal. Alle opkald afsluttes med at oplyse skibet om, at det ikke er tilladt at udlede olie i danske farvande, i Østersøen og i Nordsøen FN s søfartsorganisation, IMO, anbefaler anvendelse af lods igennem gennem danske farvande for skibe med en dybgang på over 11 meter. For at påvirke skibsfarten til at leve op til denne anbefaling indledte SOK i 25 et særligt anråbsregime, hvor skibe der ikke følger anbefalingen kontaktes på civil VHF radio og gøres opmærksom på, at de ikke følger IMO s anbefaling. Denne åbne kommunikation høres af andre skibe i området, og det vurderes, at anråbsregimet medvirker væsentligt til, at lodsanbefaling følges. P.t. følger 97% af de omfattede skibe anbefalingen. 7. OPRETTEDE OILOBS FORDELT PÅ ANMELDERE OILOBS oprettes på baggrund af indkomne rapporter fra forskellige anmeldere. I 27 blev der oprettet 422 OILOBS. Fordelingen af anmeldere var: 3
4 ANMELDER ANTAL OILOBS MINERALSK OLIE Satellit Danske miljøfly Civile fly 21 6 Militære fly 5 2 Militært skib 8 8 Civile skibe Lystsejlere/fritidsfartøj 2 9 Observatører i land Olieplatforme 3 3 Udenlandske miljømyndigheder/fly eller 3 2 helikopter Udenlandske miljømyndigheder/satellit 1 1 Af kolonnen mineralsk olie fremgår antallet af reelle forureninger, dvs. hvor der senere blev bekræftet tilstedeværelse af mineralsk olie. OILOBS indrapporteret af miljøfly Figur 1, OILOBS fra danske miljøfly årligt fra
5 Kort 1. OILOBS 27 Danske Miljøfly. Figur 2, OILOBS fra miljøfly for 27. OILOBS detekteret af satellitter Figur 3, OILOBS fra satellit årligt for
6 Kort 2. OILOBS 27 Satellit. Figur 4, OILOBS fra satellit for 27. Anmeldere af OILOBS Satellit - danske DK miljøfly Civile fly Militære fly Civile skibe Militære skibe Observatører i land Olieplatforme Udenl. myndigheder Lystsejlere Figur 5, anmeldere af OILOBS for årene
7 8. GRUPPERING AF FORMODEDE OLIEOBSERVATIONSMELDINGER (ÅRSAG) 8.1. De 422 OILOBS i 27 fordeler sig efter årsag til anmeldelsen eller formodet observation med: ÅRSAG ANTAL OILOBS MINERALSK OLIE Forlis 3 3 Grundstødninger 39 Kollision 1 Andre skibsuheld 1 Ilanddreven olie 5 4 Observation af olieplet Observation af oliestribe Udslip fra platform Udslip fra skibe 1 6 Udslip fra havvindmøller Som det ses, kan der være stor forskel på antallet af anmeldelser, og hvad der ved senere investigering rent faktisk viser sig at være udslip af mineralsk olie. Specielt henledes opmærksomheden på antallet af tilfælde af ilanddrevet olie. Dette er en god indikator for den bevidste olieudtømning, idet der typisk er tale om spildolie fra maskinrum eller lasttanke. Den ilanddrevne olie anretter størst skade og er mest ressourcekrævende at fjerne igen. Kort 4. Ilanddrevet olie i 27. Figur 6, OILOBS oprettet på baggrund af rapport om ilanddrevet olie i 27. 7
8 Årsag til OILOBS Platforme Grundstødninger mv. Ilanddrevet olie Formodede oliepletter Udslip med skibsnavn Overbunkring Havvindmøller Figur 7, OILOBS fordelt efter årsag til meldingerne for årene Når det drejer sig om den altovervejende forureningskilde til søs, som er mineralsk olie, er al udtømning på dansk søterritorium (ud til 12 sømil) forbudt i henhold til loven om beskyttelse af havmiljøet. Ydermere er enhver udledning af olie forbudt i den danske økonomiske zone (ud til 2 sømil) i henhold til international lovgivning, da Danmarks økonomiske zone er beliggende i et område, der i henhold til international lovgivning nyder særlig miljømæssig beskyttelse (MARPOL, Special Areas). I praksis vil det sige udtømning af vand, der indeholder mere end 15 mg/l, eller som det benævnes i søfartserhvervet 15 parts per million (ppm), da det er den laveste grænse, hvor olieudslip visuelt kan erkendes på havoverfladen. Skibe er i den forbindelse udstyret med en olie/vand-separator, der automatisk stopper udledning af vand fra et skibs spildevandstanke, hvis olieblandingen overstiger de nævnte 15 ppm. En undtagelse fra reglerne er imidlertid olieudslip fra olieboreplatforme, idet disse lovligt kan udlede vand med op til 3 mg/l. Dette forhold gør, at der vil kunne forekomme OILOBS, hvor årsagen anføres som udslip fra platform uden der er tale om lovbrud. Ydermere påhviler det koncessionshaverne i henhold til lovgivningen både at rapportere udslip samt efterfølgende at bekæmpe disse, hvis de udgør et miljømæssigt problem. 8
9 9. KATEGORISERING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNE I de i punkt 7 og 8.1. oplistede anmeldere og angivne årsager til anmeldelse fremgår det, at ikke alle observationer hidrører fra olieudslip. Af de 422 OILOBS fordeler de enkelte observationer sig på følgende måde: Mineralsk olie: 167 Animalsk olie 4 Vegetabilsk olie: 1 Intet olie fundet: 128 Ej identificeret:. 43 Kulstøv: 3 Mudder: 3 Alger: 7 Pollen: 3 Strømskel: 1 Tang: 7 Vandmænd: 1 I forhold til tidligere år er opdelingen af olieobservationer ændret, idet der nu skelnes mellem tre inddelinger: Mineralsk, vegetabilsk og animalsk olie. Denne inddeling muliggør i højere grad en observation i antallet af forureninger med mineralsk olie, som uanset type omfattes af ét sæt bestemmelser, i forhold til animalsk - og vegetabilsk olie, der er mindre skadelige for miljøet, og derfor omfattes af andre udledningsbestemmelser. Kort 3. Konstaterede mineralske olieudslip i 27. Figur 8, mineralske olieudslip i 27. 9
10 OILOBS fordelt på kategorier Olie, mineralsk, vegetabilsk og animalsk Andet Intet olie fundet Ej identificeret Figur 9, OILOBS fordelt på kategorier for årene Ej identificeret dækker over de tilfælde, hvor SOK af den ene eller anden grund ikke er i stand til at identificere, om der i en indikation er olie til stede. Årsagen kan eksempelvis være dårligt vejr, der forhindrer en investigering. Intet olie fundet dækker over de tilfælde, hvor en efterfølgende investigering ikke afslører noget spor på havet, der kan forklare en OILOBS. I en del af disse tilfælde har der utvivlsomt har været tale om lettere olietyper, der er fordampet i tiden mellem første observation og til et skib eller fly er nået frem til positionen. Dette gør sig specielt gældende i sommerhalvåret, hvor vand- og lufttemperaturen er høj. 1. UDLEDINGER FRA SKIBE En væsentlig del af formålet med den miljømæssige overvågning af de danske farvande er at konstatere, hvorvidt dansk lovgivning på området efterleves. De erkendte olieudslip, der må formodes at stamme fra skibsfarten, omfatter både uheld som eksempelvis tekniske defekter og den bevidste udledning af spildolie for f.eks. at spare penge i forhold til bortskaffelse på legal vis. Antallet af udledninger der formodes at stamme fra skibe, dvs. ej fra olieboreplatforme og havvindmøller har numerisk været nogenlunde konstant de seneste fem år. I 27 ses dog et mindre fald i forhold til 26, men det vurderes, at statistikken dækker over et større reelt fald, idet overvågningen er intensiveret. I 27 er vegetabilsk og animalsk olie medtaget for at gøre 27 sammenlignelig med tidligere år. 1
11 Endvidere er tallene for ilanddrevet olie medtaget, hvilket også påvirker tallene fra foregående år: 23: : : : : 165 Indrapporterede OILOBS og OILOBS bekræftet som værende olie Indrapporterede OILOBS OILOBS bekræftet som værende olie - antageligt fra skibe. OILOBS - olieudslip fra Platforme Figur 1, udviklingen i formodede og bekræftede olieobservationer grafisk. 11. OBSERVATIONSMELDINGER GEOGRAFISK OPDELT De 422 OILOBS fordeler sig således i forhold til observationsområde: 195 i Nordsøen. 143 i Kattegat og Bælterne. 84 i Østersøen. 11
12 En direkte sammenligning mellem de tre farvandsafsnit giver ikke i sig selv mening, da der hersker vidt forskellige forhold. Eksempelvis kan nævnes, at olieudvindingsaktiviteterne i Nordsøen tegner sig for et antal udslip, som er karakteristiske for netop dette område, og den tætte trafik i Kattegat og Bælterne giver anledning til en forholdsmæssig større registrering end i Østersøen og Nordsøen. OILOBS geografisk opdelt Nordsøen Kattegat og Bælter Østersøen Figur 11, OILOBS geografiske fordeling for årene Danmark rapporterer observationer fra dansk område til sekretariatet for henholdsvis Bonn Aftalen og Helsinki Konventionen (HELCOM). Disse organisationer samler alle observationer for de områder de omfatter (Nordsøen og Den Engelske Kanal for Bonns vedkommende og Østersøen for HELCOM). Opgørelserne fra disse organisationer kan ses på og Det skal bemærkes, at kortene på ovennævnte hjemmesider kun viser bekræftede observationer på baggrund af ulykker og bekræftede observationer fra miljøfly. 12. VIDERE BEHANDLING AF OLIEOBSERVATIONSMELDINGERNE Ud af 422 OILOBS i 27, blev 27 sager fremsendt til Forsvarskommandoen (FKO) til videre foranstaltning. De 23 sager vedrørte refusionsbetalinger i forbindelse med de af SOK afholdte udgifter ved grundstødninger. Her tænkes primært på betaling for indsættelse af skibe for at imødegå et eventuelt olieudslip. Af de resterende 4 sager, har én særlig interesse, da der i denne sag kan være tale om et bevidst lovbrud for at skaffe sig af med olieaffald. 12
13 13. OVERFØRSEL AF OLIELASTER MELLEM SKIBE PÅ DANSK SØTERRITORIUM Der er i 27 registreret 51 overførsler af olielaster mellem skibe i danske farvande benævnt STS operationer afledt af det engelske Ship To Ship. Den overførte oliemængde androg tons forskellige olieprodukter. Sådanne operationer kan udføres af flere årsager. I danske farvande gennemføres STS operationer som regel på grund af dybgangsrestriktioner ved passage af danske farvande. Således bliver der i disse år udført et antal STS operationer, hvor supertankere lastes delvis i olieudskibsningshavne i Østersøen for derefter at modtage resten af lasten fra mindre tankskibe, efter at de har passeret det lave vand i de indre danske farvande. Specielt Primorsk i Rusland er en hastigt voksende udskibningshavn for såvel råolie som raffinerede olieprodukter fra russiske oliefelter Søfartsstyrelsen har som ansvarlig myndighed inden for STS området udstedt en bekendtgørelse, hvoraf det bl.a. fremgår, at SOK skal informeres før en overførsel må finde sted. SOK har i den forbindelse registreret at: tons blev omladet ved 16 operationer på Frederikshavn Red og i Ålbæk Bugt tons blev omladet ved 24 operationer i Kalundborg Fjord. Der var her primært tale om lastning af bunkertankskibe tons blev omladet ved 11 operationer andre steder på søterritoriet. SOK har i 27 ikke konstateret olieudslip i forbindelse med STS operationer, og risikoen for udslip ved disse operationer vurderes meget lille. 14. BEKÆMPELSESOPERATIONER OG ANDRE INDSATSER Der blev i 27 iværksat én decideret bekæmpelsesoperation i Jammerbugten ud for Hirtshals, hvor en mindre mængde olie blev opsamlet fra havet og på stranden. Søværnets miljøskibe var indsat i forbindelse med 23 grundstødninger som beredskab mod olieudslip, men der blev ikke konstateret tilfælde af udslip. 15. AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER Antallet af oprettede OILOBS i 27 faldt i forhold til 26 med 54, svarende til 11%. Ser man på antallet af sager, hvor der var tale om olie (inkl. animalsk og vegetabilsk olie), og hvor udledningen må antages at komme fra skibe, faldt antallet med 7, svarende til 4% SOK vurderer, at en svagt faldende tendens i antallet af registrerede udledninger hidrørende fra skibe, sammenholdt med en intensiveret overvågning i form af et forøget antal satellitbilleder, havmiljøvogtere mv. dækker over et reelt og ikke ubetydeligt fald i antallet af olieudledninger. SOK formål med indsatsen til beskyttelse af havmiljøet er, at miljøet fra år til år bliver stadigt sundere, og en væsentlig opgave i forbindelse med beskyttelse af havmiljøet er at ændre skibsfartens adfærd i en mere miljøbevidst retning. SOK fokuserer på den præventive indsats ved f.eks. en intensiveret overvågning af skibstrafikken, miljøanråb og STOP OLIEN-kampagnen. Derudover må der i fremtiden forventes en yderligere reduktion i skibenes bevidste udledninger af olie, idet der generelt arbejdes for, at det ikke skal kunne betale sig, at udlede olien illegalt; bl.a. i form at bedre muligheder for at komme af med olien i havnene uden ekstra omkostninger for skibet, at straffen for at bryde love og påbud 13
14 øges, samt at der generelt skabes en perception af, at en ansvarlig miljøpolitik er væsentlig for rederiernes omdømme SOK noterer sig som de foregående år en stigning i udskibning af olie fra Rusland. Antallet af skibe stiger jævnt, ligesom antallet af skibe, der når maksimalstørrelsen og medfører den maksimale ladningsmængde også stiger. En stor del af tankskibene sejler ind til Østersøen gennem de danske farvande i ballast for derefter at udpassere lastet. Den laveste vanddybde i Rute T, der er dybvandsruten fra Skagen til Gedser, er 17 meter. Dette afleder, som beskrevet i punkt 13, STS operationer syd for Skagen. Når det drejer sig om den øgede trafik med afledte operationer, er risikoen for ulykker i fokus, og i den forbindelse kan SOK med tilfredshed notere sig, at der i 27 ikke har været uheld i form af kollisioner eller grundstødninger, der har medført olieudslip af betydning. Imidlertid er risikoen for uheld, der medfører miljøkatastrofer, alt andet lige stigende med den stigende trafik, og alle relevante myndigheder arbejder da også til stadighed på at øge trafiksikkerheden. I den forbindelse kan nævnes VTS (Vessel Traffic Service) indsatsen i Storebælt og Øresund, øget pres på skibsfarten for at få især de store skibe til at bruge lods og forbedret sejladsafmærkning og trafikseparation i danske farvande. Ind- og udgående tankskibe til Østersøen gennem danske farvande Indgående Udgående Figur 12, antal ind- og udpassager af lastede tankskibe i danske farvande
15 Total mængde olie i millioner tons transporteret gennem danske farvande pr. år Figur 13, mængden af olie, der er transporteret gennem danske farvande 2-7. NILS WANG kontreadmiral 15
SOK ÅRSRAPPORT 2008 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE
SOK ÅRSRAPPORT 2008 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE RESUMÈ Søværnets Operative Kommando (SOK) har udarbejdet årsrapport for 2008 vedrørende olieobservationer og forureningsbekæmpelse
Læs mereSOK ÅRSRAPPORT 2009 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE
SOK ÅRSRAPPORT 29 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udsendes Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende olieobservationer i danske farvande
Læs mereSOK ÅRSRAPPORT 2010 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE
SOK ÅRSRAPPORT 21 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udsendes Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende olieobservationer i danske farvande
Læs mereSOK ÅRSRAPPORT 2011 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE
SOK ÅRSRAPPORT 211 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udgives Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende havmiljøhændelser og forureningsbekæmpelse
Læs mereSOK ÅRSRAPPORT 2012 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE
SOK ÅRSRAPPORT 212 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udgives Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende havmiljøhændelser og forureningsbekæmpelse
Læs mereVÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE
VÆRNFÆLLES FORSVARSKOMMANDOS ÅRSRAPPORT 2014 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING 1.1. Hermed udgives Værnfælles Forsvarskommandos (VFK), årsrapport vedrørende havmiljøhændelser
Læs mereSOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE
SOK ÅRSRAPPORT 2013 OLIEOBSERVATIONER OG FORURENINGSBEKÆMPELSE I DANSKE FARVANDE 1. INDLEDNING Hermed udgives Søværnets Operative Kommandos (SOK) årsrapport vedrørende havmiljøhændelser og forureningsbekæmpelse
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03
RIGSREVISIONEN København, den 28. januar 2003 RN A301/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om overvågning af olieforurening på havet (beretning nr. 9/00) 1. I mit notat af 5.
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07
RIGSREVISIONEN København, den 14. maj 2007 RN A503/07 Notat til Statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet (beretning nr. 8/04)
Læs mereHVOR KOMMER OLIEFORURENINGEN FRA Olien ender i havet som spild fra olieboreplatforme
85 Udtømning af olie på havene og særligt forlis af olietankskibe - forvolder store skader på fisk, søfugle, skaldyr og andre organismer. Vi kender alle til historier om oliekatastrofer, hvor store kyststrækninger
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 233 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 214-15 ERU Alm.del Bilag 233 Offentligt NOTAT Statusnotat om sikkerhed til søs 214 1. Indledning Dette notat redegør for status på sikkerheden til søs i danske og grønlandske
Læs mereDer bliver holdt et vågent øje med de danske farvande
Der bliver holdt et vågent øje med de danske farvande SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og
Læs mereDer bliver holdt et vågent øje med de danske farvande
SOK følger skibene, fra de sejler ind i dansk farvand, til de forlader det igen. Denne overvågning foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradarer og Automatisk Identifikations System (AIS). Denne indsats
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05
RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/04 om Helsinki-konventionens bestemmelser
Læs mereovervågningen af olieforurening på havet
Beretning til statsrevisorerne om overvågningen af olieforurening på havet April 2001 RB B501/01 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål, afgrænsning og metode...
Læs mereSINE I KYSTNÆRT OMRÅDE
MARINESTABEN SINE I KYSTNÆRT OMRÅDE ORIENTERING AF VÆRNSFÆLLES FORSVARSKOMMANDO, MARINESTABEN VED NILS BJERRING STRANDBYGAARD KL/SAGSBEHANDLER SAR 28. JANUAR 2015 FORSVARET MST-MSP312 28.01.2015 SINE I
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Helsinki-konventionens
Læs merePerspektiv nr. 14, 2008. AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik. Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard
AIS i Farvandsvæsenet en hjælp til den maritime trafik Jakob Bang og Charlotte Bjerregaard AIS (Automatic Identification System) benyttes dagligt af Farvandsvæsenet til at forbedre sejladssikkerheden.
Læs mereResumé. Kapacitetsundersøgelse
Forsvarsministeriet November 2007 Resumé Kapacitetsundersøgelse Baggrund Forsvarsministeriet udpegede i 2005 og 2006 havmiljøområdet til at være et særligt indsatsområde og tog i den forbindelse initiativ
Læs mereOgså den øgede efterspørgsel efter flydende gas forventes at medføre tilsvarende overførsler til søs.
NOTAT 30. januar 2015 Vores reference: Sag Arkivkode Maritim regulering og besætning/sn STS operationer STS-operationer er ikke et nyt begreb Ship To Ship (STS) -operationer er ikke et nyt begreb STS operationer
Læs mereHandlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser samt styrket overvågning af sejladssikkerheden.
Forsvarsministeriet Miljøministeriet Udenrigsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 26. maj 2004 Handlingsplan for gennemførelse af forslagene i rapporten vedrørende øget anvendelse
Læs mereSøtransport af farligt gods
Søtransport af farligt gods Involverede myndighederne En række sektormyndigheder er involveret i søtransport af farligt gods. Søfartsstyrelsen, for godkendelse af- og tilsyn med danske skibe, samt kontrol
Læs merefrv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov
Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision
Læs mereHøringssvar Udkast til bekendtgørelse om overførsel af flydende laster på territorialfarvandet ved Danmark og Grønland (STS-operationer)
Høringssvar Udkast til bekendtgørelse om overførsel af flydende laster på territorialfarvandet ved Danmark og Grønland (STS-operationer) to 06-06-2013 16:04 ----------------------------- Det forekommer
Læs mereForsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø
Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø 1 Indholdsfortegnelse RESUME... 5 1 INDLEDNING... 10 1.1 Formål og opbygning af kapacitetsundersøgelsen...10 1.2 Problemstilling...11 1.3
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04
RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER. Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012
Forsvarsudvalget 2012-13 FOU alm. del Bilag 40 Offentligt Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål C vedrørende det danske havmiljøberedskab Torsdag den 11. oktober 2012 Taleseddel Spørgsmål C er stillet efter
Læs mereÅbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK og CL af 23. februar 2011 stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S)
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 561 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 27. april 2011 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] Åbent samråd i MPU alm. del den 28. april 2011 samrådsspørgsmål CK
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 19 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og
Læs mereNOTAT. Høringsnotat - Rutetiltag Kattegat og Skagerrak
NOTAT 9. juni 2017 Vores reference: Sag nr. 2017016748 Maritim regulering og jura /Carsten Jensen Høringsnotat - Rutetiltag Kattegat og Skagerrak Baggrund Danmark og Sverige har i en årrække arbejdet tæt
Læs mereat der udarbejdes en risikoanalyse for havmiljøet, herunder risikoen for kemikalieforureninger og
at der udarbejdes en risikoanalyse for havmiljøet, herunder risikoen for kemikalieforureninger og at der gennemføres en fornyet kapacitetsundersøgelse af det samlede havmiljøberedskab på at havmiljøberedskabsplanen
Læs mereEM2008/76: Svar på ordførerindlæg
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her
Læs merePå ovennævnte baggrund har Forsvarskommandoen således om de øvrige landes forhold oplyst følgende:
(MPU alm.del-spørgsmål 46) Spørgsmål nr. 46: Vil ministeren oversende en detaljeret oversigt, hvor det punkt for punkt er muligt at sammenligne det tyske olieberedskab, det svenske beredskab, det norske
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereBilag 3 Sejladssikkerhed
Bilag 3 Sejladssikkerhed 1. Indledning Femern A/S har gennemført et omfattende program af sejladsstudier med henblik på at kortlægge effekterne for sejladsen i Femern Bælt, såfremt der bygges en bro. Dette
Læs mereKortskitser af nye rutetiltag for skibstrafikken i Skagerrak og Kattegat
Kortskitser af nye rutetiltag for skibstrafikken i Skagerrak og Kattegat Oversigtskort Kattegat 1 Den afmærkning med bøjer der er vist på kortskitserne er den eksisterende afmærkning, og skal ikke tages
Læs mereNeden for gennemgås de respektive skibsklasser, idet der for de enkelte klasser anføres en vurdering af deres levetid.
NOTAT MILJØSKIBENES LEVETID Baggrund Som opfølgning på samrådet i Miljø- og Planlægningsudvalget den 26. marts 2008 beskriver nærværende notat den forventede levetid for de nuværende miljøskibe. Miljøskibene
Læs mereTrafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt. Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i.
Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 122 Offentligt Transport- og Energi samt Forsvarsministerens samråd i Trafikudvalget Tirsdag den 26. april 2005 Indledning. Som min kollega
Læs mereStk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen.
Udkast til Bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet 1 I medfør af 39, 61, stk. 1, og 62 i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar
Læs mereVisualisering af Lodsernes arbejde.
Visualisering af Lodsernes arbejde. Der har været drevet lodsvirksomhed i Danmark i mere end 300 år. Danmark underskrev i 1857 Københavnertraktaten der forpligter Danmark til at sikre den fri ret til uskadelig
Læs mereBekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet 1)
BEK nr 573 af 18/06/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 1. juli 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j.nr. BLS-465-00060 Senere ændringer til
Læs mereIndledning. Søværnets Operative Kommando har siden 06 gennemført Havmiljøvogterkampagnen Stop
Indledning Søværnets Operative Kommando har siden 06 gennemført Havmiljøvogterkampagnen Stop Olien. Den har aldrig været tilmeldt IAA i sin oprindelige form- og heller ikke i sin nuværende form. Vi har
Læs mereBekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1)
Bekendtgørelse nr. 488 af 31. maj 2007 Bekendtgørelse om skibsmeldesystemet BELTREP og sejlads under Østbroen og Vestbroen i Storebælt 1) I medfør af 1, stk. 1 og 3, 6 og 32 i lov om sikkerhed til søs
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk
RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til
Læs mereUKLASSIFICERET FAGPLAN
UKLASSIFICERET FAGPLAN Udgivelse JAN 2015 1. FAG Havmiljøuddannelse MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1448 2. FAGETS MÅL Ved fagets afslutning skal kursisten have kendskab til havmiljøorganisationen og Marinehjemmeværnets
Læs mereBekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande
Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bkg. nr. 274 af 3. april 2009 og bkg. nr. 1439
Læs mereJRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 <
JRCC DANMARK 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP EBL 098,6 > 235,1 < OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando TRUE TRAIL 3MIN VRM >2,65 NM< 8,31 NM Agenda Redningstjenesten, JRCC Danmark Ansvar
Læs mereLODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007
LODSTILSYNET - Danish Pilotage Authority ÅRSRAPPORT 2007 Juni 2009 1. Beretning - 2-1.1 Årets faglige krav og resultat - 2 - Lodstilsynets juridiske opgaver - 2 - Tilsyn med statslig og privat lodserivirksomhed
Læs mereBekendtgørelse om udtømning af olie fra skibe 1
Bekendtgørelse om udtømning af olie fra skibe 1 I medfør af 2, stk. 3, 7, 11, stk. 3, 61, stk. 1 og 2, og 62, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar 2008, 9, stk.
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar
Læs mereSøfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods
Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse
Læs mereNOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER
Forsvarsudvalget 2018-19 FOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 27 Offentligt NOTAT OM ØSTERSØREGIONENS STATERS LUFT- OG FLÅDEFARTØJERS ADGANG TIL OG OPHOLD PÅ ANDRE STATERS SØTERRITORIER Dato: 29. januar
Læs mereHandlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe
Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt
Læs mereBekendtgørelse om oliejournal
Nr. 236 9. juli 1958 Bilag 1 Bekendtgørelse om oliejournal Anvisning til førelse af oliejournal for tankskibe. Vejledning for førelsen af de enkelte rubrikker i oliejournalen. Formular for oliejournal
Læs mereLodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods
Lodstilsynets bekendtgørelse nr. 449 af 25. maj 2012 om anvendelse af lods I medfør af 4, 5, og 34, stk. 4, i lodslov nr. 567 af 9. juni 2006 fastsættes: Afsnit 1 Generelle bestemmelser Kapitel 1 Skærpelse
Læs mereBekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.
Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980
Læs mereRAPPORT. vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden
RAPPORT vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerheden Forsvarsministeriet Miljøministeriet Finansministeriet Udenrigsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet april
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 16 Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed
Læs mereMODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN
MODEL TIL BELYSNING AF EFFEKTEN AF UDDYBNING AF DROGDEN Morten Steen Petersen, TetraPlan A/S og Gert Nørgaard, CMPort ab. 1 INDLEDNING Vurdering af effekten af en uddybning af Drogden til 9m, henholdsvis
Læs mereHelsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet
Beretning til statsrevisorerne om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet Januar 2005 RB A501/05 Rigsrevisionen Indholdsfortegnelse Side I. Resumé... 5 II. Indledning, formål,
Læs mereBekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis
Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet Danmarks Statistik Sejrøgade 11 København Ø Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning 4 1.1 Tillid til Hjemmeværnet og vigtigheden af Hjemmeværnets bidrag 4 1.2 Vigtighed og relevans
Læs mereLÆRINGSPLAN FOR. Lovpligtig uddannelse 3, MHV, dæksgast, 1448 Havmiljøuddannelse
LÆRINGSPLAN FOR Lovpligtig uddannelse 3, MHV, dæksgast, 1448 Havmiljøuddannelse Udarbejdet af: AG LPU 2017 Dato og år: 07 SEP 2016 Side 1 af 10 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse
Læs mereInformation om. nedlæggelse af visse skibsruter i Kattegat den 1. oktober 2010
Til: Se forsendelsesliste i bilag 12. juli 2010 SØFARTSSTYRELSEN Vermundsgade 38 C 2100 København Ø FARVANDSVÆSENET Overgaden oven Vandet 62 B 1023 København K KORT & MATRIKELSTYRELSEN Rentemestervej 8
Læs mereBekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande
Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03
RIGSREVISIONEN København, den 27. juni 2003 RN A304/03 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 5/02 om søredningstjenestens effektivitet
Læs mereSejladsmønstre i danske farvande. Fra tunge statistik polygoner til lette kort på ArcGISonline
Sejladsmønstre i danske farvande Fra tunge statistik polygoner til lette kort på ArcGISonline Kort om AIS (Automatisk Identifikations System) AIS til GIS - Arbejdsgang fra vektor til raster Overvejelser
Læs mere4.1 DANMARK 4.1.0 INNHOLD
KAPITTEL 4 NASJONAL ORGANISASJON Antall sider: 12 Denne side er nr. 1 4.1 DANMARK 4.1.0 INNHOLD 4.1 DANMARK...1 4.1.0 INNHOLD...1 4.1.1 ORGANISATION...2 1. Generelt...2 2. Ansvars- og opgavefordeling (danskt
Læs mereBriefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør
Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør Indlægget vil omfatte Affarende plads. Hvad var totalforsvar i
Læs mereSkema til indberetning af kollision på fiskeskib
SIDE NR.: 1 af 5 Skema til indberetning af kollision på fiskeskib Skemaerne findes på Den Maritime Havarikommissions hjemmeside www.dmaib.dk og sendes til: E-post: dmaib@dmaib.dk Den Maritime Havarikommission
Læs mereBilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip
151 Risikoanalyse Olie- og kemikalieforurening i danske farvande Bilag 1 Områder i svensk og tysk farvand som medtages i modelleringen af hyppighed af udslip Kattegat Syd Øresund Storebælt Møn Øresund
Læs merekan standse lystsejlere
Bådmagasinet har spurgt advokatfi rmaet Delacour, der er eksperter i maritim jura, Søværnets Operative Kommando og Søfartsstyrelsen om, hvem der kan tilbageholde en lystbåd, hvis det er uforsvarligt, at
Læs mereVEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER
VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER Søværnets Operative Kommando Istjenesten ISMELDETJENESTEN Den danske ismeldetjenestes opgave er at fremskaffe oplysninger til brug for isbrydningstjenesten, de søfarende,
Læs mereBekendtgørelse om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
BEK nr 1298 af 15/12/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse regional sundhed, j.nr. 2007-1444-157
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren
Læs mereUdviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof
Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereHoldninger til Hjemmeværnet
Holdninger til Hjemmeværnet 17 Forord Hjemmeværnskommandoen har bedt Danmarks Statistik om at kortlægge danskernes holdning til Hjemmeværnet. Undersøgelsen er et bidrag til Hjemmeværnets årsrapport og
Læs mereBekendtgørelse om indberetning af oplysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe 1)
BEK nr 1349 af 15/12/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 2. juli 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-432-00031 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBemærkninger til forslag til ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslag til ændring af Landstingsforordning om beskyttelse af havmiljøet. Almindelige bemærkninger Ansvaret for Grønlands havmiljø er delt mellem Grønland og Danmark, idet landstingsforordning
Læs mereBekendtgørelse om udtømning af olie fra skibe 1)
BEK nr 539 af 22/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 10. juni 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. SVANA-401-00272 Senere ændringer
Læs mereDansk Sejlunions vurdering af forslaget om forhøjet afgift på kaskoforsikringer
Brøndby, den 30. november 2012 Dansk Sejlunions vurdering af forslaget om forhøjet afgift på kaskoforsikringer Tak til Folketingets skatteudvalg for at lade Dansk Sejlunion få foretræde for udvalget onsdag
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Spørgsmål nr. 738 Hvordan vil ministeren fremover sikre overholdelse af udledningskravene
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om
Læs mereKongelig anordning nr. 318 af 26. juni 1985 om ikrafttræden for Færøerne af lov om beskyttelse af havmiljøet.
Kongelig anordning nr. 318 af 26. juni 1985 om ikrafttræden for Færøerne af lov om beskyttelse af havmiljøet. Kapitel 1 Indledende bestemmelser Kapitel 2 Olie Kapitel 3 Flydende stoffer, som transporteres
Læs mereAftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart
Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart Dato: 14. december 2016 Danmarks Rederiforening Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2014 til og med december 2014 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold Pirataktiviteten ved Afrikas Horn er fortsat på et meget lavt
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2008-2017 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika inkl. Rødehavet oktober 2015 til og med december 2015 Afrikas Horn og Rødehavet Generelle forhold De somaliske pirater er ikke aktive, og det er usandsynligt,
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017
Trusselsvurdering for pirateri ved Afrika februar 2017 Kastellet 30 2100 København Ø Tlf.: 33 32 55 66 FE s definition af pirateri og væbnet røveri til søs fe@fe-mail.dk Visse forbrydelser er i henhold
Læs mereLIFE Projekt Nummer LIFE04 ENV/DK/000076
LIFE Projekt Nummer LIFE04 ENV/DK/000076 Layman s Rapport -DK Dækkende projektaktiviteter I perioden 01.11.04-30.06.08 LIFE PROJECT NAME Oil Spill Identification System for Marine Transport Layman s Rapport
Læs mereNøgletal for internationale børnebortførelser til og fra Danmark i 2017
Nøgletal for internationale børnebortførelser til og fra Danmark i 2017 Koordinationsenheden for Børnebortførelser, som ligger i Social- og Indenrigsministeriet, har opgjort de nyeste nøgletal for internationale
Læs mereMILITÆR ENGELSK ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK
ET GODT TILBUD TIL DIG OG DIN ENHED DELTAG PÅ GRATIS KURSER I MILITÆR ENGELSK INDLEDNING Er du så god til engelsk, som du går og tror? Kan du kommunikere tilfredsstillende på en international operation?
Læs mereMed Trygjollen på tur til Bornholm
Med Trygjollen på tur til Bornholm Af Tina Rasmussen I forbindelse med sit frivillige arbejde har formanden for Trygjollen, Flemming Jensen, ofte været i kontakt med MOCS (Maritimt Overvågning Center Syd).
Læs mere= Havmiljøberedskab i Grønland =
Grønlandsudvalget 2009-10 GRU alm. del Bilag 36 Offentligt = Havmiljøberedskab i Grønland = anno 2010 -? Orkan over isfyldt polar farvand (foto: Bjarne Rasmussen/www.iceguide.dk) Indledning. I 2000 var
Læs mereTrusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet september 2012
Trusselsvurdering for pirateri og sørøveri ved Afrika inkl. Rødehavet september 2012 Sydvestmonsunen forhindrer fortsat piraterne i at operere med mindre fartøjer i Det Arabiske Hav, Somalibassinet og
Læs mereDen Nationale Sårbarhedsudredning. Rapport fra underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker. til søs.
Den Nationale Sårbarhedsudredning Rapport fra underudvalget vedrørende akutte olie- og kemikalieforureningsulykker til søs. Indholdsfortegnelse 1. Indledning, definitioner, afgrænsning og sammenfatning....5
Læs mereLovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0590 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0590 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. marts 2006 /jlo Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om de grundlæggende
Læs mere