Fejlagtigt faktatjek af Vindmølleindustriens forslag
|
|
- Ingelise Hansen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fejlagtigt faktatjek af Vindmølleindustriens forslag Dato: I forbindelse med energiforligskredsens drøftelser af en ny tilskudsmodel for landvind, har Vindmølleindustrien udarbejdet et forslag, der vil muliggøre flere MW for lavere tilskud end det udspil, som Regeringen fremlagde inden sommer. Forslaget har ført til debat omkring Vindmølleindustriens beregninger og argumenter. Bl.a. har energiforligskredsen på et møde 15. august fået udlevet et faktatjek af Vindmølleindustriens forslag. I Vindmølleindustriens optik indeholder faktatjekket, der er udarbejdet af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet (EFKM) fejl og udokumenterede argumenter, hvorfor Vindmølleindustrien helt ekstraordinært har været nødsaget til at udarbejde dette responsum. Side 4 udlevet dokument, forligskredsmøde, 15. august Herefter følger en kort replik til hvert af EFKM s svar i faktatjekket. Disse efterfølges af uddybninger og slutteligt et efterskrift samt bilag. 1/11
2 Hvilket udspil giver mest VE for pengene? Replik: Sammenligning er helt korrekt! Besparelsen skyldes dels lavere risiko i tilskudsdesign og dels at myndighederne forventer en stigende elpris fremadrettet, jf. også notatet Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CFD) Replik: Når Folketinget skal træffe beslutning om brugen af 1,3 mia. kr. af skatteborgernes penge må man forvente at et sådan udsagn om en modsatrettet effekt dokumenteres med transparente kvantificerbare beregninger frem for løse teoretiske principper. Det har hverken afgifts- og tilskudsanalysen eller Energikommissionen ulejliget sig med at gøre. Hvilken model giver de bedste incitamenter til at reagere på markedets prissignaler? Replik: Måske rigtigt i teoribøgernes almindelige økonomiske teori men ubetydeligt i praksis. Møller placeres, hvor der er vind, plads og kommunal accept. Regeringens model vil ikke betyde, at der stilles andre møller op end i dag og at vind og sol pludselig bygges mest på Sjælland. Grund til ændret argumentation? 2/11 Replik: Så sent som i november 2016 forsvarede myndighederne valg af CFDmodel for dansk havvind. Vindmølleindustrien har ikke sagt, at myndighederne har brugt samme argumentation ift. eventuelt valg af teknologineutralitet, men gør opmærksom på at de mange nabolande, der tilvælger fordelene ved et CFD-baseret tilskudsdesign ikke ændrer model af den grund. Således har både UK, Holland og Tyskland alle CFD-modeller i kombination med et delvist teknologineutralt udbudsdesign. Så kan Danmark selvfølgelig også, hvis man vil politisk.
3 Hvem bør tage ansvar for elprisen? Replik: Det er uomtvisteligt, at elprisen i høj grad afhænger af politiske beslutninger. Netop CO 2-kvotepriser er om noget politisk styret. 8 ud af 10 faktorer i Energinet s analyse er politisk påvirkede på dansk eller europæisk plan. Hvilket udspil giver mest VE for pengene? Uddybning af replik Vindmølleindustriens udspil, som sammenligner udgifterne med regeringens udspil, er lige efter bogen, da det jo netop sammenligner udspil med forskellige forslag til mængder og forslag til budloft. Regeringens udspil, med budloft på 15 øre/kwh som fast tillæg og antaget vinderpris på 13 øre, er forklaret og forsvaret af EFKM jf. notater til forligspartierne. Nu synes EFKM derimod at mene, at den fremlagte model kan blive billigere end foreslået i regeringens udspil. Hvad der skulle have ændret sig siden udarbejdelsen af regeringens udspil inden sommerferien, er ikke op til Vindmølleindustrien, at forklare. Men på spørgsmålet om man ikke vil kunne ende med lavere budpriser, er svaret naturligvis ja! Men det gælder både for regeringens og Vindmølleindustriens udspil. Det kan således ikke udelukkes, at vinderprisen ved regeringens udspil fx bliver 11 øre/kwh i stedet for 13 øre/kwh. Men det samme gælder Vindmølleindustriens forslag, hvor vinderprisen kan blive fx 26 øre/kwh i stedet for 28 øre/kwh jf. det billigste projekt i det netop afholdte tyske udbud, som vandt med en pris på 26 øre (gennemsnitlig vinderpris 31,8 øre). Det tyske resultat er et håndfast bevis på, at Vindmølleindustriens forslag om budloft på 30 øre som fast afregningspris (CFD) og antaget vinderpris på 28 øre, er i overensstemmelse med den markedssituation der p.t. eksisterer. Ønsker man en korrekt sammenligning af de rene tilskudsdesign-modeller (og ikke de konkrete udspil) vil man se, at ca. 50 % af besparelsen ved fast pris (CFD) kan henføres til, at risikoen for investor er højere ved fast tillæg sammenlignet med fast pris (CFD), mens de resterende 50 % af besparelsen kan henføres til myndighedernes forventning om en højere elpris fremadrettet, jf. notatet Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CFD). Konklusion: En CFD-model giver mest VE for pengene Kritikken i faktatjekket synes at være motiveret af et ønske om at sætte spørgsmålstegn ved om Vindmølleindustriens model vitterligt er den billigste. Selvom EFKM muligvis mener, at investoradfærd og risikovurdering er irrationel, og at investor blot burde stole på myndighedernes elprisprognoser, så er risikoen der og den kan ikke tales eller teoretiseres væk. ESP Consulting har for Vindmølleindustrien 3/11
4 vurderet, at risikoforskellen mellem en model med fast tillæg (regeringens) og fast afregning (Vindmølleindustriens) udgør omkring 5 øre/kwh. Den kan være større/mindre, men den er der, og den koster mange penge for skatteborgerne i regeringens forslag. Overordnet synes det helt bagvendt, at EFKM, argumenterer så indædt for en model med et fast tillæg. Vindmølleindustrien har meldt ud, at man forventer budpriser ved en CFD-model, som er så lave, at statens tilskudsudgifter forsvinder helt omkring 2025, vel og mærke hvis elprisen følger EFKM s egne forventninger til den fremtidig udvikling for elprisen. Som branche siger vi altså, at hvis EFKM selv tror på deres elprisfremskrivning, så må de samtidigt også selv tro på, at tilskuddet forsvinder i 2025, hvis der anvendes et CFD-baseret tilskudsdesign. Når EFKM, trods dette, argumenterer så hårdt for en model med fast tillæg, rejser det spørgsmålet om EFKM ikke selv tror på deres egen elprisfremskrivning. Der er altså den besynderlige situation, at EFKM tilkendegiver, at man forventer, at investorerne vil byde ind baseret på myndighedernes elprisfremskrivning frem for at tage højde for risikoen afspejlet i forwardmarkedet, mens at man tilsyneladende selv i EFKM ikke tror på egen elprisfremskrivning. Det lader dermed til, at EFKM indadtil har et synspunkt, og udadtil siger noget andet. Det er en besynderlig og uheldig situation, som mudrer billedet, og gør det endog meget svært at have en saglig debat, hvilket er yderst uheldigt når vi taler om et komplekst emne, hvor der er mange penge på spil for skatteborgerne. Forligspartierne må nu beslutte om de med regeringens model vil bruge op til godt 1 mia. kr. af skatteborgernes penge og det økonomiske råderum til at købe en forsikring mod svingende udgifter, som godt nok gør det lettere at være finansministerium, men til gengæld gør det dyrere at være dansker, og som samtidig halverer tempoet i den grønne omstilling. Det er og bliver en politisk beslutning. Hvilken model giver de bedste incitamenter til at reagere på markedets prissignaler? Uddybning af replik For det første er det vigtigt at understrege, at dette er en meget teoretisk debat om korrekte incitamenter ved tilskudsdesign, som i praksis ikke har betydning for hverken møllevalg, driftsadfærd eller budafgivning jf. uddybning nedenfor. For det andet kan man sagtens indrette en tilskudsmodel baseret på fast pris (CFD), kendt fra havvind i Danmark og landvind og sol i Tyskland, så investor også ser de teoretisk rigtige incitamenter. En sådan model har man i Tyskland, hvor tilskuddet opgøres som differencen fra niveauet af vinderbuddet ift. den gennemsnitlige markedspris opnået for den pågældende teknologi hver måned 1, hvorved investor 1 Det er den samme måde som den nuværende danske tilskudsmodel til landvind afgør om møllerne rammes af afregningsloftet på 58 øre hvorefter 25-øren skal nedtrappes. Igangsætning af 4/11
5 belønnes for at optimere sin produktion ift. værdien på elmarkedet. Vindmølleindustrien appellerer til at Folketinget tager ved lære af den tyske model, så man på én gang kan opnå fordelene hvad angår mest vind og sol for pengene, minimering af tilskudsbehov og fastholdt tempo i den grønne omstilling, og samtidigt sikrer teoretisk korrekte incitamenter. Frem for blot at fremføre principper med reference til almindelig økonomisk teori har Vindmølleindustrien søgt at forklare og begrunde den fremlagte synspunkter om at et tilskudsdesign med teoretisk rigtige incitamenter i praksis vil have yderst begrænset betydning for driftsadfærd, møllevalg og budafgivning jf. bilag 1 sidst i dette notat. Værdien af strøm fra sol og vind i Danmark afgøres ikke af dansk VE-udbygning men primært af VE-udbygning i udlandet og graden af forbundethed med udlandet via udlandsforbindelser og sekundært udviklingen i lokal fleksibelt forbrug. Udvikling i teknologiernes elmarkedsværdi er aktuelt udfordret af at vind fra Nordeuropa i perioder har svært ved at komme syd på og sol fra Sydeuropa i perioder har svært ved at komme nord på. Derfor opstår flaskehalse i elnettet, som medfører lokale kannibaliseringseffekter, hvor værdien af elproduktion i visse områder kan ligge et stykke under den gennemsnitlige elpris/elmarkedværdi. EFKM fokuserer deres argumentation på den aktuelt ca. 5 øre/kwh højere værdi af solstrøm på Sjælland end vindstrøm i Jylland. EFKM s logik synes at være, at når landene i Nordeuropa hidtil har og fremover fortsat vil bygge mange vindmøller, som naturligt medfører en vis kannibaliseringseffekt på elmarkedsværdien, så bør svaret være, at Danmark i en årrække stopper med at bygge vindmøller for i stedet at bygge solceller på Sjælland. Et besynderligt synspunkt, at Danmark, som både har nogle af Europas bedste vindforhold og en dansk vindindustri der har brug for et nærmarked, stopper med at bygge vindmøller for i stedet at importere kinesiskproducerede solceller. Svaret på lokale kannibaliseringseffekter er at udbygge Europas elinfrastruktur og udvikle fleksibelt forbrug samt elektrificere ikke at vedtage skrivebordsteoretiske tilskudsdesignmodeller, som har meget tvivlsom effekt i praksis og som vil halvere tempoet i den grønne omstilling, gøre det dyrere at være dansker og fastholde tilskudsudgifter på finansloven længere end nødvendigt. Hvis man ønsker at gøre noget konkret og virksomt ved værdien af dansk elproduktion bør man hurtigst muligt få godkendt Viking Link forbindelsen til UK. Det vil hæve elprisen for vind i Jylland med forventet 1,6 øre/kwh. Hvem bør tage ansvar for elprisen? Uddybning af replik: At pålægge vindmølleejerne risikoen for usikkerheden omkring elprisudviklingen giver ikke mening når fremtidens elpris i høj grad afhænger af politiske beslutninger i Danmark og udlandet om CO 2-pris, netudbygning, energiafgifter med tilhørende elektrificering og fleksibelt forbrug, udfasning af kul-, gas- og A-kraftværker m.v. Det nedtrapningsmekanismen kræver markedspriser for vind over 33 øre, hvorfor det i praksis ikke finder anvendelse. 5/11
6 eneste man opnår ved at pålægge vindmølleejer risikoen, er at øge investorusikkerheden og som konsekvens heraf bliver resultatet højere budpriser og unødigt høje tilskudsudgifter for skatteborgerne. Det er uomtvisteligt at elprisen i høj grad afhænger af politiske beslutninger. Således er 8 ud af de 10 faktorer i Energinet s analyse, som faktatjekket henviser til, påvirket af politiske beslutninger hos regeringer i Danmark og nabolandene. Det taler for, at staten også tager et ansvar for risikoen for udviklingen i elprisen. Når vi samtidigt ved, at en tilskudsmodel med fast pris vil resultere i lavere tilskud, er det værd at overveje om staten ikke samlet set er bedre stillet ved at give en fast pris (CFD). Den selvsamme argumentation har været lagt til grund for, at man har valgt netop denne model for havvind. Kilde: Energinet Hvad påvirker elpriserne i Danmark?, september Markering med rødt er tilføjet af Vindmølleindustrien og viser de faktorer der er politisk påvirkede. EFKM anfører, at staten heller ikke på andre erhvervsområder generelt påtager sig risikoen for hvordan markedspriser udvikler sig. Dette er ikke en principiel indvending, som forhindrer, at langt de fleste lande i EU tager ansvar for elprisrisikoen, for at sikre borgerne mest VE for pengene via en CFD-model. Også efter PSO-aftalens overflytning af tilskudsudgifterne til finansloven tager staten i Danmark ansvar for risikoen for udsving i tilskudsudgifter for havvindmølleparkerne Horns Rev 3, Kriegers Flak og Vesterhav Syd & Nord, som vil kunne give langt større udsving i tilskudsudgifter end det udbud, der nu diskuteres politisk. Finansministeriet er vant til at håndtere langt større udsving end hvad der vil komme af det forestående udbud for landvind. 6/11
7 Efterskrift Tilstrækkeligt beslutningsgrundlag? Som det fremgår af dette responsum, finder Vindmølleindustrien, at faktatjekket af Vindmølleindustriens udspil er fejlagtigt. Dette kan dels skyldes misforståelser eller overteoretiserede principper, som ikke holder til et realitetstjek når teori møder virkelighed. Men Vindmølleindustrien må desværre også konstatere, at der er tegn på at de materialer, som er udleveret til Folketingets partier ikke lever op til en forventning om neutral rådgivning. Eksempelvis er fremstillingen af fordele og ulemper ved de forskellige tilskudsdesign mangelfuld og stærkt forsimplet jf. illustrationen nedenfor. Illustration: Uddrag fra Notat om fordele og ulemper ved fast pristillæg og fast afregningspris forelagt forligspartierne forud for forligskredsmødet d. 15. august Vindmølleindustriens tilføjelse af talebobler. Oprindelsen af EFKM s holdninger til hvad der udgør et hensigtsmæssigt tilskudsdesign, skal findes i det langtrukne arbejde i regi af afgifts- og tilskudsanalysen, som på bestilling fra Energiforligskredsen (2012) blev gennemført af en tværministeriel arbejdsgruppe ( ). Arbejdsgruppen har på intet tidspunkt i arbejdsprocessen henvendt sig mod omverdenen for at høre eksempelvis branchesynspunkter. 7/11
8 Resultatet er på vindområdet blevet en meget teoretisk argumentation, der savner grundlag i en reel analyse af markedet og hvad der i praksis influerer driftsadfærd, møllevalg ved investeringsbeslutning og budafgivning. Anbefalingerne fra dette arbejde har influeret Energikommissionens anbefalinger, men heller ikke i den forbindelse har man ulejliget sig med at underbygge anbefalingerne med bagvedliggende analyser, for slet ikke at tale om at inddrage interessenterne 2. Vindmølleindustrien opfordrer derfor partierne bag energipolitikken for fremtiden at genoptage den tidligere tradition med inddragende dialoger med interessenter, via udvalg, råd, nævn og kommissioner frem for lukkede embedsmandsfora som afgiftsog tilskudsanalysen og Energikommissionen. Den førstkommende lejlighed, hvor man kan ændre dette er ved at igangsætte et interessentinddragende udvalgsarbejde med henblik på udmøntningen af udbudsbetingelser for et teknologineutralt udbud såfremt forligskredsen ønsker at gå den vej. 2 Vindmølleindustrien var repræsenteret i Energikommissionens følgegruppe, hvor gruppen på intet tidspunkt fik forelagt materiale til kommentering. 8/11
9 Bilag 1 Begrundelse for Vindmølleindustriens synspunkt om at et tilskudsdesign med teoretisk rigtige incitamenter i praksis vil have yderst begrænset betydning for driftsadfærd, møllevalg og budafgivning. Driftsadfærd Vindmølleindustrien støtter, at fremtidige tilskudsmodeller bør understøtte, at markedets signaler så vidt muligt slår igennem til producenterne, som anbefalet af Energikommissionen. Derfor deltog Vindmølleindustrien også aktivt i den arbejdsgruppe hos Energinet.dk, der i regi af Markedsmodel 2.0 i 2015 grundigt analyserede dette emne og konkluderede at hverken fast pris eller fast tillæg modvirker fleksibilitet fra VE-producenter i elmarkederne (day-ahead og intra-day), hvorfor den vigtigste anbefaling var, at der ved indretning af fremtidige tilskudsordninger ikke bør udbetales tilskud når elprisen på spotmarkedet er negativ, hvilket sagtens kan sikres i en model med fast afregning jf. reglerne for de seneste danske havvindmølleudbud. Faktisk vil der være en lille tendens til at et fast tillæg vil medføre mindre optimal driftsadfærd. Dette er beskrevet i tidligere offentliggjort notat 3. Møllevalg Møller vælges ikke ud fra hvilke tilskudsmodeller, der gælder på et givent marked, men ud fra hvilke nye, bedre og billigere møllemodeller fabrikanterne bringer til markedet og ikke mindst ud fra en lang række planlægningsmæssige forhold som afgøres af den konkrete lokalitet ift. vindforhold samt højde-, afstands- og støjkrav m.v. Dette har Vindmølleindustrien også tidligere udarbejdet notat om 4. Budafgivning Det er blevet fremført at et tilskudsdesign med fast tillæg er at foretrække fordi det giver en fordel for de projekter, der på tværs af geografi og teknologier, kan opnå højest indtjening i elmarkedet og som følge heraf kan tænkes at have lavere tilskudsbehov, hvilket skulle afspejle sig i deres budadfærd. Spørgsmålet handler om værdien af elproduktion på tværs af tid, sted og teknologier. Her glemmer EFKM i notat til partierne om fordele og ulemper 5, at fortælle om betydningen af tid, idet de kun tager udgangspunkt i den aktuelle/historiske situation. Hvis vi ført ser på Øst-Vest-forskellene så har elprisen i en årrække ligget lidt højere i Østdanmark end i Vestdanmark. Men ser man ser på hvordan det forventes at udvikle sig fremover, så forventes forskellen (både gennemsnitsprisen og landvindprisen) mellem Øst og Vestdanmark at falde for stort set at forsvinde fra Ser man på udviklingen i teknologiernes værdi (også kaldet prispres, capture price eller kannibaliseringseffekt) så har det ganske rigtigt i de seneste år været gældende 3 Se notatet Landvind kan blive billigere med rigtigt tilskudsdesign. 4 Se notatet Landvind kan blive billigere med rigtigt tilskudsdesign. 5 Notat om fordele og ulemper ved fast tillæg og fast afregningspris, fra forligskredsmøde 15. august /11
10 at sol opnår elpriser over markedsgennemsnittet og vind under. Men ser man på udviklingen fremover så er denne meget usikker, som det fremgår af figur 1 og % 100% 90% 80% 70% 60% 50% Vindens prispres historisk og i forskellige fremskrivninger (%) 40% Historisk Dansk Energi 2017 (WEO16) BF2017 EA 2030 Hængekøje EA 2050 Stabil VE Figur 1: Udviklingen i vindens prispres historisk og i forskellige fremskrivninger. Solens prispres historisk og i forskellige fremskrivninger (%) 110% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Historisk BF2017 Dansk Energi 2017 (WEO16) Figur 2: Udviklingen i solens prispres historisk og i forskellige fremskrivninger. For sol findes kun historiske data fra 2014 og frem. Vindmølleindustrien vil kraftigt betvivle EFKM s øjensynlige antagelse om at investor laver businesscase og afgiver bud i tillid til at den aktuelle prisforskel opretholdes eller udvikler sig som forventet i en bestemt prognoses gæt på de næste 25 års forskelle i elpris på tværs af elprisområder og for henholdsvis sol og vind. Her er der derfor igen tale om en meget teoretisk diskussion, hvor EFKM, fordi de øjensynligt glemmer tids- 10/11
11 og risikofaktorerne, kommer til at tillægge dette alt for stor vægt i deres skrivebordsteoretiske incitamentsovervejelser omkring tilskudsdesign. 11/11
Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD)
Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris (CfD) Dato: 22-08-2017 Når investor står overfor at skulle opstille en business case for et kommende vindmølleprojekt (samme gælder for sol m.v.)
Læs mereHvordan får Danmark mest vind og sol for pengene?
Hvordan får Danmark mest vind og sol for pengene? Dato: 14-8-217 vil gerne rose regeringen for at have afsat 1,3 mia. kr. til udbygning med vind og sol i de kommende år. De penge kan der blive god brug
Læs mereLandvind kan blive billigere med rigtigt tilskudsdesign
Landvind kan blive billigere med rigtigt tilskudsdesign Dato: 09.05.2017 Vindmølleindustrien anviser den billigste vej ud af tilskudsæraen. Frem mod 2025 kan der spares 650 mio. kr. for statskassen med
Læs mere15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning
15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer
Læs mereBaggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018
Kontor/afdeling Center for systemanalyse Dato 11. december 2018 J nr. 2017-4980 /UBE Baggrundsnotat om elprisfremskrivninger i basisfremskrivningen og analyseforudsætninger til Energinet 2018 Baggrund
Læs mereFremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning
Fremskrivning af omkostninger til PSO på baggrund af Energistyrelsens Basisfremskrivning 2015 Kontor/afdeling Center for Klima og Energiøkonomi Dato 4. marts 2016 J nr. 2016-1245 /IMR Fremskrivning af
Læs mereVE Outlook PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD JANUAR Resumé af Dansk Energis analyse
14. december 2017 Perspektiver for den vedvarende energi mod 2035 VE Outlook Side 1 PERSPEKTIVER FOR DEN VEDVARENDE ENERGI MOD 2035 5. JANUAR 2018 VE Outlook Resumé af Dansk Energis analyse 14. december
Læs mereVindkraften i dansk energipolitik. Kasper Wrang, kontorchef Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 5. november 2016
Vindkraften i dansk energipolitik Kasper Wrang, kontorchef 5. november 216 Side 1 Hovedspørgsmål Hvilket aktuelt beslutningsgrundlag har regering og Folketing for den fremtidige vindkraftudbygning på land
Læs mereVind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 189 Offentligt Vind-er-vejen til vækst og velstand - 8 anbefalinger fra Vindmølleindustrien Marts 2018 Vinden over Danmark er en unik ressource.
Læs mere- O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014
F REMSKR IVNI N G AF PSO -OMKOSTNI N GER - O P D A T E RING A F F REMSK R IVNI N G F R A N OVEMBER 2 014 17. marts 2015 Ref. IMR Center for Klima og Energiøkonomi Opdateret fremskrivning af PSO-omkostninger
Læs mereEt energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi
Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005
Læs mereOpfølgning op markedsdialog II om udbudsbetingelser for teknologineutralt udbud 2018
Opfølgning op markedsdialog II om udbudsbetingelser for teknologineutralt udbud 2018 Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 30. maj 2018 J nr. 2017-1188 Energistyrelsen har sendt et udkast til
Læs mereNotat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017
Notat om PSO-fremskrivning ifm. Basisfremskrivning 2017 Kontor/afdeling Systemanalyse Dato -22. juni 2017 J nr. 2017-2206 Indhold Introduktion... 2 PSO-fremskrivningens metode... 2 Usikkerhed i elprisen
Læs mereInvestér i produktion af grøn energi
Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer
Læs mereGRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010
GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 345 Offentligt Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg Kopi til Energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Chr. Lilleholt Rosenørns
Læs mereIndhold. Hvorfor vi tager fejl. Vigtigste faktorer for elprisudviklingen. Hvad bestemmer elprisen? Prispres for vindkraft
DISCLAIMER: Disse elprisscenarier er lavet vha. en matematisk model Balmorel som bygger på en lang række usikre antagelser om den fremtidige udvikling i produktion, forbrug og transmission. Dansk Energi
Læs mereFremskrivning af landvind
Fremskrivning af landvind Kontor/afdeling Systemanalyse Dato 6. august 2019 IMRN/MIS Dette notat beskriver forudsætninger for fremskrivning af landvind nedtagning, udbygning og produktion. Den resulterende
Læs mereElpris... 6. Tilskud til vedvarende energi og decentral kraftvarme... 8. Samlede PSO-udgifter... 9. Tilskud til havvind... 10
Notat om opdateret PSO-fremskrivning til brug for udgiftsskøn ifm. sagen om overflyttelse af PSO til finansloven Kontor/afdeling Center for klima og energiøkonomi Dato 29. april 2016 J nr. 2016-1792 /IMR
Læs mereEnergistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015
Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?
Læs mereOmkostninger ved VE-støtte
Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft
Læs mereNuværende danske støtteordninger til vedvarende energi
December 2017 Nuværende danske støtteordninger til vedvarende energi Baggrundsnotat til Klimarådets analyse Fremtidens vedvarende energi Indhold 1 Overblik over støtteordninger... 2 2 Støtteordning for
Læs mereNotat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget
Danmarks Vindmølleforening, 29. marts 2011 Notat om underkompensation i forbindelse med 10 øres pristillægget Baggrund og lovgivning Landbaserede vindmøller som er mellem 10 og 20 år gamle og som har opbrugt
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del Bilag 20 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget De økonomiske konsulenter Til: Dato: Udvalgets medlemmer 16. november 2016 Opdateret analyse af PSO-udgifter
Læs mereMARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM
MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og
Læs mere[Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag.
Tale Dansk Solcelleforeningskonference den 19. maj [Intro] Kære branche tak for invitationen til at komme her i dag. [Status og prognoser] Regeringen ønsker at styrke Danmarks grønne førerposition, og
Læs mereHvad styrer udviklingen i energisystemet. Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Hvad styrer udviklingen i energisystemet Tekniske løsninger eller økonomi og politik? Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Indhold Brydningstider - skift fra fossil til VE Skift fra energiplanlægning til
Læs mereDansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind. Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018
Dansk energipolitik - Snubletråde vs. medvind Energipolitisk åbningsdebat 4. oktober 2018 Grundlæggende skifte i klima- og energipolitikken: Grøn på en klogere måde 3 store game changere Kvotesystem vedtaget
Læs mereLandvind er grøn realisme. Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables
Landvind er grøn realisme Dansk Energi, 14. januar 2016 Rasmus Christensen, SE Blue Renewables SE Blue Renewables er SEBR er etableret i juni 2013 Selskabet er tilført institutionel kapital af PFA. Selskabet
Læs mereBemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030
Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser
Læs mereVindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007
Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0
Læs mereEfterprøvning af business case for Viking Link-projektpakken. Teknisk gennemgang 9. november 2017 Sigurd Lauge Pedersen
Efterprøvning af business case for Viking Link-projektpakken Teknisk gennemgang 9. november 2017 Sigurd Lauge Pedersen Side 1 Forløb Ansøgning 22. december 2015 inkl. business case. Foreløbige alternative
Læs mereDiskussionsoplæg om VE-støtte. 1. Indhold. 2. Hovedkonklusioner. ENK/4/5.b. 1. Indhold Hovedkonklusioner... 1
ENK/4/5.b 6. oktober 16 Diskussionsoplæg om VE-støtte 1. Indhold 1. Indhold... 1 2. Hovedkonklusioner... 1 3. Ramme fra Energikommissionens kommissorium... 2 4. Situationen i dag... 2 5. Præmisser for
Læs mereAnvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd
Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret
Læs mereJ.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP
VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen
Læs mereEnergiaftale udspil fra regeringen. DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi
Energiaftale udspil fra regeringen DAKOFA den 28. maj 2018 Thomas Capral Henriksen, Dansk Energi Hovedpunkter i regeringens udspil Afgiftspakke Nedsættelse af elafgift med 25 øre/kwh 2025 Nedsættelse af
Læs mereHVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET
HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET Direktør Kim Mortensen EMNER 1) Hovedlinjerne i udspillet 2) Afgifter, tilskud og puljer 3) Ophævelse af bindinger 4) Energieffektiviseringer
Læs mereStatus for udbygning og indpasning af vindkraft
Status for udbygning og indpasning af vindkraft Seminar - Vindenergi Danmark, 15. nov. 2013 Asbjørn Bjerre, Danmarks Vindmølleforening Indpasning Samtidighed mellem - mål for udbygning - og beslutninger
Læs mereDen danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv
ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;
Læs mereHvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi
Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Hans Duus Jørgensen Dansk Energi Hvilke udfordringer stiller 50 % vindkraft til energisystemet? Udfordringen består i prisen Hvor stor er
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereHvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015. Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.
Hvordan kan afgiftssystemet bedre understøtte energipolitikken? 5 februar 2015 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Energipriser er en international konkurrenceparameter Kr/GJ Energi og
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Prisen på energi har trukket i
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen og Christian Poll stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 90 Bilag 5 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 7. november vedr. PSO-løsningen Samrådsspørgsmål A og B I Folketingets
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste
Læs mereAmbitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020
1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere
Læs mereSolceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen
Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00
Læs mereBeretning 2017 PRODUKTION
Beretning 2017 2017 er et af de ringeste produktionsår i laugets historie. Der har været andre år hvor produktionen har været lav, 04 og 05, primært pga. kabelbrud, men til gengæld har vi haft forsikringsdækning.
Læs mereAfgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen
Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-
Læs mereEcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012
EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980
Læs mereDet talte ord gælder. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Christian Schmidt (V). Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0730 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0730 Bilag 2 Offentligt Det talte ord gælder Samråd i Folketingets Klima-, Energi- og Bygningudvalg den 20. maj 2015 om forløbet og resultatet af forhandlingerne med Europa-Kommissionen
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereBestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008
Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne
Læs mereVind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Læs mereStøtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016
Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,
Læs meres Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23.
s Udfordringer for dansk klimapolitik Peter Birch Sørensen Formand for Klimarådet Oplæg på Miljøstrategisk årsmøde den 23. november 2015 Præsentation af Klimarådet Klimarådet skal bidrage med uafhængig
Læs mereSamråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 19. december vedr. ansøgninger på MW under overgangsordning fra 2015
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 91 Bilag 17 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 19. december vedr. ansøgninger på 1.660 MW under overgangsordning fra
Læs mereVejen mod uafhængighed af fossile brændsler. IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef
Vejen mod uafhængighed af fossile brændsler IDA Syd, Vejen 8. oktober 2014 Flemming G. Nielsen Kontorchef Analyser og scenarier Biomasse Potentialer Priser Bæredygtighed Teknologier El-analyse Gas Økonomien
Læs mereKraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.
Læs mereHvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?
Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning
Læs mere1. Introduktion. Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter
Indledende undersøgelse Vindmøller på Orø Forslag til projekter Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 12. juni 2016. 1. Introduktion Dette papir har
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereNyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer
Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer
Læs mereVindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba
Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning
Læs mereNationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark
Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem
Læs mereBiogas til balancering af energisystemet
Biogas til balancering af energisystemet Frank Rosager, HMN Naturgas I/S SE også : https://grongasdanmark.dk/ Slide 1 Følg med på: https://grongasdanmark.dk/ Slide 2 Energikommissionen peger på: Gassystemet
Læs mereEt balanceret energisystem
Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:
Læs mereGrøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser
Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 119 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 11. januar 2018 vedr. udfasning af kul og udnyttelsen af dansk
Læs mereI Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Rasmussen (EL) stillet ministeren følgende to samrådsspørgsmål Q og R:
Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 324 Offentligt Kontor Energikontor II Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg d. 28. juni vedr. højspændingsledninger, Viking
Læs mereSpecialregulering i fjernvarmen
Specialregulering i fjernvarmen Elkedler omsætter massive mængder af overskuds-el fra Nordtyskland til varme Nina Detlefsen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Jesper
Læs mereAnmeldt solcelleeffekt i alt
F AK T AAR K 6. november 2012 J.nr. 3401/1001-4896 Ref. hla Betydeligt prisfald på solceller Prisen på solceller er faldet drastisk de seneste to år. Fra 2000 til medio 2010 lå prisen på solcelleanlæg
Læs mereFleksibelt elforbrug eller
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende
Læs mereBaggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas"
Baggrundsnotat: "Fleksibilitet med grøn gas" I det danske naturgasnet er der lagre, som kan indeholde 11 mia. kwh svarende ca. 35 % af det årlige danske el forbrug eller gasforbrug. Gassystemet kan derfor
Læs mereEuropæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi
Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 91 Bilag 5 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 91 Bilag 5 Offentligt Ændringsforslag stillet den xx. december 2016 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi
Læs mere2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene
2030: Mål om 50 pct. vedvarende energi er uambitiøst og må ikke stå alene Dato: 11. august 2017 Regeringens målsætning om mindst 50 pct. vedvarende energi (VE) i 2030 sikrer ikke i sig selv en fremsynet
Læs mereKommissorium for Energikommissionen
Kommissorium for Energikommissionen Formål Danmark skal fortsat være et af de førende lande i den grønne omstilling, og omstillingen skal ske på en måde, som er fornuftig set i forhold til udviklingen
Læs mereOffshore Wind Tenders in Denmark Kriegers Flak Havvindmøllepark
Kriegers Flak Havvindmøllepark Chefkonsulent Lisbeth Nielsen Nye havvindmølleprojekter i Danmark Energiaftale 2012 Horns Rev 3: 400 MW Kriegers Flak: 600 MW 350 MW kystnært udbud 50 MW forsøgsordning for
Læs merePressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereKun boliger vil få støtte til solceller
Kun boliger vil få støtte til solceller Partierne bag energiforliget sætter nu et loft på 20 MW solceller om året, der kan opnå den forhøjede støtte. Det skal sikre en jævn og økonomisk ansvarlig udbygning
Læs mere1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag. 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser
John Tang ANALYSER 1. Udvikling i afgifts- og tilskudsgrundlag 2. Omkostninger til offentlige forpligtelser 6. Fremtidigt tilskud til landvind 1. UDVIKLING I AFGIFTS- OG TILSKUDSGRUNDLAG Optimalt beskatningssystem
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereRetningslinjer for dansk landvind. Notat fra Det Økologiske Råd
Retningslinjer for dansk landvind Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Der er behov for en akut overgangsordning med regler for dansk landvind, hvis ikke den danske udbygning med landvind skal gå helt i
Læs mereBaggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler
Baggrundsnotat: Middelsporet og elsporet i AP2016 og målsætningen om uafhængighed af fossile brændsler 24. november 2016 Energikommissionen har i forbindelse med præsentationen af forløbene i AP2016 stillet
Læs mereEnergi- Forsynings- og Klimaudvalget 13. januar 2019
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2018-19 EFK Alm.del - Bilag 149 Offentligt Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 13. januar 2019 Fra Landsforeningen af Solcelleejere [mailto: sven@lfase.dk] Sven Kristiansen,
Læs mereEnergipolitiske perspektiver mod 2030
Vindmølleindustriens Nytårskur 21. januar 2016 Energipolitiske perspektiver mod 2030 v. Camilla Holbech & Martin Risum Bøndergaard Agenda Dagsorden Energiunionen og EU s 2030 dagsorden v/ Chefkonsulent
Læs merePrisloft i udbud for Kriegers Flak
Prisloft i udbud for Kriegers Flak Der er på baggrund af energiaftalen fra 2012 igangsat et udbud for opførelsen af en 600 MW havmøllepark på Kriegers Flak. Udbuddet forventes afsluttet i november 2016,
Læs mere50 pct.vind i en teknisk-økonomisk analyse
50 pct.vind i 2025 - en teknisk-økonomisk analyse Vindmølleindustriens seminar 23. maj 2007 Hans Henrik Lindboe a/s Hvordan har vi gjort? Modelleret Danmark og nabolande til 2025 Indlagt regionale mål
Læs mereDen rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien
Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk
Læs mereDanmarks vindmølleforening Nye vindmøller
Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af
Læs mereoverblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2018
overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2018 > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen
Læs mereLokale energihandlinger Mål, muligheder og risici
Lokale energihandlinger Mål, muligheder og risici Energiplan Fyn 5. Februar 2015, Tøystrup Gods Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U Konsulentfirma.
Læs mereHvor godt kender du energisektoren i Danmark?
Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde
Læs mereSTRATEGIPLAN
STRATEGIPLAN 2018 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2018 2020 2 Vision og mission DI Energi arbejder for, at virksomheder i energibranchen har de bedst mulige optimale rammevilkår. Det er en forudsætning for,
Læs mereHOFOR og tyske wpd vandt ikke statens udbud af kystnære vindmøller
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Kontoret for Selskaber og Aktivstrategi NOTAT Til Økonomiudvalgets aflæggerbord HOFOR og tyske wpd vandt ikke statens udbud af kystnære vindmøller Energi-, Forsynings-
Læs mere