Disposition til fremlæggelse på FKNs landsmøde lørdag den 26. april 2014 Tak for ordet. Søren Christian Madsen og jeg vil deles om opgaven.

Transkript

1 1 Disposition til fremlæggelse på FKNs landsmøde lørdag den 26. april 2014 Tak for ordet. Søren Christian Madsen og jeg vil deles om opgaven som et år i rækken HÅB TRODS KRISER a. Hvor verden er blevet rigere b. Hvor flere er hentet ud af fattigdom c. Hvor fire af de otte 2015 mål er nået (I kan se filmen på Verdens Bedste Nyheders Hjemmeside) d. Men hvor uligheden fortsat er stor globalt og lokalt e. Og der fortsat er meget at gøre

2 FKNs bestyrelse havde lejlighed til at se en række af vores projekter i den nordlige del af Etiopien i marts Vi fik et klart indtryk af, hvor meget indsatsen betyder for de berørte lokalsamfund, og hvor dygtige vores lokale partnere er til at få ting til at lykkes fx gennem dialog med kirken, som er stærk i Etiopien, når det gælder forebyggelse af spredningen af HIV/Aids og indsatsen for at hjælpe de mange familier, der er berørt af sygdommen. 2

3 Vi så, hvordan lokale opsparingsgrupper blandt kvinder i en landsby havde gjort dem i stand til at hjælpe hinanden til finansieringen af de ganske små investeringer, som ofte skal til, for at de kan udvikle en forretning og handle med fx de grøntsager eller andre produkter, som de producerer. 3

4 Og vi så, hvordan vandingskanaler kunne muliggøre dyrkning af områder, der ikke før gav meget afkast, og muligheden for at dyrke nye afgrøder, der kan sælges og dermed skabe øget værdi til de involverede familier. Kunsten i forhold til at få det til at holde også på lang sigt er at sørge for en lokal organisering af ansvaret for de fælles faciliteter, så alle bidrager og alle nyder frugterne af de nye muligheder. 4

5 Og endelig mærkede vi på egen krop, hvor stort, bjergrigt og uvejsomt landet er, og vi fik respekt for de kvinder og børn, vi så langs vejen, der havde gået i timevis i søgen efter brænde til deres madlavning. 5

6 Eller de smuglere, der transporterer træ over lange afstande på kameler for at sælge det længere mod syd og vest. 6

7 7 2. Den humanitære indsats i 2013 a. I Syrien fortsætter og fortsætter vores indsats i nabolandene og i Syrien Konflikten i Syrien har på sit tredje år udviklet sig til en blodig borgerkrig og et mareridt for alle. I selve Syrien er 6,5 millioner syrere blevet fordrevet - de er på flugt i deres eget land. Over 2,5 millioner syrere er ifølge FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) flygtet til nabolandene Jordan, Libanon, Irak, Egypten, Tyrkiet og Nordafrika. FN og andre nødhjælpsorganisationer, herunder Folkekirkens Nødhjælp og vores partnere i Libanon, Syrien og Jordan, hjælper med mad, tæpper, tøj og husly, så internt fordrevne og flygtninge kan klare sig i den akutte situation. Selvom nødhjælpsorganisationerne arbejder i døgndrift og forsøger at udvide nødhjælpsindsatserne, er der langt fra midler nok til at opfylde de internationale minimumsstandarder for f.eks. fødevarerationer, drikkevand, adgang til lægehjælp og skolegang osv. Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med lokale partnere i Libanon, Jordan og Syrien. Via ACT Alliancesystemet arbejder vi på at udvide indsatser og partnerskaber for at kunne komme flere nødlidende syrere til hjælp. Folkekirkens Nødhjælp har støttet internt fordrevne inde i Syrien og syriske flygtninge i Jordan med kroner. Pengene er bl.a. brugt til at give børn skolebøger og forsyne familier i Za ateri flygtningelejren i Jordan med tæpper og varmeapparater til den kolde vinter.

8 8 I Libanon hjælper Folkekirkens Nødhjælp - med en Danida-bevilling på 3,9 mio. kroner - palæstinensiske flygtninge fra Syrien, som har søgt tilflugt i de 'gamle' palæstinensiske flygtningelejre, der blev oprettet i Libanon efter staten Israels oprettelse. I tre af Libanons 12 store lejre uddeler Folkekirkens Nødhjælp og nødhjælpsorganisationen Najdeh madkuponer og hygiejnepakker. Herudover tilbydes psykosocial hjælp til både de nye flygtninge og de i forvejen hårdt pressede værtsfamilier, der har taget imod de nye flygtninge. b. Filippinerne ikke længere selv til stede, men stort bidrag via ACT-partnerne Tidligt om morgenen d. 8. november 2013 ramte supertyfonen Haiyan det østlige Filippinerne. Tyfonen buldrede hen over den centrale del af østaten med stormstød på op til 275 km. i timen og tsunami-lignende bølger. Der var den 10. december 2013 rapporteret dræbte, men mere end en måned efter stormen blev der stadig fundet omkomne i ruinerne i de hårdest ramte egne. De høje bølger og voldsomme vindstød har jævnet hele byer med jorden, og flere millioner mennesker stod uden hjem. Der blev en måned efter tyfonen fortsat delt mad ud i de hårdest ramte byer som f.eks. Tacloban, mens man også begyndte at hjælpe med at få vigtige erhverv som landbrug og fiskeri på fode igen, så befolkningen kan brødføde sig selv.

9 9 Filippinerne er vant til og godt rustet til at modstå tyfoner. Forud for Haiyan var over en million mennesker blevet evakueret, evakueringscentrene var klar, varslingssystemerne fungerede, og hæren var på stand by - men ingen kan forberede sig på så ekstrem en storm som Haiyan. De mange mennesker uden tag over hovedet, har fortsat et stort behov for hjælp. Især byggematerialer er tiltrængt. Derudover er der brug for at hjælpe fiskeri og landbrug med at komme op at køre. Fiskeri er det vigtigste erhverv i de ramte dele af Filippinerne, og stormen har ramt ikke kun fiskerne, men også de - hovedsageligt kvinder - der lever af at forarbejde eller handle med fiskene. Folkekirkens Nødhjælp og partnere hjalp i ugerne efter stormen hovedsagligt med at dele nødhjælp ud, men arbejder nu med at dele penge ud og hjælpe Filippinerne med at få deres vigtigste erhverv på fode igen. c. Centralafrikanske Republik Over halvanden million mennesker lever i daglig frygt for deres liv og sikkerhed som følge af den blodige konflikt i Den centralafrikanske Republik. Urolighederne startede tilbage i december 2012 efter en årtier lang række af militære og politiske kriser, der har bidraget til den ekstreme fattigdom, som næsten ubemærket har hærget landet.

10 10 Situationen blev yderligere forværret, da militser i opposition til regeringen i december 2013 angreb hovedstaden Bangui. Antallet af internt fordrevne er steget til over , mens andre har søgt tilflugt i nabolandene. FN anslår, at 1,6 millioner mennesker akut har brug for humanitær assistance ud af en befolkning på i alt 4,6 millioner. Fra at være permanent fattigdom med en kronisk sårbar befolkning har situationen udviklet sig til en kompleks katastrofe karakteriseret af vold, akut behov for hjælp og med stor problemer med beskyttelse af civilbefolkningen, siger FNs katastrofekoordinator, Valerie Amos. Folkekirkens Nødhjælps partnere i ACT Alliance-samarbejdet, Luthersk Verdensforbund (LWF) har i samarbejde med de lokale kirker dannet sig et overblik over behovene og mulighederne for at hjælpe. Det har udmøntet sig i en større appel på 25 millioner kroner, som fortrinsvis skal gå til vand, sanitet og husly for de internt fordrevne. Beskyttelse af de civile har desuden en høj prioritet. LWF har stor erfaring med at arbejde i komplekse katastrofer, og på længere sigt er arbejdet med fødevaresikkerhed en vigtig komponent i arbejdet. Lige nu står landet overfor en større fødevarekrise, fordi så mange er flygtet fra deres marker midt i dyrkningsperioden. Folkekirkens Nødhjælp har aldrig arbejdet i Den centralafrikanske Republik, men samarbejdet i ACT Alliance gør det muligt at bidrage til denne katastrofe. Arbejdet har dog i perioder været hæmmet af sikkerhedsproblemer, som har medført, at internationalt personale har været trukket ud af landet.

11 11 d. Sydsudan behov for stadig hjælp og intern konflikt i december 2013 Efter kun et par år som selvstændig nation, er Sydsudan ved at gå i opløsning på grund af en intern væbnet konflikt. Konflikten opstod i midten af december 2013, da præsident og leder af partiet SPLM, Salva Kirr, efter eget udsagn blev forsøgt væltet af sin tidligere vicepræsident og partifælle Reik Machar. Machar afviste påstanden om et kupforsøg, men hævdede at præsidenten brugte beskyldningerne som en undskyldning for at komme sine politiske konkurrenter til livs. Situationen tilspidses yderligere af, at de to frontfigurer hver tilhører en af de store stammer i landet. Præsident Salva Kirr er Nuer, mens Reik Machar er Dinka. Det har været flere rapporter om, at konflikten har udviklet sig til etniske kampe. Efter mere end 50 års nedslidende borgerkrig blev Sudan delt efter en folkeafstemning i januar Den 9. juli 2011 erklærede Republikken Sydsudan sig selvstændig og opstod dermed som verdens yngste stat. Folkekirkens Nødhjælp fortsætter med arbejde i både Sudan og Sydsudan, men i Sudan nu udelukkende med nødhjælpsarbejde i Darfur og andre konfliktområder. Landet, der er på størrelse med Frankrig og har godt otte millioner indbyggere, var allerede inden den seneste konflikt præget af kæmpe udfordringer efter så mange år med konflikt.

12 12 Mens almindelige mennesker knoklede for gradvist at forbedre deres muligheder, truede interne stridigheder mellem forskellige stammer mange små samfunds stabilitet og sikkerhed. I fredstid arbejder vi blandt andet med: Mad nok til befolkningen i landområderne Folkekirkens Nødhjælp arbejder med fødevaresikkerhed på flere niveauer. I første omgang er vi er med til at sikre adgang til såsæd og redskaber til at bruge i marken som f.eks. hakker. Men vi arbejder også med førevaresikkerhed i et mere langsigtet perspektiv. Vi har små landbrugsskoler og uddanner rollemodeller inden for landbruget, som efterfølgende fungerer som en form for konsulenter for de øvrige småbrug i området. Derudover arbejder vi med at genere indkomst og skabe andre former for levebrød, f.eks. fiskeri, eller hjælpe grupper af kvinder med at spare op og geninvestere deres indkomst i deres forretninger. Millioner af internt fordrevne og flygtninge vender i disse år tilbage til Sydsudan. Det har skabt særlige behov som vores partnere prøver at løse, så situationen for både de fastboende og de hjemvendte bliver bedst mulig. Konkret arbejder vi for at styrke skolegangen for både drenge og piger, forbedringer af landbrug og husdyrhold samt uddeling af basale husholdningsting som tallerkener, vanddunke, myggenet og kogegrej. Kirkerne spiller en afgørende rolle for fred, retfærdighed og beskyttelse af civile i Sydsudan. I mere end 20 år har lokale kirkeledere og frivillige arbejdet på at fremme folks rettigheder og beskyttelse og på at skabe fred. Kirkerne i både nord og syd har spillet en helt afgørende rolle for at sikre retten til selvbestemmelse og dermed Sydsudans nyvundne selvstændighed. Målet for dette arbejde er fortsat at bidrage til varig fred med retfærdighed. Samtidig arbejder vi med kirkerne for, at områdets olieindtægter skal blive forvaltet på en måde, der bidrager til en retfærdig og bæredygtig udvikling for både Sydsudan og Sudan.

13 13 3. Minerydningsarbejdet fortsætter a. Laos i 2014 Det er ofte en overdrivelse, når man siger, at det regner med noget, men at kalde bombardementet af Laos under Vietnamkrigen for en bomberegn er ingen overdrivelse. Over en niårig periode blev der i gennemsnit kastet en flyladning bomber over det lille land hvert ottende minut 24 timer i døgnet. I alt mere end 2 millioner tons bomber regnede ned over landet fra 1964 til Bombardementer som det i Laos er stadig årsag til store samfundsmæssige problemer og menneskelig tragedier længe efter, bomberne er kastet, da mange specielt klyngebomber ikke eksploderer, når de rammer jorden. Klyngebomber er forfærdelige våben. De forbliver aktive i årevis, og udgør en fare for både børn og voksne, siger Søren Adser Sørensen, Folkekirkens Nødhjælps programkoordinator for Laos. Når det kommer til ueksploderet ammunition og ikke mindst klyngevåben, er der intet land, der kan måle sig med Laos. I negativ forstand. Under Vietnamkrigen ønskede amerikanerne at stoppe fjenden fra at få forsyninger frem gennem landet og indledte det ni år lange luftbombardement. Ud af de mange tons metal og sprængstof var 270 millioner klyngebombe-enheder, hvoraf 80 millioner menes ikke at være eksploderet ved nedslaget.

14 14 Selv mere en fyrre år efter bombardementets ophør kræver klyngebomberne ofre i Laos i form af et dødsoffer hver tredje til fjerede dag. Dertil kommer de mange, der overlever, men må leve videre med alvorlige handicap. Nogle bliver ofre for bomberne, fordi de ved et uheld støder på en klyngebombe i markarbejde eller lignende, andre kommer til skade, fordi de bevidst håndterer ueksploderet ammunition. Laos er et meget fattigt land, og både skrotmetallet og sprængstoffet i en gammel bombe kan være penge værd. Derfor kan folk ofte ikke modstå fristelsen og piller ved bomber, da det måske kan give en ekstra skålfuld ris til deres sultne børn, siger Søren Adser Sørensen. Folkekirkens Nødhjælp starter i 2014 et projekt op i Laos med rydning af ueksploderet ammunition og undervisning i faren ved ueksploderet ammunition. Formålet er både at sikre, at der sker færre uheld, og at landområder, der i dag er utilgængelige på grund af faren, fremover sikkert skal kunne bruges til dyrkning, beboelse og infrastruktur. Laos er et fattigt land og 40 pct. af alle børn under 5 år lider af kronisk underernæring. b. Fra minerydning til safer communities En vigtig del af Folkekirkens Nødhjælps arbejde med minerydning er at informere såvel børn som vokse om faren ved miner og anden ueksploderet ammunition. Børn er nysgerrige og samler ofte ting op for at undersøge dem nærmere. Er det en mine eller et stykke ueksploderet ammunition, kan det få katastrofale følger. Det samme gælder den bonde, som driver sin

15 15 sultne ko ind i et nyt græsområde eller den kvinde, som forsøger at skyde genvej til en brønd. Derfor er information om minefaren ligeså vigtig som at rydde miner og ueksploderet ammunition. Folkekirkens Nødhjælp uddanner lokale til at oplyse om minefaren. Et hold består typisk af fem personer. Derudover er tilknyttet en chauffør, som kan transportere holdet rundt i lokalområderne og informere landsbybeboerne om, hvad de skal gøre og absolut ikke skal gøre. Udover at tage rundt og informere, uddanner mineoplysningsholdet også nye folk i at oplyse om minefaren. På den måde bliver der uddannet et større antal mennesker, som har kapaciteten til at informere om minefaren. Når en borgerkrig eller en konflikt er drevet over, bliver ammunitions- og våbenlagre ofte efterladt let tilgængelige. I den anspændte situation fristes mange civile til at forsyne sig med våben for at beskytte sig selv og deres familie. De færreste er vant til at håndtere våben, og derfor udgør våbnene en stor sikkerhedsrisiko og forsinker udviklingen. Folkekirkens Nødhjælp arbejder sammen med lokale organisationer og myndigheder om kampagner, der skal få folk til at aflevere våbnene eller opbevare dem under forsvarlige forhold. c. Fra miner til klyngebomber til håndvåben. DK destruerede klyngebomber i januar 2014 Sammen med Dansk Røde Kors var Folkekirkens Nødhjælp også aktive i en kampagne, der skulle forbyde brugen af klyngebomber. Det skete med udgangspunkt i arbejdet i de fattige lande, hvor klyngebomber ofte kunne have de samme konsekvenser for civilbefolkningen som landminer.

16 16 I december 2008 kronedes anstrengelserne, idet et stort flertal af verdens lande skrev under på en konvention, som forbyder brug, produktion, lagring og overførsel af klyngebomber, og den forpligter landene til at rydde de berørte områder, hjælpe ofrene og ødelægge deres lagre. Det er dermed den mest forpligtende aftale af sin art siden forbuddet om landminer i Ligesom landmineforbuddet ventes denne konvention at få stor betydning. Det gælder også for de lande, der fortsat bruger klyngebomber, fordi denne type våben nu bliver problematisk at bruge uden at møde international fordømmelse og afstandtagen. Richard MacCormac sidder i bestyrelsen af Cluster Munition Coalition, som er den lobby-gruppe, der har haf succes med sin lobbyvirksomhed. Danmark har for øvrigt lige destrueret alle sine klyngebomber i januar Det internationale arbejde a. ACT ACT er en forkortelse for Action by Churches Together. ACT Alliance er den vigtigste af de mange alliancer og netværk, som Folkekirkens Nødhjælp er en del af, og derfor indgår det også i vores logo. ACT Alliance består af flere end 130 medlemsorganisationer, der arbejder for langsigtede løsninger i forhold til udviklingsbistand og humanitær nødhjælp Medlemsorganisationerne er aktive i 140 lande Omkring medarbejdere og frivillige arbejder for medlemsorganisationerne Medlemsorganisationerne mobiliserer ca. 1,6 milliarder dollars hvert år Alliancen blev skabt den 1. januar 2010, da de organisationer, som har samarbejdet siden 1995 som ACT International og siden 2003 som ACT Development, valgte at samle deres kræfter, ressourcer, medarbejdere og frivillige i én organisation Et sekretariat med ca. 20 ansatte står til rådighed for medlemsorganisationerne og deres arbejde i 140 lande, og således er det medlemsorganisationernes arbejde og input, der udgør selve nøglen til at etablere ACT som et samlet hele og et fælles brand. ACT's vigtigste opgave er at reagere på katastrofesituationer. Dette arbejde omfatter koordinering af økonomiske midler, varehjælp og personale mobiliseret af medlemsorganisationerne i tilfælde af katastrofer samt behandling af ACT-appeller fra medlemsorganisationer.

17 17 b. Samarbejdet med partnerne FKNs arbejde ude i verden er baseret på et tæt samarbejde med over 200 partnere verden over. For at forankre vores samarbejde med partnerne har vi som noget ganske unikt et meget formaliseret samarbejde med vores partnere, og vi har etableret en partnergruppe, som I så for lidt siden, som repræsenterer vores partnere og kommer med input til vores prioriteringer og politikker. Partnergruppen kommer til Danmark hvert andet år, og har i år bl.a. haft møder med repræsentanter for DANIDA og mødt Folketingets Udenrigsudvalg. Her fik de lejlighed til at fortælle om betydningen af vores særlige partnerskabsmodel. De fik bl.a. lejlighed til at fortælle om, hvorfor en indsats gennem FKN og FKNs partnere skaber mere værdi for verdens fattige end direkte hjælp. FKNs bestyrelse havde også lejlighed til 3 timers frugtbar dialog med partnergruppen. I bestyrelsen har vi vedtaget en ny partnerskabspolitik efter høring i partnergruppen. Den indeholder nogle klarere definitioner af, hvordan vi ser på samarbejdet omkring vores partnerskaber.

18 18 c. Indskrænket politisk råderum, øget selvbevidsthed og gryende nationalisme Vi ser rundt om i verden tegn på et indskrænket politik råderum, en øget selvbevidsthed og en gryende nationalisme. Det er i sig selv positivt med øget selvbevidsthed, men også et problem i forhold til vores arbejde med vores partnere i en række lande. Der laves begrænsninger for både FKN og vores partnere i det arbejde, vi må udføre. Der sættes snævre grænser for, hvad vi må beskæftige os med, og vores muligheder for at ansætte medarbejdere og drive vores kontorer på den måde, som er i overensstemmelse med vores principper og politikker er ofte udfordret.

19 19 d. Retten til mad! Over 842 millioner mennesker overalt i verden lever dagligt i sult og nød. Det viser FN s seneste rapport om den globale fødevaresituation. Men mad er en menneskeret. Det slog verdens lande fast i 1948, da FN s generalforsamling vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, og det er et globalt ansvar at afskaffe sult. Selv om der bliver produceret nok mad til at brødføde jordens befolkning, er daglig, udmarvende sult stadig et af de mest grundlæggende vilkår for mennesker i mange fattige lande - og hvert ottende menneske i verden sulter. 90 % af alle sult-relaterede dødsfald skyldes kronisk underernæring. Hungersnød og krig udgør kun 10 %. Sult er den største hindring for udvikling, vækst, velstand og fred i verden. Mangel på mad og kronisk underernæring nedsætter menneskers fysiske, mentale og åndelige udvikling og hindrer deltagelse i et aktivt samfundsliv. På sigt betyder det, at et samfund mister mange menneskelige ressourcer. Der er mange årsager til sult. Nogle regioner i verden er særlig følsomme for de mindste variationer i vejret. Andre rammes af regelmæssigt tilbagevendende naturkatastrofer som tørke, oversvømmelser og orkaner.

20 20 Under krig og konflikt bliver fjendens afgrøder ofte ødelagt, og mennesker må flygte fra deres hjem og jord. I lande med knaphed udspringer konflikter ofte af kampen om jord og vand. Jord, vand, såsæd og kreditter er en nødvendighed for at kunne skaffe sig mad nok. Omkring 70 % af verdens befolkning har ikke adgang til disse ressourcer. Når rige landes varer kan sælges billigere på lokale markeder end lokale producenters varer, mister de lokale deres indtægt og mulighed for at brødføde familien. Fattige, der lever på kanten af eksistensminimum, rammes hårdt af konsekvenserne af klimaforandringerne; flere oversvømmelser, tørkeperioder og orkaner. Den rige verdens produktion af bio-brændstof (som produceres af fx korn, majs og sukkerrør) tegner sig for omkring 30 procent af prisstigninger på basale madvarer. Bekæmpelse af sult har været en kernesag for Folkekirkens Nødhjælp siden e. Anvendelsen af ny teknologi - mobil betaling i Zimbabwe Tre fjerdedele af verdens mobiltelefoner findes i udviklingslandene. Det er ofte brugte mobiltelefoner af ældre dato, der er uden alle de funktioner, vi er så vant til herhjemme. Til gengæld bruger de sms'er og Mobile Cash er udviklet specielt til kontant udbetaling af penge på sms.

21 21 Det har Folkekirkens Nødhjælp brugt til at nå ud til tørkeramte familier i Zimbabwe med kontant katastrofehjælp. Folkekirkens Nødhjælp har i samarbejde med den lokale organisation Christian Care netop afsluttet et projekt i den vestlige og tørreste del af Zimbabwe, hvor tørkeramte familier har fået hjælp i form af rede penge tilsendt på sms til deres mobiltelefoner. Projektet gav akut hjælp i tre måneder til 414 udsatte tørkeramte familier i form af elektroniske pengeoverførsler til familiernes mobiltelefoner. Ud over at familierne var udsatte, blev der også lagt vægt på at de var uden mad i gemmerne, havde mindre end fem husdyr og meget store familier. Familierne modtog i januar og februar 3 gange cirka 400 kroner i støtte til at købe mad og andre fornødenheder. Pengene blev overført til familiernes mobiltelefoner via en særlig SMS. Pengene kunne familierne bruge til at købe varer for i butikker i lokalområdet, der tager imod de mobile penge eller de kunne hæve beløbet. Mr. Ndlovu, som har modtaget penge, fortæller, at det vækker tanker og fordrer ansvar at få kontanter. Dengang vi fik mad, spiste vi bare, og så gik vi i seng. Nu hvor vi får penge, tænker vi virkelig over, hvordan vi kan forbedre vores liv i fremtiden, siger han. En af familierne investerede i en flok høns. På den måde har de fået en indtægtskilde. Problemer med teknikken gjorde at første overførsel blev omkring to uger forsinket. Det gjorde, at pengene fra anden overførsel kunne bruges på andre ting end mad. Mange familier brugte nogle af pengene på at købe kyllinger eller en ged, så de på den måde bedre kan forsørge sig selv i fremtiden. Overførslen af kontanter foregik i et samarbejde med Zimbabwes største mobilteleselskab med 7 millioner registrerede kunder og med over butikker og agenter i hele landet, hvor man kan bruge mobilpengene eller få dem udbetalt. Familierne har vist sig at være både særdeles mobile og omkostningsbevidste. De søgte derhen, hvor maden var billigst, og hvor det var nemmest at hæve penge. En sæk med 50 kilo majsmel koster i de lokale butikker 192 kroner, men folk var villige til at betale cirka ti kroner for at køre til en lidt større by, hvor den samme sæk majsmel kan fås for kun 155 kroner. Da de lokale butikker opdagede det, begyndte de at sætte prisen ned. Markedskræfterne har vist sig at fungere ganske glimrende.

22 22 Det er en form for nødhjælp, vi vil se mere og mere af. Det giver mulighed for, at folk selv kan købe lige præcis, hvad de har brug for. Det er også omkostningseffektivt, fordi vi ikke skal fragte store mængder mad rundt. Vi kan bare overføre pengene elektronisk siger Christer Lænkholm. Fakta: SKAL PÅ SLIDE. 75 procent af verdens mobiltelefoner findes i udviklingslande. Det er en vigtig udvikling, fordi mobiltelefoner også letter livet for de fattigste mennesker i verden. Med en mobiltelefon kan fattige familier få viden om for eksempel ernæring og mulighederne for uddannelse og arbejde. Informationer om rettigheder, priser på korn og kvæg og mulighederne for at sælge varer kan nå ud til selv de fjerneste hjørner af verden. Familier kan bevare kontakten til hinanden. Andelen af ekstremt fattige er halveret siden 1990, blandt andet på grund af adgang til ny teknologi. Men ingen skal leve i fattigdom, så kampen fortsætter. Kilde: Verdens Bedste Nyheder f. CASE Guatemala Voldelig kriminalitet er udbredt i Guatemala. Men "straffriheden" altså manglende retsforfølgelse - af såvel store som små forbrydelser er lige så udbredt. Straffriheden har historiske dimensioner, for de ansvarlige bag massakrer og overgreb under den 36 år lange væbnede konflikt er stadig ikke blevet retsforfulgt.

23 23 Menneskerettighedsaktivister og fortalere for mayabefolkningens rettigheder trues på livet. Folkekirkens Nødhjælp støtter arbejdet med at få de ansvarlige bag forbrydelser mod mayabefolkningen retsforfulgt og få staten til at betale erstatning. Vi støtter arbejdet med at bevidstgøre unge og mayaindianere om deres rettigheder for at bekæmpe racisme. Vi arbejder med til at styrke retssystemet og menneskerettighederne igennem fortalerarbejde og juridisk støtte. Bl.a. ved at rejse retssager nationalt eller internationalt, når den guatemalanske stat ikke overholder sine egne love eller overtræder de konventioner, som landet har underskrevet. Håbet om retfærdighed for de mange mayaindianske ofre for fortidens folkedrab og massakrer blev sat på vågeblus - igen, da Guatemalas forfatningsdomstol annullerede den historiske dom fra 10. maj 2013 mod den tidligere diktator. Dommen kendte ellers Ríos Montt skyldig i folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Han blev beordret fængslet. Men efter annullering af dommen blev han løsladt og er nu i husarrest. En ny retssag ser ud til at trække ud til 2014 og er ved at drukne i juridiske tovtrækkerier. Angiveligt blev dommen mod Ríos Montt, annulleret på grund af procedurefejl. Den blev annulleret af Forfatningsdomstolen med dommerstemmerne 3-2. Men reelt er alle nationale og internationale instanser og organisationer, der har fulgt retssagen, ikke i tvivl; der er tale om obstruktion og manipulation af Guatemalas retssystem. Det er vigtigt ikke mindst for ofrene i Guatemala, at retssagen kan placere et ansvar hos de skyldige og anerkende, at der fandt grusomme og forfærdelige forbrydelser sted. Det er også vigtigt for Guatemala som samfund at få fred og forsoning i forhold til fortidens forbrydelser, siger Ole Brauer, Folkekirkens Nødhjælps koordinator for Mellemamerika. 5. Det nationale arbejde a. De danske samarbejdsorganisationer I det nationale arbejde har Folkekirkens Nødhjælps samarbejde med danske børne-, ungdoms-, uddannelses- og kulturorganisationer høj prioritet. Samarbejdet med disse er nemlig et stort aktiv i den folkelige og kirkelige forankring i Danmark. Formålet er at engagere de danske samarbejdspartnere samt at bygge bro mellem organisationerne og udviklingsarbejdet. Håbet er, at danskere derved vil engagere sig i arbejdet for at forbedre vilkårene for verdens fattigste. De danske samarbejdspartnere er repræsenteret i Folkekirkens Nødhjælps øverste repræsentantskab, Rådet.

24 24 b. Genbrug rundet ½ mia. kr. At mange bække små gør en stor å, er Folkekirkens Nødhjælps genbrugsarbejde et levende bevis på. Siden den første genbrugsbutik åbnede i Århus i 1972, har tusinder af frivillige genbrugsmedarbejdere i de nu 126 butikker hvert år knoklet for, at deres butik kunne sende det størst mulige overskud videre til Folkekirkens Nødhjælp. Og med overskuddet i 2013 passerer det samlede overskud nu en halv milliard. Overskuddet på 21,6 mio. kroner går ligesom de tidligere 41 års overskud - til Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt verdens fattigste. Den absolut største del af æren for det flotte resultat skyldes vores frivillige genbrugsmedarbejdere, som år for år er i stand til at forbedre driften af vores genbrugsbutikker, konstaterer Rikke Hovgaard Lorentzen, leder af Folkekirkens Nødhjælps genbrugsarbejde. En anden vigtig årsag er butikkernes beliggenhed. I mange byer flytter handlen fra de gamle handelsstrøg til nye handelscentre, og her betaler det sig at flytte genbrugsbutikken med. Alene i 2013 flyttede Folkekirkens Nødhjælp 8 butikker til lokaler med bedre beliggenhed, og butikkerne viste hurtigt en flot indtægtsstigning på den nye adresse. Butikkerne kan byde på tøj og varer for enhver smag og ethvert behov.

25 25 Og sidst, men ikke mindst, kan man finde regulære guldkorn blandt varerne i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker. 'Ifølge en kundeanalyse, Folkekirkens Nødhjælp har lavet blandt ca. 200 respondenter, er det jagten på det gode fund og lysten til at sætte sit eget præg på tingene, der driver 85 % af kunderne ind i genbrugsbutikkerne. Fakta om genbrug SOM SLIDE frivillige genbrugsmedarbejdere driver Folkekirkens Nødhjælps 126 genbrugsbutikker over hele landet. 21 af butikkerne modtager og sælger også møbler. Siden starten i 1972 har genbrugsbutikkerne genereret et overskud på mere end 500 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt verdens fattigste. i. Butiksflytning case Sorø Kunderne stod i kø på gaden, længe inden Folkekirkens Nødhjælps nye genbrugsbutik i Sorø slog dørene op. En ung mor havde allerede udset sig lidt legetøj fra det ene vindue, som hun håbede at få fingre i til børnene derhjemme. Snakken gik livligt mellem de kommende kunder denne solbeskinnede torsdag morgen.

26 26 Inden for var de mange genbrugsfrivillige ved at gøre klar til åbningen, og stemningen var forventningsfuld og munter. Det var kulminationen på lang tids arbejde med at indrette den ny butik i Storgade og flytte varelageret fra den gamle butik i Vestergade, hvor den havde ligget i 21 år. Den lokale indsamlingsleder, lektor Per Højland, var den, der bød velkommen og klippede den røde snor over og straks efter myldrede de mange ventende kunder ind. Planerne om at åbne en ny genbrugsbutik satte ellers sindene i kog for nogen tid siden, da lokale handlende mente, at endnu en genbrugsbutik i hovedgaden ville have en negativ indflydelse på byens handelsliv. Debatten holdt sig ikke kun lokalt, men hoppede også over i regionale medier. Samt landsdækkende tv. Men det er fortid, og ingen taler om det mere. Det er fremtiden, det gælder. I nye og tiltalende lokaler med ordentlig lagerplads. ii. De mange nye initiativer mellem muligheder og nødvendighed. Kernen er medinddragelse og medbestemmelse. Tak for kæmpe indsats Genbrugsarbejdet er inde i en rivende udvikling i FKN. Lidt for rivende vil nogle sikkert mene, for det sker mange ting på én gang. Det skyldes, at vi har mange engagerede frivillige og mange engagerede medarbejdere, som kan se mange muligheder for, at vores genbrugsarbejde kan skaffe endnu flere midler til at hjælpe verdens fattige. Vi har stor respekt for det frivillige arbejde, der gøres, og gennem genbrugsudvalget forsøger vi at både modtage og sende signaler til og fra de mere end frivillige i de 126 butikker. Nye kasseterminaler, central logistik og mange andre begreber fyger gennem luften. Vi har hørt jeres signaler om en tættere dialog om forandringerne og jeg vil som formand for bestyrelsen sammen med Helga Kolby Kristiansen, som er formand for genbrugsudvalget, og de ansatte gøre alt, hvad vi kan, for at sikre en dialog, der styrker vores indsats om det fælles mål: Flere penge til verdens fattige.

27 27 c. Indsamling hårdt marked SKAL være driftige og lidt pågående for at stå os i konkurrencen I år er det 30 år siden, at dankortet så dagens lys i Danmark, og siden er danskernes brug af kontanter kun faldet. Derfor må Folkekirkens Nødhjælp også følge med og tilbyde danskerne nye måder at støtte på som f.eks. via sms eller mobil-appen MobilePay, lige som vi benytter de nye sociale medier som Facebook og Twitter til at nå ud med vores budskaber.

28 28 i. Flot resultat af sogneindsamlinger de seneste to år, men mærker konkurrencen - også fra Danmarksindsamlingen, som vi også skal glæde os over. Stadigt flere sogne med og flere indsamlere det er vejen frem! Tak til indsamlingslederne for det store arbejde I marts samlede tusindvis af frivillige ind til verdens fattigste for Folkekirkens Nødhjælp. Resultatet blev på imponerende 13 millioner kroner. Beløbet blev samlet ind af mere end frivillige fra mere end 1300 sogne. Der skal lyde en stor tak til indsamlerne og til de mange indsamlingsledere, som gjorde det muligt. Selvom de frivillige stod for størstedelen af de indsamlede penge, har erhvervslivet også haft en afgørende rolle. Blandt donationerne fra erhvervslivet er blandt andet støtten på kroner fra Kammeradvokaten. For det københavnske advokatfirma har det været vigtigt at støtte kampen mod sult. Det fortæller Boris Frederiksen, der er bestyrelsesformand i Kammeradvokaten. Vi har besluttet at give vores donation, fordi vi først og fremmest synes, at det er et godt formål. Sult er en personlig tragedie, men det er også et samfundsmæssigt problem, som vi gerne vil være med til at bekæmpe, siger Boris Frederiksen. Han ved godt, at advokatfirmaets donation er en dråbe i havet sammenlignet med de 13 millioner, som Folkekirkens Nødhjælp fik samlet ind søndag, men han håber, at pengene vil gøre en forskel.

29 29 Vores donation gør ikke noget afgørende, men vi håber, at det kan være et lille bidrag, der kan afhjælpe nogle af de konsekvenser som hungersnød og sult skaber i verden. Og så håber vi, at vi kan bidrage til, at Folkekirkens Nødhjælp fortsætter det gode arbejde mod sult, siger Boris Frederiksen. ii. Fortsat udfordret på balancen mellem øremærket og ikke-øremærket Vi skal hele tiden blive bedre til at samle ind, og vi skal blive bedre til at bruge de indsamlede midler så effektivt som muligt. En særlig udfordring ligger i balancen mellem øremærkede og ikke-øremærkede midler. Altså mellem de rigtig mange, som ønsker at give midler til et helt bestemt formål (en sundhedsklinik i Malawi eller en bestemt katastrofe), mens vi også har behov for midler, som ikke er øremærket et bestemt formål. Det er midler, som skal bruges til at medfinansiere nogle af de store internationale donationer, som vi modtager, midler, der skal hjælpe, der hvor opmærksomheden svinder når kameraerne er slukket og mediecirkusset er rejst videre nogle måneder efter naturkatastrofen eller til det vigtige arbejde herhjemme med at oplyse befolkning og politikere om både behovet for at hjælpe og om at hjælpen nytter. For det gør den!

30 30 Voluntørprogrammer og NU iii. Voluntørprogrammer I FKN mener vi, at det er vigtigt, at vi har volontørprogrammer, som anviser handlemuligheder for unge med ønske om at præge verden i en mere retfærdig retning Man kan rejse med Folkekirkens Nødhjælp to gange om året, som en del at et forårs- eller et efterårshold. Volontørprogrammet er delt op i tre dele: Forberedelse Ulandsophold i Malawi eller Nepal Kommunikation i Danmark Rollen som volontør i et uland er hovedsageligt at være observatør. Man kommer til at suge til sig og opleve Malawis eller Nepals befolkning helt tæt på - og man kommer til at være til stede lige dér, hvor indsamlinger og donationer ender. Man vil blive tilknyttet en af Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartnere. Medarbejderne her arbejder dagligt med udviklings- og nødhjælpsarbejde i Malawi og Nepal og kender derfor bedre end nogen andre det yderste led i donations-kæden. Man vil som volontør komme til at deltage i det ugentlige arbejde. Det kan indebære at besøge landsbyer og lokale udviklingsgrupper, deltage i undervisning eller workshops eller såmænd hjælpe til med markarbejdet i en forsøgs-køkkenhave. På denne måde får man et unikt indblik i de problematikker og udfordringer, der knytter sig til udviklingsarbejdets yderste led og man vil livligt kunne videreformidle om hverdagen i Malawi eller Nepal, når man kommer hjem. Som volontør bor man hos en lokal værtsfamilie i en landsby og bliver hurtigt deres familiemedlem. Man bliver en del af familiens hverdag og bor sammen med dem i det hjemmebyggede hus. Et volontørophold vil give en dyb indsigt i det lokale landsbyliv. Vi sender to hold med 20 unge af sted i alderen år i foråret og efteråret. Man bliver en del af et sammentømret volontørhold, der forud for afrejsen til Malawi eller Nepal mødes på en uges forberedelseskursus på Silkeborg Højskole. I Nepal og Malawi bliver man grundigt introduceret til opholdet, før man flytter ind hos sin værtsfamilie.

31 31 iv. NU Nødhjælpens Ungdom tager imod unge, der ønsker at gøre en forskel. Det er fortsat en ny forening, men i udvikling. NU driver bl.a. Café NU-tid i Nørregade med stor succes! Dagens frivillige er den 17-årige Magnus Lund, der har været med til at planlægge NØDbold i Aarhus i år, hvor han også selv kommer fra. Han har været aktiv spiller i NØDbold i et par år og besluttede sig en dag for, at han gerne selv ville være med bag kulisserne og få et endnu bedre arrangement op at stå. Idet han selv har spillet fodbold og mærket projektet på egen hud, så at sige, så havde han et par forbedringer i ærmet. Det ene førte til det andet, og Magnus blev en del af projektet. Han har bl.a. stået for at opsøge og finde sponsorater, finde på underholdning og været med til at planlægge selve eventet. Udover at være en del af NØDbold-teamet og få udfordret og udviklet sine kompetencer og evner, så mener Magnus også at det bedste ved Nødhjælpens Ungdom er, at man kan få lov til at hjælpe der, hvor der er mest brug for det på en mere proaktiv måde. Derudover, så bliver ens sociale netværk også udvidet, og Magnus har også haft den glæde at have mødt sin kæreste i NU! NØDbold er et stort arrangement, som Nødhjælpens Ungdom arrangerer hvert år, og som navnet antyder, går det ud på at samle penge ind ved at spille fodbold. Det bliver afholdt i både København og Aarhus og er et åbent arrangement for alle. Så hvis man gerne vil være med til at støtte en sag på en mere aktiv måde, er NØDbold er godt sted at starte.

32 32 Arrangementet blev afholdt d. 5. april, og viste sig at være en stor succes endnu en gang med en indsamling på kroner der går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i udlandet. Cafe Nutid handler om Profit for the poor. Nutid er Folkekirkens Nødhjælp og Nødhjælpens Ungdoms samarbejde om en ny café, hvor alt overskud går til verdens fattigste. d. Erhvervssamarbejdet udbygges fortsat i. Bilka-samarbejdet om sundhedsklinikker i Malawi "GIV EN LIVLINE TIL MALAWI" Sådan lyder opfordringen fra samarbejdet mellem Bilka og Folkekirkens Nødhjælp. Projektet går ud på at samle ind til genopbygningen af fem sundhedscentre i Malawi og støtte tre yderligere sundhedscentre til at opstarte ernæringsprojekter. Malawi er et af de fattigste lande i verden, og der er stor mangel på sundhedsydelser. Sundhedscentrene skal sikre befolkningen adgang til livsvigtig sundhedshjælp og ernæringsvejledning. Samarbejdet har stor succes og allerede nu har indsamlingen rundet 14,4 millioner kroner og de første fire sundhedscentre er genopbygget og er blevet indviet. Senest vandt samarbejdet ISOBROs fundraisingpris i kategorien Bedste fundraising-kampagne Tillykke med den fornemme pris.

33 33 ii. Roskilde Fonden - midler til Myanmar Foreningen Roskilde Festival har doneret en halv million kroner til Folkekirkens Nødhjælps projekter i Myanmar. Et af vores projekter i Myanmar støtter kvinder i 20 landsbyer omkring søen Inle. De har blandt andet stået sammen om at klage over en lærer, der mishandler eleverne - det var utænkeligt for bare fem år siden. For nylig var udviklingschef for Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Vejsager Nøddekær, inviteret til generalforsamling i Foreningen Roskilde Festival. Her fik han den glædelige nyhed. Foreningen Roskilde Festival lagde vægt på, at den halve million er med til at støtte den demokratiske udvikling i Myanmar. Ved at styrke det lokale demokrati søger vores projekter i Myanmar at skabe forventninger til og lægge pres på regeringen. Jonas Vejsager Nøddekær fortæller, at samarbejdet er udbytterigt for begge parter. Vi er utroligt glade for, at festivalen giver penge til netop vores arbejde blandt verdens fattigste, og samtidig får vi en platform på mennesker, vi kan kommunikere til, forklarer han og fortsætter, Roskilde Festival har i Folkekirkens Nødhjælp en god og professionel partner, som de har tillid til.

34 34 Festivalens formål er at støtte humanitære og kulturelle formål, og Folkekirkens Nødhjælps arbejde på festivalen bliver fremhævet, som noget af det, der formår at få budskabet ud til festivaldeltagerne. Roskilde Festival donerer hvert år hele overskuddet fra festivalen til velgørende formål Det er ikke første gang Foreningen Roskilde Festival donerer penge til Folkekirkens Nødhjælp. I november 2012 gav de kroner til et projekt for stærke kvinder i 20 landsbyer i Myanmar. Det var efter, at formanden, Steen Jørgensen, besøgte vores projekter i Myanmar. 6. Kommunikation og synlighed Tak til vores protektor prinsesse Marie for det store arbejde senest med rejse til Etiopien forud for Danmarksindsamling 2014, som blev til en flot dokumentarfilm, der blve vist på TV2 forud for Sogneindsamlingen. Vi fylder meget i medierne de traditionelle, men sandelig også de nye medier. Vi har bl.a. en stor tilstedeværelse på de sociale medier Fra Facebook 19. april: Søstrene Rica Og Ria er på vej efter vand til familien. De bor i Samar i Filippinerne - en af de provinser der blev hårdt ramt af tyfonen Haiyan i november. Vi var hurtigt til stede med basal nødhjælp, bl.a. mad, da tyfonen ramte - nu gælder det genopbygning så folk igen får tag over hovedet. Tempoet i mediearbejdet har aldrig været højere. Vi har i FKN etableret et egentligt newsroom og iværksat et døgnberedskab, så vi kan reagere omgående, når der sker noget ude i verden. Kravene til en nyhed har aldrig været højere. Vi drukner i informationer, og man skal være skarpere end nogensinde (og gøre en stor del af pressens arbejde for dem) for at få plads i spalterne eller i æteren. Og det gør FKNs medarbejdere hver eneste dag.

35 35 i. Fantastisk hjemmeside Man kan faktisk finde alt på den hjemmeside. Det har jeg gjort som research til i dag. Brug den endelig. 7. Hvad byder fremtiden på? a. Fortsat en dansk NGO med kontorer i mange lande

36 36 FKN vil fortsat være en dansk organisation med fokus på at hjælpe verdens fattige både når der er akut nød og bagefter. Vi vil fortsat være tilstede i en lang række lande forhåbentlig som del af en stadigt stærkere ACT alliance, som går sammen om fælles projekter og fælles kontorer verden over. b. Stigende krav om at kunne dokumentere effekt og effekt ude Vi vil fortsætte med at være blandt de bedste til at dokumentere vores arbejde. Det gælder efterlevelse af internationale standarder for nødhjælp og udvikling, det gælder tæt dialog med partnerne og det gælder åbenhed om alle dele af vores arbejde fx i forhold til rapportering om svindel og korruption. c. Behov for at fokusere? Vi kan ikke være alting for alle mennesker på én gang, og vi har i mange år været gode til at tage mulighederne, når de byder sig, og sætte nye projekter i gang. Vi er så respekterede for vores arbejde, at mulighederne byder sig oftere og oftere, og vi har derfor behov for at fokusere vores indsats i de kommende år. Vi skal blive bedre til også at vælge fra, når det er nødvendigt.

37 37 d. Nye tendenser storbyer?, klima?, kaos? Scenario Hvad byder verden på: Langt flere ekstreme naturhændelser naturkatastrofer Kamp om adgangen til vand Mega-store storbyer og fortsat vandring til byerne Stigende velstand og stigende ulighed Lommer af lovløshed og kaos Fortsat indskrænkning af basale rettigheder

38 38 Der vil fortsat være brug for nogen, der har som mål at hjælpe verdens fattigste ud af fattigdom og at hjælpe de, der er i nød, uanset nødens årsag alt sammen båret af respekt for det enkelte menneske og dets lige værd, ønsket om at sikre alle retten til et liv uden sult og med mulighed og ret til at bestemme over deres eget liv. Der er fortsat brug for FKN. Tak til alle medarbejdere, alle samarbejdspartnere og alle jer, der på den ene eller den anden måde har engageret jer i vores arbejde! Tak for ordet og nu over til kassereren Søren Chr. Madsen