FTF s kommentar til Regeringsgrundlaget: Mulighedernes samfund, November 2007

Transkript

1 Sekretariatet Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: FTF s kommentar til Regeringsgrundlaget: Mulighedernes samfund, November 2007 Regeringen har i dag offentliggjort sit grundlag for den kommende valgperiode under overskriften: Mulighedernes samfund. Grundlaget indeholder samlet 270 punkter, hvoraf en del er relativt detaljerede og andre er mere bredt og åbent formuleret. I notatet kommenteres der på en række vigtige udvalgte punkter. --- Mulighedernes samfund Det er tydeligt at Regeringen under indtryk af den nye parlamentariske situation har valgt på en række centrale spørgsmål at lægge politikken mere åbent frem end i de tidligere regeringsgrundlag fra 2001 og Det er positivt, og FTF skal opfordre både Regeringen og partierne i oppositionen til reelt at afsøge mulighederne for at indgå brede aftaler om de centrale politiske spørgsmål. Det er vigtigt bl.a. i forhold til udviklingen af den offentlige sektor, at kvalitetsreformen gennemføres med et bredt flertal, herunder også at trepartsaftalerne fra i sommers respekteres og implementeres fuldt ud. Der lægges op til en række yderligere initiativer til afbureaukratisering og forenkling, hvor det er vigtig at holde både regering, men også kommuner og regioner fast i det videre arbejde. Regeringsgrundlaget indeholder imidlertid intet om det store behov, der er for at sikre et tiltrængt lønløft for de offentligt ansatte i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger. Regeringen har hverken afsat en særlig lønpulje til udmøntning af parterne eller lagt op til en lønreformkommission. Det er både uforståeligt og uklogt og vil givet gøre det vanskeligere at nå frem til et resultat, der kan imødekomme de offentligt ansattes begrundede forventninger om en begyndende udligning mellem lønnen i den offentlige og private sektor. Regeringen lægger op til gennemførelse af sin jobplan. Regeringens initiativer indeholder en række positive elementer, men tager ikke grundlæggende hånd om, at mangel på kvalificeret arbejdskraft først og fremmest bør imødekommes gennem initiativer, der fastholder arbejdskraften i beskæftigelsen gennem skabelse af attraktive arbejdspladser. Det er vigtigt, at spørgsmålet om mulighederne for at skaffe flere hænder og hoveder i både den private og offentlige sektor løses med brede aftaler og at Regeringen er åben over for reelle forhandlin- Notat Side 1

2 ger og at arbejdsmarkedets parter tages med på råd i forhold til de forskellige initiativer og løsningsmodeller. FTF er for så vidt enig med Regeringen i, at der er behov for at få set på skattesystemet med nedsættelse af en skattekommission. Men Regeringen lægger op til en skattereform med en markant reduktion af topskatten, samtidig med at skattestoppet fastholdes, ejendomsværdiskatten fredes og mulighederne for øget brugerbetaling og forsikringsordninger åbnes. Risikoen for at det ender med ufinansierede skattelettelser og en skæv social balance i en skattereform er til stede. I det følgende gennemgås og kommenteres en række af de vigtigste elementer i regeringsgrundlaget. Forsat ansvarlig, langsigtet og holdbar økonomisk politik I regeringsgrundlaget fastslås, at Regeringens økonomiske politik også efter valget bygger på 2015-planen som Regeringen fremlagde i slutningen af august Af planen fremgår bl.a., at ressourcerne til offentlig velfærd og service frem til 2015 i gennemsnit vil stige med 1 pct. årligt og der oprettes en kvalitetsfond på 50 mia. kr. som i perioden skal bruges til offentlige investeringer. Regeringen vil drøfte det kommunaløkonomiske aftalesystem med KL og i forlængelse heraf komme med forslag til nyt budgetsamarbejde. Regeringen vil frigøre 1 mia. kr. årligt ved at effektivisere kommuner og regioners administration. Pengene skal bruges til borgernær service. Regeringen lægger op til, at det offentlige forbrug kan vokse mere end i den nuværende 2010-plan, hvor den årlige vækstrate siden 2004 er fastlagt til 0,5 pct. Det er naturligvis positivt, at Regeringen har indset, at der er behov for flere midler til den offentlige sektor således, at der gives rum til kvalitetsforbedringer i de offentlige velfærdsydelser. De foreslåede stigningstakter i det offentlige forbrug er imidlertid ikke tilstrækkelig. De faktiske vækstrater i det offentlige forbrug siden 2004 har således været større end de vækstrater som Regeringen foreslår, skal være gældende fra Når man ser bort fra 2008 lægger planen således op til lavere vækstrater i det offentlige forbrug end der har fundet sted i de senere år, hvor servicen og kvaliteten i forvejen har været under pres. Notat Side 2

3 Regeringens investeringsplan på 50 mia. kr. over 10-årig periode er heller ikke tilstrækkelig til at sikre det investeringsefterslæb som eksisterer i den offentlige sektor. En undersøgelse fra FTF viser, at over 60 pct. pct. af de offentligt ansatte FTF ere arbejder på arbejdspladser, hvor bygning og inventar er nedslidt eller utidssvarende. Regeringen har imidlertid forsøgt, at lancere kvalitetsfonden på 50 mia. kr. som et markant løft i de offentlige investeringer. Det forholder sig midlertidig anderledes, idet de offentlige investeringer i 2015-planen stort set er på niveau med investeringer i den foregående periode set i forhold til BNP. FTF er enig i, at aftalesystemet i forhold til den kommunale økonomi er problematisk. Men ikke fordi kommunerne ikke har kunnet overholde Regeringens skattestop, men fordi Regeringen så ensidigt har dikteret de økonomiske rammer på både indtægts- og udgiftssiden, at det kommunale selvstyre mest har bestået i at skulle forvalte alt for snævre økonomiske rammer. Det er urealistisk at der kan frigøres 1 mia. kr. årligt på at effektivisere kommuner og regioners administration. FTF må advare mod at Regeringen stikker en såkaldt handleplan ud og derefter regner med at midlerne kan anvendes til øget service. Et effektivt og trygt skattesystem Regeringen vil videreføre skattestoppet. På baggrund af arbejdet i en skattekommission vil Regeringen lave en skattereform. Reformen skal overholde skattestoppet, men skatter med undtagelse af boligskatten - og afgifter kan sættes op for at sænke skatten på arbejde. Finansieringselementer udenfor skattesystemet kan blive inddraget. Der skal fortsat lukkes skattehuller når de opstår. Skattesystemet skal være robust overfor ydre påvirkninger, dvs. at merprovenu ved EU-regler vil blive brugt til at reducere andre skatter og skatteadministrationen skal fortsat effektiviseres. Det er positivt at Regeringen vil kigge på skattesystemet efter i sømmene og der nedsættes en skattekommission. Men videreførelsen af skattestoppet lægger unødige bindinger på muligheden for at tilpasse skattesystemet dels til behovet for provenu og dels til at regulere økonomien i forhold til behovene. Der er heller ingen grund til at undtage ejendomsbeskatning i at indgå i en skattereform. Derudover er det betænkeligt, at kommissionen og dermed skattereformen skal inddrage finan- Notat Side 3

4 sieringsmuligheder uden for skattesystemet især hvis Regeringen tænker på mere brugerbetaling og øget anvendelse af forsikringsordninger. Samlet peger det desværre i retning af da målet tilsyneladende er at sænke skatten på sidst tjente krone at det udelukkende handler om nedsættelse af topskatten finansieret af øget brugerbetaling og forsikringsordninger. 60 pct. af skatteyderne betaler ikke topskat og skal deres arbejde og virkelyst stimuleres sker det ikke uden at der tages hensyn til skattens fordelingsprofil. Men det vil være relevant at bruge skattesystemet til at forbedre miljøet og få energibesparelse dog under hensyn til at den type tiltag ikke skal belaste de økonomisk svage grupper. Det er muligt, at skatteadministrationen yderligere kan effektiviseres, men sporene skræmmer i høj grad. Effektiviseringstiltag på dette område synes ofte at bestå i afskedigelser af personale med katastrofale følger for en effektiv ligning, som allerede på kort sigt har kostet skatteprovenu. Mindst flere i beskæftigelse på et fleksibelt arbejdsmarked Regeringen fremhæver manglen på hænder og hoveder i både den private og offentlige sektor, som den største udfordring det danske samfund står over for de kommende år. På kort sigt er der behov for initiativer, der kan medvirke til at forlænge opsvinget, og på længere sigt kræver opfyldelsen af 2015, at der gennemføres initiativer, der kan øge beskæftigelsen med mindst personer. Regeringen peger på at flytte flere mennesker fra overførselsindkomst til arbejde at øge rekrutteringen fra udlandet trepartsaftalerne mellem Regeringen og arbejdsmarkedets parter at nedsætte en arbejdsmarkedskommission Manglen på kvalificeret arbejdskraft er den væsentligste udfordring på arbejdsmarkedet de kommende år. Mangel på kvalificeret arbejdskraft risikerer at bremse velstand og velfærd. Derfor skal der initiativer til, der kan øge beskæftigelsen. Dette skal ses på baggrund af, at Danmark allerede i dag har et meget højt beskæftigelsesniveau. Det gør udfordringen endnu større. Der er positive enkeltelementer blandt de initiativer Regeringen vil tage. Men grundlæggende tages der ikke hånd om, at manglen på kvalificeret arbejdskraft først og fremmest bør imødegås gennem initiativer, der fastholder arbejdskraften i beskæftigelse gennem skabelse af at- Notat Side 4

5 traktive arbejdspladser. Det handler på mangelområderne primært om bedre løn og bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Det vil tiltrække unge til uddannelserne, mindske udstødningen og få de ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet. FTF er positiv over for at supplere den danske arbejdskraft med udenlandsk arbejdskraft på områder med særlige behov for arbejdskraft. Men udenlandsk arbejdskraft bør ikke være hovedvejen i løsningen af arbejdskraftudfordringen og må ikke erstatte en aktiv beskæftigelsespolitik eller en aktiv indsats for at fastholde arbejdskraften. Det skal samtidig sikres, at arbejde, der udføres i Danmark sker efter danske regler og vilkår, herunder overenskomstmæssige vilkår. Styrket indsats over for ledige. Herunder 200 mio. kr. fra trepartsaftalerne Beskæftigelsespolitikken skal have en aktivlinje. Der skal sættes målrettet ind med opkvalificering af ledige på de områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. På FTF-områderne er der bl.a. inden for sundheds- og IT-området mulighed for opkvalificering af ledige til områder med strukturel mangel på arbejdskraft. Tidlig og intensiv indsats. Herunder gennemgang af regler, der medvirker til at øge korttidsledigheden eller fastholder personer i ledighed. FTF støtter en tidlig individuel indsats målrettet job. Det ligger ikke klart, hvad der konkret er indeholdt i Regeringens ønske om en regelgennemgang med henblik på nedbringelse af korttidsledigheden. FTF vil imidlertid advare mod indgreb, der hæmmer fleksibiliteten og mobiliteten på arbejdsmarkedet, herunder begrænsninger i muligheden for supplerende dagpenge. Sikkerhed for at førtidspensionister kan arbejde uden at miste retten til pension Forslaget er ikke revolutionerende, idet man allerede i dag kan gøre pensionen hvilende på ubestemt tid. Forslaget om et pensionsretsbevis kan dog hilses velkommen. Styrket indsats for at yngre personer ikke ender på førtidspension Det er positivt med en styrket indsats, men der er behov for en generel indsats for at forebygge tilgangen til førtidspension Notat Side 5

6 Bedre mulighed for folkepensionister for at arbejde. Herunder et ekstra bundfradrag på kr. og nedsættelse af timekravet ved opsat pension fra til timer. FTF Det er positivt, at folkepensionister får bedre mulighed for at arbejde uden at det påvirker folkepensionen. Der ligger i folkepensionisterne et betydeligt potentiale for at udvide arbejdsstyrken. De som gerne vil arbejde må ikke hindres heri. Nedslag i skatten for 64 årige. Ordningen udløber i Forslaget er med meget stor sandsynlighed selvfinansierende og vil kunne medvirke til at udsætte tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet for nogle grupper. Der er dog stadig mange, som på grund af nedslidning eller anden udstødning ikke vil have mulighed for at kunne fastholde beskæftigelse frem til de er 64 år og for dem har forslaget ingen effekt. SU-reform Forslaget fremmer ikke det politiske ønske om at få de unge hurtigere gennem uddannelsessystemet, da man må forvente, at ordningen øger de studerendes erhvervsarbejde på bekostning af studierne. På den anden side vil ordningen forbedre de studerendes økonomiske situation, hvilket især er tiltrængt i forhold til ældre studerende og studerende med forsørgelsesforpligtelser. Nedbringelse af sygefraværet med 20 pct. frem til Herunder nedsættelse af et hurtigt arbejdende udvalg, der kan tilvejebringe det beslutningsgrundlag, der skal ligge til grund for en handlingsplan. Det er positivt og tiltrængt, at Regeringen vil forstærke indsatsen mod sygefravær. FTF støtter ideen om at nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg og deltager gerne i arbejdet. Det er afgørende, at arbejdsmiljø inddrages i det beslutningsgrundlag, der skal danne baggrund for en handlingsplan mod sygefravær, da 1/3 af fraværet skyldes dårligt arbejdsmiljø. Under valgkampen lovede Venstre at afsætte 10 mio. kr. årligt frem til 2011 til at medfinansiere en særlig rådgivning i private virksomheder herunder rådgivning om stresshåndtering Notat Side 6

7 og efteruddannelse af ledere. Det fremgår ikke af regeringsgrundlaget. FTF håber dog alligevel, at Venstre holder sit valgløfte på dette punkt. Hurtigere afklaring af arbejdsskader Det er positivt, at Regeringen vil forbedre vilkårene for de mennesker, der har været udsat for en arbejdsskade og reducere den ventetid, der er før deres situation bliver afklaret. Styrkelse af den seniorpolitiske indsats. Herunder, at der er afsat en pulje på 300 mio. kr., der i trepartsaftalerne er afsat til i perioden at fremme seniorpolitiske initiativer. Der er behov for en ekstraordinær seniorpolitisk indsats for at fastholde ældre medarbejdere i den offentlige sektor. De 900 mio. kr. der allerede er afsat som et engangsbeløb i forbindelse med trepartsaftalerne er ikke nok. Derfor må puljen betragtes som en "igangsætningspulje" og Regeringen bør overveje mere permanente ordninger. Ophævelse af pligtig afgangsalder på 70 år FTF er overordnet positiv overfor ophævelse af aldersgrænsen for pligtig afgangsalder. Det er dog helt afgørende, at ændringerne ikke medfører en automatisk ændring af de beskyttelsesregler om pligtig afgangsalder, der allerede er aftaler om på en række overenskomst områder. Bedre muligheder for at gå fra deltid til fuldtid. Herunder vil Regeringen i forlængelse af trepartsaftalerne styrke deltidsansattes muligheder for at gå på fuld tid samt justere regler der fastholder personer i deltidsbeskæftigelse. FTF bakker fortsat op om, at der indføres bedre betingelser for lønmodtagerens skift mellem deltid og fuldtid, trepartsaftalerne er et skridt på vejen, men ikke nok. De deltidsansatte, der reelt ønsker at gå på fuldtid og de ansatte, der reelt arbejder mere end det timeantal de er ansat til, skal have mulighed for fuldtidsjob. FTF ser gerne en begrænsning i kommunernes anvendelse af frigørelsesattester ved at kommunerne i højere grad udbyder fuldtidsstillinger. Men FTF kan ikke støtte begrænsninger i Notat Side 7

8 retten til supplerende dagpenge, der alene fratager deltidsbeskæftigede, der søger fuldtidsbeskæftigede, mulighed for at oppebære supplerende dagpenge. Begrænsning af brugen af jobklausuler Regeringen vil genfremsætte sit forslag om jobklausuler. Det indebærer, at den ansatte skal acceptere en jobklausul. På den måde elimineres, at klausulerne indgås hemmeligt mellem virksomheder. FTF er imidlertid fortsat imod jobklausuler i det hele taget, da det hæmmer den ansattes jobmuligheder. Lettere adgang til at arbejde i Danmark. Herunder udvidelse af jobkortordning, udarbejdelse af vækstliste, udvidelse af Green Card-ordningen og indførelse af koncernopholdstilladelser. FTF er positiv over for udvidelsen af jobkortordningen på områder med mangel på arbejdskraft, men ønsker at arbejdsmarkedets parter er inddraget i den konkrete udformning af jobkortlisten. Nedsættelse af beløbsgrænsen i jobkortordningen eller udarbejdelse af en særlig vækstliste, der ikke afhænger af manglen på arbejdskraft kan ikke støttes, men indførelsen af koncernopholdstilladelser under den generelle forudsætning, at de gældende løn- og arbejdsvilkår på området er gældende kan være en mulighed. Bedre service til virksomheder og arbejdssøgende. Herunder forenkling og forbedring i forbindelse med international rekruttering. De faglige organisationer og deres respektive arbejdsgiverparter bør inddrages således at deres ekspertise kan blive brugt med henblik på at få den optimale kvalitet ind i de konkrete initiativer bl.a. ved at bibringe nødvendig information om den danske aftalemodel og om gældende løn og øvrige ansættelsesvilkår. Fastholdelse og integration af udenlandsk arbejdskraft. Herunder forbedrede muligheder for at lære dansk. Notat Side 8

9 Stærk, tidlig og målrettet danskundervisning er helt afgørende for at udenlandsk arbejdskraft kan få en god start på det danske arbejdsmarked. Indenfor adskillige brancher - ikke mindst inden for sundhedsområdet - er gode danskkundskaber en betingelse for at kunne bestride jobbet. Derfor skal udbud af kurser øges og målrettes de nye grupper af udenlandske arbejdstagere, ligesom der skal lægges vægt på intensive undervisningsforløb. Øget rekruttering til den offentlige sektor. Herunder analyse af erfaringer med udenlandsk arbejdskraft i den offentlige sektor. Endvidere nævnes initiativerne fra trepartsaftalen vedrørende frafald og dimensionering. For at kunne rekruttere yderligere personale til den offentlige sektor specifikt til sundhed, pleje og omsorgssektoren, er det fornuftigt at iværksætte en særlig analyse af udfordringer og barrierer for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft. FTF vil foreslå, at såvel de faglige organisationer og arbejdsgiverparten bør deltage og bidrage til et sådant analysearbejde med deres indgående kendskab til forholdene på området. FTF mener, at de nævnte områder fra trepartsaftalen vil bidrage positivt til rekrutteringen, men at de er ganske utilstrækkelige i forhold til rekrutteringsudfordringens omfang. Markedsføring af Danmark som arbejdsland. Herunder rekrutteringskampagne rettet mod udenlandsk sundhedspersonale. De faglige organisationer bør inddrages med deres ekspertise både i forhold til de faglige områder, aftalesystemet og deres kontakt til organisationer i andre lande. Arbejdsmarkedskommission med uafhængige eksperter frem til medio Herunder løbende drøftelser i et trepartsforum. Der er behov for mere grundlæggende overvejelser om, hvorledes arbejdsstyrke og beskæftigelse kan øges. FTF ser det som et positivt signal, at Regeringen nu lægger op til løbende drøftelser om kommissionens arbejde i et trepartsforum. Notat Side 9

10 Moderne digitale løsninger De nye digitale muligheder inden for de eksisterende rammer skal udnyttes bedst muligt til administrative lettelser og forenklinger herunder til beregning og udbetaling af dagpenge. FTF havde dog gerne set at Regeringen var mere ambitiøs i sin digitaliseringsstrategi. Et sundhedstilbud i verdensklasse På sundhedsområdet lægger Regeringen op til en lang række initiativer, som også var en del af det udspil Regeringen kom med i forbindelse med åbningsredegørelsen. Indsatsen skal styrkes på en række områder herunder især kræft og ikke mindst ved udvidelse af frit-valgs ordninger. Regeringen vil afsætte 25 mia. kr. i perioden til ny og forbedret sygehusstruktur. Regeringens udvidelse af det frie valg på sundhedsområdet presser regionernes og sygehusvæsenets økonomi samtidig med at de offentlige sygehuse nu i endnu højere grad skal konkurrere med de private sygehuse om de knappe personaleressourcer. I den situation må stramme krav til behandlinger af en bestemt type også omfatte at der skaffes de nødvendige ressourcer, både økonomiske og personalemæssige. De 25 mia. kr. der afsættes til en ny sygehusstruktur kan umiddelbart synes at være mange penge, men i betragtning af, at det er over en 10-års periode altså 2,5 mia. kr. pr. år er det helt utilstrækkeligt. Aktiv forebyggelse et sundere Danmark Regeringen vil forbedre folkesundheden gennem forebyggelse. Målet er, at den gennemsnitlige levetid skal forlænges med tre år over de næste ti år. Det skal ske ved at nedsætte en forebyggelseskommission og på den baggrund lancere en national handlingsplan for forebyggelse med klare mål for indsatsen. Regeringen vil fokusere på den enkeltes personlige ansvar for egen sundhed. Det er vigtigt at udarbejde en national handlingsplan for forebyggelse. Men det er forenklet at fokusere på sundhed og forebyggelse som et spørgsmål om den enkeltes valg af livsstil alene, sådan som det fremgår af regeringsgrundlaget. Alene den sociale ulighed, der er i sundhed i det danske samfund, beviser, at sundhed ikke kun er et spørgsmål om personlige valg, men også om uddannelsesniveau, arbejdsmiljø osv. Fx er det en kendsgerning, at et dårligt arbejdsmiljø har en negativ indflydelse på kostvaner, rygning, alkoholforbrug og motion. Forebyggelse og sundhed bør altså ses i tæt sammenhæng med arbejdsmiljø. Notat Side 10

11 Derfor er det utilstrækkeligt, at en forebyggelseskommission skal have særligt fokus på den enkeltes ansvar for egen sundhed. Det er nødvendigt også at inddrage uddannelse og arbejdsmiljø, når det handler om at styrke den forebyggende indsats. Familien i centrum Regeringen vil sætte familien i centrum blandt andet ved at afskaffe lukkedag på almindelige hverdage og ved at forbedre de fysiske rammer i daginstitutioner. Desuden vil Regeringen forhøje børnefamilieydelsen med 2000 kr. årligt for børn under tre år og forbedre mulighederne for at bygge almene boliger, som almindelige mennesker kan betale. Regeringsgrundlaget er et skridt i den rigtige retning, når det handler om at forbedre familiernes vilkår. Men det er for uambitiøst i forhold til for alvor at skabe balance gennem hele familie- og arbejdslivet. Problemerne forbliver et individuelt anlæggende, hvis ikke Regeringen i højere grad tager ansvar for at skabe bedre rammer for balance. Et eksempel er, at det ikke berøres, hvordan man vil sikre, at børn kan blive passet af deres forældre, når de er syge, eller at flere fædre holder barselsorlov. Lukkedage i daginstitutioner skal afskaffes. Derfor er det også positivt, at Regeringen nu vil afskaffe lukkedage på almindelige hverdage. FTF havde dog gerne set, at Regeringen var mere ambitiøs og afskaffede alle lukkedage også dem i forbindelse med ferier og fridage. Det er i forvejen der, langt de fleste lukkedage er placeret. Desuden er det afgørende at afskaffelse af lukkedage erstattes med de nødvendige personalemæssige ressourcer, så det ikke går ud over daginstitutionernes i forvejen stramme budgetter. Det fremgår ikke af regeringsgrundlaget. Lige muligheder og fælles ansvar for samfundets svage og udsatte grupper - et samfund hvor alle er med Regeringen vil blandt andet iværksætte en indsats for at løfte udfordringen og give alle lige muligheder for at begå sig i det danske samfund. Man vil blandt andet lave en strategi til bekæmpelse af ufrivillig hjemløshed, lave sociale tilbud til sindslidende og iværksætte en ordning med lægeordineret heroin. Desuden vil regeringen forhindre at lejere sættes på gaden som følge af betalingsmisligeholdelse. FTF kommentar Notat Side 11

12 Der er i planen en række gode initiativer, hvoraf flere var fremme under valgkampen. Det er dog stærkt tvivlsomt om de foreslåede initiativer er tilstrækkeligt til at minimere uligheden og sikre bedre rammer for samfundets allersvageste grupper. Undervisning og uddannelse i verdensklasse På uddannelsesområdet er mange af initiativerne allerede kendt fra globaliseringsreformen, trepartsforhandlingerne og fra lovkataloget 2007/08. Ud over det er der tale om enkelte nye initiativer samt opstramninger af initiativer, der allerede har været drøftet tidligere. Folkeskolen På folkeskoleområdet bliver der bl.a. foreslået tidssvarende og bedre fysiske rammer i folkeskolen, en obligatorisk børnehaveklasse, undervisning af børn med særlige talenter samt større frihed til at organisere en fælles ledelse af folkeskoler og daginstitutioner. Alle forslagene har enten været fremført i forbindelse med kvalitetsreformdrøftelserne af den offentlige sektor, i den tidligere VK-regerings lovkatalog eller i den indgåede kommuneaftale m.v. Ungdomsuddannelserne På ungdomsuddannelsesområdet foreslås det som noget nyt, at alle der tager en ungdomsuddannelse fra og med skoleåret 2008/09 skal have et tilbud om et forløb med frivilligt arbejde. Ud over det foreslås der større mulighed for at tage dele af ungdomsuddannelsen i udlandet. Endelig foreslås det, at alle der er fyldt 25 år skal have voksenelevløn som led i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse. Det er uklart hvad der menes med forslaget om et forløb med frivilligt arbejde, og hvad ideen med forslaget er. Ud over det er der på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i den vedtagne EUD-lov fra foråret 2007 allerede foreslået at tage dele af uddannelsen i udlandet. Endelig skal det understreges, at aftalen om voksenelevløn fra trepartsdrøftelserne bør inspirere til at man ser på en forhøjet SU for personer, der tager en videregående uddannelse efter det fyldte 25 år. Tværgående forslag Det foreslås, at al skriftlig kommunikation mellem studerende og uddannelsesinstitutionerne foregår elektronisk. Ud over det foreslås det, at der skabes et sammenhængende vejledningssystem fra folkeskolen til de videregående uddannelser. Notat Side 12

13 En ændring af den nuværende lov om vejledning til uddannelse og erhverv fremgår af den tidligere regerings lovkatalog. I den vedtagne lov fra 2004 fremgår det at love skal revideres i Rammerne for efter- og videreuddannelse skal styrkes. Under denne overskrift gengives en række initiativer, der skal indgå i enten trepartsaftalerne fra sommeren 2007 eller i udmøntningen af VEU-treparten fra Det omfatter fokus på øget kompetenceudvikling, øget aktivitet og nedsat deltagerbetaling på en række efter- og videreuddannelsesmuligheder for medarbejderne i den offentlige sektor samt tilførsel af ekstra ressourcer til AMU-systemet. Initiativerne er tidsbegrænsede. Initiativerne er kendte, og vil tilsammen kunne danne grundlag for en styrket efter- og videreuddannelsesindsats, som er helt nødvendig for et velfungerende arbejdsmarked, både når det drejer sig om offentligt og privat ansatte. Der vil dog være behov for at finde langsigtede løsninger. Det er et paradoks, at der tilføres de erhvervsrettede efteruddannelser (AMU) 1 mia. kr., uden at der er afsat ressourcer til en helt nødvendig opkvalificering af AMU-lærernes kompetencer i forhold til en bredere og mere differentieret deltagergruppes behov. På området for de korte og mellemlange videregående uddannelser omhandler initiativerne allerede kendte forslag om en mere fleksibel uddannelsesstruktur, indførelse af praktik på erhvervsakademiuddannelserne, etablering af 10 nye akademier og partnerskaber om udbud af nye professionsbacheloruddannelser. Særligt for læreruddannelsen til folkeskolen foreslås et nyt initiativ med etablering af supplerende læreruddannelser, der afhængig af den studerendes valg, kan fører til job i folkeskolen, men også i gymnasiet. Den nuværende struktur med henholdsvis universiteter og professionshøjskoler fastholdes, men der åbnes for at professionshøjskoler og universiteter kan samarbejde om udviklingen af uddannelserne. Akkrediteringsrådet skal godkende uddannelserne. I Danmark har vi profiteret på, at vi har haft en uddannelse til lærer i folkeskolen. Det betyder bl.a., at der er generel høj kvalitet i folkeskolen, og forældre trygt kan bruge den lokale folkeskole, som OECD har udtrykt det i Education at a glance. Lærermanglen løses ikke gennem konkurrerende læreruddannelser. Lærermangel løses ved at gøre lærerarbejdet attraktivt og ved at gøre den generelle læreruddannelse attraktiv. Det kan derfor være relevant at gennemføre veltilrettelagte forsøg forud for en kommende revision af Notat Side 13

14 læreruddannelsen. I forbindelse med tilrettelæggelsen af forsøgene skal Danmarks Lærerforening og herunder lederforeningen inddrages. Et førende vidensamfund stærkt og nyskabende forskning og udvikling De omtalte initiativer vedrører først og fremmest udmøntning af globaliseringsreformen og punkter, der i øvrigt er kendt fra det allerede fremsatte lovkatalog for 2007/08. Det drejer sig om udviklingen af Danmark som idérigt og innovativt samfund gennem øgede bevillinger til forskning, forenkling af den økonomiske og administrative regulering af universiteterne og udvidelse af ph.d.-ordningen specielt inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og it og sundhedsvidenskab. Også en ny fordelingsmodel for universiteternes forskningsmidler er blandt gengangerne. Det er væsentligt, at forskningen tilføres øgede midler, men behovet for, at både strategisk forskning og fri forskning tilgodeses. En for snæver fokusering på strategisk forskning kan på sigt bidrage til at begrænse egentlige forskningsmæssige gennembrud. Tilsvarende bør det øgede antal ph.d.-stipendier også komme den pædagogiske forskning til gode. En ny fordelingsmodel for universiteternes basisforskningsmidler bør inddrage samspillet mellem universiteternes forskningsmiljøer, professionshøjskoler og erhvervsakademier, og også tillægge universiteternes indsats på efter- og videreuddannelsesområdet betydelig vægt. En konkurrencedygtig privat sektor Danmark som førende iværksætternation og innovativt samfund Regeringen vil iværksætte en række initiativer for at øge innovationen og gøre det lettere at etablere og drive virksomhed. Derudover bebuder Regeringen mere privatisering af offentlig virksomhed, mere konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor samt mere offentligt-privat samarbejde. Regeringen vil i starten af 2008 fremlægge en handlingsplan for virksomhedernes samfundsmæssige ansvar. Regeringen har tilsyneladende stadig den opfattelse at bare den offentlige sektor drives på markedsvilkår i form af privatisering, konkurrenceudsættelse og lignende så sker det mere effektivt. Der mangler stadig dokumentation for at det er tilfældet. Pålægget til kommunerne om at mindst 25 pct. af deres aktiviteter skal udliciteres fører i højere grad bureaukrati med sig frem for effektivitet og øget kvalitet. Øget markedsorientering på infrastrukturområder Notat Side 14

15 giver ikke nødvendigvis bedre kvalitet til brugerne. Udenlandske erfaringer på fx togdriften har vist at markedsorienteringen og privatiseringen tværtimod har reduceret sikkerheden og forsyningssikkerheden. Regeringens plan om at innovationsstrategien skal rettes mod virksomhederne er for snæver. Der bør også satses på innovationspotentialet i den offentlige sektor. FTF vil opfordre til at de faglige organisationer tages med på råd når Regeringen fremlægger deres handlingsplan for virksomhedernes samfundsmæssige ansvar. Bedre infrastruktur og mere sikker trafik Regeringen vil med udgangspunkt i den allerede nedsatte Infrastrukturkommission anbefalinger med udgangen af 2008 fremlægge en investeringsplan for infrastrukturen i de kommende år. Investeringer i den nødvendige infrastruktur er FTF s mening forsømt gennem mange år. Hvis ikke vi i fremtiden skal spilde endnu mere tid i køer på vejene, vente på nedslidte tog på et nedslidt banenet er det vigtig at der snart rettes op på infrastrukturen. I den forbindelse er det vigtigt at den kollektive trafik prioriteres så der opnås effektive og stabile transportmuligheder for alle, da det har stor betydning for den enkeltes dagligdag. Det er ligeledes vigtig for at øge arbejdsudbuddet, at der kan opnå billig, hurtig og stabil transport til arbejdspladserne. Et levende kunst, kultur- og fritidsliv Regeringen vil blandt andet styrke det danske sprog, lave en flerårsaftale med Det Kongelige Teater, sælge TV2, målrette tipsmidlerne og fortsætte arbejdet med at formidle dansk kultur nationalt og internationalt. FTF kommentar Regeringen slår sig op på at ville udvikle og styrke kulturlivet, men de i regeringsgrundlaget foreslåede initiativer peger ikke i den retning. Det er udmærket at lave en flerårsaftale med Det Kongelige Teater og digitalisere kulturarven, men ellers må det siges at ambitionerne på området er forbavsende små. FTF havde gerne set at det danske kulturliv fik en ordentlig økonomisk saltvandsindsprøjtning i en tid hvor oplevelsesøkonomien står højt på dagsordnen. Mere tillid, mindre regulering modernisering og afbureaukratisering af den offentlige sektor Notat Side 15

16 Generelt omfatter området de initiativer Regeringen allerede har fremlagt i kvalitetsreformen. Målsætningen er at medarbejderne i den offentlige sektor skal kunne bruge mere tid på omsorg og service og mindre på administration. Der lægges op til ændringer i ansvarsfordelingen mellem stat, kommuner og institutioner, og der skal iværksættes forsøg med fri-institutioner. Regeringen vil også give offentlige institutioner en udfordringsret, som betyder at de på forsøgsbasis kan blive fritaget for nogle af de gældende regler fra stat, kommune m.v. med henblik på at afprøve nye måder at gøre tingene. Regeringen vil desuden drøfte med KL, hvordan der kan udvikles modeller, hvor den eventuelle økonomiske gevinst i højere grad kan komme institutionen og medarbejderne til gode. Brugerundersøgelser skal i højere grad anvendes som redskab til kvalitetsforbedringer. Den hidtidige anvendelse af valgfrihed skal undersøges, men målet er at udvide og styrke mulighederne for valgfrihed. Der skal tages en række initiativer for at styrke lederne i den offentlige sektor. Regeringen vil fortsætte arbejdet med at effektivisere det offentlige indkøb. Der er fortsat ikke konkrete udmeldinger om, hvordan Regeringen vil sikre en reel afbureaukratisering i den offentlige sektor. Der bebudes fortsat kun en omfattende plan, men ikke nærmere om indholdet. Regeringsgrundlaget vægter i høj grad en række andre initiativer bl.a. forsøg med friinstitutioner, udfordringsret, øget anvendelse af valgfrihed og øget effektivisering. Det er positivt at Regeringen tager hul på nogle af de rammebetingelser, der som adskillige undersøgelser peger på udgør væsentlige barrierer for innovation i den offentlige sektor. Det er positivt, at man med forslaget om fri-institutioner og udfordringsretten til offentlige institutioner gør det muligt at udvikle nye måder at løse opgaverne på, fritaget for en række af de regler fra stat og kommune, der i praksis virker procesregulerende og innovationshæmmende. Det er ligeledes positivt at man ønsker at udvikle modeller, hvor den eventuelle gevinst kan komme institutionerne og medarbejderne til gode. Ved etablering af fri-institutioner eller ved anvendelsen af udfordringsretten er det en forudsætning at parterne på området har indgået aftaler om i hvilket omfang der skal ske evt. frigørelse fra de indgåede aftaler og overenskomster. Med det eksisterende princip for centralt Notat Side 16

17 aftalte rammeaftaler, der lokalt skal implementeres på de enkelte institutioner, er der allerede etableret et meget fleksibelt system, der kan tage hensyn til lokale forhold. Regeringens plan om en tværgående undersøgelse af brugernes tilfredshed med frit valg bør have et bredere sigte, således at det frie valgs konsekvenser for den offentlige sektor mere generelt tages med. Samtidig bør de rettes fokus mod de brugere der ikke har benyttet frit valgs-ordninger og årsagerne hertil. En undersøgelse der viser stor tilfredshed hos de faktiske brugere af frit valt som formentlig er de i forvejen ressourcestærke, risikerer at lade de knap så ressourcestærke i stikken, hvis en sådan undersøgelse bruges til at øge frit valgsmulighederne. I forhold til yderligere effektivisering af det offentlige indkøb har Regeringen allerede indregnet besparelser på driftstilskud til de statsligt finansierede uddannelsesinstitutioner som fx erhvervsskoler og professionshøjskoler, der efter Regeringens opfattelse modsvarer besparelser, som institutionerne opnår ved anvendelse af indkøbsordningerne. Det reelle besparelsespotentiale i ordningen er begrænset og Regeringen bør følge ordningen nøje og fjerne de omtalte besparelser, hvis det viser sig, at institutionerne ikke har mulighed for at opnå de forudsatte besparelser gennem de fælles indkøbsaftaler. Endelig ser FTF gerne, at man tager hul på et af de helt centrale problemer i forbindelse med innovation i den offentlige sektor, nemlig finansiering af innovations- og udviklingsprojekter og evt. bistand hertil. I bevillingsstyrede organisationer har man ikke muligheder for at kapitalisere gevinsten af innovationer endsige finde finansiering til at gennemføre den. Målrettede midler til at gennemføre konkret innovation i den offentlige sektor vil være et skridt på vejen til at løse den problemstilling. Et synligt og aktivt Danmark i en globaliseret verden Regeringen vil arbejde for at liberalisere verdenshandelen gennem WTO til gavn for dansk økonomi, verdensøkonomien, og udviklingslandene. Der er ingen som helst sammenhæng mellem øget verdenshandel og velstand for den enkelte, uden at disse aftaler indeholder regler for overholdelse af menneskerettigheder, herunder faglige rettigheder, som kan sikre en rimelig fordeling af velstanden. Derfor bør Regeringen forpligte sig til at bringe disse synspunkter ind i forhandlingerne. Dette ville være et aktivt skridt for fremme af menneskerettigheder. Det er ikke nok at Regeringen ønsker at støtte menneskerettighederne gennem udviklingsbistanden. Notat Side 17

18 International sikkerhed og stabilitet Regeringen ønsker blandt andet, at fastholde Danmarks høje internationale engagement og vil inden udgangen af 2007 fremlægge en samlet plan for indsatsen i Helmand provinsen, samt fremlægge en plan for indsatsen i Afghanistan der skal række frem til Desuden vil Regeringen forsætte Det Arabiske Initiativ, samt arbejde for at EU yder en markant støtte til regionen. FTF kommentar Det er positivt at Regeringen vil lave strategier for sine internationale militære engagementer, da det har stor betydning for de udstationerede. Det er desuden afgørende, at de faglige organisationer på området inddrages når Regeringen nedsætter en forsvarskommision til forberedelse af et nyt forsvarsforlig for perioden efter En mere fri og retfærdig verden Det nævnes, at bistanden over en årrække skal øges fra de nuværende 0,8 pct., men der er ingen løfter om det. En forøgelse skal findes i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Hvis man mener noget med en øget indsats for fattigdomsbekæmpelse og menneskerettigheder må man øge udviklingsbistanden til et niveau som det Danmark havde før Samtidig vil det være naturligt at øge bidraget til ILO s arbejde for menneskerettigheder. Danmark i hjertet af Europa Regeringen finder, at Danmarks interesser bedst er tjent ved, at vi er fuldt og helt med i EU samarbejdet. Regeringen ønsker derfor, at vælgerne ved en folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene. Det er positivt, at der lægges op til en afstemning vedr. forbeholdene. Notat Side 18