De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen."

Transkript

1 Arbejdstid blandt topskatteydere MELA Kontakt: Mette Langager - - Tlf: De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. En nedsættelse af topskatten vil derfor først og fremmest berøre FTF ere og øvrige lønmodtagere som i forvejen arbejder mindst 37 timer om ugen, hvor det må forventes at mulighederne for at øge arbejdstiden yderligere er begrænset. Derfor bør skattelettelser i en kommende skattereform også målrettes til grupper, hvor mange er på deltid nemlig mellemindkomstgruppen. _ I den aktuelle skattedebat er der stor fokus på at sænke topskatten for at motivere topskatteyderne til at arbejde mere. Filosofien er, at hvis topskatteyderne ikke skal betale så meget i skat af den sidst tjente krone, vil de arbejde mere altså øge deres arbejdstid. Der er imidlertid ingen som rigtig ved, hvor mange timer topskatteyderne i forvejen arbejder og om de har rum til at arbejde flere timer. FTF har derfor undersøgt omfanget af den ugentlige arbejdstid blandt topskatteyderne i FTF-gruppen og blandt øvrige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Undersøgelsen bygger på en særkørsel som FTF har fået foretaget i Danmarks Statistik. Undersøgelsen analyserer antal topskatteydere i Undersøgelsen baserer sig på indkomsterne fra 2007, som er de seneste offentliggjorte indkomstoplysninger. Indkomsterne fra 2007 er fremskrevet til 2009-niveau med en lønstigningstakt på 8,9 pct., som er DØR s seneste forventede lønstigningstakt fra Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid bygger på oplysninger fra lønstatistikken fra Undersøgelsen viser skattebetalingen blandt lønmodtagere, som har været i beskæftigelse hele året. Arbejdstid blandt topskatteydere I 2009 forventes 48 pct. af de beskæftigede FTF erne, der omfatter bl.a. sygeplejersker, folkeskolelærere, pædagoger og finansansatte at betale topskat. Blandt øvrige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked vil 44 pct. betale topskat i Det Økonomiske Råds rapport, efterår Notat Side 1

2 Langt hovedparten af FTF-topskatteyderne svarende til 73 pct. har en gennemsnitlig ugentligt arbejdstid på 37 timer. Dertil kommer 14 pct. af topskatteyderne, som har en ugentligt arbejdstid på mere end 37 timer. Godt 85 pct. af de FTF ere, der betaler topskat, har således en arbejdstid på mindst 37 timer om ugen. Det er kun 13 pct. af topskatteyderne, der har en arbejdstid på under 37 timer ugentligt. Af denne forholdsvis lille andel arbejder godt halvdelen mellem timer om ugen altså få timer fra den officielle 37 timers arbejdsuge. Stort set samme arbejdstidsmønster gælder for topskatteyderne blandt øvrige lønmodtagere. Her har 67 pct. af topskatteyderne en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Og 21 pct. af topskatteyderne arbejder over 37 timer om ugen. Sammenlagt har 88 pct. af topskatteydere blandt de øvrige lønmodtagere således en ugentlig arbejdstids på mindst 37 timer om ugen. Kun 11 pct. af topskatteyderne arbejder mindre end 37 timer om ugen. Gennemsnitlig ugentligt arbejdstid blandt topskatteydere, pct. FTF i alt Øvrige lønmodtagere Under 37 timer i alt under 15 timer timer timer timer timer timer timer Over 37 timer i alt timer timer timer og derover 1 6 Der er således forholdsvis få FTF ere og øvrige lønmodtagere, der betaler topskat og som samtidig har en ugentlig arbejdstid under 37 timer. En nedsættelse af topskatten vil derfor først og fremmest berøre FTF ere og øvrige lønmodtagere som i forvejen arbejder mindst 37 timer om ugen, hvor det må forventes at mulighederne for at øge arbejdstiden yderligere er Notat Side 2

3 mere begrænset alt andet lige - end hvis skattelettelsen blev målrettet grupper, hvor mange er på deltid nemlig mellemindkomstgrupperne 2. Sammenhæng mellem arbejdstid og topskat er særlig interessant på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. På disse områder vil det være relevant at overveje om en kommende skattereform kan nedbringe manglen på arbejdskraft. På FTF-området er der både aktuelt og fremtidig mangel på en række faggrupper. Det drejer sig bl.a. om sundhedsansatte som sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, bioanalytikere og jordemødre. Der er også mangel på pædagoger og folkeskolelærere. Det vil derfor være relevant at overveje om skatteinstrumentet kan medvirke til nedbringe manglen på arbejdskraft. Det er derfor interessant at undersøge omfanget af arbejdstid blandt topskatteyderne i disse mangelgrupper. I 2009 vil 19 pct. af pædagogerne betale topskat. For de sundhedsansatte FTF ere drejer det sig om 34 pct., mens 60 pct. af folkeskolelærerne betaler topskat i Hovedparten af topskatteyderne i de nævnte faggrupper arbejder 37 timer eller mere om ugen. For pædagoger og folkeskolelærere arbejder hhv. 88 pct. og 83 pct. af topskatteyderne 37 timer om ugen og hhv. 2 og 12 pct. arbejder mere end 37 timer ugentligt. For FTF-sundhedsansatte er andelen lavere, her har 50 pct. af topskatteyderne en ugentlig arbejdstids på 37 timer. Mens andelen, der arbejder over 37 timer om ugen er væsentlig større, idet 27 pct. har en ugentlig arbejdstid på over 37 timer. 2 En nedsættelse af topskatten kan også skabe incitament et øge arbejdsudbuddet blandt de personer som i dag ikke betaler topskat, men som ville betale topskat, hvis de arbejdede flere timer. Undersøgelsen dækker ikke denne gruppe af lønmodtagere. 3 I undersøgelsen er FTF erne afgrænset via medlemskab af en FTF-kasse, jf. afsnittet om metode. Notat Side 3

4 Gennemsnitlig ugentligt arbejdstid blandt topskatteydere på FTFområdet, pct. BUPL-A DLF/a Finansansatte i FTF-A Øvrige medlemmer i FTF-A PROSA DSA Under 37 timer i alt Under 15 timer timer timer timer timer timer timer Over 37 timer i alt timer timer timer og derover I alt På de tre mangelområder har en lille andel af topskatteyderne en ugentlig arbejdstid under 37 timer. På folkeskoleområdet arbejder kun 4 pct. af topskatteyderne under 37 timer ugen. Det gælder for hhv. 10 og 24 pct. af pædagogerne og FTF-sundhedsansatte. På disse mangelområder i den offentlige sektor vil en nedsættelse af topskatten således typisk findes sted for sygeplejersker, folkeskolelærere og pædagoger som i forvejen er en høj arbejdstid, men i mindre omfang personer, der har en lavere arbejdstid, hvor der umiddelbart alt andet lige er mere rum til at øge arbejdstiden. Nedsat topskat ved at øge beløbsgrænsen Den ene af måderne man kan sænke topskatten på, er ved at øge den indkomstgrænse, hvorfra man skal betale topskat. En forhøjelse af beløbsgrænsen for topskat vil betyde, at færre skal betale topskat. Jo mere beløbsgrænsen sættes op, jo færre topskatteydere. Andelen af topskatteydere falder hurtigere blandt FTF erne end blandt de øvrige lønmodtagere, jf. tabel 3. Det hænger sammen med, at indkomsten blandt FTF-topskatteyderne gennemsnitlig er lavere end indkomsten for de øvrige topskatteydere. Notat Side 4

5 Andel topskatteydere efter forhøjelse af beløbsgrænse for topskat, pct. FTF i alt Øvrige lønmodtagere Nuværende topskatteydere Forhøjelse af beløbsgrænse med kr kr kr kr kr Hvis beløbsgrænsen sættes op med kr. til kr. falder andelen af topskatteydere fra 48 pct. til 42 pct. blandt FTF ere. For de øvrige lønmodtagere mindskes andelen til 40 pct. Hvis beløbsgrænsen hæves med kr. reduceres andelen af topskatteydere for FTF erne og øvrige lønmodtagere til hhv. 31 pct. og 33 pct. Ved en forøgelse af topskattegrænsen med kr. vil kun 12 pct. af FTF erne betale topskat og 18 pct. blandt de øvrige lønmodtagere. Øget beløbsgrænse og FTF-a-kasser En forhøjelse af beløbsgrænsen for topskat vil berører medlemmer i de enkelte FTF-a-kasser forskelligt. Ved en øget topskattegrænse på betaler ganske få pædagoger i BULP-A, sundhedsansatte i DSA og folkeskolelærere fortsat topskat. Der drejer sig om mellem 2 og 7 pct. For finansansatte i FTF-A og medlemmer af PROSA betaler hhv. 28 pct. og 42 pct. fortsat topskat. Forskellene bunder i indkomstforholdene blandt medlemmerne i de enkelte FTF-kasser, hvor den gennemsnitlige topskattebetaling er forholdsvis lille blandt pædagoger, sundhedsansatte og folkeskolelærere og større for finansansatte og PROSA-medlemmer. Fx betaler en forholdsvis stor andel af folkeskolelærerne i DLF/a topskat, men deres gennemsnitlige topskatttebetaling er forholdsvis lille. Når beløbsgrænsen øges vil denne kombination betyde en stor reduktion i andelen, der betaler topskat. Notat Side 5

6 Andel topskatteydere på FTF-området efter forhøjelse af beløbsgrænse for topskat, pct. BUPL-A DLF/a Finansansatte i FTF-A Øvrige medlemmer i FTF-A PROSA DSA Nuværende topskatteydere Forhøjelse af beløbsgrænse med kr kr kr kr kr Øget beløbsgrænse og arbejdstid Det vil være hensigtsmæssigt, hvis en nedsættelse af topskatten gennem en stigning af beløbsgrænsen i høj grad opnås af personer som arbejder færrest timer, idet de andet lige vil have bedre rum til at øge arbejdstiden. Det er derfor interessant at betragte timefordelingen blandt FTF ere og øvrige lønmodtagere, der ikke længere betaler topskat efter en forhøjelse af beløbsgrænsen. Det er bl.a. disse extopskatteyderne som via en stigning i beløbsgrænsen skal have øget incitament til at arbejde mere. En nedsættelse af topskatten gennem en forhøjelse af beløbsgrænsen med kr. vil reducere det samlede antal af FTF-topskatteyderne med 12 pct. Ved en stigning af beløbsgrænsen på kr. og kr. falder antallet af topskatteydere med hhv. med 36 pct. og 75 pct. På FTF-området er det kun ved en forhøjelse af beløbsgrænsen på kr., at lettelsen i lidt højere grad er opnås af topskatteydere, der har en ugentlig arbejdstid under 37 timer. Ved en forhøjelse af beløbsgrænsen på falder andelen af topskatteydere, der arbejder under 37 timer med 14 pct. Mens andelen der arbejder over 37 timer og netop 37 timer reduceres med hhv. 9 pct. og 12 pct. Notat Side 6

7 Ved en forhøjelse af beløbsgrænsen med , , og kr. er andelen af ex-topskatteydere med en arbejdstid på under 37 timer om ugen på niveau eller lavere end den gennemsnitlige reduktion af antallet af topskatteydere. Reduktion i FTF-topskatteydere efter hævet beløbsgrænsen for topskat fordelt efter arbejdstid, pct. Øget beløbsgrænse for topskat med kr kr kr kr kr. Under 37 timer i alt timer Over 37 timer i alt I alt Blandt øvrige lønmodtagere reduceres antallet af topskatteydere med en ugentlig arbejdstid på under 37 timer i højere grad end blandt topskatteydere, der arbejder 37 timer om ugen frem til en øget beløbsgrænse på kr. Ved en hævet beløbsgrænse på kr. er antallet af topskatteydere med en arbejdstimer på under 37 timer således faldet med 33 pct. Det gælder kun 22 pct. for topskatteyderne med en arbejdstids på 37 timer om ugen. Ved forhøjelser af topskattegrænsen på mere kr. er topskattelettelsen ikke længere målrettet de beskæftigede med en ugentligt arbejdstids på under 37 timer. Notat Side 7

8 Reduktion i topskatteydere blandt øvrige lønmodtagere efter hævet beløbsgrænsen for topskat fordelt efter arbejdstid, pct. Øget beløbsgrænse for topskat med kr kr kr kr kr. Under 37 timer i alt timer Over 37 timer i alt I alt Undersøgelsen viser således, at kun ved forholdsvis lave forhøjelser af topskattegrænsen vil skattelettelsen i lidt højere grad være målrettet lønmodtagere, der arbejder under 37 timer. Denne målretning forsvinder ved større stigninger i beløbsgrænsen. Metode FTF har undersøgt beskæftigede FTF ernes og øvrige beskæftigede lønmodtagers betaling af topskat i 2009 fordelt på antallet arbejdstimer. Undersøgelsen bygger på en særkørsel som FTF har fået foretaget i Danmarks Statistik. Oplysninger om lønmodtagernes topskattebetaling bygger på indkomststatistikken for året Indkomsterne fra 2007 er de seneste offentliggjorte indkomstoplysninger. Indkomsterne fra 2007 er fremskrevet til 2009-niveau med en lønstigningstakt på 8,9 pct., som er DØR s seneste forventede lønstigningstakt fra På den baggrund er der foretaget skatteberegninger ud fra skattesystemet i Oplysninger om lønmodtagernes arbejdstimer stammer fra lønstatistikken for året Antallet af timer dannes som et vægtet gennemsnit af de indberettede ugentlige timer, inkl. gennemsnitlige mer- og overarbejdstimer. Undersøgelsen dækker således både deltids- og fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Det skal bemærkes, der kan mangle timer, idet timer i jobs i virksomheder, der ikke indberetter til Lønstatistikken, timer fra dårlige indberetninger, og timer fra de fleste jobs, med under 4 Det Økonomiske Råds rapport, efterår Notat Side 8

9 8 ugentlige timer ikke vil indgå. Derudover vil personer ansat på specielle vilkår eller hvor lønnen ikke er knyttet til et bestemt arbejdsomfang heller ikke indgå. Det er imidlertid de samme forhold som gør sig gældende i den lønstatistik som Danmarks Statistik offentliggør hvert år, og er således det bedste grundlag til fastlæggelse af omfanget af betalte arbejdstimer, der findes. Timerne er et vægtet gennemsnit af de ansættelsesforhold, der ligger i det samlede lønregister. For fastlønnede vil timerne være et vægtet gennemsnit af de indberettede ugentlige antal timer plus et gennemsnitligt antal overarbejdstimer. For timelønnede vil det være antallet af præsterede timer, dvs. inkl. overarbejdstimer, og (i teorien) ekskl. fraværstimer og ferietimer. I flg. Danmarks Statistik modtager mange timelønnede i dag betaling for både fravær og ferie. I det omfang, at det er gældende, vil der ikke være forskel mellem timeopgørelsen mellem time og fastlønnede. Evt. forskelle mellem timeantallet for fastlønnede og timelønnede er yderligere nedbragt ved at udelukke lønmodtagere som har modtaget indkomsterstattende overførselsindkomster herunder sygedagpenge, og som herved har været fraværende. Undersøgelsen dækker lønmodtagere herunder FTF ere som har i været i et ansættelsesforhold hele året og som ikke modtaget en indkomsterstattende overførselsindkomst i løbet af året. Den overordnede population af lønmodtagere er således defineret ved, at personerne sammenlagt har været i job i en eller flere virksomheder, der indberetter til Lønstatistikken, i hele året Afgrænsningen af populationerne sker på baggrund af datoer på indberetningen til Lønstatistikken. For den private lønstatistik skal man være opmærksom på at en række indberetninger vil indeholde ansættelsesdatoerne 1.1.året året. For netop at validere at personerne ikke i en del af året har været udenfor beskæftigelse, trods datoerne i lønstatistikken, ekskluderes personer, der ifølge indkomststatistikken har modtaget indkomsterstattende ydelser. Undersøgelsen beskriver således ikke skatteforholdene for lønmodtagere, der har været ledig eller på anden måde uden for beskæftigelse i kortere eller længere tid i 2007 og som i den periode har modtaget dagpenge eller andre former for indkomsterstattende overførselsindkomst. FTF ere er defineret ud fra oplysninger om A-kasse-tilhørsforhold ifølge Ledighedsstatistikken i De fem FTF-a-kasser er BUPL/a, DLF/a, DSA, FTF-A og PROSA. For FTF-A er dannet 2 populationer; Finansansatte i FTF-A og øvrige medlemmer i FTF-A. De finansansatte i FTF-A Notat Side 9

10 findes på baggrund af brancher (DB03, DSt s standardgrp.niveau=27 grp, benævnt: Finansiering, Forsikring og Finansiel service, hvori indgår brancherne i grp ). Branchen til dette formål hentes fra det Centrale Oplysningsseddel Register (COR), for jobbet i året 2007 med størst løn i året. Undersøgelsen betragter individers skattebetaling og ikke evt. ægtefælles skatteforhold. I skatteberegningen indgår således ikke overførsel af uudnyttede bundfradrag mellem ægtefæller. Skatteberegningerne er foretaget for en gennemsnitskommune. Aktieskat er ikke inddraget i særkørslen, da 2009 aktieskat ikke er kendt og ikke kan estimeres på baggrund af Notat Side 10

FTF'ernes skattebetaling i 2009

FTF'ernes skattebetaling i 2009 09-0016 - MELA - 20.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF'ernes skattebetaling i 2009 I 2009 betaler 48 pct. af FTF erne topskat, mens 43 pct. betaler mellemskat. Set i forhold

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Topskatteydere blandt FTF ere før og efter skattereformer

Topskatteydere blandt FTF ere før og efter skattereformer NOTAT 16-0192 - MELA 12.08.2016 KONTAKT: METTE LANGAGER - MELA@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Topskatteydere blandt FTF ere før og efter skattereformer De seneste skattereformer fra 2010 og 2012 har reduceret

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering

Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering 08-1150 - 03.07.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Færre FTF ere på uddannelsesrevalidering En ny FTF-undersøgelse viser, at antallet på uddannelsesrevalidering er stærk faldende

Læs mere

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft 09-0581 20.05.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft Der er bred opfattelse af, at der fremadrettet vil være mangel på kvalificeret arbejdskraft

Læs mere

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat

Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Mange almindelige lønmodtagere betaler i dag topskat Hver tredje lærer og hver fjerde elektriker betaler i dag topskat, mens omkring hver femte metalarbejder og sygeplejerske betaler topskat. Hæver man

Læs mere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere

Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Topskat Topskat betales ikke af almindelige lønmodtagere Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er, at personer med almindelige job som lærere og sygeplejersker betaler topskat. Antallet

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006

det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og Familielivet / oktober 2006 det hele liv FtF-undersøgelse om balancen mellem arbejds- og familielivet / Oktober 2006 Forord... 1 1. Indledning og sammenfatning... 2 1.2. Sammenfatning... 2 2. Balance mellem arbejde og familie...

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 324 Offentligt 19. marts 2015 J.nr. 14-5325303 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 324 af 22. december

Læs mere

Dynamiske effekter af en skattereform

Dynamiske effekter af en skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 177 Offentligt OMTRYK februar 2009 Dynamiske effekter af en skattereform Skattekommissionen er i februar 2009 kommet med et bud på en skattereform, der skal ruste Danmark

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-01- 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Halvdelen af den danske jobfremgang

Halvdelen af den danske jobfremgang Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.

Læs mere

Databrud i ATR ved overgang til AMR

Databrud i ATR ved overgang til AMR Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Arbejdsudbud og indkomstskat

Arbejdsudbud og indkomstskat Arbejdsudbud og indkomstskat Bo Sandemann Rasmussen Professor, PhD Institut for Økonomi Aarhus Universitet Outline Baggrund Arbejdsudbud og indkomstskat Deltagelsesbeslutningen Timebeslutningen Provenueffekter

Læs mere

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch

Analyse. Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger. 19. november Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Analyse 19. november 2015 Status på regeringens beskæftigelsesmålsætninger Af Andreas Mølgaard og Jens Hauch Regeringens målsætning er, at flere skal i arbejde og at færre skal være på offentlig forsørgelse.

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Ledigheden på FTF-området - maj 2013

Ledigheden på FTF-området - maj 2013 09-1455 MELA/JEEI -07.07.2013 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Ledigheden på FTF-området - maj 2013 Ledigheden på det samlede FTF-område har gennem det seneste halve år ligget på

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND

FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 3 79 19. december 011 FORSKELLIGE SKATTEINSTRUMENTERS PÅVIRKNING AF ARBEJDSUDBUD OG VELSTAND Skatteministeriet har i et svar til Folketinget regnet på,

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012

Metodenotat. Rentefradrag 1980-2012 JAQ / August 2014 vs. 1.0 Metodenotat om Rentefradrag 1980-2012 August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Forord I Danmark kan afholdte renteudgifter delvist fradrages i den indkomst

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant

Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen udhuler dagpengedækningen markant Skattereformen 2012 medfører, at dagpengenes værdi i forhold til lønningerne fremover bliver forringet markant. Dato: 12. oktober 2015 Int.: VSK, MK Det

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

Hvilke kommuner er bedst?

Hvilke kommuner er bedst? 08-0772 - MELA - 14.04.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Hvilke kommuner er bedst? Beskæftigelsesministeriet har offentliggjort en analyserapport om omfanget af sygefraværet.

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne

Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne 08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID

ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID 16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser

Læs mere

Af Karina Ransby Cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening

Af Karina Ransby Cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening ANALYSE Offentligt ansatte har mere frihed med løn end ansatte i det private Fredag den 5. januar 2018 Offentligt ansatte har i gennemsnit betalt frihed - til blandt andet frokoster og sygdom - 10 timer

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger

Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger 2. juni 2015 SEG Arbejdsmarked Data om beskæftigelse, arbejdsløshed og ledige stillinger Danmarks Statistik opgør beskæftigelse, arbejdsløshed og antal ledige stillinger i en række forskellige statistikker.

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen.

Til Folketingets Lovsekretariat. Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen. J.nr. 2005-318-0433 Dato: Til Folketingets Lovsekretariat Hermed sendes svar på spørgsmål S 835 indleveret af Klaus Hækkerup (S). Kristian Jensen /Thomas Larsen Spørgsmål:»Vil ministeren oplyse, hvilke

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID

STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID 12. april 2007 af Signe Hansen dir. tlf. 33557714 og Frederik I. Pedersen dir. tlf. 33557712 Resumé: STIGNING I BÅDE BESKÆFTIGELSE OG ARBEJDSTID Den samlede præsterede arbejdstid steg med hele 2,6 pct.

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE

NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE NYHED: TOPSKATTELETTELSER GIVER MERE GULEROD END HÆNGEKØJE Arbejdsnotat Skrevet af konsulent Mick Plesner og partner Michael Moos-Bjerre og Lange, Analyse og konsulentfirmaet Moos-Bjerre og Lange. Kontaktperson:

Læs mere

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5

Om statistikken... 2. Tabel 1. Antallet af ansættelser indenfor IT-området... 5. Tabel 2. Lønoversigt IT-området... 5 FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK issn: 1903-5608 januar 2011 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet { CREAT- EDATE \@ 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat

Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat 09-0233 - liba - 26.03.2009 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Høring vedr. forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat En række af lovforslagene vedr. Forårspakke 2.0 Vækst, klima,

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Databrud i RAS Danmarks Statistik

Databrud i RAS Danmarks Statistik Databrud i RAS Danmarks Statistik 2004 I 2004 ændres prioriteringsrækkefølgen mellem modtagere af tjenestemandspension og uddannelsessøgende, således at en tilstand som uddannelsessøgende priorieres højere

Læs mere

Notat

Notat 30.10.2005 13347 Notat Poul Personalegoder Personalegoder som tilføjelse til lønnen eller som delvis substitut for løn er populært i flg. medierne. Der kan være skattemæssige forhold, der spiller ind når

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet

Det samlede antal timers beskæftigelse blandt ydelsesmodtagere i kontanthjælpssystemet A N A L Y S E Ordinær beskæftigelse blandt personer berørt af kontanthjælpsloft og 225-timersregel Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har til formål at øge incitamentet til at arbejde blandt ydelsesmodtagere

Læs mere

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Ligestillingsudvalget 2011-12 LIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 23-01-2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR

FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 8. januar 2014 FORSKELSBELØB FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE BESKEDEN VIRKNING AF FINANSLOVSAFTALEN FOR 2014

Læs mere

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke

Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative

Læs mere

AE-rådet dumper øst-lønninger

AE-rådet dumper øst-lønninger 24. juni 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen & David Elmer AE-rådet dumper øst-lønninger Ved at se bort fra det reelle antal arbejdstimer, får Arbejderbevægelsens Erhvervsråd udenlandske medarbejderes

Læs mere

Derfor har vi udviklet et arbejdsmarkedsregnskab

Derfor har vi udviklet et arbejdsmarkedsregnskab Arbejdsmarkedsregnskab Brugerseminar d. 23. juni 2015 1 Derfor har vi udviklet et arbejdsmarkedsregnskab Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i fuldtidspersoner mangler Flows og dynamik på arbejdsmarkedet

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat Et argument der ofte bruges for at lette topskatten er, at nogle personer med almindelige job som lærere, sygeplejersker og mekanikere betaler topskat. Dykker

Læs mere

Revision af nationalregnskabet, november 2016

Revision af nationalregnskabet, november 2016 Jacob N. Rasmussen 25.01.2017 Revision af nationalregnskabet, november 2016 Nedrevisionen af arbejdstimer giver forøget timeproduktivitet Nationalregnskabsrevisionen har betydet at timeproduktiviteten

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005

Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Tale ved Teknologirådets konference om Balancen mellem arbejdsliv og andet liv. Fællessalen, Christiansborg d. 5.4.2005 Hvordan der kan skabes bedre balance mellem arbejdsliv og andet liv er og bør altid

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende

Læs mere

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider

Guide. Skattelettelser - se om du slipper billigere. Forskudsopgørelse - det skal du tjekke. sider Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 12 sider Skattelettelser - se om du slipper billigere Forskudsopgørelse - det skal du tjekke SKAT 2014 INDHOLD I DETTE HÆFTE:

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 19-04-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland April 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet

Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet 09-0209 - Poul - 18.08.2009 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Lønudviklingen for maj 2009 - mindre end forventet Danmarks Statistik har nu offentliggjort lønudviklingen for den private

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere