De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

Transkript

1 Arbejdstid blandt topskatteydere MELA Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. En nedsættelse af topskatten vil derfor først og fremmest berøre FTF ere og øvrige lønmodtagere som i forvejen arbejder mindst 37 timer om ugen, hvor det må forventes at mulighederne for at øge arbejdstiden yderligere er begrænset. Derfor bør skattelettelser i en kommende skattereform også målrettes til grupper, hvor mange er på deltid nemlig mellemindkomstgruppen. _ I den aktuelle skattedebat er der stor fokus på at sænke topskatten for at motivere topskatteyderne til at arbejde mere. Filosofien er, at hvis topskatteyderne ikke skal betale så meget i skat af den sidst tjente krone, vil de arbejde mere altså øge deres arbejdstid. Der er imidlertid ingen som rigtig ved, hvor mange timer topskatteyderne i forvejen arbejder og om de har rum til at arbejde flere timer. FTF har derfor undersøgt omfanget af den ugentlige arbejdstid blandt topskatteyderne i FTF-gruppen og blandt øvrige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked. Undersøgelsen bygger på en særkørsel som FTF har fået foretaget i Danmarks Statistik. Undersøgelsen analyserer antal topskatteydere i Undersøgelsen baserer sig på indkomsterne fra 2007, som er de seneste offentliggjorte indkomstoplysninger. Indkomsterne fra 2007 er fremskrevet til 2009-niveau med en lønstigningstakt på 8,9 pct., som er DØR s seneste forventede lønstigningstakt fra Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid bygger på oplysninger fra lønstatistikken fra Undersøgelsen viser skattebetalingen blandt lønmodtagere, som har været i beskæftigelse hele året. Arbejdstid blandt topskatteydere I 2009 forventes 48 pct. af de beskæftigede FTF erne, der omfatter bl.a. sygeplejersker, folkeskolelærere, pædagoger og finansansatte at betale topskat. Blandt øvrige lønmodtagere på det danske arbejdsmarked vil 44 pct. betale topskat i Det Økonomiske Råds rapport, efterår Notat Side 1

2 Langt hovedparten af FTF-topskatteyderne svarende til 73 pct. har en gennemsnitlig ugentligt arbejdstid på 37 timer. Dertil kommer 14 pct. af topskatteyderne, som har en ugentligt arbejdstid på mere end 37 timer. Godt 85 pct. af de FTF ere, der betaler topskat, har således en arbejdstid på mindst 37 timer om ugen. Det er kun 13 pct. af topskatteyderne, der har en arbejdstid på under 37 timer ugentligt. Af denne forholdsvis lille andel arbejder godt halvdelen mellem timer om ugen altså få timer fra den officielle 37 timers arbejdsuge. Stort set samme arbejdstidsmønster gælder for topskatteyderne blandt øvrige lønmodtagere. Her har 67 pct. af topskatteyderne en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Og 21 pct. af topskatteyderne arbejder over 37 timer om ugen. Sammenlagt har 88 pct. af topskatteydere blandt de øvrige lønmodtagere således en ugentlig arbejdstids på mindst 37 timer om ugen. Kun 11 pct. af topskatteyderne arbejder mindre end 37 timer om ugen. Gennemsnitlig ugentligt arbejdstid blandt topskatteydere, pct. FTF i alt Øvrige lønmodtagere Under 37 timer i alt under 15 timer timer timer timer timer timer timer Over 37 timer i alt timer timer timer og derover 1 6 Der er således forholdsvis få FTF ere og øvrige lønmodtagere, der betaler topskat og som samtidig har en ugentlig arbejdstid under 37 timer. En nedsættelse af topskatten vil derfor først og fremmest berøre FTF ere og øvrige lønmodtagere som i forvejen arbejder mindst 37 timer om ugen, hvor det må forventes at mulighederne for at øge arbejdstiden yderligere er Notat Side 2

3 mere begrænset alt andet lige - end hvis skattelettelsen blev målrettet grupper, hvor mange er på deltid nemlig mellemindkomstgrupperne 2. Sammenhæng mellem arbejdstid og topskat er særlig interessant på områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. På disse områder vil det være relevant at overveje om en kommende skattereform kan nedbringe manglen på arbejdskraft. På FTF-området er der både aktuelt og fremtidig mangel på en række faggrupper. Det drejer sig bl.a. om sundhedsansatte som sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, bioanalytikere og jordemødre. Der er også mangel på pædagoger og folkeskolelærere. Det vil derfor være relevant at overveje om skatteinstrumentet kan medvirke til nedbringe manglen på arbejdskraft. Det er derfor interessant at undersøge omfanget af arbejdstid blandt topskatteyderne i disse mangelgrupper. I 2009 vil 19 pct. af pædagogerne betale topskat. For de sundhedsansatte FTF ere drejer det sig om 34 pct., mens 60 pct. af folkeskolelærerne betaler topskat i Hovedparten af topskatteyderne i de nævnte faggrupper arbejder 37 timer eller mere om ugen. For pædagoger og folkeskolelærere arbejder hhv. 88 pct. og 83 pct. af topskatteyderne 37 timer om ugen og hhv. 2 og 12 pct. arbejder mere end 37 timer ugentligt. For FTF-sundhedsansatte er andelen lavere, her har 50 pct. af topskatteyderne en ugentlig arbejdstids på 37 timer. Mens andelen, der arbejder over 37 timer om ugen er væsentlig større, idet 27 pct. har en ugentlig arbejdstid på over 37 timer. 2 En nedsættelse af topskatten kan også skabe incitament et øge arbejdsudbuddet blandt de personer som i dag ikke betaler topskat, men som ville betale topskat, hvis de arbejdede flere timer. Undersøgelsen dækker ikke denne gruppe af lønmodtagere. 3 I undersøgelsen er FTF erne afgrænset via medlemskab af en FTF-kasse, jf. afsnittet om metode. Notat Side 3

4 Gennemsnitlig ugentligt arbejdstid blandt topskatteydere på FTFområdet, pct. BUPL-A DLF/a Finansansatte i FTF-A Øvrige medlemmer i FTF-A PROSA DSA Under 37 timer i alt Under 15 timer timer timer timer timer timer timer Over 37 timer i alt timer timer timer og derover I alt På de tre mangelområder har en lille andel af topskatteyderne en ugentlig arbejdstid under 37 timer. På folkeskoleområdet arbejder kun 4 pct. af topskatteyderne under 37 timer ugen. Det gælder for hhv. 10 og 24 pct. af pædagogerne og FTF-sundhedsansatte. På disse mangelområder i den offentlige sektor vil en nedsættelse af topskatten således typisk findes sted for sygeplejersker, folkeskolelærere og pædagoger som i forvejen er en høj arbejdstid, men i mindre omfang personer, der har en lavere arbejdstid, hvor der umiddelbart alt andet lige er mere rum til at øge arbejdstiden. Nedsat topskat ved at øge beløbsgrænsen Den ene af måderne man kan sænke topskatten på, er ved at øge den indkomstgrænse, hvorfra man skal betale topskat. En forhøjelse af beløbsgrænsen for topskat vil betyde, at færre skal betale topskat. Jo mere beløbsgrænsen sættes op, jo færre topskatteydere. Andelen af topskatteydere falder hurtigere blandt FTF erne end blandt de øvrige lønmodtagere, jf. tabel 3. Det hænger sammen med, at indkomsten blandt FTF-topskatteyderne gennemsnitlig er lavere end indkomsten for de øvrige topskatteydere. Notat Side 4

5 Andel topskatteydere efter forhøjelse af beløbsgrænse for topskat, pct. FTF i alt Øvrige lønmodtagere Nuværende topskatteydere Forhøjelse af beløbsgrænse med kr kr kr kr kr Hvis beløbsgrænsen sættes op med kr. til kr. falder andelen af topskatteydere fra 48 pct. til 42 pct. blandt FTF ere. For de øvrige lønmodtagere mindskes andelen til 40 pct. Hvis beløbsgrænsen hæves med kr. reduceres andelen af topskatteydere for FTF erne og øvrige lønmodtagere til hhv. 31 pct. og 33 pct. Ved en forøgelse af topskattegrænsen med kr. vil kun 12 pct. af FTF erne betale topskat og 18 pct. blandt de øvrige lønmodtagere. Øget beløbsgrænse og FTF-a-kasser En forhøjelse af beløbsgrænsen for topskat vil berører medlemmer i de enkelte FTF-a-kasser forskelligt. Ved en øget topskattegrænse på betaler ganske få pædagoger i BULP-A, sundhedsansatte i DSA og folkeskolelærere fortsat topskat. Der drejer sig om mellem 2 og 7 pct. For finansansatte i FTF-A og medlemmer af PROSA betaler hhv. 28 pct. og 42 pct. fortsat topskat. Forskellene bunder i indkomstforholdene blandt medlemmerne i de enkelte FTF-kasser, hvor den gennemsnitlige topskattebetaling er forholdsvis lille blandt pædagoger, sundhedsansatte og folkeskolelærere og større for finansansatte og PROSA-medlemmer. Fx betaler en forholdsvis stor andel af folkeskolelærerne i DLF/a topskat, men deres gennemsnitlige topskatttebetaling er forholdsvis lille. Når beløbsgrænsen øges vil denne kombination betyde en stor reduktion i andelen, der betaler topskat. Notat Side 5

6 Andel topskatteydere på FTF-området efter forhøjelse af beløbsgrænse for topskat, pct. BUPL-A DLF/a Finansansatte i FTF-A Øvrige medlemmer i FTF-A PROSA DSA Nuværende topskatteydere Forhøjelse af beløbsgrænse med kr kr kr kr kr Øget beløbsgrænse og arbejdstid Det vil være hensigtsmæssigt, hvis en nedsættelse af topskatten gennem en stigning af beløbsgrænsen i høj grad opnås af personer som arbejder færrest timer, idet de andet lige vil have bedre rum til at øge arbejdstiden. Det er derfor interessant at betragte timefordelingen blandt FTF ere og øvrige lønmodtagere, der ikke længere betaler topskat efter en forhøjelse af beløbsgrænsen. Det er bl.a. disse extopskatteyderne som via en stigning i beløbsgrænsen skal have øget incitament til at arbejde mere. En nedsættelse af topskatten gennem en forhøjelse af beløbsgrænsen med kr. vil reducere det samlede antal af FTF-topskatteyderne med 12 pct. Ved en stigning af beløbsgrænsen på kr. og kr. falder antallet af topskatteydere med hhv. med 36 pct. og 75 pct. På FTF-området er det kun ved en forhøjelse af beløbsgrænsen på kr., at lettelsen i lidt højere grad er opnås af topskatteydere, der har en ugentlig arbejdstid under 37 timer. Ved en forhøjelse af beløbsgrænsen på falder andelen af topskatteydere, der arbejder under 37 timer med 14 pct. Mens andelen der arbejder over 37 timer og netop 37 timer reduceres med hhv. 9 pct. og 12 pct. Notat Side 6

7 Ved en forhøjelse af beløbsgrænsen med , , og kr. er andelen af ex-topskatteydere med en arbejdstid på under 37 timer om ugen på niveau eller lavere end den gennemsnitlige reduktion af antallet af topskatteydere. Reduktion i FTF-topskatteydere efter hævet beløbsgrænsen for topskat fordelt efter arbejdstid, pct. Øget beløbsgrænse for topskat med kr kr kr kr kr. Under 37 timer i alt timer Over 37 timer i alt I alt Blandt øvrige lønmodtagere reduceres antallet af topskatteydere med en ugentlig arbejdstid på under 37 timer i højere grad end blandt topskatteydere, der arbejder 37 timer om ugen frem til en øget beløbsgrænse på kr. Ved en hævet beløbsgrænse på kr. er antallet af topskatteydere med en arbejdstimer på under 37 timer således faldet med 33 pct. Det gælder kun 22 pct. for topskatteyderne med en arbejdstids på 37 timer om ugen. Ved forhøjelser af topskattegrænsen på mere kr. er topskattelettelsen ikke længere målrettet de beskæftigede med en ugentligt arbejdstids på under 37 timer. Notat Side 7

8 Reduktion i topskatteydere blandt øvrige lønmodtagere efter hævet beløbsgrænsen for topskat fordelt efter arbejdstid, pct. Øget beløbsgrænse for topskat med kr kr kr kr kr. Under 37 timer i alt timer Over 37 timer i alt I alt Undersøgelsen viser således, at kun ved forholdsvis lave forhøjelser af topskattegrænsen vil skattelettelsen i lidt højere grad være målrettet lønmodtagere, der arbejder under 37 timer. Denne målretning forsvinder ved større stigninger i beløbsgrænsen. Metode FTF har undersøgt beskæftigede FTF ernes og øvrige beskæftigede lønmodtagers betaling af topskat i 2009 fordelt på antallet arbejdstimer. Undersøgelsen bygger på en særkørsel som FTF har fået foretaget i Danmarks Statistik. Oplysninger om lønmodtagernes topskattebetaling bygger på indkomststatistikken for året Indkomsterne fra 2007 er de seneste offentliggjorte indkomstoplysninger. Indkomsterne fra 2007 er fremskrevet til 2009-niveau med en lønstigningstakt på 8,9 pct., som er DØR s seneste forventede lønstigningstakt fra På den baggrund er der foretaget skatteberegninger ud fra skattesystemet i Oplysninger om lønmodtagernes arbejdstimer stammer fra lønstatistikken for året Antallet af timer dannes som et vægtet gennemsnit af de indberettede ugentlige timer, inkl. gennemsnitlige mer- og overarbejdstimer. Undersøgelsen dækker således både deltids- og fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. Det skal bemærkes, der kan mangle timer, idet timer i jobs i virksomheder, der ikke indberetter til Lønstatistikken, timer fra dårlige indberetninger, og timer fra de fleste jobs, med under 4 Det Økonomiske Råds rapport, efterår Notat Side 8

9 8 ugentlige timer ikke vil indgå. Derudover vil personer ansat på specielle vilkår eller hvor lønnen ikke er knyttet til et bestemt arbejdsomfang heller ikke indgå. Det er imidlertid de samme forhold som gør sig gældende i den lønstatistik som Danmarks Statistik offentliggør hvert år, og er således det bedste grundlag til fastlæggelse af omfanget af betalte arbejdstimer, der findes. Timerne er et vægtet gennemsnit af de ansættelsesforhold, der ligger i det samlede lønregister. For fastlønnede vil timerne være et vægtet gennemsnit af de indberettede ugentlige antal timer plus et gennemsnitligt antal overarbejdstimer. For timelønnede vil det være antallet af præsterede timer, dvs. inkl. overarbejdstimer, og (i teorien) ekskl. fraværstimer og ferietimer. I flg. Danmarks Statistik modtager mange timelønnede i dag betaling for både fravær og ferie. I det omfang, at det er gældende, vil der ikke være forskel mellem timeopgørelsen mellem time og fastlønnede. Evt. forskelle mellem timeantallet for fastlønnede og timelønnede er yderligere nedbragt ved at udelukke lønmodtagere som har modtaget indkomsterstattende overførselsindkomster herunder sygedagpenge, og som herved har været fraværende. Undersøgelsen dækker lønmodtagere herunder FTF ere som har i været i et ansættelsesforhold hele året og som ikke modtaget en indkomsterstattende overførselsindkomst i løbet af året. Den overordnede population af lønmodtagere er således defineret ved, at personerne sammenlagt har været i job i en eller flere virksomheder, der indberetter til Lønstatistikken, i hele året Afgrænsningen af populationerne sker på baggrund af datoer på indberetningen til Lønstatistikken. For den private lønstatistik skal man være opmærksom på at en række indberetninger vil indeholde ansættelsesdatoerne 1.1.året året. For netop at validere at personerne ikke i en del af året har været udenfor beskæftigelse, trods datoerne i lønstatistikken, ekskluderes personer, der ifølge indkomststatistikken har modtaget indkomsterstattende ydelser. Undersøgelsen beskriver således ikke skatteforholdene for lønmodtagere, der har været ledig eller på anden måde uden for beskæftigelse i kortere eller længere tid i 2007 og som i den periode har modtaget dagpenge eller andre former for indkomsterstattende overførselsindkomst. FTF ere er defineret ud fra oplysninger om A-kasse-tilhørsforhold ifølge Ledighedsstatistikken i De fem FTF-a-kasser er BUPL/a, DLF/a, DSA, FTF-A og PROSA. For FTF-A er dannet 2 populationer; Finansansatte i FTF-A og øvrige medlemmer i FTF-A. De finansansatte i FTF-A Notat Side 9

10 findes på baggrund af brancher (DB03, DSt s standardgrp.niveau=27 grp, benævnt: Finansiering, Forsikring og Finansiel service, hvori indgår brancherne i grp ). Branchen til dette formål hentes fra det Centrale Oplysningsseddel Register (COR), for jobbet i året 2007 med størst løn i året. Undersøgelsen betragter individers skattebetaling og ikke evt. ægtefælles skatteforhold. I skatteberegningen indgår således ikke overførsel af uudnyttede bundfradrag mellem ægtefæller. Skatteberegningerne er foretaget for en gennemsnitskommune. Aktieskat er ikke inddraget i særkørslen, da 2009 aktieskat ikke er kendt og ikke kan estimeres på baggrund af Notat Side 10