Værksted, natur og teknik for pædagoger
|
|
- Simone Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Værksted, natur og teknik for pædagoger
3 Værksted, natur og teknik for pædagoger Redaktion Pernille Bjarnhof Storm Frydenlund
4 Værksted, natur og teknik for pædagoger 1. udgave, 1. oplag 2007 Frydenlund ISBN Forlagsredaktion: Karen Louise Erichsen Grafisk tilrettelæggelse: Louise Maj Hansen Grafisk produktion: Pozkal, Polen Illustrator: Sigurd Djurhuus Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde 10 DK-1207 København K Tlf Fax post@frydenlund.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord til serien...9 Forord til bogen Æstetiske udtryksformer...15 Af Børge Pugholm Indkredsning af det æstetiske Virkeligheden kan anskues fra flere vinkler Den rene fornuft Den rene følelse Den rene frigørelse Dialetik og kulturhistorie Sammenhængen mellem æstetik og pædagogik Æstetiske virksomhedsformer Den oplevelsesmæssige virksomhed (det impressive) Den udtryksmæssige virksomhed (det ekspressive) Den analytiske virksomhed Den håndværksmæssige virksomhed Den kommunikative virksomhed Afslutning Litteratur Værksted...39 Af Ida Berendsen og Klaus Mortensen Værkstedsfag Værkstedsfaglighed som en del af selvdannelsen Værkstedets skabende kulturformer
6 Udveksling af kultur Udvikling af kultur Kultur, kommunikation og værksted Samværsformer Forskellige former for skabende processer Tilstandsformer typer af skabende proces Det pædagogiske projekt i værkstedet Den æstetiske dimension Kvalitative forskelle af de skabende processer Didaktisk model Litteratur Noter Naturfag...71 Af Ophelia Acthon Faktuel viden om natur og naturfænomener Naturfag er et holdningsfag Hvordan foregår undervisningen i naturfag? Friluftsliv Læringsperspektivet Oplevelsen af stilhed Oplevelsen af frihed Eventyroplevelse og opdagerglæde Mestringsoplevelse Æstetiske oplevelser Oplevelsen af årstidernes skiften Oplevelsen af livets kredsløb Oplevelsen ved at høste naturens produkter Oplevelsen af naturens kræfter Sundhedsperspektivet Et fag med mange vinkler Litteratur
7 4. Værksted, natur og teknik...95 Af Ida Berendsen og Klaus Mortensen Tværfaglighed og funktionel tværfaglighed Kreative og innovative tendenser i samfundet De tre fags vidensformer Naturfag Værkstedsfag Teknik Fantasi og kreative processer Fantasi Kreativitet Kommunikation gennem tegn og symbol Kunst og naturvidenskab Det nye fag i pædagogisk praksis Litteratur Nyttige hjemmesider Bidragydere Stikordsregister
8
9 Forord til serien Den pædagogiske verden gennemgår i disse år til stadighed forandringer; ny folkeskolelov, lov om læreplaner og børnekulturkanon er blot nogle eksempler på denne forandringsproces. Nu står pædagoguddannelsen også over for et betydeligt skift. Med den nye uddannelsesreform har regeringen ønsket at styrke fagligheden og samtidig skabe mere tid til fordybelse og bedre muligheder for specialisering. Sigtet er at give kommende pædagoger større kompetence til at løfte opgaverne både i forhold til børn og unge og de øvrige arbejdsområder pædagoger skal dække i dag. Med sammenlægningen af kultur- og aktivitetsfagene til tre linjefag og opkvalificeringen af fagområdet dansk fremgår det af den nye bekendtgørelse, at de enkelte kreative fag nu er tænkt ind i en anden kontekst; de har fået en anden tilgang end før og rummer nye og anderledes metoder. Det er fag med mange forskellige kulturelle og æstetiske udtryk, som udfolder sig levende og vidtfavnende og kan anvendes i mange sammenhænge i løbet af pædagoguddannelsen. Men det er også praktiske fag, som kan afprøves i projekter på tværs af de forskellige faggrupper og ikke mindst i praktikkerne. Linjefagene tænkes ind i en dannelsesproces som tager afsæt i menneskets filosofiske og æstetiske virksomhed, og hvor opgaven bl.a. vil være at fremme og bevidstgøre sig om de fremstillingsog udtryksformer, som knytter sig til det pædagogiske fagområde. Intentionen med denne bogserie, der består af»dansk, kultur og kommunikation for pædagoger«og tre linjefagshæfter»sundhed, krop og bevægelse for pædagoger«,»udtryk, musik og drama for pædagoger«og»værksted, natur og teknik for pædagoger«, er først og fremmest at præsentere en række aspekter af de nye faggrupperinger samt at skabe en overordnet forståelse for de respektive fagområder. 9
10 Serien er tænkt som appetitvækker til de enkelte linjer og fag med den hensigt at give et teoretisk og praktisk indblik i de enkelte fags potentialer. Bøgerne behandler og fremstiller således nogle af de grundelementer, som er basisviden for en pædagogstuderende inden for ovennævnte fagområder. Det er ikke bøgernes ambition at udstikke en bestemt faglig retning endsige at ville favne alle fagenes muligheder. De er tænkt som en vifte af synspunkter, et bredt fagligt bud på nogle af fagenes mange aspekter. Pernille Bjarnhof Storm, Vesløs
11 Forord til bogen Det nye linjefag Værksted, natur og teknik har det formål at give de studerende grundlag for at forstå, hvordan den fysiske omverden rummer væsentlige oplevelses-, dannelses- og læringsmæssige potentialer i arbejdet som pædagog. Linjen beskæftiger sig med udtryksformer, æstetiske erfarings- og erkendelsesprocesser, hvor tanken er at udvikle de studerendes kompetencer til at tilrettelægge, lede, evaluere og udvikle fagets skabelsesprocesser i forhold til uddannelsens målgrupper. Linjefaget knytter både an til den naturvidenskabelige tradition af faktuel karakter, men også til det man kalder de musiske fag, hvor musisk ikke kun relaterer til faget musik, men også henviser til de ni muser i græsk mytologi altså skabende fag baseret på æstetiske udtryk. Målet med det nye linjefag er bl.a., at den studerende skal få en omfattende viden om æstetiske erfarings- og erkendelsesformer, kulturelle og kommunikative egenskaber og betydninger. Centrale pædagogiske retninger og udviklingsmuligheder set i et kunstnerisk og historisk perspektiv. Den studerende skal desuden få indsigt i linjefagets grundelementer, æstetisk produktion og fagets pædagogiske muligheder. Værksted, natur og teknik skal sætte den studerende i stand til at inddrage kulturelle, tekniske og naturlige omgivelser i pædagogisk arbejde. Den fælles kulturfaglige dimension giver således mulighed for en integreret faglighed, der rummer en teknisk dimension og vil styrke de natur- og værkstedsfaglige aspekter. Linjefaget eksponerer mange usædvanlige læreprocesser, hvori viden produceres som en erfaringsbaseret erkendelsesproces. Ideen er at linjen skal tænkes som en helhed, hvor de respektive fag farver hinanden. Dog har linjen faglige elementer, der knytter sig specifikt til værksted og natur. Denne bogs hensigt er at introducere nogle af de temaer og områder linjefaget Værksted, natur og teknik kommer til at indeholde. 11
12 Bogen er bygget op i 4 kapitler, der hver især kommer ind på nogle af de linjens temaer. Der gennemgås en række tanker og ideer, som kan udvide forståelsen for de aktuelle fags betydning på det pædagogiske felt. De enkelte kapitler kan læses separat. Bogen indledes med et overordnet kapitel om Æstetiske udtryksformer, her indkredses det æstetiske begreb set ud fra forskellige synsvinkler, hvor flere centrale begreber afklares. Derefter opsummeres, hvordan det æstetiske kan sammentænkes med pædagogik. Herefter følger kapitlet Værksted, hvor der redegøres for værkstedsfagets pædagogiske udfordringer og potentialer i forhold til brugernes udviklings- og dannelsesproces. Desuden beskrives den skabende proces i fire forskellige tilstandsformer og deres forskellige kendetegn i forhold til kreativitet, design, kunst og pædagogik. Endvidere redegøres for fire forskellige betydninger af begrebet æstetik. Sluttelig gives et bud på en didaktisk model. Herefter følger kapitlet Naturfag, som samler nogle af fagets mange aspekter, bl.a. faktuel viden om natur og naturfænomener set i relation til de pædagogiske læreplaner. Begrebet økologi gennemgås som en indføring i den del af faget biologi, der handler om samspillet i naturen. Desuden er der afsnit om friluftsliv, læringsperspektivet og mestringsoplevelse. Kapitlet rundes af med et afsnit om sundhedsperspektivet. Det sidste kapitel Værksted, natur og teknik kommer med nogle bud på den nye linjes potentialer. Der gennemgås nogle særtræk ved de gamle fags samarbejdsformer og nogle af det nye linjefags faglige muligheder. Der redegøres endvidere for værkstedsfagets æstetiske og kunstneriske tilgang, naturfagets naturvidenskabelige tilgang og der gives et bud på hvad teknik byder ind med. Det beskrives, hvordan fagets nye faglighed kan skabe grundlag for at forstå og udvikle nysgerrighed og interesse for omverdens fænomener. Og hvordan faget kan udvikle menneskets fantasi og kreativitet i samspillet mellem natur og kultur, bl.a. via fælles kommunikationsformer igennem semiotikken. Til sidst redegøres der for, hvordan arbejdsmetoder, som tilskrives Leonardo Da Vinci, stadig kan være en inspiration i det pædagogiske arbejde med værksted, natur og teknik. 12
13 Med bogen Værksted, natur og teknik opridses nogle centrale sider af det nye linjefag, der sigter på at vække de studerendes nysgerrighed på området; at gøre dem opmærksomme på nogle af de aspekter linjen kan indeholde. Den æstetiske oplevelse er en basal menneskelig impuls, der udfolder sig på mange planer både i hverdagslivet i kunsten og i naturen. At erkende er en musisk proces at udvikle det musiske er derfor at udvikle evnen til at kunne erkende og forstå sin omverden. Pernille Bjarnhof Storm, Vesløs
14
15 1 Æstetiske udtryksformer Af Børge Pugholm Medierne giver mange forslag til, hvordan livet burde og kunne være. Hvis vi bare havde dette eller hint produkt eller livsstil, ville livet være lykkeligt, indtil det næste kunstige behov opstår. De mange forskellige livstolkninger medvirker til at skabe et flygtigt, usammenhængende og værdiløst verdensbillede. Reklameindustrien søger at påvirke os til stadig nye værdier og normer, gennem tingsliggørelse af åndelige værdier. Vi lever i en moderne tid, hvor alt er til salg. I dette mulighedernes land er det af afgørende betydning, at den enkelte finder sig en personlig platform, hvorfra man kan træffe de mange uundgåelige valg. At være subjektivt 15
16 tolkende i forhold til sig selv og sin omverden er derfor centralt i vor moderne verden for ikke at blive løbet over ende. Vi har med andre ord et utal af valgmuligheder, som giver en stor grad af frihed, men er valgene ikke ens egne, er faren for konstant mindreværd og angst til stede. (Ziehe: 1997). I dette dilemma er den æstetiske erkendelse central. Det æstetiske bygger netop på det individuelle, og det subjektivt oplevede og sansede, det, der vækker følelsen i en, samt at kunne give disse indtryk et personligt forankret udtryk. Her er det fortællingen, det narrative, der finder sit formudtryk. Det er igennem disse personlige historier og fortællinger, at vi udtrykker og skaber os selv og vores forbindelse til den sociale verden. Det kommunikative, det fælles og kollektive, er i disse fortællinger knyttet til det individuelle. Sagt på en anden måde, er det næsten en umulighed at skabe et værk uden selv at komme til syne i det produkt, man har lavet. Værksted, natur og teknik er et udtryksfag, hvor du er med til at sætte sprog på og dermed vise dine vinkler på det oplevede. Ethvert udtryk har altid sin rod i den konkrete virkelighed, vi lever i. Mennesket har, gennem tiderne, forsøgt at beskrive og tolke denne virkelighed gennem kropslige og kunstneriske udtryk. Dette udtryk møder vi i litteraturen, musikken, teatret, medierne, billedkunsten, landskabet, spil og lege, mm. Derfor er det også naturligt for udtryksfagene at se på disse kunstog kulturudtryk som måder at tilegne sig de forskellige fags fagligheder. Mødet med disse kulturformer skal helst give energi til egne eksperimenter og udtryk, så der oprettes og bibeholdes kontakt til tilværelsens temaer. Igennem disse udtryk bidrager du til at forny kulturen, da dit udtryk indgår i det kulturelle fællesskab og derved danner grundlag for tolkninger for den, der oplever dit udtryk. Fagene tager altså udgangspunkt i, at du er virksom, aktiv og skabende. Din forståelse og erkendelse af fagene bygger i væsentlig grad på din egen praksis og indhøstede erfaringer hermed. Den kunstneriske tilgang og den æstetiske erkendelse er vigtige at medtænke i socialiseringen og dannelsen af ens personlige kompetence, og i høj grad i vore børn og unges opdragelse. Gennem den kunstneriske 16
17 arbejdsmåde forenes og udtrykkes følelser, tanker, ideer og fantasier om, hvordan verden er skruet sammen, og om hvordan man forholder sig hertil. En fortælling eller historie er ikke en ren genfortælling af det skete, men det er en konstruktion af det skete. Når et barn eller en voksen er medskaber i en tilegnelsesproces, bliver viden og færdigheder til personlige kundskaber og erfaringer. Dette er centrale og brugbare personlige redskaber i en verden, hvor sandheder i langt højere grad end tidligere er bundet op på den enkeltes valg. Indkredsning af det æstetiske Ordet æstetik er gennem de seneste år blevet trend, hvor stort set alt og alle indhylles i en æstetisk indpakning. Indkøbene skal i højere grad være oplevelsesorienterede. Forbrugeren vil i dag have oplevelser og historier knyttet på deres forbrugsvarer. Tænk blot på, hvilke forskellige betydninger, og hvilke historier, vi forestiller os, når vi køber buræg, skrabeæg, æg fra fritgående høns, økoæg eller bare landæg. Ethvert ugeblad med respekt for sig selv har æstetiske sider. Begrebet bliver brugt i et utal af varianter og sammenhænge i forskellige medier. Æstetik bliver i disse medier forbundet med tidens gode smag og den rigtige mode. Opfattelsen af det æstetiske som det ydre, det smukke og smagfulde, bliver derved ofte underlagt det, der kan betale sig, og det salgbare lige her og nu. Det æstetiske i denne sammenhæng bliver let det populære, som behager flest mennesker. Selvsagt er denne betydning af æstetik ikke brugbar, hverken i en pædagogisk eller kunstnerisk sammenhæng. Arkitekten, forfatteren mm. Poul Henningsen (P.H.) har i følgende lille digt sat fokus på forskellen mellem smag og kvalitet. Han skriver: Den gode smag er det modsatte af kvalitetssans og den er kunstens fjende ligesom de rigtige meninger er tænkningens fjende. 17
18 Vandreren over tågehavet Casper David Friedrich, Skal vi bruge det æstetiske i forhold til pædagogik og opdragelse er det nødvendigt at afsøge de kvaliteter, der måtte være i det æstetiske. Der er tale om de sanse- og følelsesmæssige kvaliteter, den æstetiske og kunstneriske virksomhed udvikler. Det æstetiske har, når det forbindes med undervisning og opdragelse, gennem tiden haft sine egne betegnelser, med forskellige betydninger og vægtninger af det æstetiske: Det praktiske musiske, kunstneriske eller kunstbetonede oplevelser og formgivningsaktiviteter, er anvendte former. Der er med andre ord tale om redskaber, metoder, der understøtter barnets sanse- og følelsesmæssige oplevelser på såvel indtrykssiden, som udtrykssiden. Gennem den æstetiske produktion bliver man, med andre ord, bedre til at opleve og udtrykke sig om oplevelser. (Larsen:1996). Æstetik bliver i opslagsværker og ordbøger betegnet som læren om det skønne i kunsten og naturen. Æstetik som begreb kan føres tilbage til det antikke Grækenland, hvor ordet betød sansning, fornemmelse og følelse for noget oplevet. Der er tale om den sanselige og følelsesmæssige erkendelse, der har stået som modpol over for den forstands- og fornuftmæssige erkendelse. Den æstetiske erkendelsesform bliver derved en tilgang, 18
19 blandt andre tilgange, til at forstå sit forhold til virkeligheden, hvor det æstetiske, i modsætning til det matematisk-logiske, fremhæver jegforholdet til livstemaer. Det æstetiske udtryk er derved en bestemt slags subjektivitet, der også inkluderer den objektive analyse af virkeligheden. Den æstetiske virksomhed synliggør og fremdrager det essentielle i kontakten til det liv, og de kultursammenhænge, vi alle er en del af. Det æstetiske udtryk er dermed også med til at vise, hvor vi, mennesker og menneskehed, er på vej hen. Det kraftfulde og det grimme, det, der skærper vore sanser og fascinerer os, kan således også betegnes som hørende til det æstetiske. I denne fascinationsform, hvor det indholdsmæssige og det subjektivt oplevede bliver analyseret, understøttet og materialiseret af en tilsigtet form, er der også tale om et æstetisk udtryk, der har sammenfald med den kunstneriske arbejdsform og udtryk. Opfattelsen af det æstetiske, som det smukke i kunsten og naturen, er altså blevet udvidet til også at omfatte de forhold i livet, man forsøger at lægge en dæmper på. (Pugholm:1998). Virkeligheden kan anskues fra flere vinkler Den rene fornuft Hvis man anskuer virkeligheden ud fra en rationel og forstandsmæssig synsvinkel, bliver virkeligheden en objektiv størrelse, der kan måles og vejes, og hvorom der kan nedfældes domme i sand/falsk-kategorien. Denne tænkning arbejder med en fremadrettet vækst og udvikling, som, i positivismens hellige navn, tager patent på at udkaste projekter, lægge planer og sætte mål for vort liv. Vi ser denne forstandskultur overalt i vort samfund, hvor der tages beslutninger, hvad enten det drejer sig om Øresundsforbindelse, jura eller pædagogiske arbejder. Dette er, på sin vis, meget heldigt og nødvendigt, for hvem ville køre over Øresundsforbindelsen, hvis broen kun var bygget på følelser og fornemmelser! Mere end noget andet lever vi i disse tider i en forstandskultur. Forstand i form af, at videnskabelig, teknologisk og økonomisk rationalitet er 19
20 blevet stadig udviklet, forfinet, opsplittet og udbredt. Siden renæssancen i 1500-tallet blev den begyndende kapitalisme, som opstod af nye produktionsformer og deraf større økonomisk overskud hos købmændene og håndværkerne, koblet sammen med humanismen. I denne sammensmeltning af kapitalisme og humanisme blev individet opfattet som selvstændigt handlende, og som et helt menneske, der kunne stille spørgsmål til virkeligheden. Mennesket kom i centrum. Menneskets virkelighed var nu ikke længere styret af Gud som i Middelalderen, hvor enhver form for social mobilitet var bandlyst. Videnskaben og kunsten havde i begyndelsen af renæssancen det samme udgangspunkt, nemlig iagttagelsen og beskrivelsen af den eksisterende virkelighed. Dette frisatte i nogen grad mennesket over for Gud. Kunst og videnskab går her i spænd, hvilket bedst illustreres i samtiden gennem Leonardo da Vincis omfattende arbejder. Videnskaben blev til sammen med kapitalismen og udviklede sig i samspil med teknologien. Gennem troen på den matematiske, logiske rationalitet som grundlæggende fænomen, både for natur og for den menneskelige fornuft udgrænser naturvidenskaben etikken og æstetikkens erkendelsesformer, og placerer sig selv som centralt, selvorganiserende videnssystem. Dette har forårsaget, at fornuften er gået fra forstanden, og fornuften er blevet reduceret til naturvidenskabelig, teknologisk, økonomisk rationalitet, som tager patent på en virkeligheds- og verdensbeskrivelse. Renæssancens menneskesyn var en forening af videnskab, det etiske og det æstetiske, altså en forening af det sande, det rigtige og det smukke. 20
21 Figur 1 Videnskab Det sande Etik Det rigtige Æstetik Det smukke Vi er med andre ord ikke blevet mere frie, men i stedet for kirken som magt, er vi nu underlagt de markedsøkonomiske og rationelle kræfter, altså det, der kan betale sig ud fra en økonomisk faktor. (Thyssen:1992). Dette har bevirket, at det æstetiske og det etiske blev kørt ud på et sidespor, isoleret fra den virkelighed, vi er sat i. Langt væk fra virkeligheden kunne kunsten så boltre sig med at skabe morskab for borgerligheden. Kunsten som kritisk fortolker af virkeligheden slog først rigtigt igennem i slutningen af 1800-tallet, altså samtidig med de øvrige sociale bevægelser. Som omtalt, anser naturvidenskaben omgivelserne som objekter. Gælder det i forhold til ting, kan man tale om instrumentel handlen, men drejer det sig derimod om personer, er grundsynet centreret om strategisk handlen. Et sådant syn er for indsnævret, da det totalt mangler selvrefleksion, og fordi den æstetisk-praktiske fornuft og etiske holdning i omgangen med mennesker er udeladt. Også inden for det æstetiske område, i såvel kunst som opdragelse, ses denne fornufttænkning, som vægter det rationelle og formelle. Æstetik og kunst er blevet beskyldt for at være af ydre karakter et formalistisk synspunkt, som af kunstkritikeren Clive Bell blev betegnet 21
22 Den britiske kunstkritiker og filosof Clive Bell ( ) er kendt som fortaler for den abstrakte kunst. Reformpædagogikken opstod som bevægelse i 1890 ernes Europa i modstand mod det eksisterende skolesystem. Bevægelsen videreudvikler bl.a. Jean- Jacques Rousseaus ( ) tanker om børneopdragelse. som kunst er betydningsfuld form. Dette syn på kunst er også kendetegnende for den kunstpædagogiske retning Erziehung zur Kunst, der bredt bygger på en forestilling om, at man ved hjælp af kunstens formsprog kan drage det barnlige primitive op på et tilstrækkeligt niveau gennem tilegnelse af viden, faglighed, objektivitet og kultur. Der er i denne dannelsesforestilling tale om en overbetoning af dannelsesobjektet, og barnet er kun mål for indlæring af fagligheder. Den materielle dannelse er dækkende for denne pædagogiske praksisform. Denne positivistiske og formalistiske opfattelse af det æstetiske levner ikke den subjektive og jeg-tolkende virkelighedsopfattelse meget råderum. Opfattelsen har sine rødder i et andet erkendelsesrum, nemlig det naturvidenskabelige. Videnskaben handler om at få overblik, at danne kategorier og abstraktioner, hvorigennem man kan beherske virkeligheden, begrundet med svar i sandt/falsk kategorier. I pædagogisk praksis udmønter det sig i, at indlæringsprocessen bliver bundet op på såvel objektiv faglig viden som viden om den eksisterende kultur. Dette dannelsesideal har en tilpassende karakter og kommer i al tydelighed frem i en pædagogik, hvor eksperimentet, undersøgelser og det enkelte barns optagethed og fordybelse ikke er herskende. (Klafki:1982). 22
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereSundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen
Pædagoguddannelsen i fokus Tina Düsterdich Birgitte Højberg Susanne Poulsen Charlotte Skafte-Holm Sara Vafai-Blom Praktik i pædagoguddannelsen Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Tina Düsterdich,
Læs merePROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN
2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:
Læs mereDansk, kultur og kommunikation
Pædagoguddannelsen i fokus Dorthe Bleses Nina Christensen Thomas O. Madsen Hans Månsson Anna Poulsen Hans Vejleskov Dansk, kultur og kommunikation Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen Kroghs
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereLARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND
Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Almen Studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Henning Sørensen Almen studieforberedelse En forståelsesramme, en værktøjskasse og en opgavegennemgang Frydenlund
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs mereUnni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen
Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag
Læs merePædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud.
Pædagogisk læreplan i Beder Dagtilbud. Dagtilbudsloven kræver, at der for dagtilbud skal udarbejdes en samlet pædagogisk læreplan, der giver rum for leg, læring samt relevante aktiviteter og metoder. Loven
Læs merePædagogik og pædagoger
Pædagoguddannelsen i fokus Thomas Gregersen Lotte Hedegaard-Sørensen Grethe Kragh-Müller Suzanne Krogh Unni Lind Peter Mikkelsen Anders Elof Nielsen Søren Smidt Pædagogik og pædagoger Redaktion: Peter
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereUndervisningsplan for de praktisk-musiske fag
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne
Læs mereModuler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta
UDDANNELSESCENTER Marjatta-moduler Moduler i social- og specialpædagogik på Uddannelsescenter Marjatta Strandvejen 11, DK 47 3 University College Sjælland (UCSJ) og Uddannelsescenter Marjatta (UCM) har
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereSammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs merePædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs merePraktikstedets formål jævnfør lovgrundlag
Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereLine Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed
Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes
Læs mereLæreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.
1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt
Læs mereLinjefag på pædagoguddannelsen
Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene
Læs mereNatur og naturfænomener i dagtilbud
Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereKLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 3 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere venskaber. At indgå i fællesskabets sociale spilleregler. At kommunikere med
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereBevægeleg. for forældre og deres spæde børn
Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Birte Servais Bentsen og Lea Bentsen Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Foto Susanne Mertz Frydenlund Bevægeleg for forældre og deres spæde børn Frydenlund
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereNår ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015
1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering
Læs mereVuggestuen som læringsmiljø
Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø Af Ole Henrik Hansen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Ole Henrik Hansen Det ved vi om Vuggestuen som læringsmiljø 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013
Læs mereVESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018
VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2018 Udarbejdet juli 2018 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid, empati,
Læs mereEr de æstetiske læreprocesser lidt i vejen i Pædagoguddannelsen?
Er de æstetiske læreprocesser lidt i vejen i Pædagoguddannelsen? KULT - konference Trine Ankerstjerne uddannelsesleder Pædagoguddannelsen Absalon Henning Holt Christensen studieleder Pædagoguddannelsen
Læs merePraktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen
Læs mereFælles læreplaner for BVI-netværket
Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette
Læs mereÆstetik som lyst og læring i børnehaven. Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018
Æstetik som lyst og læring i børnehaven Merete Cornét Sørensen 22. maj 2018 Fortælling om KULT 2 Hvad menes med æstetik i pædagogiske sammenhæng Med afsæt i blandt andre Vygotsky (1978) Dewey (1980) Lindquist
Læs mereFAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereAt blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs
1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau
Læs mereNordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil
Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din
Læs mereLæreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007
Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,
Læs mereBeklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:
De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs meredet har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven
Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereValgfag til dig, som snart skal i 7. klasse
Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal
Læs mereBarndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.
AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN I FOKUS
LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Gorm Bagger Andersen Karen B. Braad Dorte Kamstrup Lis Madsen Ane Panfil Marianne Thrane Dansk i læreruddannelsen Gorm Bagger Andersen,
Læs merePsykologiske undersøgelsesmetoder
Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:
Læs merePraktikpjece for 3. praktik
Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereBUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL
BUPL S PÆDAGOGISKE PROFIL BUPL ønsker at formulere en pædagogisk profi l som et fælles værdigrundlag for, hvad vi som organisation og som medlemmer af denne organisation ser det ønskeligt at satse på i
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs merePædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE
Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereSkolens naturfag. en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN
Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse HENRIK NØRREGAARD (RED.) JENS BAK RASMUSSEN Henrik Nørregaard (red.) Jens Bak Rasmussen Skolens naturfag en hjælp til omverdensforståelse Henrik Nørregaard
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014/opdateret december
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
Læs mere