Praktik i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

Transkript

1 LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Martin Bayer Tine Sofie Højrup Jørgen Kuhlmann Hanne Møller Helen Nyboe Elsebeth Treschow Bjarne Wahlgren Praktik i læreruddannelsen

2 Praktik i læreruddannelsen 2007 Gorm Bagger Andersen, Lis Pøhler, forfatterne og Kroghs Forlag A/S Tlf kf@kroghsforlag.dk Redaktion: Gorm Bagger Andersen og Lis Pøhler Forlagsredaktion: Signe Holm-Larsen og Astrid Holtz Omslag: Gitte Kristiansen Layout: Finn Brohus Tryk: AKA-Print a/s Bogen er sat med Poppl-Pontifex ISBN: Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele deraf er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om op havsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

3 Indhold 5 Forord 9 I skole som lærer Jørgen Kuhlmann 36 Praksis og teori Bjarne Wahlgren 62 Læring i praksis Martin Bayer 82 Lærerstuderendes praktiktekster Hanne Møller 107 Trekantsamtalen i praktiksamarbejdet Helen Nyboe og Tine Sofie Højrup 135 Teori-praksisdansen i læreruddannelsen Elsebeth Treschow 160 Stikord

4

5 Forord Fra 1. august 2007 er den nye læreruddannelseslov med tilhørende bekendtgørelse ført ud i livet. Reformen af læreruddannelsen er dels præget af en række nyskabelser, dels skrevet ind i en lang læreruddannelsestradition i Danmark. Med den nye læreruddannelse indføres et nyt stort dannelsesfag, den studerende skal have færre linjefag og opnår dermed større specialisering, og endelig bliver der et tættere samspil mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag. Det nye store alment dannende fællesfag kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er en udvikling af det tidligere alment dannende fag kristendomskundskab/livsoplysning. Medborgerskabsdimension Citizenship education har allerede i en del år været på skemaet i for eksempel det engelske skolesystem. Med det nye fag i læreruddannelsen får den danske skoles lange tradition for vægtning af demokratisk dannelse nyt blod. Den studerende skal i fremtiden læse færre linjefag end tidligere, hvilket giver mulighed for øget specialisering. Som eksempel kan nævnes, at den studerende i fagene matematik og dansk nu skal vælge at koncentrere sig om undervisning af små og mellemstore elever eller mellemstore og store elever. Begge dele kan også vælges. Nogle af linjefagene bliver endvidere betragteligt større end tidligere, mens andre fastholder deres størrelse. Hermed får den studerende mulighed for at specialisere sig og i højere grad end tidligere fordybe sig i enkelte fag og problematikker. Desuden bliver der mulighed for at vælge to nye linjefag: dansk som andetsprog, som i en årrække har været tilbudt som forsøgsordning på mange seminarier, og specialpædagogik, som ikke har været et selvstændigt fag på seminarierne i mange år. Den nye læreruddannelse byder også på et tættere samspil mellem praktikfaget og de øvrige fag. Uddannelsens progressionsforståelse er i høj grad bygget op om faget praktik, og der bliver både mulighed for og krav om et tæt samspil mellem fagfagene, de pædagogiske fag og praktikfaget. Med andre ord: Den nye læreruddannelse bygger bro mellem professionsudøvelsen og LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS 5

6 FORORD professionsuddannelsen. Serien Læreruddannelsen i fokus er tænkt som en introduktion til læreruddannelsens fag. Et materiale, der identificerer og drøfter de centrale nyskabelser og udviklingsområder i læreruddannelsen, som knytter an til konkret praksis og ikke mindst opstiller stilladser, som den enkelte studerende kan anvende til sine refleksioner om de forskellige fag, forløb og deres indbyrdes relationer. Formålet med serien er at identificere og beskrive fagenes kerne, redegøre for deres rolle i forhold til læreruddannelsens helhed og progressionstænkning samt ikke mindst understøtte koblingen til professionen som læreren i folkeskolen. Den enkelte bog udgør dermed et basismateriale til arbejdet med faget. Læreruddannelsen i fokus består indtil videre af fem bøger: Dansk Matematik Naturfag Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab Praktik De fem bøger giver tilsammen en grundig introduktion til de enkelte fag og til læreruddannelsens helhed. De kan læses og anvendes hver for sig. I Praktik i læreruddannelsen er fokus rettet mod det måske vigtigste fag i læreruddannelsen praktikken. Jørgen Kuhlmann indleder bogen med en artikel om praktikfagets identitet og progressionsforståelse. Med udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder beskriver han, hvad netop praktikkens rolle og opgave er, og hvordan man bør og skal bedømmes på dette fag. Hermed placerer han praktikken i forhold til læreruddannelsens helhed, ligesom han forklarer, hvilken udvikling den lærerstuderende må forventes at gennemgå for at nå målet: den gode lærer. Bjarne Wahlgren følger op med en diskussion af og redegørelse for begre- 6 LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

7 FORORD berne teori og praksis i læreruddannelsen. Han lægger i kapitlet op til en lang række overvejelser, som den studerende (og underviseren) må forholde sig til, når den ønskede kobling mellem praksis og teori, mellem praktik og uddannelse, skal realiseres. Martin Bayer skriver i sin artikel om læring i og af praksis. Hvad kan man overhovedet bruge praksiserfaringer til, og hvordan uddrager man viden heraf? Centrale overvejelser for alle, der arbejder i og med lærerprofessionen. Hanne Møller beskriver et grundlæggende skisma, der eksisterer mellem de tekster, lærerstuderende skriver i deres praktik og de tekster, de skriver på seminariet. Skismaet indkredses ved hjælp af begreberne den sociale dimension, som karakteriserer tekster, der skrives i praktikken, og den didaktiske dimension, som karakteriserer tekster, der skrives på seminariet. Via analyser af en lærerstuderendes tekster, skrevet under og efter praktik, foreslås veje til at eksperimentere med, om tekstarbejde kan bidrage til, at de to forskellige kontekster praktik og undervisning på seminariet i højere grad kan føres til at tale sammen. Helen Nyboe og Tine Sofie Højrup beskriver udfordringerne i samspillet mellem studerende, praktiklærer og seminarielærer, og hvordan det kan komme til at fungere hensigtsmæssigt. Læreruddannelsens treklang er i høj grad i fokus i den nye læreruddannelse, og her gives konkrete anvisninger på, hvordan det kan realiseres gennem trekantsamtaler. Elsebeth Treschow runder bogen af med en artikel om, hvordan de teoretiske overvejelser kan og skal bringes i spil i praktikperioden. Med spørgsmål som: Hvordan sikrer man en kvalificeret metafaglig refleksion midt i dagligdagen? og Hvordan inddrages teorien meningsfuldt i praksis? sætter hun fokus på det konstante krav om og behov for, at professionsudøveren løbende reflekterer og udvikler sig. Gorm Bagger Andersen og Lis Pøhler Juli 2007 LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS 7