Bilag 7. FPU Strategi for ph.d.
|
|
- Andrea Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 04. september 2012 Bilag 7. FPU Strategi for ph.d. Resumé af strategien I det næste årti er brug for et systematisk og mærkbart løft i antallet af forskningskvalificerede undervisere i professionshøjskolesektoren. vil arbejde for at mindst 1/3 af alle ansatte i underviserstillinger har baggrund i eller dyb erfaring med relevant professionsfelt, og at mindst 50 pct. af alle undervisere på professionshøjskolerne indenfor det kommende tiår er kvalificeret på ph.d.-niveau. Det forudsætter en sammenhængende strategi for Videreuddannelse af professionshøjskoleansatte adjunkter/lektorer til ph.d. niveau. Rekruttering af nye undervisere med ph.d. niveau til professionshøjskolerne. En finansieringsmodel. Der er i øjeblikket ca. 200 adjunkter/lektorer i professionshøjskolesektoren med ph.d. baggrund. Det svarer til ca. 5 pct. af det samlede underviserkorps. Det er ambitionen i s Rektorkollegium at hæve dette antal over en tiårig periode til 2000 adjunkter/lektorer med ph.d. baggrund, som svarer til ca. 50 pct. af det samlede underviserkorps. Dermed skal ca personer over en 10 årig periode hæves til ph.d. niveau ved at kombinere videreuddannelse af egne ansatte og ny-rekruttering. s Rektorkollegiums strategi har tre bærende elementer: En model for sam-ph.d.-uddannelse af professionshøjskoleansatte adjunkter/lektorer, hvor underviseren er ansat på en professionshøjskole og indskrives som ph.d. studerende ved et universitet. (Pendant til erhvervs-ph.d. ordningen) s Rektorkollegium anbefaler en treårig eller fireårig model, hvor medarbejderen er ansat på professionshøjskolen og indskrevet ved et universitet. Arbejdsværdien i form af pligtigt undervisningstimetal, som den ph.d.-studerende skal præstere som led i ph.d. uddannelsen tilfalder professionshøjskoen. En selvstændig ph.d.-økonomi i professionshøjskolesektoren til finansiering af videreuddannelse på ph.d.-niveau blandt professionshøjskolernes eget underviserkorps. Professionshøjskoler bør tildeles en andel af den statslige ph.d.-finansiering s Rektorkollegium anbefaler, at der tildeles professionshøjskolesektoren øremærkede midler til den sammenhængende og målrettede opkvalificeringsstrategi for at sikre, at 50 pct. af underviserkorpset har kvalifikationer på ph.d. niveau i Midlerne skal udmøntes til sektoren som en selvstændig øremærket bevilling. Side 1 af 12
2 Indflydelse på universiteternes ph.d. produktionen, så ph.d. dimittendernes relevans og uddannelsesnærhed ift. professionshøjskolernes aktivitetsfelt kan sikres. s Rektorkollegium anbefaler, at det sker f.eks. ske gennem Aftagerråd, Ph.d. råd, Forpligtende dialog og samarbejde om ph.d. opslag, Behovsanalyser m.m. Økonomien i opkvalificeringsindsatsen Kollegiets beregninger viser, at den samlede strategi over en 10 årig periode vil koste 1.5 mia. kr., hvis den udmøntes i en kombination af videreuddannelse af eksisterende undervisere og ny-rekruttering af undervisere med ph.d. niveau i takt med personaleomsætningen i sektoren. På længere sigt vil der være brug for en moderniseret stillingsstruktur med eksempelvis docentstillinger og post-doc s, der kan fastholde de forskningskvalificerede og sikre arbejdsdeling, sammenhæng mellem og ledelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter i uddannelsesmiljøerne. Side 2 af 12
3 I. Strategi for Rektorkollegiets 2022-ph.d.opkvalificering Evnen til at skabe og omsætte målrettede og relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter til uddannelsen af professionelle skal i stigende grad være professionshøjskolernes adelsmærke. Ikke for at dyrke FoU i sig selv, men som et middel til endnu bedre professionsuddannelser i tæt samarbejde med aftagere og professioner. Til det formål er der brug for en målrettet kapacitetsopbygning. Et væsentligt element i denne kapacitetsopbygning er forskningskvalificering af en betydelig del af underviserne på professionshøjskolerne. Det er en proces, der er påbegyndt af professionshøjskolerne i samarbejde med universiteter; dels ved anvendelse af globaliseringsmidler tildelt mellem , dels og i væsentlig mindre omfang via ph.d.-rådets stipendieordninger for læreruddannelsen. I det næste årti er der imidlertid brug for et systematisk og mærkbart løft i antallet af forskningskvalificerede undervisere i professionshøjskolesektoren. vil arbejde for at mindst 1/3 af alle ansatte i underviserstillinger har baggrund i eller dyb erfaring med relevant professionsfelt, og at mindst 50 pct. af alle undervisere på professionshøjskolerne indenfor det kommende tiår er kvalificeret på ph.d.-niveau. Der lægges således op til en betydelig vækst i antallet af forskningskvalificerede. Det forudsætter en sammenhængende strategi for de to centrale redskaber i opkvalificeringsindsatsen: Videreuddannelse af professionshøjskoleansatte adjunkter/lektorer til ph.d. niveau. Rekruttering af nye undervisere med ph.d. niveau til professionshøjskolerne. Det forudsætter endvidere: En finansieringsmodel. Der er i øjeblikket ca. 200 adjunkter/lektorer i professionshøjskolesektoren med ph.d. baggrund. Det svarer til ca. 5 pct. af det samlede underviserkorps. Det er ambitionen i s Rektorkollegium at hæve dette antal over en tiårig periode til 2000 adjunkter/lektorer med ph.d. baggrund, som svarer til ca. 50 pct. af det samlede underviserkorps. Dermed skal ca personer over en 10 årig periode hæves til ph.d. niveau ved en kombination af videreuddannelse af egne ansatte og ny rekruttering af ph.d. ere. Den hensigtsmæssige kombination af videreuddannelse hhv. ny-rekruttering er kompleks og beror på flere forhold: Tidsperspektiv: Det taqer minimum 3 år at videreuddanne en underviser til ph.d. niveau. Det tager ingen tid at rekruttere en underviser med ph.d. grad. Strategien må tage hensyn til kapacitet og potentiale i Side 3 af 12
4 eksisterende underviserkorps og til talentmasse blandt nyuddannede ph.d. ere ift. kompetencebehovet i professionshøjskolesektoren. Økonomi: Et ph.d. forløb kan ikke gennemføres som videreuddannelse af voksne i erhverv således som f.eks. et masterforløb. Det er nødt til at blive tilrettelagt som et videreuddannelsesforløb, hvor der må suppleres med erstatningsarbejdskraft i uddannelsesperioden. Derfor er et videreuddannelsesforløb dyrere end at ny-rekrutterer ph.d. dimittender. Relevans: Strategien skal udformes, så opkvalificeringen samlet set sikrer det bedst mulige match mellem de ph.d. kompetencer, der tilvejebringes og professionshøjskolernes uddannelses- og fagområder samt den anvendelsesorienterede profil, som er sektorens kendemærke. Det er ikke nok at være ph.d. uddannet, det skal også være inden for et felt, som er relevant ift. en professionshøjskoleansættelse. Underviserkorpset demografi: Det er antagelsen, at det navnlig vil være yngre medarbejdere, som vil være interesserede i at indgå i et fastlagt videreuddannelses-ph.d. forløb. II. s Rektorkollegiums strategi for opkvalificering af underviserkorpset, så 50 pct. har ph.d.- kvalifikationer i 2022 Med et systematisk og målrettet løft af professionshøjskolernes forskningsog udviklingskompetencer vil sektoren kunne løfte kvaliteten i professionshøjskolernes uddannelsesportefølje og sikre, at et flertal af undervisere er involveret i forsknings- og udviklingsprojekter. s Rektorkollegiums strategi har tre bærende elementer: En model for sam-ph.d.-uddannelse af professionshøjskoleansatte adjunkter/lektorer, hvor underviseren er ansat på en professionshøjskole og indskrives som ph.d. studerende ved et universitet. (Pendant til erhvervs-ph.d. ordningen) En selvstændig ph.d.-økonomi i professionshøjskolesektoren til finansiering af videreuddannelse på ph.d.-niveau blandt professionshøjskolernes eget underviserkorps. Professionshøjskoler bør tildeles en andel af den statslige ph.d.-finansiering Indflydelse på universiteternes ph.d. produktionen, så ph.d. dimittendernes relevans og uddannelsesnærhed ift. professionshøjskolernes aktivitetsfelt kan sikres. Det kan f.eks. ske gennem Aftagerråd, Ph.d. råd, Forpligtende dialog og samarbejde om ph.d. opslag, Behovsanalyser m.m. Videreuddannelse af adjunkter/lektorer til ph.d. niveau finder allerede sted i professionshøjskolesektoren. Professionshøjskoler har siden deres etablering og på eget initiativ indgået aftaler med universiteter og selv finansieret eller medfinansieret videreuddannelse af medarbejdere på ph.d.-niveau; Side 4 af 12
5 ofte i samarbejde med en partner på relevant beskæftigelsesfelt (kommune, region, virksomhed). Det er sket efter flere forskellige modeller. Skal de enkeltstående og spredte initiativer styrkes i en sammenhængende, målrettet indsats er der brug for standardmodel(ler) a la erhvervsph.d.-ordningen, som nemt og effektivt kan administreres i både professionshøjskole- og universitetsregi. Samtidig er der brug for, at professionshøjskolerne får indflydelse på, at ph.d.-udbuddet også er målrettet den kapacitetsopbygning og faglige profil, som der er brug for i professionshøjskolerne, som vil blive en væsentlig aftager af ph.d. uddannede. Endelig er der brug for en selvstændig finansiering af opkvalificeringsstrategien, som kan ske ved, at en andel den statslige ph.d. økonomi målrettes og udmøntes i professionshøjskolesektoren. På lidt længere sigt vil en moderniseret stillingsstruktur med eksempelvis docentstillinger, post-doc s og på sigt professorstillinger være nødvendige stillingskategorier udover timelærere, adjunkter og lektorer for at sikre en organisering, der kan fastholde de forskningskvalificerede og sikre arbejdsdeling, sammenhæng mellem og ledelse af forsknings- og udviklingsaktiviteter i uddannelsesmiljøerne. III. Regeringens satsning på ph.d. uddannelse Regeringen fastholder den ambitiøse satsning på ph.d.-uddannelse, selvom globaliseringsaftalen udløber. Det fremgår af udmeldinger fra Uddannelsesministeriet op til fremlæggelsen af regeringens finanslovforslag Der er sket en fordobling af ph.d.-optaget fra Denne kraftige satsning, der blev gennemført med globaliseringsstrategien, ønsker regeringen at videreføre på kommende finanslovsforslag. Uddannelsesministeren satser på, at universiteterne fortsat kan optage ph.d.-studerende årligt. ( Professionshøjskoler som jobmarked for ph.d. uddannede En undersøgelse, som analysefirmaet Epinion har gennemført for Uddannelsesministeriet, viser, at der ved en fortsat øgning af ph.d. uddannelse vil være balance i udbuddet af og efterspørgslen på ph.d.er frem til Ph.d. er beskæftiges i dag primært på universiteterne, hvor de løfter dansk forskning, og på det private arbejdsmarked. Ph.d.erne er en drivkraft for forskning og innovation og en del ph.d.-ansatte er beskæftiget med udvikling og innovation. I Epinions undersøgelse af jobmarked for ph.d. uddannede indgår også professionshøjskolesektoren. På baggrund af interview blandt forskningsdirektører mv. på University Colleges vurderer Epinion, at ser man alene på underviserstaben, så er maksimumsskønnet, at man om 10 år vil have en situation, hvor over 20 pct. har en forskeruddannelse. Det understreges i de interviews, som Epinion har foretaget med folk fra sektoren, at de efterspurgte ph.d.er bør have en praktikerprofil, så de kender sektoren og har kompetencer, som kan bruges i udviklingen af undervisningen af sygeplejersker, lærere, pædagoger mv. Side 5 af 12
6 Hospitaler og professionshøjskoler antages samlet at ville ansætte ca flere fordelt med 1/3, dvs til professionshøjskoleområdet. Epinions analyse giver ikke en prognose på hovedområder med henvisning til, at professionshøjskolerne er meget fokuseret på tværfaglighed. I den samlede beregning indgår professionshøjskolerne derfor i en overordnet fremskrivning af beskæftigelsesandelene på hovedsektorer in casu undervisningssektoren. En af de hindringer der anføres for en kraftig stigning i ph.d.-andelen i professionshøjskolesektoren er de økonomiske hensyn. Epinion har estimeret, at behovet for ph.d. uddannede undervisere i professionshøjskolesektoren ligger et sted mellem to scenarier, hvor det ene antager, at 10 pct. af den samlede stab vil have ph.d. uddannelse i 2020 og 20 pct. i 2030, mens et maksimumscenarium antager, at man allerede i 2020 vil have en efterspørgsel, som svarer til at 20 pct. skal have en ph.d. uddannelse og 35 pct. i I andre nordiske lande er andelen af undervisere med ph.d. baggrund i högskolesektoren højere. Ifølge det svenske Högskoleværkets hjemmeside 1 er andelen af disputerede forskere og undervisere på de svenske högskoler ca. 40 pct. af medarbejderstaben inden for FoU og undervisning. Tilsvarende data findes ikke umiddelbart for Norge, men ifølge en rapport fra EVA i 2005 skal minimum 35 pct. af underviserne på en højskole have en ph.d. ved udbud af masteruddannelser. Ifølge samme rapport havde 46 pct. af første-lektorerne på Finlands AMK er(polytekniske læreranstalter og university of applied sciences ) en Ph.d.-grad som minimum i Det gældende ansættelseskrav for første-lektorer (docent) er en Ph.d.-grad. For lektorer er kravet en mastergrad. Konkret er der inden for læreruddannelsen i de forskellige nordiske lande opstillet mål for graden af undervisernes forskningsbaserede kompetencer. Således fremhæves i EVA-rapporten Muligheder for fællesnordisk læreruddannelse på kandidatniveau (p. 16, 2010): Både det norske kvalitetssikringsorgan NOKUT og det svenske Högskoleverket har sat tydelige mål for undervisernes kvalifikationer på læreruddannelsen. I Sverige opererer Högskoleverket i 2008-evalueringen med et generelt krav om at mindst 30 % af undervisningen i læreruddannelsen gennemføres af forskeruddannede undervisere. NOKUT har anbefalet at mindst 20 % af underviserne har en ph.d.-grad. IV. Udmøntning af opkvalificeringsstrategien Med opskrivning af regeringens ph.d.-målsætning, der i højere grad inddrager professionshøjskolesektoren som et relevant ph.d.-jobmarked, et fornyet finansieringsgrundlag samt en bevidst rekrutteringspolitik på professionshøjskolerne er det kollegiets vurdering, at det vil være realistisk 1 d1157e html Side 6 af 12
7 med et løft i underviserkorpset til 50 pct. af undervisere med ph.d. kvalifikationsniveau i løbet af det kommende ti-år. Demografi En stikprøveanalyse af undervisningskorpset alderssammensætning på professionshøjskolen Metropol viser bl.a., at knap halvdelen (45 %) af underviserne findes i alderssegmentet over 51 år. En del af dette medarbejdersegment må forventes at gå på efterløn/pension inden for det kommende tiår og en ph.d.-satsning fim. ny rekruttering af undervisere vil dermed være relevant. Det skal understreges, at ligesom på landsplan er der på Metropol tale om store forskelle i aldersspredningen fra uddannelse til uddannelse. Aldersfordeling blandt undervisere (%) på Metropol 20% 18% 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Underviserkorpsets alderssammensætning varierer fra professionshøjskole til professionshøjskole og fra uddannelse til uddannelse; men overordnet tegner sig der sig et billede af en demografi med et ældre underviserkorps. Det betyder, at der vil skulle ny-rekrutteres undervisere til sektoren inden for de næste 10 år i forbindelse med naturlig afgang. Samtidig vil der være plads til en målrettet videreuddannelsesindsats, hvor eksisterende medarbejdere løftes til ph.d. niveau i fastlagte uddannelsesforløb. Investeringer i ph.d.-opkvalificeringer af undervisningskorpset vil derfor både kunne ske ved rekruttering af nye medarbejdere samt ved opkvalificering af eksisterende medarbejdere Uddannelsesmodeller for opkvalificering af undervisere til ph.d. niveau s Rektorkollegium anbefaler, at videreuddannelse af professionshøjskoleansatte adjunkter/lektorer på ph.d.-niveau tilrettelægges i en af flg. to modeller: 1. En treårig model, hvor medarbejdere er ansat på professionshøjskolen og indskrevet ved et universitet. Professionshøjskolen afholder lønudgift og udgift til vikardækning. Professionshøjskole og medarbejder aftaler udgiftsfordeling af studieafgift til universitet for ph.d. uddannelse. Arbejdsværdien i form af pligtigt undervisningstimetal, som den ph.d.- studerende skal præstere som led i ph.d. uddannelsen tilfalder professionshøjskoen. Dvs. at den ph.d.-studerendes undervisningstimetal skal Side 7 af 12
8 modregnes vikardækningen. Den ph.d.-studerende er i et tæt samspil undervejs med professionshøjskolen; men af tidsmæssige årsager formelt set arbejder mindre end i modellen ovenfor på en professionshøjskole. 2. En fireårig model, som er identisk med den treårige, men hvor det længere uddannelsesforløb giver rum for en større årlig arbejdsværdi til professionshøjskolen i form af et pligtigt timetal. Fra Ph.d.-baseline 2012 til 50 pct. i 2022 I dag har ca. 200 undervisere i professionshøjskolesektoren en ph.d.-grad svarende til knap 5 pct. af det samlede underviserkorps. Hertil kommer undervisere, som er forskningskvalificerede ad anden vej samt forskningskvalificerede, der ikke er ansat i underviserstillinger (fx som leder, prodekan el. lign.). En opgørelse fra foråret 2011 viser, at der var godt 100 ph.d.-studerende i gang på professionshøjskolerne. Alle tal dækker over en meget stor spredning mellem professionshøjskolerne og mellem uddannelsesmiljøerne på de enkelte professionshøjskoler. Hvis der ikke gøres en målrettet og systematisk indsats, så vil andelen af undervisere med en ph.d. grad med det nuværende tempo i løbet af 10 år måske stige til over 10 pct.; med andre ord med en al for beskeden hastighed. I takt med der uddannes flere ph.d. er fra universiteterne kan stigningskurven måske øges. Det kan også have en positiv effekt, at professionshøjskolerne i højere grad betoner ansættelse af personer med forskerkvalifikationer. Der er brug for en målrettet indsats og en egentlig investering, hvis stigningstaksten skal ændres afgørende og 50 pct.-målsætningen nås i løbet af det næste tiår. V. Økonomi i ph.d. opkvalificeringsstrategien I modellen nedenfor beregnes mere præcist behovet for tilførsel af undervisere med ph.d. niveau end de runde tal i strategiens indledning og økonomien i tre forskellige modeller for opkvalificeringen. Fig. 1. Beregning af behovet for tilførsel af medarbejdere med ph.d. niveau Medarbejdere/undervisere/ Beregning af behovet Antal ansatte i sektor (kilde: UC-hjemmesider) Andel af ansatte til undervisningens gennemførelse. 66 pct. (kilde: 2010-regnskaber) Antal ansatte til undervisnings gennemførelse Andel undervisere (kilde: Estimat v. UC-dk/sekr.) 75 pct. Side 8 af 12
9 Antal undervisere Ønsket andel Ph.d. 50 pct. Ønsket antal Ph.d Nuværende antal (kilde: Epinion samt rundspørge v. UC-dk/sekr). 200 Behov for ekstra Ph.d. strategiens økonomiens bestanddele I universitetsregi består ph.d.-økonomien af udgifter til den ph.d. studerendes løn og uddannelse, og indtægter i form af det statslige ph.d. taxameter og den studerendes arbejdsværdi form af pligtigt undervisningstimetal/år. En Ph.d.-studerende har pligt til at lægge 840 arbejdstimer indenfor undervisning eller anden form for vidensformidling. I professionshøjskoleregi består ph.d.-økonomien af udgifter til studieafgiften til det universitet, hvor medarbejderen indskrives, løn til medarbejderen, og vikardækning for medarbejderen. Indtægterne består af den arbejdsværdi, som den ph.d. studerende medarbejder skal lægge, jf. ovenfor: 840 arbejdstimer indenfor undervisning eller anden form for vidensformidling. For en professionshøjskole er det en investering at uddanne en medarbejdere til ph.d., for universitetet er det en forretning at uddanne den studerende til ph.d. Til beregning af udgifter forbundet ved opgradering af undervisere ved professionshøjskolerne til Ph.d. niveau indgår (2012 priser): Uddannelsesafgift til universiteter pr. Ph.d. studerende: kr./år. (svarer til gennemsnit af de to vejledende satser for hhv. SUND, TEK, NAT og HUM, SAMF.) Gennemsnitlig vikarløn for dækning af undervisere i uddannelsesforløb: Løntrin 5 + adjunkttillæg i alt kr. inkl. pension/år. Et arbejdsår indeholder 1924 arbejdstimertimer. Ved et uddannelsesforløb over fire år er der arbejdstimer ved professionshøjskolen. Nedenfor regnes der på 3 modeller: Model 1) En underviser opgraderes til Ph.d. i løbet af tre år. Under uddannelsesforløbet undervises der på professionshøjskolen i 840 timer. Model 2) En underviser opgraderes til Ph.d. i løbet af fire år. Under uddannelsesforløbet undervises der på professionshøjskolen i 2764 timer. Model 3) Rekruttering af nyuddannet Ph.d. fra universiteterne uden det samlede underviserkorps øges. Side 9 af 12
10 Enhedsomkostninger ved model 1 og model 2: Kr. (2012-tal) Model 1 (3 år) Model 2 (4 år) Model 3. Rekruttering Uddannelsesafgift Vikardækning Udgift i alt Arbejdsværdi I model 3 er der ingen udgift for professionshøjskolen til uddannelse til Ph.d.- niveau, da der ikke er tale om opkvalificering af eksisterende personale. I alt Pr. år Udgiften til Ph.d.- uddannelsesforløbet vil ligge hos universitetet. 2. Grundlæggende antagelser i beregningsmodellerne I modellerne indgår som grundlæggende antagelse, at der ikke er et frafald på Ph.d. uddannelsen, et frafald vil øge omkostningerne, og at uddannelsen gennemføres på planlagt tid, en forlængelse vil øge omkostningerne. Der foreligger ikke en opgørelse over frafald blandt professionshøjskoleundervisere, som påbegynder ph.d. uddannelse. Ser man på den samlede ph.d.-produktion i perioden ligger fuldførelsesprocenten på ca pct. 2 Det forventes, at professionshøjskolernes tal vil følge denne tendens, når antallet af ph.d.-studerende når det niveau, der forudsætter strategiens 50 pct.-målsætning frem mod Beregning af årlig omkostning ved opkvalificering af 1619 undervisere til ph.d. niveau over 10 år Nedenfor i model 1 vises merprisen pr. år ved at videreuddanne de 1619 undervisere til ph.d. niveau over 10 år: Model 1. Nuværende undervisere opgraderes til ph.d.-niveau ÅR Andel af undervisere med Ph.d. grad Merpris pr. år (mio. kr priser) ,5 % 123, ,5 % 247, ,5 % 370, ,9 % 384,2 Rigsrevisionen, Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.- uddannelse, maj Fuldførelsesprocenten er opgjort af andelen af ph.d.-studerende, der har færdiggjort deres uddannelse 6 år efter påbegyndelsen. Side 10 af 12
11 ,3 % 397, ,6 % 411, ,0 % 424, ,4 % 314, ,8 % 204, ,2 % 95,0 I alt 2.974,2 Model 2. viser merprisen pr. år, når 50 pct.-målsætningen opfyldes ved at professionshøjskolerne rekruttere 1619 undervisere med ph.d. grad. I denne rent teoretiske model erstatter 1619 medarbejdere med ph.d undervisere uden ph.d. baggrund. Model 2. Andelen af underviserene med Ph.d.-grad ved ny ansættelse ÅR Andel af undervisere med Ph.d. grad Merpris pr. år (mio. kr priser) ,0 % 9, ,4 % 18, ,9 % 28, ,3 % 37, ,8 % 47, ,2 % 56, ,7 % 66, ,1 % 75, ,6 % 85, ,0 % 94,7 I alt 521,0 Model 3 beskriver den årlige omkostning, når 50 %-målsætningen opfyldes ved at kombinere, så halvdelen af opgraderingen sker ved uddannelse af eksisterende medarbejdere til ph.d.-niveau, og den anden halvdel af opgraderingen sker ved rekruttering af allerede ph.d.-uddannede. Model 3. Kombinationsmodel af Model 1 og Model 2 ÅR Andel af undervisere med Ph.d. grad Merpris pr. år (mio. kr priser) ,1 % 56, ,8 % 113, ,4 % 170, ,7 % 181, ,0 % 192, ,3 % 203, ,5 % 215, ,8 % 175,2 Side 11 af 12
12 ,1 % 135, ,4 % 95,4 I alt 1.539,4 VI. Finansiering af ph.d. opkvalificeringsstrategien s Rektorkollegium anbefaler, at der tildeles professionshøjskolesektoren øremærkede midler til den sammenhængende og målrettede opkvalificeringsstrategi for at sikre, at 50 pct. af underviserkorpset har kvalifikationer på ph.d. niveau i Midlerne skal udmøntes til sektoren som en selvstændig øremærket bevilling. Herved sikres den mest fornuftige målretning af professionshøjskolernes kapacitetsopbygning og forbindelsen til relevante professionsuddannelser styrkes. Det er af afgørende betydning, at det sikres, at ph.d.er har en stærk praktikerprofil, hvor de kender sektoren og har kompetencer, som kan bruges i udviklingen af undervisningen af sygeplejersker, lærere, pædagoger mv. For at sikre stabile læringsmiljøer med høje faglige dimittendprofiler er der desuden behov for at udvikle karriere- og specialiseringsveje på professionshøjskolerne, der er understøttet af stillingsstrukturer samt løn- og ansættelsesforhold, der gør det muligt at fastholde og tiltrække de dygtigste talenter. Heraf forslaget om etablering af stillinger som docent og udviklingsfunktion som post.-doc. Etablering af rammer og vilkår for sådanne stillinger fastlægges ved og på baggrund af overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Side 12 af 12
LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22
Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner
Læs mereKun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne
DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet
Læs mereSekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov
Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse Oktober 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning
Læs mereBilag om dansk forskeruddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse
Læs mereSekretariatsnotat om ph.d. satsningen
Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for
Læs mereBilag 3.1: Videnregnskab for Indholdsfortegnelse
J.NR.: 2015-0026/160726 Bilag 3.1: Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres en række nøgletal
Læs mereForslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet
Læs mereFTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser
Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Læs mereSide 1 af 5 Finanslovsudspil placerer professionshøjskolers rolle i forskning og udvikling på europæisk niveau - 27.8. Pressemeddelelse - udsendt af Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereStærke uddannelses- og praktikforløb
Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt
Læs mereForsknings- og udviklingsstrategi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Forsknings- og udviklingsstrategi University College Lillebælt 2017-2020 Godkendt i Professionshøjskoleledelsen 19. september 2017 Indhold Vision... 2 UCL s forsknings- og
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Forskning og udvikling på professionshøjskolerne som vej til uddannelseskvalitet Denne rapport beskriver de erfaringer, som medarbejdere og ledere på professionshøjskoler har med at koble forskning
Læs mereNotat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler
Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Indledende bemærkninger Revisionen af stillingsstrukturen er sket inden
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs merepå en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne
10 på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne Danmark har brug for forskning og uddannelse i verdensklasse. Forskning er forudsætningen for, at erhvervslivet, folkestyret og civilsamfundet
Læs mere78,0 - - I alt 2.859, , ,9 Kilde: Finansloven 2012
Sekretariatet Finanslov 2013 hvor står vi? Hvor meget er der at fordele? Med udgangen af 2012 er der ikke flere globaliseringsmidler at fordele. Globaliseringsforliget (velfærdsforliget) blev opsagt med
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereKvalitet og decentrale uddannelsesudbud
Fremtidens decentrale uddannelser Holbæk, 26. november 2018 Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud Anette Dørge, Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Indhold Hvad er afgørende for kvalitet i uddannelser?
Læs mereServiceassistent-projektet økonominotat med erfaringer fra pilotprojekterne
Dato: 25.5.2016 Serviceassistent-projektet økonominotat med erfaringer fra pilotprojekterne Indledning Dette notat beskriver økonomiske forhold i Serviceassistent-projektet med udgangspunkt i pt. gældende
Læs mere1. Baggrund for analysen
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 89 d. 6. juni 2017 Punkt 11, bilag 1. Sagsnotat Bestyrelsesmøde 6. juni 2017 S A G S N O T A T 24. MAJ 2017 Vedr. UFM s ph.d.analyse 2017 Sagsbehandler
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereErhvervsakademiernes udviklingskontrakter
10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,
Læs merePROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020
PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for
Læs mereUdkast. Kapitel 1 Formål
Udkast Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole I medfør af 22, stk.
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September
Læs mereBEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, j.nr.
BEK nr 762 af 25/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 5. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.
Læs mereVIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER
VIDENREGNSKAB 2017 DANSKE PROFESSIONSHØJSKOLER Videnregnskab for 2017 Professionshøjskolernes forskning og udvikling er et væsentligt bidrag til uddannelsernes kvalitet. I videnregnskabet 2017 opgøres
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereFaglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole
Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.
Læs mereFremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov
Fremskrivning af færdiguddannede radiografer og de offentlige hospitalers forventede behov Formål At revidere tidligere estimat (november 2005) af udviklingen i hhv. antallet af færdiguddannede autoriserede
Læs mere1. Børnekataloget (kursuskatalog) 2. Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet 3. Masteruddannelsen i udsatte børn og unge (MBU)
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Bilag 1 1. Baggrund Børne- og Socialministeriet har bedt Socialstyrelsen bidrage til besvarelse af SOU
Læs merePolitisk aftale om de videregående uddannelser
2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale
Læs mereOpfølgning på bestyrelsesseminar
4.2 Dato 11. oktober 2011 Initialer Opfølgning på bestyrelsesseminar Metropols bestyrelse har på sit seminar 5. september 2011 forholdt sig overordnet og strategisk til Metropols situation i forhold til
Læs mereFFL 14 besparelser på SVU
13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereBekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
BEK nr 249 af 18/03/2014 Udskriftsdato: 10. marts 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 14/004543
Læs mereVoksenuddannede på KVU- og MVU-områderne
08-1230 - 20.11.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereUddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne
Uddannelsesudvalg Sundhedsuddannelserne Dekan Professionshøjskolen Metropol Professionshøjskolen Metropol har 1.000 ansatte og 10.000 studerende. Vi uddanner blandt andet: Sygeplejersker og jordemødre
Læs mereNye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark
Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse
Læs mereNotat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser
Notat om stillingsstruktur ved Centre for Videregående Uddannelse og andre institutioner for mellemlange videregående uddannelser 1. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen omfatter lærere, der med
Læs mereMangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling
Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle
Læs mereForskningsansatte ingeniører
januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der
Læs mereDokumentation for de fastsatte indikatorer. Bilag til Absalons statusredegørelse 2018
Dokumentation for de fastsatte indikatorer Bilag til Absalons statusredegørelse 2018 Bilagsoversigt Strategisk mål 1: Forsyne arbejdsmarkedet med dimittender med relevante kompetencer i Professionshøjskolen
Læs mereVoksenuddannede på KVU- og MVU-områderne
08-1230 - 23.2.2009 Voksenuddannede på KVU- og MVU-områderne Danmark står over for en periode med stigende ledighed. Der vil imidlertid fortsat være mangel på arbejdskraft i nogle sektorer. Der er dokumentation
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet
Læs mereProfessionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012
1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er
Læs mereMetropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse
Dato 27. september, 2011 avha Initialer Documents and Settings\spni\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\Content.Outlook\E9MZJU3R\Skoleledelse.docx Metropols selvvurdering af faglige miljøer Skoleledelse
Læs mereSekretariatet. Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne
Sekretariatet Fælles ph.d.-kampagne: Flere unge forskere til virksomhederne Den 17. november 2011 Dok.nr. ks/ka Kampagnen i hovedtræk AC foreslår, at der gennemføres en ph.d.-kampagne for at få flere virksomheder
Læs mereSTRATEGI FRA VIDEN TIL PRODUKT
STRATEGI 2015-2020 FRA VIDEN TIL PRODUKT STRATEGI INTRO HVEM KEA udbyder videregående uddannelser målrettet erhvervslivet i Danmark og i udlandet. KEA bygger bro mellem håndværk og ny viden, og de studerende
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereNotat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende
Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet
Læs mereOpslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen
Notat Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen Ansøgningsfrist: Den 28. september 2018, kl. 12.00 1. Formål Regeringen
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereBeskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP
Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold
Læs mereNye muligheder til de dygtigste
Nye muligheder til de dygtigste I Danmark skal vi satse på de dygtigste. Dem som har ekstraordinære evner og drive, og som kan sætte et afgørende aftryk på fremtiden, hvis de får mulighed for at udfolde
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Jesper Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. 3. juli 2018 København København den 5. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereKonference om fremtidens ph.d.-uddannelse
Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Hvornår? Konferencen vil blive afholdt d. 30. april 2015 på Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Hvorfor? Konferencens overordnede formål er at sætte
Læs mereKVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE
KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Mål og initiativer besluttet på politisk topmøde mellem KL, Danske Regioner, FTF, LO og Danske Professionshøjskoler D. 7. januar 2015 STÆRKE UDDANNELSES-
Læs merePh.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013
Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb
Læs mereBilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002. Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010
Notat Bilag D til Danmarks Forskningsråds årsrapport 2j002 Danmarks Forskningsråd Fremskrivning af FoU-personale og årsværk i Danmark til 2010 Sammendrag Dette notat er et teknisk bilag til Danmarks Forskningsråds
Læs mereScenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning
AC - Sekretariatet Den 7. oktober 2010 KS Globaliseringsforhandlinger efteråret 2010: Scenarier for fordeling af globaliseringsmidler til forskning En helt kort opsummering: For 2011 angiver regeringen,
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. [Sted] [Dato] København [Dato] Bestyrelsesformand
Læs merePartnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
J.nr.: 1-13-5-0021-10 Den 4. februar 2011 /bisp Partnerskabsaftale mellem University College Nordjylland og Region Nordjylland vedr. de mellemlange sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Denne
Læs mereForskning og udvikling på Metropol
Forskning og udvikling på Metropol 2015 Juni 2016 Introduktion Metropol ønsker at være en aktiv medskaber og fornyer af de dele af samfundet, som vi uddanner til og med. Det gør vi først og fremmest med
Læs mere[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET
[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereUniversiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen. Information om FFL 2013
Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen Information om FFL 2013 Regeringen offentliggør i dag sit forslag til finanslov for 2013. Styrelsen for Universiteter og orienterer hermed om
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereStillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ved maritime uddannelsesinstitutioner
Stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ved maritime uddannelsesinstitutioner Bilag 1 Indledende bemærkninger Notatet fastsætter en fælles stillingsstruktur
Læs mereKompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår
Kompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår hvad? Den organisatoriske ramme for adjunkt-kvalificeringen i UCSJ (24/03) Formålet med dagen er at få etableret et netværk af adjunkter i UCSJ og diskutere
Læs merevil være et flertal af undervisere, der er involveret i forsknings- og udviklingsprojekter.
Forskningspolitisk strategi 2012 Resume Anvendt forskning og udvikling børe være den bærende fremgangsmåde for videnopbygning på professionshøjskolerne. Anvendt forskning og udvikling indebærer et samspil
Læs mereBekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
BEK nr 1065 af 04/07/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereSekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur
Sekretariatet Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Med samlingen af de videregående uddannelser i samme ministerium, blæser der vitterligt
Læs mereDELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION 2013-2014 IMAGINE VIA 2020
DELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION DELSTRATEGI FOR FORSKNING, UDVIKLING & INNOVATION 2013-2014 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 1) Mere forskningsbaseret undervisning
Læs mereKonsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser
Læs mereDet Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning
Udvalget for Videnskab og Teknologi (2. samling) UVT alm. del - Bilag 166 Offentligt Notat Det Frie Forskningsråds indspil 2008 til kommende finanslove: Sikring af grundlaget for dansk forskning Formål
Læs mereVedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt
Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud
Læs mereBEK nr xx af xx/xx/xxxx (Gældende)
BEK nr xx af xx/xx/xxxx (Gældende) Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, j.nr. xxx Udskriftsdato:
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 124 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 124 Offentligt KØBENHAVNS UNIVERSITET 19. FEBRUAR 2015 Sagsnotat: Bygningsselveje hvorfor? REKTORSEKRETARIATET Baggrund og historik Københavns
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereFormandskabets beretning
Til Bestyrelsesforeningen for professionshøjskoler i Danmark. Repræsentantskabsmøde den 23. april 2013 08. april 2013 Formandskabets beretning Der er sket meget for professionshøjskolerne, siden vi var
Læs mereMed uændret optag kan efterspørgslen dermed ikke forventes at stige tilstrækkelig hurtigt til at matche det hurtigt voksende udbud.
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Fysioterapeuters arbejdsmarked 2015-2025 Dato: 6. august 2015 Dette notat præsenterer fremskrivninger af fysioterapeuters arbejdsmarked i de kommende 10 år. Fremskrivningerne
Læs mereKvalitetsbegreb for forskning og udvikling for Professionshøjskolen Metropol
Tagensvej 18 00 København N Tlf. nr. 7 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 173 Dato Initialer Besluttet af direktionen 18. juni 015 THLI og LISS Kvalitetsbegreb for forskning og udvikling
Læs mereOffentlig forskning 8
Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.
Læs mereInvesteringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner
Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der
Læs merePolitikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning
April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt
Læs mereSTRATEGI. Professionshøjskolen Absalon
STRATEGI Professionshøjskolen Absalon 2017-2022 UDDANNELSER TIL FREMTIDEN Vi vil skabe endnu bedre uddannelser. Uddannelser der kan bruges, lokalt og regionalt. Uddannelser der kan bygges videre på. Og
Læs mereKONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV
KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Kompetencestrategi
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetencestrategi Godkendt i HSU 26. september 2016 1. Kompetencestrategi for UCL 1.1 Indledning I University College Lillebælt (UCL) anses medarbejdere og lederes kompetencer
Læs mereKommission om fremtidens læreruddannelse. Kommissorium
Kommission om fremtidens læreruddannelse Kommissorium Baggrund Læreruddannelsen spiller en central rolle i det danske uddannelsessystem og det danske samfund. En læreruddannelse af høj kvalitet og på et
Læs mereFinanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger
- liba - 05.05.2008 Kontakt: Lisbeth Baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger Finansloven for 2008 blev vedtaget den 17.april. Regeringen skal i de
Læs mere