Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sekretariatet. Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur"

Transkript

1 Sekretariatet Et samlet videregående uddannelsessystem AC s position vedr. uddannelse, forskning og institutionsstruktur Med samlingen af de videregående uddannelser i samme ministerium, blæser der vitterligt nye vinde hen over det danske uddannelses-, forsknings- og institutionslandskab. Den 21. marts 2013 Sagsnr. S Dok.nr bba/ks/db Regeringens sammenhængsredegørelse fra foråret 2012 er en første logisk konsekvens af samlingen af de videregående uddannelser. Og fra vores egen verden gennemførte AC og FTF i efteråret 2012 for første gang en fælles uddannelseskonference som indspil til regeringens vision om et samlet videregående uddannelsessystem. Realiseringen af visionen om et samlet videregående uddannelsessystem forudsætter et tættere samarbejde mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner: Universiteterne, de tidligere kulturministerielle videregående uddannelsesinstitutioner, professionshøjskolerne samt erhvervsakademierne. Det åbne vindue for nytænkning udfordrer hermed den gængse forestilling om arbejds- og rollefordeling mellem de forskellige uddannelsessektorer. 1. De videregående uddannelser AC var og er - fortaler for en samling af de videregående uddannelser og deres institutioner i et ministerium. AC s proaktive ageren herfor har udspring i en konstatering af, at en fortsat ressortmæssig opdeling kun vil forstærke udviklingen af en parallel og konkurrerende søjleopbygning i de tre uddannelsessektorer og med aktiv støtte fra de respektive ministerier. Ligeledes har der kunnet iagttages en skæv tendens i de videregående uddannelsers tag i de unge. Et forhold der, i AC s optik, kræver en samlet og koordineret indsats, hvis den udvikling skal vendes. Mange unge har en universitetsuddannelse som førstevalg, men falder fra for efterfølgende at søge ind på en mere praksisrettet uddannelse, fx professionsbachelor (22 pct.), erhvervsakademiuddannelse (8 pct.) eller erhvervsfaglig uddannelse (10 pct.). En del af denne uddannelsestrafik, vil givet kunne reduceres, hvis erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne bliver gjort mere attraktive, fx ved at skabe bedre mulighed for videreuddannelse og sporskift. Derfor støtter AC en vision om et mere sammenhængende videregående uddannelsessystem: Et system uden unødig forsinkelse for den enkelte, der ønsker at uddanne sig til højeste niveau i forhold til evner og

2 motivation. Et system, hvor bedre sammenhæng realiseres uden at uddannelsernes kvalitet, niveau og særkende sættes over styr. Side 2 af En forbedret sammenhæng i det videregående uddannelsessystem skal have som præmis, at de to bachelortyper har hver deres sigte og særkende: Den universitære bachelor er teoretisk og overbygningsforberedende til kandidatuddannelsen, mens professionsbacheloren er praksisnær med et direkte erhvervs- eller professionssigte. De to bachelortyper skal derfor fastholdes, og kernefagligheden skal bevares, idet en ensliggørelse af de to bachelortyper vil være ødelæggende for kvaliteten af begge uddannelsestyper. 1.2 AC kan ikke støtte en generel overgang mellem professionsbachelor- og kandidatniveau. En ubetinget overgang vil skabe risiko for en forstærket akademisering af hele uddannelsessystemet, ligesom det faglige niveau på kandidatuddannelserne vil komme under pres. 1.3 Universitetsbachelorers retskrav giver den studerende ret til at færdiggøre sin uddannelse på den naturlige kandidatoverbygning, umiddelbart og i direkte forlængelse af sin bachelorgrad. Dette retskrav skal fastholdes, da en ophævelse vil risikere at medføre, at et stigende antal universitetsbachelorer presses ud på et arbejdsmarked, der efterspørger kandidater og professionsbachelorer, men ikke universitære bachelorer. 1.4 AC støtter afskaffelsen af brugerbetaling på suppleringskurser, idet betalingselementet udgør en reel økonomisk barriere for videreuddannelse. Suppleringskurser bidrager til at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne, der hvor faglige hensyn taler for, at professionsbacheloren (og universitetsbacheloren) må forbedre sin faglige forudsætning for at gennemføre en given kandidatuddannelse. 1.5 AC ser et stort potentiale i forhold til at få reduceret al unødig forsinkelse i det videregående uddannelsessystem, ved en forbedring af overgangene mellem uddannelserne og uddannelsesniveauerne. Megen unødig forsinkelse kan elimineres ved at afdække uddannelses- og meritmuligheder og dermed skabe større gennemsigtighed for den enkelte studerende, der overvejer at skifte spor eller tone sin uddannelse i en given retning. 1.6 En stor andel af studieskifterne fra universitetsbacheloruddannelserne starter forfra på en erhvervs- eller professionsrettet videregående uddannelse. AC finder, at megen unødig forsinkelse i uddannelsessystemet kan elimineres ved at anvise meritveje fra universitetsbacheloruddannelserne til de andre videregående uddannelser. AC opfordrer de videregående

3 uddannelsesinstitutioner til i langt højere grad at indgå i sådanne meritsamarbejder. Side 3 af Forbedring af uddannelses- og meritveje må bero på en faglig vurdering og samarbejde inden for givne faglige søjler. AC foreslår, at faglige samarbejder på tværs af uddannelsesinstitutioner udbygges og formaliseres. 1.8 AC foreslår, at der med udviklingskontrakterne som styringsinstrument, og med inddragelse af underviserne, igangsættes et systematisk og formaliseret uddannelses- og meritsamarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner inden for givne faglige søjler. 1.9 AC finder, at nye kandidatuddannelser udviklet særligt til en given professionsbacheloruddannelse, må kunne tilrettelægges på en sådan måde, at faglig supplering ikke er nødvendig AC opfordrer universiteterne til, ved optag af eksterne studerende på kandidatuddannelser, at udvikle og benytte optagelsesprocedurer, der kan bidrage til at spotte alternative talenter, heriblandt uddannelsessøgende med en professionsbachelorbaggrund AC ser forslag om professionsmasteruddannelser på professionshøjskoler som et eksempel på en uhensigtsmæssig konkurrerende søjleopbygning i det videregåede uddannelsessystem. I stedet for at konkurrere hinanden ihjel for offentlige uddannelses- og forskningsmidler finder AC, at svaret må være et styrket samarbejde mellem universiteterne og professionshøjskolerne om fælles udvikling og udbud af masteruddannelser Netop masteruddannelsernes praksisnærhed bør skabe basis for et tættere samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne. AC har kritiseret den nuværende akkrediteringspraksis for ikke i tilstrækkelig grad at afspejle masteruddannelsernes praksisnærhed. Det forhold at akkrediteringssystemet stiller ens krav til master- og kandidatuddannelsernes faglige niveau har den konsekvens, at en uforholdsmæssig stor andel af masteruddannelserne dumper i akkrediteringssystemet. 2. Forskning og udvikling Landskabet for de danske forskningsinstitutioner har ændret sig væsentligt i det senere årti, og med indtil flere runder af fusioner mellem universiteter og sektorforskningsinstitutioner i 00 erne er der sket en koncentration af aktiviteter og bevillinger på færre forskningsinstitutioner. Med globaliseringsmidlerne kom der også

4 væsentligt flere forskningsmidler og en kapacitetsopbygning med bl.a. bedre laboratorier og en fordobling af antallet af ph.d.er frem til Side 4 af 6 Tilsvarende har der i flere omgange været runder med sammenlægning af uddannelsesinstitutionerne inden for professionshøjskolesektoren med de nuværende syv professionshøjskoler som resultat. Der er efterfølgende sket en væsentlig videns- og kapacitetsopbygning med henblik på at øge forsknings- og udviklingsaktiviteten i tilknytning til de fagområder, som professionshøjskolerne udbyder uddannelser inden for. AC er aktiv fortaler for at øge midlerne til forskning og udvikling og for at styrke ph.d.-uddannelsen. AC har også konstant sat fokus på kvaliteten i forskningen og på behovet for, at der etableres en solid planlægningshorisont for forskningsinstitutionerne gennem sikring af flerårige aftaler om midler til forskning og udvikling. Den aktuelle udfordring er, at den jævne stigning i forsknings- og udviklingsmidlerne er stoppet, og det gør det svært at fortsætte den udbygning af forsknings- og udviklingskapaciteten, som der er behov for - både i universitetssektoren og på professionshøjskolerne. 2.1 AC ser meget gerne en viden- og udviklingsmæssig styrkelse af grundlaget for erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne. Der er brug for et stærkt videngrundlag for at sikre uddannelsernes kvalitet og praksistilknytning, og det kan både skabes gennem samarbejde med universiteterne om forsknings- og udviklingsprojekter og gennem forsknings- og udviklingsarbejde på først og fremmest professionshøjskolerne. AC mener dog ikke, at professionshøjskolerne skal udvikle sig til egentlige forskningsinstitutioner med egne forskningsmiljøer. 2.2 AC ønsker et styrket forsknings- og udviklingssamarbejde mellem universiteter og professionshøjskoler i fremtiden, og AC arbejder for, at både universiteter og professionshøjskoler har stærke incitamenter til at etablere og udvikle dette samarbejde. 2.3 AC ser gerne, at professionshøjskolerne har egne finanslovsmidler til medfinansiering af forskningsprojekter sammen med forskningsmiljøerne på universiteterne og til egne forsknings- og udviklingsprojekter. AC har dog opmærksomhed på, at der i en situation, hvor der ikke umiddelbart er udsigt til øgede midler, ikke må ske for stor en spredning af forsknings- og udviklingsmidlerne af hensyn til den kritiske masse og kvaliteten i forskningen. 2.4 AC ser også gerne, at professionshøjskolerne i højere grad end i dag søger og opnår midler fra forskningsråd og fonde til forsknings- og udviklingsprojekter fx sammen med universiteter, virksomheder eller andre samarbejdspartnere. AC ser også gerne flere særlige puljemidler til samarbejdsprojekter mellem universiteter og professionshøjskoler, fx om ph.d.-uddannelse.

5 2.5 For at sikre videnopbygningen på professionshøjskolerne og understøtte forsknings- og udviklingssamarbejdet med universiteterne, er der behov for, at en større andel af medarbejderne på professionshøjskolerne har en forskeruddannelse. AC støtter en udvikling hen imod flere ph.d.- uddannede på professionshøjskolerne, men holder samtidig fast i, at det er universiteterne som udbyder forskeruddannelse og uddanner ph.d.er. Side 5 af I forventning om at professionshøjskolerne således kommer til at aftage en større andel af de ph.d.-uddannede i fremtiden, er AC fortaler for, at der etableres et mere formaliseret samarbejde og en dialog mellem universiteter og professionshøjskoler om ph.d.- uddannelse i forhold til professionshøjskolesektoren. Samarbejdet kan omfatte både uddannelse af nye ph.d.er og opkvalificering af undervisere. 3. Institutionsstruktur De videregående uddannelsers institutionsstruktur har i det seneste tiår været igennem en omfattende udvikling hen mod større og færre enheder. I dag er der otte universiteter, syv professionshøjskoler, herunder Journalisthøjskolen og ni erhvervsakademier. Med undtagelse af Professionshøjskolen VIA (VIA UC) er ingeniørhøjskolerne alle blevet en del af et universitet. De kunstneriske og kulturelle videregående uddannelsesinstitutioner har ligeledes været gennem sammenlægninger. Eksempelvis er Arkitektskolen i København fusioneret med Konservatorskolen og Designskolen til Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, ligesom IVA (tidligere Biblioteksskolen) er blevet et institut på Det Humanistiske Fakultet, KU. Professionsbacheloruddannelserne udbydes i dag af såvel professionshøjskoler som erhvervsakademier. Den generelle hovedregel er, at de privatsektorrettede professionsbacheloruddannelser udbydes på erhvervsakademierne, mens professionshøjskolerne udbyder professionsbacheloruddannelser rettet mod den offentlige sektor. I professionshøjskolesektoren adskiller UC Nord og VIA UC sig fra det generelle billede af sektoren, idet disse institutioner er blevet til ved fusioner mellem erhvervsakademier og professionshøjskoler. UC Nord og VIA UC udbyder således både professionsbacheloruddannelser rettet mod den offentlige sektor og privatsektorrettede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Der eksisterer endvidere fortsat et udestående i forhold til de erhvervsrettede erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelsers institutionelle rammer. I 2013 skal erhvervsakademierne igennem en

6 ekstern evaluering som en del af det politiske forlig i 2007 om at fusionere erhvervsakademierne eller professionsbacheloruddannelserne på erhvervsakademierne - med professionshøjskolerne senest i Side 6 af AC finder det afgørende, at en fremtidig institutionsstruktur i et samlet videregående uddannelsessystem understøtter uddannelsespolitikken heriblandt skabelsen af en bedre sammenhæng og fleksibilitet i det videregående uddannelsessystem, samt opfyldelse af 60 pct. målsætningen for de videregående uddannelser. 3.2 AC ser en fortsat opdeling af privatsektorrettede erhvervsakademier og offentligsektorrettede professionshøjskoler som en anakronisme, der gør det stadigt vanskeligere for de to institutionstyper at levere uddannelser, der modsvarer de unges forventninger til attraktive, fleksible og tværfaglige uddannelser og studiemiljøer. 3.3 AC finder, at der er behov for stærke erhvervs- og professionshøjskoler, der leverer erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannede til såvel privat som offentlig sektor. Institutioner som qua en bred uddannelses- og vidensbase kan opbygge innovative miljøer, der understøtter et erhvervsmæssigt potentiale. 3.4 AC vil nøje følge den eksterne evaluering af erhvervsakademierne i I evalueringen bør også indgå erfaringerne med erhvervsakademiuddannelserne og privatsektorrettede professionsbacheloruddannelser på professionshøjskolerne UC Nord og VIA UC.

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser

FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Februar 2014 FTF-LO udspil om kvalitet, relevans og sammenhæng i de videregående uddannelser Indledning. Regeringen nedsatte i oktober 2013 Udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.

Læs mere

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver

Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Hanne Vibeke Sørensen Specialkonsulent i VIA UC Cand.scient soc. & socialrådgiver Formand for kontaktudvalget for diplomuddannelser Formand for fællesudvalget for de pædagogiske diplomuddannelser Akkrediteringsansøgninger,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Uddannelsesudvalget UVT alm. del - Bilag 118,UDU alm. del - Bilag 263 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi

Læs mere

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem Redegørelse om større sammenhæng i det videregående Oplæg ved Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Større sammenhæng i det videregående Regeringen fremlagde i april 2012 en redegørelse

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Stærke uddannelses- og praktikforløb

Stærke uddannelses- og praktikforløb Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt

Læs mere

Forslag om etablering af et uddannelsesforum

Forslag om etablering af et uddannelsesforum 17.2.2010 Forslag om etablering af et uddannelsesforum 1. Behov for en sammenhængende uddannelsespolitik Uddannelsesniveauet udgør en nøglefaktor for Danmarks internationale konkurrenceevne og er dermed

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 246 (Alm. del): I brev af 15. marts 2010 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Svar på Spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Afdelingen for videregående uddannelser og internationalt samarbejde Frederiksholms

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser

Bekendtgørelse om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser BEK nr 1402 af 14/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 29. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Universitets-

Læs mere

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Nyt fra Uddannelsesministeriet Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser

Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014

HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 HK Kommunals uddannelsespolitik Vedtaget på forbundssektorbestyrelsens møde den 28. januar 2014 Indledning Flere af HK Kommunals medlemmer skal have uddannelse på et højere niveau. Af hensyn til den enkelte

Læs mere

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE

KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE Vi studerende oplever i vores hverdag

Læs mere

Uddannelses- og Forskningsudvalget L 69 Bilag 1 Offentligt

Uddannelses- og Forskningsudvalget L 69 Bilag 1 Offentligt Forskningsudvalget 2016-17 L 69 Bilag 1 Offentligt Notat Modtager(e): Forskningsudvalget Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser

Læs mere

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser 16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer

PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer PROFESSIONSHØJSKOLER Udfordringer og erfaringer af Rektor Laust Joen Jakobsen Uddannelseschef Tove Hvid Persson Professionshøjskolen UCC København HØGSKULEN I SOGN OG FJORDANE 14/6-2010 Reformer i professionshøjskolesektoren

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Mål og initiativer besluttet på politisk topmøde mellem KL, Danske Regioner, FTF, LO og Danske Professionshøjskoler D. 7. januar 2015 STÆRKE UDDANNELSES-

Læs mere

Universitetsuddannelsernes kvalitet og opfyldelse af 50 pct. målsætningen

Universitetsuddannelsernes kvalitet og opfyldelse af 50 pct. målsætningen Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 20. februar 2009 BBA Sagsnr. 200900194 Universitetsuddannelsernes kvalitet og opfyldelse af 50 pct. målsætningen Siden år 2000 har andelen af en ungdomsårgang,

Læs mere

Videnstærke erhvervsakademier

Videnstærke erhvervsakademier Videnstærke erhvervsakademier Oplæg ved direktør Inge Mærkedahl 17. januar 2013 1 Styrket udviklings- og evidensbasering på FL13 52,3 mio. årligt til erhvervsakademierne til styrket udviklings- og evidensbasering

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser

Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser Fordelingen af det stigende optag på de videregående uddannelser En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier ERHVERVS- AKADEMIERNE

Læs mere

Side 1 af 5 Finanslovsudspil placerer professionshøjskolers rolle i forskning og udvikling på europæisk niveau - 27.8. Pressemeddelelse - udsendt af Bestyrelsesforeningen for Professionshøjskoler i Danmark

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Forslag. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. december 2012. til

Forslag. Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2012-13. Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. december 2012. til Til lovforslag nr. L 36 Folketinget 2012-13 Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. december 2012 Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om sammenlægning og spaltning

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Udkast til Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni

Læs mere

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:

Et nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn: AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd]

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007 [CVU Sjælland og CVU Syd] [Der udfyldes ét samlet skema for institutionens målbare succeskriterier] [Her angives en sammenfatning

Læs mere

LOV nr 1614 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 13/030083

LOV nr 1614 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar Styrelsen for Videregående Uddannelser, j.nr. 13/030083 LOV nr 1614 af 26/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark

Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse

Læs mere

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering.

FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. 12-0237 - ERSC - 29.10.2012 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 FTF høring af lovforslag om institutionsakkreditering. Lovforslaget om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 36 Folketinget

Forslag. Lovforslag nr. L 36 Folketinget Lovforslag nr. L 36 Folketinget 2012-13 Fremsat den 24. oktober 2012 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af forskellige lovbestemmelser

Læs mere

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf.: 33 37 50 80 Enhedslistens udspil til SU-forhandingerne HURTIGERE IGENNEM UDEN FAGLIG ELLER SOCIAL SLAGSIDE

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET

[TITLE WITH CAPITAL LETTERS] AARHUS UNIVERSITET [TITLE WITH CAPITAL LETTERS] UDDANNELSE -VEJEN TIL VÆKST Uddannelser og vækst Dagens tema: Hvordan kan uddannelser bidrage til øget vækst? Regeringens svar: Hurtigere og højere Udgangspunktet: Uddannelsesniveau,

Læs mere

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 10-0201 - BORA - 22.10.2010 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter 2010-2012 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter,

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

Formandskabets beretning

Formandskabets beretning Til Bestyrelsesforeningen for professionshøjskoler i Danmark. Repræsentantskabsmøde den 23. april 2013 08. april 2013 Formandskabets beretning Der er sket meget for professionshøjskolerne, siden vi var

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet September 2012 Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet Denne samarbejdsaftale er gældende mellem University College Sjælland (refereres til som UCSJ i det følgende) og

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA

Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA Uddannelsespolitik for Ingeniørforeningen, IDA INDLEDNING Danske virksomheders evne til at skabe vækst er blandt andet forbundet med virksomhedernes evne til at skabe og producere innovative løsninger

Læs mere

UCSJ revideret 4/11 2008.

UCSJ revideret 4/11 2008. UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny

Læs mere

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime

3,94 4 3,42 3,29. uddannelsesinstitution. Kunstneriske. Martime Notat Nyuddannedes vurdering af uddannelsernes relevans s- og Forskningsministeriet har bedt dimittender fra ordinære videregående uddannelser, der færdiggør deres uddannelse i perioden 1. oktober 2012

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 2010-2012 1-1 - BORA - 21.1.1 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Professionshøjskolernes udviklingskontrakter 1-12 Notatet giver et overblik over indholdet af de udviklingskontrakter, som er

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

PAES - STÅ PROGNOSE 2012

PAES - STÅ PROGNOSE 2012 PAES - STÅ PROGNOSE 2012 STÅANTAL ØKONOMI BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 BUDGET 2012 PROGNOSE 1 REALISERET 20120731 HVIS 1,5% STÅ KOMMER TIL INDEN 30. SEPTEMBER Arbejdslivsstudier 24,00 24,00

Læs mere

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31.

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar 2015 31. NOTAT Resultatlønskontrakt Ledelsessekretariatet Buddinge Hovedgade 80 2860 Søborg T4189 7000 www.ucc.dk Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København for perioden 1. januar 2015 31.

Læs mere

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes:

I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12. juni 2013 om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner fastsættes: Høringsudkast Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet I medfør af 26, stk. 1, i lov nr. 601 af 12.

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft

FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft NOTAT 16-0367 - ANAN - 06.04.2016 KONTAKT: Andy Andresen - ANAN@FTF.DK - TLF: 33 36 833 36 88 11 FTF projekter i trepartsforhandlinger om vækst og kvalificeret arbejdskraft I de kommende trepartsforhandlinger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne December 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om undervisningen på universiteterne (beretning nr. 16/2011)

Læs mere

Klare rammer, bedre balance

Klare rammer, bedre balance Klare rammer, bedre balance Regeringen prioriterer uddannelse højt. I 2016 investerede vi mere end 13 milliarder kroner i de videregående uddannelser. Det er en god investering, fordi de videregående uddannelser

Læs mere

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til

Forslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til 2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Bygningskonstruktøruddannelsen

Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen 100% professionsbachelorvilkår ja tak, og gerne hurtigt Med loven om professionshøjskoler (2007) er rammerne skabt for de praksisnære videregående uddannelser. Et særligt

Læs mere

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer

Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser. Pop-up uddannelser muligheder og barrierer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Konsekvenser af besparelser på professionshøjskolernes uddannelser Pop-up uddannelser

Læs mere

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om talentinitiativer på de videregående uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (talentbekendtgørelsen) BEK nr 597 af 08/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 30. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler

Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler Notat om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Indledende bemærkninger Revisionen af stillingsstrukturen er sket inden

Læs mere

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov

Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Veje til viden om fremtidens kompetencebehov_færdig.indd 1 03-06-2015 09:44:53 Veje til viden om fremtidens kompetencebehov Side 2 Hvordan arbejder uddannelsesinstitutionerne

Læs mere

Udkast til afslag på godkendelse

Udkast til afslag på godkendelse Syddansk Universitet sdu@sdu.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets ansøgning om godkendelse af

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus

Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-14 mellem Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser og Erhvervsakademi Aarhus Udviklingskontrakt 2013-2014 mellem Uddannelsesministeriet og Erhvervsakademi

Læs mere

www.fivu.dk Redegørelse Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem

www.fivu.dk Redegørelse Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem www.fivu.dk Redegørelse Om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem April 2012 Redegørelse om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem 3 Indhold Forord................................................................................................................................................................

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner 2003-2006 (beretning nr. 8/05) 28. februar 2008 RN A401/08 Indledning

Læs mere

Frihed og ansvar for studiefremdrift

Frihed og ansvar for studiefremdrift Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015)

Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper. Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Søgning 2015 Oversigt over søgningen fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 6. juli 2015 (revideret 30. juli 2015) Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

Notat. Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner

Notat. Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner Notat Modtager(e): De videregående uddannelsesinstitutioner Udviklingskontrakter for de videregående uddannelsesinstitutioner i perioden 2015-2017 Dette notat indeholder en kort beskrivelse og motivering

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet

Bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser under Kulturministeriet BEK nr 339 af 06/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 22. december 2016 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturmin., j.nr. 16/01088-12 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt Sekretariatet Bilag: Udenlandske studerende på danske uddannelser Den 6. juni 2012 Dok.nr. bba/sel Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle område 2000 2001

Læs mere

Analyse af konsekvenser af i udlandsstipendieordningen at indføre støtte til hele 1-årige kandidatuddannelser

Analyse af konsekvenser af i udlandsstipendieordningen at indføre støtte til hele 1-årige kandidatuddannelser Udvalget for Videnskab og Teknologi L 208 - Svar på Spørgsmål 5 Offentligt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Undervisningsministeriet [Kulturministeriet] Den 26. april 2007 UDKAST Analyse

Læs mere

Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse

Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Konference om fremtidens ph.d.-uddannelse Hvornår? Konferencen vil blive afholdt d. 30. april 2015 på Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Hvorfor? Konferencens overordnede formål er at sætte

Læs mere

Principper for talentudvikling af studerende

Principper for talentudvikling af studerende Principper for talentudvikling af studerende Indholdsfortegnelse 0. Formål... 2 1. Principper... 2 2. Kriterier for talentudvikling... 2 3. Talentprogrammer... 3 3.1 Kriterier for talentprogrammer... 3

Læs mere

Strategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole

Strategi 2013 2016. Århus Social- og Sundhedsskole Strategi 2013 2016 Århus Social- og Sundhedsskole Strategi for Århus Social- og Sundhedsskole 2013-2016 Strategi & handling SOSU-skolens strategi danner grundlaget for vores handlinger i de kommende år.

Læs mere