Hvem er mennesket i Rom 7?

Transkript

1 8 TIL SABBATTEN 25. NOVEMBER 2017 Hvem er mennesket i Rom 7? Ugens vers Introduktion Men nu er vi løst fra loven og er døde fra det, vi før var fanget i, så at vi er tjenere i Åndens nye liv, og ikke i bogstavens gamle (Rom 7,6). Kun få kapitler i Bibelen har skabt større strid end Romerbrevet 7. Med hensyn til de problemer, der er involveret, skriver The SDA Commentary følgende: Betydningen af [Rom 7,14-25] har været et af de mest diskuterede problemer i hele brevet. Hovedspørgsmålet har været, hvorvidt beskrivelsen af en sådan intens moralsk kamp måske var selvbiografisk, og hvis det var tilfældet, se afsnittet der henviser til Paulus erfaring før eller efter hans omvendelse. Ud fra den enkleste betydning af hans ord (sml. [Rom 7,7-11]; ) synes det klart, at Paulus taler om sin egen personlige kamp med synd. Det er virkelig også sandt, at han beskriver en konflikt, som i større eller mindre grad opleves af ethvert menneske, der står ansigt til ansigt med Gud hellige lov og bliver klar over dens åndelige krav. (The SDA Bible Commentary, 6. bind, s. 553). Bibellæsere er uenige om, hvorvidt Rom 7 var Paulus erfaring før eller efter hans omvendelse. Men uanset det valgte synspunkt er det vigtigste, at Jesu retfærdighed dækker os, og at vi i hans retfærdighed står fuldkomne over for Gud, som lover at helliggøre os, give os sejr over synd og forme os efter sin søns billede (Rom 8,29). Det er disse punkter, det er afgørende for os at kende og erfare i vores forkyndelse af det evige evangelium for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk (Åb 14,6). Ugens tekster Rom 7 76

2 SØNDAG 19. NOVEMBER 2017 Gjort døde for loven Rom 7,1-6 Hvilken illustration benytter Paulus for at vise sine læsere deres forhold til loven, og hvad ønsker han at lære dem med den illustration? Paulus illustration er en smule indviklet, men en nøje analyse af afsnittet vil hjælpe os til at følge hans ræsonnement. I den store sammenhæng i Paulus brev behandler han det religiøse lovsamfund, som blev oprettet på Sinaj; det er ofte, hvad han mener med ordet lov. Jøderne havde svært ved at forstå det faktum, at den ordning, som Gud havde givet dem, skulle ophøre, når Messias kom. Det var dette problem, Paulus stod over for jødekristne, der endnu ikke var parate til at forlade det, der havde været en så stor del af deres tilværelse. Kort sagt er Paulus illustration følgende: en kvinde er gift med en mand. Loven binder hende til ham, så længe han lever. I hans levetid kan hun ikke gifte sig med en anden mand. Men når han dør, er hun løst fra den lov, der bandt hende til ham (Rom 7,3). Rom 7,4-5 På hvilken måde knytter Paulus illustrationen om loven for ægteskab til den jødiske samfundsorden? På samme måde som kvinden løses fra loven, når hendes mand dør, blev jøderne ved at dø fra deres gamle liv i kødet befriet gennem Jesus Kristus. Friheden var i forhold til den lov, de skulle holde, indtil Messias opfyldte alle dens forbilleder. Nu var jøderne fri til at gifte sig igen. De blev inviteret til at gifte sig med den opstandne Messias og bære frugt for Gud. Denne illustration var endnu et argument, som Paulus benyttede for at overbevise jøderne om, at de nu var frie til at forlade den gamle ordning. Men igen må vi fastslå, at med alt det, som både Paulus og Bibelen ellers siger om lydighed mod de Ti Bud, giver det ingen mening at hævde, at Paulus i disse vers sagde til de jødekristne, at de Ti Bud ikke længere var bindende. De, som bruger disse vers til at forsøge at påstå det at moralloven blev afskaffet ønsker egentlig ikke at påstå det; de ønsker kun at sige, at den syvende dag som sabbat er afskaffet, ikke resten af loven. En fortolkning af Rom 7,4-5 som en lære om, at det fjerde bud er blevet afskaffet eller afløst af eller erstattet med søndag, er at lægge en mening i Paulus ord, som de aldrig var tiltænkt. 77

3 MANDAG 20. NOVEMBER 2017 Synd og loven Hvis Paulus taler om hele lovsystemet fra Sinaj, hvad så med Rom 7,7, hvor han specifikt nævner et af de Ti Bud? Modsiger det ikke det synspunkt, vi tog i gårsdagens lektie, nemlig at Paulus ikke talte om ophævelsen af de Ti Bud? Svaret er Nej. Igen må vi huske, at for Paulus er ordet lov, hele den ordning, der blev indstiftet ved Sinaj, som ikke var begrænset til moralloven, men indbefattede den. Derfor kunne Paulus citere fra den lige så meget som fra andre dele af hele det jødiske lovsystem, for at vise, hvad han mente. Men da hele det system ophørte med Jesu død, indbefattede det ikke moralloven, som havde været til før Sinaj, og som også eksisterer efter Golgata. Rom 7,8-11 Hvad siger Paulus om forholdet mellem lov og synd? Gud åbenbarede sig for jøderne og fortalte meget detaljeret, hvad der var rigtigt og forkert både moralsk, civilt, ceremonielt og sundhedsmæssigt. Han forklarede også, hvad straffen for overtrædelse var. Overtrædelse af Guds åbenbarede vilje defineres her som synd. Paulus forklarer, at han derfor ikke ville have vidst, at det var en synd at begære, hvis han ikke havde fået det at vide gennem loven. Hvor Guds åbenbarede vilje ikke kendes, er der ingen bevidsthed om synd. Når Guds åbenbarede vilje bliver gjort kendt for et menneske, vil det indse, at det er en synder og står over for fordømmelse og død. I den forstand dør det. I sin argumentation forsøger Paulus at bygge en bro, der kan lede jøderne som har stor ærbødighed over for loven til at se Kristus som lovens opfyldelse. Han viser, at loven var nødvendig, men at dens funktion var begrænset. Loven skulle vise behovet for frelse; det var aldrig dens hensigt at være midlet til at opnå frelse. Ved at fortælle om sin egen erfaring fremsætter Paulus en vigtig sandhed med hensyn til det, der skal ske under omvendelsen. Han siger: Jeg levede engang uden lov han følte ingen fordømmelse; men da budet kom, da hans samvittighed blev præsenteret for Guds lov, blussede synden op og jeg døde. Da så han sig selv som en synder, fordømt af den guddommelige lov. Bemærk, at det var Paulus, ikke loven, der døde. (Ellen White kommentar, The SDA Bible Commentary, 6. bind, s. 1076). 78 Til at tænke over På hvilken måde er du død for loven? Hvordan kan du i den sammenhæng forstå, at Jesus har givet dig et nyt liv i ham?

4 TIRSDAG 21. NOVEMBER 2017 Loven er hellig Rom 7,12 Hvordan skal vi forstå dette vers i den sammenhæng, som Paulus har drøftet? Fordi jøderne havde så stor ærefrygt for loven, ophøjer Paulus den på enhver mulig måde. Loven er god til det, den gør; men den kan ikke gøre, hvad den ikke var tænkt til at gøre, at frelse os fra synd. Til det har vi brug for Jesus; for loven enten det drejer sig om hele det jødiske system eller moralloven i særdeleshed kan ikke frelse. Kun Jesus og hans retfærdighed, som vi får af tro, kan gøre det. Rom 7,13 Hvem giver Paulus skylden for sin tilstand af død, og hvad frikender han? Hvorfor er det vigtigt at holde fast i denne forskel? I Rom 7,13 præsenterer Paulus loven på den bedst mulige måde. Han vælger at give synden, ikke loven, skylden for sin frygtelige syndige tilstand; det vil sige al slags begær, der viste sig i hans liv (Rom 7,8). Loven er god; for den er Guds standard for opførsel, men som en synder står Paulus fordømt af den. Rom 7,14-15 Hvorfor havde synden så stor succes med at vise Paulus, at han var en frygtelig synder? I vers 14 siger Paulus, at han er af kød ; derfor har han brug for Jesus Kristus. Kun Jesus kunne fjerne fordømmelsen (Rom 8,1). Kun Jesus kunne befri ham fra syndens slaveri. Han beskriver sig selv som solgt til at være under synden. Han har ingen frihed. Han kan ikke gøre det, han gerne vil. Han forsøger at gøre det gode, som loven befaler ham at gøre; men synden vil ikke lade ham gøre det. Gennem denne illustration forsøger Paulus at vise jøderne deres behov for Messias. Han havde allerede gjort det klart, at sejr kun var mulig under nåden (Rom 6,14). Den samme tanke understreges igen i Rom 7. At leve under loven betyder at være slave under synden, som er en ubarmhjertig herre. Til at tænke over Hvordan har du selv erfaret, at synden slavebinder os? Har du nogen sinde prøvet at lege med synden og troet, at du kunne styre den, som du ønskede, men opdaget, at du er fanget under en ond og ubarmhjertig slavedriver? Velkommen til den virkelige verden! Hvorfor er det derfor vigtigt, at vi hver dag overgiver os til Jesus og dør fra selvet? 79

5 ONSDAG 22. NOVEMBER 2017 Mennesket i Rom 7 Men når jeg gør det, jeg ikke vil, giver jeg loven ret i, at den er god. Men så er det ikke længere mig, der handler, men synden, som bor i mig (Rom 7,16-17). Hvilken kamp beskrives her? Ved at bruge loven som et spejl overbeviser Helligånden mennesker om, at de bringer Gud sorg ved ikke at opfylde lovens krav. Gennem anstrengelser for at opfylde disse krav viser synderen, at han eller hun er enig i, at loven er god. Rom 7,18-20 Hvilken pointe gentager Paulus for at understrege den? For at overbevise et menneske om dets behov for Kristus leder Helligånden ofte vedkommende gennem en gammel pagt-type erfaring. Ellen White beskriver Israels erfaring på følgende måde: Folket indså ikke deres eget hjertes syndighed, og at det var dem umuligt at holde Guds lov uden Kristus, og de indgik villigt pagten med Gud. De følte, at de var i stand til selv at tilvejebringe retfærdighed, og sagde: Vi vil adlyde Herren og gøre alt, hvad han befaler (2 Mos 24,7) Dog brød de deres pagt med Gud nogle få uger efter og bøjede sig for et udskåret billede. De kunne ikke gøre sig håb om Guds nåde gennem en pagt, de havde brudt. Da de nu indså deres syndighed og deres trang til tilgivelse, følte de, at de behøvede den frelser, der åbenbaredes i pagten med Abraham. (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 186). Desværre glemmer mange kristne at forny deres overgivelse til Gud hver dag og er derfor i virkeligheden slaver under synden, selv om de ikke er villige til at indrømme det. De bortforklarer det med, at de i virkeligheden gennemgår den normale helliggørelseserfaring, og at de ganske enkelt endnu har lang vej at gå. I stedet for at bringe kendte synder til Jesus og bede ham om sejr over dem skjuler de sig bag Rom 7, som de tror fortæller dem, at det er umuligt at gøre det rette. I virkeligheden siger dette kapitel, at det er umuligt for et menneske at gøre det gode, når det er slave under synden; men sejr er mulig i Jesus Kristus. Til at tænke over Oplever du sejr over selvet og synden, som Kristus har lovet? Hvis ikke, hvorfor? Hvilke forkerte valg foretager du, og kun du? 80

6 TORSDAG 23. NOVEMBER 2017 Reddet fra døden Rom 7,21-23 Hvordan har du selv erfaret den samme kamp i dit liv, selv som kristen? I dette afsnit sætter Paulus lighedstegn mellem loven i sine lemmer (hans legeme) og syndens lov. Med kødet [tjener han] syndens lov (Rom 7,25). Men at tjene synden og adlyde dens lov betyder død (se Rom 7, ). Hans legeme, som det fungerede i lydighed mod synd, kunne derfor meget passende beskrives som dette dødsens legeme. Loven i hans sind er Guds lov, Guds åbenbaring af sin vilje. Under Helligåndens overbevisning anerkendte Paulus denne lov. Hans sind besluttede at holde den; men når han forsøgte at gøre det, kunne han ikke; for hans legeme ønskede at synde. Hvem har ikke oplevet den samme kamp? I dit sind ved du, hvad du ønsker at gøre; men dit legeme ønsker at gøre noget andet. Rom 7,24-25 Hvordan kan vi reddes fra den vanskelige situation, som vi befinder os i? Mange har undret sig over, hvorfor Paulus, efter at være nået frem til det fantastiske klimaks i udtrykket Gud ske tak ved Jesus Kristus, vor Herre! igen henviser til den kamp, han tilsyneladende er blevet befriet fra. Nogle opfatter hans tak som en indskudt udtalelse. De mener, at et sådant udråb er en naturlig følge af hans råb: Hvem skal fri mig? De mener, at før han går videre med en udvidet drøftelse af den fantastiske befrielse (Rom 8), opsummerer Paulus, hvad han har sagt i de foregående vers og bekender igen, at der foregår en kamp imod syndens magter. Andre mener, at Paulus mener på egen hånd, når Kristus ikke er med i billedet (jf. den ældre danske oversættelse: som jeg er i mig selv ). Uanset hvordan vi forstår Rom 7,24-25 bør en ting stå klart: overladt til os selv, uden Kristus, er vi hjælpeløse over for synden. Med Kristus har vi et nyt liv i ham, og løfterne om sejr er vores, hvis vi ønsker at gøre brug af dem, selv om selvet hele tiden forsøger at tage over. På samme måde, som ingen kan trække vejret for dig eller hoste eller nyse for dig, kan ingen på dine vegne vælge at overgive sig til Kristus. Det kan kun du selv vælge. Der findes ingen anden måde, hvormed du kan få del i de sejre, der er lovet os i Jesus Kristus. 81

7 FREDAG 24. NOVEMBER 2017 Til videre studium Paulus ønsker, at hans brødre skal forstå, at den syndtilgivende frelsers enestående herlighed gjorde hele den jødiske gudstjenesteordning meningsfuld. Han ønskede, at de også skulle se, at da Kristus kom til verden og døde som menneskets offer, mødte forbilledet virkeligheden. Efter at Kristus døde på korset som et syndoffer, kunne ceremoniloven ikke længere have nogen gyldighed. Men den var forbundet med moralloven og var herlig. Hele loven bar et guddommeligt stempel og udtrykte Guds hellighed, retfærdighed og ret. Når den tjeneste, der forsvandt, havde sin herlighed, så skal det, der bliver ved med at bestå, have endnu større herlighed (2 Kor 3,11), når Kristus blev åbenbaret og gav sin livgivende, helliggørende Ånd til alle, som tror. (Ellen White kommentar, The SDA Bible Commentary, 6. bind, s. 1095). I 7,25 skriver apostlen: Med mit sind tjener jeg da Guds lov, men med kødet syndens lov. Dette er det mest tydelige afsnit af dem alle, og fra det kan vi lære, at den ene og samme (troende) person på samme tid tjener Guds lov og syndens lov. Han er på samme tid retfærdiggjort og alligevel en synder (simul iustus est et peccator); for han siger ikke: Mit sind tjener Guds lov ; han siger heller ikke: Mit kød tjener syndens lov ; men han siger: som jeg er i mig selv. Det vil sige hele mennesket, den ene og samme person, foretager denne dobbelte tjeneste. Af denne grund takker han Gud for, at han tjener Guds lov og beder om tilgivelse for, at han tjener syndens lov. Ingen kan sige om et kødeligt (uomvendt) menneske, at det tjener Guds lov. Det, apostlen ønsker at siger, er: Det er ligesom jeg sagde til jer tidligere: de hellige (troende) er på samme tid syndere som de er retfærdige. De er retfærdige, fordi de tror på Kristus, hvis retfærdighed dækker dem og tilregnes dem. Men de er syndere, fordi de ikke opfylder lovens krav og stadigvæk har syndige lidenskaber. De er som syge mennesker, der bliver behandlet af en læge. De er virkelig syge, men håber at blive bedre eller gjort raske. De er ved at genvinde deres sundhed. Sådanne patienter ville udsætte sig for den største skade ved overlegent at påstå, at de var raske; for de ville få et tilbagefald, der er værre (end deres oprindelige sygdom). (Martin Luther, Commentary on Romans, s ). Spørgsmål til drøftelse 1. Kan vi være enige med det, Luther siger, i citatet herover? Giv begrundelser for dit svar og del det med klassen. 82

8 DIALOG TIL SABBATTEN 25. NOVEMBER 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord Uddybende spørgsmål Søg tilbage i Romerbrevet. Kan du finde tekster, hvor Paulus taler om, at mennesker har en vis viden om Guds moralske krav, også selv om de ikke har fået en direkte åbenbaring via det skrevne ord? - Hvad gør ifølge Paulus loven retfærdig og god? Alle menneskelige samfund indrettes efter bestemte love. Med lov skal land bygges, sagde Jyske Lov af Hvilke af de bibelske love finder næsten alle mennesker gode, nyttige og nødvendige for at opretholde et ordentligt samfund? Hvorfor overholder mennesker disse love? Eller gør de? - Ville vi overholde dem, hvis overtrædelse ikke medførte straf? Hvorfor er det så vanskeligt for mennesker at gøre det rigtige, selv når vi er klar over det og har en vis længsel efter at gøre det? Mødet med dagligdagen Personligt kristenliv Find eksempler fra dagens Danmark og din hverdag, hvor mennesker direkte eller indirekte giver udtryk for, at de moralske idealer, Guds Ord sætter op, er gode og retfærdige! Del dem med klassen - Det er ofte sådan, at vi finder de etiske principper nødvendige, fordi der er mennesker, som bryder dem! Dine eksempler kan altså være negative. Det er meget let for mig at fordømme andre, fordi de ikke gør det, de ved er rigtigt. Ofte har jeg en tendens til at tro, at bare fordi jeg (eller andre) har fortalt et andet menneske sandheden, så kan dette menneske også følge den. - Læg mærke til, hvordan en sådan (farisæisk) holdning er i fuldstændig modstrid med Paulus lære. Bed Gud om hjælp til ikke at være fordømmende, men at få hjælp til at tilgive andre og derved bringe Guds nåde ind i deres liv, så de gennem tilgivelsen kan få kraft til at gøre det, som de ved er rigtigt. Forstå det bedre Romerbrevet 7 er ikke let. Et af den vestlige kulturs grundlæggende problemer med Paulus og Bibelens beskrivelse af mennesket har væ- 83

9 DIALOG TIL SABBATTEN 25. NOVEMBER 2017 ret, at vi har en tendens til at dele mennesket op i to separate dele, legeme/krop og sjæl. Det er ikke Bibelens menneskesyn. Her ses mennesket i sin helhed, i samtlige af sine livsforhold. Kampen mellem godt og ondt i min tilværelse er altså ikke en kamp mellem den gode og den dårlige side af mig, som fx sjæl/sind/ånd (god) kontra legeme/krop (ond). Kampen drejer sig om, hvorvidt jeg med legeme, sjæl, sind, ånd og alt, hvad jeg er, er på Guds side eller om jeg søger mit eget. Er mit forhold til Gud i orden, vandrer jeg i Ånden. Hvis ikke, er jeg kødelig eller selvisk. Ord og udtryk Ordet lov kan værre forvirrende, fordi det også i Bibelen kan bruges på mange forskellige måder. Vi tænker måske umiddelbart på De Ti Bud eller på Moseloven med dens forskellige sider: ceremonilov, sociallov osv. Men det græske ord nomos kan også bruges i en mere generel forstand, fx om det, der i almindelighed gælder på et område. Det er lidt på denne måde, Paulus anvender ordet lov, når han i Rom 7,21 siger: Jeg finder altså den lov, at jeg, skønt jeg vil gøre det gode, kun evner det onde. Hverken her eller i 8,2 tænker han specifikt på De Ti Bud eller på Guds åbenbaring i Det Gamle Testamente, toraen, For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Han bruger mere ordet lov i betydningen det princip, der gælder. NOTER 84

10 NOTER TIL SABBATTEN 25. NOVEMBER