Praktik rapport. Københavns Brandvæsen. Rune Johannes Gregersen. 7. Semester Bygningskonstruktøruddannelsen KEA. 19 August

Transkript

1 Praktik rapport Københavns Brandvæsen Rune Johannes Gregersen 7. Semester Bygningskonstruktøruddannelsen KEA 19 August Praktikvejleder: Claus Rasmussen Praktikansvarlig: Steen Wiingaard Praktikperiode: 4.April Juni 2013 Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset København V Tlf.: Januar 2012

2 Side 2 af 13 Indhold Forord... 3 Indledning... 4 Beskrivelse af virksomheden... 4 Arbejdsopgaver og funktioner... 5 Arbejdseksempler... 9 Personlige læringsmål Konklusion... 13

3 Side 3 af 13 Forord Denne Praktikrapport er skrevet af Rune Gregersen i samarbejde med Københavns Brandvæsen som opfølgning på det praktikforløb, som forløb i perioden til Praktikforløbet indgår som en naturlig del af uddannelsen til bygningskonstruktør. Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse, profession og erhvervsliv. Rapporten beskriver kort virksomheden, opgaver og funktioner, refleksioner vedrørende forløbet og den fremlægger en endelig konklusion. Rapporten er udformet på baggrund af den løbende dagbog der er blevet ført under forløbet. Rune Gregersen / København

4 Side 4 af 13 Indledning Mit valg på praktiksted er faldet på Københavns Brandvæsen, fordi jeg gerne ville være en del af en arbejdsplads hvor mine medarbejderes største ønske er, at sætte den højeste service og indsats for borgerne i og omkring København. Jeg så det som en unik mulighed for at få indblik i en verden jeg altid har fundet fascinerende. Jeg vidste på daværende tidspunkt ikke at bygningskonstruktøren havde virke i det danske beredskab. Efter jeg blev opmærksom på dette undersøgte jeg deres daglige arbejdsopgaver og fandt disse særdeles interessante. På baggrund af dette ansøgte jeg om praktikplads og var så heldig at få den. Københavns Brandvæsens beskæftiger sig til dagligt med mange spændende opgaver som byggesagsbehandling, brandsyn, brandvagter, forebyggelseskampagner, beredskabsplaner, undervisning og indsatsledelse. Det forekom mig derfor naturligt at vælge dette som praktiksted. Jeg kan kun bekræfte at min tid hos Københavns Brandvæsen har budt på mange spændende oplevelser. Ved min ankomst var der udarbejdet en handlingsplan for min introduktion til de forskellige områder indenfor Forebyggelse og Indsats. Jeg følte mig hurtigt velkommen, da jeg som det første blev personligt introduceret til hver enkelt medarbejder i alle afdelinger. I denne rapporten vil jeg prøve at belyse hvilke opgaver i brandvæsenet der typisk løses af en bygningskonstruktør. Beskrivelse af virksomheden Brandvæsenets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Deres første prioritet er naturligvis udrykning til brande, kemikalieudslip, trafikuheld, bjærgning af forulykkede til vands og andre hændelser. Derudover ydes der rådgivning, så borgerne og de københavnske virksomheder og institutioner i højere grad er i stand til at varetage deres egen sikkerhed. Københavns Brandvæsen er en selvstændig virksomhed under Københavns Kommune. Med 500 brand- og ambulancefolk, 35 medarbejdere i forebyggende afdeling og 150 ansatte i administration og serviceafdeling er det Danmarks største kommunale brandvæsen. Københavns Brandvæsen er i tæt samarbejde med bl.a. Frederiksberg Brandvæsen om fælles indsats på tværs af kommunegrænser, politiet og politiets efterretningstjeneste, Storebæltstunnelen, Øresundsforbindelsen og Metroen samt Region Hovedstaden. Københavns Brandvæsen har 7 brandstationer henholdsvis Hovedbrandstationen, Christianshavn, Dæmningen, Fælledvej, Tomsgården, Vesterbro og Østerbro som er delvist selvstændige enheder, hvor distriktschefen har ansvar for økonomi, personale og den daglige drift. Københavns Brandvæsen er en decentral organisation med en smidig og enkel beslutningsstruktur. Øverste ansvarlige er beredskabschef Jakob Vedsted Andersen. Københavns Brandvæsen har en udrykningsstyrke på godt 500 mand. Sammen med de øvrige ca. 200 medarbejdere i administration og serviceafdelingen udgør de rygraden i det arbejde, der sikrer kommunens over borgere en effektiv brand-, rednings- og ambulancetjeneste. Brandvæsenets beredskab består af brand og redning, herunder det daglige beredskab, Specieltjeneste, Kemikalieberedskab. Ambulance, Alarmcentralen. Københavns Brandvæsen udfører en række tilsyn og andre opgaver, herunder: Udrykning til ABA-anlæg (automatiske brandanlæg) Kørsler til kommunale AIA-anlæg (automatiske indbrudsalarmer) Assistance af forskellig karakter til døgnplejen og forvaltningerne i Københavns Kommune Brandvæsenets har indgået samarbejdsaftale med 29 københavnske firmaer om uddannelse af deres eget beredskab i form af hjælperøgdykkere og viden om forebyggende foranstaltninger. Se bilag1) for at se organisationsdiagram over Københavns Brandvæsen.

5 Side 5 af 13 Arbejdsopgaver og funktioner Under mit praktikophold ved Københavns Brandvæsen har jeg været tilknyttet den Forebyggende afdeling ved brandteknisk byggesagsbehandling samt deres myndighedsgruppe. Dette har vist sig at være en fordel, da jeg dermed har oplevet begge fagområder og dermed også føler mig mere afklaret om mit senere valg af specialisering. Mine arbejdsopgaver har under hele forløbet foregået på tværs af de 2 afdelinger. Jeg har igennem hele forløbet været tilknyttet forskellige projekter og har også fået udstedt selvstændige opgaver. Man skal dog tage i betragtning at Københavns Brandvæsen er et serviceorgan for Københavns borgere, samt en stor myndighed, der kræver at man har visse beredskabsfaglige uddannelser for at kunne varetage og godkende eks. byggetilladelser samt gå brandsyn. Derfor har der naturligvis været visse begrænsninger for hvad jeg har kunne foretage af opgaver på selvstændig vis. Som noget af det første der skete i min praktik, blev jeg budt velkommen af Steen Wingaard der var meget grundig og hjælpsom i at introducere mig til samtlige medarbejdere på Hovedstationen og jeg følte mig hurtigt velkommen. De efterfølgende dage blev jeg vist rundt på samtlige stationer og blev sat ind i hvordan forholdende fungerede og hvem der havde ansvar for hvad. Steen lagde efterfølgende et introduktionsprogram der havde til formål; - At udarbejde en handlingsplan for hvordan jeg skulle introduceres til området Forebyggelse og Indsats, - At få mig til at føle mig velkommen i afdelingen, - At gøre mig fortrolig med afdelingens arbejdsopgaver, - At gøre mig fortrolig med afdelingens arbejdsrutiner, - At opstille et uddannelsesforløb for intern undervisning i afdelingen. Igennem forløbet har jeg ikke været tilknyttet én enkelt person, men har arbejdet sammen med mange forskellige personer. Der har hele tiden været styr på hvem jeg skulle arbejde sammen med og hvem jeg har kunne henvende mig til hvis jeg havde nogle spørgsmål. Dette har bla. været med til, at jeg har fået en god og tryg oplevelse ud af at være der. Jeg har prøvet at give en overordnet beskrivelse af hvilke arbejdsområder jeg har haft med at gøre i de 2 afdelinger. Område Brandteknisk Byggesagsbehandling: Rådgivning i byggesager for Center for Byggeri Rigtig mange byggesager klares direkte med byggemyndigheden, uden at brandvæsenet bliver involveret. Er det større sager, kan brandvæsenet yde assistance til byggemyndigheden, når brandsikkerheden kommer på tale. Selv om et byggeri har fået en byggetilladelse, hvor brandkravene er beskrevet, kan der være krav om, at brandvæsenet også skal have særskilt besked. Er dette tilfældet skal man, ud over at søge om byggetilladelse hos byggemyndigheden, også anmelde byggeriet til Københavns Brandvæsen. Som rådgiver hos Københavns Brandvæsens afdeling for byggesagsbehandling fungerer man dermed som en slags brandteknisk konsulent for Center for Byggeri og skal derfor have stor indsigt i de gældende tekniske forskrifter og de funktionsbaserede brandkrav og kan derfor i høj grad her nyde fordel i at have en byggeteknisk baggrund i disse arbejdsopgaver. Sagsbehandling hos Center for Byggeri i Njalsgade Byggearbejder der kræver byggetilladelse, er alt nybyggeri og alle om- og tilbygninger hvor beboelsesarealet udvides. Derudover kræver byggearbejder der ændrer væsentligt ved bygningens ydre, og som har betydning for ens nabo, herunder bygningens højde, nye kviste og altaner også, at der søges om byggetilladelse. Desuden skal der søges om byggetilladelse, hvis man bygger garager, carporte, udhuse mv. der tilsammen er større end 50 m2. Som praktikant har jeg haft fornøjelsen af at følge Københavns Kommunes sagkyndige i deres arbejde med godkendelse af sagsbehandlingsprocessen både teoretisk såvel som praktisk.

6 Side 6 af 13 Byggemøder Et byggemøde er med til at holde snor i byggeriet. Byggemøderne indgår som en vigtig del af byggeledelsen og bør afklare og dokumentere, om arbejdet skrider frem som forventet og på den rigtige måde. På byggemøderne konstateres bl.a. arbejdets stade. Derudover træffer byggeledelsen også beslutning om evt. ekstraarbejder, der skal udføres. Københavns Kommunes konsulenter fra Center for byggeri deltager jævnligt i disse møder for at føre tilsyn på om de angivne anvisninger bliver efterfulgt som nævnt i byggetilladelserne. Som praktikant i Københavns brandvæsen, har jeg fået muligheden for at deltage i flere af disse møder og erhvervet den nødvendige indsigt i hvordan kommunen eksekverer disse. Funktionsbaserede brandkrav For at sikre, at det overordnede krav om sikkerheden i tilfælde af brand er iagttaget, må selve sagsbehandlings processen tilpasses de nye måder der ofte bliver projekteret på, hvor løsningerne ikke altid er givet på forhånd. Her er det meget vigtigt, at myndighederne er på forkant med de rådgivende arkitekter og ingeniører således, at det er myndigheden, der i stor udstrækning styrer processen for derved at sikre, at arbejdet ikke løber myndighederne af hænde. Selve processen med fastlæggelse og accept af rådgivernes ideer og tanker skal således ske i et meget tæt samarbejde med de godkendende myndigheder. For at sikre at dette kan ske, må myndighederne inden processen starter have gjort sig klart, hvordan de ønsker at gribe denne type sager an. Sagsgangen, fra den første kontakt mellem rådgiver og myndighederne og til sagens afslutning, kan opdeles i følgende overordnede tre afsnit. Indledende fase Brandmanual Sagens afslutning Som praktikant jeg har haft mulighed for at følge Vicebrandinspektørenes håndtering af disse igennem de 3 faser. Opstart af større byggesager / Stjernemøder Når man opstarter en større byggesag afholder man det man kalder et stjernemøde med kommunen. Igennem dette stjernemøde kan man som virksomhed sikre sig, at man får en samlet professionel vejledning med deltagelse af alle relevante kommunale myndighedsområder. Et stjernemøde giver virksomheden en samlet, professionel vejledning fra alle de kommunale myndighedsområder på én gang. Allerede i projekteringsfasen kan virksomheden opnå et overblik over: hvilke krav myndighederne stiller til projektet hvilke tilladelser der er brug for, før byggeriet kan gå i gang hvilke lovkrav og reglementer, der er i spil Virksomheden kan på denne måde opnå en troværdig tidsplan og et suverænt overblik over myndighedsprocessen. Ved at præsentere sit projekt på et stjernemøde, kan virksomheden opnå overblik over: planmæssige forhold vej- og adgangsforhold tilgængelighed arkitektur brandsikkerhed indretning

7 Side 7 af 13 afløb og konstruktioner Københavns Brandvæsen deltager ofte i disse møder og fungerer som rådgiver og svarer på alle spørgsmål vedr. brand der stilles af de involverede parter. Som praktikant har jeg fået lov til at deltage og overvære disse møder. Område Forebyggelse. Brandsyn Brandsyn er et meget vigtigt element i det brandforebyggende arbejde, og der er faktisk regler, som siger, at brandvæsenet skal føre tilsyn med brandsikkerheden i en bygning, et lokale eller hos en brandfarlig virksomhed. Ved et brandsyn rådgives og informeres ejeren om formålet med de brandforebyggende regler. Brandsynet er altså brandvæsenets mulighed for at rådgive og informere en om brandsikkerhed med afsæt i netop din bygning. Formålet med brandsyn er: At mindske risikoen for at brande opstår, breder sig eller fører til skader på mennesker, ejendom eller miljø At sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder, hvis der sker en brand Hvis Københavns Brandvæsen konstaterer, at der er mindre mangler ved et brandsyn, kan de bede om at få brandsikkerheden bragt i orden. Det kalder man at udstede et påbud. Hvis det står helt galt til med brandsikkerheden, og der konstateres væsentlige mangler, kan brandvæsenet under visse forudsætninger være nødt til at meddele, at stedet ikke kan bruges, indtil brandsikkerheden er bragt i orden. Det er det, man til daglig tale kalder at nedlægge forbud mod anvendelse. Hvis stedet af en eller anden grund vælger at lade være med at følge brandvæsenets påbud eller et forbud, kan det i sidste resultere i, at brandvæsenet skal melde det til politiet. Lovpligtige brandsyn på institutioner foretages som hovedregel efter en forudgående aftale. Kun i særlige tilfælde sker brandsynet uanmeldt. Som praktikant har jeg deltaget i flere brandsyn i store virksomheder såvel som små institutioner og har stødt på mange spændende problematikker. Fyrværkeri håndtering Når en virksomhed overvejer at sælge fyrværkeri, stiller Københavns Brandvæsen en række krav de som udgangspunkt skal opfylde samt visse krav virksomheden skal være særlige opmærksomme på. For at kunne overholde disse stillede krav kommer Brandvæsenet ofte på kontrolbesøg. Fyrværkeri opdeles i flere kategorier. For almindelige butikker er følgende kategorier relevante: Konsumfyrværkeri: Fyrværkeri som er beregnet til anvendelse af forbrugere udendørs f.eks. raketter, batterier, fontæner mm. Helårsfyrværkeri: Fyrværkeri med begrænset effekt og meget lav risiko, som er beregnet til anvendelse af forbrugere (bengalske fakler, knallerter, isfontæner, håndholdte stjernekastere, ikke håndholdte stjernekastere, trækbordbomber, bordbomber, knaldperler, hundepropper, knaldbånd og knaldhætter, osv.)

8 Side 8 af 13 Københavns Brandvæsen fører kontrol med sælgende butikkers opbygning samt hvor meget butikken må have. Ligeledes kontrolleres naturligvis om fyrværkeriet er lovligt og at de praktiske forhold for opbevaring af fyrværkeriet er acceptable. Grundet at de fleste fyrværkerisager er sæsonbetonet, har mit kendskab til dette i praktikperioden udelukkende foregået på et teoretisk niveau. Samarbejde med Miljøkontrollen Jævnfør Beredskabsloven skal en kommune planlægge for at opretholde og videreføre samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Københavns Kommune har udarbejdet en beredskabsplan og etableret en kriseledelse. Planen og kriseledelsen afprøves hvert år ved flere øvelser. En gang i hver valgperiode bliver kommunens beredskabsplan revideret for at sikre, at beredskabet kan håndtere de risici, der er i kommunen. Københavns Brandvæsen er ansvarlig for at koordinere planlægningen af kommunens samlede beredskab. Københavns Kommunes daglige redningsberedskab varetages af Københavns Brandvæsen. Brandvæsenet kan få assistance fra andre kommuners redningsberedskaber, og ved særlige eller meget store hændelser fra det statslige redningsberedskab, hvor det nærmeste er i Hedehusene og i Næstved. Ved miljøulykker reddes mennesker, dyr og værdier, udslip af miljøskadelige stoffer standses og stofferne bortskaffes. Københavns Brandvæsen koordinerer indsatsen med Miljøkontrollen. Ved miljøulykker skal skadevolder betale for brandvæsenets indsats. Jeg oplevede den koordinerede indsats med Miljøkontrollen, da jeg kørte med som observatør i indsatsledervognen ved en kælderbrand i Lundbech s erhvervsejendomme i Vanløse. Samarbejde med bevillingspolitiet Brandvæsenet bliver tilkaldt af Bevillingspolitiet, hvis der sås tvivl om hvorvidt en restauration lever op til de nødvendige brandmæssige flugtvejskrav. Ligeledes informerer brandvæsenet politiet om evt. restaurationer der ikke lever op til kravene når Brandvæsenet går deres natlige brandsyn. I værste fald kan restaurationen miste deres alkoholbevilling hvis de ikke kan udbedre de nævnte mangler. Diskoteksgruppe Københavns brandvæsen har oprettet en gruppe der har det primære formål at sørge for at brandsikkerheden på de danske diskoteker er i top. Dette blev et primært fokus område efter en diskoteksbrand i Göteborg hvor der omkom 63 mennesker. En del af den aktive indsats er bestået i en grundig uddannelse af diskotekets personale, samt en smiley ordning i stil med hvad man har i Fødevareministeriet. Ligeledes er der arrangeret en masse forebyggende kampagner samt brandsyn, der har haft til formål at belyse den åbenlyse problematik. Operativ indsatsledelse Jeg har haft mulighed for at deltage som observatør på 24 timers indsatledervagt. Her var der rig mulighed for at observere indsatslederen for brand, koordinere med politi og miljøstyrelsen.

9 Side 9 af 13 Arbejdseksempler Brandsyn Institution: Danmarks Radio Deltagende: Københavns Brandvæsen: Marcello Francati / Områdeleder Danmarks Radio: Svend-Erik Due / Sikkerhedschef kl Fremmøde hos DR s sikkerhedsafdeling - Gennemgang af dagens Agenda. - Gennemgang af samtlige ringbind for logføring og kontrol af branddøre. - Gennemgang af ABA anlæg og funktioner. - Gennemgang og godkendelse af koncerthusets indrettelsesplaner. - Gennemgang og planlægning af husets kommende brandstrategi. - Gennemgang af forrige brandsyn. kl / frokost kl Komplet gennemgang af bygningen med sikkerhedschefen Følgende blev synet: - Oplag er placeret, indrettet og anvendes som tilladt. - Porte og andre adgangsveje, som er nødvendige for redningsberedskabets rednings- og slukningsarbejde, var passable. - Påkrævede vandforsyningssteder var brugbare og tilgængelige for redningsberedskabet. - Brandtekniske installationer og påkrævet brandslukningsmateriel var vedligeholdt. - Brandslukningsmateriellet var placeret i overensstemmelse med de driftsmæssige vilkår i drifts- og vedligeholdelsesplanen samt med de tekniske og driftsmæssige forskrifter, samt at det var tydeligt afmærket ved skiltning. - At flugtveje ikke anvendes i strid med de tekniske og driftsmæssige forskrifter samt driftsmæssige vilkår i drifts- og vedligeholdelsesplanen. - Gældende tekniske og driftsmæssige forskrifter samt driftsmæssige vilkår i drifts- og vedligeholdelsesplanen var overholdt. Retningslinjer og Tekniske forskrifter Som en del af den modernisering og omstrukturering der har været i Københavns Brandvæsens ansigt udadtil, blev jeg bedt om at gennemgå samtlige retningslinjer og tekniske forskrifter og kontrollere at de juridiske aspekter var gældende i forhold Dansk retsinfo. Disse retningslinjer og forskrifter bruges dagligt af Københavns Brandvæsen som supplerings materiale til undervisning, men også som vedlægnings materiale ved svar på byggesagsbehandlings-spørgsmål. Yderligere bruger Københavns Borgere ofte disse foldere, som downloades direkte fra brandvæsenets egen hjemmeside. Udover en indholdsmæssig korrektur lå der også en stor udfordring i at få dem til at fremstå præsentable og i linje med deres nuværende designmanualer. Det blev til en serie flotte foldere som også fremstod i printbare versioner, til stor gavn for Københavns borgerne og de ansatte i brandvæsenet.

10 Side 10 af 13 Projektbeskrivelse Operativt Institution: Station H / Bag rådhuset 3 Deltagende: Københavns Brandvæsen: Kasper Ninn Johansen / Indsatsleder kl Fremmøde og briefing på dagens agenda. - Afhentning af tøj. - Fælles morgenmad på stationen. - Instruktion i indsatsledervogn. - Fællesmøde og briefing med stationens brandmænd. kl Intercom møde med samtlige stationer via webtv. - Gennemgang af dagens agenda. - Gennemgang af Distortion på Nørrebro. "Alarmen går" "Blind alarm på Istedgade Hotel. Indsatsleder for koordineret med personel og konstateret at der ikke er nogen fare. ABA anlæg nulstilles." kl Briefing på Nørrebro om Destortion af Københavns Politi. kl "Alarmen går" "Brand i virksomheden Lundbech s kælder i Vanløse. Der konstateres risiko for kemikalieudslip. Stor koordinering mellem Lundbech s interne sikkerhedsfolk, Politi, og brandholdet. Der måles for kemikalie udslip og bygningen frigives efter slukning af brand, dog ikke kælder som skal efterforskes af miljøstyrelsen." kl Aftensmad med brandholdet, afslapning i hyggestuen. kl "Alarmen går" "Blind alarm på Radisson Hotel. Indsatsleder for koordineret med personel og konstateret at der ikke er nogen fare. ABA anlæg nulstilles." kl "Alarmen går" "Brand i Dronningensgade. Ild påsat på bagtrappe. Flere familier fanget i deres lejligheder. Der foretages mekanisk udsugning og branden slukkes relativt hurtigt. Indsatsleder for koordineret med Politi og de fornødne familier reddes ud af deres boliger"

11 Side 11 af 13 Personlige læringsmål Skrevet før min praktikstart Som udgangspunkt ville jeg gerne lære en masse om hvad det ville sige at være Vicebrandinspektør. Jeg ville vide mere om hvilke arbejdsopgaver den daglige arbejdsdag bød på og hvordan det var rent arbejdsmiljømæssigt at være på en brandstation i beredskab. Jeg ønskede at få indblik i det sociale liv og ville prøve at skabe mit eget netværk med henblik på at få et godt socialt fungerende praktikforløb, men også kunne skabe det nødvendige netværk der muligvis kunne bane vej for at jeg kunne få foden indenfor i beredskabet en dag. Rent fagligt glædede jeg mig til at lære mere om den brandtekniske byggesagsbehandling, og hvordan den blev brugt i det virkelige liv. Jeg håbede, i store træk på, at jeg kunne få brugt nogle af de ting jeg havde lært på skolen og se nogle klare sammenhænge mellem min undervisning og de konkrete sager hos brandvæsenet. Jeg havde samtidig et håb om at blive mere afklaret om, hvad jeg skulle skrive om i mit speciale. Jeg ønskede at få et større og bedre kendskab til hele beredskabet og prøve at deltage i så mange møder, med så mange fagfolk så muligt. Jeg var meget spændt på at se hvordan hele den operative del af beredskabet fungerede og håbede på at få lov til at køre med i indsatsledervognen eller automobilsprøjten. Efterrationalisering af læringsmål Jeg synes at jeg i store træk har fået opfyldt mine ønsker, som jeg startede med at definere. Jeg har lært enormt meget om Københavns Brandvæsen og hele deres struktur, opbygning, arbejdsplads og arbejdsmiljø. Jeg har endvidere fået kendskab til mange af deres ansatte, både igennem det profesionelle virke, men i høj grad også ved at deltage i deres sociale arrangementer. Jeg synes, at jeg har fået en god indsigt i hvordan hverdagen på en station forløber og hvilke arbejdsopgaver der gør sig gældende. Det var overraskende positivt at erfare, at de fleste ansatte i brandvæsenet arbejder på flextid og derfor opnår en hvis flexibilitet i forhold til deres privatliv. Jeg synes jeg har lært rigtig meget igennem min praktiktid og fået lov til at bruge meget af den teori jeg har lært via mine projekter på skolen. Jeg har fået lov til at være med til en masse brugbare og vigtige projekter, som jeg delvist har arbejdet med på brandstationen, men er også kommet meget ud af huset i form af opgaver såsom; brandsyn, byggemøder, byggepladsbesøg, stjernemøder og hele den operative oplevelse, der sammenlagt har været med til at give mig et større indsigt og en bedre fornemmelse for de sammenhæng der er mellem byggebranchen og Københavns brandvæsen. Jeg har fået en væsentlig bedre forståelse for hele processen omkring et brandteknisk byggesagsforløb, indledning til udformning af brandmanual til den afsluttende fase og de involverede parters roller i forløbet. Det har også været lærerigt at opdage hvor vigtigt det er for de forskellige bygherrer og rådgivende ingeniører at få styr på deres projektering, da en uigennemtænkt brandstrategi kan have store økonomiske konsekvenser for den projekterende part. Personlig trivsel Jeg føler mit praktikforløb har budt på utrolig mange oplevelser både fagligt, socialt og menneskeligt. Jeg føler selv at det har levet op til mine forventninger og jeg ser tilbage på det som en yderst positiv oplevelse.

12 Side 12 af 13 Jeg har følt mig rigtig godt taget imod og oplevede hurtigt, at jeg blev godt integreret i virksomheden. Jeg har haft alle muligheder for at observere og lære nye ting. Jeg føler, jeg har haft mulighed for at prøve kræfter med nogle "rigtige" opgaver og via disse kunne vise mine faglige kompetencer. Der har været en god støtte til mig i personalegruppen og jeg har altid oplevet at kunne få kvalificeret hjælp. Tillærte faglige kompetencer Jeg har tillært mig meget ny viden men har samtidig også erfaret, at en stor del af det jeg har arbejdet med, rent brandteknisk, svarer rimelig præcist til det, jeg har arbejdet med på Københavns Erhvervsakademi. Jeg har fået et realistisk indblik i, hvilke arbejdsopgaver bygningskonstruktøren arbejder med i brandvæsenet og føler mig nu mere fortrolig og sikker i overgangen fra studerende til færdiguddannet bygningskonstruktør. En stor del af min nye faglige indsigt har jeg fået igennem de tekniske forskrifter og retninglinjer jeg har arbejdet med og indholdsbearbejdet. Som studerende er det informationer, man umiddelbart ikke kender til, men de udgør en central rolle i forhold til hvordan, man skal forholde sig til brandsyn og brandteknisk byggesagsbehandling. Jeg har tillært mig specialviden indenfor følgende punkter: - Driftmæssige forskrifter - Retningslinjer for aflåsning af porte - Retningslinjer for Arbejdsskure og materielcontainere - Retningslinjer for Brandmandspaneler - Retningslinjer for Brandredningsarealer - Retningslinjer for Brandsyn - Retningslinjer for DKV planer - Retningslinjer for Etageplaner - Retningslinjer for Konsumfyrværkeri - Retningslinjer for Midlertidig overnattelse - Retningslinjer for Opstilling af stillads - Retningslinjer for Pladsfordelingsplaner og inventarplaner - Retningslinjer for Trapperumssprinkling Jeg har sideløbende deltaget i undervisning på brandskolen og tilegnet mig praktisk viden omkring: - Håndtering af tilskadekomne. - Organisation af redningsberedskabet - Kendskab til indsatsledelse og ordremodtagelse - Arbejdet på brandstedet - Arbejdsteknik og sikkerhed - Forbrændingsteori - Slukningsteknik - Materiellære - Pumpelære - Slangeudlægninger - Brug af stiger - Udfrielse af fastklemte i motorkøretøjer - Rensning ved akutte uheld med farlige stoffer - Knob og stik

13 Side 13 af 13 - Radiolære - Stress og psykiske belastninger Konklusion Jeg må sige at jeg har har været overordnet glad og begejstret for mit praktikophold hos Københavns Brandvæsen. Som nævnt føler jeg at jeg har lært mange faglige ting og er blevet afklaret med hvordan tingene foregår på en brandstation i beredskab. Jeg er blevet fortrolig med de daglige arbejdsopgaver og hvordan en arbejdsdag i store træk kan se ud for en Vicebrandinspektør. Det har været en stor oplevelse at være en del af de opgaver, der er foregået på stationen og de opgaver der er foregået ude af huset. Jeg føler jeg har fået skabt et vigtigt netværk og nogle vigtige relationer og erfaringer, som jeg bestemt vil kunne drage nytte af i min fremtid. Jeg mener personligt at praktikopholdet er en meget vigtig del af uddannelsesforløbet og man lærer på mange måder meget mere på denne måde. Jeg har i højere grad fået interesse for de opgaver som myndighedsgruppen varetager og kunne bestemt se migselv arbejde med dette område i fremtiden. Jeg har samtidig fået en klarere vision om hvad jeg ønsker at skrive speciale om. Alt i alt har praktikforløbet været et yderst positivt og afklarende forløb, der har levet fuldt op til mine forventninger. Rune Gregersen / København Dato: Bygningskonstruktørpraktik Det bekræftes hermed at Rune Johannes Gregersen som led i bygningskonstruktøruddannelsen ved Københavns Erhvervsakademi i København, har gennemført bygningskonstruktørpraktik i Københavns Brandvæsen, i perioden til i henhold til betingelser beskrevet i studieordningen. Med venlig hilsen Vicebrandinspektør / Københavns Brandvæsen Steen Wiingaard