PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

Transkript

1 PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver. Temaet er tænkt som en vekslen mellem fælles intro og elevernes arbejde i grupper på 4-5 personer. Arkene Til eleverne kan støtte elevernes gruppearbejde. 1. modul: Ordet måske kan betyde rigtig mange forskellige ting. Snak med eleverne om forskellige situationer, hvor man kan sige måske. Det skal bevidstgøre om, at også eleverne bruger ordet i forskellige sammenhænge. Eksempel: En patient har lige fået af vide, at han er alvorlig syg. På spørgsmålet om, hvorvidt han kan blive rask, svarer lægen, at det kan han måske. Dette giver patienten håb.. En mand frier til sin kæreste: Vil du gifte dig med mig?. Kæresten svarer: Hmmm det kommer så pludseligt, ikk? Måske senere.der er så meget lige nu. Det kan jeg simpelthen ikke overskue. Dette får manden til at tvivle på, om kæresten elsker ham.selvom der slet ikke er blevet sagt: Nej, eller jeg elsker dig ikke. I grupper: 1: Eleverne skal forestille sig forskellige situationer, hvor der bruges ordet måske, og hvor det betyder noget forskelligt. De skal beskrive situationerne for hinanden i gruppen og evt skrive dem ned til senere brug. 2: Eleverne laver papirslapper hvorpå de skriver og forklarer de forskellige betydninger af måske: måske kan betyde tvivl, måske kan være håb, måske kan være skæbne, måske kan være en mulighed osv. Der skal kun være én forklaring på hver lap. Disse forskellige betydninger kan fællesgøres i klassen ved fremlæggelse eller ved at eleverne går rundt mellem hinanden med en antal papirslapper hver. Når man møder en kammerat skal man spørge til dennes lapper og evt. stille spørgsmål. 3: Eleverne deler de små grupper op i par, der skriver en dialog ned, hvor den sidste replik skal være måske. Hvad er der sket inden der bliver sagt måske? Kun replikkerne skal skrives ned. Hvad der sker mellem replikkerne skal læseren eller tilhørerens selv forestille sig. Side 1 af 6

2 Dialogen læses op i gruppen på 4-5 personer, og eleverne diskuterer bagefter, om alle tilhørere havde det samme billede af en situation inde i hovedet. Eksempel: Er du sikker på at det var Johnny? Ja! Men han er da i USA? Nej Skal de så ikke giftes? Måske. 4: Måske er et meget rummeligt ord, i og med det kan betyde meget. Eleverne skal nu skrive et digt over måske eller en sang eller et essay (et essay er en genre, der ikke er historiefortællende, men nærmere er en nedskrivning af forfatterens tanker lige her og nu). Eleverne kan også gå på teatrets weblog og skrive deres svar på Hvad er måske for mig? (gå til KONTROLRUMMET på og find SKRIVEMASKINEN). Eller de kan optage deres svar på spørgsmålet Hvad er måske for mig? med mobiltelefonen og sende det ind til teatret (gå til KONTROLRUMMET på og find VIDEOKAMERAET). 2.modul: Nogle kunstnere har kaldt deres værker noget med måske? Eksempler: Bogen De måske egnede af Peter Høeg. Hvorfor har Høeg kaldt den det? Sangen Perhaps, perhaps, perhaps hvad handler den om, og hvad betyder måske her? Lad eleverne selv finde flere eksempler på måske brugt i titler og snak om, hvad det gør ved titlen..det giver måske værket et strejf af uvished eller alt kan ske. På computeren kan evt. Google eller andre søgemaskiner bruges. De kan også finde værker, der kan knyttes til nogle af de forklaringer af måske, eleverne fandt i opgave 2. I grupper: 5: Lad eleverne gå en tur med en digitalkamera eller mobiltelefonen. De skal have de forskellige ord fra opgave 2 i hovedet: måske er tvivl, måske er håb...osv. Der skal tages billeder, der passer til de forskellige betydninger af måske, og de bedste billeder kan sendes til teatret (gå til KONTROLRUMMET på og find KAMERAET). Husk at skrive, hvilken betydning af måske, der er fotograferet. Side 2 af 6

3 3..modul: MIRAKLET: På teatret har vi arbejdet med miraklet i forbindelse med måske. Et mirakel er noget, der ofte findes i forskellige religioners historier om deres guders indgriben i menneskenes verden. Et mirakel er noget, man kan tro på eller ikke tro på er det sandhed eller løgn? Hvis man er usikker, kunne man jo svare måske!. Miraklet har altså med måske at gøre på den måde, at et mirakel er noget, der kan virke lidt usandsynligt men måske har fundet sted, noget der måske er muligt.? I grupper: 6: Eleverne skal prøve at skrive en historie om et mirakel på 100 ord. Kun 100 ord! Den ret stramme ramme gør, at man skal vurdere, hvad der er nødvendigt at skrive. De må selv bestemme, hvem der skal være fortæller i mirakel-historien. De kan sende miraklet til teatret (gå til KONTROLRUMMET på og find SKRIVEMASKINEN). DILEMMAET! Måske kan indikere et dilemma, et måske så..eller også så.. Der skal måske tages et valg, der er forbundet med en vis usikkerhed? Eksempel: Måske får jeg jobbet, og så skal jeg flytte, eller også giver de det til min veninde - og kan hun så blive ved mad at være min veninde?? Snak om dilemmaer, eleverne møder i deres hverdag det kan være store og små. 7: Nu skal eleverne skrive deres egen historie om et dilemma, om et måske. De kan også indtale historien på lydfil, eller hvad I nu råder over. Vil I arbejde med en lidt snævrere regel, så brug igen rammen med de kun 100 ord om et måske. Tekstens form er helt fri, det kan være jeg-fortæller eller 3.persons fortælling. Det vigtigste er, at der beskrives en situation, hvor en person eller flere personer er i et dilemma og måske skal tage et valg. Side 3 af 6

4 Ekstra baggrundsviden: HVAD SIGER ANDRE OM ORDET MÅSKE? Hvis man slår op i Nudansk Ordbog og i Brøndums Encyklopædi (et leksikon, hvor kunstnere og forfattere beskriver forskellige ord og begreber) finder man følgende: måske adv. /må ske/ med større el. mindre sandsynlighed = MULIGVIS, KANSKE måske det ville være pænere med rødt * måske er han kommet hjem nu * måske går det godt, måske ikke Politikens store, nye Nudansk-ordbog. 1.oplag 1996 måske Man får måske netop sin frie vilje i kraft af at man kan sige måske. Mennesket definerer sig selv, når det standser op og funderer over forskellige fremtidige scenarier. At sige måske er at gøre den hårde, krystallinske verden elastisk. Der opstår sprækker i dens fuger. Uddrag af Brøndums Encyklopædi, 1.oplag 1996 Sprogprofessoren Jørn Lund har besøgt os på teatret og har snakket med os om ordet måske. Bagefter skrev han denne lille artikel: måske Dette lille ord, som er et hyppigt ord i sproget, er hovedtema i en forestilling, som Teatret Asterions Hus forbereder i øjeblikket. Ordet er sammensat af let genkendelige komponenter, men man skal være opmærksom på, at da det blev dannet, betød må 'kan'. Det var altså et synonym til kanske, som det siden udkonkurrerede i dansk, men ikke i norsk og svensk. Tænk, hvis man ikke havde dette ord, der snart er omgærdet af håb og snart af frygt og altid af en vis usikkerhed, der kan være såvel konstruktiv som destruktiv. Den forsker, der er på sporet af en ny opdagelse eller erkendelse, er ofte styret af et stort måske, og det samme er den evigt bekymrede, der altid frygter det værste. Med et måske stiller man sig åben over for mulighederne, med et sådan! lukker man af. Det er klart, at den, der bekender sig til nultolerance, ikke har brug for et måske. Man kender jo vejen, viser viljen og signalerer handlekraft snarere end åbenhed og refleksion. Forestillingen skal bestå af en række enaktere, der illustrerer nogle aspekter af ordet. Håb, tvivl, spænding, drøm, ligegyldighed, opfindelse og kreativitet og meget andet. Det er så tanken, at det turnerende teater tilbyder arrangører rundt omkring i landet at udvælge nogle enaktere, der tematisk vækker interesse lige dér. Teatergruppen optræder tit på skoler, og dér kan man, hvis man lokalt arbejder med et projekt eller tema, som lægger sig op ad et af gruppens tilbud, sammensætte en vifte af enaktere. Jeg blev som sprogmand indbudt til at drøfte mulighederne i det lille ord måske, og mange andre har gæstet teatergruppen, som holder til langt ude på Refshalevej, bag Christiania i et kvarter, som kendes fra Olsenbandens talrige scener, hvor Ove Verner Hansen er ved at aflive Ove Sprogø på de meste opfindsomme måder. Men omgivelserne virkede inspirerende. De pædagogiske muligheder er talrige. Man kan fx skærpe elevernes opmærksomhed over for brugen af dette ord ved at bede dem notere sig, bare en enkelt dag, hver gang ordet melder sig og i hvilke situationer. Man kan også se på nogle af naturvidenskabens store opdagelser og komme på sporet af den nysgerrighed og lyst til fordybelse, der også kan knytte sig til ordet. Asterion kan være dels en flodgud i den græske mytologi eller én stjerne. Teatret vil hellere sætte tilskuerne på sporet af noget end belære. Om det kan interessere nogen i nultolerancens tidsalder, kan man ikke vide, men måske! Jørn Lund i fagbladet Folkeskolen, nr Side 4 af 6

5 PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til eleverne 1: I skal forestille jer forskellige situationer, hvor der bruges ordet måske, og hvor det betyder noget forskelligt. Beskriv situationerne for hinanden i gruppen og skriv dem evt. ned til senere brug. Eksempel: En patient har lige fået af vide, at han er alvorlig syg. På spørgsmålet om, hvorvidt han kan blive rask, svarer lægen, at det kan han måske. Dette giver patienten håb.. En mand frier til sin kæreste: Vil du gifte dig med mig?. Kæresten svarer: Hmmm det kommer så pludseligt, ikk? Måske senere.der er så meget lige nu. Det kan jeg simpelthen ikke overskue. Dette får manden til at tvivle på, om kæresten elsker ham.selvom der slet ikke er blevet sagt: Nej, eller jeg elsker dig ikke. 2: I skal lave papirslapper hvorpå I skriver og forklarer de forskellige betydninger af måske: Det kan være: måske kan betyde tvivl, måske kan være håb, måske kan være skæbne, måske kan være en mulighed osv. Der skal kun være én forklaring på hver lap. 3: Nu skal I skrive en dialog ned, hvor den sidste replik skal være måske. Hvad er der sket inden der bliver sagt måske? Kun replikkerne skal skrives ned. Hvad der sker mellem replikkerne skal læseren eller tilhørerens selv forestille sig. I skal læse jeres dialoger op i gruppen på 4-5 personer. Diskutér bagefter, om alle jeres tilhørere i gruppen havde det samme billede af en situation inde i hovedet. Eksempel: Er du sikker på at det var Johnny? Ja! Men han er da i USA? Nej Skal de så ikke giftes? Måske. Side 5 af 6

6 4: I skal nu skrive et digt over måske eller en sang eller et essay (et essay er en genre, der ikke er historie-fortællende, men nærmere er en nedskrivning af forfatterens tanker lige her og nu). I kan også gå på teatrets weblog og skrive jeres svar på Hvad er måske for mig? (gå til KONTROLRUMMET på og find SKRIVEMASKINEN). Eller I kan optage jeres svar på spørgsmålet Hvad er måske for mig? med mobiltelefonen og sende det ind til teatret (gå til KONTROLRUMMET på og find VIDEOKAMERAET). 5: Gå en tur med en digitalkamera eller mobiltelefonen. I skal have de forskellige ord fra opgave 2 i hovedet: måske er tvivl, måske er håb...osv. Der skal tages billeder, der passer til de forskellige betydninger af måske, og de bedste billeder kan sendes til teatret (gå til KONTROLRUMMET på og find KAMERAET). Husk at skrive, hvilken betydning af måske, der er fotograferet. MIRAKLET: 6: Skriv en historie om et mirakel på 100 ord. Kun 100 ord! Den ret stramme ramme gør, at man skal vurdere, hvad der er nødvendigt at skrive. I må selv bestemme, hvem der skal være fortæller i mirakel-historien. I kan sende miraklet til teatret (gå til KONTROLRUMMET på og find SKRIVEMASKINEN). DILEMMAET! Eksempel: Måske får jeg jobbet, og så skal jeg flytte, eller også giver de det til min veninde - og kan hun så blive ved mad at være min veninde?? 7: Skriv jeres egen historie om et dilemma, om et måske. I kan også indtale historien på lydfil, eller hvad I nu råder over. Vil I arbejde med en lidt snævrere regel, så kan I igen lave en tekst på 100 ord om et måske. Tekstens form er helt fri, det kan være jeg-fortæller eller 3.persons fortælling. Det vigtigste er, at der beskrives en situation, hvor en person eller flere personer er i et dilemma og måske skal tage et valg. Side 6 af 6