Støttet af Energistyrelsen

Transkript

1 RAPPORT OM BRUG AF ALTERNATIV ISOLERING I FORBINDELSE MED RENOVERING AF ÆLDRE ETAGEEJENDOMME Støttet af Energistyrelsen Udarbejdet af: Byfornyelse København (projektleder) Dominia A/S Forbundet Træ-Industri-Byg JobLiv Danmark as SBi; Statens Byggeforskningsinstitut v/ Helle Drechsel og Lone Zeeberg v/ Kurt Henriksen v/ Freddy Ridderhaugen v/ Troels Barfod v/ Carsten Pedersen - 1 -

2 Indholdsfortegnelse Baggrund for forsøget Resumé...5 Arbejdsmiljø Ejendommene til eksempelprojektet Beliggenhed Konstruktion og opbygning Isolering ved byfornyelsesarbejder Normalt isoleringsomfang Valgt isoleringsomfang Traditionelt anvendte isoleringsmaterialer Brandkrav til isoleringsmaterialer Myndighedskrav Konkrete brandmæssige tiltag Valg af materialer Udvælgelse af isoleringsmaterialer - herunder arbejdsmiljømæssige faktorer Isoleringsmaterialernes byggetekniske egenskaber Papirisolering...13 Fremstilling og håndtering...13 Tilsætningsstoffer...13 Byggetekniske egenskaber...13 Brandforhold...14 Sætning...14 Varmeisolering Hørisolering...14 Fremstilling og håndtering...14 Tilsætningsstoffer...14 Byggetekniske egenskaber Undersøgelsens strategi Formålet med undersøgelsen Undersøgelsens omfang Undersøgelsens metoder Spørgeskemaundersøgelsen Måle- og analysemetoder Arbejdsmiljøforhold ved arbejde med isoleringsmaterialer Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen/gener ved arbejde med isoleringsmateriale Papirisolering Beskrivelse af papirisolering Beskrivelse af indblæsningen af papirisolering Måleresultater Ergonomisk vurdering Ulykkesrisiko Udviklingsmuligheder Mineraluldsgranulat Beskrivelse af mineraluldsgranulat Beskrivelse af indblæsningen af mineraluld Måleresultater Ergonomisk vurdering Ulykkesrisiko Udviklingsmuligheder Hør

3 8.4.1 Beskrivelse af hør Beskrivelse af opsætningen af hørformstykker Måleresultater Ergonomisk vurdering Udviklingsmuligheder Mineraluldsformstykker Beskrivelse af mineraluldsformstykker Beskrivelse af opsætning af mineraluldsformstykker Måleresultater Ergonomisk vurdering Udviklingsmuligheder Sundhedsvurdering - luftbåret Fareidentifikation Farekarakterisering Eksponering Eksponeringsvurdering Konklusion på kap. 8, arbejdsmiljøforhold Målte byggetekniske konsekvenser af isoleringsarbejderne Fugt- og temperaturmålinger Skimmelsvampemålinger i vinduesbrystninger Termografering Konklusion af byggetekniske undersøgelser Erhvervsmæssig perspektivering Referencer / relaterede undersøgelser og litteratur...74 BST Danmark a/s...75 Relaterede undersøgelser

4 1. Baggrund for forsøget I slutningen af 1930 erne blev mineraluld introduceret på markedet og tidligere tiders isoleringsmaterialer som f.eks. halm, tang og træuld blev erstattet af dette. Med introduktionen af mineraluld blev også nye arbejdsmiljøproblemer introduceret - idet mineraluld gav bygningsarbejderne kløe og irritation på hud, slimhinder og i øjne. Endvidere har diskussionen om mineralulds kræftfremkaldende egenskaber stået på i mange år, og mineraluld har siden 1992 stået på den danske liste over kræftfremkaldende stoffer. Det internationale kræftforskningsinstitut, IARC, nedklassificerede i 2001 mineraluldsfibre fra gruppe 2b - stoffer, der er muligt kræftfremkaldende hos mennesker, til gruppe 3 - stoffer, der ikke er klassificerbare med hensyn til kræftfremkaldende effekt hos mennesker. I 1996 udarbejdede en arbejdsgruppe med Snedker- Tømrerforbundet i Danmark som sponsor en rapport om alternativ isolering. Deres formål var at gøre opmærksom på, at der var alternativer til mineraluld. De arbejdsmiljømæssige egenskaber ved alternative isoleringsmaterialer er ikke velbeskrevet og på denne baggrund blev der ydet støtte til nærværende projekt, der skulle afdække arbejdsmiljøforholdene ved isolering med alternative isoleringsmaterialer i forbindelse med renovering af ældre byggeri. De arbejdsmiljømæssige problemer, som irritation på hud, i øjne og slimhinder og i yderste konsekvens alvorlige sygdomme (som kræft), som følge af arbejdet med mineraluld, der er det mest almindelige isoleringsprodukt på det danske marked, er et problem, der skal tages alvorligt og løses. I forbindelse med byfornyelsesaktiviteterne anvendes flere former for efterisolering af de gamle bygninger, dels af varmehensyn, dels af lyd - og brandhensyn. Byfornyelse København er meget interesseret i at medvirke til at afdække, hvorledes og i hvilket omfang det er muligt at anvende alternative isoleringsmaterialer i ældre etageejendomme. Dette er baggrunden for, at der i marts 1997 blev afholdt en konference hos Byfornyelse København om alternative isoleringsmaterialer og muligheden for at anvende alternative isoleringsmaterialer i forbindelse med renoveringen af ældre etageejendomme samt baggrunden for nærværende projekt. Gennem Energistyrelsens udviklingsprogram for Miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering er der under projektnummer 98/0046 givet midler til undersøgelse af arbejdsmiljøforhold under anvendelse af alternative isoleringsmaterialer ved renovering af ældre etageejendomme. Aktuelt er der i denne undersøgelse kigget på isoleringsarbejde med papir- og hørprodukter ved renovering af ejendomme på Eskildsgade og Istedgade på Vesterbro i København. Resultaterne af målingerne på de alternative isoleringsmaterialer er sammenlignet med traditionel isolering med mineraluldsprodukter. Undersøgelsen er udført i perioden foråret 2002 til efteråret Via andre projekter under Energistyrelsens udviklingsprogram for Miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering er der allerede foretaget toksikologiske vurderinger på isoleringsmaterialer og der er i denne rapport henvist til disse undersøgelser, da denne del ikke var med i dette projekt

5 2. Resumé Isoleringsarbejde ved renovering af ældre bygninger udføres primært ved anvendelse af mineraluldsprodukter. I nærværende projekt er arbejdsmiljøet ved anvendelse af alternative isoleringsmaterialer undersøgt idet der er foretaget luftforureningsmålinger og ergonomisk vurdering af arbejdet med håndtering af isoleringsmaterialerne. Endelig er der gennemført en interviewundersøgelse af de isoleringsarbejdere, der deltog i undersøgelsen, for at afdække yderligere gener ved arbejde med isoleringsmaterialer. Det opsamlede støv blev undersøgt for fibre, bor, aluminium og endotoksiner, ligesom totalstøvet blev fastlagt. Undersøgelsen viste at: Arbejdsmiljø Ved indblæsning af såvel glasuld som papirisolering forekom støvkoncentrationer, der var mange gange grænseværdien. For glasuld blev grænseværdien for fibre overskredet. For begge isoleringsmaterialer var arbejdsstillingerne belastende og begge indblæsningsmaskiner medførte ulykkesrisiko. For begge granulattyper har arbejdsmetoder, materiel og tætning af hulrummene stor betydning for arbejdsmiljøbelastningen. Både ved isolering med hør og glasuld formstykker blev målt støvkoncentrationer over grænseværdien. Ved hør blev målt endotoxinkoncentrationer i luften lige over acceptværdien. Medarbejderne fandt det behageligt at arbejde med hørformstykker, da hør ikke medførte slimhinde-, øjen- eller hud irritation / ubehag. Men samtidig var det et problem at der manglede værktøj, der gjorde det let at tilpasse formstykkerne. Samlet vurderes det som en arbejdsmiljøforbedring at benytte hørformstykker. Intet tyder på, at isoleringsarbejdet af vinduesbrystningerne ikke blev udført korrekt, eller at isoleringsmaterialerne ikke var intakte og udfylder vinduesbrystningerne. Der er således ingen tegn på sætninger af isoleringsmaterialerne. Der var svage kuldebroer ved overgangen mellem de massive murpiller og vinduesbrystningerne, samt tegn på mindre utætheder ved brystningspladernes tilslutning samme sted. De målte fugtindhold var ikke kritiske for de organiske isoleringsmaterialer eller for de omgivende konstruktioner af træ, og der blev ikke konstateret et niveau af skimmelsvampe over normalt baggrundsniveau. Brandforhold: Isoleringsmaterialer af høruld og papirisolering opfylder ikke bygningsreglementets (BR 95, tillæg 1) krav om mindst klasse A materiale med en brændværdi, som ikke er større end 3,0 MJ/kg. Disse materialetyper kan derfor ikke anvendes frit, de brandmæssige forhold skal altid vurderes. Som hovedretningslinie for anvendelse af alternative isoleringsmaterialer i bygninger i mere end 4 etager, kan der angives følgende: I hule mure, i tagkonstruktioner, i terrændæk og i krybekælderdæk kan der isoleres, såfremt den underliggende konstruktion er udført mindst som BD-bygningsdel 30. I eksempelprojektet blev der yderligere stillet krav vedrørende risikoen for brandspredning via tagudhæng (er ikke et generelt bygningsreglementskrav). Der kan isoleres i etageadskillelser, såfremt den underliggende konstruktion er udført mindst som BS-bygningsdel

6 Andre anvendelser kræver MK-godkendelser af de konkrete konstruktioner (i eksempelprojektet blev indhentet dispensationer da MK-godkendelserne ikke forelå). For mere detaljerede retningslinier se By og Byg anvisning

7 3. Ejendommene til eksempelprojektet 3.1 Beliggenhed Den konkrete byggesag, som er anvendt til forsøget, omfatter 2 ejendomme på indre Vesterbro i København. Ejendommene er beliggende i Absalonsgadekarréen, på hjørnet af Istedgade og Eskildsgade, lige over for Gasværksvejens skole og har de konkrete adresser: - Ejendom 1: Eskildsgade Ejendom 2: Istedgade og Eskildsgade Konstruktion og opbygning Ejendommene er opført i , hvor Københavns byggelov gav konkrete anvisninger for konstruktionernes udførelse. Hovedopbygningerne er følgende: - Grundmurede ydervægge aftrappet med ½ sten for hver anden etage. - Skillevægge af udmuret bindingsværk. - Træbjælkelag med lerindskud, pudsede lofter og bræddegulve. - Både hoved- og bitrappe af træ for hver opgang. Ejendom 1 Eskildsgade har 2 principielt ens opgange (spejlvendte) og har sadeltag (spidst tag). Ejendommen har 5 normale boligetager (st.-4. sal) samt en udnyttet tagetage. Endvidere er der kælder, som anvendes til pulterrum og varmecentral. 4 6 Plan Eskildsgade Snit Eskildsgade

8 Ejendom 2 Istedgade 39-41/Eskildsgade 42 har 3 opgange, hvor de 2 i princippet er ens. Midteropgangen er ikke omfattet af forsøget. Taget er et såkaldt københavnertag, som består af skrå tagflader samt en flad del. Lidt usædvanligt har ejendommen 6 fulde etager, tagetagen er ikke udnyttet. Stueetagen anvendes til butikker, sal benyttes til boliger. Kælderen var ikke anvendelig og er derfor fyldt op, bortset fra et mindre område der anvendes som lager for farvehandleren. Snit Istedgade 39-41/ Eskildsgade 42 Plan Istedgade 39-41/ Eskildsgade

9 4. Isolering ved byfornyelsesarbejder 4.1 Normalt isoleringsomfang Ved gennemførelse af byfornyelsesarbejder tilstræbes det at bringe bygningen op på et isoleringsniveau svarende til bygningsreglementets krav ved nybyggeri. Niveauet tilpasses dog bygningen, idet der tages hensyn til bevaring af udseendet på eksisterende konstruktioner, samt til rentabiliteten ved tillægsisoleringer. I praksis betyder dette følgende omfang: Tag Der isoleres efter bygningsreglementets krav, hvis der udføres nye overflader i udnyttet tagetage, det er normalt ikke muligt at øge tykkelsen udadtil uden væsentlige konsekvenser for udseendet. Facader Facader isoleres normalt ikke, dog isoleres vinduesbrystninger indvendigt, idet den normale konstruktion her kun er 24 cm murværk, indvendigt afdækket med et træpanel. Radiatorerne placeres som regel på vinduesbrystningerne. Det gængse isoleringsniveau er 10 cm mineraluld. Frie gavle isoleres normalt, enten udvendigt eller indvendigt. Kælderydervægge isoleres ofte udvendigt i forsøg på at holde væggene tørre. Etageadskillelser Etageadskillelser mod uopvarmede rum (ikke udnyttet tagetage og kælder) isoleres normalt ved indblæsning af granulat i hulrummet mellem forskalling og indskudsbrædder (8-10 cm). Er der plads i kælder eller tagetage (rumhøjde m.v.), øges dæktykkelsen, og der isoleres til bygningsreglementets krav. Rumhøjden i boligrum ændres normalt ikke for at skaffe plads til isolering. Tekniske installationer Ejendommene forsynes normalt med nye vand- og varmeinstallationer samt ventilationsanlæg, som isoleres efter de aktuelle normer. Synlige stigstrenge for varme isoleres normalt ikke, hvorimod skjulte rørføringer isoleres. 4.2 Valgt isoleringsomfang Ejendom 1 Mod tag isoleres skunk- og skråvægge samt hanebåndsloft op til bygningsreglementets krav, for mineraluld vil sige en isoleringstykkelse på 200mm på skråvæggene som opnås ved udfyldning mellem spær samt påforing af 2 lag 50 mm isolering mellem lægter. Der er valgt at anvende samme tykkelse høruld, selvom der ikke er en deklareret isoleringsværdi herfor. I vinduesbrystninger etableres lægteskelet og der anvendes en isoleringstykkelse på 100 mm. Indvendigt monteres dampspærre og en træfiberplade (MDF) som underlag for radiatorer. På brystninger isoleret med høruld afdækkes isoleringen først med en 13 mm gipsplade for at opfylde brandkravene. I dæk over kælder isoleres mellem bjælker under indskud med en tykkelse på 100 mm. Ejendom 2 I dæk mod tagrum udfyldes hulrummet mellem indskudsbrædder og forskalling, det giver en isoleringstykkelse på mm. På grund af den lave højde i tagrummet udføres der ikke tillægsisolering oven på bjælkelaget. I vinduesbrystninger etableres lægteskelet og der anvendes en isoleringstykkelse på 100 mm

10 (ikke mod kælder, da den opfyldes, loftshøjden er kun 1,4 m). Der foretages ikke målinger ved isolering af installationer da omfanget er for lille til, at der kan forventes et brugbart resultat. Principperne med opgange uden mineraluld holdes dog også for installationerne, selvom det ikke lykkedes at finde en formstykkebrandisolering til ventilationskanaler. 4.3 Traditionelt anvendte isoleringsmaterialer Mineraluld Mineraluld, d.v.s. stenuld og glasuld, er det mest anvendte isoleringsmateriale for bygninger som helhed, enten som granulat eller som formstykker af forskellig trykfasthed. Til installationer også som rørskåle. Skumplast Skumplast anvendes som trykfast isolering i gulve mod jord og udvendig isolering af kælderydervægge. Skumplast anvendes også til isolering af rør. 5. Brandkrav til isoleringsmaterialer 5.1 Myndighedskrav Bygningsreglementets brandkrav til isoleringsmaterialer er angivet i kapitel 6.7.5, det overordnede krav (stk. 1) er følgende: Isoleringsmaterialer skal mindst være klasse A materiale med en brændværdi, der ikke er større end 3,0 MJ/kg. Til sammenligning ligger brændværdien for træ i størrelsesordenen MJ/kg. På nogle konkrete områder er kravet lempet, så mere brændbare isoleringsmaterialer kan anvendes. Følgende er relevante for eksempelprojektet: - I tagkonstruktioner såfremt den underliggende konstruktion er udført mindst som BD-bygningsdel Konstruktioner godkendt af boligministeriet (MK-godkendelse). I byggetilladelsen er der derudover stillet krav om, at der ikke må kunne ske brandspredning via tagudhæng. 5.2 Konkrete brandmæssige tiltag Da de anvendte alternative isoleringsmaterialer ikke er klasse A materialer, har det været nødvendigt med ekstra brandmæssige tiltag. Der forelå ingen MK-godkendelser på konstruktionerne, men fra ETA Danmark foreligger prøvnings- og godkendelsesbetingelser som angiver kravene der skal opfyldes for at godkendelse kan forventes. Forslag til konstruktionerne for isolering af brystninger og etageadskillelser blev derfor udarbejdet og sendt til udtalelse hos Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (BDI). Med en udtalelse fra DBI om, at løsningerne overholder godkendelsesbetingelserne fra ETA Danmark, blev bygningsmyndighedens godkendelse indhentet

11 Konkret medførte det følgende ekstra foranstaltninger i forhold til anvendelse af isoleringsmaterialer af klasse A materialer: - Under isoleringen af skråvægge og hanebåndsloft udføres BD-bygningsdel 30 jf. bygningsreglementet (2 lag 13 mm gipspladebeklædning). - For at undgå risikoen for brandspredning via tagudhæng som nævnt i byggetilladelsen, er undertaget udført som ikke ventileret gipspladeundertag. - Loftet i boligen Eskildsgade 42, 5. sal blev beklædt med 1 lag 13 mm gipsplade spartlet til fuld tætning for at sikre en klart defineret kl. 1 beklædning jf. reglerne fra ETA Danmark for opnåelse af MK-godkendelse. - I dæk over kælder i Eskildsgade 46 blev der ud over det almindelige krav om kl. 1 beklædning også sikret at godkendelsesbetingelsernes krav om der ikke var hulrum mellem isolering og beklædning var opfyldt ved at placere isolering mellem den spredte forskalling (figur 5.1). Ved isolering af vinduesbrystningerne blev isoleringsmaterialerne i Eskildsgade 42 og 46 afdækket med 1 lag 13 mm gipsplade spartlet til fuld tætning for at sikre en klart defineret kl. 1 beklædning jf. reglerne fra ETA Danmark for opnåelse af MK-godkendelse (figur 5.2)

12 6. Valg af materialer 6.1 Udvælgelse af isoleringsmaterialer - herunder arbejdsmiljømæssige faktorer Til projektet skulle udvælges 2 forskellige isoleringsmaterialer, der parvis skulle sammenlignes overfor traditionel isolering med mineraluld/glasuld. Eftersom der var tale om isolering af opgange, der skulle renoveres, var de isoleringsopgaver, der forelå: Isoleringer af hhv. brystninger, etageadskillelser, isolering mod tag, isolering af loft i kælder samt teknisk isolering af installationer. Ved udvælgelsen blev der taget højde for at isoleringsmaterialet skulle være egnet til så mange af de nævnte isoleringsopgaver som muligt. Udvælgelsen af de alternative isoleringsmaterialer, der skulle anvendes i projektet, blev foretaget i perioden op til september Et af de kriterier, der blev brugt ved udvælgelsen var, at produktet skulle være tilgængeligt på det danske marked i kommercielt køb. Den toksikologiske forhåndsvurdering af de alternative isoleringsprodukter har ikke ligget inden for rammerne af dette projekt - og der henvises derfor til øvrige projekter under Energiministeriets udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig isolering. De typer af isolering, der blev valgt udfra, var følgende: papirisoleringsprodukter høruldsprodukter produkter af ekspanderet polystyren (EPS) perlite-produkter Mere eksotiske produkter som fåreuld, muslingeskaller, søgræs og tang samt flere andre produkter blev også berørt, men da leveringsmulighederne for disse produkttyper ikke var ordentligt tilstede, blev disse fravalgt. EPS-produktet blev fravalgt udfra den vinkel at det var et produkt, der har været tilgængeligt på markedet gennem flere år. Dets anvendelse som isoleringsmateriale (pladeform) er til dels begrænset af, at det er ikke er et fleksibelt materiale i pladeform. Benyttes EPS-produktet i løs form som granulat, kan det indblæses i f.eks. etageadskillelser mv. Perlite-produktet blev fravalgt udfra den vinkel at det var et produkt, der har været tilgængeligt på markedet gennem flere år og dets anvendelse er begrænset af at det kun kan anvendes de steder, hvor det er muligt at indblæse produktet. Herefter var der papirisoleringsprodukter og hørprodukter tilbage. Papirisoleringsprodukter er primært lavet udfra papir. Produktet findes som granulat i løs form og som plader. Produkterne tilsættes borsalte i form af boraks / borsyre for at forbedre de brandtekniske egenskaber samt for at mindske risikoen for angreb af mikroorganismer. Aluminiumhydroxid tilsættes endvidere af samme grund. De papirmaterialer, vi havde at vælge mellem, er beskrevet i bilag 1. Hørprodukter findes i ruller og plader. Ammoniumphosfat/-sulfat eller silikat kan tilsættes som brandhæmmer. Endvidere anvendes støttefibre af polyestertråde for at opretholde den fornødne formstabilitet. Tilpasning af formstykker kræver særligt værktøj og uddannelse idet materialets struktur - det er meget sejt - gør det svært at skære i

13 Som en kort sammenfatning af de diskuterede muligheder kan nævnes følgende: Materiale: Form: Klasse A*: Papir Fortrinsvis granulat Nej Hør Fortrinsvis formstykker Nej Perlite Granulat Ja Polystyren Granulat og formstykker Nej Træfiber Granulat Nej Ved udvælgelse af materialerne er der lagt vægt på at projektet ikke omhandler udvikling af materialetyper, men omhandler afprøvning af eksisterende typer som håndteringsmæssigt kan sammenlignes med mineraluld. *Det anvendte materiale må ikke have en brændværdi, som er større end 3,0 MJ/kg Isoleringsmaterialernes byggetekniske egenskaber I opgangen Eskildsgade nr. 42 er anvendt løsfyld af papir. Som sammenligningsgrundlag er der i opgangen Istedgade nr. 41 anvendt løsfyld af glasuld. I ejendommens opgang Eskildsgade nr. 46 er anvendt hørisolering på måtteform og som sammenligningsgrundlag er anvendt måtter af glasuld i opgangen Eskildsgade 44. Ved målingernes afslutning har det ikke været muligt at få adgang til Eskildsgade 44. Nedenfor er de anvendte typer af papirisolering og hørisolering beskrevet med deres vigtigste byggetekniske egenskaber. De vigtigste data er hentet fra By og Byg Anvisning 207 (By og Byg, 2003b) til hvilken der henvises for en mere uddybende beskrivelse af materialernes egenskaber og anvendelse Papirisolering I Nordamerika har papirisolering som løsfyld været anvendt i ca. 100 år, og er fremstillet industrielt i større målestok siden I en række europæiske lande har papirisolering været produceret siden slutningen af 1970'erne, som reaktion på energikrisen i 1973/74. Fremstilling og håndtering Den anvendte papirisolering er leveret som løsfyldsprodukt og er fremstillet af genbrugspapir i form af overskuds- og returpapir fra især avisproduktion. Papiret modtages i produktionen i løs vægt eller i baller, hvorefter det findeles og blandes med tilsætningsstoffer. Papirisoleringen som løsfyldsprodukt bliver indblæst i de eksisterende konstruktioner. Tilsætningsstoffer Papirisoleringen indeholder tilsætningsstoffer for at forbedre de brandmæssige egenskaber og for at beskytte mod skimmelsvampe, råd og skadedyr. Det anvendte produkt indeholder 6 vægtpct. borsalte og 9 vægtpct. aluminiumhydroxid. Byggetekniske egenskaber Tabellen giver en oversigt over de vigtigste byggetekniske egenskaber for papirisoleringen. I teksten nedenfor gives supplerende oplysninger. For en uddybende beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til By og Byg Anvisning 207(By og Byg, 2003b)

14 Tabel 6.1. Papirisolering. Byggetekniske egenskaber, oversigt. Egenskab Talværdi Brandklasse Varmeledningsevne, skønnet værdi Sætning, løst udblæst, densitet kg/m 3, fugtindhold vægtpct. Minimum densitet uden sætning, lukket hulrum Ringere end klasse B 0,040 W/m K % 50 kg/m 3 (vandret) 65 kg/m 3 (lodret) Fugt, absorption fra luften ved vægtpct. % RF vægtpct. Fugt, absorption fra luften ved kg/pa m s % RF > 180 kg/m 3 Fugt, vanddamppermeabilitet Fugt, kapillarsugningsevne Brandforhold Den anvendte papirisolering som løsfyld fastholdt i konstruktionen bidrager til brandmodstanden svarende til brandmodstandsbidraget fra stenuld, hvis det er fastholdt fx vha. 2 mm stålnet med 85 mm maskevidde eller mm forskallingsbrædder pr. 300 mm (Christensen & Danø, 2000, 2001; Stokbæk, 2001). Papirisolering giver et bidrag til brandudviklingen udtrykt ved varmeafgivelse og røgudvikling. Sætning Den anvendte papirisolering vil, indblæst i en lukket konstruktion, sætte sig, hvis ikke det indblæses med en vis minimumdensitet, som er omkring 50 kg/m 3 i vandrette hulrum og omkring 65 kg/m 3 i lodrette hulrum med isoleringstykkelse op til 300 mm (Valdbjørn Rasmussen, 2001, 2002a, 2002b). Disse densiteter svarer til de minimumværdier for densiteten, der angives i DS 418 (Dansk Standard, 2002) for indblæsning af celluloseløsfyldsisolering i lukkede hulrum og tager hensyn til de varierende fugtforhold i en konstruktion. Varmeisolering Den anvendte papirisolering har en skønnet varmeledningsevne på 0,040 W/m K Hørisolering Fremstilling og håndtering Hørfibre fås fra plantens stængel. Til produktion af hørisolering anvendes let rødnede fibre. Den anvendte hørisolering er produceret i Danmark ved hjælp af en nyudviklet mekanisk proces til afkortning af fibrene. Mængden af støttefibre og fiberlængden har betydning for, hvor let hørisoleringen kan tilvirkes. Dette kan foregå ved vandskæring, og på byggepladsen ved hjælp af værktøj udviklet specielt til formålet, dels i form af en håndsav med specialskær, dels i form af elektrisk værktøj med specielle klinger (HBC, 2002). Tilsætningsstoffer Der er tilsat 5 vægtprocent støttefibre i den anvendte hørisolering og ingen brandhæmmende tilsætningsstoffer

15 Byggetekniske egenskaber I tabellen gives en oversigt over de vigtigste byggetekniske egenskaber for den anvendte hørisolering. I teksten nedenfor gives supplerende oplysninger. For en uddybende beskrivelse af egenskaberne og deres betydning henvises til By og Byg Anvisning 207 (By og Byg, 2003b). Tabel 6.2. Hørisolering. Byggetekniske egenskaber, oversigt. Egenskab Talværdi Brandklasse Varmeledningsevne, skønnet værdi Sætning, løst udblæst Fugt, absorption fra luften ved 75 % RF Fugt, absorption fra luften ved 90 % RF Fugt, vanddamppermeabilitet Fugt, kapillarsugningsevne Ringere end klasse B 0,040 W/m K Produceres kun som måtter vægtpct vægtpct kg/pa m s 100 kg/m

16 7. Undersøgelsens strategi 7.1 Formålet med undersøgelsen Formålet med at gennemføre denne undersøgelse er at afdække de arbejdsmiljøbelastninger, der forekommer ved arbejde med alternative isoleringsmaterialer. Denne undersøgelse medtager eksponeringer gennem luft, hudkontakt og ergonomiske belastninger. Det er valgt at gennemføre undersøgelsen som en sammenlignende undersøgelse, hvor alternative isoleringsprodukter er sammenlignet med mineraluld. Undersøgelsen omfatter isoleringsarbejder, der udføres i forbindelse med renovering af ejendomme. Ved en sådan renovering vil der nødvendigvis være mange forhold, der kan spille ind på resultaterne, der fremkommer. Det kan fx være, hvor meget støv der forekommer i etageadskillelsen, hvor åben konstruktionen har været den pågældende måledag osv. Ved sammenligning af støvpåvirkningen fra isoleringsarbejderne i én opgang med støvpåvirkningen fra isoleringsarbejderne i en anden opgang, er der tale om et begrænset materiale. Det har derfor på forhånd ikke været forventet, at der kan etableres et statistisk repræsentativt materiale. De målinger, der er foretaget, er udtryk for øjebliksbilleder i de pågældende ejendomme under de givne forhold. De eksponeringer, der er, vil være et udtryk for, hvilke belastninger der kan forekomme under renovering af ældre ejendomme. Disse støvbelastninger vil altid være et udtryk for en sammenhæng mellem en række forskellige faktorer. Udover de isoleringsmaterialer, der ønskes undersøgt, vil målingerne blive påvirket af blandt andet de aktuelle støvdepoter, der er opbygget i bygningens levetid, samt vejr og vindforhold. Formålet med undersøgelsen har desuden været at vurdere de ergonomiske belastninger, som isoleringsarbejderne var udsat for. Der er foretaget en sammenligning af belastningerne ved henholdsvis indblæsning af papirisolering og indblæsning af mineraluld, samt ved ilægning af formstykker af hør, i forhold til ilægning af formstykker af mineraluld. Desuden er belastningerne ved indblæsningsmetoden vurderet i forhold belastningerne ved ilægningsmetoden. 7.2 Undersøgelsens omfang Projektet omfatter vurdering af arbejdsmiljøet i 2 ejendomme med i alt 5 opgange. Der indgår 2 opgange fra hver ejendom i undersøgelsen. Opgangene er 2 og 2 bygningsmæssigt ens udført. Det er valgt i 2 identiske opgange at sammenligne indblæsning af papirisolering med indblæsning af mineraluld. Der er i lejlighederne indblæst isolering i vinduesbrystningerne og i etageadskillelsen mod tagrummet. Indblæsningen i etageadskillelsen er udført ved indblæsning i tagrummets gulv. Der er foretaget opsamlinger af støv og fibre på begge disse arbejdsopgaver. I 2 andre identiske opgange er isolering med formstykker af hør og mineraluld sammenlignet. Der er i opgangene foretaget isolering af etageadskillelse mellem kælder og gulv, skråvægge under tag inde- og udefra, tag ovenfra samt brystninger. Der er foretaget opsamlinger af støv og fibre ved isolering af etageadskillelse mellem kælder og gulv, skråvægge under tag inde- og udefra og tag ovenfra. Det blev på forhånd besluttet at undlade at foretage målinger af indbygningen af isolering i brystningerne, da det blev vurderet, at fiber/støvafgivelsen ved arbejdsopgaven ville være så begrænset, at de opsamlede stoffer ville være under analysernes detektionsgrænser

17 7.3 Undersøgelsens metoder I forbindelse med undersøgelsen er benyttet en række forskellige metoder. For at fastlægge niveauerne af skadelige stoffer, der belaster arbejdsmiljøet i forbindelse med arbejdet med de forskellige isoleringsmaterialer, foretages opsamlinger af luftforureninger på filtre for senere bestemmelse. Under arbejdet med isoleringsmaterialerne blev der lavet videooptagelse for nøjere at kunne studere arbejdsmetoder, arbejdsbevægelser og arbejdsforhold. Under udførelsen af isoleringsarbejderne blev ligeledes foretaget observationer af arbejdsmetoder, arbejdsforhold og værktøj mm. Kommentarer fra medarbejderne om arbejdet og eventuelle forbedringsmuligheder blev ligeledes opsamlet til brug for vurderingen og udviklingsmuligheder for produkterne. Alle medarbejderne blev interviewet og spørgeskemaer blev i fællesskab udfyldt. 7.4 Spørgeskemaundersøgelsen De deltagende bygningsarbejdere er blevet præsenteret for en spørgeskemaundersøgelse og er alle blevet interviewet for at belyse, hvilke arbejdsmiljøgener de har i forbindelse med arbejdet med isoleringsmaterialer. Det primære formål med at interviewe bygningsarbejderne var at kortlægge omfanget af hudgenerne. Alle interviewene er foretaget efter endt arbejdsdag - den første dag arbejdet med isoleringsmaterialet er blevet udført - uanset længden af dette arbejde. Spørgeskemaet, der er anvendt, er det samme som AMI/SBI har anvendt i projektet Luftforureninger ved anvendelse af alternative isoleringsmaterialer og ses i bilag 1. I alt er der foretaget 10 interview. 7.5 Måle- og analysemetoder Det er valgt at sammenligne udførelsen af de enkelte arbejdsfunktioner. Ved de 4 isoleringsmaterialer er foretaget opsamlinger og analyseret for bestemmelse af koncentrationer af de samme stoffer. Analyseparametrene er valgt ud fra litteraturstudier, de af producenterne oplyste indholdsstoffer og en risikovurdering af de forventede indholdsstoffer. På grund af isoleringsarbejdernes forholdsvis begrænsede omfang og at der har været nogle praktiske begrænsninger for, hvor meget udstyr medarbejderne kunne bære under arbejdet. Det har ikke været praktisk muligt at udføre dobbeltbestemmelser af støv- og fiber opsamlingerne. Det blev valgt at bestemme eksponeringen for følgende stoffer: Fibre For at have et passende antal fibre på filterene for hver arbejdsoperation, er der opsamlet fibre på flere filtre, i varierende antal minutter, ved den samme arbejdsfunktion. Totalstøv, bor, aluminium og endotoxin Der er foretaget en opsamling pr. arbejdsoperation. Da bor og aluminium analyseres fra et filter og endotoxin fra et andet, har det været muligt at få 2 bestemmelser af totalstøv pr. arbejdsoperation

18 Udstyr Målingerne er foretaget med personbårne pumper. Som pumper er benyttet SKC Sidekick, model Pumperne er inden og efter opsamling af luftprøver blevet kalibreret med en Bios, DryCal, DC-Lite, Primary flowmeter, model DCLT, 12K Rev Fibermålingerne blev opsamlet på 0,8 m membranfiltre i særlige filterkassetter med et flow på 1.0 l / minut. Målingerne for totalstøv, bor, aluminium og endotoxin blev opsamlet på forvejede membranfiltre med et flow på 1.9 l / minut. For at imødegå pumpenedbrud var medbragt et antal reservepumper. Der forekom dog ingen pumpesvigt under opsamlingerne. Ved kalibreringerne af pumperne før og efter målingerne forekom ingen udsving i forhold til de valgte pumpeflow på henholdsvis 1.0 l / minut og 1.9 l / minut i opsamlingsperioden. Medarbejderne der udførte isoleringsarbejderne havde hver 2 pumper fastspændt i et bælte. Fra pumperne var ført slanger til 2 filtre, der var fæstnet tæt ved kraven på begge sider af halsen. Da isoleringsarbejderne blev udført over en længere periode, er filtrene blevet analyseret af 3 gange hos Eurofins Danmark A/S, Smedeskovvej 38, 8464 Galten. Analysemetoder: Mineraluldsfibre: Bestemmelsen er foretaget med lysmikroskopi efter Reference methods for measuring airborne Man-Made-Mineral Fibre (MMMF), WHO ref. 1885, DS 2169, VDI 2066 bl 7 (mod), og MST 792/1988 (mod). Detektiongrænse, 2 fibre. Analyseusikkerhed er angivet som 95% konfidensinterval. Eurofins analysemetode nr. MK Totalstøv: Bestemmelsen er foretaget med differens vejning efter AMI-metode nr. L15. Detektionsgrænse, 30 g. Analyseusikkerhed er 5% (RSD), dog mindst 15 g absolut. Eurofins analysemetode nr MK Aluminium: Filtrene er oplukket med oxyderende syrer og indholdet bestemmes ved ICP/AES. Detektionsgrænse, 0,02-0,03 g. Analyseusikkerhed, 10% (RSD), dog mindst 50 % af detektionsgrænsen. Eurofins analysemetode nr. MK Bor: Filtrene er oplukket med oxyderende syrer og indholdet bestemmes ved ICP/AES. Detektionsgrænse, 0,02-0,03 g. Analyseusikkerhed, 10% - 20 (RSD), dog mindst 50 % af detektionsgrænsen. Eurofins analysemetode nr

19 Endotoxiner: Bestemmelsen er foretaget efter LAL, kinetiske metode, efter US FDA Guidelines of december 1987 and updates, The European pharmacopoeia, suppl med flere. Filtrene elueres med pyrogenfrit vand. Eluatet tilsættes LAL reagent og der analyseres for reaktionsproduktet ved den kinetiske turbidimetriske metode. Detektionsgrænse, 0,1 ng. Analyseusikkerhed, 10% (RDS)

20 8. Arbejdsmiljøforhold ved arbejde med isoleringsmaterialer I dette afsnit vil fordele og ulemper ved de enkelte isoleringsprodukter blive beskrevet. Resultaterne af interview, målingerne, gennemgangen af videooptagelserne, samtalerne med de ansatte og observationerne, der er udført under arbejde med de enkelte produkter, vil ligeledes fremgå af dette afsnit. Afsnittet er i det omfang, det har været muligt, systematiseret efter de enkelte isoleringsprodukter, med henblik på at give størst muligt overblik over de enkelte produkters egenskaber. 8.1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen/gener ved arbejde med isoleringsmateriale Der er blevet interviewet 10 bygningsarbejdere ud fra spørgeskemaet (se bilag 1). De interviewede var alle mænd i alderen år med en gennemsnitsalder på 36 år. Den ugentlige arbejdstid er rapporteret til at ligge på timer med et gennemsnit på 41,5 time pr. uge. 3 personer angav at have mere end 40 timers arbejde pr. uge. 2 angav at have andet arbejde ved siden af - den ene havde udover beskæftigelse som bygningsarbejder også forpagtet en café og var ejer af et skiltefirma. Den anden havde udover beskæftigelse som bygningsarbejder også arbejde som vikar, som livredder og var endvidere deltidsbrandmand op til 37 timer pr. uge. Arbejdsopgaver fordelt på arbejdstid På spørgsmålet om væsentligste arbejdsopgaver i det daglige arbejde angav 3 personer, at det var tømrer/isoleringsarbejde, 3 personer teknisk isolering, 1 person isoleringsarbejde, 1 person tømrerarbejde, 1 person tømrer/snedker- /anlægsgartnerarbejde og 1 person angav at det var administration, idet han var ejer af isoleringsfirmaet. Kun 3 personer angav at bruge næsten hele tiden på isoleringsarbejde, mens 3 personer angav at bruge ¼ af tiden på isoleringsarbejde og 4 personer svarede sjældent/meget lidt. 4 personer angav at bruge næsten hele tiden på tømrerarbejde, 1 person angav at bruge ¾ af tiden på tømrerarbejde og de sidste 2 personer angav at bruge ½ af tiden på tømrerarbejde. Erfaringer med det aktuelt anvendte isoleringsmateriale I snit har de adspurgte arbejdet med det anvendte isoleringsmateriale i 4 år. Men det spænder vidt, idet 4 personer angiver aldrig at have arbejdet med det pågældende isoleringsmateriale (hør) og 1 person har arbejdet med det pågældende materiale i 23 år (Isover - tidligere glasuld). Ellers angives at have arbejdet med det pågældende materiale i hhv. 7 år (Isover), 5 år (Isover), 4 år (Isodan), 8 år (Isodan) og ½ måned (Isover)

21 På spørgsmålet om der var gener ved arbejdet med det aktuelle isoleringsmateriale, angav 7 af de adspurgte, at de ikke havde gener. Heraf arbejdede de 4 personer med hørbatts, 2 personer arbejdede med Isover og 1 person arbejdede med Isodan papirisolering. Herudover svarede 2 personer at have haft gener ved arbejdet med hhv. Isover (kløe og irritation i hals), 1 person svarede at have haft gener ved arbejde med Isodan - papirisolering (det støver). Erfaringer i øvrigt med andre isoleringsmaterialer I alt havde 9 adspurgte erfaringer med arbejde med andet isoleringsmateriale - alle mineraluld: Rockwool, Glasuld/Isover. På spørgsmålet om der var gener ved arbejde med andre isoleringsmaterialer, angav 1 person ikke at have haft gener ved arbejde med Rockwool. Herudover svarede resterende 8 personer at have haft gener ved arbejdet med mineraluldsprodukter - hhv. Rockwool, glasuld/isover. De angivne gener var koncentreret om slimhindeirritation, øjenirritation og hudirritation, idet de adspurgte - på spørgsmålet om gener ved andre isoleringsmaterialer - har svaret følgende: Mere støv, hoste, tør hals og tørre slimhinder. Kløe i øjnene. Kløe på arme og i ansigt, hudirritation, røde pletter/knopper på armene og kløe ved håndled. På spørgsmålet om hvordan det aktuelle isoleringsmateriale blev vurderet i forhold til andre isoleringsmaterialer (i denne undersøgelse alene mineraluldsprodukter), spændte svarene vidt og omhandlede både, hvordan isoleringsmaterialet var at arbejde med samt eventuelle gener. Generelt ud fra svarene var vurderingerne, at mineraluldsprodukterne er mere formstabile og lette at tilpasse til forskel fra hørformstykker, der er svære at skære i og dermed svære at tilpasse. På den anden side får hørprodukterne positive kommentarer i forhold til arbejdsmiljøet i øvrigt, idet der ikke er problemer med kløe hverken under eller efter arbejdet. Isodan papirisolering får kommentarerne: At det er behageligt at arbejde med og at det kommer godt ud i hjørnerne. Mineraluldsprodukterne får i øvrigt kommentarerne: At Isover kun vejer det halve af Rockwool, hvorfor det er lettere at bære. Endvidere bliver det angivet, at Isover rent teknisk er nemmere at arbejde med frem for Rockwool, da det er mere formstabilt at arbejde med og bedre kan modstå tryk. Brug af værnemidler Af de 10 adspurgte svarede 5 personer, at de for det meste anvender handsker, mens de resterende 5 personer næsten aldrig anvender handsker. Igen har 5 personer svaret, at de for det meste anvender specielt arbejdstøj lige fra almindeligt bomuldstøj til engangsdragter. Resten har svaret, at de kun meget sjældent anvender arbejdstøj. 6 personer angiver, at de anvender åndedrætsværn i halvdelen eller mere af tiden, mens resten kun anvender det sjældent eller aldrig. De åndedrætsværn, der bliver anvendt, er filtrerende ansigtsmasker - populært kaldet kaffemasker - med eller uden ventil i front

22 Gener ved arbejde med isoleringsmaterialer I Vejledning om isoleringsarbejde med mineraluld - At-meddelelse nr /September 1986 beskrives de gener, der kan opstå ved arbejde med mineraluldsprodukter: Sundhedsfarer og gener Hud Mineraluldsfibre kan fremkalde kløe og udslæt, idet fibrene skærer små ridser i huden. Udslæt og kløe opstår især, hvor tøjet slutter tæt, om f.eks. hals og håndled. Der kan opstå en vis tilvænning ved arbejde med produkterne. Øjne Mineraluldsfibre kan give småsår i øjets slimhinde. Det giver rindende, røde øjne og svie. Luftveje Mineraluldsfibre kan give svie og tilstopning i næsen og svie i halsen. Herudover kan arbejdet med mineraluld medføre forøget hyppighed af bronkitis og støvlungesygdomme. Generne ved arbejde med mineraluld kan forstærkes af, at der ved isoleringsarbejde ofte er andet helbredsskadeligt bygningsstøv til stede. Irritation i øjne og luftveje og på huden er kendte gener i branchen ved arbejde med mineraluldsprodukter. I denne undersøgelse er der kun interviewet 10 isoleringsarbejdere, hvilket er et lille materiale at konkludere på. Af de svar der er givet i afsnittet Erfaringer i øvrigt med andre isoleringsmaterialer fremgår det ret entydigt, at de interviewede, der tidligere har arbejdet med mineraluldsprodukter, fik slimhinde-, øjen- og hudirritation som følge af arbejdet med disse materialer. 8.2 Papirisolering Til varmeisolering leveres papirisolering alene som løsfyld til indblæsning eller udlægning på loft. En leverandør arbejder med at udvikle en formplade af papirisolering, men pladen er endnu ikke færdigudviklet Beskrivelse af papirisolering Der markedsføres følgende papirisoleringsbaserede produkter i Danmark: Papirisolering - granulat. Wetspray - papirgranulat. Papirisolering - akustikplader

23 Sammensætning: Papirisolering består af findelt trykt papir af varierende kvaliteter. Producenterne har i mange tilfælde valgt at tilsætte aluminium hydroxid Al 2 O 3 O Al(OH) - cas nr som brandhæmmer. Der er ligeledes ofte tilsat boraks Na 2 B 4 O 7,10 H 2 O cas og borsyre H 3 BO 3 cas. nr , for at modvirke nedbrydning af produkterne ved vækst af svampe og bakterier Beskrivelse af indblæsningen af papirisolering Indblæsning af papirisolering - brystninger, 1. dag. Indblæsningsfirma: Vesterled Trælast og Maskinsnedkeri, Knudlundsvej 31, 2605 Brøndby, telefon: Produkt: Isodan papirfiber. Leverandør Isodan Danmark, telefon: Indblæsning Under indblæsningen af papirisolering hvirvles store mængder støv op i luften. Støvet trænger ud fra utætheder og revner omkring brystningerne. Støvet kan være en blanding af isoleringsmateriale og bygningsstøv. Under indblæsningsarbejdet er der situationer med kraftig regn af isoleringsmateriale fra store sprækker eller fra indblæsningshul. Slangeenden benyttedes uden mundstykke til indblæsning i hulrummene. For at modvirke utætheder benyttes en strikke handske, der holdes rundt om slangeenden. Til indblæsningen benyttedes ugennemsigtige slanger. Dette var formentlig medvirkede til et længere stop (mere end én time), da det var svært at lokalisere en opstået prop i indblæsningsslangen. Maskinpasser/hjælper Selve arbejdet med at påfylde isoleringsmateriale på kværnen eller indblæsningsmaskinen var meget støvende. Det var meget blæsende den første dag, hvilket påvirkede støvmængden, idet luften i hjælpervognen blev skiftet meget hurtigt, hvorved støvkoncentrationen hurtigt falder. Der stod en strid storm ind under overdækningen. Arbejdet med selve påfyldning af isoleringsmateriale var i øvrigt ret begrænset - rent tidsmæssigt - kun i de situationer, hvor slangerne var stoppet og hjælperen forsøgte at få slået papirklumperne i stykker nede i kværnen, var der en synlig høj støveksponering. Arbejdet i øvrigt bestod i lidt oprydning og hjælp til selve indblæsningen og til håndtering af slangen fra en etage til den næste. Indblæsningsmaskinen var elektrisk drevet og placeret på ladet af en varevogn med presenning over ladet. Under arbejdet var der presenning over ladets sider og tag

24 Papirisoleringen blev rystet ud af sække fra oven af indblæsningsmaskinen. For at papirisoleringen skulle komme korrekt ned i bunden af indblæsningsmaskinen, stod medarbejderen konstant med armen eller et stykke træ nede i blandemaskinen og bevægede papirisoleringen. Denne procedure er uhensigtsmæssig af flere grunde: Det udgør en ulykkesrisiko at have armen i blandemaskinen. Der udvikles meget støv, da papirisoleringens overflade konstant bevæges. Medarbejderen kan komme til at indånde store mængder støv, da han har hovedet der hvor støvet udvikles. Medarbejderen har konstant hudkontakt med isoleringsmaterialet. Under arbejdet benyttede medarbejderen strikkede handsker med gummidupper. Underarmen havde direkte kontakt til papirisoleringen. Medarbejderen benyttede en filtrerende ansigtsmaske (kaffefiltertype) påsat 2 elastikker, hvoraf kun den ene benyttedes. Indblæsning af papirisolering - brystninger - 2. måling og indblæsning i loft, 2. dag. Indblæsning - brystning Som under indblæsningen af papirisolering første dag hvirvles store mængder støv op i luften. Støvet trænger ud fra utætheder og revner omkring brystningerne. For at tætne huller ved vinduet blev der skåret i og arbejdet med Isover. Under arbejdet med indblæsning af papirisolering i brystningerne stoppede arbejdet, pga. tekniske problemer med at slangerne stoppede til. For at få afhjulpet problemerne gik indblæseren ud af bygningen og ned til bilen med påfyldningsmaskinen. Den ansatte anvender filtrerende ansigtsmaske af kaffefiltertypen. Indblæsning - etageadskillelse mod loft Indblæsningen af papirisolering foregår via huller boret i gulvet. De ubenyttede huller samt sprækker i øvrigt blev tætnet med Isoverstykker. Maskinpasser /hjælper Indblæsningsmaskinen var elektrisk drevet og placeret på ladet af en varevogn med presenning over ladet. Under arbejdet var der presenning over ladets sider og tag. Papirisoleringen blev fyldt i indblæsningsmaskinens top. Mellem maskinens top og presenningen var 35 cm. De dårlige pladsforhold besværliggjorde påfyldningen af papirisolering. Papirisoleringen blev rystet ud af sække. Maskinen betjenes fra ladet

25 For at papirisoleringen skulle komme korrekt ned i bunden af indblæsningsmaskinen, stod medarbejderen konstant med armen nede i blandemaskinen og bevægede papirisoleringen. Denne procedure er uhensigtsmæssig af flere grunde, der er beskrevet ovenfor. Under arbejdet benyttede medarbejderen strikkede handsker med gummidupper. Underarmen havde direkte kontakt til papirisoleringen. Medarbejderen benyttede en filtrerende ansigtsmaske (kaffefiltertype) påsat 2 elastikker, hvoraf kun den ene blev benyttet. Medarbejderen var efter kort tid dækket at et tykt lag loddet støv Måleresultater Fibre - papirisolering Indblæsning i brystninger og loft Der er foretaget 3 opsamlinger af fibre i forbindelse med arbejdsfunktionen med indblæsning af papirisolering. Arbejdet foregår i bygningen. Ved ingen af disse opsamlinger blev fundet mineraluldsfibre. Pasning af indblæsningsmaskine/hjælpefunktion Der blev ligeledes foretaget 3 opsamlinger på hjælperen. I de 2 opsamlinger blev der ikke fundet mineraluldsfibre, hvorimod der blev fundet 0,73 fibre/cm 3 i den 3 opsamling. Hjælperen opholdt sig hovedsagligt på ladet af bilen med betjening af indblæsningsmaskinen. Vi kan ikke finde en forklaring på, hvorfor der er fundet mineraluldsfibre i en opsamling. Vi finder det ikke sandsynligt, at papirisoleringen indeholder mineraluldsfibre, da der kun er fundet fibre ved én analyse. Fibrene stammer sandsynligvis fra en form for baggrundsforurening. Fibre Mindste værdi Max værdi Grænseværdi 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 Fibre/cm3 Arbejdsmiljøregulering Arbejdstilsynet har fastsat en grænseværdi for glasuldsfibre/stenuldsfibre på 1 fiber/cm 3. Arbejdstilsynet følger IARC s klassificering af glasuldsfibre/stenuldsfibre Carc. 3: Stoffer der ikke er klassificerbare med hensyn til kræftfremkaldende effekt hos mennesker. Mærkning efter Miljøstyrelsens regler; R 40 - Mulighed for kræftfremkaldende effekt

26 Støv - papirisolering Indblæsning i brystninger Indblæsningerne er foretaget over 2 dage. Der er foretaget 4 opsamlinger af støv og støvmængderne var i intervallet 8,5 mg/m 3 og 66 mg/m 3. Som det fremgår af beskrivelsen, er støvbelastningen sammensat af en række forskellige støvkilder. Hulrummene, som skulle fyldes med papirisolering, var i varierende grad utætte. Såvel store mængder bygningsstøv som i mindre grad isoleringsmateriale blev blæst ud i lokalerne under arbejdet. Støvet blev hovedsageligt tilført lokalerne fra dårligt tætnede sprækker og i mindre grad fra indblæsningshullet. Støv, indblæsning i brystninger Minimum værdi Max værdi Grænseværdi mg/m3 Indblæsning i loft Indblæsningerne er foretaget den 2 dag. Der er foretaget 2 opsamlinger af støv, og støvmængderne var i intervallet 84 mg/m 3 og 98 mg/m 3. Indblæsningen i loftsgulvet medførte, at store mængder støv fra etageadskillelsen, der blandt andet indeholder lerindskud og mange års støv, blev hvirvlet op af indblæsningsluften. Støv, indblæsning i loft Minimum værdi Max værdi Grænseværdi mg/m3 Pasning af indblæsningsmaskine/hjælpefunktion Den 1. dag blev der foretaget 3 opsamlinger af støv, og støvmængden var mellem 2,1 og 7,9 mg/m

27 Den dag var det meget blæsende, hvilket medførte at der var et stort luftskifte under presenningen på varevognen. Det store luftskifte har reduceret støvbelastningen under arbejdet. Varevognen var parkeret på Istedgade, der er en bredere gade på hjørnet til Eskildsgade. Den 2. dag der indblæstes, blev der foretaget 6 opsamlinger af støv, og støvmængden var mellem 70 mg/m 3 og 86 mg/m 3. Den dag var det ikke specielt blæsende og varevognen var parkeret i Eskildsgade, der er en smal gade med 5 etages bygninger på begge sider. Det har betydet, at støvkoncentrationen i varevognen var større end første dag, målingerne blev foretaget. Som det fremgår af arbejdsbeskrivelsen, er det nødvendigt at omrøre papirisoleringen i indblæsningsmaskinen konstant. Omrøringen var nødvendig, for at undgå at papirisoleringen pakker. Denne konstante omrøring medførte, at medarbejderen konstant ophvirvlede meget støv. Ligeledes var medarbejderen meget tæt på kilden til støvudviklingen (30 cm til 50 cm). Støv, pasning af indblæsningsmaskine / hjælpefunktion Minimumværdi Max værdi Grænseværdi mg/m3 Arbejdsmiljøregulering Arbejdstilsynet har fastsat en grænseværdi for organisk støv, total på 3 mg/m Bor - papirisolering Indblæsning brystninger og loft Der er foretaget 3 opsamlinger for analyse af bor. Mængderne, der er fundet ved analyserne, er i intervallet 0,067 mg/m 3 og 0,7 mg/m