Miljøgodkendelse Godkendelse af udbringningsarealer Askovvej 20 C, 4733 Tappernøje

Transkript

1 Miljøgodkendelse Godkendelse af udbringningsarealer Askovvej 20 C, 4733 Tappernøje Næstved Kommune Natur & Vand Rådmandshaven Næstved

2 Indholdsfortegnelse Indledning Afgørelse... 4 Vilkår for afgørelsen... 5 Generelle forhold... 5 Offentliggørelse / høring, klageadgang og udnyttelse af godkendelsen... 6 Klagevejledning Kort beskrivelse af bedriften Grundlag for sagsbehandling Arealer Gødningshåndtering Vurdering af projektet Generelle forhold Arealer - beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Påvirkning af beskyttet natur Beliggenhed i forhold til NATURA Nitratudvaskning til overfladevand Bilag IV-arter, artsfredninger og rødlistearter Hensynet til kulturhistoriske værdier Anvendelse af bedste tilgængelige teknik Sammenfatning...37 Bilagsoversigt...38 Bilag 1. Referenceliste...38 Bilag Bilag Kopimodtagere af afgørelse...42 Oplysninger om ejendom og husdyrbrug Ejendomsnummer Matrikelnummer 6a, 6q, 6l Åside By, Snesere CVR CHR - Ansøger I/S Børsting Ejendommens ejer Asbjørn Børsting Ejendommens Kontaktperson Ellen Damgård Børsting 2

3 Indledning Denne miljøgodkendelse fastlægger de vilkår, der skal gælde for miljøgodkendelse af bedriftens arealer med adresse på ejendommen Askovvej 20c, 4733 Tappernøje og en række tilforpagtede arealer i Næstved Kommune. Vilkårene sikrer, at driften kan ske uden at påvirke miljøet væsentligt. Da der er tale om en af arealer omfatter ansøgningen og denne godkendelse ikke oplysninger om bygninger og anlæg. Miljøet skal i denne sammenhæng forstås som omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning, flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistorie samt ressourceforbrug. I forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelsen, har Næstved Kommune med bistand fra NIRAS A/S og Aglaja vurderet det ansøgte projekt. Vurderingen fremgår af godkendelsens afsnit 3 og er sammen med ansøgningen baggrund for miljøgodkendelsens vilkår. 3

4 Ansøgning Næstved Kommune har 7. juni 2007 modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af bedriftens (CVR-nr.: ) arealer med adresse på ejendommen Askovvej 20c, 4733 Tappernøje. Baggrunden for ansøgningen er, at ejeren af Askovvej 20c, 4733 Tappernøje modtager husdyrgødning fra en godkendelsespligtig ejendom i henhold til 12 stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LOV. nr af 20/12/2006) med adresse på Hovvej 11, 4733 Tappernøje. Arealerne skal godkendes efter 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LOV. nr af 20/12/2006), da udbringningsarealerne ligger i område, der er udpeget i nitratklasse og fosforklasse. Næstved Kommune har kontrolleret, at der er overensstemmelse mellem ansøgningen og Kommunens registreringer. 1 Afgørelse Næstved Kommune godkender på vilkår bedriftens (CVR-nr.: ) arealer med adresse på ejendommen Askovvej 20c, 4733 Tappernøje jf. 16 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (LOV. nr af 20/12/2006). Kommunens godkendelse gælder for de konkrete arealer i ansøgningen. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal du indsende en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for ændringer af udbringningsarealer. Jf. Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug skal ændringer af udbringningsarealet for den kommende planperiode anmeldes til kommunen, senest 1. august. Kommunen vurderer, hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. Kommunens tilkendegivelse gives inden 1. oktober, hvorefter anmeldelsen enten kan trækkes tilbage, eller der fremsendes en ny. En ny anmeldelse skal i givet fald være kommunen i hænde senest 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de nye arealer meddeles det inden 31. december. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til: * Alarmcentralen, tlf.: 112. Godkendelsen fritager ikke fra krav om eventuel tilladelse, godkendelse og/eller dispensation efter anden lovgivning, f.eks. Museumsloven og Naturbeskyttelsesloven. Afgørelsen omfatter alene forholdet til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug LOV nr af 20/12/2006. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Godkendelsens varighed, retsbeskyttelse og revurdering Hvis miljøgodkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug 40 stk. 2. Med denne godkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelse af en miljøgodkendelse, kan tilsynsmyndigheden kun i meget særlige tilfælde meddele påbud eller forbud i henhold til 39 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. 4

5 Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug (på godkendelsestidspunktet bekendtgørelse. nr. 294 af 31. marts 2009) regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Vilkår for afgørelsen På baggrund af ansøgning og kommunens vurdering meddeler Næstved Kommune godkendelse på følgende vilkår: Generelle forhold 1. Godkendelsen omfatter arealerne jf. bilag 1, drevet af bedriften Askovvej 20c, 4733 Tappernøje tilknyttet CVR-nr , i alt ca. 546,51 ha. Dog er det kun 439,27 ha, der godkendes til at modtage husdyrgødning, se figur 1 og tabel Virksomheden skal drives i overensstemmelse med de oplysninger, der er beskrevet i miljøgodkendelsen og det tilhørende ansøgningsskema 2930, version 8 genereret 28. juli 2010 og med de ændringer, der fremgår af godkendelsens vilkår. 3. Godkendelsen skal forefindes på bedriften og være kendt af eventuelle ansatte. Information om ændringer på virksomheden 4. Ændringer i ejerforhold (eller hvem der har ansvar for driften) skal meddeles til kommunen. Gødningshåndtering 5. Der må maksimalt udbringes husdyrgødning på bedriftens udspredningsarealer svarende til 348 DE pr planår (1/8-31/7), svarende til udbringning af 0,82 DE/ha til udbringningsarealerne. Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 år f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber og markplaner. 6. En delmængde af de udbragte dyreenheder kan udgøres af anden organisk gødning som f.eks. spildevandsslam. 7. Der skal ske nedfældning af flydende husdyrgødning ved udbringning på græsmarker og sort jord indenfor 1000 meter fra et værdifuldt rigkær som er 3 - natur (se Figur 3). 8. Den ansøgte udbringning af gylle fra so-besætninger må ikke forekomme i en bræmme på 30 meter udmålt fra den øvre vandhulskant omkring lokaliteterne 2, 3, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 16, 19, 20, 22, 23, 28, 32, 34, 37, 39, 40, 42, 44, 45 og 47, som fremgår af figur 6 og 7 i godkendelsen. Fosfor 9. Ejede og forpagtede udspredningsarealer skal overholde forforbalance, således at der ikke tilføres mere fosfor end der fraføres med afgrøderne. 5

6 Offentliggørelse / høring, klageadgang og udnyttelse af godkendelsen Høring af udkast til offentliggørelse Næstved kommune vurderer, at det ansøgte forhold er af underordnet betydning for naboerne, og derfor er der ikke gennemført høring af naboer jf. husdyrlovens 56, stk. 2. Partshøring Udkastet har været sendt i høring hos ansøger, leverandør af husdyrgødning og bortforpagtere af jord. Der er indkommet bidrag til udkastet fra Landboforeningen Gefion på vegne af ansøger. Gefions bidrag omhandler ændring af vilkår 5 og 6 angående gødningstyper samt anmodning om fjernelse af vilkår 8, som omhandler udlægning af bræmmer. Gefion mener ikke, at kommunen har grundlag for at sætte dette vilkår. Dette baseres blandt andet på en diskussion af følgende: hvad vil det sige at foretage en konkret vurdering om der er tale om direkte eller diffus påvirkning med kvælstof på beskyttede områder, når der udbringes flydende husdyrgødning afgræsning af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. Definition af gødning i vilkår 5 og 6 Gefion anfører at vilkår 6 bør udgå, og i stedet kan tilføjes og/eller anden organisk gødning i vilkår 5 efter husdyrgødning i øverste linie. På denne måde har ansøger mulighed for at modtage f.eks. NovoGro e.lign., uden at de maksimale grænser for modtagelse af N og P overskrides. Vilkår 6 havde følgende ordlyd: Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald. Vurdering Det vurderes, at ansøgers ønske kan efterkommes. Hvis ansøger efter at have fået miljøgodkendelsen ønsker at modtage anden organisk gødning end husdyrgødning, kan det lade sig gøre, hvis han fortsat kan overholde godkendelsens vilkår. Dog skal opmærksomheden henledes på at såfremt der udbringes spildevandsslam i en mængde der tilfører den maksimalt tilladte mængde fosfor, så må der ikke udbringes organisk gødning på arealet i 3 år. Ovennævnte gamle vilkår 6 fjernes og i stedet indsættes dette nye vilkår 6: En delmængde af de udbragte dyreenheder kan udgøres af anden organisk gødning som f.eks. spildevandsslam. 6

7 Konkret vurdering Gefion mener, at der ikke er tale om en konkret vurdering af det enkelte vandhul, hvis der sættes vilkår om en 30 meter bræmme i det tilfælde, at der er bilag IV- arter på lokaliteten. I stedet mener de, er der tale om en intern regel. Tillige fremhæves, at et svagt skrånende terræn ikke kan bruges som argument for at fastsætte bræmmer omkring lokaliteterne. Hver lokalitet er vurderet konkret med henblik på at konstatere om der er mulighed for at der er bilag IV-arter eller stor sandsynlighed for, at de er tilstede. Vurderingen er baseret på en række levestedsparametre. Det drejer sig primært om: er vandhullet helt eller delvist lysåbent, dvs. kan vandet blive opvarmet forekommer der lavvandede partier er det meget næringsbelastet (eutrofieret) forekommer der (tegn på) andefodring, -udsætning eller fisk er bilag IV-arten udbredt i området er der raste-/forurageringsområder i nærheden indgår vandhullet i et netværk af levesteder, og er der mulighed for vandring/spredning mellem disse forekommer der levende hegn og naturarealer i øvrigt omkring vandhullet Der er således foretaget en konkret faglig vurdering af hvert vandhul og forekomst af bilag IV-arter. Bræmmernes størrelse er baseret på den faglige viden, der fremgår af afsnit 3.5 Bilag IV-arter, artsfredninger og rødlistearter med fokus på ammiakfordampning tæt på lokaliteterne, direkte kontakt af padderne ved udbringning af flydende husdyrgødning samt risikoen for hormonforstyrrelse i padderne ved udbringning af so-gylle tæt på lokaliteterne. Diffus forurening Gefion mener, at kommunen ikke følger vejledningen til habitatbekendtgørelsen, når det vurderes, at der er et behov for bræmmer omkring de lokaliteter, hvor der udbringes flydende husdyrgødning tæt på lokaliteterne. De mener, at der er tale om en diffus forurening. Kommunen vurderer ikke, at der er tale om diffus forurening og fastholder, at der kan udpeges bræmmer omkring lokaliteterne se nærmere redegørelse i afsnit 3.5 Bilag IVarter, artsfredninger og rødlistearter under vurdering. Yngle- og rasteområder Gefion mener ikke, at markarealer indgår i yngle- og rasteområder for bilag IV-arter ifølge definitionerne i vejledningen til habitatbekendtgørelsen. Det fremgår af vejledningen til habitatbekendtgørelsen, at afgrænsningen af yngle- /rasteområder skal ske ud fra en bredere økologisk betragtning et yngleområde for padder kan eksempelvis bestå af et netværk af vandhuller (ofte omkring 500 m fra vandhullet). For eksempel må også en randzone omkring et vandhul, der benyttes af de nyforvandlede frøer betragtes som en del af et yngleområde. Et rasteområde defineres som områder, hvor arten opholder sig for at eksempelvis at hvile eller foretage solbadning eller lignende. 7

8 Kommunen har vurderet, at der tæt på vandhullet vil være en større koncentration af padder både voksne individer og yngel, som vandrer, opholder sig, hvile og solbadning m.m. og derfor er de første 10 meters bræmme udlagt for at beskytte arterne og deres yngle- og rasteområde. Supplementer af faktuel karakter, som ikke har indflydelse på vilkårene er indarbejdet i beskrivelsen. Offentliggørelse af afgørelse og underretning af klageberettigede Kommunens afgørelse af godkendelsen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside og i Næstved Bladet i uge 37. Endvidere er afgørelsen sendt til organisationer og myndigheder. Klagevejledning Du kan klage over kommunens afgørelse til Miljøklagenævnet. Alle afgørelser, der er truffet af kommunen med hjemmel i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven, kan jf. 76 påklages til Miljøklagenævnet. Klageberettiget er enhver med væsentlig interesse i sagens udfald, miljøministeren samt visse landsdækkende organisationer, jf , Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. En klage skal stiles skriftligt til Miljøklagenævnet, men sendes til Næstved Kommune, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, som efter klageperiodens udløb sørger for at videresende klagen, sammen med det materiale, som har indgået i sagens vurdering til Miljøklagenævnet, jf. 77, Lov om Miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Klagefrist Klagen skal være modtaget af Næstved Kommune inden 4 uger efter, at afgørelsen er annonceret. Klagefristen er den 13. oktober 2010 inden arbejdstidsophør. Næstved Kommune vil i de tilfælde, hvor der klages over afgørelser, underrette ansøger herom, jf. 83 Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Domstolsprøvelse Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort, jf. 90 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug. Opsættende virkning En klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning på retten til at udnytte tilladelse eller miljøgodkendelsen, medmindre Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. 81, Lov om Miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, -eller at tilladelsen indeholder vilkår om hensyntagen til landskabelige værdier. 8

9 -eller tilladelse til beholdere til flydende husdyrgødning, der placeres i det åbne land. Udnyttelse af miljøgodkendelsen kan dog kun ske under opfyldelse af vilkårene, som er fastsat i miljøgodkendelsen. Næstved Kommune den Bente Kryger Nielsen Miljøtekniker 9

10 2 Kort beskrivelse af bedriften 2.1 Grundlag for sagsbehandling Ansøgningsskema nr om godkendelse af arealer til udbringning af husdyrgødning, version 8 genereret den 27. juli Løbende korrespondance på mail og telefon mellem ansøgers konsulent og miljøsagsbehandler med supplerende oplysninger til ansøgning Bidrag fra partshøring 2.2 Arealer Til ejendommen Askovvej 20c hører i alt 120,77 ha. Af det samlede areal anvendes ca. 98 ha til udbringning af husdyrgødning, øvrige arealer er bebygget areal, gårdsplads, mv. Der er 272,3 ha ejede arealer på andre ejendomme (se tabel), og der er forpagtet 153,44 ha. I alt råder virksomheden således over ca. 546,51 ha arealer, hvoraf de ca. 425 ha benyttes til udbringning af husdyrgødning. Udbringningsarealernes beliggenhed er vist i figur 1. Ejede og forpagtede arealer, der ikke bruges som udbringningsareal, er vist i bilag 3. Det samlede udspredningsareal er på ca. 425 ha, se figur 1. Ansøgningen omfatter tilførsel af svinegylle svarende til 238 DE fra Hovvej 11, 4733 Tappernøje og derudover gives der med denne godkendelse mulighed for at tilføre 125 DE svinegylle yderligere, således at der i alt kan tilføres 348 DE til bedriftens arealer. 10

11 Figur 1. Bedriftens udbringningsarealer Tabel 1. Arealer jf. ansøgningsskema 11

12 Godkendte arealer Tabel 2. Areal (adresse) Ejet/ forpagtet Samlet areal (ha) Matr.nr. Udbringningsareal (ha) Askovvej 20c, 4733 Tappernøje Snesere Torpvej 21a 4733 Tappernøje Torupvej 3a, 4700 Næstved Fårupvej 21, 4700 Næstved Sneserevej 95, 4733 Tapppernøje Præstø Landevej 49, 4700 Næstved Brøderupvej 30, 4733 Tappernøje Brøderupvej 28, 4733 Tappernøje Præstø Landevej 92, 4750 Lundby 1 6q Åside By, Snesere 2 6a Åside By, Snesere 3 6a Åside By, Snesere I alt ejet 120,77 Ca. 95 ha 4 7h Snesere Torp, Snesere 5 7f Snesere Torp, Snesere 6 7g Snesere Torp, Snesere I alt ejet 25,87 Ca. 24 ha 17 2c Hammer Thorup By, Hammer 18 2d Hammer Thorup By, Hammer I alt ejet 29,82 Ca. 27 ha 14 1b Fårup by, Hammer 15 2e Hunstrup By, Hammer 16 1 Hammer Tvede hammer 19 1i Hammer Torup By, Hammer 20 1n Hammer Torup By, Hammer I alt ejet 117,59 Ca. 108 ha 12 23b Blangslev By, Hammer 13 24a Bangslev By, Hammer I alt ejet 64,84 Ca. 61,5 ha I alt ejet 34,19 0, a Snesere By, Snesere 11 5k Sneseres By, Snesere Forpagtet: Torben Jensen 29,85 Ca. 26,5 ha 7 5b Snesere Torp, Snesere 8 6a Snesere Torp, Snesere 9 6q Snesere By, Snesere I alt Forpagtet: Karen Jensen I alt Forpagtet: Brehm D. Andersen 110,63 Ca. 83 ha 12,96 0,00 I alt 546,5 Ca

13 Udbringningsarealer Fig. 2. Udbringningsmarker. Anvendte fortløbende marknumre anvendes i beskrivelse og vurdering. 2.3 Gødningshåndtering Der modtages svinegylle svarende til 238 DE fra Jens Neerups husdyrbrug, Hovvej 11, 4733 Tappernøje. Derudover godkendes der udbringning af yderligere 125 DE svinegylle fra anden leverandør. Der opbevares og produceres ikke husdyrgødning på den ansøgte ejendom. 13

14 3 Vurdering af projektet Næstved Kommune har i henhold 19 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug vurderet projektets mulige påvirkning af miljøet og omgivelserne. Kommunen har på grundlag af ansøgningen og miljøredegørelsen foretaget en vurdering af udbringningsarealerne. Disse vurderinger ligger til grund for, at der er indsat konkrete vilkår, som det fremgår af denne afgørelses afsnit 1. Afgørelsens vilkår har baggrund i følgende vurderinger: 3.1 Generelle forhold Næstved Kommune vurderer i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende fortolkning i FAQ 26 til Husdyrloven, at beregning af miljøbelastning skal foretages på det reelle udspredningsareal, da arealerne er meget geografisk spredt, og ansøger oplyser, at husdyrgødning kun tilføres de specifikke arealer. Kommunen har derfor undladt at inddrage de øvrige arealer, der drives af virksomheden, i miljøvurderingerne. Vilkårene formuleres af kontrolhensyn på bedriftsniveau, men det bemærkes, at forudsætningerne for ansøgningen skal overholdes ved driften, dvs. husdyrgødningen kan kun udspredes på vurderede areal. Der er ikke erhvervsmæssigt dyrehold på Askovvej 20 C. Der udbringes husdyrgødning på drænet fin sandblandet lerjord (JB6) med sædskiftet S2, referencesædskifte er S2. S2 er jf. Notat fra Skov- og Naturstyrelsen d om Standardsædskifter og referencesædskifter et sædskifte med 10 % lovpligtige efterafgrøder og et udvaskningsindeks på 93 %. Sædskiftet er ikke anvendt som virkemiddel i forhold til udvaskning af næringsstoffer og der stilles ikke vilkår om anvendelse af et specifikt sædskifte. Der ansøges om udbringning af husdyrgødning svarende til 348 DE på arealet på 424,69 ha. Dette svarer til et gødningstryk på 0,82 DE/ha, hvilket er en forudsætning for miljøvurderingerne og der stilles derfor vilkår om dette. Næstved Kommune vurderer jf. vurderingerne nedenfor, at der kan godkendes tilførsel af 0,82 DE/ha til udbringningsarealerne. 3.2 Arealer - beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand Nitratudvaskning til grundvand Udbringningsarealerne er beliggende udenfor nitratfølsomt indvindingsområde, hvor grundvandet jf. Husdyrlovens beskyttelsesniveau er beskyttet af de generelle harmoniregler. Vurdering I den konkrete sag vurderer Næstved Kommune, at der ikke er forhold, som kan begrunde en fravigelse af det generelle beskyttelsesniveau i forhold til beskyttelse af grundvand. 14

15 Nitrat til overfladevand Udbringningsarealerne afvander via vandløb til Præstø Fjord, Karrebæk Fjord og en mindre del til Dybsø Fjord. Stort set alle udbringningsarealerne, svarende til ca. 425 ha, er beliggende i nitratklasse 3 og ca. 0,1 ha er beliggende i nitratklasse 1. Ingen af udbringningsarealerne er beliggende udenfor nitratklasser. Beregninger i ansøgningssystemet viser, at dette svarer til en reduktionsprocent på 50,01 % i forhold til de generelle harmoniregler. Farm-N beregninger i ansøgningssystemet viser, at der udvaskes 37,0 N/ha/år fra rodzonen ved det reelle husdyrtryk på 0,82 DE/ha. Beregningerne viser ligeledes, at den maximale tilladte udvaskning er på 37,0 kg N/ha. Vurdering Næstved Kommune vurderer, at beskyttelsesniveauet er overholdt, da den reelle udvaskning ikke overstiger den maksimalt tilladte. I den konkrete sag vurderer Næstved Kommune, at der ikke er forhold, som kan begrunde en fravigelse af det generelle beskyttelsesniveau i forhold til beskyttelse af overfladevand. I denne vurdering indgår ikke vurderingen af påvirkningen af Natura 2000-områder (se afsnit 3.4). Fosfor Størstedelen af udbringningsarealerne (ca. 425 ha) er drænet lerjord med fosfortal over 6,0, som afvander til Natura2000-område overbelastet med fosfor. Dermed er arealerne beliggende i fosforklasse 3, hvor der er krav om fosforbalance. Ca. 0,5 ha af udbringningsarealerne er beliggende i fosforklasse 2 (lavbundsjorde), hvor fosforoverskuddet ikke må øges. Det ses af beregningerne i ansøgningen, at der tilføres udbringningsarealerne 19,7 kg P/ha/år. Det anvendte sædskifte frafører 26,9 kg P/ha/år. Ansøger anvender i ansøgningen referencesædskiftet S2, og det er dette sædskifte, som er anvendt som grundlag for udvaskningsberegningerne i husdyrgodkendelse.dk. Krav om fosforoverskud er jævnfør ansøgningen overholdt. Der er ikke udbringningsarealer med terrænhældninger på mere end 6 grader imod søer eller vandløb. Vurdering På denne baggrund vurderer Næstved Kommune i den konkrete sag, at der ikke er særlige forhold, som kan begrunde en fravigelse af det generelle beskyttelsesniveau i forhold til fosfor. I denne vurdering indgår ikke vurderingen af påvirkningen af Natura 2000-områder (se afsnit 3.4). Ved at anvende referencesædskiftet står det ansøger frit hvilket sædskifte, der i praksis anvendes. Der stilles dog vilkår om at der skal være forforbalance, således at der ikke tilføres mere fosfor til arealerne end der fraføres med afgrøderne. 15

16 3.3 Påvirkning af beskyttet natur Naturområder beskyttet af 7 i Lov miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. De nærmeste 7 naturområder, som i følge det officielle kort på Danmarks Miljøportal er beskyttet af 7 i husdyrgodkendelsesloven, er overdrev ved Snesere Overdrev, som ligger knap 500 m sydøst for udbringningsmarkerne 9 og 11. Mod nordvest, ca. 1,8 km fra mark 2 ligger ved Størlinge Skov et overdrevsareal, der ligeledes er omfattet af 7. Næstved kommune har i juni 2010 foretaget besigtigelse af 7-lokaliteten ved Snesere Overdrev. Kommunen har efter denne besigtigelse konstateret, at overdrevet ved Snesere Overdrev udgør mindre end ¼ ha og er dermed ikke omfattet af 7 i husdyrgodkendelsesloven. Kommunen skal efter 29 i husdyrgodkendelsesloven foretage en vurdering af, hvorvidt der er naturområder, som ikke er tilstrækkeligt beskyttet efter de generelle beskyttelseskriterier. Er det tilfældet, skal der efter 11, stk. 2 ved fastsættelse af skærpende vilkår, anvendes kriterier svarende til kriterierne for 7-lokaliteter. Ved besigtigelse af eng- og mosearealer i den østlige del af Blangslev Enghave (Se Figur 3) er der registreret et meget værdifuldt rigkær, der tillige er habitatnaturtype-rigkær, typekode Rigkæret rummer udover et udbredt Top-Star-kær tillige lavtvoksende banker med små starer og urter (Toradet Star, Grøn Star, Hirse-Star, Almindelig Star, Tvebo-Baldrian, Tormentil, Kødfarvet Gøgeurt og Maj-Gøgeurt (> 1000 blomstrende)) og vådere partier med Bukkeblad og Næb-Star. Nævnte arter er hver for sig og ligeledes også vegetationen som karakteristisk plantesamfund følsomt overfor belastning med kvælstof. Endvidere yngler Springfrø og med stor sandsynlighed også Spidssnudet Frø i kæret. Vurdering For lokaliteter, der er gode botaniske lokaliteter er det væsentligt for kommunen at sikre, at lokaliteterne ikke ændres negativt ved belastning af kvælstof forårsaget af afdampning eller afstrømning fra udbringningsarealerne. Næstved kommune vurderer, at det omtalte rigkær i Blangslev Enghave ikke er tilstrækkeligt beskyttet efter de generelle beskyttelseskriterier. Kommunen har derfor valgt at sætte samme skærpende vilkår med kriterier svarende til kriterierne for 7-lokaliteter, hvilket bl.a. indebærer, at flydende husdyrgødning skal nedfældes på sortjord og græsmarker indenfor 1000 meter fra naturområdet. Der vil derfor blive sat vilkår om nedfældning af flydende husdyrgødning ved udbringning på græsmarker og sort jord indenfor 1000 meter fra rigkæret (se Figur 3). For de øvrige arealer vurderer Næstved kommune, at de generelle regler for udbringning af husdyrgødning i henhold til husdyrbekendtgørelsen 24 og 38 er tilstrækkelige til at beskytte 7-naturområderne. 16

17 Figur 3. Beskyttede naturtyper nær Blangslev Enghave, hvor det botanisk værdifulde rigkær samt en omgivende buffer på 1000 m er markeret samt med lilla. Naturområder beskyttet af 3 i Naturbeskyttelsesloven Udspredningsarealerne er besigtiget i perioden april juni Der er foretaget en registrering af naturværdierne, herunder forekomst af Bilag IV-arter eller potentielle levesteder for disse. Resultaterne af besigtigelserne fremgår af Tabel 2 (terrestrisk natur og vandløb) og Tabel 3 (overvejende markhuller). Forekomsten af 3-beskyttede naturtyper fremgår af Figur 4a og 4b. Vandløb Fire vandløbsstrækninger løber gennem eller langs udbringningsmarkerne. Mølle Å, Åside Vandløbet og Sneserne Å hører til Fladså-vandløbssystemer og er generelt målsatte, B1 eller B3. At et vandløb er B1-målsat indebærer, at det er målsat som gyde- og opvækstområde for laksefisk. Et B3-målsat vandløb er målsat til karpefiskevand. Hjulebæk er C-målsat, dvs. lempet målsat. Et C-målsat vandløb skal primært kunne aflede vand, men dets tilstand må ikke være til hinder for, at målsætningen på opstrøms liggende strækninger kan opfyldes. Der er ikke konstateret skrånende terræn (> 6 grader) fra udbringningsarealerne mod vandløbene. Dyrkningsfri bræmmer er opretholdt (Foto 1). 17

18 Grænsende 3- Naturværdig/ Habitatnatur Forekomst af Bilag IV-arter, fredede arter op til mark Naturtype Målsætning eller andre sårbare arter eller bemærkning 2 & 5 Mose og potentielt levested for Springfrø og Spidssnudet 3 vandhul Frø 7 Mose og potentielt levested for Springfrø og Spidssnudet 3 vandhul Frø Springfrø, Spidssnudet Frø, Maj-/Kødfarvet 7 & 8 Mose , 20% Gøgeurt 8 3 (mose) Mose og potentielt levested for Springfrø og Spidssnudet 3-4 vandhuller Frø (vandhuller) 10 Eng og Stor Vandsalamander, potentielt levested for 3 vandhuller Springfrø og Spidssnudet Frø 11 Mose 3 12 & 13 Mose vandhul og (sø) Springfrø 12 & 13 Eng Ikke besigtiget. Beliggende med Sneserne Å som adskillelse Eng Vandhul Eng vandhul og 1 Mølle Å B1 2 & 3 Åside Vandløb B1 8 Hjulebæk C 3 (eng) 2 (vandhul) (2%) 3140 (sø) Stor Vandsalamander, potentielt Springfrø potentielt levested for Springfrø, Spidssnudet Frø og Stor Vandsalamander 12 & 13 Sneserne Å B3 Tabel 3. Beskyttede naturområder og vandløb, omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven grænsende til udbringningsarealer. Beskyttede markvandhuller er vist i Tabel 4. Foto 1: Åside vandløbet med mark 3 beliggende på begge sider af den udyrkede bræmme langs vandløbet, d. 9. april

19 Fig. 4a Beskyttet 3 natur omkring de nordligste udbringningsarealer. Fig. 4b Beskyttet 3 natur omkring de sydligste udbringningsarealer. 19

20 Terrestriske naturområder I området med udbringningsarealer findes en del mindre moser og enge, der ofte omgiver mindre vandhuller og søer. Naturområder er overvejende præget af eutrofiering og/eller tilgroning og har middel naturværdi. Kun engarealerne ved det nordvestlige hjørne af mark 10 (ved Ravnebjerg) er afgræssede. Mod motorvejen findes mellem mark 7 og mark 8 et større moseområde (7 ha), der er under forsumpning. Arealet har tidligere været i hvert fald delvist afgræsset og stedvist findes udviklet habitatnaturtype-rigkær, typekode Området overrisles af vand af vand fra ovenfor liggende skovbæk. Der er registreret Maj-/Kødfarvet Gøgeurt, en række karakteristiske starer (Foto 2) og andre rigkærsarter samt Springfrø og Spidssnudet Frø. Foto 2: Vådt moseområde med dominans af Dynd-Padderok, Toradet Star og Eng-Kabbeleje, d. 2. juni Området er et værdifuldt fourageringsområde for bl.a. Spidssnudet Frø. Søer og vandhuller Tæt på udbringningsarealerne ligger som nævnt en række søer og vandhuller i beskyttede naturtyper. Derudover findes knap 30 tidligere mergelgrave og andre små vandhuller solitært beliggende på udbringningsmarkerne eller umiddelbart tæt på (Tabel 4). Vandhullerne er gennemgående i middel dårlig naturtilstand og præget af tilgroning med vedplanter (overskygning), eutrofiering og for en væsentlig del af vandhullerne tillige dyrkning tæt på vandhulsbrinken. En mindre andel af søerne er bestemt til habitatnaturtype Næringsrig sø med flydebladsvegetation, typekode Dette er en meget bredt defineret naturtype og inkluderer næringsrige vandhuller med fx arter af Andemad. Der er ikke nogen af vandhullerne, som er vurderet at være næringsbegrænsede som naturtype. 20

21 Beliggende på/nær mark Naturværdig/ Målsætning Vandhulsnummer Habitatnatur Potentielt Springfrø Forekomst af Bilag IV-arter, fredede arter eller andre sårbare arter eller bemærkning Potentielt Springfrø, Stor Vandsalamander Ikke levested Potentielt Springfrø Potentielt Springfrø Opfyldt Potentielt Springfrø Ikke levested Potentielt Springfrø Potentielt Springfrø 5 46 Ikke levested Ikke levested Ikke levested Stor Vandsalamander, potentielt Springfrø Ikke levested Ikke levested 8 47 Stor Vandsalamander Stor Vandsalamander Ikke levested Ikke levested Potentielt Springfrø Potentielt Springfrø Ikke levested Potentielt Springfrø, Spidssnudet Frø, Stor Vandsalamander Stor Vandsalamander, potentielt Springfrø Ikke levested Potentielt Spidssnudet Frø (2 m 2 ægklumper af Spidssnudet/Butsnudet Frø fundet) Potentielt Springfrø, Stor Vandsalamander Tabel 4. Beskyttede søer og vandhuller, omfattet af 3 i naturbeskyttelsesloven grænsende til udbringningsmarker eller beliggende omgivet af udbringningsmarker. Vandhuller og søer beliggende omgivet af andre 3- arealer er medtaget i tabel 3. Lokaliteterne kan ses på Figur 6 og 7. Vurdering For lokaliteter, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, er det væsentligt for kommunen at sikre, at lokaliteterne ikke ændres negativt ved belastning af kvælstof forårsaget af afdampning eller afstrømning fra udbringningsarealerne. En del naturtyper og en række arter er meget følsomme overfor husdyrgødning. Især de naturtyper og levesteder, der ligger lige op til udbringningsarealer, vil være under direkte påvirkning. Det er af Danmarks Miljøundersøgelser vurderet /17,20/, at der op til m fra et areal, hvorpå der udbringes husdyrgødning, vil kunne ses en tilstandsændring på naturområderne forårsaget af ammoniakafdampning på op til mere end 1 kg N pr. ha. Ligeledes vurderes det, at påvirkningen skal være mere end 1 kg N pr. ha pr. år, for at der kan påvises en eutrofieringseffekt. Tilførte luftbårne gødningsstoffer vil bevirke en tilgroning af naturområder med mere kvælstofbegunstigede arter. Få konkurrencestærke arter vil begunstiges og dominere. Dette vil kunne ske omkring vandhuller og i terrestriske naturområder (moser, eng og overdrev). Den generelle naturtilstand forringes. 21

22 Der er efter besigtigelsen af naturområderne foretaget en konkret vurdering af de naturtyper, som ligger indenfor eller op til de angivne udbringningsarealer. I en vurdering af 3-områdernes sårbarhed kan indgå om naturtypernes tålegrænser for kvælstof overskrides som følge af udbringning af husdyrgødning. I Ammoniakmanualens bilag 3, Tabel 1 /2/, angives tålegrænser for kvælstof i de pågældende 3-naturtyper som følgende: Ferske enge: kg N/ha/år Moser (og kær): 5-25 kg N/ha/år (højmoser 5-10; hængesæk og tørvelavninger 10-15; fattigkær og hedemoser 10-20; kalkrige moser og væld, og rigkær 15-25). Søer og vandhuller: 5-10 kg N/ha/år, hvis der er tale om næringsbegrænsede søer. Baggrundsbelastningen for Næstved Kommune er 13 kg N/ha/år /22/. Hvad angår en negativ effekt af afdampning af kvælstof på beskyttede naturtyper, forekommer der for praktisk taget alle 3-naturområder ikke overskridelse af tålegrænserne (såvel terrestrisk natur som søer), idet den samlede belastning ikke overstiger 14 kg N/ha/år. For et mindre vandhul (lokalitet 38, Figur 7) beliggende på en nyregistreret eng (lokalitet 39) på mark 14 er et næringsbegrænset vandhul domineret af kransnålalger. Det er typebestemt til habitatnaturtype 3140, Kransnålalgesøer. Tålegrænsen for denne søtype er 5-10 kg N/ha/år. Da dette vandhul mod sydøst er beliggende tæt op til udbringningsarealerne. Der er ikke registreret skrånende terræn > 6 grader fra udbringningsmarkerne mod nogen af de terrestriske naturområder eller mod vandløb. Kommunen vurderer derfor, at der ikke er fare for direkte afstrømning fra udbringningsmarkerne til vandløb eller terrestriske naturområder. Omkring flere af vandhullerne er der derimod registret flere tilfælde af svagt skrånende terræn mod vandhullet og/eller dyrkning meget tæt på vandhullet på en eller flere bredsider (Foto 3). Det vurderes, at der i forbindelse med udbringning af husdyrgødning kan ske direkte afstrømning af husdyrgødning ned i vandhullerne. Endvidere understreger Næstved kommune, at 2 meter bræmmer langs naturlige og højt målsatte vandløb efter vandløbslovens vilkår herom skal opretholdes. Der er i dette afsnit ikke taget stilling til sikring af levesteder for Bilag IV-arter. Dette behandles særskilt i afsnit

23 Foto 3: Vandhul nr. 42, d. 19. april Vandhullet er levested for Stor Vandsalamander. Der er mod nord og vest dyrket meget tæt på vandhullet, der i øvrigt fremstår lysåbent efter rydning af pilebuske. 3.4 Beliggenhed i forhold til NATURA2000 Udbringningsarealerne er ikke beliggende i Natura2000 områder. Nærmeste Natura 2000-område er beliggende ca. 4 km øst for udbringningsarealerne (Natura område nr. 168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund ) og ca. 4 km vest for udbringningsarealerne (Natura 2000-område nr. 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde ). Ca. 109 ha af udbringningsarealerne afvander til Natura 2000område nr. 168 og resten (ca. 315 ha) afvander til Natura 2000-område nr Natura 2000-område nr. 168 udgøres af: EF-habitatområde H147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. EF-fuglebeskyttelsesområde nr. EF89, Præstø Fjord, Jungshoved Nor, Ulvshale og Nyord Ramsarområde R22, Præstø Fjord, Jungshoved Nor, Ulvshale og Nyord Udpegningsgrundlaget for habitatområde H147 er: skæv vindelsnegl, stor vandsalamander, spættet sæl, mygblomst, sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, forstrand og begyndende klitdannelser, 23

24 hvide klitter og vandremiler, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), kystklitter med havtorn, fugtige klitlavninger, kystklitter med enebær, ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, våde dværgbusksamfund med klokkelyng, tørre dværgbusksamfund (heder), enekrat på heder, overdrev eller skrænter, overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter), artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe, rigkær, bøgeskove på morbund uden kristtorn, bøgeskove på muldbund, egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, vinteregeskove i østlige (subkontinentale) egne, stilkegeskove og krat på mager sur bund, elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Heraf er følgende naturtyper prioriterede: kystlaguner og strandsøer, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), kystklitter med enebær, overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter), artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, kalkrige moser og sumpe med hvas avneknippe og elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld. Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde EF89 er: pibesvane, sangsvane, bramgås, havørn, rørhøg, vandrefalk, plettet rørvagtel, klyde, hjejle, brushane, splitterne, fjordterne, havterne, dværgterne, knopsvane, grågås, pibeand, spidsand, Skeand, troldand, hvinand, toppet skallesluger, stor skallesluger og blishøne. Den marine del af området udgøres af lavvandede bugter, fjorde og sunde med sandbund og spredte sten. Landarealet er bortset fra Ulvshale og Præstø Fed mere eller mindre smalle kystnære områder med vekslende lysåbne områder og skovarealer. Farvandene i området har veludviklede bevoksninger af ålegræs, som danner store og tætte bede. I enkelte andre områder med mere stenet bund findes en rig rødalgeflora. De lavvandede kystnære farvande er internationalt vigtige som fødesøgningsområde for tusindtallige flokke af bl.a. knopsvane, blishøne, hvinand, toppet skallesluger og stor skallesluger. Fåtallige og sårbare fuglearter som klyde, brushane, splitterne, fjordterne, havterne og dværgterne udnytter lavvandede områder til fødesøgning og ubeboede øer og holme som yngleplads. Spættet sæl holder til på nogle stengrunde i Bøgestrømmen, men det er uvist, om den yngler der. Flere ynglepar af havørn og ikke-ynglende vandrefalk anvender Natura 2000-området til fødesøgning. Strandvoldsfladerne på Nyord, Ulvshale, Præstø Fed og ved Fanefjord rummer en stor mangfoldighed af naturtyper. På de yngste dannelser er der stenstrands- og klitnaturtyper, mens der på de ældre dele af strandvoldene har udviklet sig hede, overdrev og skovnaturtyper. I lavningerne er det rigkær og, hvor der er saltpåvirkning, strandeng. Næringsstofbelastning er generelt et stort problem i det marine område, hvor der er udbredt vækst af trådalger, og dækningen af ålegræs har været faldende i en årrække. Even Sø lider under høje fosforkoncentrationer. Skovene er belastet af tilførsel af kvælstof fra luften - især i skovkanter og overgangszoner. Den gennemsnitlige tilførsel af kvælstof i den indre del af skovene ligger i den høje ende af tålegrænsen for skovnaturtyperne. Natura 2000-område nr. 169 udgøres af: 24

25 EF-habitatområde H148 Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 81, Karrebæk, Dybsø og Avnø fjorde. Udpegningsgrundlaget for habitatområde H148 er: klokkefrø, stor vandsalamander, spættet sæl, sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand, mudder- og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og strandsøer, større lavvandede bugter og vige, rev, enårig vegetation på stenede strandvolde, flerårig vegetation på stenede strande, klinter eller klipper ved kysten, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand, strandenge, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand, overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter), artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn, rigkær, bøgeskove på morbund uden kristtorn, bøgeskove på muldbund, egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund og elleog askeskove ved vandløb, søer og væld. Heraf er de prioriterede naturtyper kystlaguner og strandsøer, stabile kystklitter, meget tør overdrevs- eller skræntvegetation, artsrige overdrev og elle- og askeskove. Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 81 er sangsvane, lille skallesluger, havørn, klyde, fjordterne, havterne, dværgterne, rødrygget, tornskade, knopsvane, sædgås, grågås, spidsand, skeand, troldand og blishøne. Vurdering På landjorden er tålegrænsen for næringspåvirkning fra luften tæt på at være overskredet for nogle af de sårbare naturtypers vedkommende, herunder skovene. Bevaringsprognoserne er for skovnaturtyperne og mange lysåbne habitatnaturtyper i forslagene til Natura 2000-plan for Natura 2000-områderne nr. 168 og nr. 169 vurderet ugunstig. I den konkrete ansøgning er udbringningsarealerne beliggende så langt fra Natura områderne, at afdampning af ammoniak fra arealerne ikke har nogen effekt på naturtyper på udpegningsgrundlagene for beskyttelsesområderne. Vurderingen af påvirkningen fra udvaskning af næringssalte til Natura 2000-områder er givet i næste afsnit. 3.5 Nitratudvaskning til overfladevand Udbringningsarealerne ligger med ca. 315 ha i afstrømningsområdet til Smålandsfarvandet, og med ca. 109 ha i afstrømningsområdet til Præstø Fjord/ Fakse Bugt. Smålandsfarvandet Smålandsfarvandet, der er beliggende i vandistrikt 35 i hovedopland 2.5, Smålandsfarvandet, omfatter bl.a. Karrebæk Fjord, Dybsø Fjord, Avnø Fjord, og Karrebæksminde Bugt. Fjordene er desuden en del af Natura 2000-område nr. 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. Udpegningsgrundlaget ses på bilag 2 og afgrænsningen af området fremgår af bilag 3. 25

26 Næringsstofbelastningen af den marine del af natura 2000 område nr. 169 er en trussel mod dets naturtilstand. Bundplanterne (særligt ålegræs) og den tilknyttede fauna er aftaget betydeligt de seneste år /25/. Bundfaunaen er fødegrundlag for en række bundlevende fisk, fugle og havpattedyr der anvender bugten som fødesøgningsområde, og deres status er truet. Bedriftens udbringningsarealer er beliggende i oplandet til Karrebæksminde Fjord og Dybsø Fjord. Karrebæk Fjord har uden sammenligning det største opland i vanddistrikt 35. Koncentrationen af næringsstoffer er derfor væsentlig højere end i de øvrige fjorde. Fjorden modtager næringsstoffer fra hele Suså oplandet. Derudover udmunder Fladsåen og Saltø å i fjorden /3/. Der er ofte betydelige forskelle i næringsstofkoncentrationerne inderst og yderst i fjorden. Søsalat og trådalger trives i den nordlige, indre del af fjorden pga. det næringsrige vand. I den øvrige del af fjorden findes der ligeledes søsalat og trådalger, men flere steder findes også flerårige blomsterplanter, deriblandt enkelte ålegræsbede, samt mere sparsomt kransnålalger. Generelt er området artsfattigt, og ganske få arter er dominerende. I forslag til Natura-2000 for område nr. 169 er fjorden karakteriseret som en kystlagune (naturtype 1150) /25/. I regionplanen vurderes tilstanden i fjorden forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Karrebæk Fjord opfylder ikke kravene til målsætningen /3/. Kvælstofstof belastningen til Karrebæk Fjord (for 2005) er 1364 tons N/år. /26/ Dybsø Fjord, der har et meget lille opland, er en af Danmarks reneste Fjorde./25/. Det ferske vand der tilløber bl.a. via Kyllebæk. Fjorden syntes mest styret af det vand, som strømmer med tidevandet ind fra Karrebæksminde Bugt gennem det smalle løb ved Dybsø Havn. Det er i perioder især koncentrationen af fosfor, der er større i bugten end i Dybsø fjord. I forslag til Natura-2000 for område nr. 169 er fjorden karakteriseret som en kystlagune (naturtype 1150) /25/. Normalt anvendes ålegræsset som indikator for et vandområdes miljøtilstand, men i Dybsø Fjord er det kransnålalgerne, der historisk er en karakterplante for området. Vandområdet er dog stadig plaget af en stor forekomst af trådalger /26/. I regionplanen vurderes tilstanden i forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Dybsø Fjord opfylder ikke kravene til målsætningen /3/. Kvælstofstof belastningen til Dybsø Fjord (for 2005) er 92 tons N/år. /26/ Præstø Fjord/Fakse Bugt Præstø Fjord/Fakse Bugt er beliggende i hovedvandoplandet 2.6 Østersøen /27/, og udgør en del af Natura 2000område nr Natura 2000-område nr. 168 udgøres af: EF-habitatområde H147 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. EF-fuglebeskyttelsesområde nr. EF89, Præstø Fjord, Jungshoved Nor, Ulvshale og Nyord Ramsarområde R22, Præstø Fjord, Jungshoved Nor, Ulvshale og Nyord 26

27 Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er vist i bilag 2 og er beskrevet i Basisanalysen /28/ og Natura 2000-planforslaget /27/. Afgrænsningen af området fremgår af bilag 3. Den marine del af området udgøres af lavvandede bugter, fjorde og sunde med sandbund og spredte sten. Landarealet er bortset fra Ulvshale og Præstø Fed mere eller mindre smalle kystnære områder med vekslende lysåbne områder og skovarealer. Farvandene i området har tidligere været præget af veludviklede bevoksninger af ålegræs, som danner store og tætte bede. De seneste år er ålegræs gået markant tilbage, f.eks. i Præstø Fjord. I enkelte andre områder med mere stenet bund findes en rig rødalgeflora. De lavvandede kystnære farvande er internationalt vigtige som fødesøgningsområde for tusindtallige flokke af bl.a. knopsvane, blishøne, hvinand, toppet skallesluger og stor skallesluger. Fåtallige og sårbare fuglearter som klyde, brushane, splitterne, fjordterne, havterne og dværgterne udnytter lavvandede områder til fødesøgning og ubeboede øer og holme som yngleplads. Spættet sæl holder til på nogle stengrunde i Bøgestrømmen, men det er uvist, om den yngler der. Næringsstofbelastning er generelt et stort problem i det marine område, hvor der er udbredt vækst af trådalger, og dækningen af ålegræs har været faldende i en årrække. I fjordene stammer belastningen hovedsageligt fra det lokale opland. Præstø Fjord Bedriften har ca. 109 ha beliggende i oplandet til Præstø Fjord. Fjorden har et vanddækket areal på 21,8 km 2 og et afstrømningsopland på ca. 151 km 2. Fjorden kan deles i en nordlig og en sydlig del, som er adskilt af en tærskel der ligger i 2-2,5 meter dybde. I den nordlige del af fjorden er dybden 4,5 m. Tærsklen afgrænser derved et bassin. I den sydlige del af fjorden er der gravet en sejlrende til Præstø Havn, mens resten af området har under 1 meters dybde. De fleste år forekommer der høje sommerkoncentrationer af især fosfor men også af kvælstof, hvilket indikerer, at iltsvind i og umiddelbart over bunden, er hyppige. Vegetationen i Præstø Fjord er fysisk beskyttet i forhold til de ydre farvande, men påvirket af begrænset vandskifte og lokal næringstilførsel fra land. Vegetationen i Præstø fjord er præget af generelt høje forekomster af trådalger, der typisk dækker mere end halvdelen af havbunden. De hurtigvoksende trådalger har optimal vækst ved meget lys og næringsrigt vand, og kan under optimale forhold udkonkurrere eller hæmme væksten af den fastsiddende vegetation. I Præstø fjord er forekomsten af både ålegræs og den øvrige fastsiddende vegetation enten lav eller moderat, ligesom diversiteten i området er moderat. Også forekomsten af kransnålalger er ringe, selvom de fysiske betingelser i form af beskyttede, lavvandede brakvandsområder er til stede. I basisanalysen vurderes tilstanden i Præstø Fjord i forhold til forekomst og sammensætning af undervandsplanter. Der er generelt for lidt ålegræs og for store forekomster af trådalger, hvorfor Præstø Fjord ikke lever op til målsætningen/29/. Kvælstofstof belastningen til Præstø Fjord (for 2005) er 294 tons N/år. /28/ Vurdering 27

28 Hovedparten af farvandenes kvælstofbelastning kommer fra landbrug, mens hovedkilden til fosforbelastningen er spildevand fra husstande i byerne og på landet. Ifølge basisanalysen for Vanddistrikt 35 i hovedopland 2.5, Smålandsfarvandet /3/, er husdyrtætheden i det sjællandske opland til Smålandsfarvandet ca. 0,5 DE/ha. Der foreligger p.t. ingen opgørelser over husdyrtrykket i Næstved Kommune opgjort i 2007 eller senere, men kommunen har følgende registrering over husdyrbrug større end 3 dyreenheder: I 2007 var der registeret 406 husdyrbrug I 2008 var der registreret 361 husdyrbrug I 2009 var der registreret 289 husdyrbrug I perioden fra 2007 til 2009 er der således ophørt 117 husdyrbrug. Der ophører stadig flere husdyrbrug end der etableres nye. Sammenholdt med udvidelsen af DE der er givet godkendelse til i samme periode er det kommunens umiddelbare vurdering, at det samlede husdyrtryk i kommunen er faldende. Oplandet til Dybsø og Præstø Fjord er beliggende i Nitratklasse 3, og oplandet til Karrebæk Fjord er beliggende i Nitratklasse 2 og 3. Arealer i nitratklasse 2 og 3 er karakteriseret ved, at de afvander til meget kvælstof sårbare områder. Karrebæk og Dybsø og Præstø Fjord er kystlaguner, de er lavvandede og med langsom vandudskiftning og har karakter af at være lukkede bassiner. I henhold til Miljøstyrelsens vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af kvælstof, kan det ikke udelukkes, at en øget kvælstof tilførsel på 1 % i forhold til den samlede belastning, vil have en negativ effekt på kystlaguners miljøtilstand /30/. Tilsvarende vil det sige, at det i dag ikke er muligt at påvise en effekt på fjordenes miljøtilstand, hvis ændringen i nitratkoncentrationen i er mindre end 1 %. Miljøstyrelsens vurdering bygger på en analyse fra DMU om effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde. Til brug for vurderingen af den ansøgte drifts betydning for kvælstofudvaskningen til fjordene er der foretaget beregninger af N-udvaskningen ved ansøgt drift. Ifølge den elektroniske ansøgning vil N-udvaskningen være 34,1 kg N/ha, hvis der ikke anvendes husdyrgødning på arealerne, mens den ved den ansøgte drift er 37 kg N/ha. Den husdyrgødningsbaserede belastning er således på 2,9 kg N/ha. Udbringningsarealerne er beliggende med 0,08 ha i Nitratklasse 1 og 424,61 ha i nitratklasse 3. I nitratklasse 1 og 3 regnes med et reduktionspotentiale på 0-50 % (middelværdi 25 %). Et reduktionspotentiale på 25 % betyder, at 25 % af kvælstoffet tilbageholdes i rodzonen, mens den resterende del (75 %) udvaskes til recipienterne. Beregninger viser, at det ansøgte vil øge den samlede udvaskning til Karrebæk Fjord med 0,05 % til Dybsø Fjord med 0,06 % og til Præstø Fjord vil den samlede udvaskning blive øget med 0,08 %, se tabel 5. Karrebæk Fjord Dybsø Fjord Præstø Fjord Samlet N-tilførsel til; ton N/år Udbringningsareal, ha 288,24 27,09 109,36 Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), 0-50 % Middel 25 Middel 25 Middel 25 Ansøgt - udvaskning fra rodzonen (beregnet ved Farm-N), kg N/ha 2,9 kg N/ha 2,9 kg N/ha 2,9 kg N/ha Ansøgt - kvælstofbidrag til Fjorden; kg N/år/ha (2,9*0,75) 2,18 2,18 2,18 Ansøgt - kvælstofbidrag til Fjorden; ton N/år 0,63 0,06 0,24 28

29 Ansøgt udvaskning i forhold til samlet N-tilførsel 0,05 % 0,06 0,08 Tabel 5. Udvaskningen af kvælstof fra udbringningsarealerne til Karrebæk, Dybsø og Præstø Fjord. Da den øgede udvaskningen af kvælstof til fjordene er mindre end 1% af fjordenes samlede N-tilførsel, er det vores vurdering, at den ansøgte drift ikke vil medfører en væsentligt negativ påvirkning af arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for beskyttelsesområderne. Der skal derfor ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektet i henhold til 7 i Habitatdirektivbekendtgørelsen, og der vil ikke blive stillet vilkår i forhold til udvaskningen af kvælstof der rækker ud over det generelle beskyttelsesniveau. 3.6 Bilag IV-arter, artsfredninger og rødlistearter En række dyr, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på arealer på eller omkring landbrugsejendommen og på eller grænsende op til udbringningsarealerne. Endvidere kan der findes fredede eller rødlistede arter på beskyttede naturområder eller anden natur på eller nær udbringningsmarkerne. Ud fra Næstved Kommunes kendskab, herunder de foretagne besigtigelser og tilgængelig viden på Mijøportalen (Naturdatabasen) vurderes det umiddelbart, at der i området kan være følgende Bilag IV-arter: Vandflagermus, Sydflagermus, Brun flagermus, Langøret flagermus, Dværgflagermus, Markfirben, Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø og Springfrø. Aktuel og potentiel forekomst af Bilag IV-padder nær udbringningsmarkerne er vist i Tabel 3 og Tabel 4. Ved registrering af potentielle levesteder for Bilag IV-arter indgår en vurdering af de enkelte vandhullers (eller andre biotopers) egnethed som muligt ynglested og en samlet vurdering af naturområdets beliggenhed i forhold til fourageringsområder (typisk 3-områder, udyrkede arealer og skove), sprednings- og vandringsmuligheder (levende hegn og vandløbsbræmmer) samt nærheden til rasteområder. Ved besigtigelserne i foråret 2010 er der registreret Stor Vandsalamander, Spidssnudet Frø og Springfrø. 29

30 Foto 4: Vandhul nr. 38, d. 14. april 2010, ligger på en mindre eng omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, men er mod øst beliggende tæt på udbringningsmark 14. Vandhullet er en kransnålalgesø, habitnaturtype 3140 og rummer en ynglebestand af Stor Vandsalamander og er tillige potentielt levested for Springfrø. På billedet ses vandhullet klarvandet. På overfladen ses naturlige bakterieflager der om foråret stiger til overfladen fra bunden. Springfrø er udbredt på Sydsjælland og specielt i områder nær løvskov. I skovrige områder med mange vandhuller eller oversvømmelser kan den optræder endog meget talrigt. Springfrø opholder sig i skov og beplantninger uden for yngletiden. Spidssnudet Frø er ikke i samme grad som Springfrø knyttet til egentlige vandhuller, men foretrækker i langt højere grad oversvømmede partier i moser og på enge (fladvand). Uden for ynglesæsonen lever Spidssnudet Frø i enge, moser og udyrkede fugtige arealer. Det er en art, der kræver høj naturkvalitet på såvel yngle- som rastelokaliteter. Stor Vandsalamander er almindelig i det sydøstlige Danmark i vandhuller og formodes at findes i op mod halvdelen af vandhullerne. Især i vandhuller med bedst vandkvalitet og uden fisk vil sandsynligheden være størst. Arten opholder sig efter yngleperioden forsat lige omkring vandhullet eller meter derfra. Udover nævnte padder er der ved besigtigelse registreret Maj- eller Kødfarvet Gøgeurt i moseområdet mellem mark 7 og mark 8 umiddelbart vest for sydmotorvejen ved Sneserne Torp. Vurdering For lokaliteter, der er værdifulde leve- og rastesteder for Bilag IV-padder eller voksesteder for fredede eller rødlistede arter, er det væsentligt for kommunen at sikre, at 30

31 lokaliteterne ikke ændres negativt ved belastning af kvælstof forårsaget af afdampning eller afstrømning fra udspredningsarealerne. En del naturtyper og en række arter er meget følsomme overfor husdyrgødning. Især de naturtyper og levesteder, der ligger lige op til udbringningsarealer, vil være under direkte påvirkning. Der er derfor efter besigtigelsen af naturområderne foretaget en konkret vurdering af de naturtyper, som ligger indenfor eller op til de angivne udspredningsarealer. På baggrund af tilgængelig viden, vurderes det, at følgende forhold vil kunne påvirke 3-arealer, Bilag IV-padderne og deres yngle- og rasteområder negativt i forbindelse med udspredning af husdyrgødning: Det vurderes, at der op til m fra et areal, hvorpå der udbringes husdyrgødning, vil kunne ses en tilstandsændring på naturområderne forårsaget af ammoniakafdampning på op til mere end 1 kg N pr. ha. Det vurderes, at de tilførte luftbårne gødningsstoffer vil bevirke en tilgroning af naturområder med mere kvælstofbegunstigede arter. Få konkurrencestærke arter vil begunstiges og dominere. Dette vil kunne ske omkring vandhuller og i terrestriske naturområder (moser, eng og overdrev). Den generelle naturtilstand forringes, og paddernes fouragerings- og opholdsarealer vil blive påvirket negativt at der ved udspredning af husdyrgødning ved nedfældning på meget våde eller meget tørre lerjorde er mulighed for, at gyllen flyder ovenpå, da jorden allerede er helt mættet eller har svært ved at suge væske til sig. Dette kan resultere i overfladeafstrømning af gylle, som kan lede gylle ned i vandhullet eller ind på naturområdet. Det samme er tilfældet, hvis der sker en for voldsom dosering ved nedfældningen eller hvis der er dyrket meget tæt på et naturområde. En tordenbyge umiddelbart efter nedfældning vil øge muligheden for overfladeafstrømning til naturområdet at der ved udbringning af husdyrgødning på skrånende terræn kan ske overfladeafstrømning til nærliggende naturområder at der befinder sig padder på arealerne, hvor der skal udbringes gylle. Hovedparten af Bilag IV-padderne vandrer meget koncentreret til vandhullerne og oversvømmede moser og enge. Ligeledes vandrer mange padder væk fra vandhullet umiddelbart efter æglægningen. Ved udbringning af gylle er det muligt, at det sker på et tidspunkt, hvor padderne vandrer til eller fra vandhuller og andre yngelokaliteter, og hvor der derfor er stor koncentration af padder umiddelbart omkring ynglelokaliteterne. Ved udbringningen er der derfor mulighed for, at padder i stort antal får direkte kontakt med gylle på deres hud. Disse vil enten drukne, eller paddernes natrium-kalium pumpe kommer i ubalance, som kan medføre lammelser og død at der gennem nedfældning af gylle fra so-besætninger sker en ophobning af østrogener i arealerne omkring / på naturområderne, som kan føre til hormonforstyrrende misdannelser hos padderne Tilstanden i beskyttede naturtyper må ikke forringes og der må ikke sker en beskadigelse eller ødelæggelse, herunder gradvis forringelse, af yngle- eller rasteområder for Bilag IVarter jf. Habitatbekendtgørelsens 11 og Naturbeskyttelseslovens 29a. 31

32 På baggrund af de ovenstående forhold vurderes det, at udbringning af husdyrgødning indenfor en afstand af 30 meter fra et naturområde, som fungerer som yngle- og rasteområde for paddearter omfattet af Bilag IV, kan ødelægge yngle- og rasteområdet over en årrække. Næstved kommune har valgt at differentiere i sine vilkår til beskyttelse af levesteder for Bilag IV-arter, idet gylle fra so-besætninger i kraft af sit østrogenindhold vurderes at udgøre den største risiko for påvirkning af padderne. Ansøger har tilkendegivet, at han ønsker sine arealer godkendt til at kunne modtage gylle fra netop so-besætninger. Udover påvirkning af Bilag IV-arter vurderes udbringning af husdyrgødningen ikke at have nogen negativ påvirkning af andre Bilag IV-arter, rødlistede arter eller beskyttelseskrævende arter i øvrigt. Af ansøgningen og meddelelse pr. mail fra ansøger fremgår det, at der er tilstræbt etableret en 30 meter bræmme, hvor flydende husdyrgødning ikke udbringes omkring følgende lokaliteter, der er leve- og rasteområde for Bilag IV-padder (se Figur 6 og Figur 7): 2, 3, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 16, 19, 20, 22, 23, 28, 32, 34, 37, 39, 40, 42, 44, 45 og 47. Bræmmen udmåles fra den øvre vandhulskant. Ansøger har meddelt at 30 meter bræmmerne ikke er udtegnet helt præcist på grund af manglende værktøj til at gør dette i ansøgningssystemet Husdyrgodkendelse.dk. Vurderingerne er givet under forudsætning af, at husdyrgødningen udbringes, som loven foreskriver og som beskrevet i ansøgningen mht. udbringningsmetode og -tidspunkt. På baggrunds af ovenstående vurdering og ansøgers meddelelse om at bræmmerne ikke kan udtegnes præcist, stilles der vilkår om, at den ansøgte udbringning af gylle fra sobesætninger ikke må forekomme i en bræmme på 30 meter udmålt fra den øvre vandhulskant omkring 2, 3, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 16, 19, 20, 22, 23, 28, 32, 34, 37, 39, 40, 42, 44, 45 og 47, som fremgår af figur 6 og 7 i godkendelsen. 32

33 Figur 6. Besigtigede naturarealer på eller nær de nordligste udbringningsmarker. Lokaliteter, hvorom skal etableres en 30 meter bræmme uden udbringning af husdyrgødning, er vist med gult. Øvrige naturområder er med lilla. Lokalitetsnumrene er anvendt i tekst og tabeller. Udbringningsmarker er vist med blå skravering og marknumre. 33

34 Figur 7. Besigtigede naturarealer på eller nær de sydligste udbringningsmarker. Lokaliteter, hvorom skal etableres en 30 meter bræmme uden udbringning af husdyrgødning, er vist med gult. Øvrige naturområder er med lilla. Lokalitetsnumrene er anvendt i tekst og tabeller. Udbringningsmarker er vist med blå skravering og marknumre. 34

35 3.7 Hensynet til kulturhistoriske værdier Udbringningsarealerne omkring ejendommen Askovvej 20c grænser til fredning af 30. december 1957 (Stengærder i Snesere sogn) se fig. 5. Formålet med fredningen er at bevare stengærderne ligesom sten ikke må fjernes fra gærderne. Arealerne omkring stengærderne må ikke behandles eller benyttes således, at stengærderne beskadiges Udbringningsar ealer Fredede_omr.s hp 3 Fig. 5 Fredede stengærder ved Askovvej 20c Der er derudover beskyttede sten- og jorddiger grænsende til en lang række af udbringningsarealerne. Se figur 6. Der er desuden registreret fredede fortidsminder på markerne Fårupvej 21 og på Snesere Torpvej 21a. Sten- og jorddiger, der er omfattet af bestemmelserne i Museumlovens 29 a, må ikke beskadiges eller sløjfes uden dispensation fra kommunen. 35

36 Udbringningsarealer Beskyttede jord- og stendiger Figur 5 Fredede fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger Fortidsminder, der er omfattet af bestemmelserne i Museumslovens 29 e må ikke ændres. Dette vil sige, at alle foranstaltninger, der indebærer en påvirkning af fortidsmindernes indhold og overflade, ikke er tilladt. Endvidere må der, indenfor en afstand af 2 meter fra fortidsmindet, ikke foretages jordbehandling, gødes eller plantes jf. 29 f i Museumsloven. Vurdering Næstved kommune vurderer, at den almindelige landbrugsdrift på udbringningsarealerne herunder udbringning af husdyrgødning ikke påvirker formålet med fredningen af stendigerne. Næstved Kommune vurderer herefter, at det ansøgte ikke påvirker kulturhistoriske værdier. Der stilles derfor ikke vilkår. 36

37 3.8 Anvendelse af bedste tilgængelige teknik Husdyrgødningen udbringes med slæbeslanger eller nedfælder. Med hensyn til BAT og udbringningsteknik kan BAT generelt sammenlignes med BAT for intensiv fjerkræ- og svineproduktion. BAT for udbringningsteknik er beskrevet i referencedokumentet for bedste tilgængelige teknikker, der vedrører intensiv fjerkræ- og svineproduktion (BREF) som en række tiltag. En del af disse tiltag er dækket af husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Fx: - regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra byområder på weekend- og helligdage), - udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), - krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, - krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, - krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer inden for 6 timer, - og krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, - krav til efterafgrøder. Vurdering Næstved Kommune vurderer, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til BAT. 3.9 Sammenfatning Næstved Kommune vurderer sammenfattende, at der kan meddeles godkendelse til arealerne, da driften af arealerne med de stillede vilkår, ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af miljøet og at der, ved overholdelse af de generelle lovkrav og ovennævnte vilkår, anvendes den bedst tilgængelige teknik til at forebygge og begrænse eventuel forurening. 37

38 Bilagsoversigt 1. Referencer 2. Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-område nr Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde 3. Afgrænsning af Natura 2000 område 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Bilag 1. Referenceliste 1. Analyse af jordbrugserhvervene Manual vedr. vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbåret kvælstof ved udvidelser og etablering af større husdyrbrug, 2003 (Ammoniakmanualen) af Skov- og Naturstyrelsen (opdateret udgave, dec. 2005). 3. Basisanalyse del I for hovedopland II, 5. Vanddistrikt el+1+-+vd35.htm 4. GIS-temaer fra vedr. DEVANO-kortlagte naturtyper og levesteder, beskyttede naturtyper, 7-naturtyper, risikoanalyser for målsatte vandløb, nitrat- og fosforklasser, nitratfølsomme indvindingsområder samt drikkevandsområder. 5. GIS-temaer fra Storstrøms Amt med fund af sjældne og rødlistede arter: planter, padder, krybdyr, pattedyr og insekter. 6. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. www2.dmu.dk/pub/fr635.pdf 7. Habitatbeskrivelser, årgang Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af habitatdirektivet (NATURA 2000 typer) Oplysninger på 9. Oplysninger på Dansk Pattedyratlas (2007). Gyldendal. ISBN 13: Storstrøms Amt, 2000: Rødlistede insekter i det åbne land i Storstrøms Amt, 2001: Rødlistede fugle. 13. Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede padder og krybdyr i Storstrøms Amt Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede skovinsekter i Storstrøms Amt Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede mosser og laver i Storstrøms Amt Storstrøms Amt, 2006: Rødlistede planter En revision af rødlistede planter Miljøministeriet 2009: MILJØKLAGENÆVNETS PRAKSIS I SAGER OM MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUG ("PRAKSISNOTAT", 2. UDG.)

39 december E03AE /0/Praksisnotat2udg pdf 18. Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisnotatet - Notat om beskyttelsesniveauer m m Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisnotatet - Notat om påvirkning af Natura 2000-områder. C48BD3556BCD/0/NotatompåvirkningafNatura2000bilagpraksisnotat.pdf 20. Miljøministeriet 2009: Bilag til Praksisnotatet DMUS vurdering af usikkerhed ved tærskelværdier for ammoniakfølsom natur Bekendtgørelse nr Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. 22. Danmarks Miljøundersøgelser 2009: Deposition af N komponenter 2007 kommuner Østrogener fra gylle kan udvaskes. Lægdsmand, Mette. Danmarks Jordbrugsforskning s 24. DMU m.fl. 2009: NOTAT. Grøn Vækst Videnbehov. 87DAF5794FD7/0/GroenVaekst.pdf 25. Miljøministeriet 2010: Forslag til Natura 2000-plan Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Natura 2000-område nr Habitatområde H148. Fuglebeskyttelsesområde F Storstrøms Amt Basisanalyse for Natura 2000 område 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde. ( rrebaek_knudshovedodde.htm) 27. Miljøministeriet 2010: Forslag til Natura 2000-plan Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund, Natura 2000-område nr Habitatområde H147. Fuglebeskyttelsesområde F84 og F Storstrøms Amt 2006: Basisanalyse. 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. _praestoe_groensund.htm 29. Basisanalyse del I for hovedopland II, 6. Østersøen n.htm. 39

40 30. Vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven. Miljøstyrelsen, den Bilag 2 Udpegningsgrundlagene for Natura 2000-område nr Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde Bilag 3 Bilag 3 40

41 Bilag 3 Afgrænsning af Natura 2000 område 169, Havet og kysten mellem Karrebæk Fjord og Knudshoved Odde 41