Den digitale skole. Vision Vilkår og baggrund Mulighed Strategi

Transkript

1 Den digitale skole Vision Vilkår og baggrund Mulighed Strategi Jens Jørgen Hansen, ph.d., chefkonsulent, Leder af udviklingsprogrammet den digitale skole og skolebibliotekaruddannelsen UC Syddanmark UC Syddanmark 22. november 2010

2 At drive skole er en pædagogisk opgave underlagt politiske rammer og formål konkretiseret i en bestemt vision struktureret i en bestemt organisation varetaget og legitimeret af en uddannet profession der ofte i samarbejde planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning støttet af et designet læringsmiljø, specialiserede ressourcepersoner og udvalgte læremidler formidlet gennem pædagogisk kommunikation, læringsrum og læringsforløb hvis indhold er fagenes videns- og arbejdsformer med den intention af motivere elever til at tilegne sig og udvikle dannelse, viden, færdigheder og kompetencer

3 Vision for den digitale skole Styrket faglighed Nye læringsveje for elever Fleksible lærings- og undervisningsmiljøer Udnyttelse af digitale læringsressourcer Inklusion af læse- og skriveusikre elever Styrket videndeling og lærersamarbejde Innovativ skoleudvikling

4 Skolen 1.0 > skolen 2.0 Skolen 1.0 Skolen 2.0 Mål Traditionsbevaring og kulturel indkulturering Differentierede faglige læringsmål og arenaer for usædvanlige læreprocesser Kilde til viden Læreren og lærebogen lukket og kontrolleret Informationsverden Læreren, lærebogen, nettets informationshav, eksperter, digitale læremidler, byens og naturens rum åben Informationsverden Læringsrum Læremidler Rummet, tiden og indholdets enhed læring adskilt samfundet Enkeltmedier: lærebog, noteshæfte, tavle Undervisningsrum, virtuelle rum, projektrum, nomadiske rum læring er global Mediemiljøer: Nettet, lærebogen, computer, interaktive tavler, hverdagsteknologier, digitale læremidler, læringsplatforme

5 Vilkår for skolen 2.0 Nye læreplaner og ny faglighed Ny børne- og ungdomskultur Teknologisk udvikling

6 Nye læreplaner og ny faglighed Kravene til hvad eleverne skal lære ændrer sig både kvantitativt (man skal kunne mere af det samme), men også kvalitativt (man skal lære nye faglige områder). Traditionel læse - skrivekompetencer Læse skriftlige tekster Skrive skriftlige tekster

7 Media literacy mediekompetencer Læse billeder, lyd, hverdagens medietekster Skrive skriftlige tekster i nye genrer Producere lyd, billeder, video Forholde sig kritisk til mediekulturen

8 Digital literacy digitale kompetencer Informationskompetence søge, bearbejde, analysere, vurdere og anvende digitale informationer Lærings- og kommunikationskompetence: håndtere it til læring, kommunikation, samarbejde og hensigtsmæssig formidling Kreativitetskompetence: skabe nye medieprodukter Dynamisering af fagenes videns-, erkende- og arbejdsformer Nye faglige områder

9 Ny børne- og ungdomskultur Kært barn..: Online-generationen, netgenerationen, generation netværk, generation y, gamergenerationen, new millennium learners, homo zappiens-generationen, de digitalt indfødte Digitalt indfødte vokset op omgivet af digitale medie identitetsdannelse, venskabsdannelse og sociale relationer formes gennem digitale medier - konstant kommunikation og kontaktskabende handlinger - multitasking - kulturel profilering

10 Digital læring Digital tilgang til information, kommunikation, sociale fællesskaber og underholdning Når en elev kommer ind i skolebiblioteket, så har han to muligheder: enten at gå til hylderne eller også at gå til computeren og han går hen til computeren. Så spørger skolebibliotekaren: Hvad laver du?, og eleven svarer: Jeg har projekt, jeg skal finde noget materiale. Og hvis han fx skal finde noget om det ungarske flag, så går han ikke hen til flagbogen, der står lige derhenne. Digitale mediers rolle i børn- og ungdomskulturen dominerende og insisterende motivationsskabende sammenhæng livsverden og skoleverden

11 Teknologisk udvikling Nye typer læremidler Nyt læremiddellandsskab Nye veje for læring Nye veje for tilgang til viden Nye veje for undervisning Nye udfordringer for lærere Nye udfordringer for læringscenter Nye udfordringer for skoleledere

12 Landskabet Et landskab i naturen sætter en ramme for vores oplevelse, sansninger og udfoldelse. Det sætter bestemte stemninger i sving, det aktiverer vore sanser syn, hørelse og lugtesans og det giver visse muligheder for handlinger, aktiviteter og erfaringer.

13 Skolens læremiddellandskab har de samme kvaliteter som en scene for oplevelse og udfoldelse, eller formuleret i et pædagogisk sprog, for læring og undervisning. Læremiddellandskabet sætter en dramaturgisk ramme for undervisning, hvor læreren kan udpege og fortælle om bestemte fænomener, tildele sig selv og eleven bestemte roller, iscenesætte bestemte forløb, der løber i bestemte rum og med den hensigt at skabe bestemte interaktioner. For eleven etablerer læremiddellandskabet bestemte oplevelsesformer, erkendeformer og kommunikative muligheder. Læremidler som film, bog, netsteder, billeder har indflydelse på vores opfattelse af verden både som medier, der udvider vores syn og hørelse, og som redskaber, der giver adgang til information og muliggør kommunikation på tværs af tid og rum. Læremidler kan nærmest siges at have magiske kvaliteter, fordi de udvider vore muligheder for at opleve, erkende, kommunikere og handle i verden. Jens Jørgen Hansen Læremiddellandskabet 2010

14 Læremiddeltyper Semantiske læremidler Tekster litteratur, film, tegneserier, billeder, computerspil, avisartikler, simulationer, læringsobjekter Didaktiske læremidler Lærebøger, digitale vidensportaler, pædagogiske computerspil Funktionelle læremidler Hardware, software, tavler (interaktive og fysiske), computerprogrammer, læringsplatforme, web 2.0 teknologier

15 Semantiske læremidler Bogromanen, avisartikel, anskuelsesbilledet,undervisningsfilmen, computerspillet, digitale læringsobjekter og simulationer repræsentation af viden genstand for undersøgelse middel for erkendelse vindue mod verden anskuelighed og simulering af fænomener Lære i læremidler

16 Didaktiske læremidler Lærebøger, digitale vidensportaler, pædagogiske computerspil Bærer af didaktisk intention: - vidensdesign -hvad skal læres? - læringsdesign - hvordan lære? - undervisningsdesign hvordan støtte planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning Lære i og med læremidler Læremidlet som lærer

17 Nye læringsdesign nye læringsveje nye elevroller Digitale læseportaler - abc.dk eleven som redaktør, udvælge materiale læser - læse tekst med oplæsnings- og billedstøtte Løser opgaver storyteller skrive fortællinger Autentisk kommunikator

18 Pædagogiske læringsspil computerspil Velkommen på forsiden - Netbaseret dilemmaspil: Skab den bedste forside o simulere arbejdsfunktioner: journalist, fotograf eller redaktør o samarbejde i opgaveløsning o debattere presseetik og journalistiske virkemidler

19 Didaktiske vidensplatforme - danskedyr.dk fagligt indhold præsenteret i en modulær struktur værktøjer til søgning, samarbejde, produktion og kommunikation rigdom af modaliteter udtryksformer (skriftsprog, billeder, illustrationer, grafer, lyd, video, animationer og simulationer) høj grad af interaktivitet vælge egne læseveje differentieret informationsdybde kompenserende funktioner forskellige sværhedsgrader, læsehjælp, skrivehjælp eksplorativ navigation udforskning af netstedet motiverende æstetik visuel stil, korte tekster, indbydende grafik bearbejdning af indhold i arbejdsrum kontinuerligt opdatering af indhold.

20 Funktionelle læremidler Kognitive læremidler Facilitere arbejdsprocesser - lettere, hurtigere, mere håndterbar, mindre ressourcekrævende Things that make us smart Ideudvikling, processtyring, informationssøgning, informationsbearbejdning produktskabelse, præsentation Mind map, tekst-, billedlyd- og filmbehandling, præsentationsprogram. Kompenserende læremidler Enabling funktion gør ting mulige Støtte læseusikre og skriveusikre elever Læsestøtte Repræsentation, visualisering og lydliggørelse Skrivestøtte Læseteknologier, medieringsteknologier skriveteknologier Kommunikative læremidler Kommunikativ funktion - skabe kontakt Etablere læringsrum og fælles arbejdsprocesser Præsentation, dialog, registrering, konsultation, kommentering, kooperation kollaboration, videndeling. Tavler, blogs, wikis, chat, mobiltelefon, læringsplatforme

21 Kognitive læremidler Nye teknologier nye måder at skabe mening og betydning på Der er Intet der i den Grad fordærver Haanden og Hjertet som Staalpennen. Hvorledes vil vel et Kjærlighedsbrev blive, der skal skrives med Staal. (Kierkegaard) Fx læremidler som skriveteknologier. Medierer vores måde at: erkende på udtrykke os på kommunikere på samarbejde og videndele på

22 It-hjulet PC Programmer til information, produktion og præsentation Net Nettet (1.0) som informationsarkiv og programmer til søgning og kommunikation Læringsmiljø Web 2.0-services som wiki, You Tube mv. til videndeling, samarbejde og kollaboration

23 Ny teknologi ny pædagogik Fx skrivepædagogik Traditionel skrivepædagogik pen og papir individuel læreproces Procesorienteret skrivepædagogik computerens skriveprogram kooperativ læreproces - arbejdsdeling Kollaborativ skrivepædagogik web 2.0-skriveprogram (google.docs) kollaborativ læreproces (gensidig afhængighed) verden som modtager (wiki)

24 Kommunikative læremidler nye veje i undervisningens kommunikative trafik Samme tid (synkron) Forskellig tid (asynkron) Samme rum Traditionelt undervisn.rum Klasserummet Tavler, præsentationsprg. Virtuelt undervisningsrum Læringsplatforme, digitale arbejdsrum, wiki Forskellige rum Virtuelt dialogrum Chat, samskrivningsprogram (google.docs) Personligt læringsrum Wiki, blogs, web 2.0

25 Undervisningsrum Lærerformidling Elevpræsentationer Samtale Respons Mediebåret formidling film, simulationer, multimediepræsentationer Det hybride undervisningsrum Adgang til læringsressourcer Digitale interaktionsformer

26 Nomadiske læringsrum Skolens omgivelser som læringsrum Skolen i lommen Inddrager kognitive læremidler mobiltelefon, GPS mv. Nye former for situeret læring, fx ekskursioner, museumsbesøg, projektforløb

27 Virtuelt undervisningsrum Skolen online - adgang til skolen uafhængig af tid og rum Remediering: klasserum præsentation, dialog, kommentering biblioteket søge og hente informationer og få vejledning laboratoriet eksperimentere, teste ideer, bearbejde information forlaget skabe og publicere tekster værkstedet produktion af produkter torvet formel og uformel viden udveksles

28 Kompenserende læremidler Funktionel læsekompetence: at være i stand til at forstå, anvende og reflektere over skrevne tekster for gennem dette at opnå sine mål, udvikle sin viden og sine muligheder og være i stand til at deltage i samfundslivet. (Egelund 2006, 141) 16 % af eleverne forlader skolen med manglende funktionel læsekompetence (PISA) Elever med læsevanskeligheder: - negativ indflydelse på deres selvværd, motivation og udvikling - afskæres fra at kunne bruge læsning som læringsredskab. - afskæres fra vigtig viden, gode oplevelser og fra at deltage i kommunikative fællesskaber - it: del af problemet og del af løsningen

29 Kompenserende læremidler gør ting mulige Læremiddeltyper Læseteknologier Medieringsteknologier Kommunikationsteknologier Kompenserende funktioner Modtage tekst (afkode, forstå) Repræsentere tekst (visuelt og lydligt) Kommunikere tekst (skrive, tale, stave) Læringspotentiale Deltagelse i undervisning inklusion Motivation selvværd læringskompetence Tilegnelse af viden og færdigheder læring

30 Teknologien er der, men skolerne savner anvisning på pædagogikken. Tænk, hvis en ordblind, når han bliver spurgt, om han kan læse, ikke behøver at svare: Nej, jeg er ordblind, jeg er analfabet, men blot kan svare, Ja, jeg er PC-læser.

31 Læringsarena Oplevelse Analyse Simulering Bearbejdning Videndeling Produktion Kommunikation Læremiddellandskabet Semantiske læremidler Funktionelle læremidler Didaktiske læremidler Undervisningsarena Analyse Vurdering Didaktisering Planlægning Iscenesættelse Evaluering Formidling

32 Lærerens håndtering af læremidler - læremiddelfaglighed Planlægningskontekst Praksiskontekst Kommunale rammer Læremiddel design Didaktisering Redidaktisering Didaktisk design Iscenesættelse Skolekultur Undervisning Analytisk kompetence Planlægnings kompetence Praktisk kompetence Evaluerings kompetence Udviklings kompetence

33 Læremiddelfaglighed Lærerens blik for læremidlers egenart, anvendelsesmuligheder og kvalitet Lærerens kompetence til at vælge, vurdere og anvende læremidler Lærerens blik for læremidlers rolle til at udvikle fag, undervisning, deltagelse i kollegialt samarbejde og skolens læringsmiljø.

34 5 læremiddelkompetencer Analytisk kompetence analysere og vurdere læremidlers pædagogiske muligheder Planlægningskompetence omsætte læremidlers pædagogiske muligheder i planlægning Praktisk kompetence iscenesætte læremidler i undervisningen Evalueringskompetence evaluere læremidlets værdi i undervisningen og værdi og effekt i elevens læring Udviklingskompetence kritisk og kreativt drøfte læremidler i et fagligt fællesskab med henblik på udvikling af fag, kollegialt samarbejde og skolens udvikling

35 Læringscentrets udfordringer Viden om Læremidlet i centrum hvad kan det Boglager og reoler Bibliotekets ø Læremiddeldesigns, artefakter, tekster, informationer Elevernes fritidskultur Formidling af eksperter Viden hvordan Brugeren i centrum hvilke behov har brugeren Virtuelle rum, lærested, værested, inspirationsrum Skolens fastland Lærerens undervisning og elevens læring Skolens undervisning Formidling af brugere

36 Læringsarena Oplevelse Analyse Simulering Bearbejdning Videndeling Produktion Kommunikation Læringcenterarena Analyse Vurdering Vejledning Kurser Formidling Videndeling Pædagogisk udvikling Læremiddellandskabet Semantiske læremidler Funktionelle læremidler Didaktiske læremidler Læringsmiljø Undervisningsarena Analyse Vurdering Didaktisering Planlægning Iscenesættelse Evaluering Formidling

37 Skolebibliotekets formidlingsopgaver Skolebibliotekets fokus på praksis Lærere og elevers forstålse af læremidler Kursusformidling (kurser og instruktioner) Hvad kan læremidler. Info-formidling (udstillinger og samlinger) Hvad og hvor findes? Vejledning (dialog og konsultation) Hvordan løser brugeren sit problem? Videndeling Opsamling af og facilitering af fora for erfaringer om brug læremidler Lærere og elevers brug af læremidler Skolebibliotekets fokus på systematik

38 Design af vidensportal for pædagogisk læringscenter

39 Design af vidensportal for pædagogisk læringscenter Konceptet Faglig inspiration: nye bøger, læremidler osv. Socialt fællesskab: anmeldelser, gode links, klubber Forældre vejledning Lærervejledning Undervisningsressourcer og abonnementer Skolebibliotekets ansigt Læsevejledning Studiestøtte Kursus i informationskompetence Lektiehjælp

40 Læringsarena Oplevelse Analyse Simulering Bearbejdning Videndeling Produktion Kommunikation Læringcenterarena Analyse Vurdering Vejledning Kurser Formidling Videndeling Pædagogisk udvikling Læremiddellandskabet Semantiske læremidler Funktionelle læremidler Didaktiske læremidler Læringsmiljø Undervisningsarena Analyse Vurdering Didaktisering Planlægning Iscenesættelse Evaluering Formidling Ledelsesarena Strategi Skoleudvikling, Kompetenceudvikling Drift Ressourcer Etablering Prioritering

41 Skoleledelsens rolle - Strategi - Formulere visioner for skolens læremiddelkultur i samarbejde med pædagogisk råd - skabe ejerskab hos skolens lærere og ansatte i forhold til visionen - muliggøre kompetenceudvikling - Fortælle den gode historie - legitimere en udviklingsproces - håndtere interessemodsætninger og modstand - kortlægning og evaluering af den eksisterende læremiddelkultur

42 Læremiddelkulturens fire ben Læremiddelsyn Ledere, lærere og læringscentrets (visionære blik) for it s pædagogiske potentialer ses fx i handleplaner. Læremiddelressourcer Tilgængelige og driftssikre ressourcer, der funktionelt kan integreres i undervisningen. Læremiddelkompetencer Læreres tekniske og didaktiske kompetencer til at omsætte it s pædagogiske potentiale i undervisningen. Læremiddelpraksis Læreres rutiner og erfaringer med integration af it i undervisningen it som hverdagslig del af skolens undervisnings- og læringskultur.

43 Læremiddelsyn

44 Assimilativ skolekultur It - redskab i almindelige læringsaktiviteter Tilpasset eksisterende praksis traditionelle lærerroller og uv-former Ikke særligt indsatsområde for kompetenceudvikling Skolens struktur (læringsmiljøer og organisation) ændres ikke grundlæggende Innovativ skolekultur It ændrer skolens mission, læringsmiljø og pædagogik Virtuelle rum, personlige læringsrum og bærbare computere indgår som del af undervisningens praksis It - særligt indsatsområde for udviklingsarbejder, nye lærerroller, nye undervisningsmetoder, nye samarbejdsformer og ny didaktik Skolens struktur ændres grundlæggende

45 It-strategi for Kerteminde skolevæsen Alle elever oplever i hverdagen, at IT spiller en central rolle når der arbejdes hen imod målene i kommunens børne- og ungepolitik. IT opleves som en selvfølgelig del af skolens hverdag for både elever og lærere. Kommunen arbejder for at alle lærerne er habile brugere af IT, og har en pædagogisk holdning til at integrere IT i undervisningen Skolens ledelse går forrest med hensyn til brugen af IT på alle relevante områder. Ledelsen er meget opmærksom på at ITintegrationen er betydningsfuld. Det ses både i skolens vision og målsætning og i den konkrete praksis. IT anvendes og understøtter samarbejdet mellem elev, forældre, lærer, ledelse og forvaltning. Skolebibliotekerne er det pædagogiske læringscenter, hvor undervisningen i IT og medier skal have sin pædagogiske forankring. IT-vejledningen er en integreret del af det pædagogiske læringscenters funktion. Det vil sige, at både IT-vejledere og skolebibliotekarer indgår i samme team.

46 Læremiddeldiskurser Fagdiskurs kommunikation om, hvorvidt bestemte læremidler kan udvikle fag og løfte et fagligt niveau Omsorgsdiskurs kommunikation om at integrere elever i skolen, fx gennem brug af kompenserende læremidler og til at skabe trivsel i klassen. Formidlingsdiskurs læremidler er del af samtalen om hvordan undervisning kan udvikles og læring stimuleres. Udviklingsdiskurs indgår i kommunikationen, når skolens lærere og ledere diskuterer, hvordan skolen, læringsmiljøet og faget kan udvikles.

47 Læringsressourcer -læringsmiljø Tilgængelige læringsressourcer (hardware, software, lærebøger, netvæk, support) Organisering af læringsrum Ramme og vilkår for undervisning og læring Drivkraft og barriere for udvikling af undervisning Ikke en neutral ramme den tredje lærer pædagogisk design reflekterer god undervisning Godt læringsmiljø = differentieret og fleksibelt læringsmiljø Mulighed for fleksibilitet i undervisning: arbejdsmåder sociale grupperinger tidsforløb opkobling på digitale medier adgang til information

48 Læremiddelressourcer I undervisningen bruger jeg tavlen der er ikke andet men jeg ville gerne kunne bruge nettet. Der er et kort, der står Sovjetunionen på kunne godt tænke mig at hive et kort ned der stod Rusland på. Alle elever har en bærbar. Jeg bruger it som kompenserende værktøj og har en interaktiv tavle. Og bruger mange spil, lege og værksteder. Det giver eleverne andre måder at lære på. Jeg har det som blommen i et æg med alle de tekniske muligheder. Andre kunne godt tænke sig at have det på samme måde.

49 Læremiddelkompetencer Overskud af it kompetencer Underskud af it kompetencer Positiv holdning til it-brug i skolen Den rutinerede Den habile Negativ holdning til itbrug i skolen Den kritiske Den usikre

50 Læremiddelpraksis Undervisnings form Klasserumsuv. Emne- og værkstedsarbejde Projektarbejde Frekvens i skolen Dominerende praksis Genkommende praksis Eksotisk indslag i praksis Lærings-ressourcer (prioriteret brug) 1. Selvproduceret uv-materiale 2. Lærebogen 3. Tavlen 4. Computer/net til info-søgning og tekstbeh. 1. Computer til tekstbehandling 2. Selvproduceret undervisningsmateriale 3. Nettet til informationssøgning 4. Lærebogen 1. Nettet til informationssøgning 2. Computer til tekstbehandling 3. Computer til præsentation 4. Digitale forlagsproducerede læremidler

51 Læremiddelkultur-modellen Læremiddelpraksis Læringsmiljø Læremiddelsyn Net PC Læremiddelressourcer Læremiddelkompetencer Christensen, Vinnie og Jens Jørgen Hansen 2010

52 Den digitale skole - strategi Kortlægning af læremiddelkultur Visioner for den digitale skole Strategi Kompetenceudvikling - læremiddelfaglighed Design af læringsmiljø Valg af læringsressourcer Beskrivelse af læringscentrets rolle (vejledning, kurser, kompetenceudvikling, opsamling og spredning af best practice) Praksiseksperimenter i trygge og driftsikre omgivelser 1. ordens forandringer sæt strøm på eksisterende pædagogik opnå eksisterende mål på nye måder 2. ordens forandringer læreren ændrer sine pædagogiske antagelser om undervisning og læring - før læreren skal vide hvordan de skal bruge it, skal de vide hvorfor og til hvad

53 Litteratur Jens Jørgen Hansen: Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. Akademisk Forlag 2010 Jens Jørgen Hansen: Læremiddelvurdering i skolen, Unge Pædagoger, nr Dorthe Carlsen og Jens Jørgen Hansen: At vurdere læremidler i dansk, Dansklærerforeningen 2009 Vinnie Lerche Christensen og Jens Jørgen Hansen: Innovativ læremiddelkultur + Vi gider ikke mere papir - Web 2.0 skrivepædagogik. I: Karsten Gynther (red.): Didaktik 2.0, Akademisk forlag 2010 Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk