Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Transkript

1 Greve Kommune Inkluderende it - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

2 Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på inkluderende it?...3 At HAVE eller VÆRE I læse- og skrivevanskeligheder...4 Skolen Hvad er it-støtteprogrammer?...7 Hvad indebærer et fokus på inkluderende it?...8 Litteratur...11

3 Hvorfor have fokus på inkluderende it? Alle elever/børn har i skoleforløbet ret til at få adgang til viden og til at indgå i sociale læreprocesser. Læse- og skrivevanskeligheder må ikke udelukke nogen fra at få del i viden, ligesom sociale udfordringer ikke må forhindre dem i at indgå i gruppeaktiviteter. Ved hjælp af it-støtte kan undgå nogle af elevernes faglige og sociale vanskeligheder, ved at lade dem løse skoleopgaverne med nye redskaber, der gives med multimedier i form af lyd, billeder, tekst, video og sociale medier. Ved at lade eleverne løse skoleopgaverne med redskaber som multimedier i form af lyd, billeder, tekst, video og sociale medier formindskes nogle af deres faglige og sociale vanskeligheder. Målet er højere selvværd, større uafhængighed og bedre resultater for skolebørn med særlige behov, når de deltager i den almene undervisning. Ved at give it-støtte til de børn, som er fagligt og socialt udfordrede, så de er i stand til at deltage i almenundervisningen på lige fod med klassens øvrige elever/børn, kan vi undgå den stigmatisering, som skolebørn kan opleve, når de enten modtager undervisning i specialklasser eller må arbejde med andre materialer end resten af klassen. Ved at fokusere på it i inklusionsindsatsen tilkendegiver skolen samtidig, at den bevæger sig i en retning, hvor alle børn og elever skal have mulighed for at kunne deltage aktivt i et betydningsfuldt fællesskab, særlige behov eller ej, da kompenserende teknologier skaber ligeværdige samarbejdsvilkår for alle. Med dette pædagogiske udgangspunkt lægger vi i hæftet vægt på, at digitale medier er og fortsætter med at være børn og unges naturlige kommunikationsredskaber, og at det giver nogle læringsmæssige fordele, som også fordrer en ny didaktisk kompetence hos det pædagogiske personale.

4 At HAVE eller VÆRE I læse- og skrivevanskeligheder Ifølge Karin Lewinsen er inklusion og it ikke et produkt, der kan indføres. Hun mener, at inklusion og it gøres i praksis. Lewinsen refererer til, at læsning almindeligvis opfattes som en relation mellem en person og en tekst. Læsning og skrivning er evnen til at kode og afkode indhold gennem tegn (bogstaver, stavelser, ord og sætninger). Læse- og skrivevanskeligheder er da personens vanskeligheder med at kode og afkode tegnene. Problemer bliver et handicap en mangel ved personen og afhjælpes med særlige tiltag. Man taler om personer med læse- og stavevanskeligheder. Men ifølge Lewinsen viser forskning, at læse- og skrivevanskeligheder ikke behøver at være noget man har. Forskning viser, at børn oplever egne læsevanskeligheder ved at iagttage andre børns læsefærdigheder. De erfarer, at de er anderledes end de andre børn. Men udfaldet af den sociale erfaring afhænger af, hvordan anderledesheden konkret håndteres af barnet selv og af alle andre. Her spiller de voksnes reaktion en afgørende rolle for børnenes selvforståelse dvs. om de mener de har en vanskelighed eller er i en vanskelig situation. Når vanskeligheder opfattes som noget man er i, rettes fokus mod kontekst og praksis. Læsning og skrivning kan frigøres fra definitionen som evnen til at kode og afkode tegn. Ved at forandre praksis med it kan personen deltage på lige fod og blive inkluderet: At læse kan være at få teksten læst højt digitalt. At skrive kan være at bruge tale-til-tekst eller tekst-til-tale programmer. Herved kan eleven arbejde med samme fag og faglige stof som de øvrige elever, men ikke nødvendigvis på samme måde. Inklusion afhænger således af de holdninger og den forhandling af identitet, der kommer til udtryk i læringsfællesskabet.

5 Skolen 2.0 Web 2.0 refererer til anden generation af tjenester, der er tilgængelige på internettet, der lader brugere samarbejde om og dele information online. Web 2.0 handler om at skabe relationer mellem mennesker i cyberspace, ved brug af Social Software, dvs. forskellige former for kommunikationsværktøjer som f.eks. Forums, Blogs, Wikies, Chats osv. Ifølge Jens Jørgen Hansen er Skolen 2.0 en formulering, der dækker over den udvikling af tilgængelige læringsressourcer og nye udformninger af skolens fysiske læringsmiljø, som bryder klasserummets vægge ned, bryder rigide tidsintervaller op og åbner for nye læringsrum og informationskilder. Det betyder, at den traditionel le lærebog som kulturbærende og vidensautoritet for elevernes læring suppleres med nye læringsressourcer og kilder til viden. Videnstilegnelse behøver ikke længere kun at ske gennem kanoniske bøger og lærerstyret tavleundervisning, men kan lige så vel organiseres som vidensmæssige markedspladser og medieplatforme. Den digitale udvikling bidrager til at skolens læringsmiljøer og -former udvides ved f.eks.: Flermediale undervisningsformer, betyder at undervisningen i skolen kan kombinere flere medier og tilbyde forskellige læringsplatforme: Nettet kan bruges til informationssøgning og kommunikation, computeren kan bruges til at skabe, bearbejde og præsentere tekster i mange forskellige former, bogen til fordybelse og skabelse af fagligt overblik, mobiltelefonen til dokumentation og støtte i elevernes projekter og værksteder, og forskellige kompenserende læremidler kan inkludere alle elever i undervisningen

6 Nye læringsrum og læringsmiljøer. Klasserummet er ikke det eneste sted, hvor der foregår undervisning. Nettets virtuelle læringsrum udvider på en fleksibel måde organiseringen af undervisningen i fx nomadiske rum, eksperimentelle værkstedsrum og undersøgende projektforløb. It kan her understøtte elevens kreative, selvstændige og produktive arbejdsformer. Digitale konferencesystemer skaber nye vilkår for kommunikation, videndeling og samarbejde. Endelig udgør en række web 2.0-teknologier wikis, blogs og sociale netværk åbne og fleksible platforme for kommunikation, samarbejde, videndeling og formidling - nye kilder til aktuel viden. Elever som vidensproducenter. Eleverne anvender ikke alene læremidler til at tilegne sig en på forhånd given og defineret viden. De er selv vidensproducenter og kan individuelt og sammen med andre transformere deres erkendelser til egne produkter og kreative løsninger. Vilkårene for læring er, at eleverne ved mere om at bruge digitale læremidler end lærere, men ikke altid hvad de kan bruges til og hvorfor. De nye muligheder med bl.a. web 2.0 gør det nødvendigt at skolen reflekterer over læring, undervisning og didaktik på nye måde.

7 Hvad er it-støtteprogrammer? Der findes en række hjælpeprogrammer, som kan støtte elevernes læsning, skrivning og sociale interaktion. Herunder ses eksempler på hjælpeprogrammer: CD-ord 5: Med CD-ord kan eleverne få læst tekster op fra skærmen. Hvis eleverne f.eks. arbejder med tekster fra Internettet, kan de markere en tekst og få den læst op. De kan også læse selv og nøjes med at få læst nogle få svære ord op. Dermed kan alle elever i en klasse arbejde med den samme faglige tekst uafhængigt af læsekompetence. Fysiske bøger kan scannes ind, så eleven bare får sine bøger på skærmen. CD-ord kan også hjælpe eleverne i skriveprocessen. Programmet kan tilpasses de behov, den enkelte elev har, da der er muligt at lade eleven arbejde i nærmeste udviklingszone i sin læse- og skriveproces. Superbog: Superbog.dk er et let tilgængeligt digitalt bibliotek med ca. 200 letlæsningsbøger inddelt i emner og lix. Superbog er til børn fra bh.kl.-6.klasse, der frit kan vælge mellem bøgerne og få hjælp til læsningen i form af en syntetisk stemme. Børnene kan anbefale og anmelde bøger. Desuden er der forståelsesopgaver og videoklip med forfatterportrætter til næsten alle bøger. Til lærerne er der en speciel lærerside. Her kan læreren vælge, hvilke bøger klassen skal have mulighed for at læse og følge børnenes læsning. Skrivevejen: Skrivevejen.dk dækker både 1. og 2. skoleårs undervisning i skriftlig dansk og er tænkt som et supplement til de skriftlige boglige materialer. Abonnement til computerprogrammet giver fri adgang for hele indskolingen på skolen og for eleverne hjemmefra. Computerprogrammet indeholder spil og skriveoplæg med samme fokus som hæfterne bogstavernes lyde, lette lydrette ord og enkle sætninger. Bogslottet: Bogslottet er fra 0-2 klasse, hvor der lægges op til arbejdet med fælles tekster, sprogiagttagelse, samtale, læseforståelse og gentagen læsning. Der er fokus på læsestrategier, genrekendskab og litteraturlæsning med udgangspunkt i den interaktive læsemodel, dvs. læseog skrifttilegnelsen sker i samspil mellem lydmetode og helhedslæsning.

8 Hvad indebærer et fokus på inkluderende it? Der er et stort potentiale for udvikling af inkluderende læringsmiljøer med it i folkeskolen. Men det opleves også, at en større og mere naturlig anvendelse af IT i undervisningen holdes tilbage af bl.a. tekniske driftsproblemer, manglende digitale kompetencer blandt lærerne og manglende ledelsesmæssigt fokus. Ved at vælge it som fokus for inklusionsprojektet, er man på vej imod at undgå disse faldgrupper, idet der arbejdes systematisk med fire bærende søjler, som skal løfte praksis med inkluderende it: En overordnet koordineret strategi for at opnå en progression i introduktionen af IKT-støtte Opgradering af hardware og software Udvikling af fagdidaktik viden Inddragelse af forældre Overordnet koordineret strategi Det anbefales, at der arbejdes på årgange og/eller i fagteams med udarbejdelse af projekter, hvor fag og læringsmål kobles sammen om et projekt pr. årgang. Et eksempel på hvordan en skole kan arbejde med denne progression i introduktionen til it-hjælpeprogrammerne kan se således ud for indskolingen: 0. årgang: 10-finger-træning og Bogslottet 1. årgang: CDord som hjælp til oplæsning af tekster 2. årgang: Superbog 3. årgang: Stave- og skrivevejen.

9 Opgradering af hardware og software Det er vigtigt, at it-udstyret er på plads i klasserne i god tid, så de implicerede parter kan blive fortrolige med udstyret hermed menes både klassens lærere og alle eleverne. De skal lære at bruge udstyret, og Center for Skoler og it-vejledere skal være med til at gøre lærerteamet bekendt med de aktuelle muligheder, der er tilgængelige på udstyret i klassen og vejlede lærerne i at bruge programmerne og funktionerne. Programmerne bør ideelt set være installeret ensartet på alle computere, så eleverne frit kan vælge arbejdssted og alligevel få adgang til de nødvendige hjælpeprogrammer. Dermed sidestilles de svagere elever med resten af klassen og låses ikke fast i forhold til udstyr eller lokalitet. Det er vigtigt at it-udstyret fungerer, hvis eleverne skal kunne opleve, at det er en hjælp for dem. Svage og usikre elever frustreres nemt, hvis de skal bakse for meget med tekniske problemer, og opgiver derfor at bruge det udstyr, der ellers kunne hjælpe dem. Udvikling af didaktik viden Ofte kan lærere føle sig bagefter eleverne, når det handler om IT, men de skal vide, at det ikke så meget handler om, færdigheder i forhold til de enkelte redskaber, men mere om den (medie) didaktiske viden. Herunder er vist en række eksempler på vigtige kompetencer i forhold til at arbejde med mediedidaktik: Makkerparring i klassen: placering a eleverne, så de har forskellige funktioner fra deres pladser. Optimalt har alle elever én, der kan hjælpe dem til den ene side og én, de skal hjælpe til den anden. På den måde frigøres læreren fra mange hjælpesituationer, og kan lettere rette opmærksomheden mod de elever, der har stort behov for støtte.

10 Forforståelse referencerammer: Mange elever også elever uden faglige vanskeligheder har langt lettere ved at løse opgaverne, hvis læreren er meget opmærksom på elevernes forforståelse. Billeder, omtale, film mv. som kan sætte eleven i stand til at forholde sig til en opgaves univers, vil styrke læringen hos alle elever. Visualisering: Lærere taler meget, men burde bruge mere af deres energi til at visualisere det, klassen taler om. Eleverne modtager 2 % af deres sanseindtryk gennem ørerne, mens 90 % modtages gennem øjnene. Med SmartBoard i klassen, er det nemt at lave inspirerende undervisningstavler, som støtter eleverne visuelt, og derved øger deres opmærksomhed i klasseundervisningen. Skabelon-opgaver: Mange elever har brug for struktur for at kunne overskue opgaverne. Elever med faglige vanskeligheder har ofte gavn af rammeopgaver/skabeloner, som dels giver dem en form for struktur, dels hjælper dem til at gøre opgaven mere overskuelig. De kan nøjes med at fylde kasserne ud, så de ikke skal overskue hele opgaven på én gang. Kendskab til programmerne: For at kunne støtte eleverne optimalt i brugen af de forskellige itprogrammer, har lærernes kendskab og erfaring med programmerne også betydning. Lærerne skal kende programmernes funktioner og indstillingsmuligheder, så de er i stand til at lave individuelle indstillinger, som støtter det enkelte barn i netop det udviklingstrin, det befinder sig på i nuet. Inddragelse af forældre Det vil være en god idé at lave en aftale med Center for Skoler og/eller eksterne undervisere, som kan informere og formidle om hjælpemidler og programmer til skolens forældre, samt planlægger og afholder forældrekurser, hvor forældrene gøres fortrolige med de værktøjer, deres børn har fået stillet til rådighed i skolen og hjemmet.

11 Litteratur Jens Jørgen Hansen, 2010, Læremiddellandskabet Akademisk Forlag Levinsen, Karin Projekt (2008) IT-mappen at gøre inklusion med substituerende it. Skolen i Morgen. Tidsskrift for skoleledere, vol. 12, Dafolo Hammer, P. et. Al. It-hjælpemidler til alle fremmer inklusionen, artikelbasen HIT2. Kan downloades på: Torsten Larsen, 2007, Inklusion i praksis, artikel fra HIT3. Kan downloades på: artikelbasen.hmi.dk/soeg_adm/pdf/1296/18-20.pdf UVM, 2010, It i undervisningen er et middel til målet. Kan downloades på: dk/minister%20og%20ministerium/ministeren/ministerens%20taler/2010/100531%20 It%20i%20undervisningen%20er%20et%20middel%20til%20maalet.aspx

12 Inklusionsværktøjskassen Ideelt skulle alle børn og unge have mulighed for at kunne bringe hele deres potentiale i spil for læring og udvikling i skolen. Det ville betyde at de møder en skole med et godt læringsmiljø og differentieret undervisning. Men sådan ser virkeligheden ikke altid ud, og det kan få betydning for problemadfærd i skolen, som er så ødelæggende for både den enkelte og for fællesskabet, at det der læres ikke er tilfredsstillende, og at nogle elever/ børn oplever mistrivsel og ekskludering af fællesskabet. Inklusionsværktøjskassen er en serie hæfter eller håndsrækninger om pædagogiske værktøjer, som er udvalgt med det formål at støtte og udvikle inkluderende læringsmiljøer i Greve Kommune. Værktøjskassen består af hæfterne: Analyse af læringsmiljøer Aktionslæring Inkluderende IT Læringsstile og mange intelligenser Klasserumsledelse og Cooperative learning Forældreinddragelse Camilla Poulsen Inkluderende it 1. udgave, 1. oplag Center for Skoler, Greve Kommune 2010 Redaktion: Niels Westergård Håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen er titlen på en skriftserie, der udgives af Center for Skoler, Greve Kommune. Håndsrækningerne kan downloades via