Digital undervisning i et nordisk læringsrum

Transkript

1 Digital undervisning i et nordisk læringsrum 9. april 2015 Hvilke digitale læremidler virker? Professor Jeppe Bundsgaard

2

3 Forskning i digitale læremidler

4 Tre typer læremidler Didaktiske læremidler Udpeger faglige mål Formidler indhold Rammesætter aktiviteter og opgaver Støtter og vejleder læreren Semantiske læremidler Har et betydningsindhold, men ikke en indbygget didaktik Funktionelle læremidler Redskaber og værktøjer, der bruges til at håndtere indhold og arbejdsprocesser i undervisningen

5 DidaktiskeDidaktiske Digitale læremidler læremidler Repetitive læremidler Formidlingsorienterede læremidler Stilladserende læremidler Praksisstilladserende læremidler Træning Transport Tilegnelse Deltagelse Adfærdsregulering Overførsel af viden Rekonstruktion af viden Samkonstruktion af viden Stimuli-respons Brugerkontrol Manipulation Praksisfællesskab Ny nordisk skole, skolereformen, EU, OECD, læringsvidenskaberne

6 Så skal der trænes, leges og læres

7 Er det differentiering? Samme indhold, forskellige sværhedsgrader

8 Formidlingsorienterede læremidler

9 Gyldendals danskfagportal

10 Forløb

11 Analysemodeller: Genrer

12 Temaer

13 Clio Online: Danskfaget.dk

14 Test af forståelse og differentiering gennem ekstramateriale

15 Differentiering gennem lette tekster

16 Er lette tekster svære at læse? Hvad er drivhuseffekten? Solens stråler varmer Jorden op. Nogle stråler forsvinder ned i jorden. Andre kastes tilbage ud mod rummet. En del af disse stråler bremses af et usynligt lag af gas. Derefter sendes de tilbage mod Jorden. Man kan sige, at solstrålerne genbruges. Det er med til at varme atmosfæren op. Det usynlige lag af gas, virker altså som et isolerende lag. Temperaturen på Jorden ville være 33 grader koldere, hvis laget ikke fandtes. Det betyder, at Danmark ville have polarklima. Denne opvarmning kalder man for drivhuseffekt. De gasser, der er med til at danne effekten, kaldes drivhusgasser. Vigtigst er vanddamp, CO2, metan og lattergas. Man skelner mellem to former for effekt - den naturlige og den menneskeskabte drivhuseffekt. Hvad er drivhuseffekten? Det er rigtig dejligt at putte under dynen. Det er, fordi dynen holder dig varm. Den isolerer. Det er sådan, drivhuseffekten virker på Jorden. I atmosfæren omkring Jorden findes et usynligt lag af gas. Det bremser noget af varmen fra Jorden, så den ikke forsvinder ud i rummet. Den slags gas kalder vi drivhusgas. Der ville være 33 grader koldere på Jorden uden drivhuseffekten. Danmark ville have polarklima.

17 Bog og net? Kombination af papirlærebog og digitale læremidler Tekster, arbejdsark Simulationer og animationer Det bedste fra to verdner?

18 Stilladserende læremidler

19 Prøv selv Scratch! Gå ind på scratch.mit.edu Få en sprite til at gå en tur Tegn en ny sprite Lav en dialog mellem to sprites Lav et labyrintspil

20 Projektorienteret undervisning er vejen frem!

21 Hvorfor projektorienteret undervisning? Fordi formidlingsorienteret undervisning Ikke er i stand til at lære eleverne det de skal kunne Kun kan ramme en lille gruppe af elever ad gangen Fordi projektorienteret undervisning kan Engagere eleverne Gøre arbejdet meningsfuldt for eleverne Give mulighed for at eleverne udvikler både faglige kompetencer og det 21. århundredes kompetencer

22 Det 21. århundredes kompetencer Handlekompetence Undersøgelseskompetence Proceskompetence Samarbejdskompetence Kritisk informationskompetence Scenariekompetence Innovations- og entreprenørskabskompetence Sociale kompetencer også ansigtsløst Tekstfremstillingskompetencer (multimodale tekster) IKT-kompetence (herunder datalogisk tænkning)

23 Projektorienterede undervisningsmetoder Emnearbejde Storyline Hvor eleverne spiller roller eller udfører opgaver fra den virkelige verden Entreprenørskab Hvor eleverne deltager i at skabe en fiktion hvor de selv er medvirkende Praksissimulering/rollespil Hvor eleverne arbejder med at undersøge et emne i små grupper og fremlægger for hinanden Hvor eleverne analyserer noget der er et problem for nogen og udvikler forslag til at løse eller komme uden om problemet så nogen har glæde af det Projektarbejde Hvor elever i samarbejde producerer produkter med autentisk indhold og målgruppe Hvor elever kritisk udforsker en problemstilling

24 Hvorfor fylder det så ikke mere? Fordi det er meget svært!

25 Hvad skal læreren forholde sig til?

26 Hvem gør hvad, hvornår? Hvilke delfaser består en arbejdsopgave af i et projekt? Hvad gør en videnskabsperson, journalist, forfatter, turistchef, kampagnemedarbejder, innovatør osv.? Hvad skal man gøre i hver enkelt fase?

27 Hvem gør hvad, hvornår? Hvem skal gøre noget i et projekt? Hvordan fordeler vi opgaverne imellem os? Så vi skaber et fælles projekt, ikke en række individuelle dele...

28 Hvem gør hvad, hvornår? Hvor lang tid tager det? Hvordan bliver vi klar til tiden? Hvordan koordinerer vi?

29 Og hvad skal der komme ud af det? Hvad er forventningerne til et produkt? Hvordan bliver produktet bedre? Hvordan lærer eleverne noget?

30 Hvad skal læreren (dog) gøre? Hvordan sikrer læreren at eleverne arbejder konstruktivt? (Klasseledelse) Hvordan følger læreren med i elevernes arbejde? Hvordan underviser læreren?

31 Og... Hvordan differentierer læreren?

32 Udfordringsdifferentiering Strukturerer arbejdsprocesser Organiserer samarbejde Organiserer og strukturerer delopgaver Præsenterer faglige begreber og tilgange for eleverne Stiller relevante redskaber til rådighed for eleverne Evaluerer elevernes arbejde gennem fokus på tegn og delprodukter Følger op på evalueringerne med tilpasninger af relevante faktorer Stilladseringsinitiativer, tættere kontakt til læreren, ændret fagligt indhold og faglige mål, ændrede produktmål osv.

33 Praksisstilladserende læremidler

34 Strukturering og organisering

35 Faglighed i processen

36 Redskaber fra praksis

37 Tilgængelige delprodukter

38 Praksissimulering

39 Summe Hvad tænker I om projektorienteret undervisning? Hvad kan I gøre for at bevæge jer i en mere projektorienteret retning? Og samtidig differentiere på udfordringer? Hvordan kan I anvende digitale læremidler til at understøtte projektorienteret undervisning?

40 Kommunikation via nettet

41 Kommunikation på nettet - hvordan? Hvilke produktmål skal opfyldes? Hvorfor er det meningsfuldt? Sociale relationer hvordan faciliteres de? Hvordan struktureres og organiseres forløbet? Hvem har ansvaret for hvad?

42 Webparlament

43 Ide Flere klasser arbejder sammen via webben om at komme til klarhed over et emne, foreslå regler for eller ideer til fornyet praksis og fremlægge det for relevante personer. Alle elever har profiler Eleverne mødes som afslutning på projektet til en paneldebat (virtuel eller IRL)

44 Tilrettelæggelse Der sker en grundig forberedelse før diskussionen på tværs går i gang (og undervejs). Eleverne starter med at have for-imod-holdninger Der er klare rammer for samarbejdet et (evt. elev-) fastlagt emneområde, Der er tids- og organisatoriske rammer for debatterne Der debatteres efter webhøringsformen med en ordstyrer Der er et produktmål Der er et fremlæggelsesmål Fx paneldebat med deltagelse af lokalpolitikere, embedsmænd el.lign.

45 Webhøring Der er klare deadlines En forberedelse, fx i form af debatoplæg En ordstyrer der ikke tildeler ordet, men samler op og lægger op til de kommende diskussioner Hvem har sagt hvad, hvad er vi enige om, hvad er vi ikke enige om, hvad mangler vi at tale om. Det er meningen at deltagerne skal komme til enighed eller være enige om at være uenige. Der skal produceres et fælles produkt

46 Projektorienteret arbejde i hverdagen med digitale læremidler Semantiske læremidler Har et indhold i form af skreven tekst, video, animationer osv. Funktionelle læremidler Redskaber der kan anvendes i en opgaveløsning. Funktionelle læremidler Produktion Reception Kommunikation Evaluering Kompensation Søgning Dataindsamling Analyse Beregning Processtyring

47 Strukturering af arbejdet Visualisering af processer

48 Organisering af samarbejde

49 Producér

50 Faglig stilladsering og refleksion

51 Arbejd med delprodukter

52 Læse- og skriveteknologi

53 Evaluering af velbefindende og selvoplevet læringssucces

54 Design et fællesnordisk læremiddel Hvilke produktmål skal opfyldes? Med funktionelle læremidler Produktion Hvorfor er det meningsfuldt? Reception Kommunikation Sociale relationer hvordan faciliteres de? Evaluering Kompensation Søgning Dataindsamling Analyse Beregning Processtyring Hvordan struktureres og organiseres forløbet? Hvem har ansvaret for hvad?

55 Skitser jeres foreløbige ide For sidegruppen Stil spørgsmål: Hvilke produktmål skal opfyldes? Hvorfor er det meningsfuldt? Sociale relationer hvordan faciliteres de? Hvordan struktureres og organiseres forløbet? Hvem har ansvaret for hvad? I plenum Præsenter jeres sidegruppes ide

56 Planlægningsguide Materialer Fase og varighed Fasebeskrivelse Læringsmål Arbejdsformer og organisering Lærerens rolle Delprodukt Faglige begreber og tilgange

57 Tak for i dag! jebu@edu.au.dk Jeppe.bundsgaard.net Besøg Auuc.demonstrationsskoler.dk