LÆSEPOLITIK. Blåhøj skole. Oktober 2012

Transkript

1 Blåhøj skole Blåhøj Skolevej Brande Skoleleder: Susanne Rasmussen Tlf Afdelingsleder: Lillian Tøstesen Tlf LÆSEPOLITIK Oktober 2012 At eleverne lærer sig at læse og skrive er en af skolens fornemste opgaver og en grundlæggende kompetence for at kunne deltage i et demokratisk samfund. Vor tids informationssamfund stiller store krav til det enkelte individs evne til at holde sig orienteret, til at kunne udtrykke sig og skaffe sig viden gennem tekster i mange genrer. Tidligere har man antaget, at når eleverne mestrede afkodningen, ville forståelsen efterhånden automatisk følge med. Ny viden om læsning indikerer, at vi må sætte fokus på læseforståelsen, således at eleverne får en bred vifte af forståelsesstrategier. Dette er klart afspejlet i Fælles Mål Det er især inden for området faglig læsning, der er sket ændringer. Som noget nyt er det ikke længere kun dansklærerne, der skal varetage læseundervisningen. Læsning er alle fags moder og et fælles ansvar for klassens lærere. Når eleverne forlader skolen i 9. klasse, skal de gerne være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed; OECD s definition herpå lyder således: At være i besiddelse af en funktionel læsefærdighed vil sige, at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle sin viden og sit potentiale og kan deltage aktivt i samfundslivet. Der stilles krav til, at alle lærere forholder sig til læsning. Det skal ikke ses som en ekstra byrde, men som en hjælp til at få det optimale ud af undervisningen. Der skal ikke være nogen tvivl om, at det at implementere noget nyt altid vil kræve en ekstra indsats og ændring i vores praksis. Dansklæreren får en særlig opgave som læsetovholder og sikrer, at møder med læsning på dagsordenen aftales ved skoleårets start, og at læsningen beskrives i årsplanen med læsetiltag, evaluering og målsætning for læseundervisningen i alle fag, herunder læseforståelsesstrategier. Dansklæreren: er tovholder for klassens læseundervisning drøfter med faglærerne, hvordan de sammen kan støtte elevernes læsning (ordkendskab, læseforståelsesstrategier mm) tager initiativ til udarbejdelse af årsplan i læsning før skoleårets start sætter læsning på dagsordenen i teamet ved udarbejdelse af års- og handleplan, elevplan og evaluering af årets arbejde med læsning. Ovennævnte møder er fællesmøder for teamets lærere Støtter eleverne i brugen af it. Faglæreren er sammen med dansklæreren ansvarlig for læseundervisningen i sit fag samt den enkelte elevs læseudvikling i sit fag. Det betyder, at faglæreren: deltager i teammøder, hvor læsning er på dagsordenen støtter elevernes faglige læsning i sit fag deltager i udarbejdelsen af årsplan i læsning holder sig orienteret om den enkelte elevs læseudvikling og tilrettelægger sin undervisning herudfra Støtter eleverne i brug af it Læsevejlederens opgave er at vejlede kollegerne i alle fag om forhold om læsning. Det betyder, at læsevejlederen: kan indgå i planlægning af indholdet, når teamet drøfter læsning indkalder til læsekonference i forbindelse med nationale test hvert forår i 2., 4. og 6. klasse kan tage initiativ til opkvalificering af lærerne kan være sparringspartner omkring klasser og enkeltelever (især elever med særlige behov) kan støtte dansklæreren i tolkning af nationale test og andre former for læseevaluering deltager i læsekonferencer på de klassetrin, der har deltaget i nationale test er tovholder for det årlige læsekursus for årgang kan hjælpe med læsehandleplaner for klasser og enkeltelever anbefale relevant læsepædagogisk litteratur, herunder omtale af Fælles Mål kan støtte lærerne i brugen af it-støtte i samarbejde med SPU-lærerne Skolebiblioteket I Fælles Mål 2009 fremhæves elevernes færdighed i selvstændigt at søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning FORMÅLET MED EN LÆSEPOLITIK og opgaveløsning. Biblioteket er derfor det sted, hvor eleverne kan finde den litteratur, de skal bruge til læsning i fritiden og i forbindelse med opgaveløsning i alle fag. Skolebibliotekarerne varetager bibliotekskundskabsundervisning en. Forældrene inddrages fra skolebegyndelsen i deres børns læseudvikling. Der udarbejdes en folder om læsning, som fortæller om skolens læseundervisning og forældrenes mulighed og ansvar for at støtte den enkelte elevs læseudvikling gennem skoleforløbet. Skolens ledelse sikrer, at opgavefordelingen i forhold til læsning i alle fag er tydelig. Vi underviser i læsning for at sikre os, at eleverne gennem hele deres skoleforløb udvikler læselyst og læseglæde som grundlag for oplevelser, indsigt og personlig udvikling. De faglige mål gøres kendte for eleverne. Eleverne skal beherske kulturteknikken læsning på et niveau, der sætter dem i stand til på alle trin i skoleforløbet at anvende læsning funktionelt i deres læringsprocesser. Med en læsepolitik vil vi opnå, at tilegnelsen af kulturteknikken læsning foregår i en naturlig progression gennem hele skoleforløbet. Læsepolitikken skal fungere som en rød tråd for læseundervisningen. Læsepolitikken indeholder: Fælles Mål for læsning på de enkelte årgange Anbefalinger til, hvordan undervisningen i læsning kan varetages for hver årgang Procedure for evaluering af læseundervisningen på de enkelte klassetrin Varetagelse af elever med læse/staveproblemer Læsevejlederens rolle

2 Betragtninger om læsning En god læsefærdighed består helt overordnet af to hovedkomponenter, nemlig afkodning og læseforståelse. Afkodning forstået som den færdighed, der sætter os i stand til at se, at krusedullerne på papiret repræsenterer bogstaver, at bogstaverne har hver deres navne og lyde, og hvis man sætter lydene sammen opstår der ord ord vi genkender fra det talte sprog. Afkodning i sig selv har ingen værdi. Først når vi opnår en forståelse af det, vi afkoder, kan man tale om læsning. Læsning er en meget sammensat proces. Ehris interaktive læsemodel viser tydeligt de mange kundskabsområder, der arbejder parallelt under læsningen. I det efterfølgende gennemgås kort indholdet af modellen. Den interaktive læsemodel illustrerer alle de områder, det er nødvendigt at arbejde med for at opnå en god læsefærdighed Viden om sprog: Syntaks Semantik pragmatik Viden om tekster Bogstav-lyd kendskab Viden om verden Den centrale meningsskabende funktion Ordkendskab: Ordbilleder ordforråd Metabevidsthed Den centrale meningsskabende funktion Viden om verden Vores Viden om verden har betydning for vores udbytte af at læse en tekst. Lidt abstrakt kan man forestille sig vores viden som struktureret i skemaer. Enhver tekst kan ses som en invitation til læseren om at aktivere et skema. Ved læsning aktiveres skemaer, som hjælper læseren til at organisere det læste; og efter læsningen hjælper skemaerne læseren til at huske det læste. Hvis teksten indeholder viden, vi allerede besidder i forvejen, vil mange skemaer blive aktiveret; det vil være meget let for os at læse og forstå indholdet af teksten. Hvis alt indholdet i en tekst er nyt for os, og måske beskrevet i et sprog, vi ikke er vant til, kan vi komme i situationer, hvor næsten ingen skemaer aktiveres; i disse tilfælde får vi et meget lille udbytte af det læste. Til viden om verden hører også evnen til at kunne drage følgeslutninger (at danne inferenser). Et eksempel: Jonas var inviteret til Louises fødselsdag. Han spekulerede på, om han havde råd til en god bog. Han gik ind på sit værelse og rystede sparegrisen. Den gav ingen lyd fra sig. Jonas satte sig tungt ned på sin seng. Der står ingen steder i denne tekst, at Jonas ikke har råd til at købe en bog, og at det gør ham trist til mode. Det er læserens evne til at gå bag om tekstens eksplicitte udsagn, der er afgørende for udbyttet af teksten. Side 2

3 Viden om sprog Elevens viden om sprog har også betydning for udbyttet ved læsning af en tekst. Ved syntaks menes tekstens opbygning. Rækkefølgen af leddene i en sætning kan varieres, og det har betydning for indholdet. Det er ikke lige meget om drengen slår pigen eller om pigen slår drengen. Det er sværere at læse tekster med lange sætninger end tekster med korte sætninger. Det er sværere at læse tekster med mange indskudte sætninger, end tekster uden indskudte sætninger. Det er sværere at læse tekster med passivkonstruktioner end tekster uden disse. Alt dette betyder ikke, at vi helt skal undgå tekster med lange sætninger, med mange indskudte sætninger eller med passivkonstruktioner; men det betyder, at vi som lærere skal være opmærksomme på disse forhold og tage højde for det i vores undervisning. Ved semantik menes tekstens indholdsmæssige betydning. Hertil hører elevernes evne til at kunne følge den røde tråd gennem en tekst (kohærens) og elevernes evne til eksempelvis at kunne gennemskue tekstbånd (kohæsion) Ved pragmatik forstås enkeltords egentlige betydning i den sammenhæng, de optræder i. Tekster med mange lange, svære og sjældne ord er sværere at læse end tekster uden disse ord. En tekst bliver også sværere at læse, hvis ord bruges i en anden sammenhæng eller med en anden betydning, end det normalt er tilfældet. En søjle vil for de fleste af os være noget, vi kan se i forbindelse med en flot bygning, men for en matematiker er søjlen måske bare en del af et diagram. Viden om tekster Elevens viden om tekster har også betydning for den samlede læseforståelse. Det er vigtigt for læseren at kunne forudsige inden for hvilken ramme, teksten skal forstås. De fleste læsere har en forventning om, at hvis en tekst begynder med Der var engang så vil resten af teksten holde sig inden for et mønster, der er forudsigeligt. Genrebevidsthed giver en fornemmelse for, hvordan en tekst er bygget op, den vækker forventninger til, hvad der skal ske i teksten og dermed en bedre forhåndsviden. Formålet med en tekst danner grundlaget for en fornuftig opdeling i forskellige teksttyper. Fortællende skønlitterære teksters formål har Astrid Lindgren beskrevet godt således: At læse bøger er at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i sig selv. Informerende, faglitterære tekster har som oftest til formål at informere, instruere, klassificere, overbevise, berette eller forklare. Forskellene i teksternes formål betyder også forskelle i teksternes struktur og fortælleforhold. Læserens evne til at kunne gennemskue teksttypen, har stor betydning for, hvilken læsemåde og hvilke læseforståelsesstrategier det vil være hensigtsmæssigt at anvende og dermed stor betydning for den samlede forståelse. Bogstav-lyd og ordkendskab Bogstav-lyd kendskabet har direkte med afkodningsfærdigheden at gøre. Hvis læseren skal bruge for megen energi på afkodningen, går det ud over den centrale, meningsskabende funktion. Læserens ordkendskab har naturligvis stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved ordbilleder forstås den egenskab ved afkodningen, der sætter læseren i stand til at genkende hyppigt brugte ord alene ved ordets udseende. Det er også helt selvfølgeligt, at en læser med et stort ordforråd får et markant større udbytte af en tekst, end en læser med et lille ordforråd. Hukommelse og metabevidsthed Læserens hukommelse for en tekst deles almindeligvis i en arbejdshukommelse og en langtidshukommelse. Arbejdshukommelsen bruges til at holde den røde tråd i en tekst. En læser, der finder en tekst uinteressant skal bruge meget mere energi for at få noget ud af teksten, end en motiveret læser skal. Langtidshukommelsen bruges til at danne paralleller til andre tekster af samme type, eller med samme indholdsområde, som læseren tidligere har stiftet bekendtskab med. Læserens metabevidsthed har meget stor betydning for udbyttet af læsningen. Ved metabevidsthed forstås læserens opmærksomhed på egne tankeprocesser, bevidsthed om hvornår man forstår det, man læser og hvordan man ændrer strategi, hvis man ikke forstår det, man læser. En læser med en aktiv læseindstilling får et markant større udbytte af en tekst, end en læser, der bare afkoder derudaf. Alle disse dele, der har betydning for læserens samlede udbytte af læsningen, er vi nødt til at tage højde for i vores læseundervisning. Side 3

4 Læsning i indskolingen Generelle betragtninger Når man spørger børn, hvad de skal lære, når de kommer i skole, vil de fleste svare, at de skal lære at læse. Et vigtigt mål er netop at sørge for, at alle elever får mulighed for en vellykket læse/skriveudvikling. Læsning er viden, oplevelser og erfaringer. Vi betragter læsning og skrivning som ligeværdige elementer i den samlede læseudvikling. De understøtter hinanden, og begge dele skal udvikles løbende og igennem et helt skoleliv. Læsning er en livslang og dynamisk proces, der begynder allerede før skolestart. En proces hvor læserens aktive holdning og nysgerrighed er vigtig, og en proces, hvor anerkendelse fra omverdenen er en afgørende faktor. Meget tidligt begynder børn at lege med sproget. De laver lyde, efterligner tone og rytme i de voksnes tale, de aflæser fagter og ansigtsudtryk. Små børn nyder at lytte til kendte børnerim og børneremser og at lege klappekage og erfare og opleve gentagelser ved oplæsning. Disse forhold udvikler børns sprog. Hver gang noget lykkes for barnet, udvikler det sig. Barnets tidlige sproglige udvikling er af afgørende betydning for den senere læseudvikling. Forældreindflydelse For at give barnet de bedste muligheder for at lære at læse og skrive, kan forældrene i samarbejde med skolen hjælpe meget. Det er rigtig godt, hvis barnet er vant til at få læst op. Jo mere højtlæsning et barn har været præsenteret for, jo større lyst har det til selv at lære at læse, og jo større forudsætninger for sprog har barnet, og dermed en god bagage til den videre læse/skrive udvikling. Det er også vigtigt, at børnene får en viden om, at læsning og skrivning er vigtige redskaber, der gør det muligt for dem at foretage sig mange ting i deres liv. For at få forældrene på banen i arbejdet med elevernes læseudvikling, har vi udarbejdet en folder om læsning, der er tilpasset forældre til elever i indskolingen. Supplerende undervisning Læsevanskeligheder Skolen tilbyder hjælp til elever, som har svært ved at tilegne sig læse- og stavestrategier I den rullende indskoling niveaudeles eleverne og der arbejdes med inkluderende læringsmiljøer. Efter DVO-testen i begyndelsen af 3. klasse er der særlig fokus på elevernes faglige udfordringer. Elever, der har læsevanskeligheder, benytter kompenserende IT (CD_ord). Der afsættes resurser til læsekurser på årgang. Side 4

5 Læsning i børnehaveklassen Trinmål efter børnehaveklassen Det talte sprog/ Samtale 1. Kan deltage i samtale, kan veksle mellem at lytte og tale. 2. Er opmærksom på sprogets forskellige funktioner og kan tilpasse sproget til forskellige situationer. 3. Kan tale om sprog. 4. Kan samtale om indholdet af tekster. Fortælling/oplæsning 5. Kan fortælle sammenhængende om egne oplevelser. 6. Lytter til oplæsning, fortalte historier og kan genfortælle indholdet. 7. Kan fortælle situationsuafhængige historier ud fra billeder eller hørte historier. 8. Ordforråd og begrebsforståelse videreudvikles. Leger med rim, rytme, sproglyde og ord Det skrevne sprog: Tidlig skrivning og læsning 9. Har kendskab til bogstavernes navn, lyd og form. 10. Bruger bogstaver og eksperimenterer med ord og sætninger. 11. Leger med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation. 12. Eksperimenterer med hverdagens skrivegenrer. 13. Eksperimenterer med at læse små tekster. Den sproglige dimension I de obligatoriske temaer indgår arbejdet med ord og begreber, som knytter sig til emnet, - ligesom man benytter forskellige måder at udtrykke sig på. Natur og naturfaglige fænomener Faglig læsning: Har kendskab til matematiske begreber, der bruges til at navngive og beskrive former og fænomener. Ideer til aktiviter 1. I fortællerunder trænes både lytte- og fortællesituationen. 2. Tal om, at man taler forskelligt afhængig af, hvem man taler med, og hvad man vil opnå. Er ofte et punkt i klassereglerne, ros i situationen, hvor elever har udtrykt sig hensigtsmæssigt. Uhensigtsmæssigt sprog: Hvordan kunne du ellers have sagt det? 3. Sproghjørnet : Leg Sælge bogstaver og efterfølgende lave vrøvlesætninger. Stregdyr. (Artikel: Veje ind i skriftsprogets univers nr. 7) Der tales om ord sættes fokus på sammensætninger af lyde og ord, begyndelsesbogstaver, høre vokal, snakke om vokaler og konsonanter, klappe stavelser, tælle ord, lægge klodser for antal ord osv. Beskrivende ord sættes på en ellers kedelig sætning. 4. Dialogisk oplæsning inspirerer til en aktiv læseindstilling, idet det involverer børnene aktivt i oplæsningen, ligesom de åbne spørgsmål understøtter forståelsen af teksten. Eleverne opfordres til at danne billeder og lave en film inde i hovedet under oplæsningen. 5. Specielt i rundkreds om morgenen evt. ud fra medbragte fotos. 6. Trænes ofte i forbindelse med repetition af gårsdagens oplæsning. 7. Der kan anvendes visuelle modeller: indledning, handling, afslutning. Hunden! (Marianne Pedersen CFU) 8. Såvel samtale som oplæsning benyttes som fundament til at styrke elevernes ordforråd og begrebsverden. I emneundervisning er der fokus på centrale ord og udtryk. Sproglig opmærksomhed er et fast punkt på programmet. Der arbejdes bl.a. med rim og remser og diverse sproglege fra Jørgen Frosts Sproglig opmærksomhed, Skibet er ladet med, Simba osv. Rim-tema: Hvilke tegninger rimer? Rimpuslespil, eleverne laver rimbog, der medbringes rimting. Sammen laves der bogstavrim. 9. Der foretages en grundig gennemgang af bogstavernes lyd, form og navn. (Gyserslottet/lydhuset) Der anvendes håndfonemer til understøttelse af indlæringen. Desuden er der diverse praktiske opgaver, hvor bogstaver formes, ord hoppes på bogstavtæppe, ting sorteres efter begyndelsesbogstav. 10. Der arbejdes med opdagende skrivning, hvor eleverne skriver de lyde, de kan høre med de bogstaver de kender. Barnet bruger skriftsproget til kommunikation og oplever, at det er i stand til at formidle et budskab. Skrivningen starter fra dag 1. Strategien er at sige ordet langsomt og lytte efter lydene. Hjælpemidler er bogstavtavle, Gyserslottet, forbogstaver i klassekammeraters navne, alfabetsang, alfabetstrimmel og hjælp fra andre elever. Klasseværelset forsynes med mange billedbøger, bogstavtavler, plakater, piktogrammer og andre materialer som inspirerer og hjælper i legeskrive- og læseprocessen. Den voksnes rolle er at hjælpe med at lytte, anerkende de forsøg, barnet gør og understøtte barnets strategier, så barnet arbejder inden for nærmeste udviklingszone. 11. Opdagende skrivning, hvor der modelleres i fællesskab. 12. Der forsøges med forskellige genrer som huskesedler, ønskesedler, kort osv. Hvad er det her for en tekst? Hvorfor skriver man den type? Der tales om typiske træk for genren. Eleven prøver selv efter at have talt om det typiske for genren. 13. Eleverne eksperimenterer med at læse for sig selv og læser kendte historier for hinanden. Egne tekster skrevet med børnestavning læses for lærer/ klassekammerater. Side 5

6 Læsning hos Rie (børnehaveklassen) Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Eleven har lyst til at lære at læse, eksperimenterer med lyde og bogstaver Eleven kender begreberne bogstav, ord og sætning Eleven kan legeskrive og senere børnestave Eleven har viden om, hvordan man læser en bog, at linjerne læses fra venstre med højre og hvordan man skifter linje Eleven forstår sammenhængen mellem talens lyd og skriftens tegn Eleven har fået begyndende kendskab til de tre alfabeter og læser selvproducerede tekster og lette, kendte bøger Evaluering Obligatorisk sprogvurdering: ( Læseevaluering, Alinea) Store bogstaver, Vokaler og Find billedet efter ca. 4 ugers undervisning. (Foretages af testlærer) Herefter løbende testning i forhold til den enkelte elevs læseudvikling (Sprogvurdering: lytteforståelse, ordkendskab, bogstavkendskab og fonemopmærksomhed) Testlærer kan foretage en individuel prøve med de børn, der ikke klarer læseevalueringsopgaverne tilfredsstillende. Der foretages 2 evalueringsopgaver (konsonanter, forlyd og rimdel)inden eleven ruller videre til næste hold (Pernilles) Testlærer kan foretage en individuel prøve med de børn, der ikke klarer læseevalueringsopgaverne tilfredsstillende. Materiale: Læseevaluering på begyndertrinnet: Bogstavbenævnelse, fonologisk analyse. Elevplan Faste tiltag Der afholdes overdragelsessamtaler ca. 2 mdr. inden barnet starter i skolen mellem skole, forældre, SFO og børnehave. Der afholdes elevsamtaler som forberedelse til elevplanen og efterfølgende forældresamtaler 2 gange om året. Første skoledag deltager forældrene og barnet modtages af alle børnene i indskolingen. Den enkelte elev ruller videre i samarbejde med forældrene når han/hun fagligt, socialt og følelsesmæssigt er klar. Løbende bogstavkurser. Læsebånd hver morgen hele skoleåret. (20 min.) Side 6

7 Læsning på Pernilles hold. (1. klasse) Trinmål efter 2. klasse - tillempet Det talte sprog 1. På skift lytte og tale. 2. Udvikle ordforråd og forståelse af begreber og faglige udtryk. 3. Kunne fortælle og referere sammenhængende. 4. Samtale om historier, der er hørt eller læst. Læsning 5. Anvende afkodningsstrategier til læsning af lette tekster. 6. Søge forklaring på ukendte ord. 7. Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste. 8. Udvikle begyndende læserutiner. Skrivning 9. Skrive små og store bogstaver i håndskrift. 10. Skrive korte tekster med børnestavning. 11. Være bevidst om, at en lytte/talesituation kan erstattes med en læse/ skrivesituation, at skrivning er kommunikation. 12. Stave korte lydrette og ofte forekommende ikke-lydrette ord. Ideer til aktiviteter 1. På skift at tage ordet øves generelt i alle lektioner og specielt i fortællerunder. 2. Gennem lærerens oplæsning og samtaler i klassen styrkes ordforrådet. Dialogisk oplæsning og åbne spørgsmål til teksten giver en aktiv læseindstilling og mulighed for at forklare ord, udtryk og begreber. Diverse faglige udtryk i emne- og fagtekster forklares. 3. Sammenhængende fortælling og referat trænes i små fremlæggelser, fortælling af oplevelser, referat af læste bøger eller lærerens oplæsning. 4. I samtalen om det læste kan der tages fat på Den danskfaglige værktøjskasse. Tal om personerne, miljøet, hvorfor personerne gør som de gør osv. 5. Opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser. Der kan arbejdes med de forskellige læsestrategier vha. Uglerne. Eleverne lyderer, stavelsesdeler og genkender ordbilleder. Der arbejdes med: at skelne mellem vokaler og konsonanter, finde, tilføje og fjerne forlyd i lydrette ord ( lydelevator ), klappe stavelser, tryllemaskine: forlyd, antal stavelser osv., diverse differentierede spil fra Skolekom. Det læses i differentierede læsegrupper, fælles læsning, stor bog/lille bog, parlæsning og individuel læsning. 6. Det er særdeles vigtigt, at den bog, som eleven læser, ikke er for vanskelig. Eleven kan med fordel genlæse en bog mange gange. 7. Eleverne trænes i at spørge sidemand/lærer eller lede efter betydning i illustrationer og ordbøger, når de møder ukendte ord. 8. Der kan evt. genfortælles ud fra tegninger, fortællerbro, hunden (eller lignende modeller) for at fastholde strukturen indledning, handling og afslutning. 9. Der kan skrives læselog, så elever, forældre og lærere er opmærksomme på, hvad og hvor meget der læses. Eleverne stifter bekendtskab med før, under og efterlæsestrategier for at få det optimale ud af læsningen. (se personaleintra) eller bogkassen.dk 10. Eleverne arbejder med såvel store som små bogstaver. Der fokuseres på skrivevejen og placering i bogstavhuset. Der skrives på pc efter 10-finger. 11. Der arbejdes med opdagende skrivning, hvor eleverne skriver de lyde, de kan høre med de bogstaver de kender. Hjælpemidler er at lytte omhyggeligt, bogstavtavle, forbogstaver i klassekammeraters navne, alfabetsang og hjælp fra andre elever. Arbejdsgang: oplevelse, samtale, modellering, tegn og skriv, oversættelse, offentliggørelse. Der skrives desuden korte tekster ud fra billeder, hvor hjælpeord er angivet. Der arbejdes ligeledes ud fra diverse oplæg: Hvis jeg kunne trylle, Hvis jeg var en sko, Hvis jeg vandt en million Eleverne præsenteres for prædiktionsprogrammet i CD-ord, hvilket for nogle elever kan være en stor støtte i skriveprocessen. 12. Eleverne bruger skriftsproget til kommunikation og oplever, at de er i stand til at formidle et budskab. Der skrives historier, som andre kan læse, der forsøges med forskellige genrer som huskesedler, ønskesedler, kort, fagtekster, beskeder, osv. Hvem skriver vi til? Hvilken type tekst er det her? Hvorfor skriver man den type? Der tales om typiske træk for genren. Eleven prøver selv efter at have talt om det typiske for genren. 13. Der kan arbejdes med de 120 ord (materiale fra Akea). De 120 ord bruges til staveord. (hentediktater) Der skrives hentediktater. Eleven opdeler de lydrette ord i fonemer, stavelser eller morfemer, idet de skriver. Eleverne læser sig til viden i lette fagtekster i bøger og på nettet. Danskedyr.dk/ verdensdyr.dk er et oplagt valg, da teksterne findes i 2udgaver og strukturen er ens i de enkelte opslag. Side 7

8 Læsning i 1. klasse Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Slutningen af 1. klasse Læser lix 5-10, nogle lix 25. Læser ca. 30 ord pr. min. Der arbejdes ihærdigt med det fonologiske grundarbejde, især bogstav-lydforbindelsen. Diverse afkodningsstrategier bringes i anvendelse ved læsning af ukendte ord. Eleven magter at læse korte lydrette ord, ligesom ordbilleder af korte, ofte forekommende ikke-lydrette ord genkendes. Barnet læser højt, da det har behov for at høre, hvad det læser. Selve afkodningen kræver stor energi. For at holde sammen på indholdet er barnet afhængig af en god forforståelse og har stor hjælp af billeder og illustrationer. Barnet korrigerer i stigende grad sig selv og genlæser ofte ord/sætningen. Barnet eksperimenterer med at skrive tekster og er klar over, at tekst er kommunikation. Der skrives korte lydrette ord og ofte forekommende ikke-lydrette ord. I øvrigt anvendes børnestavning, så stavningen ikke er en begrænsning for skrivningen, men motiverende og funktionelt arbejde med bogstav/ lydforbindelsen. Evaluering Når eleven forventes at være klar til at rulle videre tages følgende gruppetest: Ordlæs, Orddiktat, Idas ord og Dinodiktat (Læseevaluering, Alinea). Testene er bl.a. forberedelse til skole/hjem samtale. Opmærksomhedskrævende elever kan i perioder tilbydes Læsefitness. Testlærer foretager en individuel læsetest med de børn, der ikke klarer læseevalueringsopgaverne tilfredsstillende. Elevplan Side 8

9 Læsning på Birgittes hold. (2. klasse) Trinmål efter 2. klassetrin 1. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord 2. læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier 3. søge forklaring på ukendte ord 4. opnå passende læsehastighed og præcision 5. genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste 6. læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster af passende sværhedsgrad 7. begynde at læse sig til viden i faglige tekster 8. læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste 9. udvikle begyndende læserutiner 10. finde og vælge bøger til egen læsning Ideer til aktiviteter 1. Eleverne har kendskab til og kan anvende de forskellige afkodningsstrategier ( Uglerne fra Akea ). Eleverne foretager en sammenlydering mens man foretager en opdeling af ordet i fonemer, stavelser eller morfemer (l-æ-s-e-b-o-g, læ-se-bog, læse-bog) 2. Der arbejdes med førlæseaktiviteter, underlæseaktiviteter og efterlæseaktiviteter. Bruge enkle læseforståelsesstrategier som at kunne forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold. Mindmap introduceres. 3. Vigtigt, at eleverne vænnes til at søge forklaring på ukendte ord og begreber hos kammerater, lærer, i billeder, opslagsbøger og lignende både for at fokusere på forståelsen af det læste, men også for at udvide ordforrådet. Der arbejdes ligeledes med ordforrådet i forbindelse med lærerens oplæsning, emnearbejde, film, fortællerunder. Der kan med fordel arbejdes med faste vendinger og ordsprog ud fra Skeletter i skabet og Øvelse gør mester. give mening man læser for at få en god historie. Der skal læses meget! Det er helt ok at genlæse kendte tekster. Det er vigtigt, at eleverne er opmærksomme på, at ordene afkodes præcist, og at der ikke gættes for meget. Dels bliver læseprocessen efterfølgende svær, hvis ikke afkodningen er præcis, dels får eleven i hukommelsen ikke etableret de korrekte visuelle præsentationer af ordet, som skal bruges i stavningen. 5. Der kan med fordel arbejdes med fortællebroen eller tegneserieark, hvor der er angivet indledning, indhold og afslutning altså en styring og strukturering af fortællingen. Mindmap er ligeledes et godt redskab. 6. Der arbejdes med lette fagbøger, skønlitterære tekster, billedbøger Eleverne præsenteres for mange forskellige teksttyper så som fagtekster, digte, rim/remser, sms er, mails, opskrifter, huskesedler Tal om afsender, modtager, formål og kendetegn for teksttypen. Det er oplagt at arbejde med nettekster på danskedyr.dk og verdens dyr.dk, da disse websites har tekster på 2 niveauer og har en fast struktur i de enkelte opslag. sigtslæsning: titel, indholdsfortegnelse, overskrifter, billeder Tip en tekst. (lærerintra) 8. Der skal skabes tid og rum til daglig læsetræning. Læselog/ læsekontrakter er gode hjæl- pemidler også for forældrene, hvis opbakning vi har brug for. 9. Skolebibliotekarerne lærer eleverne at finde relevante bøger på skolebiblioteket. Serielæsning, hvor man læser sig til et bogmærke, er et godt bud på at få eleverne til at læse meget. 4. Det tekniske i læsningen kræver stadig meget energi, så det er vigtigt, at eleven læser bøger, som er lette, så indholdet kan motivere til fortsat læsning. Ved selvstændig læsning bør eleven have en rigtighedsprocent på mindst 95. Det læste skal 7. Det er vigtigt, at eleverne er opmærksomme på læseformålet og skaber forventninger til teksten: Vi skal lære noget! Det kan gøres ved at bruge VØL-modellen: Hvad ved vi? Hvad vil vi gerne vide? Hvad lærte vi? Over- Side 9

10 Læsning på Birgittes hold. (2. klasse) Skrivning Skrive små og store bogstaver i håndskrift. Anvende tekstbehandling i skriveprocessen. Skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster, evt. billede og tekst. Organisere ideer til egen skrivning. Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning. Skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster. Begyndende brug af skrivning til at fastholde og støtte egne tanker. Anvende CD - ord. Stavning Eleven staver efter lydprincip 1, (staver lydret) Staver mange af de 120 oftest forekommende ord korrekt. Begyndende bevidsthed om lydprincip 2, at udtalen er betinget af andre bogstaver i ordet (stavemønstre/regler for bogstavfølger). Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Slutningen af 2. Klasse: Læser lix 8-25 Læser ca ord pr. min. Kan begynde at træne læsehastighed. Bruger forskellige strategier effektivt for at opnå en funktionel læsning. Kender alle afkodningsstrategier og koden er knækket. Lydering er indarbejdet. Eleven læser højt for sig selv. Langsom og tøvende læsning. Læsningen stopper ofte, da barnet må rette fokus på afkodningen af ukendte ord, staver evt. Kan stille enkle spørgsmål til en tekst og kan skifte ml. indre og ydre strategier. Kan genfortælle tekstens indhold. Begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste. Nogle begynder at vælge tykkere bøger. Kan falde tilbage til overgeneralisering af stavning og lyderingsteknikken Evaluering Løbende evaluering af diverse elevprodukter. Frivillig nationaltest i læsning i oktober, eleverne skal gøres bekendt med de forskellige opgavetyper, hvordan man retter et svar osv. (Forberedelse til elevplan). Nationaltest i læsning i marts/april Efterfølgende læsekonference med klasselærer, læsevejleder med henblik på klassens læseudvikling. Forberedelse til elevsamtale i april Elevplan. Elevsamtale. I slutning af skoleåret tages læsetest. (læseevaluering slut 2.kl.) Opmærksomhedskrævende elever kan i perioder tilbydes læsefitness. Side 10

11 Læsning i 3. klasse Trinmål efter 4. klassetrin (tillempet til 3. årgang) 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning 2. anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster med stigende hastighed 3. læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier 4. søge forklaring på ukendte ord og udtryk 5. opnå passende læsehastighed og præcision 6. genfortælle og udtrykke forståelse af det læste 7. læse fiktive, ikke-fiktive og digitale tekster af passende sværhedsgrad 8. begyndende arbejde med oversigtslæsning, punktlæsning og nærlæsning 9. begynde at læse sig til viden i faglige tekster 10. læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste 11. udvikle læserutiner 12. finde og vælge bøger til egen læsning Aktiviteter 1. Oplæsning kan med fordel øves i selvproducerede tekster, hvor eleven har stort kendskab til teksten. Ole Lund Kirkegaards bøger, vittigheder og Molbohistorier er ligeledes velegnede til oplæsning. Det er vigtigt, at eleven har haft mulighed for at øve sig grundigt. 2. Uglerne anvendes stadig for de elever, der ikke helt har automatiseret afkodningen. På dette tidspunkt er arbejdet med morfemer gavnligt. Eleverne øves i at finde rodmorfemer, bøjningsmorfemer, afledningsmorfemer og sammenbindingsmorfemer. Vigtigt, at der læses meget for at opnå konsolidering og automatisering af læsningen. 3. Der arbejdes med førlæseaktiviteter, underlæseaktiviteter og efterlæseaktiviteter. Bruge enkle læseforståelsesstrategier som at kunne forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold for at give en aktiv læseindstilling og fokusere på indholdet. (Se lærerintra) 4. Eleverne skal udvikle ordforråd og begrebsverden gennem læsning af tekster og fælles samtaler. Det er vigtigt, at eleverne vænnes til at søge forklaring på ord, de ikke kender. Der kan laves ordkort og ordkendsskabskort (lærerin tra) ud fra den tekst/det emne, man nu arbejder med, ligesom ukendte ord i lærerens oplæsningstekst forklares. Der kan med fordel arbejdes med faste vendinger og ordsprog ud fra fx Skeletter i skabet. Elever, der har svært ved at afkode, skal lytte til skønlitterære tekster og fagtekster for at øge ordforrådet. 5. Det er vigtigt, at eleverne er opmærksomme på, at ordene afkodes præcist, og at der ikke gættes for meget. Dels bliver læseprocessen efterfølgende svær, hvis ikke afkodningen er præcis, dels får eleven i hukommelsen ikke etableret de korrekte visuelle præsentationer af ordet, som skal bruges i stavningen. Vær opmærksom på, at frilæsningsbøgerne ikke er for svære! 6. Eleven genfortæller med opmærksomhed på rækkefølgen af begivenheder. Som støtte for fortællingen kan der arbejdes med fortællebroen eller tegneserieark, som angiver rækkefølge. Fokus kunne også rettes mod bestemte nøgleord, man ønsker inddraget. 7. Læse forskellige typer af tekster: breve, opskrifter, romaner, fødselsdagskort, fagbøger, mails, sms er. Tal om hensigten med de forskellige tekster, tal om afsender og modtager. På dette alderstrin læses fortrinsvis lette fagbøger: De små fagbøger, Første Fakta osv. Af egnede webportaler kan nævnes danskedyr.dk, verdensdyr.dk, danskhistorie.dk, som alle har tekster på 3 niveauer. Disse sites har desuden gode illustrationer, ordforklaringer og en fast struktur, som eleverne fortrinsvis hurtigt kan gennemskue. 8. Materialet Læs og skriv fagtekster 1 kunne være et bud på starten på arbejdet med læseteknikker. Her finder man en grundig gennemgang af de enkelte teknikker. Øv teknikkerne på en let fagbog, gratisavis el. lign. 9. Det er vigtigt, at eleverne er opmærksomme på læseformålet og skaber forventninger til teksten: Vi skal lære noget! Det kan gøres ved at bruge VØL-modellen: Hvad ved vi? Hvad vil vi gerne vide? Hvad lærte vi? Over- sigtslæsning: titel, indholdsfortegnelse, overskrifter, billeder Tip en tekst (lærerintra) 10. Afkodningen tager ikke længere så stor energi, så der sættes fokus på indholdet. Snak med eleverne om, at man læser for at få viden, et godt gys, blive underholdt osv. 11. Brug læsebarometer. Eleverne må finde tid og rum til også at læse derhjemme. Der skal læses ca. 10 sider dagligt! 12. Brug skolebiblioteket så meget som muligt! 13. Rolle læsning/ læseteater Side 11

12 Læsning i 3. klasse Skrivning Skrive med sammenbundet funktionel skrift. Anvende tekstbehandling i skriveprocessen. (se skolens IT - plan) skrive enkle fiktive tekster og sagtekster organisere ideer til egen skrivning disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning skrive berettende og kreativt med et passende ordforråd til forskellige formål stave til lydrette og hyppige ord i egne tekster. Kendskab til lydfølgeregler. begyndende brug af skrivning til at fastholde og støtte egne tanker Stavning Eleven staver efter lydprincip 1, (staver lydret) staver de fleste af de 120 oftest forekommende ord korrekt arbejder med lydprincip 2, udtalen er betinget af andre bogstaver i ordet (stavemønstre/ regler for bogstavfølger) stavelsesdele kendskab til ordenes opbygning i morfemer (bl.a. endelser) Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Slutningen af 3. klasse: læser lix læser ca ord pr. min. Eleven læser nu flydende med god forståelse og har et fundament af funktionelle læsestrategier. Barnet korrigerer sig selv, idet der er fokus på indholdet og læser længere tid (30 min.) uden at blive træt. Eleven foretrækker typisk stillelæsning og vælger bøger af større omfang end tidligere og uden illustrationer. Kan punktlæse - eleven lader øjnene løbe ned langs en tekst og søger spontant efter enkeltoplysninger. Kan i samarbejde med andre finde nøgleord. Evaluering Løbende evaluering af diverse elevprodukter DVO-test i august (screening for ordblindhed). Efterfølgende individuel test af bekymringselever august/september. Frivillig nationaltest i læsning (gentagelse af testen for 2. klasse) i efteråret - forberedelse til elevsamtale og elevplan Elevplan Elevsamtale. Faste tiltag På mellemtrinnet holdes der læsebånd 20 min. Hver morgen i vinterhalvåret. Side 12

13 Læsning i 4. klasse Mål for læsning 1. Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel 2. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster 3. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk 5. Kende forskellige læseteknikker 6. Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad 7. Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt 8. Læse alderssvarende skønog faglitteratur og digitale tekster med god forståelse 9. Læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner 12. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier 13. Læse lette og korte norske og svenske tekster Ideer til aktiviteter 1. Oplæsning af fx Louis Jensens korte tekster. Eleven skal have øvet sig, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende med optimal artikulation og betoning fremlægge på skift eller i grupper. Ugentligt punkt på programmet. 2. Der kan med fordel arbejdes med morfemer: Er morfemdeling mord?, Ny morfembog, Staveraketten Der arbejdes med førlæseaktiviteter, underlæseaktiviteter og efterlæseaktiviteter. Bruge enkle læseforståelsesstrategier, som at kunne forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten og genfortælle tekstens indhold. 4. Eleverne skal udvide deres ordforråd og begreber, søge forklaringer på ord og vendinger og evt. udfylde ordkendskabskort og ordkort (Findes på personaleintra) Quiz og byt er motiverende. (CL) 5. En læseteknik eller en læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er besvarelsen på Hvordan skal jeg læse? Der benyttes forskellige læseteknikker som punktlæsning, skimming og nærlæsning. Ved læsning af skønlitterære tekster, nærlæser man. Dvs. at man læser hele teksten grundigt. I detaljen kan der skelnes mellem at læse på linjen, mellem linjerne eller bag linjen. Det tvinger læseren til at læse aktivt. Eleven skal øve sig i at skifte gear, så alle teksttyper ikke læses i samme tempo. (Personaleintra: Læseteknikker). 6. Ved slutningen af 4. klasse bør eleverne kunne referere og udfærdige et resumé af en læst tekst. 7. Eleven øver sig i at bruge læseforståelsesstrategier til at strukturere det læste: fx nøgleord, mindmap og tidslinje og forholde sig spørgende til det læste. Læsning af digitale tekster kan med fordel trænes på og dk, hvor opbygningen er ens for de forskellige emner og meget struktureret. Biblioteket kan evt. deltage i undervisningen. 8. Idet der læses forskellige genrer, bevidstgøres eleverne om de forskellige genrers karakteristiske træk. Der arbejdes med begyndende kendskab til samspillet ml. genre, sprog, indhold og situation. Der læses ligeledes forskellige typer af tekster: berettende (kronologiske fortællinger), beskrivende (fx fagtekster i dyrebøger), instruerende (opskrifter, brugsanvisning, vejledning), og eleverne får en begyndende fornemmelse for forskellene i opbygningen. 9. Det er vigtigt, at eleven har et formål med at læse, og at han/hun ved, hvad man kan gøre, hvis forståelsen udebliver. 10. Det kan være en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget der læses, og hvornår eleven læser. Lav læselog, hvorpå der noteres, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter og et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen. Et godt udgangspunkt er 10 sider om Skrivning Skrive med sammenbundet og funktionel skrift. Anvende tekstbehandling i skriveprocessen skrive enkle fiktive tekster og sagtekster organisere ideer til egen skrivning disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning skrive berettende, refererende og kreativt med et ordforråd tilpasset forskellige teksttyper bruge skrivning til at fastholde og strukturere egne tanker Evaluering dagen. Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Slutningen af 4. klasse: 11. Det er motiverende at arbejde med sange, film og tekster, der er kendt på dansk. Læser lix Læser ca ord pr. min. I 4. klasse konsolideres og automatiseres læsningen ved, at eleverne læser meget og læser mange varierede teksttyper med differentierede læseopgaver. Eleverne bliver mere og mere opmærksomme på, at tekster læses med forskellige formål og i forskellige situationer. Løbende evaluering af diverse elevprodukter Frivillig nationaltest i læsning (4. klasse) sidst i oktober - forberedelse til elevplan Nationaltest i læsning marts/april. Efterfølgende læsekonference med klasselærer, SPU-koordinator og læsevejleder med henblik på at yde støtte til elever med læseproblemer. Elevplan Elevsamtale i april/maj Side 13

14 Læsning i 4. klasse Mål for læsning i fagene Matematik (fra Fælles Mål) 1. læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Natur/teknik (fra Fælles Mål) 1. arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab (lokale mål) 1. eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resumé og tidslinje Ideer til, hvordan målene kan nås Matematik 1. Lær eleverne at bruge procesnotater ved tekststykker. Natur/teknik 1. På dette klassetrin vil det være en god idé fra begyndelsen at have fokus på nye, centrale ord og begreber. I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at lave en fagenes ordbog. Lav en mappe til hver elev, der er fyldt med en masse ikke udfyldte ordkendskabskort. Hver gang eleverne støder på nye, vigtige, centrale begreber i fagene udfyldes et ordkendskabskort. Ved årets afslutning vil eleverne have en rigtig god samling af vigtige begreber. Pas på med at bruge det for ofte, det er ret tidskrævende. I naturfaglige tekster vil der også forekomme mange sammensatte ord. Det kunne være snelavine, mudderstrømme, hjertekammer osv. En god huskeregel for eleverne vil være, at sammensatte ord læses forfra, men forstås bagfra. Et hjertekammer er altså et kammer i hjertet! Lær eleverne denne tankegang. Historie og kristendomskundskab 1. Den berettende teksttype er forholdsvis enkel i sin opbygning (kronologisk), så det vil være en god idé, at eleverne forstår opbygningen af en berettende tekst og formålet med at læse den: at de kan gengive hovedindholdet i kronologisk rækkefølge. Lær eleverne at benytte notatteknikken tidslinje i forbindelse med læsningen af disse tekster. I begyndelsen gøres det bedst ved, at du som lærer laver tidslinjerne på tavlen, og indledningsvis måske selv finder oplysningerne i teksten, mens eleverne skriver med i deres hæfter. Gradvist kan eleverne bidrage med oplysninger til tidslinjen. 2. Især i Ind i historien er der store dele faktion. Formålet er naturligvis at gøre teksterne spændende at læse, men det er vigtigt, at eleverne fra begyndelsen lærer at forholde sig kildekritisk til teksterne. Tal med eleverne om denne skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne mundtligt uddrage det historiske indhold af faktionsteksterne. 3. Dette kan gøres ved at benytte VØL-modellen. Før eleverne begynder at læse, skriver de ned, hvad de ved i forvejen om emnet, og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært læseforståelsesstrategier 4. Lav en fagenes ordbog se under natur/teknik herover Side 14

15 Læsning i 5. klasse Ideer til aktiviteter Mål for læsning 1. Læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning 2. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster 3. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier 4. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk 5. Anvende forskellige læseteknikker 6. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 7. Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt 8. Læse alderssvarende skøn- 5. En læseteknik eller en læsemåde er en bestemt måde at angribe en tekst på. Det er besvarelsen på Hvordan skal jeg læse? Der øves forskellige læseteknikker som oversigtslæsning (skabe overblik over teksten), punktlæsog faglitteratur og digitale tekster med god forståelse 9. Læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner 12. Søge og vælge skøn- og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier 13. Læse lette norske og svenske tekster 1. Da der nu er fokus på en fortolkende betoning, kan eleverne på skift få til opgave at læse et digt, en vittighed eller en kort tekst op for klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende og med optimal artikulation og fortolkende betoning. Egnede tekster: evt. fra Et digt om dagen, Pistoler og chokolade, Vitello-bøger, Den store Fupz 2. Der kan med fordel arbejdes med morfemer til understøttelse af såvel læsning som stavning. 3. En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på at øge læseforståelsen. I 5. klasse arbejdes der fortsat med nøgleord, referat, resume, tidslinje, mindmap, kolonnenotat, find overskrift til afsnit/kapitel, men også med skyg en person, rollelæsning, 5 spørgsmål og berettermodellen. 4. Eleverne skal udvide deres ordforråd og begreber, søge forklaringer på ord og vendinger og evt. udfylde betydningsordkort, arbejde med ordkort eller lave Quiz og byt-kort. (CL) ning (lede efter en bestemt oplysning), skimming (lade øjnene løbe ned over teksten) og nærlæsning (læse for at kunne huske) afhængigt af læseformål og genre Eleven skal øve sig i at skifte gear, så alle teksttyper ikke læses i samme tempo. Det tvinger læseren til at læse aktivt. Tag fx en stak gratisaviser med i skole. Kig på tvprogrammerne og lad eleverne finde et bestemt program, du spørger om eller lad eleverne gøre det 2 og 2 sammen. Eleverne kan medbringe de gule fagbøger hjemmefra og lede efter bestemte oplysninger i dem. Kig på forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelse, index og så videre. Dette kan selvfølgelig godt gøres til genstand for formel indøvelse, men det fungerer måske nok bedst funktionelt i en situation, hvor eleverne har brug for at finde oplysninger til en bestemt opgave. Læs med findes som klassesæt på skolen, og det vil være oplagt at bruge dele af dette materiale. 6. Der trænes læsehastighed med lette tekster, hvor mindst 95% af ordene er kendte. Der svares efterfølgende på kontrolspørgsmål, da læsning uden forståelse er nytteløst. I Læs med er der brug af fartkort og træning. Mål evt. elevernes læsehastighed først på året, midtvejs og sidst på året. 7. Ved slutningen af 5. klasse bør eleverne kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. Begge områder er gennemgået i Læs med. 8. Eleven øver sig i at bruge læseforståelsesstrategier til at strukturere det læste: fx nøgleord, noter, mindmap, tidslinje og kolonnenotat og forholde sig spørgende til det læste. Læsning af digitale tekster kan med fordel trænes på og dk, hvor opbygningen er ens og meget struktureret. Biblioteket kan evt. deltage i undervisningen. 9. Idet der læses forskellige genrer, bevidstgøres eleverne om de forskellige genrers karakteristiske træk. Genrekendskab er en vigtig strategi i læsning eleven ved, hvad man kan forvente sig, inden man går i gang med teksten, både hvad angår indhold, lay out, sproglige virkemidler osv. Der læses ligeledes forskellige typer af tekster: berettende (kronologiske fortællinger), beskrivende (fx fagtekster i dyrebøger), instruerende (opskrifter, brugsanvisninger) og eleverne får en begyndende fornemmelse af forskellene i opbygning. 10. Det er vigtigt, at eleven har Evaluering et formål med at læse, og at hun/han er bevidst om egen forståelse af det læste. Der kan evt. udleveres et Tjek din forståelse - skema. 11. Det vil være en god idé at holde styr på, hvad den enkelte elev læser i løbet af året, hvor meget der læses, og hvornår eleven læser. Lav læselog, hvorpå der noteres, hvornår på dagen eleven ønsker at læse, hvor mange minutter og et mål for, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen. Et godt udgangspunkt er 10 sider om dagen. Læselog på lærerintra 12. Det er motiverende at arbejde med sange, film og tekster, der er kendt på dansk. Fx Broer, Tid til norsk og svensk, Okej & kul Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Slutningen af 5. klasse: Læser lix Læser ca ord pr. min. Løbende evaluering af diverse elevprodukter Frivillig nationaltest i læsning (6. klasse) i oktober Elevplan Elevsamtale i april Side 15

16 Læsning i 5. klasse Mål for læsning i fagene Matematik (fra Fælles Mål) 1. Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Natur/teknik (fra Fælles Mål) 1. Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab (lokale mål) 1. Eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype 2. Eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 3. Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af nøgleord, resumé, referat, kolonnenotat og tidslinje Ideer til, hvordan målene kan nås Matematik 1. Eleverne begynder nu at støde på mere tekst i matematik. De kan mange begreber. Det vil være en god idé at samle de vigtige, centrale ord og begreber i en matematikordbog. Det kunne fx være i forbindelse med følgende typiske kendetegn inden for matematikkens sprog: betegnelser for processer: addere, multiplicere betegnelser for egenskaber: buet, stump, ligesidet betegnelser for funktioner: ligninger Kendte ord bruges på en ny måde: punkt ikke en del af en dagsorden eller lignende, men et bestemt sted i et koordinatsystem søjle ikke en del af en antik bygning, men en del af et diagram skærer ikke at skære noget over, men to linjer, der mødes Ordbogen kunne også indeholde en sammenfatning af hvert afsnit, eleverne kommer igennem. 2. Eleverne kan allerede nu formodentlig bruge procesnotater ved tekststykker. På 5. klassetrin kunne en måde at øge elevernes forståelse af tekststykker på være at lade eleverne selv lave tekststykker til hinanden. Selve procesnotatet kan justeres således, at eleverne ikke længere skal tegne deres opgaveløsning. Natur/teknik 1. I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. Derudover vil der i mange natur/teknik tekster optræde taksonomier. En taksonomi er en tekst, hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Et eksempel: Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, nemlig protoner, elektroner og neutroner. For bedre at forstå denne sammenhæng kan læreren i en klasseundervisningssituation lave mindmaps på tavlen for at vise sammenhængen. Det anbefales på dette klassetrin, at eleverne ikke selvstændigt skal lave mindmaps; de skal i samarbejde med hinanden og med læreren vænne sig til at strukturere erhvervet viden på denne måde. Historie og kristendomskundskab 1. Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om for- målet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes, at de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. Notatteknikken tidslinje kan eleverne nu forsøgsvis prøve at benytte selvstændigt og individuelt i forbindelse med læsning af tekster, der egner sig til denne teknik. På dette klassetrin kan du som lærer passende introducere en alternativ notatteknik til berettende tekster, nemlig kolonnenotatet. Eleverne kender formodentlig metoden en smule fra dansk. I begyndelsen anbefales det, at du som lærer benytter metoden på tavlen, mens eleverne skriver med i deres hæfter, og ret hurtigt vil de kunne bruge metoden selvstændigt. 2. Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Tal med eleverne om skelnen mellem fiktion, fakta og faktion. Lad eventuelt eleverne selv fortælle skriftligt om det historiske emne både ved at skrive en faktatekst og en faktionstekst. 3. Dette kan gøres ved at benytte VØL- modellen. Før eleverne begynder at læse, skriver de, hvad de i forvejen ved om emnet, og hvad de ønsker at lære ved at læse teksten. Ved endt læsning skriver de ned, hvad de nu har lært. Ofte vil en del af de spørgsmål, som eleverne har ønsket svar på, ikke være blevet besvaret. På dette klassetrin kan eleverne evt. begynde at finde svar andre steder - i bøger eller på internettet. 4. Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes. Side 16

17 Læsning i 6. klasse Trinmål efter 6. klassetrin Ideer til aktiviteter 1. Læse op med tydelig artikulation og fortolkende betoning 2. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper 3. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier 4. Søge forklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger 5. Anvende forskellige læseteknikker 6. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad 7. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form 8. Læse alderssvarende skønog faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse 9. Læse sig til danskfaglig viden 10. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste 11. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur 12. Søge skøn- og faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning 1. Oplæsning trænes i meningsfulde sammenhænge fx valg af centrale afsnit i teksten. Specielt replikker er taknemmelige at øve på. Eleven skal have øvet sig, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende med optimal artikulation og betoning fremlægge på skift for klassen eller i grupper. 2. En læseforståelsesstrategi er en bevidst, målstyret handling, der kan udføres før, under eller efter læsning af en tekst med henblik på forskellige elementer i læseforståelsen. I 6. klasse kan der med fordel arbejdes med: dobbelt notat, berettermodellen og 5 spørgsmål 3. Eleverne skal udvide deres ordforråd og begreber, søge forklaringer på ord og vendinger og evt. udfylde betydningsordkort, arbejde med ordkort eller lave Quiz og byt-kort. Se mappe og lærerintra. Eleverne trænes i opslag i betydningsordbøger. 4. Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. I stedet for kun at lade eleverne bruge teknikkerne i bøger, bør færdighederne også trænes på internettet generelt og på udvalgte hjemmesider. I denne sammenhæng kaldes punktlæsning nogle steder for skanning. I materialet Læs med er dette område gennemgået. Hjemmesiden Danskhistorie.dk vil være oplagt til træning. 5. Der arbejdes med at øge læsehastigheden gennem træning ( Læs med ) det er vigtigt, at mindst 95% af tekstens ord er kendte altså der trænes i lette tekster! Der tages hastighedsprøver før og efter træningsperioden i læsehastighed. Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor udarbejdes der kontrolspørgsmål. 6. Ved afslutningen af 6. klasse bør eleven selvstændigt og sikkert kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. 7. Idet der læses forskellige genrer, bevidstgøres eleverne om de forskellige genrers karakteristiske træk. 8. Der arbejdes med følgende teksttyper: kommenterende, berettende, beskrivende, forklarende og argumenterende tekster. Kendskab til teksternes karakteristika og opbygning vil være en vigtig hjælp i læsningen. 9. Det er vigtigt, at eleven har et formål med at læse, og at hun/han er bevidst om egen forståelse af det læste. Brug evt. VØL-strategien (Hvad ved jeg om emnet? Hvad ønsker jeg at finde ud af? Og hvad lærte jeg rent faktisk? Eleven skal gerne koble det læste til den viden, han/ hun allerede har. 10. Bliv ved med at lade eleverne skrive læsebarometer. Stil krav om, at der som minimum læses 30 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det, hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Mange elever dropper læsningen på dette tidspunkt. Det er vigtigt, at der motiveres til fortsat læselyst. 11. Biblioteket kan deltage i undervisningen - Fokus: at forholde sig kildekritisk og at søge målrettet. 12. Omskrive en bageopskrift til en beretning. Evaluering Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Slutningen af 6. klasse: læser lix læser ca ord pr. min. Løbende evaluering af diverse elevprodukter Frivillig nationaltest for læsning 6. klasse sidst i oktober - forberedelse til elevsamtale og elevplan Elevplan Nationaltest i læsning 6. klasse marts/april med efterfølgende læsekonference med klasselærer og læsevejleder. Elevsamtale. Side 17

18 Læsning i 6. klasse Mål for læsning i fagene Matematik (fra Fælles Mål) 1. Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2. læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer 3. løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen Natur/teknik (fra Fælles Mål) 1. Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning Historie og kristendomskundskab (lokale mål) 1. Eleverne skal kunne forstå og genkende den berettende teksttype 2. eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion 3. eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen 4. eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi 5. eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af nøgleord, resumé, referat, tidslinje og kolonnenotat Ideer til, hvordan målene kan nås Matematik 1. Fortsæt arbejdet med ordbogen. Udover de kendetegn for typisk matematiksprog, der er omtalt på 5. årgang, vil det på denne årgang være en god idé at fokusere på følgende yderligere kendetegn for sproget i matematik: I matematiksprog benyttes ofte bydeform aflæs, beregn, opgør, omregn, afmærk, indtegn Som øvelse til at tydeliggøre dette og for at alle elever forstår betydningen, kan man lade eleverne omformulere tekster til fx nutid. Det skal kun gøres i et begrænset omfang, da eleverne skal vænne sig til, at sådan er matematiksprog bare! Ideen er udelukkende at tydeliggøre for eleverne, at det ikke har en særlig betydning, at der ofte bruges bydeform. Der vil også tit forekomme det, man kalder for afpersonalisering af subjektet, hvilket betyder at sætningen gøres passiv. I slikboden sælges der både slik, is og popcorn. Popcorn sælges i bægre af to forskellige størrelser. Ved salg af popcorn i små bægre kan udgifterne udtrykkes ved ligningen Det kan forvirre nogle elever. Som ovenfor kan man i en periode omskrive disse tekster til aktiv, men i længden skal de vænne sig til passivkonstruktionerne. Formålet er at tydeliggøre 3. VØL- modellen bør tilpasses på dette klassetrin. Før eleverne begynder at læse, skriver de ned, hvad de ved om emnet i forvejen. I den midterste kolonne noterer eleverne, hvilke nye ting de lærer, og i den tredje kolonfor eleverne, at der ikke følger en helt ny betydning med de passive formuleringer. 2. Arbejdet med procesnotater fortsættes eventuelt ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på. Natur/teknik 1. I samarbejde med fagene kristendomskundskab og historie kan det anbefales at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. I arbejdet med taksonomierne kan eleverne på dette klassetrin selv begynde at finde dem i teksterne, og de kan få til opgave selv at skulle lave mindmaps over dem. I naturfaglige tekster forekommer der også ind imellem nominaliseringer. En nominalisering er som hovedregel egentlig bare et udsagnsord (i sjældnere tilfælde et tillægsord) der laves om til et begreb et navneord. Et eksempel: Bakterier omdanner ammoniak til nitrat. Denne proces kaldes for nitrifikation. Nitrifikation er en nominalisering. De vil altid være vanskelige at have med at gøre, men de kan italesættes og det kan anbefales eleverne at prøve at tilbagedanne ordet igen til et udsagnsord. Det kan ind imellem hjælpe på forståelsen. Historie og kristendomskundskab 1. Arbejdet med den berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde om formålet med at læse en berettende tekst altså hvad det forventes, de kan, når de har læst en sådan tekst, nemlig at genfortælle begivenhederne i den rækkefølge, de har fundet sted. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de berettende tekster enten i form af tidslinjer eller som kolonnenotater. 2. Eleverne skal naturligvis stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Lad eventuelt eleverne finde oplysninger om en periode i flere forskellige materialer. Det kunne være et gruppearbejde, hvor alle grupper egentlig har samme opgave, men skal benytte forskellige kilder. Grupperne vil uvægerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om, hvorfor og hvad der så er mere troværdigt end andet. ne noterer eleverne, hvad de synes om det læste forsøg at lade dem problematisere emnet. 4. Arbejdet med fagenes ordbog fortsættes. Side 18