H.KARTOFFELDYRK. 1. Sorts!orSjlg. a. Industrikartofler ~ Af V. \lp//t:" Erikse':.

Transkript

1 1121 H.KARTOFFELDYRK ING Af V. \lp//t:" Erikse':. Sorts/or!>øg mt:d jmlu\lrij.arlojler (/17). 19 forsøg knold pi p.. 1 hk! J'1". ha 1971 '""ælte J'1". ha slh'cbc Io.noklc 5th-else DianelIa 7J 36 IS.O ,6 T~lv ,4 Arni IV ,5 87 Is. / DianeIla Tyl'o'a JO f". / DianelIa Amia Sorts!orSjlg. a. Industrikartofler., o;amarbcjdc med Dc dans!l.e Kartoffelmelsfabrikkers Forsogs- og Frcmavh"irksomhcd er der i 1971 gennemf"fl 19 SOrlsforsog i industrikartofler. Med Dianc1la som målesort er afprøvet de to sorter Amia og Tylv3. Nedenstående label viser genncmsnitsresultalcrnc af de 19 forsog i Desuden er medtaget genncm~nit')rcsllltalcrnc fra de foregaende års forsag med de tre sorter. Udbytiet er angivet j hkg ~noldc og hkg stivelse pr. ha. Sorlcrnc't stivetscsprocent. der også er anrorl, er beregnet lid fra wrslofproccnlcn bestemt ved lorring i ovn, idet slivclscsproccnten er regnet lig med IUf'itofproccntcn..;- 5, , ~ DianelIa, der en lang årræue har været målesort i forsag med foder- og industrikartorjer, er meget udbredt. idel den dyrkes p:t ca ha. Sortcn cr forholc.h'o'is tidlig og hojtydcnde og har gode Jyrkningscgcm.l;:tbcr. men er ret rnodt:lgelig for kartoffelslimmcl. Dcn klarer sig bedst i de år. hvor skimmc\angrebene er s'o'age. l gennemsnil har Dianeii" i de 19 forsøg givel et udbytte på 3:'2 hkg knolde og 59.6 hkg stivelse. T)'lva har 'o'ed delle udbytlcnivcau givet 68 hkg knolde og 18.4 hlg stivelse mere end DianelIa. Sli'o'elsesproccnten 'o'ar 19.5 mod 18.0 for mi'l1e.!lorten. Disse to sorter har i årene været "ammenlignet i 87 for..og. og her har Tylva givet 40 hlg lnolde os 9.7 hkg stin:lse mere end Dianella. Sti\'el...e,",procenlen var 18.3 for DianeIla. men" T}lva.. var KnoldstorreJ<:.en har i gennem.. nit af de 87 forsog været 78 gr<lm for Diane! la og 89 for Tyl'o'a. Det meget guo'otige resultat for T)'lva i 1971 m:\ :-.ikkert tilskrives det forhold. at DianelIa har været væsentligt mere generet af \..artoffelskimmel end Tylva. Tylva er en sildig sort med slore knokle og en kraftig top, der dækker jorden goc.jl Dcn er meget mod'itand'idygtig mod kartoffelskimmel. Tylva er frembragt po\ Tylstrup Forsogc;station. men er o\,ertaget af Landbrugets Karloffelfond. Det er en værdifuld sorl, der fortjener en solid plads i dyrkningen af induslrikartofler. Amia har i 1971 været DianelIa meget overlegen. idet dcn i gennemsnit af de 19 forsag har givet 86 hkg knolde og tr.s hkg ll.liveise mere end DianelIa. 51iveJscsprocenlen var 18,7 mod 18,0 for DianeHa. I II forsog i 1970 V;:lr Amin jævnbyrdig med DianelIa 'o'ed et udbytlcn ivc:.1 u prl 399 hkg knolde og 75.5 hkg sti'o'else for m~lesorten. Med det gode resultat. Amia har opnåel i 1971, har...orle~ i JO forliog givet et merudbytte i forhold tildianella på 57 hkg knolde og 12.2 hkg stivelse med en stivelsesprocent på 18.7 mod måle...orlen~ 18.J. Amia er en hollandsk sort. Den er rct lidlig:. har store knolde og er noget modc;tandsdygtig mod lartoffc1..kimmel. Desuden er den resistent mod kartoffelnematoder. og det gor den velegnet til dyrkning på inficerede eller truede arealer. I Slaug'i herreds og Sdr. Omme landboforeninger er gennemfort et forsag med Kaptah. Tylva og Amia. (nr. 2455) Tylva og Amia er begge måle "erten Kaptah meget overlegen. Kaptah har givet cl udbytte på 365 hkg lnolde og 86.9 hkg torstof. Torstofprocenten var 2.l.g. I forhold hertil har Tylva gi'o'el et merudbytte på 81 hkg lnoldc og 12.1 hke lorstof med en torstofprocent på o!-! Amia h~r givet 67 hlg knolde og n.g hkg torslof mere end Il\ Icsorten. torslofproccnlen var O~'ers;gf OI'U forsøg med kllrfol/ehorter. (Karlol/elme!s!llb,;kkcrnc 0i! huujbo!ore/l;tri!t'rt/e). Phl. for ud- 5Ih'cI8eb)llC IIf pct.. Å" Anlal stl~else forskel fr. So" rorsøg fonøll males /lles. DianelIa (målesort) Kaplah : 0.1 \1il\'a l3 92.;-0.9 Tyha Amia Susanne ;-1,4 Fabricia Rød Ankergård Capella Richtcrs Imperal Robusta Urtica IB ,4 Alpha ,3 Dcodara

2 1122 I foranstående tabel er givet en over~igl over forsøgene med industrisorter gennemført under kartoffelmelsfabrikkerne og landboforeningerne i årene De en~elte sorters udbytte af stivelse er n.ngivet ved forholdstal i forhold til målesorten, og stivelsesproccnterne er angivet som forskellen + eller -;-. ligelede~ i forhold lil målesorten. b. Spisekartofler. To sortsforsog med spisck3rlofler er gennemført i Nordsjællands Landboforening. Det er dcn nematodresistente sort Octavia fra Vandel ( (j 8). der er sammenlignet med Bintje. Forsøgene (nr ) er gennemført på smittefri jord, og resultaterne er anført i nedenstående tabel. Sorts/unllg "wl.fpi..eåartu/1er. 2 forsøg 1971 S~un tal h~il knolde (n(\skurv)- pr. ha Bintje Octavia ) o _ Ingen skurv. 10 _ hele o_ernaden d:ekku. Bintje har givet så højt et udbylie som 455 hks knolde pr. ha i gennemsnit af de to forsøg. I forhold hertil har Octavia givet 53 hkg knolde eller 12 pet. mindre. I forædlingsstationens egne forloog har den dog ~Iaret ~ig noget bedre end i disse to forsog, men sorten regnes ihe for at være mere yderig på usmittet jord end Bintje. Når sorten alligevel har belydelig interesse. skyldes del. at den er brokimmun og resistent mod karloffelnematooer, og at dens spiseog kogekv.lllitel Jigser meget nær op ad Bintje. Desuden er sorten meget modslandsdygtig mod både nel'lkurv og almindelig skurv. som det fremgår af karaktererne for skurv. Knoldene angribes også væsentlist mindre af kartoffelskimmei end Bintje. Octavia vil derfor være en god afløser for Bintje, såvel hvor der er problemer med kartoffelnematoder som hvor der er problemer med netskurv og almindelig skurv. Desuden vil den være udmærkel egnet til dyrkning i haverne i stedet for Binlje. 2. GØdningsforsøg. a. Kvælstof. I 1969 blev der i samarbejde med De danske Kartoffelmelsfabrikker.. Forsogs- og Fremavlsvirksomhed påbeg.yndt en..erie forsøg med stigende mængder kvælstof lil indll.stri~artofler. Forsøgene er gennemført.!lom dobbcttforsog dels med og dels udcn staldgodning. Der foreligger kun resultaler af to dobb<=ltfor..ug i Disse resultater er sammenregnet med resultaterne for de to foregående års forsøg. I fol~endc tabel er vist gennemsnitsresultaterne af 13 forsøg Af tabellen fremgår det. at lidbylteniveauet af grundgødcl i den slaldgødcde afdeling er n4 hkg knolde og 57.7 hkg stivelse pr. ha med en slive1 sesprocent på Del førsle tihkud på 40 kg N pr. ha har givet et merudbytte på 12 hkg "'noide og 3.1 hks ~livelse pr. ha. Del andet lilskud på 40 kg N op lil 80 kg pr. ha har givet yderligere 15 hkg knolde og 1.7 hkg slivebe pr. ha. Her er k.vælstofvirl..ningen ophørt. idet der intel merudbytte er opnåel for det sidste tilskud på 40 kg: N op til 120 kg N pr. ha. XI ælslol,;1 korto/ler (/ /8). 13 jo'spk. / hlcg pr. ha Med.tloldgfldflillg pet. sti_else ~nolde stivelse Grundgødel ~ 57,7 40Nikas N i kas N ikas Ude" staldgødning GrundgPdet 18, ,4 40Nikas ,3 go N kas N kas I den ikke-staldg.odede afdeling er udbytteniveauet af grundgodet 249 hkg knolde og 46,4 hkg!ltivejse eller 75 hkg knolde og 11,3 bkg stivel~e under det lil..varcnde forsogsled i den staldgodcde afdeling. Denne forskel markerer det merudbytte. der i di'loe forsog er opnået ved lilforsel af staldgødning. Kvælstofvirkningen i den ikke-staldgodede afdeling er, som det normalt vil kunne ventes. væsentligt..torre. end hvor der er tilført staldgødning. For det rørste tilskud på 40 kg N pr. ha er der her opnået et merudbytte på 55 hkg knolde og 10.3 hkg stivelse. Del andel tilskud op til 80 kg N pr. ha har givel yderligere 27 hkg knolde og 6,1 hkg stivelse. Det tredje lillokud op til 120 kg N pr. ha har kun givel hkg knolde og 1.6 hkg stivelse, således at del samlede merudbytte for 120 kg N pr. ha er på 92 hkg knolde og 18.0 hkg stivelse. Stivelsesprocenten har ikke i disse forsog været særligt påvirkel af kvæl'itortilførselen, men mod for...entning er der en tendens til stigende stivelsesprocent med stigende kvælsloftilforsel i den ikkestaldg~xlede afdeling. Ved sammenligning af stivc1sesprocenterne i de to afdelinger vil det bemærkes, at stivebcsprocenterne i den ikke-staldgødede afdeling ligger 0.6 til 1.2 enheder over de tilsvarende forsøgsled i den afdeling, der har Hiet staldgødning. Resultaterne viser, at {!:rænsen ror økonomisk anvendelse af kvælstof til induslrikarlofler i disse forsøg er nået ved IW kg N pr. ha. når der samlidig er givet staldgødning. Hvor der ikke er givet staldgodnin~. har det ihe mere end lige kunnet betale sig al gå op til 120 kg pr. ha. Det vil sige. at den økonomiske grænse er nået ved tilforsel af 120 kg N pr. ha på ikke-stald~ødct jord. b. Flere næringsstoffer. for at undersøge kartoflernes kemiske sammensætning. holdbarhed og spireevne ved moderat

3 1123 og højt godskningsniveau blev der i 1969 i samarbejde mcd Forskningsin~tituuet for Handels- og Industriplantcr i Kolding startet cn forsøgsserie med stigende gødningsmængder til spiseog læggekartoffer. Som det fremgår af forsogsplanen i nedenstående tabel. er der anvendt stigende mængder N og P i forholdet, 2,5 N til 1,0 p, fra 80 N og 32 P til 160 N og 64 P pr. ha. Dertil er givet stigende mængder kali fra 140 K lil 2MO K pr. ha, og desuden er der tilfart zink i mængderne O. 9.1 og 18,2 kg Zn pr. ha. I 1971 er der gennemført 5 forsøg (nr og 2874 og I forsøg på forædlingsstationen i Vandel). og resultaterne er vist øverst i labellen. Disse resultater er sammenregnet med de to foregående år:-. for!'log, ~ledes at der fra foreligger resultater af I) forsøg, der alle er gennemfart i sorten Bintje. Gennemsnitsresultaterne er anfarl nederst i tabellen. Forsøg!H('d gødjj.niflg a/ kartofler. pcl. hk, hk, Gns_ 5 {r. /971 t"rslor knolde t0rsf 80 N 32 P 20, ,0 120 N 48 P 20,S ,5 160 N 64 P 20, ,9 140 kalium... 20, ,4 210 kalium 20, ,3 2~0 kalium 20,2 + S +0,6 0.0 zink. 20, ,4 9,1 zink... 20,S + l +0,0 18,2 zink. 20,5 l +0,3 Gns. /3 j.f. /969-7/ 80 N 32 P 21, ,8 120 N 48 P 20, ,8 160 N 64 P ,4 140 kalium 21, ,\ 210 kalium ,4 280 kalium 20, ,2 Q,O zink.. 20, ,6 9,1 zink , zink. 20,M ,5 Det ses, at udslagene for tilfort godning udover del første trin kun har været små for kvælstof. fosfor og zink. s:'l rentabilitelen kan drages...tærkl j tvivl. For kalitilfør~elen er der intet udslag. men torstofprocenten har været svagt vigende med sti gende tilførsel. Det samme er tilfældet for kvælstof- og fosfonilforselen. Imidlertid er tørstofindholdet i reglen af underordnet betydning i spiseog læggekartofler. men prøver fra samtlige parcel ler i alle tre års forsøg er underkastet indgående kemiske og biologiske undersøgelser. Formålet hermed er at finde ud :If, om udbyttct p:l andre m:lder er påvirket - j heldig eller uheldig retning af de store gødningsmængder. Nrir disse undersøgelser er afslullct for vil der fra forskningsinstitllltct udkomme en beret ning derom. l NonbjælJands Landboforening er gennemført et forsøg med stigende mængder kvælstof og kalilun. Forsøget (nr. 983) blev anlagt for at undersøgc udbyttet ved stigende tilførsel af kvælstof og navnlig for at undersoge spise og kogekvaliteten ved stigende mængder kalium. Ud fra erfaringer fra tidligere forsøg tilstræbte man kvælstoflkalium forholdet I I.M. Der var i forsøgel stigende udb)'ue indtil 130 kg N pr. ha, og der var stigende men ikke rentabelt udslag ved at øge kaliumgødskningen fra 147 K til 234 K pr. ha. Udkogningstendensen mindskedes kendeligt med den forøgede kaliumtilfør...el, idet karakteren gik ned fra 4 for 147 kg K til I for 234 kg K pr. ha ( = stærk udkogning). Morkfarvningskaraktcren var O i alle forsøgsled, hvilket er udtryk for. :U morkfarvning ikke forekom. Tidligere gennemføne forsøg i samme forening har vist mere markante udslag både i udbytte og kvalitet. 3, Andre forsøg. Forsøg med plt1.'itda'/willf{ og anvendelse af E\.\ billllt'r ved dyrkning af tidlige kartofler er gennemført j Nordsjællands Landboforening og Odsherreds Landboforening. Der er gennemført et forsøg i hver forening. og forsøgsplanerne har væ ret forskellige. Es... binder udsprø;tes på jorden og angives lige som plastdækning al medvirke til en hurtigere opvarmning af jorden. J forsøg nr. 656 synes Essbinder at have virket bedre end plast. idet der er et lidt højere udbytte. men udslagene er ret små. J forsøg nr. 987 har plastdækning været Essbindef meget overlegen, og temperatllrmålinger i 6 cm dybde har vist betydelig større stigning for plastdækning end for Essbinder. I Slaugs herreds og Sdr. Omme landboforenin ger har man fortsat forsogene med læggckartoflernes kvalitet som et led i bekæmpelse af sortbensyge. Forsogene har gennem en årrække vist, at våde læggekartofler giver en dårlig afgrøde, fordi el stan antal planter angribes af sortbensyge, der del... giver mange spring i marken og dels dårlig udvikling af planterne. Forsøgsplanen. der ses nedcnfor. har været ændret lidt i sammenligning med de foregående år. og forsøgene kan derfor ikke sammenstilles. a. Vådborstet, opbevaret ved 6 0 b. Vådburslet, torret med varm blæst, opbevaret ved 8 0 c. Vasket. alm.,ørring, opbevaret ved 6 0 d. Va.o;kct, eftertørret med varm blæst, opbevaret ved S o e. Vasket, eftertørret med varm blæst, pudret med Bcnbte, opbevaret ved 8 0

4 1124 Nedenstående tabel viser, hvilken indfl>'delse de forskellige behandlinger har haft på sorlben, vækst og udbytte. FonøS" I" a. b. c. d. e. IK"t. IQC"lben 11/6 0/7 5,5 15, , , ,5 3,1 P" ~pnn& , pcl. n'age 1'I1.:( knolde planter pr. ha Forsøget her viser. at våde læggekartofler kan rettes delvis op ved en torring. men vask og efterfølgendc torring er bedre. Vaskede læf!.ge(,.artofler har i alle forsøgsled givet slorre udbyuc end ikke-va..(,.ede. Det bedste resultat blev nået ved at behandle vaskede kartofler med svampemidlel Benlate. Angrebet af sortben blev mere end halvcret, og plantebeslanden var mere ensartct end ved de andre behandlinger. 4. Svampesygdomme og ukrudt kartouer. M H. E/bek Pc,lInse". 3. SkUfV 0J; fodrhtsvamp. For at undersøge effekten af Dithane-M 45 og Benlate som bt:;dsemidler mod skurv og rodfiltsvamp på kartofler er der anlagt 4 forsøg i Resultatet bringes i nedenstående o;>stilling. B~jd.HI;"g af lægt:( J..arlofler (1/9). Skurv RodfilIs, amp p.;1. pcl. 4 { orsøg angrebne angrebne rodtlll- /971 knolde skurv/al knolde,vamplal hl.;g knolde Ubehandlet 79 9, Bejdsning. 100 gr. pr. hkg knolde: Brøsle Thiram 71 Dithane M Benlate 66 3 forsøg 1970 Ubehandlet Bejdsning. 100 gr. pr. hkg knolde: Brøste Thiram Dithanc~M 45 Brøslc Thiram Dilhanc-M 45 Benlatc R,4 56 2, ,3 O 75 4,3 + 8 thiram manozeb benumyl Bejdsningen af læggekartorler er foretaget i kartoffellæggeren i de anbefalede mængder. Der er i 1971 gennemfort 4 forsøg_ Forsogene er bedømt i hele vækstrerioden og der er konstateret en mere ensartet fremspiring og vækst i de behandlede parceller. Overfor skurv har midlerne haft en ret ubetydelig virkning. For rcxlfiltsvampens vedkommende er i ubehandlet 63 pet. af knoldene angrebet af svampen. Thirambehandling har nedsat angrebet lil 56 pet., Dithane -M 45 til 44 pel. og Benlate til 34 pet. Be;dsningen har ikke haft nogen indflydelse på planteantallet ved host. Behandling har givet 4-6 pet. merudbytte. Størst effekt overfor skurv og rodfillsvamp har Benlate hafl. Forsøgene fortsættes. I forsøg nr har man undersøgt virk ningen af bejdsning med Thiram og Benlale samt behandling af jorden med quintozen. Tallene frem~ går af op"tillingen. Bejdsning af hrs;s;ekarrofln. Udefl qll;fl:;cfi Ubehandlet g Thiram hkg g Benlate/hkg g Benlate/hkg /00 Åg qlli"to1.l'fi Ubehandlet g Thiram/hkg 7S g Benlatc/hkg 100 g Bcnlatc/hkg Behandlingen har ikke haft :-.torre indflydelse på udbyttet. Kvalilebmæssig er der opntlet en forbedring. l tre for<;øg gennemført i Nordsjællands landboforening (nr >15 og g6) er Brassicol udbragt med specialmaskine. Forsøgene viser, at metoden er brugbar i praksis. b. Ukrudt Forsngene med ukrudhbckæmpelse i kartofler er fonsat. omend i et noget beskedent omfang i I opstillin~en bringes nrets resullater (nr. 982, 2642 og 2860). BeJ..æmpelse af uåmdl ; kartofler. pct.af]ordo\erll. 3 for~øg /971 Renholdl mekanisk Afalon 2.0 kg. Gesagard kg Bladex 50 WP 2.0 kg ti forsøg 1970 Renholdt mekanis.k Afalon 2,0 kg Gesagard 50 2,5 kg Bladex 50 WP 2.0 kg 2l forsøg / Renholdt mekanisk Ge!>agard kg Afalon Gesagard 50 Bladex 50 WP d;æ-kkel afukrudl j Juni i Kp.-okt :n II Il linuron promelryn!'3mmensat nitrile hk, knolde PT- ba I det ubehandlede forsogsled er der foretaget normal jordbehandling og renholdelse. Gesagard 50 har været afprøvet i 25 forsøg siden Af ukrudtsbcdommelsen i juni ses, at

5 1125 Gesagard har fuldl så god en ukrudtsvirkning SOm den melanisle renholdelse. Ved oplagning har der været lidi mere ukrudt efter kemi::.k renholuel..e. Ocr har gennem årene værel en min lire udbyttenedgang på 2-4 pc!. Afalon har været provet i 2 år med lidt <tf\'i gende resllllal. UkrlluLScffckten har været bedst i Der har værel en mindre nedgang i udbyttet. Bladcx 50 WP har ukrudlsmæssigt I..laret sig ~ammenlignet med mekanisk renholdehe. Udbyttemæ~sigl er der en reduktion på pc!. I forsug nr er provet Du Pont Linllron alene samt i blanding med MePA. Ukrudlscffeklen var i begyndelsen lidt bedre end med melanisk renholdelse. men senere udjævnes delle forhold. Ocr er hostel Il hkg mere ved behandling. Blandingen l11ed I kg MCPA og l kg linuron har bevirkel en lidi dårligere ukrudl.scffckl. men har ihe hafl indvid.. ning på udbyttet. Ryzelan i de (O doseringer har stort set samme dfell som den mekani:-.ke renholdelse. Udbytlemæ~'iigt er der opnået en forøgelse på 5-6 pcl. Afalon og Oll Ponl Linllfon har i 2~ forsog si den 1968 vist cn god ukrudtseffekt sammenlignet med mekanisk renholdelse ved bed~jmmelsen i juni. Ved optagning har der været lidi mere ukrudt efter kemisk renholdelse. Der er opnået en udb)'ltcforogels.c P' 5 hkg svarclll.le lil ca. 2 pet. Bekæmpelse al ukrudt ikartoller. pel..rjordo\er- Udbylte n.den dæu'ct og merudb..r ulrudt hkg knolde. d 206 d. JOI. pr. ha III TonpJ.: lir Renholdl mekanisk Du Pant Linuron 50, 2,0 kg Du Pant Linuron 50 + MCPA, 1, kg.. Ryzelan. 1,0 kg Ryzelan, 1,5 kg I lorsøg 1970 Renholdl mekanisk... Du Pont Linuron 50, 2.0 kg Du Pont Linuron 50 + ~ICPA kg. Oll Pant Linuron Ryzelan linuron oxyzalin 7 j H Z7 forsøg / Renholdt mekanisk Linuron 2,0 kg") ) Araion 08 Du Pont Llnuron 50. der er Identiske. O +22 +IB