Fagprofessionelle i nyere forvaltningslitteratur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fagprofessionelle i nyere forvaltningslitteratur"

Transkript

1 40 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 1/2013, 90. årgang Fagprofessionelle i nyere forvaltningslitteratur Refereevurdert Lene Dalsgaard, lektor og studieleder Aalborg Universitet Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 1/2013, 90. årgang Lene Dalsgaard Artikler: Fagprofessionelle i nyere forvaltningslitteratur Grupper af offentligt ansatte, professionelle og fagprofessionelle, er blevet et problem for det offentlige og institutionslederne. Nogle gange går selv ministre ikke af vejen for at anklage ansatte for at hindre politiske intentioner i at blive realiseret, i at være barrierer for reformpolitikker og blot at være interesserede i at lave revirer for sig selv og»mele deres egen kage«. Fordomme eller fakta? Kritikken er symptom på, at der har udviklet sig en politisk mistillid til mange offentligt ansatte, og især dem med en mellemlang videregående uddannelse. Forvaltningslitteraturen omtaler disse grupper som»frontmedarbejderne«(lipsky 1980), eftersom de har med direkte borgerkontakt at gøre og har haft udbredt diskretion. Mistilliden gælder især de store og løntunge grupper af veluddannet personale på velfærdsstatens kernefelter, i børnehaver, skoler, socialforvaltninger, jobcentre, sygehuse, behandlingscentre, specialiserede enheder osv. Frontmedarbejderne ses som nogle»primadonnaer«, man må møde med mistillid, og som nogle, der derfor skal kontrolleres. De søger selv at øge professionaliseringen, men imødegås magtfuld af managementlaget. Ledelse i det offentlige er så også selv blevet»professionaliseret«samtidig med, at lederne har skullet imødegå professionaliseringen af institutionerne ved at svække fagprofessionelles autonomi og indflydelse. Det er meget modsætningsfulde udviklinger, der er i gang. De fagprofessionelle og deres roller i den offentlige sektor er med forvaltningspolitikken, der gennem adskillige år har haft New Public Management (NPM) som fællesnævner, sat ind i nogle omstillingsprocesser, hvor de må søge at forsvare tidligere rolletildelinger (Sehested 1996, 2002) eller koble sig på organisationsudviklinger for at forny selve professionsgrundlaget (Noordegraaf 2007). Der er ændrede vilkår for både velfærdsinstitutionerne og de ansatte. Hvis man konsulterer den forvaltningsmæssige faglitteratur, skulle man forvente at finde svar på spørgsmålene om, hvordan de ansatte generelt og de fagprofessionelle i særdeleshed teoretiseres og analyseres. Litteraturen er omfattende og heterogen. Metoder og konklusioner ligeså. Svarene veksler naturligt med forskernes teoretiske ståsted, og national baggrund og erfaringshorisont spiller givet også ind. Nogle fællestræk gør sig alligevel stærkt gældende, som det skal påvises.

2 Artikler: Fagprofessionelle i nyere forvaltningslitteratur 41 Det er dele af denne faglitteratur, som behandles i det følgende. Afsættet er nyere politologisk og forvaltningsmæssig litteratur og formålet er at efterspore dels, hvordan de fagprofessionelles roller og betydning fremstilles, dels om og hvordan spændingerne mellem den politiske og forvaltningsmæssige ledelsesopfattelse og de fagprofessionelles situation kommer til udtryk. Spørgsmålet er, hvilket syn, der præger bidrag, når det gælder fagprofessionelle og medarbejderne generelt i det offentlige. Specifikt skal der ses på, hvor og hvordan de fagprofessionelle grupper optræder som aktører i analyserne, og hvilke forklaringer der fremføres overfor spændingerne mellem professionalisering og forvaltningsmodernisering, og om der angives handlingsanvisninger. Forvaltningsforskere må formodes at producere ny viden om, hvad der sker i relationen mellem det offentliges ledelse og de ansatte på serviceområderne. Gennem snart adskillige år er spændingerne blevet kædet sammen med udbredelsen af NPM i de offentlige forvaltningsapparater (Clarke and Newman 1997, Pollitt and Bouckaert 2000, Ferlie and Geraghty 2005, Evetts 2007, 2009, Tidsskrift for Arbejdsliv 2009, De Bruijn 2010). Eftersom det stadig er den centrale forklaringsfigur, bliver det interessant at vurdere, hvordan relationen og skismaer begrundes, og hvilke konklusioner der drages. Artiklen er baseret på især dansk og anglo-amerikansk forvaltningslitteratur. Et nordisk bidrag er også inddraget. Udvælgelsen er sket blandt udgivelser gennem de seneste år fra forskere der systematisk har arbejdet med forvaltningsorganisering og NPM-reformer, ligesom forskellige forskningstraditioner er søgt dækket, både mainstream-litteratur og kritisk tilgang. 1. Fagprofessionelle og den offentlige sektor Der er ansat mange slags professionelle og fagprofessionelle i det offentlige, og de har afgørende betydning for organisering og drift af velfærdsfunktionerne. Alligevel eller måske snarere derfor har moderniseringsreformerne sat både deres virke og deres antal under kritisk pres. Det første som resultat af de indholdsmæssige ændringer og kontroller i forlængelse af managementstyring ud fra NPM-ideer, og det sidste, når udliciteringer, privatiseringer og andre markedsorienterede tiltag er blevet gennemført. De ansatte berøres af både indholdsmæssige og operationelle reformer. Spændinger og konflikter er uundgåelige. Fagprofessionelle er stadig betydningsfulde som velfærdsstatens frontmedarbejdere med videns- og sagsbehandlende funktioner som kerne. Ikke mindst, hvor det gælder»people-processing«, affektivt velfærdsarbejde (Hjort 2012). Disse grupper af ansatte er særligt kvalificerede til at tackle hverdagsproblemer i de forskellige sektorer eller politikfelter de er ansat på, og som over tid har fået særlige uddannelsesforløb etableret, der retter sig mod bestemte beskæftigelsesområder inden for det offentlige. Uddannelsen er typisk mindst tre-årig, og den fagprofessionelle skal netop lære at sammenholde teoretisk indsigt med praktisk erfaring i mødet med borgerne. Analytiske evner og skøn hører sammen, for at der kan komme»professionalisme«i opgaveudførelsen. Dermed er vi ved begreberne»professionelle«og»fagprofessionelle«. Omkring»professionelle«er der flere teoretiske diskussioner, der føres. Det gælder naturligvis selve definitionsspørgsmålet, og herunder betydningen af sondringen

3 42 Lene Dalsgaard mellem traditionelle professionelle og nyere fagprofessionelle grupper. Det gælder også forsøg på at sikre sig særlige positioner på et område og egen selektion af medlemmer og meninger. Kontrol af professionsspecifik viden og professionsspecifikke færdigheder er væsentlig herfor. Der foregår også konkurrence professionerne imellem i arbejdsfeltet. Dette er typisk professionssociologiens gebet. Når det gælder begreberne»profession«og»professionalisering«viser forskningen, at de ikke har et fast og entydigt indhold. Det veksler meget med den sammenhæng, profession bruges i. Hovedindholdet ligger dog omkring arbejdets særlige beskaffenhed gennem rekruttering og kvalificering af arbejdskraften, der har bestemt viden og vilje til at udføre opgaverne og omkring måden, arbejdet organiseres på. I sin historiske kerne er professionalisme en»teknisk-rationel«måde at løse problemer på ved hjælp af videnskabelige teorier og metoder og forbundet med mentale og specialiserede processer, som så kodificeres. Der skal en statslig autorisation til. Nogle grupper har fået en særlig monopolstilling i så henseende, hvor staten definerer»jurisdiktioner«(abbott 1988). Professionelle foreninger hjælper dog også med selv ved at formulere standarder og lave kollegial kontrol og reguleringer. Heri ligger en selvforståelse af, at fagligt indhold i arbejdet og institutionel kontrol er forenet, i»occupational closure«(freidson 2001). Så det er både det særlige arbejde (med krav om viden, kunnen og vilje) og den særlige måde at organisere det på (med autorisation, autonomi, autenticitet og legitimitet), der tæller (Larson 1977, Macdonald 1999, Evetts 2007). Traditionelt har generel viden, der kan appliceres på mange cases, været anset for en central kerne. Gamle professioner som læger, advokater, præster mv., der gennem autorisation fik monopol på bestemte beskæftigelsesfelter, var udgangspunktet. Med udbygningen af velfærdsstaten i efterkrigstiden er større grupper af»semi-professionelle«eller fagprofessionelle med mellemlange videregående uddannelser kommet til, og de er massivt blevet beskæftiget med kvalificerede opgaveløsninger i det offentlige på centrale velfærdsområder. Det gælder f.eks. grupper som sygeplejersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere, jordemødre og politibetjente. For disse grupper behøver der dog ikke at være tale om et beskæftigelsesmonopol inden for et jobfelt, for der foregår til stadighed en kamp om job, privilegier, beskæftigelse og anerkendelse. Kravet om autorisation følges så op med ønsker om autonomi for de fagprofessionelle, så de selv kan planlægge, implementere og vurdere arbejdsprocesser og resultater på feltet. Forventningen er, at ledelsen ikke blander sig for kraftigt i fagkollektivets selvregulering. Dog anerkendes det, at ledelsen har koordinations- og kontrolbeføjelser. Der er især omkring dette spørgsmål om diskretion, at der er opmærksomhed i litteraturen. Det offentlige kombinerer professionel og bureaukratisk kontrol, men med NPM er organisatoriske logikker blevet styrket stærkt. Monitoring, måling, manualisering og evaluering er blevet hverdagen. Ledelsen er styrket. Professionernes autonomi er mindsket. Ledelsen har fået»management«-karakter i NPMreformer. Faglig pluralisme er kommet til. Det samme er flertydighed, spændinger og ambivalenser. Utilitaristiske værdier er ligeledes søgt sat i stedet for velfærdsstatslig etos (Dalsgaard og Jørgensen 2010). Både indholdsmæssig og institutionel kontrol er blevet øget ikke kun retorisk. Med indskrænket autonomi kan en faggruppes særlige position og omdømme blive udfordret, og dermed er spørgsmålet om legitimitet for fagprofessionelle grupper også centralt. Uden troværdighed og en social accept i omverdenen og en eksplicit anerkendelse fra arbejdsgiverside vil det være vanskeligt for en faggruppe at opret-

4 Artikler: Fagprofessionelle i nyere forvaltningslitteratur 43 holde dens status og mulige privilegier. Autenticitet i arbejdet, der gerne er knyttet til en servicenorm i forhold til borgerne, hører sammen med legitimitet for faggruppen. Funktionelt afgrænses (fag)professionelle ved fælles og selvstændig uddannelse (med inklusions- og eksklusionsregler), fælles viden, metode og eventuelt etik, autonomi i arbejdet og specielle relationer til det offentlige. Arbejdet, der udføres, karakteriseres forskelligt ud fra den specialiserede viden, evner til at bruge denne viden, empati og en bestemt etisk holdning til at udføre arbejdet på. Opgaveløsninger skal nemlig tjene større formål end blot gratifikation til faggruppens medlemmer. Derfor talte man tidligere om et»kald«for nogle grupper. De bærende søjler for fagprofessionalismen er således mekanismer, der har afsæt i uddannelsen: kognitive (viden, oplæring, kompetencer), stipulative (medlemskriterier, standarder, sanktioner) og symbolske (serviceidealer, etiske koder) mekanismer. Samlet bestemmer de et professionelt projekt (Larson 1977, Noordegraaf 2011b, Järvinen og Mik-Meyer 2012). Øget professionalisering er noget, hver faggruppe synes at kunne vinde ved, og derfor forfølger de faglige organisationer da også et sådant mål. Realiteten kan dog godt være en modsatgående bevægelse mod de-professionalisering. Det sker også aktuelt. Tre forhold har betydning herfor: a) hvis arbejdsbetingelser og fagligheden er under så stærk ændring mod rutinisering og standardisering af arbejdet samt ledelsesmæssig kontrol, at faglige, metodiske og etiske hensyn i arbejdet underkendes, b) hvis ledelsen vælger at ansætte andre grupper til at udføre arbejdet, og c) hvis ledelsen vælger at udlicitere arbejdet til producenter, hvor der ikke nødvendigvis er samme kompetencer til stede hos medarbejderne, som der tidligere har været på et offentligt beskæftigelsesfelt. En kønsdimension er endelig væsentlig, når man taler om forholdet mellem professioner og fagprofessioner. Der går traditionelt en demarkationslinje mellem de mandsdominerede professioner og de nye kvindedominerede fagprofessionelle grupper, og den er fastholdt. Det implicerer, at det især er brede kvindegrupper, der stærkest viser eventuel opposition til NPM-tiltagene. Fagidentiteten og autenticiteten, hvormed arbejdet udføres, er således konkret bestemt af spændingsfeltet mellem gruppens egne ønsker og ydre muligheder i de enkelte institutioner (Evetts 2003, Thomas and Davis 2005). Det er samtidigt karakteristisk, at der sjældent har været tale om åben modstand mod moderniseringsplaner fra personalegruppernes eller fagforeningernes side. Der er udstedt planer, kommunikeret og handlet ovenfra men sjældent råbt højlydt imod eller skabt åbne konflikter nedefra. Det må også forklares. Gør forvaltningslitteraturen det? 2. Fagprofessionelle og NPM i nyere forvaltningslitteratur Forskning i de fagprofessionelle gruppers roller og arbejde i et moderniseringsterræn er sket med meget forskellige linser: ud fra deres rolle og stedlige betydning for implementeringen (lokalt), i deres organisatoriske placering i større forvaltningskomplekser (regionalt f.eks. på sygehuse) og i deres opgavevaretagelse inden for statslige sektorer (nationalt). En fjerde fokusvinkel har været samspillet med»brugerne«af offentlige serviceordninger, hvor de politiske bestræbelser er gået på at mægtiggøre brugerne, sikre dem indflydelse vis-a-vis de ansatte, og hvor det da også har været karakteristisk, at brugerne er blevet mere krævende. En sidste linse måtte

5 44 Lene Dalsgaard gerne gælde de ansattes bestræbelser på at fastholde og sikre indflydelse og stærkere positioner. Forvaltningslitteraturen tager NPM-reformer som udgangspunkt. De udfordrer direkte fagprofessionalismens væsentlige støttepunkter som uddannelsesbetinget beskæftigelsesmonopol, diskretion og faglig etik. Næsten alle forskere er enige om, at der er et sammenstød i gang af rationaliteter og opfattelser af, hvad»professionalisme«indebærer. I litteraturen har flere typer af dualismer så fundet indtog: faggrupper versus organisationer, professionelle versus ledere (Thomas and Davis 2005, Gleeson and Knights 2006). De fleste iagttagere er også enige om, at det ikke har været muligt for professionelle og fagprofessionelle grupper at fastholde samme stærke magt- og indflydelsespositioner, som de tidligere har haft. Her sammenlignes gerne med 1970 ernes og 1980 ernes kontinuært stærke stilling til disse grupper. Da blev der talt om»jerntrekanter«,»monopoler«og faste»bastioner«. Det gør der sjældent i dag. Vi starter med nyere danske forvaltningsbidrag Danske bidrag En central indgang er J. Grønnegaard Christensen, Peter Munk Christiansen og Marius Ibsens bog»politik og forvaltning«(2011), der er skrevet som en lærebog, nu i 3. udgave. Bogen går især ind på de reformer af forvaltningen, der er sket gennem de sidste par årtier, ligesom styringen af velfærdsstaten og samspillet mellem politikere og embedsmænd står centralt. Styringsmidler og styringsproblemer er mest i fokus, og det er her, at forvaltningspersonellet kommer i betragtning. I et særligt kapitel bliver der givet vurderinger af de fagprofessionelle som aktører internt i systemet, og det udvides i et andet kapitel om samspillet med interesseorganisationerne. Forfatterne medgiver, at personalepolitik er vigtig, men udmøntningen heraf er ikke nem, for ledelsen er henvist til at bruge andet og mere end»hårde incitamentssystemer«. Det er ikke de ansattes arbejde og arbejdsbetingelser, der interesser forfatterne, men langt stærkere»personaleforbruget«og problemer, som de ansatte og deres indflydelse giver»personaleledelsen«i det offentlige. Styrbarheden er åbenbart et problem netop på grund af de ansatte:»organisationen skal.. fremhæve nogle grundlæggende værdier, som skal være retningsgivende for medarbejdernes adfærd. Medarbejderne overlades som en konsekvens heraf til selv at vurdere, hvordan de vil løse deres arbejdsopgaver, når blot de holder sig inden for organisationens ofte rundt og sjældent kontroversielt formulerede værdier«(pp ). Udsagnet om, at det overlades til medarbejderne selv at vurdere, hvordan opgaverne skal løses, er overraskende. Det går ganske på tværs af næsten al historisk-empirisk funderet forskning, hvor indskrænkninger af autonomien netop betones. Ofte er der netop ikke tale om»rundt og sjældent kontroversielt formulerede værdier«, men tværtimod om detaljerede proces- og resultatkrav. Når forfatterne ikke har blik herfor, kan forklaringen givet findes i den bagvedliggende tankefigur hentet i public choice-traditionen, hvor der på forhånd tilskrives aktører bestemte motiver. Egeninteresser er drevet så vidt af de ansatte, at det delvist blokerer for en god styring af den offentlige forvaltning. Personalets indflydelse er institutionaliseret, og det»giver mulighed for at anvende strategier, som går uden om de sædvanlige administrative og bevillingsmæssige kanaler«(p. 233). Personalegrupperne fremstilles som nogle, der kun er interesserede i at øge budgetter og afpresse politikere gevinster til dem selv. De benytter sig af muligheden for»at kort-

6 Artikler: Fagprofessionelle i nyere forvaltningslitteratur 45 slutte de sædvanlige arbejdsgange ved at politisere personale- og bemandingsspørgsmål«(p. 234). Der gives ingen nærmere fremstilling af de mange typer af offentligt ansatte, blot en almen advarsel mod dem for kollektivt at ville sabotere normale indflydelseskanaler og ledelsens reformprojekter. Omvendt er det lige så problematisk at påstå eller forudsætte, at de (fag)professionelle helt har ladet sig købe af den nyliberale NPM-strategi, som det gøres hos Jan Helbak (2009, 2010). Ifølge Helbak er der sket en fusion af statens og (fag)professionelles projekter, hvor de sidste vil udnytte NPM til at bringe sig selv fordele, og at dette sker ved at forlade ja faktisk prisgive de faglige traditioner og hensyn, som har været basis for at få etableret deres positioner. De (fag)professionelle er blevet de nye magthavere ved at have ladet sig integrere helt i tidens liberalistiske diskurser og forvaltningspolitikker, siges det. Det er en»omvendt«kausalkæde, der starter med en slutning, som aldrig belægges eller bevises, men blot postuleres. Der kan være gode pointer i at sige, at dele af de (fag)professionelle også kan opnå særfordele ved at udnytte de nye ledelsesinstrumenter og kontrolfunktioner, som er kommet med NPM, men der er langt fra at konstatere det, og så til at lade det være en konklusion, som gælder alle lag af veluddannede i det offentlige. De ansatte er det centrale aktiv for det offentlige, og de fagprofessionelle er både som»personale«og som individer og kollektive aktører væsentlige for både demokratiske og samfundsregulerende funktioner. Der er langt mere end personaleforbrug og personalepolitik på spil. Det er nok en implementeringsproblematik, som det anføres hos May og Winter (2007) og Winter og Nielsen (2008), men det er mere end det. Implementeringsvinklen er væsentlig, men den er hverken ny eller dækkende i forhold til en egentlig analyse af de fagprofessionelles praksis og interessevaretagelse. May og Winters begreber om forskellige»stile«og myndighedshandlinger er dog interessante som analysekategorier, men de synes stadig bundet vel meget til et managementperspektiv. At de offentligt ansatte møder mere end»hårde incitamentssystemer«er uomtvisteligt, og f.eks. Niels Åkerstrøm Andersen (2008) har fremstillet nogle af disse mere»bløde«styringsmåder.»legende magt«er et andet udtryk for den indbydende»bløde«måde, de ansatte søges vundet for moderniseringsprojekter på.»leg«, spil, iscenesættes i institutionerne uden synlig magt, som socialisationsskabelse. Reelt er der tale om en intimisering og pædagogisering af forholdet mellem ledelse og medarbejdere og mellem de sidste og borgerne. Det er italesættelsen af nye ledelsesstrategier og spørgsmål om vilkårene for kommunikation, som står i centrum for hans forskningsinteresse. Ud fra socialkonstruktivistiske udgangspunkter er det interessant at iagttage, hvordan de offentligt ansatte bliver sat til at iagttage sig selv gennem brug af»kærlighedstermer«og andre former for selvstyringsmekanismer (Andersen og Born 2001). Igen er det ikke reaktionerne og erfaringer hos de fagprofessionelle selv, der er sat i centrum for konkret analyse, men forsøgene på at påvirke dem fra ledelsesside. Derfor er denne socialkonstruktivistiske tilgang også bundet til det topdown-perspektiv, den gør en dyd ud af at afsløre som konstrueret. Andre nyere bidrag, der beskæftiger sig med forvaltningsudviklinger, reproducerer typisk dette managementperspektiv. Således også Dorthe Pedersen, Carsten Greve og Holger Højlunds»Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i reformernes tegn«(2008). Brudflader og krydspres identificeres, men på ledelsesniveau ikke medarbejderniveau. Perspektivet i forvaltningsstudier er»of-

7 46 Lene Dalsgaard fentlig ledelse i managementstaten«, for nu at tage en central bogtitel (Pedersen 2007). Selv et centralt nyt bidrag som Ove K. Pedersens»Konkurrencestaten«(2011) munder ud i overvejelser over ledelsesproblemer og ledelsesetik. De faglige medarbejdere er»sat under ledelse«(p. 249) og derfor ikke så interessante. Viljesløse medløbere? I Dalsgaard og Jørgensen (2010) er nogle af disse mangler søgt udbedret i analyse af den skæbne, som Kvalitetsreformen fra 2007 har fået. Presset på fagligheden fra f.eks. tværfaglige organiseringer er også dyrket andetsteds, f.eks. hos Morten Ejrnæs (2004), og mange professionsspecifikke analyser foreligger (Moos et. al. 2004, Molander og Terum 2008, Järvinen og Mik-Meyer 2012). De sidste analyser er igen gennemført udenfor en forvaltningspolitologisk tradition Et nordisk bidrag Tor Busch, Erik Johnsen, Kurt Klaudi Klausen og Jan Ole Vanebo har redigeret antologien»modernisering av offentlig sektor Trender, ideer og praksiser«(2011) omkring et nordisk perspektiv på modernisering og omstilling i den offentlige forvaltning. Heri udfoldes analyser inden for bredere institutionel-kulturelle forvaltningstilgange. Det er tredje udgave af denne omfattende antologi, som er stærkt fornyet. En flerhed af svenske, norske og danske forfattere går ikke kun bagom de bagvedliggende økonomiske og ledelsesmæssige ideer i moderniseringerne, men lader ligeledes legitimitetsaspekter få en fremtrædende plads. Institutionelle ombygninger i det offentlige, nye grænsedragninger mellem offentligt og privat, udviklingen af interne markeder, kontraktliggørelse,»butiksgørelse«og nye ledelsespraksisser og problematikker dyrkes. Især de sidste. Bevægelsen fra forvaltning til forretning illustreres ved forskellige nordiske reformkomplekser i Norge f.eks. sygehusreformen fra 2002 og den efterfølgende»samhandlingsreform«2009 og i Danmark strukturreformen 2007 men antologien nøjes ikke med beskrivelser af forandringsprocessen, men søger at uddrage en erfaringslære, hvad angår kommunikation, ledelsesretorik og nichepleje. Det er herigennem, at kulturelle aspekter af moderniseringerne vies større opmærksomhed end vanligt. Samtidig gøres institutionelle aspekter centrale i de fleste bidrag. Gerne dog med et administrativt ledelsesperspektiv for øje, for det erkendes, at politikerne meget er rangeret ud på et sidespor. Selv om denne ledelsesfokusering ikke reduceres til et top-down-styringsperspektiv, når analyserne heller ikke her til at gøre de fagprofessionelle til egentlig genstand for analyse. De er der»bare«i institutionerne, og de synes henvist til en passiv modtagerrolle mere end en aktiv aktørrolle. Det påpeges ganske vist, at tillid byrdes ned, når kontrolregimer tager over, at de ansatte»piskes«med målinger og kontrol, og det gøres klart, at»input-styring«ikke har samme gode betingelser som tidligere, men derudover er analyserne fattige på konkrete vurderinger og udsagn. Tættest på kommer Nils Brunsson (2011) måske, idet han påpeger, hvor stærkt NPM har villet gøre op med ukomplette organisationer, som ophobede norm- og virkeproblemer: Institutionerne var»arenas for established professions... Strong professional norms made it difficult for management to control operations; the management of such units was largely decorative rather than real.«(p. 91). Det er en ret præcis beskrivelse af NPM-diagnosen i forhold til de (fag)professionelles selvstyring. Men hvad terapien så har ført til på personalesiden, bliver der ikke gjort noget ud af. Her er det mere de organisatoriske ændringer og de sociale konstruktioner, der er fulgt med moderniseringsplaner, der interesserer. Nye brands, firmatisering og stan-

8 Artikler: Fagprofessionelle i nyere forvaltningslitteratur 47 dardiserede ideer er nogle af disse. Praksis kan stadig se noget anderledes ud, ja næsten være uforandret, siger Brunsson. Han nøjes med at fastslå, at organisationer fungerer som organisationer, og det vil sige med inkonsistente strategier, begrænset rationalitet, kontrolunderskud og koordination nedefra nok så meget som styring ovenfra. Der sker»de-kobling«med behov for nye reformforsøg. Det dokumenteres i andre bidrag i antologien, at over tid sker der mange og mere radikale ændringer end blot sprog og symboler. Også af organisationsmedlemmernes forståelser og handlinger. Moderniseringerne er mere end retorik og næsten religiøse budskaber. Men det er hverken i dette eller andre bidrag i antologien nærmere analyseret. Til gengæld er demokratiaspekter stærkere kommet til deres ret i antologien, og her er NPM betragtet som yderst problematisk med en indbygget og omfattende suspension af demokratisk kontrol af forvaltningen Anglo-amerikanske bidrag En hel central reference i den internationale forvaltningslitteratur har siden 1980 erne været Michael Lipskys banebrydende arbejde om»street-level bureaucrats«, frontmedarbejdernes særlige forhold og praksis (Lipsky 1980). Han gjorde ikke som det nogle gange har været tolket frontmedarbejderne til de egentlige politiske beslutningstagere, men hans mange empiriske studier ledte frem til opfattelsen af, at de var helt afgørende for implementering af offentlig politik. Deres afværgemekanismer i form af begrænsning af efterspørgsel, rationering af service, automatisering og kontrolarbejde var måder at agere på, der skulle sikre dem selv fortsat diskretion. Dog uden af forvaltningsarbejdet led skibbrud. Det drejede sig præcist om»peopleprocessing«-sammenhænge, hvor de administrative ledere ofte var sat noget udenfor indflydelse på, hvordan der skulle forvaltes og implementeres. Lipsky havde dog nok større blik for ligheder end forskelle mellem frontarbejdere, hvad datidens bureaukratiske forvaltning måske også kunne begrunde. Andre forskere har talt om de ansattes egne professionelle projekter, der skal gøre grupperne magtfulde. Det kan så også indebære både en lokal strid mellem ledere og grupper af ansatte om status og privilegier og en indbyrdes kamp mellem grupper af ansatte om indflydelsesdomæner. De fagprofessionelle grupper selv prøver på at positionere sig indbyrdes, de konkurrerer, og det er skift i arbejdsopgaver og rutiner særlig egnet til. Viden og operationel viden, der er knap, værdsat og generelt anvendbar, har været anset for en nøgleressource, og akkrediteret viden er set som en afgørende parameter for en faggruppe, der vil gå professionaliseringsvejen. I mindre grad er professionalisering blevet kædet sammen med regulering. NPMmoderniseringerne har imidlertid ændret noget på betingelserne for professionsstrategierne, ligesom de ansattes afværgemekanismer har fået et indskrænket spillerum. Men hvor meget, og hvordan? Hvad siger nyere studier fra anglo-amerikansk regi? Få har som Christopher Hood haft indflydelse på teoretiseringen og analyserne af NPM (Hood 1991). Man kunne derfor forvente, at en bog med titlen»the politics of public service bargains reward, competency, loyalty and blame«af Christopher Hood og Martin Lodge (2006) ville fremstille de offentligt ansatte som centrale aktører i spillet om, hvordan offentlig serviceproduktion udvikles og ledes. Man bliver imidlertid lidt skuffet med en sådan forventning. Det er ko-handlerne mellem politikere og ledende embedsmænd, der primært analyseres ikke så meget de»menige«ansatte, og altså ikke de fagprofessionelle selv. Hood og Lodge koncentrerer sig så stærkt om disse handler som erstatter en indholdsmæssig professionalisme og of-

9 48 Lene Dalsgaard fentlig etik med karrierehensyn, vulgær materialisme og almene statushensyn at de ansatte mest optræder som brikker i disse spilleres strategier. Ikke som forskellige selvstændige aktører. Mens goder udveksles, bliver effekterne dog synlige hos de fagprofessionelle, der skal lære at tænke og handle»managementagtigt«. Længere ned når analysen reelt ikke i forhold til de fagprofessionelle. Styrken i Hoods og Lodges analyse er dog, at handler fremstilles som utilsigtede resultater af samspil og fælles valg. Ikke af individuelle. De kan ikke afledes i en rationel analysemodel, der netop misforstår individuelle motiver og handler med kollektive, for de sidste har en anden kompleks karakter. Aktører må studeres i deres historiske, kulturelle, ideologiske og sociale kontekster. I sin nyeste bog er Christopher Hood nået til at koncentrere sig helt om, hvordan offentlige institutioner gennem spin, bureaukratiske øvelser og selv-fremstilling tackler governance-problemer (Hood 2011).»The blame game«kører gennem måder at præsentere institutioner og resultater, ved at overlade ansvar til agenturer og ved særlige policy-strategier, som skal gøre tiltagene immune for kritik, og det får virkninger på både den organisatoriske arkitektur og på adfærden i det offentlige, siger han. Selv om frontlinjemedarbejdere optræder i spillet om ansvar og skyld, er det på en bekræftende måde. De protesterer ikke. Det fremstilles, som om alle skulle have accepteret at leve i en sådan»teflon«-virkelighed. Men det burde empirisk undersøges ikke forudsættes. Janet Newman og John Clarke tager i bogen»publics, Politics & Power«(2009) fat på at rekonstruere en offentlig værdisammenhæng for arbejdet i det offentlige. Undertitlen»Remaking the Public in Public Services«fortæller en del om den mere kritiske tilgang til studiet af, hvad der sker med og i den offentlige sektor, og hvor begreber som offentlig etos og offentlig værdi heller ikke er forfatterne fremmed. Meget er ifølge dem gået tabt i NPM-moderniseringerne, således også forståelsen af det genuint fælles og individovergribende i offentlige opgaveløsninger. Derfor vil de korrigere politologiske og forvaltningsmæssige forståelser af, hvad»offentligt«vil sige, og det gør de ved at tegne grænserne mellem privat autoritet og offentlig langt stærkere, og ved at give værdidimensionen er fremskudt plads. Forfatterne advokerer for en ny forståelse af det offentlige og for nye værdibaserede relationer mellem ledere, ansatte og borgere. Newman og Clarke går eksplicit ind på, hvordan de nye NPM-værdier har skabt dilemmaer for arbejdet i det offentlige og på, hvordan offentligt ansatte dermed får udfordret deres faglighed. Der er sket en rekonstruktion af de offentligt ansatte gennem de seneste årtier, hævder de, ved at nye diskurser, managementpraksisser og teknologier får omformet selve arbejdet og de værdier, der har ligget indhyllet heri. Lighed er f.eks. blevet underordnet begreber om valg, ansvarlighed, fleksibilitet og tilgængelighed. Meningen med de ansattes arbejde skifter karakter, og det skaber spændinger i forhold til de ansattes værdier, som er erhvervet gennem uddannelse og praksis. Universalistiske ideer og omsorgsnormer er blevet fortrængt gennem moderniseringsprocesserne. Alligevel tilskrives der stadig en stor del autoritet og legitimitet til de grupper af (fag)professionelle, som udfører arbejdet. Borgerne værdsætter faktisk de fagprofessionelles arbejde. Højt endda. Det bekræfter survey efter survey. Re-professionaliseringer ses dog også, men det sker i eller tæt på den administrative ledelse. Derfor ser Newman og Clarke et stort behov for demokratisk at få indflydelse på, hvordan en post-npm-modernisering udformes. Det bliver også et spørgsmål om magt og alliancer for de fagprofessionelle grupper. Samtidigt er forfat-

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet

MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND. Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet MIDTVEJSMØDE KOST & ERNÆRINGSFORBUNDET REGION MIDTJYLLAND Janne Gleerup, arbejdslivsforsker, Roskilde Universitet PROGRAMMET 18.30-19.00 Faglighed på forkant Inspirationsoplæg ved Janne 19.00 19.30 Workshop

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Forord. Maj 2006 Forfatterne

Forord. Maj 2006 Forfatterne Forord Dansk offentlig forvaltning har siden 1990 erne været igennem omfattende forandringer og reformer. Kommunalreformen er den mest gennemgribende. Men også på andre områder er der gennemført radikale

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg

En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg Stefan Hermann Rektor Side 1 Forudsætninger 1. Udgangspunkt (uddannelses)professionelt,

Læs mere

Kvalitetsreform i den offentlige sektor

Kvalitetsreform i den offentlige sektor Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,

Læs mere

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer

Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer SOCIALPÆDAGOGERNES LEDERKONFERENCE Professionsfaglig Leder Strategiske Ledelsesudfordringer Dorthe Pedersen, CBS Odense, November 2015 HVAD VIL JEG TALE OM? Dobbelthed og spændinger i aktuel styring og

Læs mere

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27

Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Fra fagprofessionelle til kommunale medarbejdere? Referencer slide 27 Dagens temaer: Den historiske udvikling i korte træk. De nye krav til og rammer for fagprofessionelle jer. På vej fra fagprofessionelle

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET

STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet STYRING I VELFÆRDSSYSTEMET UDDANNELSESBESKRIVELSE

Læs mere

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Styring og Måling M i Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid? Jacob Torfing Workshop i Region Syddanmark 21. Marts, 2013 Øget fokus påp forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

HR-organisationen på NAG

HR-organisationen på NAG 2012 HR-organisationen på NAG HR organisationen på Nærum Gymnasium Dette dokument er grundlaget for HR-arbejdet på Nærum Gymnasium. Dokumentet tager afsæt i de nyeste undersøgelser af gymnasiale arbejdspladser

Læs mere

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013

Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse. Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Forvaltningspolitisk udspil Udspillet og dets modtagelse Lotte Bøgh Andersen & Kurt Klaudi Klausen Odense 21. maj 2013 Flere logikker for offentlig styring Før NPM: Profession og hierarki Professioners

Læs mere

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9

Indhold. Indhold Indhold. Forord... 9 Indhold Indhold Indhold Forord... 9 Kapitel 1. Motivation og styring i den offentlige sektor... 11 1.1. Motivation... 14 1.2. Styring... 15 1.3. Principaler, agenter og public service motivation... 18

Læs mere

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation Jacob Torfing ATU, Roskilde Universitet 26. Marts, 2014 Nye veje i dansk forvaltningspolitik Forvaltningspolitik handler om, hvordan vi

Læs mere

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele:

Synops: Oplægget vil falde i 3 dele: Synops: Om ledelse i den kommunale verden", oplæg ved Dorthe Pedersen, på Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde, Hotel Munkebjerg, Vejle, fredag d. 15. november 2002. Oplægget vil falde i 3 dele: 1.

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor?

Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Hvad er kvalitet i den offentlige sektor? Henning Jørgensen Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning henningj@epa.aau.dk BUPLs Ledertræf, Nyborg Strand 1.10.08 Kvalitetens beskaffenhed Kvalitet: et

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor

Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Case i DOL valg modulet: Strategisk ledelse i den offentlige sektor Tag lederskabet når du kan ledelse af xxxx xxxx Tegn: 12326 Afleveringsdato: 19. november 2014. Opgaven må gerne anvendes til undervisningsmateriale.

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Professionen i professionen

Professionen i professionen Professionen i professionen Har modsatrettede tendenser mellem moderniseringen af den offentlige sektor og sundhedsprofessionerne betydning for de teoretiske undervisere på professionshøjskolerne? Hvordan

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Tal ledersprog og tilbyd løsninger!

Tal ledersprog og tilbyd løsninger! Socialt lederforum Landsmøde marts 2013 Tal ledersprog og tilbyd løsninger! Kurt Klaudi Klausen, professor og tidligere leder af Master of Public Management (MPM) og den Fleksible Master i Offentlig Ledelse

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler?

Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Hvad er sammenhængen mellem ledelse, mål og resultater på de danske gymnasieskoler? Christian Bøtcher Jacobsen Aarhus Universitet SLIDE 2 Baggrund Store ledelsesmæssige omlægninger på gymnasierne de seneste

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle Fælles netværksmøde d. 24. marts 2009

Ungdomsuddannelse til alle Fælles netværksmøde d. 24. marts 2009 Det nødvendige og udfordrende samarbejde Ungdomsuddannelse til alle Fælles netværksmøde d. 24. marts 2009 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen Per B. Christensen Indhold Værdi- og kulturforskelle

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring

Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Sundhedspolitik mellem komparative studier og tværnational læring Lektor Viola Burau Workshop ved Århus-seminar 2010 20. august 2010 1 Overblik (1) Komparative studier Historien bag komparativ sundhedspolitik

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation Samarbejdsdrevet Innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet og Universitetet i Nordland Bodø, 4. Marts, 2014 Fokus på offentlig innovation Innovation har længe været set som kilde til økonomisk vækst

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Fører kommunal ledelse til velfærd?

Fører kommunal ledelse til velfærd? Fører kommunal ledelse til velfærd? Kvalitet, effektivitet og trivsel i kommunal ledelse Den socialretlige konference 23. september 2015 Vilkår, evner og viljer i kommunal ledelse IDA HOECK Det kommunale

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER

LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER LEDERSKAB (OG MOTIVATION) I DANSKE GYMNASIER Christian Bøtcher Jacobsen Adjunkt SLIDE 2 INDLEDNING Ledelse fremhæves i disse år ofte som afgørende for offentlige organisationers performance og effektivitet.

Læs mere

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet

Kurt Klaudi Klausen, professor og leder af MPM og FMOL, Syddansk Universitet Dansk Socialrådgiverforenig Ledersektionens konference Moderniseringen af den offentlige sektor forvaltningsforskernes oplæg www.forvaltningspolitik.dk - og reaktionerne derpå Kurt Klaudi Klausen, professor

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Martin Sandberg Buch Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Hvordan kan vi lede på nye måder, der går på tværs? Undersøgelsens formål Hvordan kan ledelse gøre en forskel i tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet?

Læs mere

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg?

Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Artikel Kvalitet i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen - teknisk problemløsning eller situeret omsorg? Marie Morley Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004

Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Kommunal ledelse Odense Congress Center 3. maj 2004 Per B. Christensen Børne- og Kulturdirektør Formand for Børne- og kulturchefforeningen Klaus Nørskov Børne- og Undervisningsdirektør Bestyrelsesmedlem,

Læs mere

Veje til bedre styringsdialog. Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013

Veje til bedre styringsdialog. Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013 Veje til bedre styringsdialog Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013 Styring i krydsfeltet Fokus Stram styring Spare Foreskrive Standardisere Strømline Nysgerrighed Innovation

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis

Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Det tværfaglige kulturprojekt i praksis 02 Det tværfaglige kulturprojekt i praksis Målgruppe: Faglige medarbejdere i kulturforvaltninger og -institutioner Kultur inviteres i en kommunal sammenhæng stadig

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere