Ønsker og behov for meningsfulde aktiviteter målrettet unge sindslidendes rehabiliteringsforløb mod arbejde og uddannelse.

Transkript

1 Thomas Steffensen, Juni 2011 Trine Lethan og Pi Klinkvort Erg108 Anslag Bachelorprojekt i ergoterapi Ønsker og behov for meningsfulde aktiviteter målrettet unge sindslidendes rehabiliteringsforløb mod arbejde og uddannelse. Denne opgave er udarbejdet af studerende ved UC-Lillebælt, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse. Jvf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af 30/06/2006 og bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bek. nr. 766 af Tilladelse til udlån. 0

2 Thomas Steffensen, June 2011 Trine Lethan og Pi Klinkvort Erg108 Bachelor project in occupational therapy Wishes and needs for meaningful activities targeting young mentally ills rehabilitation progress toward work and education. 1

3 Resumé Dette praksis forskningsprojekt er lavet på opfordring af og i samarbejde med Aktivitetshuset, som er et socialpsykiatrisk aktivitetstilbud. Aktivitetshuset har pga. omstrukturering i Odense Kommune fået til opgave at øge deres fokus på at hjælpe deres unge brugere i relation til arbejde og uddannelse. Projektet tager udgangspunkt i praksisforskning og har kritisk psykologi som ramme. Derudover er der anvendt ergoterapiteori og andre sundheds- og samfundsvidenskabelige teorier. For at komme frem til de unges ønsker og behov er der valgt den kvalitative forskningsmetode. Som metode for dataindsamlingen er der benyttet semistrukturerede interviews. Analysen har taget udgangspunkt i interviewene og er derefter holdt op mod litteratur. Konklusionen er, at det er vigtigt med arbejdsrelaterede aktiviteter. Disse aktiviteter skal fange de unges interesse og have et praktisk formål. Aktiviteterne er endvidere medvirkende til at strukturer de unge brugeres hverdag. Vores projekt viser at de unge brugere af Aktivitetshuset ønsker flere fysiske og boglige aktiviteter som supplement til de kreative aktiviteter. Medarbejderne skal have fokus på udvikling af kompetencer frem for sindslidelserne. Det er vigtigt, at der stilles passende krav til den enkelte, så de får en følelse af ansvar og en oplevelse af, at andre er afhængige af dem. Endvidere udtrykker brugerne ønske om at blive uafhængige af den offentlige instans. Der er aktuelt mange gode elementer i aktiviteterne på Aktivitetshuset, men som tidligere beskrevet er disse ikke dækkende i forhold til brugernes ønsker og behov. 2

4 Abstract This practice research is done at the request of and in cooperation with Activity House, a psychiatric social activitiy offer. Because of restructuring in Odense municipality, the Activity House was charged with increasing their focus on helping their young users in relation to work and education. The framework of this project is practice research and critical psychology. Additionally there theories of occupational therapy and other health and social theories are applied. To find the wants and needs of the young peoples the qualitative research method has been used. Semi-structured interviews have been used as a method for data collection. The analysis is based on the interviews and is later compared with the literature. Conclusion work-related activities are important. These activities must catch the interest of the young and have a practical purpose. Also the activities help to structure the everydaylife of the young user s. Our project shows that young users of the Activity House want more physical and academic activities in addition to creative activities. Employees must focus on developing skills rather than the mental disorders. It is important that appropriate requirements are made for the individual, so they get a sense of responsibility and a feeling that other people are depend on them. Moreover, users expressed a desire to be independent of the public body. Currently there are many good elements in the activities of the Activity House, but as the project describes, these may be inappropriate in relation to the users of the Activity House wants and needs. 3

5 Læsevejledning: Der er i opgaven indskrevet (K), (L), (S). Dette indikerer hvem, der har skrevet hvilke afsnit og står for vores efternavne. (K): Pi Klinkvort (L): Trine Lethan (S): Thomas Steffensen Problemformulering, Begrebsafklaring og Konklusion er udformet i fællesskab, hvilket er vist ved start af afsnittet ved (K, L, S). 4

6 Indholdsfortegnelse Emne og problemområde incl. litteraturgennemgang... 7 Problembaggrund... 7 Omstrukturering... 7 Aktivitetshuset... 8 Brugerinddragelse... 9 Den rehabiliterende tankegang Rehabilitering i forhold til uddannelse og arbejde Ergoterapeutisk relevans Målgruppen Litteraturgennemgang Problemformulering Begrebsafklaring: Formål Det teoretiske rum/referencerammer Praksisforskning Kritisk psykologi Canadian Model of Occupationel Performance and Engagement (CMOP-E) Design Videnskabsteoretisk position Den handlingsrettede forskningstype Forforståelse Dataindsamling og databearbejdning Udvælgelse Forforståelse i forhold til interviewene Etiske overvejelser Teoretisk begrundelse for interviewguide Plan for og udførelse af interview Analysestrategi Transskription Analyse Præsentation af brugerne Livsførelse

7 Delkonklusion Betydning af arbejde Del konklusion Brugen af Aktivitetshuset Delkonklusion Ideer til meningsfulde aktiviteter Delkonklusion Teori og metode i forhold til opgavens resultater Konklusion Diskussion og perspektivering Anvendelsesaspekt og formidling Litteraturliste Bilag 6

8 Emne og problemområde incl. litteraturgennemgang Dette praksisforskningsprojekt omhandler de unge brugere på Aktivitetshuset og deres tanker om hvordan medarbejderne kan støtte op om deres rehabilitering mod arbejde og uddannelse. Problembaggrund Odense kommune er i gang med en omstrukturering, hvis formål er at øge fokus på de unge i socialpsykiatrien og hvordan de kan støttes i at komme i arbejde og uddannelse. Aktivitetshuset har derfor ønsket, at vi undersøger, hvad de unge har af ønsker og behov til tilbud i hverdagen. Medarbejderne ønsker at inddrage brugerne for at optimere de nye tilbud og for at sikre klientcentrering (Odense Kommune 2011). (K) Problematikken i projektet er at undersøge, hvordan medarbejderne kan hjælpe de unge mod arbejde og uddannelse. Dette sker via ideer til, hvordan indsatsen kan målrettes de unge. Vi vil søge mod at optimere rehabiliteringen for ikke at spilde ressourcer på tilbud, de unge alligevel ikke benytter. Det er vigtig at få de unge til at blive en del af samfundet. Både for at fremme de unges livskvalitet og for at samfundet kan få gavn af deres ressourcer. De unges ressourcer kan gavne samfundet både medmenneskeligt og økonomisk. (L) Tidligere foregik interventionen kun i institutionerne. Dette gjorde, at de unge lærte at fungere i de institutionelle rammer, men ikke i samfundet. I dag behøver interventionen ikke at foregå i institutionerne, men også ude i samfundet for at fremme rehabiliteringen. Kirsten Petersen (2009) beskriver i sin Ph.d.-afhandling, at sindslidende førhen blev anset som forrykte og blev derfor placeret på sindshospitaler, isoleret fra omverdenen. (S) Omstrukturering I 2006 vedtog regeringen et beslutningsforslag, der giver unge sindslidende på kontanthjælp et økonomisk tillæg. Dette er for at hjælpe unge, fra indlæggelse og ud til egen bolig og uddannelse. Der er behov for at have fokus på unge med en sindslidelse og deres inklusion på arbejdsmarkedet. En stor del af de unge har kun lidt eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Politisk skal der skabes en større fleksibilitet på arbejdsmarkedet, for at udvikle muligheder for de unge, bl.a. gennem mentorordninger. Unge skal hjælpes og motiveres til at være en aktiv del af arbejdsmarkedet (Tværfagligt Netværk Socialpsykiatri & Socialt udviklingscenter 2007). (K) Både samfundet og de unge, får gavn af at have så få på førtidspension som muligt. De unge som er i arbejde har haft gode erfaringer med at bruge deres faglige og menneskelige ressourcer. 7

9 Undersøgelser viser, at hver 5. sindslidende har fået det bedre siden de kom i arbejde. En af barriererne ved at få sindslidende i fleksjob er, at ikke ret mange arbejdsgivere, er åbne for at inkludere sindslidende. Tidligere erfaringer viser, at førtidspensionister med et arbejde har det gennem flere år (Regeringen 2010). (L) Som tidligere nævnt er der i Odense Kommune påbegyndt en omstrukturering på det socialpsykiatriske område. Omstruktureringen påvirker Aktivitetshuset, der derved også skal ændre fokus. Fremover skal der fokuseres mere på de unge og mindre på de ældre. Der vil derfor tilfalde de unge flere ressourcer og midler (Odense Kommune 2011). Beslutningen om at øge fokus på de unge, giver etiske dilemmaer, da disse ressourcer bliver taget fra de ældre. Det kan diskuteres, hvorvidt dette kan retfærdiggøres, men dette berører vi ikke, da vi har et andet fokus. (S) Det ses i en kapacitetsundersøgelse, at de unge efterspørger tilbud, der støtter dem i at få en uddannelse og komme i arbejde, frem for de eksisterende ordinære tilbud (Odense Kommune 2011). Derfor vil det være hensigtsmæssigt at omstrukturere de eksisterende tilbud, så de opfylder de unges behov. (K) Aktivitetshuset Aktivitetshuset er et socialpsykiatrisk dagtilbud til personer i alderen år. Aktivitetshuset ønsker at skabe rammerne for tryghed, så de grundlæggende sociale rettigheder sikres bedst muligt. Der tages udgangspunkt i den enkelte bruger, dennes nuværende livssituation og fremtidige muligheder. Brugerne kan komme på Aktivitetshuset for at deltage i aktiviteter og undervisning. De kan få hjælp til at skabe struktur i hverdagen eller bruge stedet som værested (Odense Kommune 2008; Odense Kommune 2010). (L) Medarbejdernes primære opgave er at støtte sindslidende i deres udvikling. De arbejder ud fra den overbevisning, at hvert menneske er et selvstændigt individ, som skal respekteres for dets tanke, tale og handlefrihed (Odense Kommune 2008). De skal i samarbejde med brugerne planlægge og udføre en social indsats, som er målrettet den enkelte brugers ønsker for fremtiden. Målet er at forbedre den enkeltes livskvalitet (Odense Kommune 2008). (S) 8

10 Internt har Aktivitetshuset struktureret rehabilitering for brugerne i 3 grupperinger. (Figur 1.1 Socialfaglig indsats i Aktivitetshuset) De unge brugere er som udgangspunkt i gruppen Fuld indsats. De Vedligeholdende forløb er for de ældre, der har været mange år i systemet, har lært at leve med deres sygdom og funktionsnedsættelse og nu ønsker stabilitet og ro. Tidsbegrænsede intensive rehabiliteringsforløb er placeret under Målrettet forløb. Rehabilitering foregår både gennem aktivitetstilbud og individuelle samtale. Brugerne kan skifte mellem grupperne efter behov og overskud. (K) Brugerinddragelse Vi vil gennem kvalitative interviews arbejde brugerorienteret, for på denne måde at komme frem til tilbud, som de unge er interesseret i. Tanken bag brugerinddragelse er, at brugerne selv er med til at udforme tilbuddene. Dette giver en bedre analyse af ydelserne og er med til at sikre kvaliteten af tilbuddene. Brugerinddragelsen kan være med til at øge brugernes engagement og motivation (Socialt udviklingscenter 1997). Brugerinddragelse stemmer overens med den ergoterapeutiske klientcentrering i forhold til målgruppen. På denne måde lægges der op til en tydelig og åben kommunikation med de unge (Townsend et al 2006). (L) 9

11 Den rehabiliterende tankegang Rehabilitering er karakteriseret ved fokus på brugerens hverdagsliv og inddragelse af brugeren. Rehabilitering sker gennem en koordinering af den indholds- og tidsmæssige indsats, som ofte foregår tværfagligt. Der arbejdes i fællesskab mod fastlagte mål. Processen fokuserer på brugerens hverdagsliv, dels på personlige aktiviteter og dels på maksimal integration i samfundet (Marselisborg 2004). (S) Rehabilitering i forhold til uddannelse og arbejde Erfaring viser at deltagelse på arbejdsmarkedet har en helbredende effekt og at arbejdsløshed ofte forværrer sindslidendes psykiske tilstand. Arbejde er vigtigt for at have sociale kontakter, at have noget at stå op til om morgenen, skaber status og giver identitet (Juliussen 2008; Sylvestersen 2007). (K) Der er fra personer med sindslidelse stigende efterspørgsel efter arbejde og uddannelse (Tværfagligt Netværk Socialpsykiatrien 2007). Derfor er det vigtigt at fokusere rehabiliteringen mod arbejde og uddannelse. (L) Ergoterapeutisk relevans Projektet handler om at fremme unges meningsfulde aktiviteter og deltagelse i samfundet, gennem en klientcentreret tankegang. Aktiviteter giver tilværelsen mening, øger oplevelsen af selvstændighed og følelsen af livskvalitet. I Aktivitetshuset sker aktiviteterne i en social sammenhæng, hvilket skaber sociale og kulturelle erfaringer, som er vigtige subjektive aspekter i tilværelsen. Disse erfaringer påvirker brugernes selvopfattelse, giver hverdagen mening og er med til at skabe sociale kontakter i omgivelserne (Townsend et al 2006). Henrik Holm og Inger Schrøder (2007) beskriver, at aktiviteter relateret til læring og uddannelse er vigtigt for de unge. Erfaring viser, at unge med nedsat funktionsevne har brug for hjælp til at komme i gang med uddannelse og arbejde. (S) Udøvelse af aktiviteter er med til at skabe identitet. Denne aktivitetsidentitet giver både subjektet og omverdenen et indtryk af hvem individet er og ønsker at være. Dette er en kontinuerlig proces. Aktivitetsidentiteten er derved et middel til selvforståelse og en rettesnor for fremtiden. Derfor ser vi det vigtigt at arbejde med aktiviteter og graduering af disse. Dette er en af ergoterapeuternes spidskompetencer. Arbejde kan være med til at genetablere aktivitetsidentiteten, styrke følelsen af identitet og føre aktivitetshistorien videre (Hare, Jacobsen og Mathiasson 2007; Kielshofner 2006). (K) 10

12 Målgruppen Målgruppen for projektet er Aktivitetshuset. Aktivitetshusets målgruppe i forhold til ændringerne er de unge med en sindslidelse i alderen år, som er visiteret til Aktivitetshuset gennem psykiatri forvaltningen. (L) Litteraturgennemgang Der er søgt litteratur via databaserne PubMed, CINAHL, University College Lillebaelts Biblioteksbasen og Bibliotek.dk. Derudover er der brugt søgemaskiner, hånd- og kædesøgning. Udover ergoterapeutisk litteratur vil vi i projektet også anvende litteratur for andre videnskabelige litteratur. (S) Kritisk psykologi anvendes som referenceramme i projektet. Praksisforskning med et kritisk psykologisk grundlag har en udviklingsorienteret forskningsstrategi, som gør den eksisterende praksis til genstand for udforskningen. Derudover har ergoterapiteori og kritisk psykologi mange lighedspunkter, hvilket betyder, at de supplerer hinanden godt. I både ergoterapi og kritisk psykologi er omdrejningspunktet mennesker, som en helhed i samspil med omgivelserne. (K) Der benyttes litteratur fra udlandet som omhandler rehabiliteringstilbud for unge rettet mod arbejde og uddannelse. Dette inspirerer til meningsfylde aktiviteter, der kan benyttes på Aktivitetshuset og for at drage nytte af tidligere erfaringer. (L) Problemformulering (K, L, S) Hvordan kan Aktivitetshuset støtte op om de unge brugeres rehabilitering rettet mod arbejde og uddannelse gennem meningsfulde aktiviteter i deres daglige handlesammenhænge og livsførelse? Begrebsafklaring: (K, L, S) Støtte op om: Hjælpe og fremme brugernes rehabilitering ved at vejlede, give opbakning og passende støtte. De unge brugere: årige sindslidende, som er visiteret til Aktivitetshuset. Rehabilitering: 11

13 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (MarselisborgCentret 2004 s. 4). Opgavens fokus på rehabilitering er rettet mod forberedelsen til arbejde eller uddannelse. Arbejde og uddannelse: Aktiviteter der udgør et socialt eller økonomisk bidrag, eller som tilvejebringer et økonomisk eksistensgrundlag. Eksempler omfatter leg i barndommen, skolearbejde, lønnet arbejde, husgerning, børneopdragelse og frivilligt arbejde i lokalsamfundet (Townsend et al 2006 s. 39). Meningsfulde aktiviteter: Aktivitet, som vælges og udføres for at få erfaringer, der giver personlig mening og tilfredshed for enkeltpersoner, grupper eller samfund (Townsend et al 2006 s. 186). Handlesammenhænge: Handlesammenhænge er i den kritiske psykologi en afgrænset enhed i den samfundsmæssige praksis (f.eks. en familie). En handlesammenhæng reproduceres og ændres ved en bestemt konstellation af deltagernes handlinger. Den er oftest struktureret i et sæt positioner, som indtages af forskellige personer, og som byder dem forskellige perspektiver, muligheder og interesser i forhold til sammenhængen og de andre deltagere. Handlesammenhænge kan være institutionaliserede og er koblede til andre handlesammenhænge i den samfundsmæssige struktur (Bjerg 2004 s. 222). Livsførelse: Livsførelse betegner ifølge den kritiske psykologi det forhold, at personer, der lever i sammensatte samfundsmæssige praksisstruktur, må føre deres dagligliv, for at de kan ordne det, der skal ordnes. Dagliglivet må føres inden for og på tværs af flere 12

14 handlesammenhænge i forhold til de eksisterende samfundsmæssige aktivitetsrytmer for forskellige områder og i forhold til andre mennesker (Bjerg 2004 s. 336). Formål Projektets formål er at starte en udviklingsproces i Aktivitetshuset. Denne udviklingsproces har fokus på, hvordan aktiviteterne på Aktivitetshuset kan målrettes de unge og hvordan aktiviteterne kan forberede de unge på uddannelse og arbejde. Målrettede tilbud kan øge de unges rehabilitering, helbredstilstand og livskvalitet. (S) Den primære målgruppe for projektet er Aktivitetshuset. Dels medarbejderne da det er dem, der skal udføre ændringerne og dels brugerne da ændringerne er til gavn for dem. Vi mener derudover, at andre socialpsykiatriske tilbud i og udenfor kommunen kan have gavn af projektets resultater. Tertiært kan alle der arbejder i socialpsykiatrien have gavn af at vide noget, om hvad de unge finder meningsfuldt. (K) Det teoretiske rum/referencerammer Praksisforskning Den teoretiske og metodiske tilgang i dette projekt er praksisforskning, med baggrund i udvalgte begreber fra kritisk psykologi. Disse tilgange er relevante da, udgangspunktet er en subjektorienteret tilgang, der fokuserer på aktørerne og deres deltagelse i praksis. Praksisforskning sker indefra med aktørerne som deltagere. Der ønskes gennem teorien at få fokus på brugernes egne tanker og perspektiver. Projektet har fokus på de unges erfaringer og det er de unges perspektiver, der vil frembringe udvikling og forandring. (L) Praksisforskning har til formål at generere ny viden og forandre praksis. Denne form for deltagerorienteret forskning vil styrke alle aktørerne i projektet. Aktivitetshuset har formuleret et undersøgelses område som er at undersøge, hvordan medarbejderne kan fremme de unges rehabilitering mod arbejde og uddannelse. Det antages som grundregel, at alle involverede har ressourcer til at formulere problemer, bidrage med problemløsninger og til at komme med erfaringer og perspektiver (Borg, Bundgaard og Rasmussen 2007). (S) Forskningen gennemføres i den kontekst, hvor forandringen ønskes (Borg, Bundgaard og Rasmussen 2007). Forandringspotentialet vil komme løbende gennem projektet gennem interviews 13

15 og dialog. I slutningen af projektet vil resultatet af analysen blive formidlet til Aktivitetshusets medarbejdere. Der arbejdes med forandring under hele processen. Processerne i praksisforskning gentages i en cyklisk bevægelse, hvor forskning, handling og forandring integreres (Borg, Bundgaard og Rasmussen 2007). (K) (Borg et al 2007 s. 650 figur 21.1) Kritisk psykologi Forskningen tager udgangspunkt i den kritiske psykologis subjektperspektiv og subjektvidenskabelige paradigme. Medarbejdernes og brugernes perspektiv udforskes for at opnå kompleksiteten i praksis (Bjerg 2004). (L) Kritisk psykologi vælges, da den undersøger grunden til bestemte problemer eller fænomener og bygger på en historisk dialektisk-materialistisk forståelse. Menneske og samfund er hinandens betingelser og forbindes gennem individets handlinger. Det er gennem deltagelse i samfundet, at mennesket er med til at skabe egne livsbetingelser, som også er afhængige af samfundsmæssige krav. (S) I kritisk psykologi anvendes åbne teoretiske begreber, som ikke beskriver noget i sig selv, men som 14

16 er at betragte som fokuspunkter til at analysere praksis. Begreberne er åbne hvilket egner dem til at forstå enhver social praksis fra forskerens perspektiv, hvorfor vi finder teorien relevant (Borg 2007; Borg, Bundgaard og Rasmussen 2007; Borg 2003). (K) Handlesammenhænge er der, hvor mennesket er deltagende og er sammen med andre om noget. Det at komme i Aktivitetshuset er en blandt flere af brugernes handlesammenhænge. Andre handlesammenhænge kan være når de indgår i fællesskaber på deres bosted, med familien eller på arbejde. Brugerne handler ud fra hver sit perspektiv, position og deres begrundede standpunkt. Dette henleder til, at der altid er handlegrunde bag alle handlinger (Borg 2007; Borg 2003). (L) Gennem livsførelsen samordnes og integreres de forskellige handlesammenhænge. Det er herigennem, at der bestræbes på at få tilværelsen til at hænge sammen på tværs af handlesammenhængene. Livsførelse fremhæver brugerne som aktør i egen livsførelse og deres mulighed for at yde indflydelse på egne handlemuligheder (Borg 2007; Borg 2003). Når brugerne beskriver deres hverdag eller tidligere erfaringer, giver det et indblik i deres livsførelse. Livsførelsen er det liv, de har valgt at leve. Gennem valg, er de med til at skabe egne handlemuligheder f.eks. det, at de unge har valgt at komme på Aktivitetshuset giver dem forudbestemte muligheder, de ellers ikke havde haft. (S) Handleevne er menneskets samlede forudsætninger for at kunne handle, leve og udvikle sig. Handleevnen beskrives i forhold til konkrete situationer og kan derfor variere afhængig af situationen og omstændighederne (Bjerg 2004). (K) Livsførelses- og deltagerbaner er den måde, hvorpå livet fungerer på tværs af de forskellige handlesammenhænge og de formes gennem livsførelsen (Borg 2003). Livsførelses- og deltagerbaner er så at sige den røde tråd i handlesammenhængene gennem livsførelsen. Endvidere er det brugernes egne handlinger, som påvirker deres livsbetingelser, omvendt er mennesket bestemt af sine objektive livsbetingelser pga. de samfundsmæssige nødvendigheder og krav (Borg 2003). (L) Canadian Model of Occupationel Performance and Engagement (CMOP-E) Vi har valgt CMOP-E da den belyser meningsfulde aktiviteter og klientcentrering. Modellen beskriver det dynamiske forhold, der er mellem aktivitet, mennesket og omgivelser, hvilket er nogle 15

17 af projektets omdrejningspunkter. Ændringer i en af komponenterne influerer på den samlede aktivitetsudøvelse (Townsend et al 2006), hvilket er fokus i projektet. (S) Komponenten aktivitet indeholder punkterne produktivitet/arbejde, egenomsorg og fritid som centrale punkter. Egenomsorg indebærer bl.a. organisering af tid og rum, hvilket i analysen vil blive omtalt som struktur. Arbejde er både lønnet og ulønnet arbejde, leg samt uddannelsesopgaver. Fritid er det, der gøres for fornøjelsens skyld såsom socialt samvær og sportsaktiviteter. I opgaven er hovedvægten lagt på arbejde og egenomsorg, da der fokuseres på rehabilitering rettet mod arbejde og uddannelse og strukturering af livsførelse. (K) (Townsend og Polatajko 2008 s. 61 figur 1.3) Mennesket har brug for meningsfulde aktiviteter. En grundantagelse i CMOP-E er at meningsfulde aktiviteter kan bruges terapeutisk (Townsend og Polatajko 2008). 16

18 (Townsend og Polatajko 2008 s. 57 figur 1.2) Betydningsfulde aktiviteter omhandler, det der gøres for at aktivere sig selv. Dette kan være at tage sig af sig selv, fritidsaktiviteter, at bidrage til samfundet socialt eller økonomisk. Herigennem påvirkes individets sundhed og trivsel (Townsend og Polatajko 2008). I projektet rettes de meningsfulde aktiviteter mod arbejde og uddannelse. (L) Projektet er baseret på informationer fra brugere, hvilket giver en klientcentreret tilgang, hvor brugerne hjælpes til at identificere deres behov (Townsend et al 2006). Klientcentreret tilgang bygger på fleksibilitet således, at det er brugerens behov, der er fokus på. Derved er brugeren med til at bestemme hvor og hvordan indsatsen skal sættes ind. Gennem aktivitetsanalyse gradueres og tilpasses aktiviteterne og omgivelserne den enkelte bruger for at opnå udvikling af aktivitetsudøvelsen (Townsend et al 2006). I analysen bruges yderligere forskellige teorier, som alle bygger på dynamisk systemisk teori. (S) Design Videnskabsteoretisk position Som tidligere nævnt bruges kritisk psykologi som overordnet ramme for analysen. Praksisforskning har fokus på udvikling af praksis, hvilket giver en handlingsrettet tilgang. Ved denne kvalitative tilgang følges der op på resultaterne, dette er ikke en del af projektet, men det er op til 17

19 Aktivitetshuset at følge op. Projektet afsluttes efter formidling af undersøgelsens resultater til praksis (Launsø og Rieper 2005). (K) Den handlingsrettede forskningstype Handlingsrettet forskning er rettet mod at skabe udvikling og ændring i praksis. Derfor anvendes denne forskningstype i praksisforskning. Dette forudsætter, at der haves en viden om praksis. Denne viden er fundet gennem litteratur og samtaler med praksis. Aktørerne inkluderer både brugere og medarbejdere, som har indflydelse på udviklingsprocessen. Der må tages udgangspunkt i omstændighederne i og omkring praksis. Det være sig både hvad angår brugernes evne til at videregive ønsker og behov, samt den organisatoriske kultur der er på stedet (Launsø og Rieper 2005). (L) Forforståelse Vores forforståelse er, at størstedelen af den danske befolkning gerne vil have en uddannelse og/eller et arbejde. Vi mener, at identiteten bl.a. skabes gennem arbejde og uddannelse og at der herigennem opnås at blive en del af et fællesskab og bidrage til samfundet. Arbejde og uddannelse er med til at give hverdagen mening og struktur. Det er vigtigt at have noget at stå op til og være en del af et socialt fællesskab. (S) Vi har en forforståelse om, at målgruppen gerne vil hjælpes ud i samfundet og leve en tilværelse som velfungerende unge. Vi tror, der er en gruppe unge, som er så psykisk dårlige, at de ikke er i stand til at se mening i at have en uddannelse eller et arbejde og derfor heller ikke ser mening med tilbuddene. Vi formoder, at de unge, der deltager i vores interviews vil have en motivation for at komme i arbejde eller få en uddannelse, idet de har indvilliget i at deltage. Vi vurderer, at vi ikke kan komme omkring vores problemformulering uden at søge svar på vores forforståelse, men vil forholde os neutrale. (K) Dataindsamling og databearbejdning Det kvalitative forskningsinterview vælges som metode for at belyse problemformuleringen. Som nævnt benyttes den handlingsrettede forskningstype, der søger at ændre praksis. Hvorfor det er fordelagtigt at have kendskab til nuværende praksis (Launsø og Rieper 2005). Da Aktivitetshuset ønsker at få de unges subjektive mening og ønsker, bliver undersøgelsen kvalitativ. Launsø og Rieper (2005) beskriver, at den kvalitative metode er egnet, hvis der skal belyses mening om en given ramme og hvis man vil høre de udforskedes version. Endvidere ligger dette op til interview som metode med udgangspunkt i den fænomenologiske tankegang. (L) 18

20 Der anvendes fokusgruppe- og individuelle interviews, da de supplerer hinanden godt. Fokusgruppe interviews er en effektiv måde at samle data fra flere unge samtidig. Den giver de unge mulighed for at blive inspireret af hinanden og stimulere til ægte udsagn. Det er interaktionen i gruppen, der er instrumentet. En svaghed ved fokusgruppe interviews er, at det begrænser mængden af temaer og ikke alle emner egner sig til fokusgruppe interview (Launsø og Rieper 2005). Derfor suppleres med individuelle interviews. En af fordelene er, at der kan kommes i dybden med emnerne. Det kan være nemmere for sindslidende, der har svært ved sociale relationer at indgå i et individuelt interview. Vi har valgt at bruge fokusgruppe interview til at få et bredere kendskab til emnet og derved ideer til uddybende spørgsmål til de individuelle interviews (Halkier 2003). (S) Udvælgelse I forbindelse med udvælgelsen af brugerne er der opstillet nogle in- og eksklusionskriterier for at mindske bias og for at konkretisere målgruppen. Inklusionskriterier Eksklusionskriterier år Visiteret gennem Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Kvinde/mand Personer der pga. deres nuværende psykiske tilstand ikke har ressourcer og overskud til deltagelse Visiteret til Aktivitetshuset gennem Må ikke være nogen vi i gruppen i forvejen har psykiatriforvaltningen personligrelation til Lyst til at deltage i undersøgelsen Ikke visiteret Tid til interview i perioden 6.april- 29. april Vurderet egnet af Aktivitetshusets medarbejder i forhold til deltagelse i undersøgelsen Kriterierne er lavet for at få sorteret alt udenfor målgruppen fra, men samtidig at få variationen indenfor målgruppen. For at sikre en stor variation, er en medarbejder fra Aktivitetshuset bedt om at finde brugere, som er forskellige med hensyn til køn, alder og tanker omkring arbejde og uddannelse. Da brugerne er udvalgt af en medarbejder med kendskab til brugerne kan der ikke undgås at opstå bias. Der ligger endvidere bias omkring nogle af brugerne, som ikke har lyst og overskud til at deltage i projektet. (K) Forforståelse i forhold til interviewene Som nævnt på side 13 kan forforståelsen ikke undgå at påvirke udformningen af interviewene, da problemformuleringen udspringer af vores viden og derfor forforståelsen. I selve interviewene vil vi 19

21 være opmærksomme på at fralægge forforståelsen for derved at være åbne over for brugernes tanker og meninger. Inspireret af fænomenologien sættes der parentes om forforståelsen under selve interviewet ved at sætte ord på forforståelsen inden interviewet (Birkler 2009). (L) Etiske overvejelser Vi sikrede, at brugerne var orienteret om vilkårene ved undersøgelsen og interviewet ved at skrive et brev, som de fik via vores kontakt til Aktivitetshuset (se bilag 1). Det var vigtigt at give de unge mulighed for at stille spørgsmål og tid til overvejelse, inden de sagde ja til deltagelse. Interviewene blev foretaget på Aktivitetshuset for at skabe tryghed og for at mindske risikoen for at overskride den private sfære. (S) De etiske overvejelser omkring interviewene gik på, hvor mange og hvem af os, der skulle interviewe, rækkefølgen af spørgsmål, hvilke spørgsmål, der kunne tages op i de forskellige interviews, at de til enhver tid kunne sige fra, information om optagelse på diktafon, anonymisering og klarhed om gensidig tavshedspligt brugerne imellem og os. (K) Teoretisk begrundelse for interviewguide Interviewguiden er lavet så den afdækker problemformuleringen (Bilag 2; Launsø og Rieper 2005). Spørgsmålene er individuelle interviews struktureret, så de danner en tidslinje. Interviewguiden er udformet semistruktureret med overordnede emner og ideer til uddybende spørgsmål (Kvale 2009). Der er fleksibilitet i rækkefølgen af spørgsmål. På baggrund af litteraturen er der gjort overvejelser omkring, hvordan samspillet og dialogen mellem brugerne kan fremmes og hvordan samtalen holdes i gang. Der har været fokus på at formulere spørgsmålene kort og let forståelige (Kvale 2009). Ligeledes har der været fokus på, at der blev startet med generelle spørgsmål for derefter at komme i dybden og sikre en bred diskussion (Launsø og Rieper 2005). (L) For at komme i dybden med emnerne vil der blive brugt udvidende gensvar. Under hele interviewet skal der være en opmærksomhed på at være lyttende, både verbalt og nonverbalt (Metze og Nystrup 2000). Antallet af hovedemner i interviewguiden er fastlagt efter, at der ikke børe være mere end 8-12 hovedspørgsmål (Launsø og Rieper 2005). Derudover har vi valgt en rullende interviewguide, for at kunne ændrer den efter øget kendskab til emnet mellem hvert interview. Dette er fordelagtigt da vi derved inddrager vores nyerhvervede viden (Launsø og Rieper 2005). (S) For at få et indblik og sammenhæng i deres livsførelse spørges der indtil brugerens hverdag. Livsførelse giver en forståelse og derved mulighed for at analysere, de fastholdte relationer og 20

22 sammenhænge, som brugeren befinder sig i (Borg 2003). Derfor er hverdagen inddraget i interviewguiden. Livsførelsesbanerne berører vi gennem vores spørgsmål om fortiden og nutiden. Der spørges ind til brugernes behov og interesser, da mennesket forholder sig til og handler ud fra dette (Borg 2003). (K) Ved at spørge ind til hverdagslivet kommes der ligeledes omkring handlesammenhænge, da de er rammen omkring brugerens dagligdag (Borg 2003). Der er indirekte spurgt ind til brugernes subjektive handleevne og emotioner, ved at høre deres tanker om, hvilke muligheder og begrænsninger de oplever. Ved, at spørge ind til motivationen til arbejde og uddannelse kommes der omkring emotioner. Dette har betydning for motivationen, som er afhængig af konkrete handlemuligheder (Borg 2003). I interviewguiden spørges der indtil fortid, nutid, fremtid, sygdomsforløb og ændringer i interesser og aktiviteter. Herigennem kommes der omkring livsførelses- og deltagerbaner, da de er dele af det samlede livsforløb (Borg 2003). (L) For at komme omkring det hele menneske, har vi valgt at bruge CMOP- E som inspiration til udformning af interviewguides. Vi har været opmærksomme på at komme omkring mennesket, omgivelserne og aktivitet. Ved omgivelserne er der taget udgangspunkt i de institutionelle omgivelser som bl.a. er Aktivitetshuset. Aktiviteterne har fokus på arbejdet herunder uddannelse. (S) Under fokusgruppe interviewene er den semistrukturerede interviewguide udformet som en mindmap, da samtaler mellem mennesker sjældent følger en lige linje. Det kan derfor være svært at overskue, hvilke emner der er berørt tilstrækkeligt med en på forhånd struktureret rækkefølge af spørgsmål (Lindahl og Juhl 2010). Derudover giver spontane spørgsmål spontane svar, hvilket vi ønsker at opnå (Launsø og Rieper 2005). (K) Interviewguiden blev udformet mere struktureret ved de individuelle interviews. I fokusgruppe interviewene er det mere overordnede spørgsmål for at få større kendskab til emnet, hvor det i de individuelle interviews er mere dybdegående. Derudover er der bedre mulighed for i individuelle interviews at opnå mere personlig kontakt og derved komme mere i dybden med brugerens livsførelse (Launsø og Rieper 2005). (L) Emner i interviewguides: Præsentation af brugerne 21

23 Betydning af og motivation for uddannelse og arbejde Tanker om fremtiden i forhold til arbejde og uddannelse Hvordan bruges Aktivitetshuset nu og tilfredsheden med nuværende tilbud Ønsker og forventninger til Aktivitetshuset Meningsfulde aktiviteter Hvad betyder det at være ung og sindslidende Livsførelse Hvad kræver det at have et arbejde/uddannelse (S) Plan for og udførelse af interview Planen var at lave et fokusgruppe interview med 5 brugere og dernæst 3 individuelle interview med 3 af brugerne fra fokusgruppen. Ved fokusgruppe interviewet blev det besluttet, at vi alle 3 ville være til stede, mens der i de individuelle kun vil være den person til stede, som skal interviewe. Dette er valgt på baggrund af, at det kan virke overvældende, at der sidder 3 interviewpersoner overfor en bruger. Under fokusgruppe interview er det ifølge litteraturen praktisk, at der er en moderator og en suppleant (Launsø og Rieper 2005). Da vi er 3 i gruppen valgte vi at have 2 suppleanter. (K) Formålet med interviewene var at høre de unges subjektive mening til det at komme i arbejde og uddannelse, til deres livsførelse, til hvilke aktiviteter de mener, der kan hjælpe dem i retning af arbejde og uddannelse, men også for at få indsigt i hvordan de unge bruger de eksisterende tilbud. Derudover ønskes at afdække, hvilke meningsfulde aktiviteter de unge har, har haft eller har ønsker om at få. (L) Til fokusgruppe interviewet skulle der deltage 5 brugere, men der kom kun 2 brugere. På baggrund af dette blev det besluttet at foretage endnu et fokusgruppe interview og nøjes med 2 individuelle interviews med nye brugere. Denne beslutning blev foretaget på baggrund af, at fokusgruppe interviewet nærmede sig individuelt interview. Endvidere følte vi, at vi var kommet i dybden hos brugerne. Derudover ønskede vi at få data fra flere forskellige brugere. (S) 22

24 Ved interviews af 2-3 personer kaldes det dyade- eller triadeinterview, der grundlæggende har samme egenskaber som ved fokusgruppe interview blot med færre brugere (Kruse 2008). 2. dyadeinterview endte ligeledes med 2 brugere, da en meldte fra lige før interviewets start. Det først planlagte individuelle interview blev aflyst på grund af brugerens indlæggelse. Derfor blev der fundet en anden bruger. (K) Analysestrategi Analysen skal ende ud i at fremme rehabiliteringsindsatsen på Aktivitetshuset og da rehabilitering tager udgangspunkt i det hele menneske, både hvad angår det psykiske, sociale og fysiske, er det vigtigt at analysen også har dette fokus (Møller 2007). I det holistiske menneskesyn, ses det som meningsløst at fokusere på enkelte dele af mennesket i isolation fra omgivelserne og andre mennesker (Townsend 2006). (L) Bearbejdningen af interviewene struktureres ud fra kritisk psykologi. Begrebsrammen bidrager med redskaber og analytiske metoder, der kan hjælpe med at afdække problemer og ideer til praksis (Borg 2003). Denne teori har stor fokus på sammenhæng og interviewene er derfor analyseret enkeltvis i deres helhed. Ved dyade interviewene er brugerne ligeledes analyseret enkeltvis. Interviewene gennemlæses gentagende gange for efterfølgende at finde frem til, hvad der sker i materialet, hvilke centrale temaer og modsætninger der er. (S) Efterfølgende behandles og analyseres interviewene ud fra udvalgte begreber fra kritisk psykologi jf. s. 10 (Borg 2010 B; bilag 3). Efter at interviewene er analyseret enkeltvis sammenfattes de i den endelige analyse. Da det empiriskmateriale sammenfattes fra flere informanter er følgende analyse tværgående og inspireret af fænomenologien (Malterud 2003). Der tages i analysen udgangspunkt i brugernes subjektive perspektiver og der anvendes brugernes egne begreber og kategoriseringer (Launsø og Rieper 2005). (K) Der bruges brugernes egne ord for at få brugernes indefra perspektiv og analysen struktureres derfor ud fra brugernes udsagn og opfattelser (Borg 2010 A). I analysen søges brugernes oplevelse og livserfaring, hvilket er et indefra-perspektiv. Uffe Juul Jensen (2008) definerer, indefra-perspektivet som værende sygdommen som en personlig lidelse eller livserfaring. Modsat defineres udefraperspektivet sygdommen som et fremmed objekt, der skal søges kontrolleret og forebygget. 23

25 For at belyse brugernes subjektive ønsker og behov er der i analysen medtaget citater. Hvilke og hvor mange citater, der medtages, vælges på baggrund af teori fra Launsø og Rieper (2005). (L) Transskription Der er udarbejdet fælles retningslinjer for transskription af de kvalitative interviews. Hvert enkelt interview indledes med disse retningslinjer. Der er valgt at transskribere interviewet i fuld længde, men undladt transskribering af indledning, afslutning, pauser, pauselyde, tonefald og observationer, da det er det sagte, som findes relevant og brugbart i denne sammenhæng. Der er anvendt triangulering ved, at en transskriberede hele interviewet og en anden udførte kontrol af transskriptionen. Dette er for at sikre validiteten bedst muligt (Kvale 2008; Launsø og Rieper 2005). (S) Analyse Præsentation af brugerne Alle brugerne er mellem år, har en diagnose indenfor det skizofrene spektrum og modtager førtidspension. A: kvinde med mange indlæggelser bag sig. 1. indlæggelse for godt 10 år siden. A har boet flere år på bosted, men er for nyligt flyttet i egen bolig. A kommer dagligt på Aktivitetshuset, hvor hun er glad for at hjælpe i køkkenet. Derudover har A et skånejob, som køkkenmedhjælper og vil gerne uddannes som tjener. B: kvinde, der har været syg i ca. 5 år. B går på CSV på vej til job og vil gerne arbejde som pædagogmedhjælper. (K) C: mand, som skal starte på universitet til september. C har en matematisk studentereksamen og har tidligere læst på universitet, som han ikke fik gennemført pga. hans sindslidelse, hvilket resulterede i en indlæggelse for ca. 4 år siden. C bor på et botilbud for unge sindslidende, hvor han har boet i ca. ½ år. C søger efter egen lejlighed og er lige startet på Aktivitetshuset. D: mand der arbejder som grafiker på et værksted, hvor han kan komme og gå som han vil uden ret mange forpligtigelser. D har gået på et kunstakademi, hvor han har grunduddannelsen, men stoppede kort efter. D har tidligere været tilknyttet socialpsykiatrien i en anden kommune, hvor han boede på et bosted og kom på et aktivitetshus. D bor i egen lejlighed og er for nylig begyndt at komme i Aktivitetshuset. (L) 24

26 E: kvinde som har haft selvmordstanker siden hun var barn. E blev indlagt 1. gang i gymnasiet og var indlagt næsten uafbrudt i 2 år. Efterfølgende kom E på et bosted for unge. I dag bor E i egen lejlighed tilknyttet et støttecenter sammen med sin mand. E er usikker og har lavt selvværd. F: mand som har været psykisk syg siden starten af folkeskolen. F er startet på flere forskellige uddannelser/ arbejde, men har ikke fuldført nogen. F virker meget tøvende og det han siger er til tider usammenhængende. Han har lettere ved at taler om ting, der interesser ham såsom sport. (S) Når der i den efterfølgende analyse anvendes ordet brugere er det disse 6 personer, der refereres til. Der vælges at kalde dem brugere. Begrebet informant lægger op til, at de skal udfylde en funktion for forskeren og ikke være en del af selve forskningen. Ved praksisforskning har de deltagende brugere roller som samarbejdspartnere, ressourcepersoner og medforskere (Borg, Bundgaard og Rasmussen 2007). I analysen anvendes brugernes egne ord. Derfor bruges ordet normale om mennesker uden fysiske og psykiske handicaps. Udover de tidligere nævnte 4 temaer, er de enkelte temaer inddelt i undertemaer, som vil blive fremhævet i teksten. (K) Livsførelse Livsførelse som begreb hjælper til forståelse og i analysen til at fastholde de sammenhænge og relationer, brugerne befinder sig i. Livsførelsen omfatter alle dagligdagens situationer og livsområder, de er en del af (Borg 2003). Analysen indledes med livsførelse, da det giver en forståelse af brugerne. Derudover giver det indsigt i brugernes daglige livsførelse for derigennem at give en sammenhæng mellem hvem de er og hvad de har af ønsker og behov. (L) Alle brugerne, har det efter eget udsagn, godt for tiden. De gør alle opmærksom på, at det er små ting, der skal til for, at de får det dårligt. En bruger udtaler, Ja, altså jeg kan godt have nogle voldsomme svingninger ( ) og det er sådan nogle små ting, der kan slå mig helt ned ( ). Disse små ting kan typisk være i forbindelse med stress og pressede situationer. Ved skizofreni forstyrres den tidlige informations bearbejdning og visse højere kognitive funktioner hvilket gør, at brugerne er følsomme overfor psykosocial stress og sårbare overfor miljøpåvirkninger. Derudover har de nedsat evne til at bearbejde flere indtryk på en gang (Benjaminsen, Glenthøj og Bartels 2007). Dette betyder, at der ikke skal meget til for, at brugernes livsførelse bliver uoverskuelig og at deres subjektive tilstand forværres. Alle udtrykker at det er vigtigt at undgå stress og pressede situationer. (S) 25

27 Stress kan undgås via strukturering af hverdagen, ved ikke at indgå i for mange handlesammenhænge og gøre brug af den støtte de kan få gennem deres sociale netværk og omgivelser både det private og det professionelle (Creek 2005). Nogle af brugerne fortæller, at struktur har stor betydning og at de har rutiner for, hvornår de står op, hvad de laver i løbet af dagen og hvornår de går i seng. Andre brugere sætter ikke ord på betydningen af struktur og rutiner. Liv Strand (2007) beskriver, hvordan struktur giver større forudsigelighed, overskud og tryghed, hvilket giver fodfæste i hverdagen. Struktur er modsætning til kaos og kan i svære tilfælde være lige så uønsket som kaos. En bruger fortæller, hvordan hendes behov for struktur, gør det svært at indføre nye handlesammenhænge. Det ideelle er, at strukturere tiden i en sådan grad, at individet kan klare sig selv, bidrage til samfundets økonomiske og sociale struktur og nyde tilværelsen (Townsend et al 2006). (K) CMOP-E beskriver omgivelserne, som den kontekst brugerne befinder sig i under aktivitetsudøvelsen og indbefatter de fysiske institutionelle, kulturelle og sociale rammer. Disse skaber en reaktion hos brugerne og man kan derved gennem omgivelserne støtte op om individet (Townsend et al 2006). Omgivelserne har ud fra CMOP-E stor betydning for brugernes aktivitetsudøvelse, da både omgivelserne, aktiviteten og mennesket påvirker hinanden og aktivitetsudøvelsen. Medarbejderne på Aktivitetshuset er en del af omgivelserne og kan de ændre konteksten og derved brugernes aktivitetsudøvels. Dette viser betydningen af, at skabe et terapeutisk miljø, som brugerne ønsker at indgå i. (L) Det, at komme op om morgenen er et problem for flertallet af brugerne. En bruger beskriver, hvilke konsekvenser det kan have på hverdagslivet at skulle tidligt op, ( )sådan rent generelt så har jeg en tendens til at begynde at bekymre mig om jeg nu også kan nå det og så noget der og den bekymring skaber så de der tanker der og tanker det er jo bekymringer og så kan man ikke sove om natten. Ved skizofreni ændres døgnrytmen. Mange sover længere om morgenen og er vågne om natten (Hemmingsen et al 2008). Problemerne med at stå op om morgenen, vanskeliggør at have et arbejde eller gennemføre en uddannelse. Der kan arbejdes med strategier for at kunne falde i søvn. En bruger havde tidligere svært ved at falde i søvn. Hun har løst det ved at meditere til en cd fra et mindfullnes kursus. (S) Flere brugere fortæller, at de har mistet det meste af deres sociale netværk, hvilket de er kede af. Derfor ønsker de at udvide deres nuværende netværk. Dette hænger sammen med at skizofreni ofte er præget af en forstyrret kontakt med omverdenen og at flere ofte søger ensomhed(hemmingsen 26

28 2008; WHO 2009). En undersøgelse af Berit Hvalsøe Knudsen bekræfter, at mange sindslindende oplever tab af netværk som et problem. Her beskrives, at det stærkeste incitament hos sindslidende for deltagelse i aktivitet er den sociale kontakt. Flere i undersøgelsen ytrer ønsker om, at disse kontakter udvikler sig til venskaber. Dette er svært da sindslidende ofte har problemer med at overføre sociale relationer fra en handlesammenhæng til en anden (Knudsen og Josephsson 2004). Derfor formår brugerne ikke at benytte sociale relationer fra Aktivitetshuset udenfor disse handlesammenhænge. Manglende socialt netværk er et problem, da mennesket er et socialt væsen og kontakten med andre er afgørende for fysisk og psykisk sundhed (Jensen 1985). (K) Subjektiv livskvalitet afhænger af tætte, støttende relationer til andre. Mennesker med oplevet kvalitativt stærke netværk er gladere, sundere, mindre stressede og oplever sig mindre belastede af livets kvaler (Kamper-Jørgensen, Almind og Jensen 2010). (L) Birgit Skov Jensen (1985) beskriver endvidere vigtigheden af, kvalitet frem for kvantitet ved netværksrelationer. Det er vigtigt, at man har mindst et nært og fortroligt venskabsforhold og at man er sikker på, at der er nogen som træder til ved en krise. Derudover er det væsentligt, at man føler sig som en del af en større social sammenhæng og at der opleves gensidighed i relationen. Vigtigheden af gensidighed udtrykkes også af en af brugerne. Jeg tror, vi er afhængige af, at nogle er afhængige af os. Det tror jeg og det mister man som syg. Han beskriver efterfølgende følelsen af, at han er afhængig af andre, mens der ikke er nogle, som er afhængige af ham. (S) Flere af brugernes sociale netværk består af formelle sekundære sociale netværk, da de ud over tilknytning til det offentlige har et begrænset netværk. Det er ikke nødvendigvis netværket fra før de blev syge, som ønskes genetableret, men i højere grad et ønske om et nyt, gerne udenfor psykiatrien. Dette er i tråd med, at de fortæller om vigtigheden af at føle sig normal jf. s. 24. (K) Brugerne er usikre på sig selv og på om de kan opfylde krav og forventninger fra dem selv og omverdenen. Flere af brugerne tør ikke have forhåbninger om fremtiden. Under interviewet undviger flere at besvare spørgsmål om, hvor de gerne vil se dem selv om 5 år. Det viser sig senere, at brugerne har ønsker om fremtiden, men ikke tør sige det højt, da de inderst inde frygter ikke at kunne slå til. Denne subjektive handleevne ses i nedenstående citat. ( ) hvis du har nået at sætte et mål om 5 år, så ville jeg regne med, at jeg måske ville kunne klare et fritidsarbejde eller et eller andet.( ) og så når det endelig 27

29 kommer dertil, så kan jeg alligevel ikke klare det eller håndtere det. Så vil det jo heller ikke være så fedt, og så tænkte så jeg tager bare dagene som de kommer. (L) En dansk undersøgelse beskriver, hvordan sindslidende har frygt og mangel på håb for fremtiden. Derfor kan de kun overskue at fokusere på dagen i dag og de bryder sig ikke om at snakke om fremtiden (Knudsen og Josephsson 2004). En central funktion i forhold til vurdering af muligheder for handleevne ligger i emotionerne. Emotionerne er drivkraften bag handlesammenhængene i kraft af motivation (Borg 2003). Brugernes negative emotioner er bl.a. årsag til, at brugerne indgår i et begrænset antal handlesammenhænge. Jo færre handlesammenhænge brugerne indgår i desto sværere er det for dem at udvikle nye (Fortmeier og Thanning 2006). Endvidere bunder dette i dårlige erfaringer og afbrudte uddannelsesforløb. (S) Alle brugerne ønsker mening i livsførelsen, men er på forskellige steder i livet. En bruger udtrykker, ( ) jeg søger sådan rigtig meget efter meningen med livet og tit når jeg så er i mine dårlige perioder så ikke kan se det, hvad det er for noget, hvorfor jeg overhoved skal være her. Meningen har stor betydning for den måde, vi tænker og vores tanker om virkeligheden. Alle mennesker søger en mening og en identitet (Strand 2009). Meningen er noget, vi skaber for at forklare oplevelser, motiver og får os til at skabe nye handlesammenhænge (Townsend og Polatjko 2008). (K) Delkonklusion Brugerne giver udtryk for, at de har det godt for tiden, men at det er små ting, der skal til for, at de får det værre. Disse ting kan være stress eller pressede situationer. Dette afhjælpes bl.a. ved at have struktur på hverdagen. Det kan hæmme den enkelte, hvis der er for meget struktur. Aktivitetshuset kan være med til at skabe den rette struktur i hverdagen da det giver noget at stå op til. Mange har problemer med at komme op om morgenen, hvilket en har afhjulpet ved hjælp af et kursus i mindfulness. Flere har et begrænset socialt netværk, hvilket er et problem for dem. Det er svært at overføre de sociale relationer fra Aktivitetshuset til andre sammenhænge. Mange brugere tør ikke have håb for fremtiden, da de er bange for ikke at kunne slå til. (K, L, S) 28