Rehabilitering i Aktivitetshuset

Transkript

1 Rehabilitering i Aktivitetshuset Et kvalitativt studie om brugerinddragelse Bachelorprojekt i ergoterapi Praksisforskningsprojekt udarbejdet af: Pernille Langgaard, Trine Hjorth Laursen og Pernille Vejlgaard Mortensen Hold E07B, januar 2011 Tilladelse til udlån Antal anslag uden mellemrum Denne opgave er udarbejdet af studerende ved UC- Lillebaelt, Ergoterapeutuddannelsen, som led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med den/de studerendes tilladelse. Jvf. bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 763 af 30/06/2006 og bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Bek.nr.766 af

2 Rehabilitation in Aktivitetshuset A qualitative study about user involvement Pernille Langgaard, Trine Hjorth Laursen and Pernille Vejlgaard Mortensen Class E07B, January 2011

3 Resumé Dette bachelorprojekt er et praksisforsknings projekt, der tager afsæt i et samarbejde mellem ergoterapeutstuderende på University Collage Lillebælt og Odense kommune, nærmere beskrevet Aktivitetshuset, som er et værested for sindslidende. Det overordnede emne for projektet er brugerinddragelse og sammenhæng i rehabiliteringsforløb i Aktivitetshuset. Formålet var at fremstille empiri om borgernes oplevelse af hele rehabiliteringsforløbet fra visitation og frem til nu. Ligeledes har vi, fundet frem til de fremmende og hæmmende faktorer, der kan påvirke borgerens oplevelse af sammenhæng og inddragelse i dette forløb. Dette har vi gjort med henblik på at bidrage til et forandringsperspektiv og en udvikling af praksis. Projektets teoretiske metodiske tilgang er praksisforskning som tager udgangspunkt i den kritiske psykologi med afsæt i et subjektperspektiv og det videnskabelige grundlag er humanistisk og samfundsvidenskabelig sundhedsforskning. Empirien i projektet er blevet fremstillet på baggrund af kvalitative, semistruktureret individuelle interviews med 4 brugere af Aktivitetshuset, samt et kvalitativt semistruktureret fokusgruppeinterview med 3 af de 4 interviewede brugere. Efter at have analyseret vores fremstillede empiri, formidlede vi vores resultater til Aktivitetshusets personale. Ved denne formidling blev der i samarbejde med, med især rehabiliteringsmedarbejderne, drøftet og klarlagt nogle af de forslag og undrende spørgsmål, som vi igennem projektforløbet var stødt på. Vi blev af praksis bekræftet i, at vores resultater var brugbare for dem, i den udviklingsproces de allerede er i gang med, i implementeringen af den rehabiliterende tankegang. Vi konkluderer at brugerne af Aktivitetshuset oplever sig meget inddraget i de delhandlesammenhænge de indgår i, i deres rehabiliterings forløb. Samtidig oplever de dog en mangel på sammenhæng af hele forløbet og mellem de delhandlesammenhænge de deltager i. De fremmende faktorer, for at brugerne oplever sig inddraget, er at de føler tryghed ved at komme i huset, de oplever motivation for at deltage og de føler sig hørt. De hæmmende faktorer for deres oplevelse af sammenhængen er utydelig information, manglende enkelthed og overskuelighed over samarbejdsplanen og øvrige arbejdspapirer.

4 Abstract This bachelor thesis is an action research project, which is based on collaboration between occupational therapy students at University College Lillebælt and the city council of Odense, or more specifically Aktivitetshuset, an activity center for people with mental disease. The main theme in the project is user involvement and coherence in rehabilitation in Aktivitetshuset. The purpose is to produce data about the citizen s experiences of rehabilitation, from the start at visitation and until now. Likewise, we have brought to light, the promoting and hampering elements, which can influence the citizen s experiences of coherence and involvement in rehabilitation. This has been done with reference to contribute to a perspective of change, and a development of practice. The theoretical and methodical approach of this thesis is action research founded in critical psychology seen from a subject perspective. And the scientific base is humanistic research, from the department health science. The empirical foundation of the thesis is produced by qualitative and semi structured individual interviews with 4 citizens from Aktivitetshuset, together with one qualitative, semi structured focus group interview, with 3 of the 4 citizens. After analyzing our produced empirical data, we presented our results to the employees in Aktivitetshuset. At this presentation, we had a good discussion, and especially in collaboration with the rehabilitation staff, we cleared some of the suggestions and wondering questions we had found during the project. We were confirmed by Aktivitetshusets staff, that our results were useful to them, in the process of development they already trying to implement, in the way they are working with rehabilitation. Conclusively it is revealed that the citizens in Aktivitetshuset experience a great involvement in the subjective framework of action, they participate in, in their rehabilitation. Simultaneously, they experience a lack of coherence in their rehabilitation and between the subjective part framework of action they attend. The promoting elements, that enhance the citizens experience of involvement are: a feeling of safety in Aktivitetshuset, they are motivated to participate and they feel they listened to. The hampering elements of their experience of coherence is: unclear information, a lack of detail and clarity of the co-operation plan and other work papers.

5 Forord Vores interesse for projektet blev vakt da to medarbejdere fra Aktivitetshuset var ude på skolen og præsentere deres virksomhed, samt deres interesse for praksisforskning. Den ene i bachelorgruppen havde tidligere været i klinisk undervisning på stedet og havde gode erfaringer med derfra. De resterende i gruppen havde ikke et så positivt syn på psykiatrien, og så dette som en mulighed, for at få dette ændret. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til Aktivitetshusets medarbejdere og brugere for deres imødekommenhed og samarbejdsvillighed. En særlig tak til rehabiliteringsmedarbejder Gerda W. Kristensen og stedfortræder i Aktivitetshuset, Kim Jensen for at have stået til rådighed og have imødekommet vores ønsker og forespørgsler. Vi vil desuden gerne takke Tove Borg for at have deltaget på vores workshop, samt for hendes interesse og deltagelse i ergoterapeutiske praksisforskning på UCL. Til sidst vil vi gerne sige en stor tak til vores vejleder Anette Judith Madsen for hendes åbenhed og ærlighed, samt hendes meget professionelle og kompetente vejledning. Anette har i projektet, været en stor støtte og inspirationskilde for os.

6 Indholdsfortegnelse EMNE OG PROBLEMOMRÅDE INCL. LITTERATURGENNEMGANG... 1 Problembaggrund... 1 Socialpsykiatrien... 1 Kvalitet... 2 Rehabilitering... 3 Brugerinddragelse... 5 Litteraturgennemgang... 6 PROBLEMFORMULERING... 7 Begrebsafklaring... 7 FORMÅL... 8 Målgruppe... 8 DET TEORETISKE RUM... 9 Praksisforskning... 9 Kritisk psykologi Livsførelse Handlesammenhænge og delhandlesammenhænge Handlemuligheder Handleevne Brugerinddragelse DESIGN Videnskabsteoretisk position Dataindsamling og databearbejdning Forforståelse Optakt til fremstilling af empirisk materiale Forforståelse Møde med praksis Inklusions- og eksklusionskriterier for borgerne Kontakt til borgerne... 15

7 Etiske overvejelser Metodisk tilgang til empirisk fremstilling Udformning af interviewguide til individuelle interviews Interviewguide emner Kvalitativt interview Forforståelse inden interview Udførelse af individuelle interviews Udformning af interviewguide til fokusgruppeinterview Udførelse af fokusgruppeinterviewet Analysemetode Resultatpræsentation Præsentation af Aktivitetshuset Præsentation af informanter Borgerens oplevelse af inddragelse Borgerens oplevelse af sammenhæng Samarbejde mellem borger og rehabiliteringsmedarbejder Præsentation af fokusgruppeinterview Samarbejdsplanen som arbejdsredskab Tidsperspektivet Brugerinddragelse Forandringsperspektivet Motivation Effektivitet Resultatdiskussion Borgerens oplevelse af inddragelse Borgerens oplevelse af sammenhæng Fremmende og hæmmende faktorer Forandret forforståelse ANVENDELSESASPEKT OG FORMIDLING Formidling af resultater Anvendelsesaspekt i praksis KONKLUSION... 44

8 DISKUSSION OG PERSPEKTIVERING Validitet af projektets resultater Metodediskussion Praksisforskning Kvalitativt interview Diskussion af teori og litteratur Kritisk psykologi Forskningsartikler Perspektivering Dokumentation Tidsperspektivet LITTERATURLISTE BILAGSFORTEGNELSE... 53

9 EMNE OG PROBLEMOMRÅDE INCL. LITTERATURGENNEMGANG Problembaggrund Projektet her udforskes i Aktivitetshuset, som er et aktivitetstilbud i socialpsykiatrien og det handler om borgernes oplevelse af brugerinddragelsen i en nyere organisering med en rehabiliterende tankegang. Bachelorprojektet, rehabilitering i Aktivitetshuset Et kvalitativt studie om brugerinddragelse, er et praksisforskningsprojekt. Dette betyder, at vi, i samarbejde med praksis og dennes brugere, vil i en cyklisk proces, integrere handling, forskning og forandring af praksis. Som det teoretiske grundlag for praksisforskningen på ergoterapistudiet har uddannelsen valgt, at denne tilgang skal dannes ud fra udvalgte elementer, fra kritisk psykologi. Dette er valgt fordi vi med denne tilgang kan forklare menneskets handling, og at den har en subjektvidens - skabelig tilgang til aktørerne og deres perspektiver, samt at det er den eksisterende praksis, der udforskes. Vi har valgt at sætte fokus på brugerinddragelse i en rehabiliterende tankegange, da det var et ønske fra Aktivitetshuset at få mere viden og indsigt omkring brugernes oplevelse om at komme i Aktivitetshuset. For at forstå baggrunden omkring, at Aktivitetshuset er i gang med at implementere, afprøve og justere denne nye organisering i den rehabiliterende tankegang, vil der nedenfor være en beskrivelse af socialpsykiatriens historie indeholdende politiske og kommunale beslutninger om indførelse af begreberne rehabilitering og brugerinddragelse. Socialpsykiatrien Socialpsykiatrien kom for alvor frem i Danmark i 1970 erne, da det blev et politisk mål at støtte borgere med sociale problemer. Udviklingen i de følgende årtier var en stor decentralisering i samfundet, hvor ansvaret og beslutninger blev flyttet fra hospitalerne ud i regionerne og på lokalt niveau i den enkelte kommune. Sideløbende med begyndte samfundet at stille større og større krav om effektivitet og kvalitet i tilbuddene. I socialpsykiatrien har en af påvirkningerne været, at der stilles større krav om brugerindflydelse og brugerinddragelse, hvilket bl.a. har medført at brugere inddrages i forskellige råd og bestyrelser. Dette kombineret med serviceloven, som lægger vægt på, at tilbuddene skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov, at borgeren har ansvar for og indflydelse på eget liv, og at tilbuddet skal opretholde eller forbedre personens færdigheder 1

10 eller livsvilkår. Alt dette danner rammen om den store udfordring, det er at forene borgerens ønsker og kravet om effektivitet og kvalitet i social psykiatrien. (Videnscenter for socialpsykiatri 2000). Kvalitet Kvalitetssikring, videns - og evidensbaseret praksis er et yderst vigtigt element i rehabilitering for ikke at komme til at anvende rehabiliteringsindsatser og metoder, som både er virkningsløse og forringer borgerens situation og livsførelse. Borgerens oplevelse af kvaliteten hænger uadskilleligt sammen med borgerens indflydelse (Petersen et al 2008). Yderligere introduceres brugerindflydelse og brugeroplevet kvalitet som værende yderst vigtige elementer af kvalitetsudviklingen i Socialministeriets kvalitetsprogram for socialsektoren fra 1994 (Videnscenter for socialpsykiatrien 2000). Kvalitet er et værdineutralt begreb, dvs. der kan være tale om en god eller dårlig kvalitet, og denne måles ud fra en fastlagt værdiskala. Samtidig er man nødt til at definere hvilken type kvalitet det er, man taler om. Dette kan man gøre ud fra tre perspektiver: Figur 1 Brugeroplevet kvalitet Faglig kvalitet Organisatorisk kvalitet Alle tre perspektiver i samspil med hinanden er lige vigtige, når man ønsker at måle og udvikle kvaliteten i socialpsykiatriske tilbud. Fokus i dette projektet er afgrænset til at undersøge borgernes oplevelse af brugerinddragelsen, og brugeroplevet kvalitet er, når borgerne oplever inddragelse og at opnå de mål de sætter for deres rehabilitering. Når man ser på kvalitet ud fra et brugeroplevet perspektiv, tænker vi, at man kan forvente en stor forskellighed i opfattelsen af kvalitet. Dette aspekt er også vigtigt i borgerens sagsbehandling. Det vil være ressourcespild for både samfund, borger og fagfolk, hvis borgerne bliver placeret i et forkert tilbud. Kvaliteten af sagsbehandlingen kommer til udtryk i en undersøgelse af forvaltningerne i Danmark, lavet af socialministeriet i 1998, kaldet Den Gode Balance (Socialministeriet 1998). Her undersøges 2

11 bl.a. Hvordan brugerne oplever samspillet mellem dem og forvaltningen. Resultatet af dette viste bl.a. at: Sagerne er ofte længe undervejs. 2/3 har haft flere sagsbehandlere. 1/3 synes sagsbehandleren virker uforberedt. Størstedelen oplever forstyrrelser i sagsbehandlingen. ¼ føler sig behandlet nedladende og/eller med ligegyldighed. Ca. halvdelen får den hjælp de kom efter. Der udarbejdes handleplaner for ca. halvdelen af brugerne. 64 % oplever ikke kontrol over egen sag. Ret og pligt begrebet er ikke synligt. Undersøgelsen peger på nogle meget vigtige faktorer i sagsbehandlingen, som kan gøre, at borgeren risikerer at blive placeret i det forkerte tilbud eller slet ikke bliver placeret. Kan en årsag til dette være, at borgerne ikke bliver hørt og forstået, samtidig med at borgerne ikke mener, at de bliver oplyst om deres rettigheder og medbestemmelse i egen sag? På baggrund af denne undersøgelse, mener vi at kunne pege på, hvor vigtigt et element det er, at borgerne får udarbejdet en handleplan og samarbejdsplan for at sikre deres medbestemmelse og inddragelse i eget liv. Samtidigt viser det, hvor svært det kan være for bl.a. Aktivitetshuset altid at kunne tilbyde det rigtige til borgeren, da der kan være en risiko for, at borgeren er placeret i det forkerte tilbud, som i denne opgave er rehabilitering. Vi tænker, at for at man kan kvalificere tilbuddene til den enkelte borger, må det være vigtigt, at borgerne for det første er i det rigtige tilbud, og hvem er de ansvarlige for det, er det forvaltningerne? Rehabilitering Rehabilitering er et forholdsvist nyt begreb i Danmark. I omkring 1998 hørte man om det for første gang inden for socialpsykiatrien, og ved indførelsen af strukturreformen i 2004 (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2004) begyndte en del kommuner at tilbyde rehabilitering til mennesker med psykisk sygdom (Eplov 2005). Brugen af rehabiliteringsbegrebet i Danmark er meget forskelligt, fordi der findes mange uensartede definitioner på begrebet. I Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning har man valgt Hvidbogens definition (MarselisborgCentret 2004). 3

12 Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabiliteringen baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. En sådan definition af begrebet passer godt ind i den forståelsesramme, vi som ergoterapeuter arbejder ud fra. For eksempel gennem det holistiske menneskesyn, hvori vi ser mennesket som en helhed, som det individ det er, og hvorledes det gensidigt påvirkes gennem de omgivelser og aktiviteter, det befinder sig i. Ligeledes om hvordan vores tilgang til dette individ er, gennem en klientcentreret tilgang, der altid søger et samarbejde med borgeren, hvor borgeren er eksperten i eget liv. I defineringen af rehabiliteringsbegrebet beskrives der, at det er en målrettet og tidsbestemt arbejdsproces. Spørgsmålet er, om der kan være et dilemma i at arbejde tidsbestemt, når man har med sindslidende at gøre. Mange mennesker med psykiske lidelser har ofte i deres rehabiliteringsforløb flere indlæggelser på grund af, at sygdommen i perioder kan blusse op (Petersen et al 2010). Men hvordan arbejder man målrettet hvis man ikke har et tidsperspektiv at arbejde hen imod. Er det muligt at arbejde målrettet og tidsbestemt, så borgerne på trods af indlæggelser ikke oplever, at de gang på gang ikke når deres mål inden for det tidsperspektiv, der er sat? Odense Kommune startede i 2007 et 6 årigt forløb, hvor man arbejder målrettet på at implementere rehabiliteringsbegrebet i socialpsykiatrien. I foråret 2009 påbegyndte de en fornyelsesproces. I denne proces ønskede man, med Hvidbogen som den fælles faglige tilgang, at udvikle nye støttetilbud, som medvirkede til bedre at kunne matche borgerens behov samt blive bedre til at understøtte borgerens ressourcer og inddrage dem i denne proces (Videnscenter for socialpsykiatri 2000). Aktivitetshuset blev en del af dette, da de deltog i et praksisforskningsprojekt som et led i denne implementering (Odense Kommune 2010c). Udvikling af rehabiliteringsforløb i Aktivitetshuset I forbindelse med praksisforskningsprojektet i kommunen udarbejdede Aktivitetshuset en protokol, som tydeliggjorde deres formål med indsatsen: At Aktivitetshuset arbejder med at implementere den rehabiliterende tankegang som grundlæggende referenceramme i arbejdet med borgerne. 4

13 At udvikle individuelle rehabiliteringsforløb. At Aktivitetshuset vil udvikle metoder til at arbejde målrettet med rehabiliteringen Udover at Aktivitetshuset er i gang med at implementere den rehabiliterende tankegang, har de valgt en ny måde at organisere medarbejderne på. Der er et team på 4 rehabiliteringsmedarbejdere, der har den overordnede og første kontakt til borgerne. I efteråret 2010 begyndte de ligeledes at dokumentere i et, nyt system, EKJ - Elektronisk Klient Journal (Odense Kommune 2010c). Brugerinddragelse I begyndelsen af 1980 kom den første lovgivning om brugerinddragelse på det socialpolitiske område, dette var regeringens middel til at skulle sikre borgerens ret til indflydelse på tilrettelæggelse af eget liv (Lov om social service). Ifølge serviceloven har borgere med væsentlig nedsat fysisk, psykisk og/eller social funktionsevne mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene. I Retssikkerhedslovens 4 står der, at vedkommende der får hjælp, skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sagen, og at kommunen skal tilrettelægge arbejdet sådan, så borgeren har mulighed for dette. I Aktivloven står der, at modtageren af hjælp skal have mulighed for indflydelse og medansvar, når hjælpen tilrettelægges. Disse paragraffer er et udtryk for, at brugerinddragelse, brugerindflydelse og medansvar er centrale punkter i socialpolitikken. For at sikre at lovene blev overholdt, besluttede forvaltningen i 2009, at alle borgere i socialpsykiatrien skal tilbydes en samarbejdsplan. Denne samarbejdsplan er et koncept, hvor den rehabiliterende tilgang bevidst er anvendt. På grund af dette koncept om den rehabiliterende tilgang vil der være en stor fokusering i samarbejdsplanen om brugerinddragelse, borgerdeltagelse samt et ligeværdigt samarbejde mellem borger og professionelle aktører. Med den rehabiliterende tankegang er ét mål, at borgerne skal opleve at have større ansvar for og indflydelse på eget liv (Odense kommune 2010c). Derudover vil samarbejdsplanen, som er udviklet i et tværorganisatorisk samarbejde sikre, at der kan udarbejdes en tidsafgrænset, målrettet og koordineret rehabiliteringsplan for borgeren. Målet med dette er, at borgeren oplever, at det samlede tilbud han modtager og egen indsats giver mening for ham i forhold til de behov, ønsker og mål, han måtte have (Odense kommune 2010c) Samarbejdet mellem borger og fagfolk er et centralt aspekt i rehabiliteringen. Ofte bedømmes rehabiliteringsindsatsen ud fra et politisk aspekt eller de professionelles målbare redskaber, mens borgeren har fokus på sit hverdagsliv under hele forløbet. Og bør fokus for 5

14 rehabiliteringen også ligge her? Det er borgeren, der er ekspert i sit eget liv, sin daglige livsførelse og det er ham eller hende, der mærker påvirkningerne: Når der tages nye initiativer, politisk eller organisatorisk. Af alle de sociale, praktiske og betydningsfulde sammenhænge han eller hun indgår i hverdagen. Af hvordan det hele fungerer i samspil med hinanden og hans eller hendes daglige livsførelse. Det er således væsentligt at fremhæve borgeren som den centrale og hovedsamarbejdspartneren i rehabiliteringsforløbet. Dette drejer sig selvfølgelig om, at det er etisk korrekt i samarbejdet med borgeren, men ligeledes fordi det er med til at øge kvaliteten af rehabiliteringen (Marselisborgcentret 2004). Litteraturgennemgang Efter beslutningen om at deltage i et praksisforskningsprojekt lagde vi os fast på et område vi ønskede at undersøge. Valget faldt meget naturligt på emner som rehabilitering og brugerinddragelse, da disse emner var baggrunden for det, vi ville undersøge i Aktivitetshuset. Derefter gjorde vi os overvejelser om, hvor og hvilken litteratur vi kunne søge inspiration i. Dette mundede ud i en litteratursøgning i de sundhedsvidenskabelige databaser PubMed og CINAHL. Alle søgeordene er anvendt som enkeltstående eller kombineret (Søgeprofil bilag 13). Vi søgte ligeledes information og inspiration på danske hjemmesider som Videncenter for socialpsykiatrien, Odense Kommune, Ergoterapeutforeningen samt Ministeriernes hjemmesider efter lovgivning. 6

15 PROBLEMFORMULERING Med udgangspunkter i problembaggrunden og det ønskede fokus fra praksis, blev dette projekts problemformuleringen som følger: Hvordan oplever visiterede borger af Aktivitetshuset sammenhæng og brugerinddragelse i rehabiliteringsforløbet ud fra rammerne i den rehabiliterende tankegang, samt hvilke faktorer er fremmende og hæmmende? Begrebsafklaring Oplever: Den enkelte borgerens tanker og følelser. Visiterede borger: Borgere der på visitationskonferencen er visiteret på grundlag af 141. Aktivitetshuset: Er et aktivitets- og samværstilbud med mangeartede aktiviteter, værksteder, en hyggelig cafe og et godt køkken. Brugerinddragelsen: Er borgerens ret til medbestemmelse, inddragelse og indflydelse på planlægning af eget liv. Rehabiliteringsforløb forløbet: En målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk med det formål, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabiliterende - tankegang: En grundlæggende reference ramme for arbejdet med borgerne i Aktivitetshuset. Faktorer: Fysiske, psykiske og sociale kontekster samt kommunikation. 7

16 FORMÅL Det overordnede formål med projektet er at fremstille kvalitative beskrivelser, af hvordan brugerne af Aktivitetshuset føler sig inddraget og oplever sammenhæng i rehabiliteringsprocessen. Ligeledes ønsker vi at generere ny viden til praksis, der kan bruge disse oplysninger til at forbedre og målrette rehabiliteringsindsatsen. Således at praksis bliver så brugerorienteret og kvalitetsbevidst som muligt ud fra et borgeroplevet, fagligt og organisatorisk perspektiv, inden for de rammer Odense Kommune har sat og samtidig følger den gældende lovgivning. Derudover ønsker vi at formidle vores resultater til praksis og derigennem, i samarbejde med personalet, finde et muligt forandringsperspektiv ud fra vores resultater. Målgruppe Den primære målgruppe er rehabiliteringsmedarbejderne og ledelsen i Aktivitetshuset. Denne målgruppe er et tværfagligt team bestående af ergoterapeuter og pædagoger. Den sekundære målgruppe, som vi også ser som vores medaktører, er brugerne af aktivitetshuset, som vi i projektet kalder informanterne. Projektet er godkendt af datatilsynet j.nr (Bilag 1) 8

17 DET TEORETISKE RUM Praksisforskning Den teoretiske ramme for projektet er på forhånd fastlagt af uddannelsen som praksisforskning med grundlag i begreber valgt ud fra kritisk psykologi. En af de overordnede formål med dette praksisforskningsprojekt er at generere ny viden med den hensigt at forandre praksis. Praksisforskningen foregår på det praksissted, der ønsker forandring, som i dette tilfælde er Aktivitetshuset (se beskrivelse s. 21). Dette er yderst vigtigt, da den genererede viden skal have relevans for alle involverede aktører, som i dette projekt omfatter os som projektansvarlige, brugerne af Aktivitetshuset samt de ansatte. Praksisforskning foregår fra et indefra perspektiv, og det er vigtig at se aktørerne som ligeværdige samarbejdspartnere, som kan bidrage til at identificere problemer og være aktivt deltagende i problemløsningsprocessen (Borg et al 2007). Borgerens oplevelse af brugerinddragelse vil være det, som i dette projekt, skal bidrage til forandring af praksis og derigennem medvirke til at tydeliggøre forståelsen og brugen af begrebet brugerinddragelse i Aktivitetshuset. Forandringspotentialet for ergoterapeuterne og andre ansatte vil ligge i den læring, der kan være tale om, når man indgår som aktivt deltagende og yder sit bidrag til at udvikle praksis og derved frembringe en ny og bedre praksis. Praksisforskning udarbejdes i cykliske processer hvor undersøgelse, handling og forandring er uadskillelige. Figur 2 (Borg et al. 2007:650) 9

18 Praksisforskning kan visualiseres ved at se på det som processer, der er cykliske. Med denne proces undersøges den nuværende praksis betydning og påvirkning på de involverede parter, dette kan omhandle både brugere, de professionelle og politikere (Borg et al 2007). Denne cykliske proces (fig. 2) foregår i dette projekt ved, at vi først planlægger udforskningen i samarbejde med praksisstedet med det formål at identificere et udviklingsområde. Herefter udarbejdes en interviewguide til fremstilling af empirien med henblik på at få borgerens perspektiv på betydningen af den nuværende praksis. Til slut analyseres og reflekteres over den indsamlede empiri. Disse resultater formidles efterfølgende til praksis, hvor dialog mellem projektansvarlige og medarbejdere vil give dem mulighed for at reflektere over den nuværende praksis. Dette gøres med henblik på afprøvning af nye initiativer, der kan medvirke til en udvikling af praksis. Kritisk psykologi Kritisk psykologi opstod i 1968 og var et modspil til den psykologi, vi kender fra bl.a. Freuds psykoanalyse og Maslows teori om behovstilfredsstillelse. Disse teorier bygger på, at det er de indre drifter, vi er styret af samt at omgivelserne er noget mennesket må tilpasse sig. I modsætning hertil bygger den kritiske psykologi på et dynamisk samspil mellem individ og samfund, hvor samfundet ikke kan eksistere uden individet, og individet ikke kan eksistere uden samfundet (Jartoft 1996). Den kritiske psykologi egner sig godt til vores projekt, da vi har fokus på brugerinddragelse. Her er et vigtigt element samspillet mellem individet og samfundet, som konstant er i interaktion med hinanden. Dermed får samspillet mellem de samfundsmæssige betingelser og individets betingelser stor betydning for deltagelse i hverdagslivet. I vores projekt giver den kritiske psykologi tilligemed en mulighed for at se sammenhængen i processen mellem fortid, nutid og fremtid. Her skal fremtid ses i relation til forandringsperspektivet i projektet. Tilgangen til undersøgelsen og dermed analysen tager udgangspunkt i borgerens oplevelser og kaldes subjektsperspektiv (Borg 2003). I kritisk psykologi anvendes mange forskellige begreber, også kaldet kategorier. Nogle af disse begreber anvender vi i vores opgave som teoretisk metodisk tilgang. Vi har udvalgt følgende begreber, som vi mener, kan være med til at belyse vores problemformulering. Disse er: Livsførelse, handlesammenhænge og delhandlesammenhænge, handlemuligheder og handleevne, som vi i det følgende vil redegøre for. 10

19 Livsførelse Begrebet livsførelse indgår i alle de kontekster og sammenhænge, vi færdes og agerer i. Den er forskellig for alle mennesker, og den påvirkes af måden, vi håndterer egne livsbetingelser på. Livsførelse er det enkelte menneskes bestræbelser på at få sin tilværelse til at hænge sammen i og på tværs af de handlesammenhænge, vi indgår i, i hverdagen. Livsførelsen struktureres således i handlesammenhænge. Et menneske har ligeledes forskellige livsførelsesbaner, der tilsammen skaber den samlede livsførelse. Livsførelsesbaner kan ses som menneskets forudsætninger for forståelse af eget liv, i samspil med andres. Vi tillægger vores deltagelse i alle de situationer, vi deltager i, i hverdagslivet forskellig betydning. Ligeledes har måden, hvorpå vi planlægger de handlesammenhænge og delhandlesammenhænge, vi deltager i stor betydning for vores livsførelse (Borg 2003). Vi vil se på, hvordan rehabiliteringsprocessen påvirker borgerens livsførelse i og på tværs af de delhandlesammenhænge, borgeren indgår i, i Aktivitetshuset, som i dette projekt er den handlesammenhæng, vi beskæftiger os med. Handlesammenhænge og delhandlesammenhænge Handlesammenhænge skal forstås som en organisering af praksis. I disse sammenhænge træder vi ind i forskellige roller, og hvert individ deltager ud fra egne perspektiver og har individuelle mål og handlemuligheder. Handlesammenhænge er ikke tilfældige opståede møder, og de foregår i afgrænsede kontekster. Begrebet handlesammenhænge bruger vi som betegnelse for Aktivitetshuset. Denne handlesammenhæng består af flere forskellige delhandlesammenhænge, så som visitation samtale, opstartssamtale, samarbejdsplaner, møder med aktivitetsmedarbejdere, aktiviteterne samt opfølgningssamtaler. Vi vil prøve at tydeliggøre, hvilken betydning brugerinddragelse har for borgeren i sammenhængen i og imellem de forskellige delhandlesammenhænge (Borg 2003). Handlemuligheder Handlemuligheder er de muligheder og begrænsninger, samfundets betingelser skaber for mennesket, og samtidigt er det menneskets mulighed for at forholde sig til en given situation bevidst eller ubevidst (Jartoft 1996). 11

20 Handlemulighederne i Aktivitetshuset udspringer fra de samfundsmæssige betingelser, som bl.a. er den forvaltning, de er under, de muligheder og begrænsninger, der ligger i Aktivitetshusets fysiske rammer, og ligeledes vil der i det samarbejde, der er imellem personale og borger, skabes muligheder og begrænsninger for borgernes handlemuligheder. Handleevne Handleevne kan siges at være menneskets potentiale. Det må ikke forstås som noget indre i mennesket og heller ikke som en bestemt måde at handle på. Handleevnen skal ses som noget, der kan ændres og tage form ud fra menneskets kognition, tænkning, emotioner og motivation. Disse udvikles gennem menneskets erfaring. Vi er interesseret i at se på, om borgerne, med deres handleevne, er i stand til at forstå og indgå i den rehabiliterende tankegang ud fra de krav, der er i forhold til brugerinddragelse. Brugerinddragelse Ideen bag brugerinddragelse er, at hvert enkelt individ kan have indflydelse på sine omgivelser samt være i et dynamisk samspil med disse og dermed være med til at styrke den enkeltes værdighed. For at brugerinddragelse kan bruges som metode, skal den gradueres i forhold til den enkelte borgers ressourcer og behov. Det vil dermed sige, at borgerne i Aktivitetshuset ikke nødvendigvis vil få lige stor indflydelse eller den samme type indflydelse i deres rehabiliteringsforløb (Videnscenter for socialpsykiatri 2000). Her i vores opgave har vi valgt at se på brugerinddragelse i forhold til en bottom up tilgang, det vil sige: Inddragelse af brugernes perspektiv og hvordan de oplever de tilbud, de er i samt dialog om deres ønsker og behov (Petersen 2007). Med lovgivning, som beskrevet i problembaggrunden, dannes rammen for udøvelse af brugerinddragelse i praksis, og det er op til den enkelte kommune og institution, hvordan de så vælger at fortolke og udøve loven på. Ud fra den lovgivning har Handicap og Psykiatri afdelingen i Odense Kommune udarbejdet en Masterplan for arbejdet med rehabilitering (Odense kommune 2010b)(Bilag 11), hvor det bl.a. fremgår, at deres tilgang til det rehabiliterende arbejde dannes ud fra Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet (Marselisborgcentret 2004). 12

21 Hvidbogen beskriver, at rehabiliteringsprocessen karakteriseres ved bl.a.: Der arbejdes på grundlag af borgerens forståelse af situationen, vedkommendes betingelser og forudsætninger, og at beslutninger tages af borgeren i samråd med fag personer. Der arbejdes på basis af den enkelte borgers situation. Fokus på borgerens hverdagsliv og deltagelse i samfundet. DESIGN I det kommende afsnit redegøres der for den videnskabelige position, metoderne til den empiriske fremstilling samt resultatpræsentation og resultatdiskussion. Videnskabsteoretisk position Udgangspunktet for praksisforskningsprojektet er den kritiske psykologi, som tager afsæt i et subjektvidenskabeligt perspektiv. Det vil sige, at viden opstår og udvikles i praksis på baggrund af, hvordan mennesket deltager i og på tværs af de delhandlesammenhænge, de indgår i (Højholt 2006). Projektet er en kombination af den forstående forskningstype, hvor man søger viden ud fra den udforskedes perspektiv - og den handlingsrettede forskningstype, hvor der søges et forandringsperspektiv (Launsø & Rieper 2000) samt en humanistisk og samfundsvidenskablig sundhedsforskning, hvor det er mennesket, der på baggrund af social, kulturel og samfundsmæssig interaktion oplever, handler og gør (Borg 2003). Dataindsamling og databearbejdning I dette afsnit vil vi præsentere vores overvejelser omkring fremstilling af empiri. Opbygningen på interviewet, vores forforståelse samt etiske overvejelser. 13

22 Forforståelse Vores forforståelse vil have en betydning for vores undersøgelse, kvaliteten af den empiri vi indsamler og kan ligeledes påvirke vores måde at møde praksis og borgeren på (Dalland 2000). Vi vil derfor inden hvert møde reflektere over vores forforståelse og forholde os til den. Dette vil sætte os i stand til at arbejde selvrefleksivt i forskningsprocessens faser og derved give os mulighed for i slutfasen af projektet at vurdere, om vores forforståelse har ændret sig og ligeledes tydeliggøre vores personlige og faglige udvikling (Launsø & Rieper 2000). Optakt til fremstilling af empirisk materiale Forforståelse De projektansvarlige har gennem klinisk undervisning dannet sig erfaringer med psykiatrien, dette er med til, at vi har forskellige forforståelser. Den ene projektansvarlige har i sin praktik været i Aktivitetshuset, hvilket har givet en forforståelse for, hvordan dagligdagen fungerer i huset. Ligeledes har hun oplevet, at det, de gør, er rigtig godt og har svært ved at finde noget, der kan forandres. De øvrige projektansvarlige har erfaring fra hospitalspsykiatrien. Dette har medført en forforståelse af, at brugerinddragelse ofte er et valg mellem to ting. En anden forskel er, at når vi taler om mennesker med psykiske lidelser, får den ene et billede af nogen, som er velfungerende i samfundet og de to øvrige får et billede af nogen, der har brug for en massiv indsats. Derudover er det vores fælles forforståelse, at der i rehabilitering i socialpsykiatrien ikke dokumenteres ret meget omkring borgerens udvikling, mål, aktiviteter eller deltagelse i hverdagen. Ligeledes at der ikke er en dokumenteret effekt af den rehabiliterende tilgang, man bruger. Møde med praksis Ved første møde med praksisstedet og den ergoterapeut, der skulle være vores kontaktterapeut, afstemte vi vores forventninger til hinanden for at optimere samarbejdet. Derefter var det vigtigt at få klarlagt, hvad praksis ønskede, at projektet skulle omhandle. Det er et vigtigt element, når man arbejder med praksisforskning, at der tages udgangspunkt i de ønsker og behov, praksisstedet har. Dette er med til at udvikle ejerskab for projektet og øge motivationen for udvikling (Borg et al 2007). Kontaktterapeuten beskrev, at deres tanker gik meget på, om den nye organisering og måden, hvorpå de nu arbejder med den rehabiliterende 14

23 tankegang, havde påvirket borgernes oplevelse af inddragelse og sammenhæng i rehabiliteringen. Denne tanke arbejdede vi videre med, hvilket førte til vores nuværende problemformulering (jvf. s. 7). Vi blev enige med kontaktterapeuten om, at hun tog den første kontakt til borgerne, hvorefter vi selv aftalte tidspunkter for interviewene med borgerne. Inklusions- og eksklusionskriterier for borgerne Projektansvarlige udarbejdede inklusions og eksklusions kriterier for udvælgelsen af borgere til deltagelse i projektet. En af de projektansvarlige er kendt i huset fra tidligere klinisk undervisning, og der blev derfor lagt vægt på, at det ikke måtte være nogen, hun kendte. Ligeledes var det et kriterium, at de udvalgte borgere var visiteret til huset efter sundhedsloven 141, og efter den nye organisering var trådt i kraft. De endelige kriterier så således ud: Tabel 1 Inklusionskriterier Eksklusionskriterier Skal være visiteret til Aktivitetshuset efter den nye organisering Skal have haft minimum en opfølgende samtale Lyst til at deltage i undersøgelsen Kan afse tid til interview Må ikke have deltaget i den gamle organisering i Aktivitetshuset Må ikke være nogen vi kender Kontakt til borgerne Ved kontaktterapeutens indledende anmodning til borgerne om at deltage i projektet, modtog de et informationsbrev, som var udarbejdet af projektansvarlige. Her blev projektets formål kort beskrevet samt givet information om praktiske oplysninger, om anonymisering, optagelse på diktafon, hvor interviewene skulle foregå og deres ret til at springe fra, hvis de ikke længere ønskede at deltage i projektet (Bilag 2). Fra borgerne havde givet mundtligt svar og til de underskrev en samtykkeerklæring (Bilag 3) inden interviewenes start, gik der nogle dage hvor de fik mulighed for at overveje deres deltagelse i projektet. Kontaktterapeuten fandt i samarbejde med sine kolleger 4 relevante informanter til os som alle ønskede at deltage. 15

24 Etiske overvejelser Ved, at sende et brev til informanterne inden interviewene, sikrede vi, at de var informeret om vilkårene for de to interviews, de skulle deltage i og behandlingen af de data, vi fik under disse interviews. Herved sikrede vi, at det var informanternes eget valg, om de ville deltage eller ej. Efter de havde sagt ja, var der mulighed for at vurdere, hvad det var, de havde sagt ja til. Ud over brevet skulle de underskrive en samtykkeerklæring for at dokumentere, at vi havde fået borgernes tilladelse til at bruge data fra interviewene i vores opgave. Da informanterne i vores interviews ville blive spurgt om deres mening om brugerinddragelse i Aktivitetshuset, mente vi, det var vigtigt at sikre deres anonymitet. Dette gjorde vi, da vi forestillede os, at informanterne ville tale mere åbent om deres meninger, hvis de blev anonymiseret. Ligeledes anonymiseres borgerne, fordi opgaven bliver tilgængelig på uddannelsens bibliotek samt Etf s hjemmeside. Herudover sørgede vi for, at interviewene blev slettet fra diktafonen, inden aflevering, og at vores transskriberede interviews blev slettet på computerne. Metodisk tilgang til empirisk fremstilling Vi har valgt at bruge både individuelle interview og fokusgruppeinterview, da vi ser en fordel i at kombinere de to metoder og bruge dem til at supplere hinanden. Ved individuelle interview kan vi få mere personlige og fyldestgørende beskrivelser af personernes oplevelser, hvor vi i fokusgruppeinterview kan få mulighed for at debattere emner, hvor deltagerne kan blive påvirket af de øvrige deltagers holdninger og meninger. Vi ser fordele og ulemper ved den rækkefølge, de to interviewformer kan komme i. Disse fordele og ulemper har vi opstillet i et skema (Bilag 4). Dette gjorde vi for at tydeliggøre for os selv, hvilken fremgangsmåde der var bedst for vores projekt. Vi har på baggrund af vores skema valgt at lave de individuelle interviews før fokusgruppeinterview. Formålet med denne rækkefølge er, at vi igennem de individuelle interviews gerne vil komme frem til emner, der i fokusgruppeinterviewet kan være med til at belyse et muligt forandringsperspektiv i Aktivitetshuset. 16

25 Udformning af interviewguide til individuelle interviews Vi har udarbejdet en interviewguide til individuelle interviews (Bilag 5) ud fra de tre faser, som Launsø og Rieper beskriver. Den indledende fase handler om, at vi vil skabe tryghed, garantere anonymitet over for borgeren samt at informere om, hvad undersøgelsen og interviewet drejer sig om. I Hovedfasen er det vigtigt, at vi er åbne og aktiv lyttende for at få en grundig og konkret belysning af emnerne i vores interviewguide. Dette vil vi sikre os ved at opbygge guiden i tre kategorier; emne, spørgsmål og uddybende spørgsmål. Den afsluttende fase drejer sig om at afrunde interviewet på en etisk og acceptabel måde. Dette gør vi ved at spørge informanten, om de har nogle tilføjelser eller bemærkninger til interviewet samt hvordan de har oplevet det at blive interviewet. Ligeledes vil vi her aftale tidspunkt for fokusgruppeinterviewet (Launsø og Rieber 2000). Emnerne, spørgsmålene og uddybende spørgsmål i hovedfasen er baseret på udvalgte begreber fra kritisk psykologi. Koblingen mellem disse udvalgte begreber og vores interview guide vil blive kort beskrevet her. Guiden er, som beskrevet, opbygget i tre faser med hver deres emner. Disse emner svarer til det, vi beskriver som borgerens delhandlesammenhænge. Spørgsmålene bliver ligeledes stillet, så de afdækker vores øvrige udvalgte psykologiske begreber, ved at vi spørger uddybende til deres oplevelser, om hvordan borgerne oplever sammenhæng, hvordan de føler deres deltagelse har været, hvem der har taget initiativ og beslutninger i samtalerne. Ligeledes spørger vi til deres motivation og deres oplevelse af, hvad der er godt og hvad der kan gøres bedre. Interviewguide emner Under hvert emne har vi noteret nogle få spørgsmål med tilhørende uddybende spørgsmål for at sikre, at vi kommer bredt og dybt omkring emnerne, som er en af styrkerne ved kvalitativ interview (Launsø og Rieper 2000). Emnerne blev som følger: Indledende fase: Information om projektet og de emner interviewet vil omhandle Hovedfasen: Visitation Samarbejdsplanen Opstartssamtalen 17

26 Opfølgningssamtale Sammenhæng Afsluttende fase Aftale tidspunkt for fokusgruppe interview Kvalitativt interview Formålet og begrundelsen for at anvende kvalitativt interview i dette projekt, er at arbejde ud fra subjekt perspektivet og frembringe borgernes oplevelser af brugerinddragelse i Aktivitetshuset (Kvale 2004). Herudover ønsker vi et billede af, hvordan borgerne oplever sammenhæng i de delhandlesammenhænge, de deltager i og på tværs af samt om disse påvirker deres inddragelse. Borgerens perspektiv skal således være med til at danne et fundament i vores analyse og formidlingen til praksis. Forforståelse inden interview På baggrund af de informationer Aktivitetshuset gav os om samarbejdsplanen som deres nuværende arbejdsredskab, dannede vi os hurtigt vores egen forforståelse. Med denne forforståelse havde vi en ide om, at borgeren vidste, hvad indholdet var, og om hvordan der blev arbejdet med samarbejdsplanen. Udførelse af individuelle interviews Under interviewene var rollerne fordelt på én hovedinterviewer og én medinterviewer. Medinterviewerens opgave var at følge op på emner, der ikke var blevet udforsket tilstrækkeligt samt at være opmærksom på at få valideret borgerens menings bærende udsagn. Disse roller var ens igennem alle 4 individuelle interviews. Beslutningen om kun at have en hovedinterviewer grunder i en overvejelse om, at, vi mener, kvaliteten i og af interviewene bliver bedre, fordi de vil være mere ensartede. Hvert interview blev indledt med en præsentation af projektet for at give informanten en forståelse af, hvad det forestående interview indeholdt. Interviewene var semistruktureret. Dette gav intervieweren mulighed for at forfølge nye vinkler, som opstod under interviewet ved at følge op på informanternes svar og derved få et mere dybdegående interview (Kvale 2004). Interviewene forgik i et af Aktivitetshuset mødelokaler. Vi var opmærksomme på, hvordan interviewer og informant sad 18

27 i forhold til hinanden, så det ikke virkede for formelt. For at skabe tryghed havde vi skabt en hyggelig stemning i rummet med stearinlys på bordet og mulighed for kaffe og en tår vand. Udformning af interviewguide til fokusgruppeinterview Interviewguiden til fokusgruppeinterviewet (Bilag 6) blev udarbejdet efter de individuelle interviews var gennemført og på baggrund af meningskondenseringen. Formålet med fokusgruppeinterviewet var at få en debat med borgerne, som kunne føre os frem mod et muligt forandringsperspektiv i Aktivitetshuset. Ifølge Launsø og Rieper (2000) er der i et fokusgruppeinterview 8 12 deltagere, men Dalland (2007) skriver, at et fokusgruppeinterview kan udføres med helt ned til to deltagere. Emnerne der vælges til et fokusgruppeinterview bør ikke være af privat karakter. Interviewet styres bedst af en moderator, hvis rolle er at styre interviewet, og assistenter, hvis roller er at dokumentere og stille uddybende spørgsmål. I modsætning til individuelt interview, hvor interviewer og interviewguiden er redskabet, er det gruppen der er redskabet i fokusgruppeinterviewet. I fokusgruppeinterview er det vigtigt at moderator holder fast på formålet med at frembring ny viden (Dalland 2007). Emnerne blev som følger: Samarbejdsplan Brugerinddragelse Rehabiliterende tankegang Forandringsperspektivet Udførelse af fokusgruppeinterviewet Under fokusgruppeinterviewet fordelte rollerne sig således; én moderator, hvis primære opgave var at styre debatten, sørge for alle blev hørt og ligeledes være opmærksom på at sige informantens fornavn, hver gang de udtalte sig. Dette gjorde vi for bedre at kunne transskribere materialet troværdigt. Der var samtidig to assistenter, hvis opgave var at nedskrive deres umiddelbare tolkninger, og uddybe spørgsmålene. Indledningsvis ved fokusgruppeinterviewet introducerede vi alle borgerne for hinanden. To kendte på forhånd hinanden overfladisk. Herefter blev de præsenteret for formålet og emnerne for fokusgruppeinterviewet. De blev ligeledes informeret om nogle få retningslinjer før interviewet, såsom at tale én af gangen og markere, hvis man ønskede at kommentere eller uddybe et udsagn. Interviewguiden blev ikke fulgt stringent, men hvert emne blev indledt 19

28 med et åbent spørgsmål, og ved behov blev underspørgsmålene taget i brug. Under fokusgruppeinterviewet blev der inddraget emner og meninger fra de individuelle interviews, som skabte et godt udgangspunkt for samtalen, samtidig med at denne gentagelse af udsagnene var med til at validere det undersøgte. Analysemetode Analysen startede med, at vi transskriberede og anonymiserede materialet samt gav det en form, vi kunne arbejde med. Efter vi havde transskriberet interviewene, aflyttede vi optagelsen, samtidigt med at vi rettede fejl/misforståelser i det transskriberede materiale i fællesskab. Til at sikre validitet af materialet brugte vi triangulering. Metoden brugte vi ved, at alle projektansvarlige var deltagende ved samtlige interviews og gennem hele analysearbejdet. Derved har vi kunne kontrollere hinanden (Launsø og Rieper 2000). Ligeledes kunne vi nå frem til enighed om det, som blev nedskrevet. Bearbejdningen startede med en gennemgang af hver informant ud fra et subjekt perspektiv. Ud fra det transskriberede materiale sammendrog vi citater, disse blev delt op i centrale emner, som efterfølgende, blev delt op med underpunkter. Dette, gjorde vi, for at systematisere vores databearbejdning. Materialet blev bearbejdet som meningskondenseringer for individuelle - og fokusgruppeinterview (Bilag 7 + 8). For at skabe overblik over det meningskondenseringerne lavede vi en oversigt (Bilag 9). Ud fra denne valgte vi centrale emner vi nedenfor giver en teorifri resultatpræsentation af. Efterfølgende vil vi belyse emnerne ud fra teorien i en resultatdiskussion. Emner fra oversigten over centrale emner og punkter fra individuelle interviewes, hvorfra vi har udvalgt følgende til vores analyse: 1. Borgerens oplevelse af inddragelse I udarbejdelsen af samarbejdsplanen 2. Borgerens oplevelse af sammenhæng Motivation Tryghed 3. Samarbejde mellem borger og rehabiliteringsmedarbejderen Brugerinddragelse Oplevelse af krav Motivation Tryghed 20

29 Emner fra oversigten over centrale emner og punkter fra fokusgruppeinterviewet, hvorfra vi har udvalgt følgende til vores analyse: 1. Samarbejdsplan som arbejdsredskab 2. Tidsperspektivet 3. Brugerinddragelse 4. Motivation 5. Effektivitet Resultatpræsentation Denne del er beskrevet uden teori og starter med en præsentation af Aktivitetshuset, derefter af de 4 borgere og til slut en præsentation af de centrale emner i de individuelle interviews og ligeledes emnerne i fokusgruppeinterviewet. Begge med citater fra borgerne. Præsentation af Aktivitetshuset Aktivitetshuset er et af en række aktivitetstilbud for sindslidende, som er bosat på Fyn. Det er et kommunalt tilbud, og organisatorisk hører det under Ældre - og handicap - forvaltningen. Der er to måder, hvorpå en borger kan få adgang til Aktivitetshuset: Visiterede efter 141 Disse personer kan deltage i alle de faste aktiviteter, der står på ugeskemaet. Ikke visiterede. Det er personer, som kan komme i de åbne tilbud. Dvs. primært eftermiddag, aften og søndag. I forbindelser med de ændringer i kommunen, som er beskrevet i problembaggrunden, ændrede Aktivitetshuset den tidligere organisering til den nuværende. Organiseringen Overordnet ledelse 4 Rehabiliteringsmedarbejdere har den overordnet kontakt til de visiterede borgere i Aktivitetshuset: Opstartssamtale, opfølgningssamtale, samarbejdsplan. 21

30 12 Aktivitetsmedarbejdere har hverdagskontakten med borgerne i aktiviteterne og samarbejder med rehabiliteringsmedarbejderen om den enkelte borger. Værdier og principper i den rehabiliterende tankegang I den nye organisering arbejder Aktivitetshuset ud fra en fælles referenceramme den rehabiliterende tankegang. Det er de værdier og principper, der arbejdes ud fra i huset. Overordnet ide - og værdigrundlag for Aktivitetshuset: Der lægges vægt på at være et socialt tilbud for mennesker med sindslidelse, hvor der findes en høj grad af tryghed og åbenhed over for hinanden. En tryghed, hvor der kan findes mod og vilje til nytænkning og udvikling. De bestræber sig på at se muligheder og ressourcer frem for at lade sig standse af vanskeligheder og begrænsninger, da dét anses som en del af det at leve et liv og ansvarligt virke i fællesskabet. Aktivitetshuset skal støtte og vejlede mennesker med sindslidelser i en social og personlig udvikling, således at de grundlæggende sociale rettigheder sikres bedst muligt. Igennem samvær, dialog, undervisning og aktiviteter med andre brugere og personale støttes brugeren i sin nuværende livssituation og muligheder. Grundholdningen er, at det enkelte menneske er et selvstændigt individ, der har tanke, tale og handlefrihed, der skal respekteres. At det enkelte menneske har et ansvar for eget liv samt et medansvar for og ret til at have indflydelse på den hverdag, det fungerer i (Odense kommune 2010a). Præsentation af informanter Informationerne er hentet fra borgernes journaler. I: = Interviewer Vores introduktion af informanterne skal være med til at skabe en forståelse hos læseren om de udtalelser, de 4 informanter kommer med. Dette er vigtigt, fordi de 4 informanter er vidt forskellige i alder, diagnose og livsvilkår. Vi har givet dem andre navne for at anonymisere dem. Bo: Ung mand midt i 20 erne, tidligere hashmisbruger og med diagnosen paranoid skizofreni. Han er præget af negative symptomer og er fortsat psykotisk. Førtidspensionist. Bo er visiteret til styrketræning med egen betaling 2 gange om ugen. På nuværende tidspunkt 22

31 deltager han dog ikke af økonomiske årsager, men kommer med jævne mellemrum i max 20 minutter og drikker en kop kaffe i caféen. Bo er kommet i huset siden november Ib: Yngre mand midt i 30 erne, tidligere stofmisbruger og nuværende alkoholiker. Han har diagnosen personlighedsforstyrrelse med skizoide træk. Han er meget struktureret i sin tankegang. Førtidspensionist. Ib er visiteret til 50 % i Aktivitetshuset, men i en tidsbegrænset periode på 1 år. Han startede i huset midt i marts Hans overordnet mål er at få en struktureret hverdag med positivt indhold samt socialt samvær. Han deltager i musikgruppe og kommer i caféen til en kop kaffe og socialt samvær. Lis: Ung kvinde sidst i 20 erne med diagnosen manio depressiv. Hun har tidligere været i fast arbejde. Førtidspensionist. Lis blev i juni 2010 visiteret til 50 % i Aktivitetshuset. Hendes overordnede mål er at træne til et skånejob indenfor køkkenarbejde. I huset deltager hun i træning, svømning og hjælper til i køkkenet. Søs: Ældre kvinde sidst i 60 erne med diagnosen paranoid psykose med diffus angst og forfølgelsesforestillinger samt belastnings- og stressreaktioner. Hun er pensioneret og har derfor ingen forestillinger om at skulle i arbejde igen. Søs er visiteret til 50 % i Aktivitetshuset, hendes overordnet mål er at få sammenhæng mellem aktivitet og fritid. Hun deltager i 3 aktiviteter i huset: Samfund & aktuelt, Motion & kost og hjælper til i husets køkken. Søs er kommet i husets åbne tilbud siden 2008, men blev i sommeren 2010 visiteret bruger. Borgerens oplevelse af inddragelse Fælles for alle borgerne er, at de føler sig inddraget i rehabiliteringen. Dette udtrykker de på forskellige måder. Ib udtaler: Det er mig der styre samtalen, X 1 han sidder bare og prøver på at samle dét og se hvad der går godt, og hvad der går skidt. Hvis det går skidt, tager vi en snak om det, og det der så går godt, arbejder vi videre med De øvrige beskriver, at det er rehabiliteringsmedarbejderen, der styrer indholdet i samtalerne. Generelt oplever de at have mulighed og plads til at komme med egne emner og meninger i samtalerne. De udtrykker også, at de er med i planlægningen af deres mål og aktiviteter i deres forløb. Lis udtaler: Søs siger: Hun havde en overordnet plan, over hvad vi skulle igennem Jeg synes i hvert fald, at jeg havde en indflydelse 1 X erstatter navnet på rehabiliteringsmedarbejderen i citaterne. 23

32 Omkring inddragelse oplever de det at have adgang til deres papirer/journal forskelligt. Søs fortæller, at hun ikke ved, om hun må se sine papirer, hvor Ib fortæller, at han kan se sine til hver en tid. I udarbejdelsen af samarbejdsplanen I de individuelle interviews giver de alle udtryk for, at de ikke helt er klar over hvilke emner der står i samarbejdsplanen, eller hvornår de har udfyldt den. De er dog alle klar over at have udfyldt noget i samarbejde med rehabiliteringsmedarbejderen. Nogle af borgerne fortæller, at den indeholder deres mål, mens andre oplyser, at det er praktiske informationer om netværk og aftaler, om hvad aktivitetshuset skal gøre, hvis sygdommen blusser op. Lis udtaler: Ja, men egentlig havde vi ikke nogen decideret samarbejdsplan, sådan som du nu siger det, men vi lavede jo en plan over, hvad der skulle ske. Det må være det, du tænker på. Jamen, vi snakkede om, hvilken rolle X skulle have ift. mig, og hvilken rolle stedet skulle have i forhold til hvis, jeg går ned med sygdom og sådan noget. Det er bare, at vi har aftalt, hvordan og hvorledes hvad de må gøre, og hvem jeg skal hive fat i, hvad der skal til, hvis det er. Borgerens oplevelse af sammenhæng De fortæller alle, at de til opstartssamtalen skulle finde mål/delmål. Derudfra har de taget beslutninger om, hvilke aktiviteter de havde lyst til at deltage i for at arbejde med deres mål. Til opfølgningssamtalen fortæller de, at der bliver snakket om deres uge skema, livslinje, og i samarbejde med rehabiliteringsmedarbejderen tegnet en vækstmodel. Borgerne beskriver modellen med 3 elementer; det der går godt, udfordringer og muligheder. Elementerne debatteres ud fra borgerens problematikker/mål, som denne ønsker belyst i samtalen. En borger udtrykker en forvirring omkring samtalerne og rehabiliteringsforløbet. Søs spørger: Og udtaler efterfølgende: Ja, er visitationssamtale og opstartsamtale ikke det samme? Jeg forbinder lidt opstartssamtalen med rehabiliteringsforløbet. Overordnet oplever de sammenhæng mellem det, der tales om i samtalerne samt det der besluttes i samtalerne, og de aktiviteter de deltager i. Lis fortæller bl.a.: 24

33 Jeg synes, det er vigtigt at der er noget at holde fast i og gå op i og noget at gøre bedre, og det føler jeg, der har været ved, at vi har haft de samtaler. Også dem vi har haft indimellem, at vi hele tide er på sagen. Der er hele tiden plads til at udvikle eller skære ned eller trappe op og det er meget vigtigt for mig, at der er noget at gå efter. Lis og Søs beskriver begge to en sammenhæng mellem aktiviteterne i Aktivitetshuset og det virkelige liv, som Søs beskriver det. Om sammenhæng siger hun: I Aktuelt, der diskuterer vi, hvad der sker ude i samfundet, og det er jo også vigtigt at følge med i det og kigge lidt i aviserne, se lidt i fjernsynet og gå lidt i biografen og ind i byen og se, hvad der foregår. Det kan jeg godt se den store sammenhæng i og mad er jo noget, vi skal ha hele tiden, ellers så fungerer vi jo ikke. Motivation En motivation for dem alle er, at de oplever, at der altid er en positiv indstilling fra personalet og brugerne imellem. Der er luft og plads til alle, og det gør, at de har lyst til at komme i huset. De oplever det ligeledes som en stor motivationsfaktor, at de selv får lov at vælge de aktiviteter, de ønsker at deltage i. Bo fortæller om styrketræningen, at det er noget, han gerne vil, at det er rart at have noget at stå op til, og han ved med sig selv, at han får det bedre med fysisk aktivitet. Ib oplevede, hvordan motivationen kunne ændre sig. Han fortæller, at han fra start ønskede at være i husets cykelværksted, da han tidligere har arbejdet med cykler og anså det derfor som en nem opgave. I værkstedet var der i forvejen én bruger, og Ib fandt hurtigt ud af, at der ikke var nok arbejde til dem begge. Det, som egentlig var planen, var, at jeg skulle være i cykelværkstedet, også begyndte jeg at lade være med at komme, også ringende jeg til X og spurgte, om vi ikke lige kunne få snakket om det. Og så startede jeg på musikholdet i stedet for, og det er blevet meget bedre. Lis og Ib beskriver begge, hvorfor aktiviteterne er motiverende for dem. Ib fortæller, at han er god til at spille musik, og aktivitetsmedarbejderen har foreslået ham, at han skal indgå som mentor for musikgruppen. Hans motivationsfaktor er både glæden ved musikken og det, at de giver udtryk for, at de har brug for ham. Noget af det, der motiverer Lis er, at hun igennem køkkengruppen har muligheden for at kunne træne sig op til et skånejob. Hun beskriver samtidig, at det er vigtigt for hende, at det, hun foretager sig, giver mening og er noget, hun har lyst til. 25

34 Lis udtaler: Det er meget vigtigt for mig at komme af sted til noget, jeg virkelig gider. Altså noget jeg virkelig har lyst til at stå op efter om morgenen, og det var meget det, vi snakkede om med motivationen. Tryghed I forbindelse med at Søs fortæller om sammenhæng i hendes forløb, giver hun udtryk for, at hun gerne vil have mulighed for at kunne se sin journal og øvrige papirer. Det vil give hende en tryghed at kunne følge med i, hvad andre får at vide om hende. Adgangen til papirerne vil ligeledes gøre, at hun bedre kan følge med i sit eget forløb, da hun kan læse i dem, når hun har lyst. Søs udtaler: Jeg vil gerne kunne se, hvor langt jeg er nået også med henblik på, hvad der skal indberettes til kommunen, så kunne det være meget godt at se, hvad de har skrevet Samarbejde mellem borger og rehabiliteringsmedarbejder Borgerne fortæller, at det er et samarbejde mellem dem og rehabiliteringsmedarbejderen, når de planlægger deres forløb, som består i at lave uge skema, sætte mål osv.. Samarbejdet bliver ligeledes beskrevet som det at lave ændringer/justeringer i aktiviteterne, som kan være at finde ud af, hvor meget borgeren kan klare her og nu. Herudover samarbejder borgeren med deres rehabiliteringsmedarbejder på forskellige måder. Lis og Ib beskriver også samarbejdet, som det at have aftaler om, hvordan de ønsker at blive støttet i hverdagen, så som at blive ringet op ved fravær, at have en medarbejder der kan holde lidt øje med en og til at blive skubbet lidt i den rigtige retning. Lis udtaler: Jeg kan altid gå til dem, hvis der er noget. Eller sige: Nu vil jeg gerne have det her ændret. Eller hvis man ikke har det så godt, eller lige nu føler jeg, det går meget godt - skal vi ikke fylde nogle flere dage eller timer på? Det er rart at have dem at kunne spare med, og så sige nu synes jeg det her går lidt skævt, hvad synes du? Og der er nogen, der kan holde lidt øje. 26

35 Brugerinddragelse Søs fortæller, at hun ved sin opfølgningssamtale oplevede, at der var nogle af emnerne, de sprang lidt let hen over, og hun var i tvivl om, de blev færdige med dem, det var bl.a. vækstmodellen. Hun udtrykker: Jeg syntes måske nok, det gik sådan lidt hæsblæsende og forjaget. Lis fortæller, at det er hende, der har været i fokus i deres samarbejde, og at hendes meninger hele tiden har været vægtet højt. Hun giver udtryk for, at de har et godt og åbent samarbejde og fortæller, der altid er plads til, at hun siger noget. Hun udtaler: Det er rigtig godt. Jeg har haft fat i hende et par gange, for så synes jeg, at der skulle noget mere tid på ( )Og hun har sagt, at det er ok, eller det er fint, at jeg kommer og siger, når der er noget. Det er hun glad for, så det har været rigtig godt. Oplevelse af krav De giver alle udtryk for, at der ikke bliver stillet krav til dem, når de skal vælge deres aktiviteter. Bo siger: Ib siger ligeledes: De giver en mulighederne, og så bestemmer man selv tingene Jamen, jeg kan godt lide at blive skubbet i den rigtige retning. Man bliver bare nød til at have sig selv med i det. Lis forklarer, at, i selve aktiviteterne oplever hun ikke, at der er nogle krav til, hvor aktivt hun skal deltage, men siger dog, at der er regler for hygiejnen. Både Lis og Søs fortæller, at når de er i køkkenet, er det okay, hvis de går ud og holder en pause indimellem. Motivation I samarbejdet giver borgerne udtryk for, at de føler sig ønsket og værdsat af rehabiliteringsmedarbejderne. Borgerne beskriver, at personalet er gode til at engagere og interessere sig for dem. Dette er en vigtig motivationsfaktor for borgernes lyst til at deltage. Dette udtrykker de således: 27

36 Ib: X spørger om hun må ringe til mig, og det siger jeg selvfølgelig ja til, for det, synes jeg er en hjælp, når hun siger, at det er længe siden, at jeg har været til musik og de savner mig. For så tænker jeg, at så må jeg sgu hellere se at komme derned igen. Lis: Det har hele tiden været vægtet højt, at det skulle passe til mig, ligegyldigt hvad der skete. Det skulle afstemmes med, hvordan jeg havde det, hvad jeg havde lyst til og meget med udfordringer, så det matchede, så jeg havde lyst til at komme af sted. Tryghed Ib fortæller om sin oplevelse fra sin visitationssamtale og giver udtryk for, at dette har været en utryg oplevelse, Ib siger: Det var, som om man var inde til en jobsamtale, hvor man bliver spurgt om alt fra, hvad gør dig glad, hvad kan du, og hvad vil du, og sådan noget. Og det, jeg havde allermest brug for at høre noget om, var det sociale aspekt i det. Altså det at komme ud og snakke med nogen mennesker, for jeg har ikke lige tænkt mig at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og det virkede et eller andet sted som om, at jeg skulle lave noget, som skulle være en forløber for at komme ud på arbejdsmarkedet igen, og det er jeg ikke interesseret i, eftersom jeg har min pension. Så jeg sagde, at cykelværksted, det ville jeg gerne. Og så sagde de så og det var det der trickede mig kan du se dig selv i et cykelværksted om et år? Så blev jeg nødt til at sige, ja, det ville jeg så nok kunne i nogle timer eller sådan noget. Præsentation af fokusgruppeinterview Her i præsentationen af fokusgruppeinterviewet er vi interesseret i at fremhæve, hvad borgerne tænker og mener om ændringer og tilføjelser i og til udvalgte emner, som berører dem som brugere af Aktivitetshuset. Dette gjorde vi med henblik på at finde et muligt forandringsperspektiv. I de individuelle interviews gav alle informanterne udtryk for, at personalet i Aktivitetshuset gør et godt stykke arbejde, og at de føler sig trygge ved at komme i huset. Det var derfor de små ting, der skulle gøre en forskel. Ved fokusgruppeinterviewet udeblev en af informanterne. 28

37 De 3 informanter lægger ud med den fælles mening om, at Aktivitetshuset er et frit sted, hvor man er selvbestemmende. Lis udtrykker det således: Det er ikke sådan, at der kommer nogen og sætter noget ned over hovedet på en og siger man skal, det er der ikke nogen, der gør. Jeg synes, det er meget med frihed under ansvar Samarbejdsplanen som arbejdsredskab Efter de individuelle interviews var vores forforståelse forandret, i forhold til, vores syn på, at borgerne ikke helt præcist vidste, hvad en samarbejdsplan var, og hvad den skulle bruges til. Derfor valgte vi at give dem et stykke papir med en oversigt over hovedpunkterne i samarbejdsplanen (Bilag 11). De giver alle udtryk for at de selv arbejder med samarbejdsplanen. Det er dog individuelt, hvor meget de mener, det er deres redskab og hvor meget det er personalets. Ib udtaler: Jeg ser det helt klart som noget, jeg selv arbejder med, men jeg får noget hjælp fra min kontaktperson. Søs fortæller at samarbejdsplanen som redskab, er ligeligt fordelt mellem hende og kontaktpersonen. Hvor Lis mener følgende: Ja det er vel sådan lidt 70/30. Altså 70 % mit. Som Lis gav udtryk for tidligere, har borgerne stadig et vist ansvar for dem selv og deres hverdag i Aktivitetshuset. Dette er der også fælles enighed om under interviewet. De er dog også alle enige om, at det ikke kun er deres ansvar. Lis siger: Jeg synes ikke helt, det er 100 % mig. Jeg synes også, at kontaktpersonen eller koordinatoren, ja, jeg ved ikke, om de har ansvar, men de skal i hvert fald være inde over for at skubbe lidt til mig engang imellem og lige stikke en finger i jorden og sige hvordan går det, og følge op på det ( ) Det er et samarbejde et eller andet sted. Også det der med at få tilpasset udfordringerne, sådan at det passer hen ad vejen, det er ikke sikkert, at jeg kan gøre det selv. Ib giver udtryk for, at samarbejdet her ligger i, at kontaktpersonen er hans øjne, som kan se alt det, han ikke selv ser, f.eks. hvis han er på vej i en forkert retning, så kan kontaktpersonen rive fat i ham og få ham på rette spor igen. Søs giver dem begge ret ved at komme med den passende kommentar: Hvis vi kunne 100 % selv, jamen, så var, vi jo ikke her. Så jeg vil også sige, at det er et samarbejde altså og nå de der mål (I: Hvis ansvar er størst?) Det er jo nok mit 29

38 ansvar, der er størst. Det vil jeg nok sige, men altså, men jeg var jo ikke her, hvis jeg kunne selv. Jeg er jo her for ligesom at få noget støtte og hjælp ikke, så det er et fælles ansvar, men mest mit. Tidsperspektivet Et andet emne, vi lagde vægt på i fokusgruppeinterviewet, var tidsperspektivet for borgernes mål og for selve rehabiliteringsforløbet. Borgerne fortæller, at de alle arbejder med deres mål, men at det kan være stressende, hvis der er tidsbegrænsning på, hvornår de skal have nået disse mål. Lis siger: Det synes jeg også godt kan stresse lidt(i: hvordan?) Jamen, vi har lavet noget med min livslyst og min motivation, min glæde og livslyst, hvor det var. Og inden for de første 3 mdr. skal det gerne ændre sig til et andet tal, end det vi startede med, og med det at jeg ikke rigtig nåede det tal, så var det var sådan lidt: øhm altså at jeg ikke nåede det, vi havde sigtet imod. Brugerinddragelse Hovedtemaet i vores opgave, som er brugerinddragelse, var også et af emnerne i interviewet. Borgerne bekræfter alle, at de føler sig inddraget i udformningen af samarbejdsplanen, som de også gav udtryk for i de individuelle interviews. Lis udtaler: Jeg er jo meget inde over samarbejdsplanen selv, ja altså med at forme den. Jeg har fået at vide hele tiden, at det er mig, det handler om, og at det skal tilpasses mig, og at det er mig, der skal sige til og fra og være den, der ligesom melder ud, om det er ok, det vi laver eller det er ikke ok, så det hænger meget godt sammen. Ib fortæller, at det er hans mulighed for at give sit besyv med og være med til at bestemme og med til at forme, hvad planen skal indeholde, og hvilke aktiviteter han vil deltage i. Han siger: Jeg vil sige, hvad det angår, så er man jo med til at bestemme hvordan og hvorledes. Nu kom jeg jo fra cykelværkstedet og blev nødt til at sige, at der var jo ikke nok at lave. Vi endte jo bare med, at vi stod og spillede pool hele dagen, og det var jo ikke det lige det, jeg kom for. Jeg skulle jo snakke med nogle andre og sådan, så blev jeg flyttet. Så hvad det angår, så har vi meget brugerinddragelse. 30

39 Søs fortæller, at hun også har fået ændret aktiviteterne hen af vejen. Hun synes også, at man får lov til selv at være med til at bestemme, hvis det man først havde valgt, ikke lige var det rigtige, så kan man prøve noget nyt. Forandringsperspektivet Under interviewet spurgte vi borgerne, om de havde nogle forslag eller ønsker til forandring i Aktivitetshuset. Vi fortalte, at intet ønske var for stort. Og på trods af, at de alle er tilfredse med Aktivitetshuset, kom der alligevel nogle gode forslag frem. Ib foreslog: Nu kender jeg ikke så meget til de andre værksteder, men måske nogle gæstelærere, og nu med musik sådan en eller anden Jam session med en eller anden kendt musiker. Det kunne være Rock Nalle eller en eller anden, der ikke skulle have så mange penge for det, så kunne man få lidt input, og man kunne lave en workshop. Gøre lidt for sammenholdets skyld på musikholdet, så kunne man betale 100 kr., og så betaler Aktivitetshuset de andre 100 kr., og så kunne vi gå ud og se en koncert sammen. Det kunne også være en mulighed, der er ikke noget sammenhold i øjeblikket, og vi kommer jo for at have det sjovt. Lis, som træner til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kom med et ønske om, at Aktivitetshuset kunne ansætte folk i skånejob, da hun nu har lært så meget ved at være i køkkenet og synes, det er uoverskueligt at skulle starte forfra et andet sted. Det var et fælles forslag, at Aktivitetshuset skulle kunne fungere som en base, man skulle kunne vende tilbage til, hvis man ikke kunne klare livet udenfor. Søs siger: Nu med det her rehabilitering, og at man måske skal ud i et skånejob, jamen hvem samler så dem op, hvis det går galt igen, og man alligevel ikke kan klare arbejdsmarkedet ude på den anden side af Aktivitetshuset, for det er altså hårdt. De er dog stadig bevidste om, at det kun skal være i en kortere periode, indtil man er på benene igen. Lis udtrykker: Jeg tror, det skulle være for en begrænset periode, så man ikke bare falder tilbage, fordi det er trygt og nemt at være her, og så bliver man her, fordi det er nemt, man skal nok skubbes lidt videre. Tidligere beskrev Ib, at kontaktpersonen kunne være hans øjne, som så det han ikke selv kunne se. Dette udtryk bygger Lis videre på, da vi snakker om at skulle ud på arbejdsmarkedet igen. Hun siger: 31

40 Jeg tror, det kunne være rigtig godt at have sin kontaktperson med derude for at få startet rigtigt op og få sagt de rigtige ting. For når man nogle gange kommer selv, så glemmer du halvdelen af det, man skulle have sagt. Og hvis man har 4 øjne på det, så er det måske bedre. Ikke at man skal have en støttepædagog, det er ikke det, jeg siger, men der er bare nogen ting, hvor det er rart at have en med. Og det kan være i sådan en situation der. Hun giver ligeledes udtryk for, at det ville være en god ide at have kontaktpersonen med som mægler, da det er ikke alle arbejdspladser, der kan kapere, at man har det skidt i nogle perioder. Et andet forslag til forandring, som Lis og Søs er enige om, er, at der godt kunne være kortere tid mellem opfølgningssamtalerne. Lis udtaler: Det vil jeg faktisk også sige, at man når næsten at glemme, hvad, altså ikke helt at glemme, hvad man har snakket om, men det går lidt i glemmebogen, når der går så lang tid imellem, og man husker ikke så godt, hvad det egentlig var, man skulle arbejde med. Måske fordi der er så lang tid imellem. Søs og Lis er ligeledes enige om, at det ville være rart at få de papirer, der bliver gennemgået til opfølgningssamtalerne, så de lige kan kigge på dem og få repeteret, hvad der skete ved den forrige samtale, inden man går ind til den næste. Lis siger: Jamen, det skulle da være for at holde motivationen oppe, for vi har meget med mål, muligheder og udfordringer, så det kunne være godt nogen gange at kigge på dem(papirerne) og sige, det er det her, jeg skal. Motivation Alle 3 borgere er enige om, at det er motivationen, der er drivkraften i hverdagen. Hvis de ikke havde den, ville det være svært for dem at komme. Den største motivationsfaktor for dem alle er sammenholdet. Lis udtaler: Jeg har lige lidt til det der med sammenhold. Jeg synes, det er vigtigt, at de personaler, der er på de enkelte værksteder sørger for at øhm Altså oppe i køkkenet er vi enormt gode til at have det sjovt sammen, og der har vi den der følelse, af at man har lyst til at komme af sted om morgenen og synes, det er fedt at skulle ud af døren. Jeg har ikke på noget tidspunkt haft det sådan, at jeg ikke havde lyst til at skulle af sted, jamen, sørge for at der er en god stemning, og at man bliver hørt, når man siger noget, og at de tager hånd om, hvis der sker noget, det kan man jo altid blive bedre til. 32

41 Men også her er der plads til forandring. Ib giver udtryk for at sammenholdet på musikholdet godt kunne blive bedre. Tidligere kom han med ideen om at tage til koncerter sammen. Et andet forslag til forandring, siger han, kunne være: X er meget bestemmende på musikholdet for, hvordan det hele skal køre for at få hjulene til at dreje rundt. Jeg ved i hvert fald, at der er mange, der har et andet syn på, hvad vi egentlig gerne vil på musikholdet, og der synes jeg, ikke et ondt ord om X, men at hun skulle lytte lidt mere til, hvad vi siger omkring, hvordan, vi synes, det skal køre. For den måde det kører på, sådan har det kørt siden det startede. Der mangler noget fornyelse. Hovedparten af dem, der er stoppet, er fordi de har spillet det samme nummer omkring 3 år i streg, og der mangler altså lidt fornyelse der. Effektivitet I forbindelse med at vi taler om et forandringsperspektiv, kommer vi afslutningsvis til at tale om, hvordan mål og delmål kan opnås mere effektivt for borgerne. Til dette spørger Søs lettere provokeret: Ligeledes udtrykker Lis: Så kunne jeg godt tænke mig at stille et lidt provokerende mod spørgsmål Skal det være effektivt? For vi har jo alle sammen fået vores førtidspension, så skal det være effektivt, hvor meget skal vi rehabiliteres, og hvad skal vi rehabiliteres til? Ja, det er et rigtig godt spørgsmål. For hvad er det de gerne vil have, vi bliver til. For ja, vi har fået vores pension. Nu må de lige. Vi kan ikke blive lige så gode igen, som vi har været, men vi kan måske komme et stykke hen ad vejen. 33

42 Resultatdiskussion Vi vil i det følgende analysere og fortolke de ovenstående resultater og se på, hvordan de påvirker brugerne af Aktivitetshusets oplevelse af inddragelse samt deres oplevelse af sammenhæng i de delhandlesammenhænge, de indgår i, i huset. Dette gør vi med henblik på at identificere de fremmende og hæmmende faktorer, som påvirker dette. Vi vil ligeledes redegøre for vores forandrede forforståelse. Resultatdiskussionen struktureres ud fra de centrale temaer i resultatpræsentationen. Vi udvælger dem, som har relevans for besvarelsen af vores problemformulering. Til fortolkningen af vores fremstillede empiri vil vi benytte teori beskrevet i det teoretiske rum samt relevante undersøgelser, forskningsartikler og ergoterapeutisk faglitteratur. Vi har udarbejdet en model over de udvalgte begreber fra den kritiske psykologi, som skitserer, hvordan begreber fra den kritiske psykologi relaterer sig til vores projekt. Modellen i figur 3 skal være med til at øge forståelsen for brugen af begreberne i projektet. Cirklerne, der i modellen overlapper hinanden, skal symbolisere den sammenhæng, der er i og på tværs af de forskellige delhandlesammenhænge. De er placeret i en stor blå cirkel, som illustrer handlesammenhængen, Aktivitetshuset, som de foregår i. Den lille cirkel skal illustrere de øvrige handlesammenhænge, et menneske har i sin livsførelse. Den er placeret i modellen for at forklare, at livsførelsen ikke kun påvirkes ud fra den ene handlesammenhæng, vi har beskrevet, men påvirkes i og på tværs af alle de handlesammenhænge, et menneske agerer i. 34