Ishøj Kommune Kvalitetsrapport Dagtilbud

Transkript

1 Ishøj Kommune 2011 Kvalitetsrapport Dagtilbud

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning Baggrund og formål Kvalitetsrapporten lovgivning og rammer Læsevejledning... 3 Kapitel 2: Rammebetingelser udgifter og børnetal Børnenes placering i de 5 distrikter Hvornår begynder børnene i vuggestue/dagpleje? Økonomi pr. barn Tid til andet arbejde Økonomiske fripladser Socialpædagogiske fripladser Støttepædagoger og specialgruppe i dagtilbud Skoleudsættelser Dagtilbuddenes underretninger til Familiecentret Kapitel 3: Personaleforhold Sammensætning af personale Uddannelsesregnskab Personalefravær Kapitel 4: Forældrebestyrelse Kapitel 5: Det pædagogiske arbejde Pædagogiske læreplaner Dokumentation og evaluering Sprogstimulering og sprogvurdering Læseplan for sprog og læsning 0-17 år Pædagogers syn på børns læring Børns start i dagtilbud Sundhed og bevægelse Overgange Inklusion Kapitel 6: Samlede anbefalinger

3 Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund og formål Kvalitetsrapporten er et dokument, der skal fungere som et dialog- og udviklingsredskab mellem dagtilbud, CBU (Center for Børn og Undervisning) og Byråd til drøftelse af såvel status som udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør en grundbestandel i det kommunale tilsyn, som kvalificeres af en dialog mellem CBU og dagtilbudsledere. Kvalitetsrapporten skal desuden samle den dokumentation, der ifølge Dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå Byrådet. Den skal endvidere opfylde de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er Dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i ulige år. Kvalitetsrapporten for dagtilbud skal sikre Byrådet information om kommunens dagtilbud og sætte fokus på en række væsentlige forhold i dagtilbuddenes virke. Kvalitetsrapporten for dagtilbud er ikke et lovkrav, som det er på skoleområdet, men det er forventningen, at kvalitetsrapporten vil blive brugt som et redskab til en fælles kommunal udvikling i dagtilbuddene, akkurat som skolernes kvalitetsrapport gør det på skoleområdet. Kvalitetsrapporten er sammensat af en række oplysninger. De faglige resultater bygger på detaljerede oplysninger fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger udgøres af data fra CBU og andre centre. Følgende dagtilbud indgår i rapporten: Elverhøj, elverhoj@ishoj.dk Bøgely, stampe@ishoj.dk Gadekæret, gadekaeret@ishoj.dk Ørnebo, ornebo@ishoj.dk Tvillingehuset, tvillingehuset@ishoj.dk Troldebo, troldebo@ishoj.dk Peberkværnen, peberkvaernen@ishoj.dk Femkanten, femkanten@ishoj.dk Piletræet, piletraeet@ishoj.dk Firkløveren, firkloveren@ishoj.dk Universet, universet@ishoj.dk Trækronerne, traekronerne@ishoj.dk Regnbuen, regnbuen@ishoj.dk Dagplejen, dagplejen@ishoj.dk 2

4 Rapporten er udarbejdet af: Lina Hermann, CBU Peter Jensen, CBU Eilif Tommy Johansen, CBU 1.2 Kvalitetsrapporten lovgivning og rammer Ishøj Kommunes dagtilbud bygger på Dagtilbudsloven og Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik. Dagtilbudsloven 2007, 7, siger, at dagtilbud har til formål at børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. at dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. at dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Dagtilbud skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik danner rammer og retning for arbejdet i dagtilbuddet. Visionen er, at børn og unge sejrer i eget liv, og at børn og unge får mulighed for og rammer til at nå deres fulde potentiale. 1.3 Læsevejledning Alle kapitler indledes med en gennemgang af den gældende lovgivning og eventuelle kommunalt vedtagne målsætninger, der knytter sig til det pågældende emne. Herefter gives en status på baggrund af det foreliggende datagrundlag. Endelig gives en afsluttende vurdering og eventuelt anbefalinger til videre handling. Tidsplan for behandling af kvalitetsrapport 2011 Dato Oktober - november 2011 December 2011 Januar 2012 Handling Høring i dagtilbuddene Børne- og Undervisningsudvalget Byrådet 3

5 Kapitel 2: Rammebetingelser udgifter og børnetal Kapitel 2 samler tal, der belyser rammebetingelserne for kommunens dagtilbud i form af børnetal, kapacitet og udgifter. Tallene beskriver også dagtilbuddenes underretninger til Familiecentret samt status på antallet af skoleudsættelser. 2.1 Børnenes placering i de 5 distrikter Status Tabel 1 viser de enkelte dagtilbuds placering i skoledistriktet. Pladsanvisningen bestræber sig på at give børnene pladser i det dagtilbud forældrene ønsker. Dette er dog ikke altid muligt, da det kræver, at der er plads i det aktuelle dagtilbud på det relevante tidspunkt. Kommunens regler om visitering til dagtilbud findes på kommunens hjemmeside. Tabel 1: Oversigt over dagtilbud i de 5 distrikter Dagtilbud i de 5 distrikter Distrikt 1 (Ishøj) Elverhøj Distrikt 2 (Vibeholm) Bøgely Gadekæret Distrikt 3 (Gildbro) Børnehuset Ørnebo Tvillingehuset Børnehuset Troldebo Distrikt 4 (Strandgård) Peberkværnen Femkanten Piletræet Firkløveren Distrikt 5 (Vejlebro) Dagplejen Børnehuset Universet Trækronerne Regnbuen Dagplejere i distrikt Dagtilbuddene samarbejder med skolerne om overgangen mellem børnehave og skole. Det er børnenes bopæl, der bestemmer hvilken skole, der er deres distriktsskole. 4

6 Oversigt 1: Børnenes placering i de 5 distrikter Kortet ovenfor viser, hvor mange børn der går i dagtilbud i eget bopælsdistrikt/skoledistrikt, og hvor mange der er placeret uden for deres bopælsdistrikt. Af kortet fremgår det, at en del børn går i dagtilbud uden for deres bopælsdistrikt, hvilket kan skyldes, at det ikke har været muligt at visitere til en plads i bopælsdistriktet pga. manglende pladser på det relevante tidspunkt, eller at forældrene har ønsket en plads i et dagtilbud i et andet distrikt. Særligt distrikt 1 skiller dig ud ved at have næsten samtlige distriktsbørn i eget distrikt og ingen børn fra de øvrige distrikter. Plads i dagtilbud i anden kommune Grænsekrydsere Lovgivning og målsætninger 28 i Dagtilbudsloven siger, at Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og under væsentlige hensyn til egne børn fra kommunen. Alle børn har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et dagtilbud. Grænsekrydsere er betegnelsen for de børn, der går i dagtilbud i andre kommuner, og børn fra andre kommuner, der går i dagtilbud i Ishøj Kommune. Status på antallet af grænsekrydsere er vist i nedenstående tabel. 5

7 Tabel 2: Status for grænsekrydsere Børn fra Ishøj, der passes i anden kommune eller privat institution/pasning 34 Børn fra anden kommune, der passes i Ishøj 46 Tabel 3: Børnenormering pr. institution i Ishøj Kommune Dagtilbud Antal enheder i alt Elverhøj Bøgely Gadekæret Ørnebo Tvillingehuset Troldebo Peberkværnen Femkanten Piletræet Firkløveren Universet Trækronerne Regnbuen Dagplejen Vuggestue i alt Børnehave i alt 44 vg. børn og 92 bh. børn 40 vg. børn og 103 bh. børn 27 vg. børn 33 vg. børn og 60 bh. børn 30 vg. børn og 60 bh. børn 33 vg. børn og 42 bh. børn 42 bh. børn og 12 specialbørn 30 vg. børn og 44 bh. børn 44 vg. børn og 40 bh. børn 53 vg. børn og 80 bh. børn 30 vg. børn og 42 bh. børn 36 vg. børn og 125 bh. børn 33 vg. børn og 40 bh. børn 72 børn 433 børn 782 børn Udviklingen i antal 0-5 årige fordelt på distrikter Børnetallet fra befolkningsprognosen, der er vist i diagram 1 og 2, indeholder samtlige børn i denne aldersgruppe i kommunen. Der er en forskel mellem befolkningsprognosens børnetal og det normerede antal pladser i kommunens dagtilbud. Dette forklares dels ved, at børnene begynder i dagtilbud på forskellige alderstrin. Dels skyldes forskellen, at nogle forældre har valgt at passe deres egne børn. 6

8 Diagram 1: Udviklingen i antal 0-5-årige fordelt på distrikter Diagram 2: Udviklingen i antal 0-5-årige i Ishøj Kommune Vurdering Som det fremgår af diagram 2, vil der ifølge befolkningsprognosen være en vækst i børnetallet på 20 børn fra 2011 til Dette tal vil sandsynligvis blive påvirket i opadgående retning som følge af indflytning i nybyggeri, som endnu ikke er lagt ind i befolkningsprognosen. 7

9 2.2 Hvornår begynder børnene i vuggestue/dagpleje? Status De følgende data gælder for en 2 års periode, og det betyder, at datagrundlaget er relativt usikkert at konkludere ud fra. Med det forbehold viser opgørelsen, at børnene i 2011 begynder i vuggestue/dagpleje i en tidligere alder end i Tabel 4: Opgørelse over hvornår børn begynder i vuggestue/dagpleje Alder 6 11 mdr. 44 % 57 % Alder 1 2 år 56 % 43 % Nedenstående tabeller viser antallet af børn, inddelt i fire aldersgrupper, der begyndte i april, maj og juni i hhv og Desuden er der oplyst, hvor mange procent hver aldersgruppe udgør af det samlede antal børn, der begynder i institution i den pågældende måned. Tabel 5: Aldersfordelingen på børn, der starter i vuggestue/dagpleje i 2010 og Alder Antal børn Procent Alder Antal børn Procent 0-6 mdr mdr. 1 1, mdr , mdr ,17 1-1,5 år 15 35,71 1-1,5 år 16 31,37 1,6-2 år 10 23,80 1,6-2 år 13 25,49 I alt 42 I alt Alder Antal børn Procent Alder Antal børn Procent 0-6 mdr. 2 6, mdr. 1 4, mdr , mdr ,42 1-1,5 år 9 31,03 1-1,5 år 3 14,28 1,6-2 år 5 17,24 1,6-2 år 2 9,52 I alt 29 I alt 21 8

10 Alder Antal børn Procent Alder Antal børn Procent 0-6 mdr mdr mdr , mdr ,22 1-1,5 år 3 15,78 1-1,5 år 3 16,66 1,6-2 år 6 31,57 1,6-2 år 2 11,11 I alt 19 I alt 18 Vurdering Tallene i tabel 4 og 5 indikerer, at der er en tendens til, at børnene begynder i dagtilbud i en tidligere alder. En mere detaljeret vurdering kan ses i kapitel 5.6. Anbefaling Tendensen til, at børnene begynder i dagtilbud i en tidligere alder, medfører et øget behov for pladser i vuggestuer og dagpleje. Derfor anbefales det at holde fokus på, om denne tendens er permanent, og at overveje hvorledes et evt. øget kapacitetsbehov for dagtilbudspladser kan tilgodeses. 2.3 Økonomi pr. barn Lovgivning og målsætninger Dagtilbudsloven 31 siger, at Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældrene et tilskud pr. barn til brug for dagtilbud. Tilskuddet skal udgøre mindst 75 % og forældrenes egenbetaling højst 25 % af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads ved driften af dagtilbud. Status Dette afsnit indeholder en gennemgang af de centrale udgiftsposter, der er forbundet med kommunens dagtilbud. Tabel 6 viser de årlige brutto- og nettodriftsudgifter for dagtilbuddene. Bruttodriftsudgiften indeholder primært udgifter, der relaterer til udførelsen af pædagogiske opgaver, lønudgifter og ejendomsrelaterede driftsudgifter. Bruttodriftsudgiften er således udtryk for den samlede udgift, hvoraf der beregnes forældrebetaling. Herudover kommer andre udgifter til f.eks. tilsyn, sprogvurdering mv., som ikke indgår i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen. Nettodriftsudgiften er bruttodriftsudgiften pr. plads pr. måned fratrukket forældrenes egenbetaling. 9

11 Tabel 6: Økonomi pr. barn Udgifter Vuggestue Bruttodriftsudgift pr. plads, pr. mdr. (Inkl. moms) , ,- Forældrebetaling 2.275,- (21,44 %) 2.480,- (20,84 %) (inkl. moms) Kommunens nettodriftsudgift pr. plads, pr. mdr. (bruttodriftsudgift fratrukket forældrebetaling) 8.334, ,- Dagpleje Bruttodriftsudgift pr. plads, pr. mdr. (Inkl. moms) 9.320, ,- Forældrebetaling 2.150,- (23,07 %) 2.350,- (23,90 %) Kommunens nettodriftsudgift pr. plads, pr. mdr. (bruttodriftsudgift fratrukket forældrebetaling) 7.170, ,- Børnehave Bruttodriftsudgift pr. plads, pr. mdr. (Inkl. moms) 6.522, ,- Forældrebetaling 1.630,- (25 %) 1.780,- (24,47 %) Kommunens nettodriftsudgift pr. plads, pr. mdr. (bruttodriftsudgift fratrukket forældrebetaling) 4.892, ,- Vuggestue Samlet nettodriftsudgift pr. år ,- (normerede pladser: 417) ,- (normerede pladser: 433) Dagpleje Samlet nettodriftsudgift pr. år ,- (normerede pladser: 69) Børnehave Samlet nettodriftsudgift pr. år ,- (normerede pladser: 739) ,- (normerede pladser: 72) ) ,- (normerede pladser: 782) Vurdering På nuværende tidspunkt, 2011, er forældrebetalingen ikke oppe på de maksimale 25 %, som lovgivningen giver mulighed for. 10

12 2.4 Tid til andet arbejde I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2009 vedtog Byrådet at afsætte midler til pædagogernes tid til andet arbejde gældende fra Status Fordelingen af tid til andet arbejde til pædagogerne følger opgaven. Det vil sige, at tiden gives til de opgaver/ andet arbejde, som den pågældende pædagog varetager efter aftale med lederen. Enkelte institutioner har skemalagt tid til andet arbejde. Tiden til andet arbejde giver mulighed for at løfte niveauet i løsningen af opgaver, som f.eks.: Forberedelse og planlægning af institutionens pædagogiske praksis og udviklingsforløb, bl.a. i forbindelse med pædagogiske læreplaner, særlige læringstemaer, samlinger, førskoleaktiviteter, inklusion samt læse- og sprogarbejde, herunder sprogvurderinger Overgange mellem børnehave og skole Dokumentation og evaluering Observationer og tests samt udviklingsbeskrivelser, udtalelser og handleplaner på børnene Opdatering af ny viden, ny lovgivning, kommunale retningslinjer mv. Tværfagligt samarbejde med PPR, Familiecenteret, skoler, Familieværkstedet og andre samarbejdspartnere Udvalgsarbejde såvel internt på institutionen som i kommunen Forældresamarbejde, herunder forberedelse og afholdelse af møder med forældre. Tabel 7: Økonomi pr. barn til tid til andet arbejde Tid til andet arbejde pr. barn i 2011 kr. Vuggestuebarn 518,76 Børnehavebarn 1.038, Økonomiske fripladser Lovgivning og målsætninger Dagtilbudslovens 43 siger, at Kommunalbestyrelsen skal give økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold. Fripladstilskuddet beregnes på grundlag af indkomstgrænser fastsat af staten. 11

13 Status Sammenlignet med 2008 ligger udgifterne til fripladstilskud i 2011 på et højere niveau. Dog har der været et fald i perioden Det ses af tabellerne, at tilskud til økonomiske fripladser er fordelt på alle distrikter. Tabel 8: Økonomiske fripladser Distrikt/institution Andel af pladser finansieret helt eller delvist af kommunen, opgjort i % 1. kvartal kvartal kvartal 2011 Elverhøj 0 % 18 % 26 % Bøgely 20 % 37 % 21 % Gadekæret 44 % 68 % 53 % Børnehuset Ørnebo 38 % 60 % 49 % Tvillingehuset 40 % 53 % 56 % Børnehuset Troldebo 11 % 72 % 52 % Peberkværnen 54 % 51 % 60 % Femkanten 42 % 61 % 65 % Piletræet 60 % 67 % 66 % Firkløveren 39 % 56 % 53 % Børnehuset Universet 33 % 70 % 56 % Trækronerne 16 % 31 % 36 % Regnbuen 32 % 45 % 41 % Dagplejen 26 % 58 % 50 % Kommunen samlet 34 % 53 % 48 % 12

14 Tabel 9: Faktiske udgifter til fripladstilskud Faktiske udgifter i kr. til fripladstilskud 1.kvartal kvartal kvartal kvartal 2011 Kommunen samlet , , , ,- Tabel 10: Antal børn der modtager fripladstilskud fordelt på distrikter Distrikt 1 (Ishøj) Distrikt 2 (Vibeholm) Distrikt 3 (Gildbro) Distrikt 4 (Strandgård) Distrikt 5 (Vejlebro) 10 børn 28 børn 70 børn 91 børn 62 børn 2.6 Socialpædagogiske fripladser Lovgivning og målsætninger Dagtilbudslovens 43 siger, at Kommunalbestyrelsen skal give socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i dagtilbud må anses som særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud. Status Tallene i tabel 11 viser, at der i perioden fra 2008 til 2011 er tale om en væsentlig nedgang i antallet af tildelte socialpædagogiske fripladser. En af grundene til denne nedgang er, at forældrene i specialgruppen i Peberkværnen frem til 2010 ikke skulle betale for deres børns ophold i specialgruppen. Med byrådsbeslutningen i 2009 blev det imidlertid besluttet at opkræve forældrebetaling for børn i Peberkværnens specialgruppe, dog med 50 % socialpædagogisk friplads som loven foreskriver. Tabel 11: Socialpædagogiske fripladser Samlet antal børn med socialpædagogisk friplads i kommunen 1.kvartal kvartal kvartal kvartal 2011 Kommunen samlet

15 2.7 Støttepædagoger og specialgruppe i dagtilbud Lovgivning og målsætning Dagtilbudslovens 4, stk. 2, siger, at Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids eller klubtilbud m.v., for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet. Alle børn og unge har behov for at blive understøttet i deres udvikling ved, at personalet f.eks. hjælper barnet til at forstå sammenhænge, løse konflikter og etablere venskaber. Alle børn og unge skal, gennem det daglige pædagogiske arbejde i tilbuddene, understøttes, så de trives, lærer og udvikles. Med bestemmelsen i 4, stk. 2, tænkes der på en støtte, som går ud over denne daglige understøttelse af børn i dagtilbud. Støtte kan ifølge Vejledning om dagtilbud 2008 antage flere forskellige former: 1. Integration af enkelte børn i et tilbud med særlig personalestøtte/støttepædagoger 2. Oprettelse af særlige handicap/specialgrupper til børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i almene tilbud/specialgruppe. Støttepædagoger I Ishøj Kommune er der et støttepædagogkorps bestående af et antal støttepædagoger, som yder støtte til børn med særlig behov. Støtten er tilrettelagt som en ekstern støtte, hvilket vil sige, at støttepædagoger fra kommunens støttepædagogkorps er tilknyttet et barn i et dagtilbud i et antal timer pr. uge. Støttepædagogarbejdet foregår både i situationer og forløb, hvor barnet er sammen med de andre børn i fællesskaber, og i situationer, hvor støttepædagogen tager barnet ud af fællesskabet for at træne og stimulere det individuelt. Støtten tildeles efter en konkret faglig vurdering af det enkelte barns behov for støtte. Der visiteres én gang årligt til 1. april. Tabel 12: Status for støttepædagogisk bistand 2010 Periode Spørgsmål Svar Antal støttetimer Antal indstillinger/ansøgninger Antal børn bevilliget Antal børn afslag (manglende behov) 1 14

16 Tabel 13: Status for støttepædagogisk bistand 2011 Periode Spørgsmål Svar Antal støttetimer Antal indstillinger/ansøgninger Antal børn bevilliget Antal børn afslag (manglende behov) 5 Anbefaling Det anbefales, at der med afsæt i arbejdet med inklusion i vuggestuer, børnehaver og sfo samt i kommunens Børne- og Ungepolitik, hvor inklusion er fokusområde, iværksættes en analyse af støttepædagogområdet med fokus på inklusion og et støttesystem med flere muligheder i samarbejde med støttepædagogkorpset og PPR. Specialgrupperne I Ishøj og Vallensbæk findes to dagtilbud med specialgrupper. I disse grupper er der børn med sociale/emotionelle vanskeligheder, udviklingsforsinkelse, sprog- og talevanskeligheder og/eller med diagnoser som ADHD og autisme. Status Status pr. april 2011 er, at de to kommuner hver især fylder deres egne specialbørnehavepladser op. Den samlede tendens fordelt over året er ligeledes, at disse pladser er besat hele året rundt. Tabel 14: Oversigt over pladser i specialgrupper i børnehaver i Ishøj og Vallensbæk Normering/besat Ishøj Vallensbæk Spirerne og Spilopperne i Peberkværnen, Ishøj 12/ (2 grupper á 6) Bamsegruppen i Birkely, Vallensbæk 6/

17 2.8 Skoleudsættelser Lovgivning og retningslinjer Folkeskolelovens 34 siger, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år. Efter samme paragraf kan det, efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, godkendes, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Undervisningspligten kan således udsættes i ganske særlige tilfælde. Det kan f.eks. være, hvis barnet er inde i et behandlingsforløb eller af andre veldefinerede grunde ikke er klar til at modtage undervisning. I tvivlstilfælde kan CBU anmode om, at der gennemføres en skolemodenhedstest. Denne test vil finde sted i den daginstitution, hvor barnet går. CBU vil ud fra en samlet vurdering træffe afgørelse om, hvorvidt der kan bevilges udsættelse af undervisningspligten. Status Tabel 15 viser antallet af børn, der har fået godkendt skoleudsættelse i skoleårene 2009/10, 2010/11 og 2011/12. For det enkelte barn gælder, at der kan være mere end én begrundelse for skoleudsættelse Tabel 15: Antal skoleudsættelser på kommuneplan og begrundelser herfor Antal skoleudsatte børn Begrundelse for skoleudsættelse Skoleår Sprogligt Kropsligt/ motorisk Kognitivt Socialt Personligt/ umodenhed 2009/ / /

18 Tabel 16: Udvikling i og fordeling af antallet af skoleudsættelser Distrikt/institution Udvikling i antallet af skoleudsættere 2008/ / / /12 Elverhøj Bøgely Børnehuset Ørnebo Tvillingehuset Børnehuset Troldebo Peberkværnen Femkanten Piletræet Firkløveren Børnehuset Universet Trækronerne Regnbuen Kommunen samlet For de flestes vedkommende handler begrundelserne for skoleudsættelse om utilstrækkelig sprogudvikling (ordforråd og omverdenskendskab), kognitive vanskeligheder og/eller umodenhed. Udtrykket umodenhed dækker over utilstrækkelige personlige og sociale kompetencer. Personlige kompetencer handler om koncentration, opmærksomhed, udholdenhed, viden, renlighed og selvhævdelse. Sociale kompetencer handler om empati, indlevelsesevne, samarbejde og konfliktløsning. Blandt skoleudsætterne er der mange børn, der er født sidst på året. 17

19 Tabel 17: Skoleudsættere fordelt på køn Distrikt 2008/ / / /12 Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Drenge Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Distrikt Kommunen samlet Vurderinger Nedgangen i antallet af skoleudsættere kan skyldes, at CBU har strammet op på skoleudsættelser med henvisning til Folkeskolelovens 34, stk. 2. Desuden kan nedgangen skyldes en øget pædagogisk indsats i børnehaverne. Hertil kommer, at der kan være naturlige variationer mellem årgangene. Der er stadigvæk tale om en overrepræsentation af drenge blandt skoleudsættere. Anbefaling Det anbefales, at der bliver lavet en undersøgelse af, hvordan det senere er gået med hhv. de børn, som fik bevilget skoleudsættelse, og de børn, som fik afslag på ansøgning om skoleudsættelse. 2.9 Dagtilbuddenes underretninger til Familiecentret Lovgivning og målsætning Servicelovens 154 siger, at enhver borger har en ubetinget underretningspligt, når børn og unge under 18 år lever i en alvorligt truet situation. En udvidet underretningspligt gælder imidlertid efter Servicelovens 153 for personer, der udøver offentlig tjeneste eller hverv, det vil bl.a. sige ansatte i dagtilbud. 18

20 Status Denne underretningsstatistik giver en status for underretninger modtaget i Familiecenteret og sammenlignet med udviklingen siden 2007 på udvalgte områder. Siden 2007 er antallet af underretninger steget. Stigningen i antallet er markant fra sundhedsvæsenet, skoler og andre institutioner. Den mindste stigning i andelen af underretninger er blandt dagtilbud. Der er stor forskel på, hvordan underretningerne fordeler sig mellem de forskellige underrettere i løbet af de 4 år. I 2007 stod skolerne for den største andel af underretninger, i 2009 var det andre institutioner og i 2010 sundhedsvæsenet. Diagram 3: Udvikling i fordelingen af underretninger, opgjort i faktisk antal, perioden Underrettere (antal) Reference: Andre institutioner dækker over institutioner som politi, jobcentret, arbejdsgivere, den sociale døgnvagt i København, krisecenter m.fl. Diagram 4: Udvikling i fordelingen af underretninger, opgjort i procent, perioden % 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Underrettere (procent) Reference: Andre institutioner dækker over institutioner som politi, jobcentret, arbejdsgivere, den sociale døgnvagt i København, krisecenter m.fl. 19

21 Årsag til underretning Nedenstående figur viser det samlede antal underretninger for alle børn og unge i alderen 0-18 år. Der er forskellige årsager til underretning. Den hyppigste er en bekymring for, mistanke om og/eller observation af fysisk og psykisk omsorgssvigt overfor et barn. Herefter følger konflikter i hjemmet og skolefravær. Seksuelle overgreb samt grov kriminalitet er blandt de mindst hyppigste årsager til underretning. Andre årsager til underretning, nævnt som andet, er f.eks. at barnet generelt er bagud i sin udvikling. Diagram 5: Årsag til underretninger 250 Årsag til underretning (antal) Social- og Sundhedsudvalget og Børne- og Undervisningsudvalget behandlede i foråret 2011 Familiecenterets underretningsstatistik. På baggrund af det samlede antal underretninger anses dagtilbuddenes andel for værende bemærkelsesværdig lav. Familiecenterchefen og centerchefen i Center for Børn og Undervisning har i fællesskab drøftet denne problemstilling med henblik på at afdække årsagerne til det lave antal underretninger. Repræsentanter fra Familiecenteret er endvidere i dialog med dagtilbuddene for at drøfte problemstillingen og vejlede i underretninger. 20

22 Kapitel 3: Personaleforhold 3.1 Sammensætning af personale Retningslinjer Jf. administrationsgrundlaget for dagtilbudsområdet, oktober 2009, skal det tilstræbes, at forholdet mellem pædagoguddannede og ikke-pædagoguddannede (herunder medarbejdere med en kortere medhjælperuddannelse, PAU) er 60/40 % med hovedvægten på det pædagoguddannede personale. Status I tabel 18 vises fordelingen mellem hhv. uddannede pædagoger og pædagogmedhjælpere. Tabel 18: Fordeling af uddannede pædagoger og medhjælpere i antal ansatte og timeantal, pr. 31/ Institution Antal uddannede pædagoger Antal medhjælpere Uddannede pædagogers andel af samlet timeantal Medhjælperes andel af samlet timeantal Elverhøj ,3 % 34,7 % Bøgely ,6 % 55,4 % Gadekæret ,8 % 53,2 % Børnehuset Ørnebo ,1 % 45,9 % Tvillingehuset ,4 % 49,6 % Børnehuset Troldebo ,1 % 50,9 % Peberkværnen ,9 % 23,1 % Femkanten ,0 % 50,0 % Piletræet ,9 % 50,1 % Firkløveren ,9 % 45,1 % Børnehuset Universet ,2 % 50,8 % Trækronerne ,3 % 44,7 % Regnbuen % 44 % Kommunen samlet ,6 % 46,4 % 21

23 Vurdering Der er i 2011 tale om en øget andel af uddannede pædagoger i forhold til det samlede timetal sammenlignet med 2008, hvor pædagoger udgjorde 49,8 % og pædagogmedhjælpere 50,2 %, jf. Kvalitetsrapport Det er fortsat målet at få ansat en større andel, som har en pædagoguddannelse, med henblik på at komme op på fordelingen 60/40 %. 3.2 Uddannelsesregnskab Status Opgørelsen viser pr hvor mange af de aktuelt ansatte, som har taget eller er i gang med en kompetencegivende grunduddannelse eller efteruddannelse inden for det pædagogiske område. Tabel 19: Uddannelsesregnskab status på kompetencegivende uddannelser, pr. 31/ Institution Afsluttet PAU-udd. Afsluttet pæd. udd. I gang med merit pæd. udd. Afsluttet en hel diplom udd. i ledelse Afsluttet en eller flere diplommoduler i ledelse Afsluttet en hel pæd. diplom udd. Afsluttet et eller flere pæd. diplommoduler Elverhøj Bøgely Gadekæret Børnehuset Ørnebo Tvillingehuset Børnehuset Troldebo Peberkværnen Femkanten Piletræet Firkløveren Børnehuset Universet Trækronerne Regnbuen Kommunen samlet

24 Øvrig efteruddannnelsesvirksomhed Udover de kompetencegivende uddannelser gennemføres i kommunens dagtilbud en række kurser, f.eks. arbejdsmarkeds uddannelser (AMU), førstehjælpskurser, selvværdskurser(dagplejen), pædagogiske dage/kurser, kurser i sprog og læsning, inklusion, motorik og bevægelse mv. En række af disse kurser er samlet i CBU s kursuskatalog. 3.3 Personalefravær Fra Ishøj Kommunes sygefraværspolitik: Den grundlæggende holdning vedr. sygefravær i Ishøj Kommune er i høj grad baseret på en styrkelse af åbenhed og dialog omkring sygefraværet. Dette kan fremmes gennem samtaler mellem leder og medarbejder, som gennemføres i forskellige faser i sygeforløbet. Det er i alles interesse, at der gøres en målrettet og vedvarende indsats for at begrænse sygdom med deraf følgende fravær - både det fravær, som skyldes individuelle helbredsforhold og fravær, som skyldes arbejdssituationen. Status Tabel 20 viser fraværet i 2010 totalt set og fordelt på personalegrupper og fraværstyper. Tallene viser, hvilken procentdel antallet af fraværstimer udgør af det samlede personaletimetal. Til sammenligning vises de samlede fraværsprocenter i 2008, hentet i dagtilbuddenes kvalitetsrapport Fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption udgør 40 % af det samlede fravær. Dette fravær indgår ikke i sygefraværet. Tabel 20: Personalefravær i 2010 (sammenlignet med 2008) Pædagogmedhjælpere Ledelse og pædagoger Samlet fraværsprocent i 2010 Samlet fraværsprocent i 2008 Fravær i alt 13 % 14 % 13 % 11 % Heraf sygefravær 7 % 7 % 7 % 6 % Mere end 60 dages sammenhængende sygefravær defineres, jf. personalepolitikken, som langtidssygefravær. Ifølge kommunens fraværsstatistik fordeler langtidssygefraværet sig på relativt få personer. Langtidssygefraværet udgør 70 % af det samlede sygefravær. Det samlede sygefravær, fratrukket langtidssygefraværet, udgør 2 % af den samlede arbejdstid i kommunens dagtilbud. Hvis man yderligere fratrækker fravær som følge af barns 1. sygedag, ligger det almindelige sygefravær på 1,7 % af den samlede arbejdstid. Anbefaling Det anbefales fortsat at være opmærksom på langtidssygefraværet. 23

25 Kapitel 4: Forældrebestyrelse Lovgivning og målsætninger Arbejdet i forældrebestyrelserne er reguleret af Dagtilbudslovens 14, 15 og , stk. 1 siger: Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte principper for daginstitutionens arbejde og for anvendelsen af en budgetramme for daginstitutionen inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Overordnet er det forældrebestyrelsens opgave at skabe nogle gode rammer for børnene i dagtilbuddet. Det er disse rammer det drejer sig om, når det handler om at fastsætte principper for den pædagogiske praksis og økonomien. Status Det fremgår af tilsynsrapporterne fra tilsyn i dagtilbuddene, at der udføres et kvalificeret bestyrelsesarbejde i dagtilbuddene, og at forældrene konstruktivt bruger den kompetence, som bestyrelsesarbejdet giver. Det er imidlertid et ønske for mange forældrebestyrelser at få tilført mere viden og indsigt i bestyrelsesarbejde og vedtægterne, da viden og indsigt er den væsentligste forudsætning for et udbytterigt forældrebestyrelsesarbejde. Derfor afholder CBU et kursus om bestyrelsesarbejde for nye forældrebestyrelsesrepræsentanter én gang årligt. Kurset giver en introduktion til arbejdet og berører bl.a. overskrifterne Hvad siger lovgivningen? Bestyrelsens rolle i forhold til den daglige ledelse Styrelsesvedtægt Tavshedspligt For at sikre en dialog med bestyrelserne afholder Børne- og Undervisningsudvalget 2 årlige møder med forældrebestyrelserne, hvor der informeres om og drøftes emner inden for området. 24

26 Kapitel 5: Det pædagogiske arbejde Kapitel 5 behandler en række emner, som omhandler forskellige aspekter af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene, der har baggrund i Dagtilbudsloven og/eller kommunale indsatsområder. Emnerne er: pædagogiske læreplaner, herunder evaluering af læreplaner dokumentation og evaluering sprogstimulering og sprogvurdering sprogvurderinger, skolestartere 2011 læseplan for sprog og læsning 0-17 år pædagogernes syn på børns læring børns start i dagtilbud sundhedspolitikken, kost, ernæring og økologi overgange inklusion 5.1 Pædagogiske læreplaner Lovgivning Dagtilbudslovens 8 og 10 fastlægger rammer og indhold for udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner. 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Ved udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan skal der tages hensyn til børnegruppens sammensætning. Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: 1) Alsidig personlig udvikling 2) Sociale kompetencer 3) Sproglig udvikling 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Stk. 3. Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres. Stk. 4. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. 25

27 Stk. 5. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø, jf. 7, stk. 1, bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. 10. Kommunalbestyrelsen skal godkende den pædagogiske læreplan. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de pædagogiske læreplaner, jf. 9, stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af drøftelsen tage stilling til, om evalueringerne giver anledning til yderligere handling fra kommunalbestyrelsens side. Som det fremgår af loven, er det Byrådet, som skal godkende den pædagogiske læreplan. Børne- og Undervisningsudvalget vedtog imidlertid den 14. februar 2011 at uddelegere kompetencen til at godkende de pædagogiske læreplaner til CBU. CBU s godkendelse sker blandt andet på baggrund af Børne- og Undervisningsudvalgets drøftelse af evalueringerne af de tidligere pædagogiske læreplaner. Børnemiljøvurdering er en del af den pædagogiske læreplan. Ifølge loven skal det fremgå af læreplanen, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Status CBU har valgt at udforme en fælles model, som dagtilbuddenes læreplaner skal beskrives efter. Den 1. marts 2011 afleverede 13 dagtilbud hver en pædagogisk læreplan til CBU. CBU har den 1. april 2011 godkendt de 13 dagtilbuds læreplaner. Godkendelsen bygger dels på en pædagogikfaglig vurdering, dels på en vurdering af om der er taget højde for evalueringsresultaterne fra de seneste læreplaner, samt om læreplanerne lever op til de formelle krav, som stilles til indholdet i loven. Ifølge dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner fra 2011 viser børnemiljøvurderingerne, at 10 ud af 13 dagtilbud oplever konflikter mellem børnene som det største problem i det psykiske børnemiljø. Vedrørende det fysiske børnemiljø viser læreplanerne, at støj og larm opleves som det største problem i 8 ud af 13 dagtilbud. Anbefaling Det anbefales, at CBU i samarbejde med dagtilbuddene undersøger, hvad der ligger bag dagtilbuddenes oplevelse af konflikter og støjproblemer i dagligdagen, og udarbejder en handleplan. Evaluering af pædagogiske læreplaner Dagtilbudsloven danner grundlag for evalueringen af de pædagogiske læreplaner. For at konkretisere CBU s evaluering af læreplanerne inddrages Socialministeriets Informationshåndbog om pædagogiske læreplaner i dagtilbud, Denne håndbog beskriver mere detaljeret hvilke punkter, der kan indgå i de 6 læreplanstemaer. 26

28 I 2010 blev der gennemført en evaluering af de pædagogiske læreplaner fra 2008, som viste, at der var 6 punkter, som ikke var beskrevet tydeligt i læreplanerne. Dette førte til en anbefaling af, at følgende 6 punkter markeres tydeligere i læreplanerne, som gælder fra 2011: 1. Dokumentation 2. Inklusion 3. Legepladsen som uderum 4. Tal 5. It 6. Nærområdet Opgørelsen viser, at dagtilbuddene har indarbejdet de fleste punkter i læreplanerne for Arbejdet med tal (matematik) og it er stadigvæk relativt usynligt i læreplanerne. Tabel 21: Evaluering af de pædagogiske læreplaner Navn Dokument Inklusion Legeplads Tal It Nærområde Dagplejen X X Firkløveren X X X X Tvillingehuset X X X Femkanten X X X X Troldebo X X X X Bøgely X X X X Regnbuen X X X X Ørnebo X X X X Gadekæret X X Piletræet X X X X X Peberkværnen X X Trækronerne X X X X Universet X X Elverhøj Elverhøj afleverer læreplanen efterår 2011 Samlet Anbefaling Det anbefales, at evalueringen af de pædagogiske læreplaner bliver afspejlet i CBU s kursustilbud for dagtilbuddene. 27

29 5.2 Dokumentation og evaluering Med henblik på at fremme dokumentations- og evalueringsarbejdet blev der i 2010 afviklet et obligatorisk kursusforløb over fire formiddage for pædagoger i kommunen. Målet var at øge og kvalificere pædagogernes dokumentations- og evalueringsfærdigheder. Med henblik på at se om kurset har haft effekt, har CBU undersøgt om dokumentation/evalueringen efterfølgende bliver anvendt som brugbare arbejdsredskaber i hverdagen i dagtilbuddene. Undersøgelsen omfatter implementering, anvendte metoder samt hvorvidt dokumentation og evaluering er med til at kvalificere praksis i det enkelte dagtilbud. Dokumentation Tabel 22: Pædagogisk dokumentation Besvarede spørgsmål Ja Både/og Nej Har dokumentationen haft fokus på hvad børnene lærer inden for lærerplanens 6 temaer? Har dokumentationen haft fokus på kontakten til børnene? Har dokumentationen haft fokus på de voksnes handlinger/organiseringen, arbejdsrutinerne? Kan dokumentationen bruges til at se om læreplanens mål er nået? Er dokumentationen i institutionen blevet hver mands eje? Tabel 23: Dokumentationsmetoder Antal institutioner der anvender de forskellige dokumentationsmetoder Video 3 Foto 14 Logbog 11 Praksis-fortælling 11 Observationer 12 28

30 Vurdering Opgørelsen viser, at dokumentation har en betydning for det pædagogiske arbejde, og at det er blevet et arbejdsredskab, som dagtilbuddet i nogen grad har fået et ejerforhold til. Dels bruges dokumentation til at afdække, hvad børnene lærer inden for læreplanens 6 temaer, og dels bruges dokumentation til at se, om læreplanens mål er nået. Foto, logbøger og praksisfortællinger fremstår som de mest markante dokumentationsmetoder. Evaluering Tabel 24: Pædagogisk evaluering Besvarede spørgsmål Ja Både/og Nej Har evalueringen givet anledning til en faglig dialog? Bruger I jeres dokumentationsmateriale, når I evaluerer læreplanerne? Bruger I jeres evaluering til at ændre læringsmålene? Bruger I jeres evaluering til at ændre noget andet i læreplanerne? Har evalueringen givet anledning til ændring af den daglige praksis? Er evalueringen i institutionen blevet hver mands eje? Vurdering Opgørelsen viser, at arbejdet med evaluering har haft betydning for det pædagogiske arbejde. Evalueringen bruges til enten at fastholde eller ændre de pædagogiske mål samt til enten at fastholde eller forandre praksis. Evalueringen er blevet et arbejdsredskab, som dagtilbuddet kun i nogen grad har fået et ejerforhold til. Anbefaling Det anbefales at arbejde på, at evaluering bliver hver mands eje. 5.3 Sprogstimulering og sprogvurdering Lovgivning og målsætning 11 i Dagtilbudsloven lægger de lovmæssige rammer for arbejdet med sprogvurdering og sprogstimulering af alle børn. Af 11 fremgår det, at Kommunalbestyrelsen har ansvar for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget i dag- 29

31 tilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvar for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i 3 års alderen, der ikke er optaget i dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har ifølge 11 ansvar for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Der skal gives sprogstimulering både til børn i og udenfor dagtilbud, som har behov herfor. I Ishøj har Børne- og Undervisningsudvalget besluttet, at der skal gennemføres en sprogvurdering af alle børn omkring treårsalderen. I Ishøj kommune varetager sprogvurdering af de etsprogede 3 årige børn af pædagoger i dagtilbud. Sprogvurdering af de tosprogede børn og sprogstimulering af de tosprogede 4-6 årige varetages af kommunens sprogkorps. Sprogkorpsets hovedopgaver og ansvarsområder er: Dagtilbudslovens 11: Sprogstimulering og sprogvurdering af tosprogede børn i og udenfor dagtilbud Rådgivning, vejledning og kompetenceudvikling af pædagoger og medhjælpere i dagtilbud vedrørende sprogstimulering af tosprogede børn. Status på 3 års vurdering af alle børn Ishøj kommune anvender Socialministeriets materiale til vurdering af alle 3 årige børns sprogudvikling. Materialet placerer de vurderede børn i 3 profiler: Generel indsats: Børn med aldersvarende sproglig kompetence, som alene har brug for en generel sproglig indsats Fokuseret indsats: Børn med behov for øget pædagogisk indsats Særlig indsats: Børn med behov for talepædagogisk indsats Sammenligner man tallene for 3 års vurdering af alle børn i 2009 og 2010 fremgår det, at der er sket en markant udvikling: Antallet af børn i generel indsats er steget med næsten 15 % fra 54,6 % til 69,95 % Antallet af børn i fokuseret indsats ligger på ca. samme niveau Antallet af børn i særlig indsats er faldet med ca. 15 % fra 34,28 % til 19,24 % Begrundelsen for den positive udvikling kendes ikke præcist, men det antages at vuggestuens og dagplejens målrettede indsats med børnenes sproglige udvikling er en del af forklaringen. En anden forklaring kan være, at de tosprogede børn i stigende grad møder og bruger det danske sprog i deres hjem. I 2010 er statistikken delt op på resultater for henholdsvis etsprogede og tosprogede børn. Statistikken for 2010 for de tosprogede 3 årige børn viser, at lidt over 50 % af de tosprogede børn har nået at lære så godt dansk, at de er kommet i generel indsat. Lidt under 20 % er kommet i fokuseret indsats og ca. 30 % i særlig indsats. Disse tal viser, at de tosprogede børn i 2010 med små forskelle har nået samme sproglige niveau som den samlede population af treårige i Ishøj i

32 Tabel 25: Samlede sprogresultater for alle 3-årige i 2009 Fordeling i indsatsgrupper Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Ikke vurderede 115 (54,56 %) 23 (10,95 %) 72 (34,28 %) 17 Tabel 26: Samlede sprogresultater for alle 3-årige i 2010 Fordeling i indsatsgrupper Generel indsats Fokuseret indsat Særlig indsats Ikke vurderede 149 (69,95 %) 24 (11,26 %) 41 (19,24 %) 27 Den følgende tabel viser det samlede sprogresultat for alle tosprogede 3 årige i perioden 1/ til 1/ I alt er 116 tosprogede børn blevet vurderet. Tabel 27: Sprogresultat for tosprogede 3-årige i 2010 Fordeling i indsatsgrupper Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Ikke vurderede 59 (50,865%) 22 (19,96 %) 35 (30,17 %) 17 Det samlede sprogresultat for alle 3 årige etnisk dansk børn i 2010 ses i tabel 28. Tabel: 28: Sprogresultat for etnisk danske 3-årige i 2010 Fordeling i indsatsgrupper Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Ikke vurderede 90 (92,78 %) 2 (2,06 %) 5 (5,15 %) 10 I 2010 var der i alt 27 3 årige børn, som ikke blev sprogvurderet i Ishøj, heraf 17 tosprogede børn og 10 etnisk danske børn. Alle de 17 tosprogede børn har haft kontakt med en sprogkorpspædagog, som har vurderet, at børnene har haft så kort tids kontakt med det danske sprog, at de ikke kan sprogvurderes. Forklaringen på, hvorfor de 10 etnisk danske børn ikke er blevet vurderet, vil blive undersøgt. CBU vil følge op på alle børn, som ikke sprogvurderes. Sprogtilbud til kommende tosprogede skolestartere I skoleårene 2009/10 og 2010/11 har sprogkorpset gennemført et særligt sprogforløb for 20 kommende tosprogede skolestartere fra 4 dagtilbud (Peberkværnen, Piletræet, Femkanten 31

33 og Firkløveren) i Strandgårdsskolens distrikt. De 20 børn er udvalgt på baggrund af en særlig sprogvurdering for 4 5 årige kaldet Vis hvad du kan. 7 børn af de 20 børn fortsætter i skoleåret 2011/12 i sprogbørnehaveklassen på Strandgårdsskolen. 12 børn fortsætter i almindelig børnehaveklasse. 1 barn er skoleudsat. Alle tosprogede børn i dagtilbud i Ishøj sprogvurderes en gang om året. I 2011 var der 127 tosprogede skolestartere. 121 af disse børn er blevet sprogvurderet. De sidste 6 er enten omgængere eller tilflyttere. Resultaterne af disse sprogvurderinger overleveres sammen med sproglige handleplaner til skolerne ved overleveringsmøder mellem børnehave og skole. Det betyder, at de tosprogede børn, som kommer fra børnehaven med de allersvageste dansksproglige forudsætninger, er sprogligt velbeskrevne. 5.4 Læseplan for sprog og læsning 0-17 år Målsætning Børne- og Undervisningsudvalget har i 2008 vedtaget Læseplan for sprog og læsning. Det overordnede mål i læseplanen er, at alle børn og unge udvikler sprog- og læse/skrivekompetencer, der gør dem i stand til aktivt at anvende sprog og læsning til personlig udvikling, ungdomsuddannelse og aktiv deltagelse i samfundslivet. I tilknytning til det overordnede mål er der i læseplanen fastsat det delmål, at de 0 6 årige børn: Udvikler et alderssvarende og velfungerende talesprog Viser glæde ved at få læst op Viser interesse for og eksperimenterer med skriftsproget. Kompetenceudvikling 100 pædagoger har siden 2007/2008 deltaget i kurser om børns sprog- og begrebsudvikling på 50 timer, og 60 pædagogmedhjælpere har siden 2008/2011 deltaget i tilsvarende kurser på 37 timer. Formålet er at styrke kendskabet til og forankring af konkrete metoder og pædagogiske redskaber til børns sprog- og begrebsdannelse. Alle børn læser Ishøj Kommune har udarbejdet en børnelitteraturkanon Alle børn læser i Ishøj med det formål at skabe et fælles sprogligt og litterært grundlag for børnene inden skolestart til gavn og glæde for deres sproglige udvikling og læse/skriveudvikling. Der er udpeget en læsepædagog i hver af institutionerne. Læsepædagogerne har dannet et netværk, hvor der afholdes møder med den pædagogiske konsulent og læsekonsulenten. 32

34 Undersøgelse - læseprøver i 1 klasse sammenlignet med landsnorm Den flerfacetterede indsats på sprog- og læseområdet tyder på at have haft betydning, når der ses på 1. klasses færdigheder i læsning. Undersøgelsen viser, at der i perioden er sket en markant forbedring i 1. klasses læsefærdigheder sammenlignet med landsnormen. Andelen af hurtige og sikre læsere er i perioden forøget fra 48 % til 80 %, hvorimod at antallet af usikre læsere er minimeret fra 25 % til 7 %. Tabel 29: 1. klasses læsefærdigheder i Ishøj sammenlignet med landsnormen OS 64 Landsnorm Ishøj Kommune Børnenes læsning Hurtig og sikker 56 % 48 % 73 % 72 % 80 % Langsom men sikker 19 % 21 % 20 % 21 % 13 % Usikker 25 % 25 % 31 % 8 % 7 % Anbefaling Det anbefales, at dagtilbuddene fortsat retter fokus på at give børnene både et grundlæggende og et udvidet ordforråd samt at få skriftsproget implementeret som en naturlig del i hverdagen. 5.5 Pædagogers syn på børns læring Forskningsenheden ved DPU, Århus Universitet, Institut barndom, læring og didaktik, har i 2010 udarbejdet en landsdækkende undersøgelse i 13 kommuner, hvor Ishøj Kommune har deltaget. Undersøgelsens mål var at belyse pædagogers syn på læring. Dataindsamling og analyse blev færdiggjort i juni Kvalitetsrapporten fokuserer her på den del af undersøgelsen, hvor der kan noteres en tydelig forskel mellem de øvrige kommuners og Ishøj Kommunes pædagoger. Status Til undersøgelsens spørgsmål om hvilke situationer, der især bidrager til børns læring, nævner væsentlige flere Ishøj pædagoger end landsgennemsnittet følgende områder som centrale: læse- og skriveaktiviteter at der er aktiviteter under samlingerne at de voksne forklarer og instruerer 33

35 at børn skal deltage i forskellige aktiviteter i dagtilbuddenes hverdag. Ishøj pædagogernes vægtning af disse aktiviteter og de voksnes aktive betydning i børns liv kan antages at hentes fra eller inspireres af kommunens Børne- og Ungepolitik samt være en effekt af den massive kommunale satsning på kompetenceudviklingen inden for læsning og sprog. I tabel 30 ses uddrag af undersøgelsen, som viser, hvad pædagogerne i Ishøj finder meget vigtigt i den pædagogiske praksis sammenlignet med gennemsnittet for de øvrige 13 adspurgte kommuner. Tabel 30: Ishøj-pædagogers syn på læring At der finder målrettede aktiviteter sted med henblik på læsning og skrivning 13 kommuner 19,21 % Ishøj Kommune 44,33 % At der er samlinger i løbet af dagen 13 kommuner 26,41 % Ishøj Kommune 37,50 % At børn skal deltage i forskellige aktiviteter 13 kommuner 48 % Ishøj Kommune 58 % At de voksne forklarer og instruerer børnene 13 kommuner 25 % Ishøj Kommune 34 % Reference: Danmarks Pædagogiske Universitet, Pædagogers syn på børns læring kortlagt i international undersøgelse, 2011 Vurdering Undersøgelsen viser, at der på nogle områder er væsentlige forskelle mellem de øvrige kommuners og Ishøj Kommunes pædagogers opfattelse inden for læringsområdet. Først og fremmest er der forskel på, hvordan pædagoger vurderer relationen mellem de voksne og børnene, og på betydningen af strukturerede forløb. Ishøj Kommunes pædagoger lægger i højere grad vægt på rammer og struktur i dagligdagen og på betydningen af aktive og synlige pædagoger med en styrende og forklarende rolle. Det er vigtigt for børns udvikling i Ishøj, at de voksne forklarer og præsenterer børnene for noget nyt og spændende ved samlinger og andre steder, således at de bliver trukket over i næste udviklingszone. De voksne skal være med til at bringe børnene ud af deres egen erfaringshorisont, give dem oplevelser og udfordringer og være med til at tilføre børns lege et indhold, som de ikke altid selv kan finde på. Oplevelser og erfaringer er vigtige forudsætning for børns læring. 34