- de tilsyneladende afklarede unge

Transkript

1 - de tilsyneladende afklarede unge Forår 2013 Modul: Vejledning i fællesskaber og gruppevejledning Himmerlandscentrets Idrætsefterskole 1

2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Kontekstbeskrivelse og beskrivelse af målgruppen... 4 Beskrivelse af teori og metode FFAST-modellen... 5 Beskrivelse af vejledningsforløbet... 6 Diskussion af udvalgte elementer i vejledningsforløbet... 7 Konklusion... 9 Litteraturliste

3 Indledning I 2004 blev den nye vejlederreform vedtaget og efterskolerne fik den særstatus, at de kunne vælge at varetage vejledningen af skolens elever selv, eller gøre brug af det lokale UU-center langt de fleste efterskoler forvalter i dag selv opgaven med at leve op til lovens krav om vejledning. Således også på min arbejdsplads (Himmerlandscentrets Idrætsefterskole HCI), hvor vi er 2 vejledere til skolens 127 elever, som enten går i 9. eller 10. klasse. Vi varetager desuden også undervisning, tilsyn og mange andre forskelligartede opgaver som efterskolelærere. Vores elever kommer ofte fra velfungerende hjem og med stor opbakning til efterskoleprojektet, men også til elevernes videre uddannelsesforløb. Sidste års elever valgte primært at fortsætte på en gymnasial ungdomsuddannelse (81 %), mens 13 % fortsatte i 10. klasse på en anden skole, kun 4 % fortsatte på en erhvervsuddannelse, mens 3 % valgte andre aktiviteter 1. Dette beskriver meget godt vores elevgruppe og viser et tydeligt billede af elevernes fokusering på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Tallet for alle landets efterskoleelever på gymnasiale uddannelser er 66 %, mens det er 12 % på erhvervsuddannelserne 2. Elever på en efterskole er sammen hele døgnet og vil i løbet af et skoleår være deltagere i mange forskellige fællesskaber og ikke mindst blive opfordret til at være aktive deltagere i disse fællesskaber og derved også tage del i det forpligtende fællesskab. Disse fællesskaber kan også bruges i skolens vejledningspraksis, og derved kan vejledningen være en mere integreret del af efterskoletilbuddet. I denne opgave vil fokus være på gruppevejledning og herunder både de potentialer, faldgrupper og etiske problemstillinger, som denne aktivitet kan medfører. Dette er valgt, fordi der er muligheder i udviklingen af denne vejledningsaktivitet, som går meget godt i hånd med de andre aktiviteter på efterskolen og ikke mindst elevernes rolle i det forpligtende fællesskab. Målgruppe for denne opgaves vejledningsforløb vil være såkaldte tilsyneladende afklarede unge altså elever, som giver udtryk for, at de er afklaret med deres ønske for den kommende ungdomsuddannelse, men som samtidig er begrænset i deres begrundelser og ikke mindst viden om andre muligheder. Disse elever kan nemt blive overset i en hverdag, hvor vejledningen skal prioriteres i forhold til de uafklarede, men ikke desto mindre viser undersøgelser, at netop disse umiddelbart afklarede også har behov for at blive udfordret på deres valg (mere herom senere). Grundet dette moduls placering og relativt afgrænsede forløb, er det omtalte forløb desværre ikke afprøvet, og er derfor begrænset suppleret med empiri hvilket kunne have været ønsket. Desuden har jeg personligt også et delmål i min egen vejledningspraksis, som kan beskrives som et oplyst fravalg. Den enkelte elev skal selvfølgelig selv vælge mellem de forskellige muligheder for ungdomsuddannelse (i samråd med forældre), men jeg synes det er rigtig vigtigt at vide, hvad man derved også vælger fra altså skal valget af ungdomsuddannelse tages ud fra en rimelig viden om de forskellige tilbud. Problemformulering I 2009 startede Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen på opfordring af Efterskoleforeningen en større forskningsbaseret evalueringsprojekt af vejledningen på efterskoler med ønsket om at undersøge efterskolens vejledning. 3 Selve projektet indeholder undersøgelser med 3 perspektiver, nemlig både undersøgelser af 30 vejlederes oplevelser og erfaringer, en mere brugerorienteret 1 Fra elevernes evaluering af vejledningen på HCI 11/12 se bilag 1 2 Børne- og undervisningsministeriets undersøgelse Thomsen & Højmark, 2011, s 5 3

4 kvalitativ undersøgelse af 3 efterskolers vejledningstilbud og dernæst også interviews med elever under opholdet og et halvt år efter 4. Et delresultat af denne undersøgelse er, at Når de elever, som på efterskolen var sikre i deres valg, ser tilbage på efterskolens vejledning, svarer alle ja til, at de gerne så, at deres vejleder havde stillet dem spørgsmål, der havde tvunget dem til at reflektere og begrunde deres uddannelsesvalg 5 Derfor fremhæver forfatterne også, at Analysen (af efterskolevejledning) giver anledning til at diskutere, om efterskolerne også skal arbejde med vejledningsaktiviteter målrettet dem, som ved, hvad de vil. 6 Jeg ønsker på denne baggrund at beskæftige mig med udvikling af disse vejledningsaktiviteter og vil arbejde udfra følgende problemstilling: Hvordan kan gruppevejledning på baggrund af FFAST-modellen udfordre efterskoleelevernes umiddelbare valg af ungdomsuddannelse? Kontekstbeskrivelse og beskrivelse af målgruppen HCI er en efterskole, som kun har godt 30 års historie bag sig, men er en velfungerende og attraktiv efterskole med stor søgning. Skolens værdigrundlag lyder: Samværet på HCI skal være båret af ligeværdighed mellem mennesker, hvor samtalen er det væsentligste middel til at nå hinanden. Retten til forskellighed er grundlæggende og skal give fællesskabet substans, men stiller samtidig krav om tolerance og forståelse overfor andre 7 Skolen tilbyder selvfølgelig en masse idrætslige fag, men de boglige fag vægtes også højt og ønsket om at gøre eleverne klar til en ungdomsuddannelse er også fremhævet i skolens beskrivelse. Endvidere beskrives fællesskabet på skolen som rummeligt og etableres under hensyntagen til individuelle forskelligheder, forudsætninger og behov. Eleverne får indflydelse på - og forpligtiges af fællesskabet med det formål at udvikle selvstændighed, ansvarlighed og tolerance 8 Vejledningstilbuddet på HCI er centreret om min. 2 individuelle samtaler, hvor den første samtale primært omhandler værdier for den unge, både nu og i det senere liv, men også om elevens umiddelbare tanker om året efter og begrundelser for valg af brobygning. Anden samtale er mere fokuseret på det videre uddannelsesforløb og især valget af ungdomsuddannelse. Se evt bilag 2 for en nærmere beskrivelse af skolens vejledningstilbud med årsplanen både for vejledernes arbejde og et mere illustrativ overblik til eleverne. Ved den første individuelle samtale vil målgruppen for denne opgave ofte kunne udpeges, nemlig de elever, som er afklarede i deres ønske af ungdomsuddannelse, men som samtidig ikke har den store viden eller erfaring med andre ungdomsuddannelser og her er både egne og den nærmeste families erfaringer betydningsfulde. Ved denne samtale kunne tilbuddet om et gruppevejledningsforløb præsenteres og en eventuel opfordring til deltagelse kunne også foreligge. Samtidig vil introduktion af emnet (viden om ungdomsuddannelser og bevidst fravalg) på stamholdene kunne motivere til frivillig deltagelse i forløbet hvilket er at foretrække og faktisk et kriterium for flere forfattere 9. Motivation skulle gerne opstå af et meningsfuldt og relevant tema/fokus, men da vejledning som sådan ikke er frivillig, kan en mere uimodsigelig opfordring blive nødvendig. 4 Thomsen & Jensen, 2011, s 16 5 Thomsen & Jensen, 2011, s Thomsen & Jensen, 2011, s Fra skolens hjemmeside, 8 Fra skolens hjemmeside, 9 Thomsen m fl, 2013, s 114 4

5 Det vil være betydningsfuldt for forløbet med gruppevejledning, at sammensætningen af gruppen er betinget af, at alle ønsker det samme eller kan identificere sig med de samme problematikker 10. Denne identificering kan finde sted ved den første formelle vejledningssamtale og/eller ved de mere uformelle og spontane samtaler, som opstår i dagligdagen på en efterskole. Beskrivelse af teori og metode FFAST-modellen I bogen At vejlede i fællesskaber og grupper nævnes mange begrundelser for at tilbyde vejledning som mere end en individuel proces. Her nævnes øget ansvarlighed og effektivitet, mere støtte og opmuntring, mere information og flere færdigheder, mere refleksion, flere deltagelsesmuligheder og adgang til flere erfaringer, genkendelse og almengørelse, øget forståelse og handlemuligheder, læring for både individet og for faggrupper, afindividualisering og afprivatisering af problemer, samt det undrende nærvær 11. Disse begrundelser peger på en række af mulige udbytter af vejledning, og naturligvis kun mulige, idet mange aspekter har indflydelse på det enkelte forløb især samspillet i gruppen og vejlederens evne til at planlægge og gennemfører forløbet. I samme bog præsenteres 5 forskellige teorier og metoder til gruppevejledning, som alle tager afsæt i forskellige tilgange til gruppevejledninger og derved også henvender sig til forskellige målgrupper og strukturer 12. Her fremhæves også den enkelte vejleders frihed til at vælge mellem disse og eventuelt også inddrage elementer fra forskellige tilgange til den konkrete gruppe og tema. I denne opgave er valget faldet på Jane Westergaards model for gruppevejledning, som tager udgangspunkt i humanistiske og personcentreret principper 13. Der er fokus på de unges personlige læring og udvikling deraf navnet PLU-gruppevejledning og formålet beskrives, som at opmuntre unge til at undersøge deres egne tanker, følelser og erfaringer og dele dem med andre, så de lærer sig selv bedre at kende og bliver i stand til at skabe positive forandringer i deres tilværelse 14 Denne tilgang til vejledning er baseret på både begrebet erfaringsbaseret læring og elevcentreret læring 15. Det første begreb tager især udgangspunkt i Kolb og hans beskrivelser af, hvordan læring er en cyklisk og løbende proces, og at man skal lære af erfaringer og oplevelser, reflektere over disse og dernæst lave en forandring. Modellen for Kolbs erfaringsbaserede læringscyklys: 16 Eksperiment Erfaring Begrebsdannelse Eftertænksomhed Denne model bygger meget på eftertænksomhed/refleksion, som man som elev enten selv kan mestre eller ved hjælp af samtaler med andre samtidig med, at man skal have mulighed for at handle/eksperimentere. Begge disse elementer er centrale i pædagogikken på min skole, idet der både er mulighed for at prøve og samtidig opmærksomhed på at reflektere over oplevelsen evt i samarbejde med en lærer/vejleder. 10 Thomsen m fl, 2013, s Thomsen m fl, 2013, s Thomsen m fl, 2013, s Thomsen m fl, 2013, s Westergaard, 2012, s 7 15 Westergaard, 2012, s Westergaard, 2012, s 34 5

6 Begrebet elevcentreret læring er fokuseret på, at elev selv tager ansvar og engagerer sig i læringen, men også på forholdet mellem vejleder og elev. Westergaard refererer til Rogers, som fremhæver 3 centrale forudsætninger for vejlederen, der arbejder udfra elevcentrede principper: Empati Kongruens Ubetinget positiv anerkendelse 17 Disse 3 begreber er næsten nævnt direkte i min skoles værdigrundlag og derved også implementeret i både pædagogikken og hverdagen på skolen. Selve FFAST-modellen er en struktureret rammebeskrivelse for de forskellige dele af et gruppevejledningsforløb, hvor både opbygningen, forberedelsen og gennemførelsen af forløbet er medtænkt. F Fokus Fokus/emne for forløbet på baggrund af vurdering af de vejledtes behov F Formål Formål for forløbet, så det også er tydeligt for de vejledte. Også læringsmål skal fastsættes og være tydelige A Aktiviteter Aktiviteter, som er relevante for emnet, arbejder mod formålet og læringsmål - selvfølgelig udvalgt efter de vejledtes forskellighed og behovet for variation S Struktur Strukturen for de enkelte samtaler, hvor der er sammenhæng og struktur, som underbygger de øvrige punkter og bygger på tidligere og giver nye erfaringer T Teknikker Teknikker og kompetencer hos vejlederen, som benyttes og fremmer læringen hos de vejledte. Beskrivelse af vejledningsforløbet Det efterfølgende gruppevejledningsforløb er tiltænkt en gruppe med ca 10 elever der findes i litteraturen ikke enighed om den optimale størrelse, idet både interaktionen i gruppen, den samlede mængde kundskab/erfaringer, balancen mellem pasitivitet og deltagelse, samt ikke mindst metoden og temaet er betydningsfulde faktorer 18. Placeringen af forløbet er tiltænkt i forløbet mellem de 2 individuelle samtaler, så eleverne både er introduceret til projektet, til mig som vejleder og jeg har lidt kendskab til elevernes overvejelser, begrundelser og refleksioner over det kommende uddannelsesforløb. Disse elever vil ikke være ukendte for hinanden, da de jo har gået sammen på efterskolen nogle måneder. Dog kan dette kendskab til hinanden være af mere begrænset karakter, idet de hverken behøver at bo sammen, være i samme kontaktgruppe eller have undervisning sammen. 17 Westergaard, 2012, s Thomsen m fl, 2013, s

7 Jane Westergaard bruger udtrykket sessioner om de enkelte gruppevejledningssamtaler. Jeg bruger i stedet samtaler, idet jeg opfatter og associerer ordet session med en mere terapilignende situation. De enkelte samtaler vil finde sted i et mødelokale med stole, borde, tavle og andre relevante materialer, som samtidig er fleksibelt i den konkrete indretning. Samtalerne er berammet til ca 45 min, som vil være placeret uden for den normale undervisningstid. Hele vejledningsforløbet er vedlagt som bilag 3 her gennemgås kun den første samtale: Fokus (hele forløbet) Hvordan finder man ud af, hvad de enkelte ungdomsuddannelser står for og giver af muligheder? Formål (hele forløbet) Øge kendskab til de forskellige ungdomsuddannelser, udfordre valget af ungdomsuddannelse med spørgsmål og positiv kritik, give mulighed for at kunne lave et oplyst fravalg Aktiviteter Forløb med 3 gruppesamtaler med forskellige aktiviteter 1. gruppesamtale Intro præsentation af forløb/rammesætning fortrolighed Runde: præsentation af egne overvejelser om valg af ungdomsuddannelse Debat i gruppe hvad har jeg af kendskab til de forskellige ungdomsuddannelser? - hvad har min familie gennemført af ungdomsuddannelse? Hvad gør mine venner? Hvad betyder noget for mit valg? Gruppearbejde: cases med forskellige unge hvad kunne de vælge udfra deres interesser og muligheder? Gennemgang i plenum Hvad kender jeg til af andre ungdomsuddannelser? Hvorfor har jeg ikke valgt noget andet? Fordele og ulemper ved forskellige ungdomsuddannelser Opsummering: Hvad vil jeg gerne vide noget mere om? Hvad har gjort indtryk i dag? Teknikker At stille de rigtige spørgsmål, aktiv lytning og respons, facilitere, anfægtelse Diskussion af udvalgte elementer i vejledningsforløbet Jeg har valgt at fokusere på denne første samtale, idet den jo er udgangpunktet for de efterfølgende samtaler. Potentialer i samtalen - Adgang til flere erfaringer - Alle har noget at bidrage med - Øget refleksion - Genkendelse af sig selv i andres historier - Oplevelse af normalitet - Skabelse af flere deltagelsesmuligheder - Vejledningen bevæger sig væk fra det private mod det almene - Lære af hinanden - Oplevelse af fællesskab 19 Faldgrupper i samtalen 19 Udfra Thomsen m fl, 2013, s

8 - Hvis ikke alle føler sig trygge i gruppen og derved bliver nervøse - Hvis samtalen mangler fokus, både pga deltagelse, aktivitet og indhold - Hvis vejlederen ikke får stillet de rigtige spørgsmål og faciliteret godt nok - Hvis en enkelt elev kommer til at fylde for meget og derved næsten overtage samtalen Etiske problemstillinger i samtalen - Elevers bagland (når der spørges til familiens kendskab og erfaringer med ungdomsuddannelser) - Vejlederens rolle i forhold til at balancere deltagernes aktivitet (ikke for meget og ikke for lidt) Forløbet af samtalen er selvfølgelig meget afhængig af deltagernes bidrag, men også af vejlederens rolle. Den enkelte deltager skulle gerne kunne genkende sig selv og egne overvejelser i de andres beretninger, men også få øjnene op for, at mange faktorer har indflydelse på deres beslutninger med Kolbs ord skulle deltagerne gerne via eksperimenter og andres erfaringer, reflektere over disse og derved danne nye begreber og forestillinger. Vejlederens rolle og opgave er også udsat for nogle særlige vilkår og rammer og alle Rogers 3 forudsætninger kommer i spil, idet både empatien, det ægte og autentiske (kongruens) og den positive anerkendelse vil få afgørende betydning for forløbet og deltagernes oplevelse. Dette vejledningsforløb er umiddelbart et ekstra tilbud og aktivitet til en gruppe af elever, og derved en udvidelse af vejlederens opgaver, men det kunne med erfaring og konkret kendskab til udbyttet, eventuelt erstatte andre elementer i nuværende praksis. Derved kunne man undgå en forøgelse af vejlederens timer/opgaver. At gruppevejledning kan være en brugbar vejledningsaktivitet for tilsyneladende afklarede unge, underbygges af et udsagn fra en elev i den store undersøgelse af efterskolevejledningen. På spørgsmålet om han kunne bruge andre unges overvejelser til noget, svarer han: Det kunne jeg helt sikkert. Også selvom det ikke var det, jeg selv tænkte på. Så det, at man hører, at de andre i samme situation som en selv og undrer sig, eller han tænker i samme stil eller helt anderledes, så får det jo en til at tænke, at man ikke er alene om at være i tvivl, og vi skal hjælpes ad 20. Dette underbygger jo, at gruppevejledning kunne være en måde at udfordre de tilsyneladende afklarede unge, dog skal vejlederen være opmærksom på, at vejlederrollen også er udfordret og kræver en anden arbejdsgang/rytme, idet især forberedelsen er anderledes tidskrævende end traditionel individuel vejledning. Det er også nødvendigt, at vejlederen afgiver noget af ansvaret og inddrager elever og ser dem som aktive medspillere i selve processen. Hvis dette ikke sker, vil mange af gruppevejlednings potentialer ikke kunne udnyttes, og forløbet føles som tidsspil og ikke-brugbart for deltagerne. Men oplever deltagerne, at de kan give noget videre til andre og samtidig selv lære noget, er vi kommet langt og anerkendelse af deltagerne som kompetente på deres eget felt, er brugbart: Vejlederen står jo ikke i den situation, at han skal vælge. Vejlederen har jo ikke taget den linje og været igennem de tre år. Så vejlederen kan jo ikke på samme måde sætte sig ind i situationen (elevudsagn) 21 Efter opfordringen til at udvikle andre vejledningsaktiviteter til afklarede unge (i efterskoleundersøgelsen) konkluderes der, at Aktiviteterne kunne bestå af gruppeøvelser, hvor eleverne sammen undersøger deres valg og undersøger egne begrundelser for valget. Elever, der medvirker i undersøgelsen, og som har deltaget i forskellige former for vejledningsaktiviteter sammen med andre elever, fremhæver, at det at høre andres overvejelser giver anledning til egne refleksioner Thomsen & Jensen, 2011, s Thomsen & Jensen, 2011, s Thomsen & Jensen, 2011, s 113 8

9 Dog kunne selve temaet/emnet for gruppevejledning være andre, som dog skal være brugbare og føles som relevante for deltagerne, for det mest optimale forløb. Det kunne være koncentration, skoletræthed, overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse, flytte hjemmefra osv dette udfra tanken om at blive i vejledningsfeltet, men andre temaer af mere trivselsagtig og følelsesmæssig karakter kunne også udnytte gruppesamtalens potentialer (Her ville efterskolens kontaktlærere være oplagte til at varetage vejlederrollen, idet kendskabet og kontakten til eleverne her er størst). Konklusion Udgangspunktet og problemformuleringen for denne opgave var Hvordan kan gruppevejledning på baggrund af FFAST-modellen udfordre efterskoleelevernes umiddelbare valg af ungdomsuddannelse? Jeg har gennemgået en model for gruppevejledning og dernæst lavet et forløb med udgangspunkt i denne ud fra den kontekst, jeg selv arbejder i. Herefter er dele af den diskuteret med særlig fokus på potentialer, faldgrupper, etiske problemstillinger og de udfordringer som vejlederen kan stå i. Den udarbejdede forløbsplan og efterfølgende diskussion peger på en hensigtsmæssig anvendelse af gruppevejledning, men da forløber ikke er gennemgået, bygger konklusionen her primært på de teoretiske overvejelser, men også på elevers oplevelse af gruppevejledning. Her nævnes at den primære årsag til at gruppevejledning kan være en brugbar vejledningsaktivitet, er at høre andre unges overvejelser giver øget selvrefleksion, flere erfaringer og anerkendelse af, at andre også kan bidrage og betyde noget i beslutningsprocessen. Litteraturliste Efterskolernes vejledning Brugerundersøgelse blandt elever i 9. og 10. klasse på efterskoler, juni 2012, Ministeriet for børn og unge, /~/media/7473f66fb1ba4ae096d97886bfa8ab57.ashx Thomsen, Rie & Ulla Højmark Jensen: Vejledning i samspil, evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning, Schultz 2011 Thomsen, Rie, Randi Boelskifte Skovhus & Rita Buhl: At vejlede i fællesskaber og grupper, Schultz 2013 Westergaard, Jane: Effektiv gruppevejledning af unge, Schultz

10 Bilag 1 Evaluering af uddannelsesvejledningen på HCI 2011/2012 Udsnit af tal fra ministeriets evaluering 72 elever ud af 117 har svaret svarende til 61,5 % Efter HCI: 81 % af eleverne har valgt en gymnasial ungdomsuddannelse 13 % af eleverne har valgt 10 klasse 4 % af eleverne har valgt en erhvervsuddannelse 3 % af eleverne har valgt noget andet 97 % blev erklæret uddannelsesparate Aktiviteter, som har hjulpet med valget af ungdomsuddannelse Personlig samtale med vejleder 82 % siger hjulpet meget eller noget Obligatorisk selvvalgt opgave 51 % siger hjulpet meget eller noget Obligatorisk brobygning i 10. klasse 57 % siger hjulpet meget eller noget Åbent hus arrangementer 51 % siger hjulpet meget eller noget Informationssøgning etc. 41 % siger hjulpet meget eller noget 96 % siger, at det har været nemt at komme i kontakt med vejlederen 92 % var parate til at vælge uddannelse den 1. marts 96 % siger de har i høj eller nogen grad har fået tilstrækkelig vejledning 90 % siger at efterskoleopholdet i høj eller nogen grad har afklaret deres valg Personer, som har hjulpet med valget af ungdomsuddannelse Familie 72 % siger hjulpet meget eller noget Vejleder 58 % siger hjulpet meget eller noget Venner/kæreste 29 % siger hjulpet meget eller noget Vigtige aspekter for valget af ungdomsuddannelse Gode transportmuligheder 62 % siger meget vigtig eller vigtigt Kendskab til andre studerende 33 % siger meget vigtig eller vigtigt Forældres mening 51 % siger meget vigtig eller vigtigt Sikkerhed i at være klar 88 % siger meget vigtig eller vigtigt Hørt godt om stedet 80 % siger meget vigtig eller vigtigt Job, som uddannelses fører til 73 % siger meget vigtig eller vigtigt Lyst til netop den uddannelse 75 % siger meget vigtig eller vigtigt 10

11 Bilag 2: Årskalender VEJLEDNING 12/13 August 2012: September 2012: Oktober 2012: November 2012: December 2012: Januar 2013: Februar 2013: Marts 2013: Maj/juni 2013: 29/8: Elever udfylder vejledningshæfte (mens kontaktlærer har individuelle samtaler) Mandag 3/9: Fælles information om vejledningsaktiviteter i løbet af året Uge 36: Endeligt valg af brobygningsforløb i klasserne Uge 37: MN tilmelder til brobygning september: Vejlederkonference i Vingsted 1. vejledningssamtale med uddannelsesvejleder start 19/9 afsluttet 26. oktober Uge 44: 10. klasse er i brobygning. Uge 47 (21-22/10): 2-dages brobygningsforløb Uge 48 Opgaveuge Uddannelsesmesse fredag den 30. november Uge 49: Elever udfylder forhåndsønsker vedr. uddannelse Tirsdag den 11/12: Forhåndparathedsvurdering (møde) Information til forældre/elever om optagelsesprocedure til ungdomsuddannelser (brev) Åbent hus på diverse ungdomsuddannelser (datoer offentliggøres senere) 2. samtale med vejleder herunder introduktion til uddannelsesplan og ansøgningsskema. 7. februar: 2. samtalerunde afsluttet 12. februar: Uddannelsesparathedvurdering (møde) 15. februar: Forældresamtaler februar: Afklarende vejledningssamtaler med forældre Senest den. 1. marts: Uddannelsesplan og ansøgning til skal være udfyldt. 7. marts: Godkendelse og afsendelse af ansøgningsskemaer Evaluering af vejledning (ny form i mindre grupper og med gennemgang af indhold) 11

12 3. 2. Brobygning OSO Obligatorisk Selvvalgt opgave 1. Første Vejlednings -samtale 4. Anden vejledningssamtale 6. Evt. Åbent hus - arrangementer Udarbejdelse af uddannelsesplan og ansøgningsskema Ansøgningsfrist 1. marts Forhånds- Parathedsvurdering Uddannelsesparathedsvurdering 5. 12

13 Bilag 3: Gruppevejledningsforløb ud fra FFAST- modellen Fokus Hvordan finder man ud af, hvad de enkelte ungdomsuddannelser står for og giver af muligheder? Formål Øge kendskab til de forskellige ungdomsuddannelser, udfordre valget af ungdomsuddannelse med spørgsmål og positiv kritik, give mulighed for at kunne lave et oplyst fravalg Aktiviteter Forløb med 3 gruppesamtaler med forskellige aktiviteter 1. gruppesamtale Samtale/debat i gruppe Mål: Deltagere får mulighed for * at sætte ord på egne overvejelser * at høre andres overvejelser * at overveje hvilke faktorer, som påvirker valget af ungdomsuddannelse 2. gruppesamtale Undersøgelse af emne + fremlægning Mål: Deltagerne får mulighed for * at få overblik over de forskellige ungdomsuddannelser * at forholde ny viden til egne overvejelser 3. gruppesamtale Cases om uafklarede unge + Quiz om de forskellige uddannelser Mål: Deltagerne får mulighed for * at hjælpe/vejlede andre i lignende situation, som dem selv * at afprøve opnået viden 1. gruppesamtale Intro præsentation af forløb/rammesætning fortrolighed - præsentation af egne overvejelser om valg af ungdomsuddannelse (runde) Debat i gruppe hvad har jeg af kendskab til de forskellige ungdomsuddannelser? - hvad har min familie gennemført af ungdomsuddannelse? Hvad gør mine venner? Hvad betyder noget for mit valg? Gruppearbejde: cases med forskellige unge hvad kunne de vælge udfra deres interesser og muligheder? Gennemgang i plenum Hvad kender jeg til af andre ungdomsuddannelser? Fordele og ulemper ved forskellige ungdomsuddannelser Opsummering: Hvad vil jeg gerne vide noget mere om? Hvad har gjort indtryk i dag? At stille de rigtige spørgsmål, Aktiv lytning og respons, Facilitere, Anfægtelse Struktur 2. gruppesamtale Opsamling fra sidst hvilke tanker? Undersøgelse af emne + fremlægning Plancher kun med navne på de forskellige uddannelser, makkerpar skriver ord på om en uddannelse, som kendetegner den, undersøge på nettet + diverse brochure (ug.dk + institutioner), fremlægge i plenum, finde tiltrækkende og mindre tiltrækkende kendetegn ved de enkelte uddannelser Opsummering: Ny viden? Hvad har gjort indtryk i dag? Teknikker Aktiv lytning og respons, At dele informationer, Opsummering 3. gruppesamtale Opsamling fra sidst hvilke tanker? Makkergrupper skal arbejde med få cases forslå uddannelsesmuligheder med begrundelser Quiz om de forskellige uddannelser 2 & 2 arbejde med sandt/falsk udsagn (evt jeopardy med uddannelseskategorier) Opsummering: Ny viden? Nye overvejelser/begrundelser? Evaluering af forløbet vha Delphi-modellen At stille de rigtige spørgsmål, Aktiv lytning og respons, Opsummering 13