INDHOLD J U L E N

Transkript

1 Højbladet INDHOLD Redaktørernes hjørne 2 Præsentation af den nye leder 3 Velkomsten til Højvangskolens nye skoleleder 4 Hvad laver vi i skolebestyrelsen? 6 7. AE havde temauge om biler 7 Bryllup på 3. årgang 8 Det vil glæde os... 9 Lusene er over os 10 Skolemaden er alt for dårlig 11 Attention mobning 12 Motionsdagen Stor musikfestival på Højvangskolen 16 Nye ansigter 17 Farvel til Lars Høstrup 18 Strudsen et værested 19 J U L E N

2 2 Redaktørernes hjørne Redaktørernes hjørne Thorkil Bjerrum Kewin Larsen Når dette Højblad udkommer, er vi gået ind i helt nye tider på Højvangskolen. Vi er startet på en ny årstid (den kolde og mørke vinter), vi har fået ny skoleleder (den smilende og visionære Jes), og vi har sagt farvel til vores pedel gennem 18 år (den hårdslidende og loyale Lars). Vinteren bliver dog ikke så mørk og slem, når man arbejder på Højvangskolen. Her bliver der julehygget med lys og julekalender i alle klasserne. Arbejder man i indskolingen, så er der hver dag masser af nissehuer, kalenderlys og nissehistorier. Og de sidste dag op til jul er der julemorgenerne på Torvet med julesang og julekonkurrencer. En virksomhed der tager sit sociale ansvar alvorligt Grafiske totalløsninger WEB-design Computerløsninger Bogføring Stavtrupvej Viby J tlf Alle på Højvangskolen fik en kalendergave i år på den første dag i december. Vores nye skoleleder ankom til stor jubel for alle, og han faldt hurtigt godt til. Det er også svært andet med den varme alle viste ham, på hans første skoledag. Redaktørerne af Højbladet siger velkommen til Jes og ser frem til et godt samarbejde. Se billederne af Jes ankomst inde i bladet. Men vi skal også tage afsked i dette blad. Farvel til Lars Høtrup, der gennem 18 år har været skolens tekniske serviceleder. Højbladet tager afsked med en serie af billeder af Lars på job. Vi håber, at Lars må nyde sit otium i fulde drag det har han fortjent. Højbladet og hele Højvangskolen ønsker læserne en glædelig jul og et godt nytår. Deadline for næste blad er den 23. marts 2007 Kewin Larsen & Thorkil Bjerrum Højbladet laves af: Lone Steffensen (ansvarshavende) Thorkil Bjerrum og Kewin Larsen Opsætning og trykning: Huset Venture i Stavtrup Oplag: 800 Udsagn i indlæg deles ikke nødvendigvis af redaktionen Redaktionen kan kontaktes via mail kewin.larsen@skolekom.dk thorkil.bjerrum@skolekom.dk

3 Af Jes Wedel Lorenzen Præsentation af den nye leder 3 Jes Wedel Lorenzen Kære alle sammen Nogle få gange i livet er man så heldig, at man får en tidlig julegave, og det skete faktisk for mig for ca. 1 måned siden, da jeg blev ringet op en sen aften og fik at vide, at jeg skulle være den nye skoleleder på Højvangskolen. Det var en fantastisk meddelelse at få, og jeg blev utroligt glad og stolt over, at man havde tillid til, at jeg ville være den rette til skolelederstillingen. Hvem er jeg så? Mit fulde navn er Jes Wedel Lorenzen, og jeg er 43 år gammel. Jeg er gift med Agnete, som er lærer på en specialskole i Århus. Vi har 2 dejlige børn Alberte og Valdemar på hhv. 7 og 3 år, og vi bor i Odder. Jeg er vokset op i Flensborg som en del af det danske mindretal i Sydslesvig. Efter jeg blev færdiguddannet som folkeskolelærer i 1989, har jeg arbejdet som lærer i Århus Kommune mest på Holme Skole. I 1995 blev jeg viceskoleinspektør på Østbirk Skole i Gedved Kommune. I 2002 søgte jeg nye udfordringer og fandt dem på Kultur- og Socialforvaltningen i Gedved Kommune, hvor jeg (indtil nu) har været afdelingschef for Kulturafdelingen primært med skole og dagpasnings området som arbejdsområde. Før i tiden brugte jeg meget af min fritid på håndbold både på og udenfor banen. Men nu får jeg mest motion ved at cykle i skovene omkring Odder eller ved at ordne træet til brændeovnen. Nu er jeg så blevet ham den nye skoleleder på Højvangskolen, og jeg brænder for at komme i gang med at lære jer bedre at kende og være med til at fastholde skolen som en central aktør i lokalområdet. Jeg har den forventning, at skolen fortsat vil være kendt for at være udviklingsorienteret, men tro mod de traditioner, som har udviklet sig gennem mange år. Jeg har allerede fået en fornemmelse af, at skolen har gang i mange gode og spændende initiativer, og dem glæder jeg mig til at følge op på i den næste tid. I de sidste par uger har jeg haft muligheden for at møde en stor del af personalet, og jeg ser frem til at samarbejde med dem og i fællesskab tage os af de opgaver som venter forude implementering af elevplaner, udvikling af evalueringskulturen, udvikling af indskolingen og de andre fokusområder, som er udstukket af byrådet. Det viser, at det er spændende og udfordrende opgaver, der ligger foran os, og jeg regner ikke med at skulle kede mig i mit nye job. Jeg vil gøre mig særdeles umage med at leve op til den tillid, man har vist mig og ikke mindst med at vi lever op til skolens værdigrundlag: at give børnene en god skoletid, præget af liv, lyst og læring. (En forventningsfuld) Jes W. Lorenzen

4 4 VELKOMMEN Velkomsten til Højvangskolens nye skoleleder Trods nissehuer og røde næser var det ikke julemanden, Højvangskolens mange elever stod og ventede på ude i kulden på parkeringspladsen den 1. dag i julemåneden. Det var der imod den nye skoleleder, Jes Wedel Lorenzen. På sin første arbejdsdag skulle han have den helt store velkomst.. Kl trillede Jes med sin kone ind på Højvangskolens parkeringsplads i sin lille Opel. Her tog skolens elever i mod. Alle stod i en lang espalier med nissehuer på og bød Jes hjerteligt velkommen. Senere på formiddagen blev Jes hyldet i hallen med sange, skoleklappet og 6. klassernes fantastiske gymnastikopvisning. Til alle på skolen sagde Jes i sin tale: Selv en forholdsvis stor og voksen mand som mig kan få tårer i øjnene af den meget varme velkomst, Højvangskolen har givet mig i dag. Jeg glæder mig meget til at lærer jer alle bedre at kende og til at komme på besøg i klasserne i løbet af december måned. I de næste dage vil Jes blive introduceret til skolens mange medarbejdere. At det er en god og lys måned, Jes starter på skolen, skal der ikke herske tvivl om, da Højvangskolen både blandt eleverne og blandt medarbejderne har mange gode og lyse juletraditioner trods den mørke måned. Velkommen Jes Wedel Lorenzen!

5 TIL JES WEDEL LORENZEN 5

6 6 Skolebestyrelsen Hvad laver vi i skolebestyrelsen? Skolebestyrelsen har brugt en hel del tid på at få ansat en rigtig god skoleleder, som vil passe til Højvangskolens ansatte, elever og forældrekreds. Vi tror, vi har fundet en rigtig god mand i Jes, som starter den 1. december og vi glæder os til at I alle kan møde ham. Udover ansættelsen af skoleleder har vi gang i en hel del projekter. Vi har nedsat nogle udvalg, som arbejder med følgende ting: Kommunikation (udvikle kommunikationen på skolen, især fra skolebestyrelsen til forældrene og ansatte) Kost og bevægelse Trafikpolitik Sundhedstilstanden (se på hvordan den er og finde ud af, om vi evt. kan forbedre det på skolen eksempelvis for astmatikere) Derudover er vi i gang med at søge nogle midler fra forskellige puljer/fonde til at forbedre udearealet / legepladsen på skolen for eleverne. Endvidere er vi ved at se på mulighederne for kantinen som kommer 100% ind over skolens drift pr. 1. januar Her har vi haft et godt møde sammen med vores kantineleder Tina, som havde tænkt mange nye og spændende tanker, som I helt sikkert vil høre mere om i det nye år. Er der nogen som har spørgsmål eller noget I ønsker at vi i skolebestyrelsen skal vide, så kontakt os endelig, dette kan bl.a. gøres over skolens hjemmeside. Vi i skolebestyrelsen vil også hermed ønske alle en rigtig god jul og et godt nytår. Med venlige hilsner Skolebestyrelsesformand Birgit Skou Ernstsen, Øverste række: Skolebestyrelsesformand: Birgit Skou Ernstsen, børn i 1. og 3. klasse, Martin Kærgaard, børn i og 6. klasse, Per Andersen, børn i 2. klasse, Claus Eriksen, børn i 0. klasse. Nederste række: Charlotte Andersen, børn i 1. klasse, Helle Bertelsen, børn i 2 og 3. klasse, Uffe Blåbjerg, børn i 5. og 8. klasse.

7 Elevtekster 7. AE havde temauge om biler 7 Mads Simonsen skriver: Vi 7. AE havde temauge i uge 37. om biler. Vi brugte vores lærers gamle bil, som vi skulle lave lidt om på. Første dag mandag, startede vi med at klippe billeder ud af bilblade, og klistrede dem på et stk. karton og bagefter gjorde vi bilen ren altså støvsugede den og vaskede den, og så vaskede vi alufælger, og så satte vi dem på. Det var Youssef der satte dem på, og Mads filmede, og Rasmus vaskede bil, og pudsede vinduer. Det var han ikke så JKLgladJKL for, men ellers lavede vi alt muligt. Og det var sjovt. Den anden dag tirsdag, der kørte vi ud til T- Hansen, og der købte vi olie, olie filter, gearstangs knop, pedaler og håndtag. Først satte Youssef håndtaget på og så satte Youssef og Mads pedaler på, og Rasmus satte gearstangknoppen på med lidt problemer, men fik det til at virke. Mads og Rasmus filmede også lidt og Mads vaskede lidt og tog lidt billeder og vi fik lavet bagklappen og fik den til at virke. Den tredje dag startede vi med at køre bilen op på to bukke og så skiftede Youssef og Peder olie plus oliefilter, og så blev bilen beskidt igen. Det en ommer!!j, Mads filmede og ordnede værktøjskasse, og tog lidt billeder. Vi prøvede at sætte en bilradio i det lykkes ikke. Og Rasmus lavede ikke noget fordi han blev syg den dag. Så skulle han hjem, det synes vi var surt. (LHan var syg de næste to dagel). Den fjerde dag var alle syge undtagen Mads, og vi havde hjemkundskab, vi lavede burgere og kartofler i ovnen. Det smagte rigtig godt, og fordi der kun var mig og min lærer, så inviterede vi Kim Ole. Han var med til at lave mad sammen med os. Og ellers synes jeg at der har været en sjov uge, mange hilsener 7. AE,JJ. PS nu er bilen beskidt igen og den har tabt sine hjul og den kan ikke køre. Youssef skriver: I uge 37 havde vi I 7.AE tema uge om biler og pimp My ride. Vi tog vores lærers gamle bil vi skulle pimpe den. Vi købte nye håndtag og ny gear knop og nye pedaler, så skulle vi pimpe den. Vi satte nye pedaler og gear knop og nye alufælge og nye håndtag. Så skulle vi ligge radio,men den passede ikke til bilen vi havde en dvd den skulle vi også ligge den i så vaskede vi bilen det gjorde Rasmus Rasmus skriver: Det hårdt at have et job med biler, meget hårdt. I tror nok ikke en gang selv, at det er hårdt, men det er det, for det har Rasmus, Mads og Youssef gjort, vi har gjort det i 5 timer per dag. I en hel uge, fra mandag til fredag, arbejdede vi på Peders gamle bil, men det er alligevel sjovt det med biler. Men nogen ting er lidt kedeligt, fx at skifte hjul. Tænk en gang 25 timer i alt på en uge. Det er vildt synes du sikkert jo det er vildt, har du ret i. Foto: Mads Simonsen fra 7. AE Her ligger Peder og skifter olie på sin bil. Olien er købt i Netto, og den falske nummerplade er fra REMA1000. bilen havde ingen hjul og heller ikke noget rat, men det var også lige fedt, for det var nemlig nat Tekst: André og Mads 7. AE.

8 8 Bryllup på 3. årgang Af Susanne Dreiager, lærer på 3. årgang Vi har i en periode arbejdet med faget kristendom på 3.årgang. Med udgangspunkt i kirkens ritualer omkring dåb, konfirmation, bryllup og begravelse sluttede vi med at holde et bryllup, med alt hvad dette indebærer. Herunder er et uddrag af eleverne i 3.b s erfaringer med det at holde bryllup. Om det at være præst Jeg skulle ikke snakke vildt højt og da bryllupsritualet ikke var totalt langt, så var det ikke helt uudholdeligt, men stadigt noget svært. Sebastian Kristendom i 3. b Det er sjovt at lave taler, men man får sommerfugle i maven, når man står og fortæller. Asger og Christian Det var svært at komme i gang, men så når man skulle sige det, så fik man sommerfugle i maven. Når man var færdig, så var man glad igen. Thea Om det at lave sange Det var svært at finde en tekst, som passede med melodien. Det var fedt at synge sange for 100 mennesker, men det var også lidt svært at synge dem. Det var svært for nogle at synge. Jacob O. Om det at være brud Det var dejligt, da jeg skulle gå ind i kirken, men så faldt mit slør af. Heldigvis var jeg var ikke gået ind i kirken endnu, så vi kunne nå at sætte det på igen. Da jeg gik ind i kirken, var jeg rigtig spændt. 100 gæster kiggede på mig. Det bedste var, da jeg fik ris i håret og min ven filmede mig. Det var også sjovt, da vi dansede brudevalsen. Signe Præsten er klar... Om det at holde taler Vi lavede en tale til bruden og den blev rigtig lang. Vi øvede, så vi kunne den udenad. Så blev den ene af os syg og den anden måtte holde talen helt alene. Det gik godt og alle klappede. Emma og Ida Om det at være brudgom Jeg var meget spændt og glad, da Nanna gik ind i kirken. Jeg kunne ikke sove, dagen før jeg skulle holde min tale. Da vi dansede brudevalsen, blev der kastet ris på os. Vi fik ris i håret, skoene og tøjet. Louise Om det at synge i kor Jeg var spændt, fordi jeg skulle synge i kor. Vi sang: Op al den ting, som Gud har gjort og Det er så yndigt at følges ad. Det gik godt og alle sang med. Linnea

9 børnene fortæller... 9 at følges ad. Den sidste melodi, var brudemarchen, da de skulle gå ud af kirken. Brudepar fra 3. a Om det at styre musikken Det var svært at tænde og slukke for musikken, når alt skulle være så præcist. Første melodi Here comes the bride var da bruden kom ind i kirken, så kom Op al den ting, som Gud har gjort og Det er så Yndigt Om det at bage kager Vi tog til Bilka, for at købe ind. Da vi kom hjem bagte vi kager. Vi rørte dem sammen med en røremaskine. Vi bagte kagerne i ovnen. Da de var færdige lagde vi glasur på og til sidst pyntede vi dem med stjerner. Det blev gode kager, alle ville gerne have opskriften. Samar Om det at gribe brudebuketten Jeg var den heldige, som greb buketten og nu siger alle: Næste gang skal du giftes, men jeg er jo kun 9 år gammel. Emma Det vil glæde os at se fredag den 3. nov. til Halloweenfest i afd. A. Af Pernille Panduro Zeglerski, pædagog i SFO Sådan lød første linie af invitationen til en (u)hyggelig dag for 0. og 1. kl. SFO-børnene. En dag, som skulle byde på raslende skeletter, hjemsøgende spøgelser, blodige vampyrer, yndige feer, diabolske djævle, dæmoniske trolde, hylende varulve samt diverse udgaver af Manden med Leen. Man kan mene, hvad man vil om denne amerikaniserede udgave af Allehelgensaften, men for os i SFO en er den i hvert fald en populær anledning til at holde en fantastisk fest med okkulte og gyseragtige undertoner. Børnene, som på forhånd var blevet opdelt i grupper, stod nu spændte ude på Torvet og ventede på at få afsløret dagens begivenheder. De fik fortalt sagnet om Stingy Jack, som både drak, løj, bandede, svovlede og indgik diverse pagter med Fanden. Som konsekvens af dette alt andet end fromme liv, kunne Stingy Jack hverken komme i Himmel eller Helved efter sin død og måtte vandre hvileløst rundt mellem Himmel og Jord kun ledsaget af en lysende græskarlygte. Jack O Lantern, som han herefter blev kaldt, havde mistet 9 græskarlygter, som børnene skulle være med til at finde. Ved hver af de 9 græskarlygter vogtede et væsen, som krævede, at man bestod en opgave for at komme videre i sin søgen efter græskarlygterne. Undervejs i løbet var der indlagt et besøg i Restaurant Halloween, hvor menuen stod på orme med menneskekødskødsovs (spagetti og oksekødsovs). Børnene gik op i missionen med en sjældent set iver. De grinede, gysede, løb, mærkede, skælvede, legede, digtede og gættede på livet løs, så det var en hel fornøjelse at se på. Desværre var vores kamera forsvundet kort forinden, og der blev derfor ikke taget nogle billeder. Det betyder heldigvis, at vi bliver nødt til at gentage succesen til næste år.

10 10 Lusene er over os af Skolesundhedstjenesten, Århus Kommune Efteråret er højsæson for lus. Men hvis vi alle gør en ekstra indsats og kigger vores børn efter for lus, så har vi en større chance for hurtigt at få bugt med lu-sene igen. At undersøge barnet for lus tager tid for den enkelte forælder, men lusekæmning kan gøres til en hyggestund med TV, eller bruges til at få en god snak om dagens oplevelser, og så sparer den børnene for det ubehag, det er at have lus. Lus har ingen forbindelse med manglende hygiejne eller rengøring. Der er derfor ingen grund til at blive flov, hvis man har konstateret lus i familien, men det er vigtigt at sætte en behandling i gang, så man fjerner lusene. Det er også vigtigt at informere daginstitution eller skole, så alle forældre kan være ekstra opmærksomme, når de undersøger deres barn for lus. Hvordan opdages lus? Lus giver kløe og irritation i hovedbunden. Løft håret op og skil det fra hinanden, så ses lusene bedst. Brug en tættekam ved gennemgang af håret. Kig især efter i hovedbunden på issen, bag ørerne og i nakken. Finder man Efterår er højsæson for lus lus hos én i familien, skal resten af familiens medlemmer også undersøges, men kun personer med lus skal behandles. Fakta Lus kan hverken flyve, hoppe eller danse - til gengæld elsker de børn. Lus lever kun ved menneskers hovedbund og ikke i omgivelserne. Lus dør inden for 48 timer, når de er væk fra hovedbunden. De kan ikke overleve i omgivelserne. De spredes ved at kravle fra et hoved til et andet. Lus er 2-3 mm lange grålige insekter, som bevæger sig meget hurtigt. En lus lever i 10 dage, inden den lægger æg. Æggene udklækkes efter 8 dage. Luseæg ligner skæl, men sidder fast på håret. Kun levende lus smitter æggene gør ikke! Et godt forslag: Der kan gå flere uger, fra en person har fået lus, til det begynder at klø. I denne periode kan personen nå at smitte mange andre. Derfor: Kig hinanden efter for lus hver weekend og start straks behandlingen, hvis der er lus, så vil skole og daginstitution starte l usefri hver mandag! Hvordan kommer man af med lusene? Forskning viser, at de fleste lus i Danmark er modstandsdygtige over for de lusemidler, der er på markedet. Hvis man finder lus, anbefales tættekammen derfor som et effektivt, billigt og uskadeligt våben mod lusene. Tættekamme kan købes på apoteket, i Matas og i dagligvarebutikker - hav altid mindst én tættekam i huset. Behandling af lus ved kæmning kræver grundighed - hver anden dag i 14 dage. Se hvordan du gør på dk, eller få en pjece hos klasselæreren eller sundhedsplejersken. Århus, d. 3. oktober 2006

11 Skolemaden er alt for dårlig 11 den er for fed, indeholder for meget hvidt brød og er i det hele taget ikke sammensat ernæringsrigtigt! Sådan læser og hører man ofte i medierne, men på Højvangskolen er vi ikke enige! Højvangskolens kantine følger de kostvejledninger, som er givet af Århus Kommune, og det betyder blandt andet, at alt hvad der serveres i kantinen nøje er udvalgt og ernærings beregnet netop for at sikre, at de tilbydes en sund og varieret kost. At den er varieret betyder blandt andet også, at selv om pizza er et hit blandt eleverne, tilbydes det ikke hver dag eller hver uge. og retter som Gyldensuppe m/flutes. Menuerne planlægges for fem uger af gangen og kan ses på skolens hjemmeside ( Pandekage m/gyros og Kylling/kokossuppe optræder sammen med klassikere som Vapsidog og Pølsehorn. Udover et dagligt udvalg af tre lune/varme retter, er der også hver dag et bredt sortiment af groft brød og frugt/grønt at vælge i mellem. Med andre ord tilbyder Højvangskolen mad med holdning. Velbekomme...

12 12 Attention mobning Skolen mod mobning... Højvangskolen er med mod mobning og har trivselstiltag på alle trin Af Lisbet Brandt, Rikke Mandrella, Hans Peter Nielsen og Lone Steffensen (udvalget mod mobning) De sidste uger har dagspressen igen bragt historier om mobning af den allerværste slags. Denne weekend har vi kunnet læse om en 13 årig dreng, der har fået tæv af nogle ældre drenge. Drengen havde efter sigende sit navn skrevet i en sort bog bestyret at de ældre elever. Det giver associationer til engelske kostskole film og den danske film Drømmen. TV serien Attention mobning viser børns barske skoleoplevelser med deres kammerater, når tonen mellem dem bliver for hård, og klimaet i klassen er præget af utryghed. Og Kroghs Forlag har i begyndelsen af november udgivet bogen Børn skriver til børn om mobning. Det er rystende læsning. Vi oplever da også her på skolen episoder, som vi gerne ville have været foruden Skolens ansvar I debatten om mobningen er der blevet sat fokus på betydningen af, at de voksne omkring børnene griber ind og tager ansvar. På Højvangskolen vil vi gerne tage dette ansvar på os. Vi arbejder kontinuerligt i det daglige med at skabe, styrke og vedligeholde et godt socialt og arbejdsmæssigt klima såvel i klasserne som i de forskellige afdelinger. Vi mener, det er én af grundstenene i et forebyggende arbejde mod mobning. Siden 2001 har vi årligt foretaget spørgeundersøgelser for at få sat tal på omfanget af mobningen. I gennem årene er dette tal faldet fra 15% til 4% i Af andre traditioner har vi vores årlige trivselsdag, hvor der er fokus på klasseregler og samvær med venskabsklasserne samt årgangs-samtalerne i juni. Det ser vi som gode holdepunkter i skolens arbejde med trivsel i klasserne. Hvor mennesker mødes, sker der hele tiden forskydninger i relationen mellem dem. Vi gør en del ud af at snakke med børnene om forskellen på drilleri og mobning. Det er vigtigt, at børnene kender forskellen på at drille for sjov og drille for alvor /mobning, og at de lærer at kende og respektere egne og andres grænser. Vi forsøger konstant at have opmærksomhed på de konflikter, børnene har med hinanden. Og vi arbejder på at lære børnene at håndtere disse, så begge parter i en konflikt kan komme videre med en oplevelse af at blive hørt og forstået. Konkrete tiltag I de enkelte afdelinger og på de forskellige årgange prioriterer vi dette arbejde højt. I skrivende stund er der f. eks. forløb i gang på 5. årgang, hvor vores AKTlærere kommer i de enkelte klasser for at tage temperaturen på trivslen der. Desuden giver de børnene redskaber til at kommunikere med hinanden, så klasserne bliver trygge sted, hvor eleverne kan fortælle, hvordan de har det- i vished om, at de kan få hjælp, hvis de har brug for det. På 2. årgang bruger vi en del af klassens tid til trivselsdage i løbet af året, hvor lærerne og pædagogerne samarbejder om at støtte klas-

13 Skolen mod mobning... sens sociale liv. Eleverne skal gå på jagt efter det, de er gode til hver især og i fællesskab. Gennem leg og tale finder eleverne frem til, hvordan de ønsker en klasse skal være for at alle har det godt. Ved hjælp af tryllerunder, tryller vi alle glade og i godt humør. Et andet nyt og spændende tiltag finder vi i udskolingen, hvor eleverne kan henvende sig til en åben rådgivning En mulighed til dig. AKT-medarbejder Signe Hutters sidder hver onsdag i 3. lektion i mødelokalet i hus B, hvor eleverne kan komme og vende store eller små problemer med hende. Signe træffes også pr. mail. Kan vi helt undgå drillerier, mobning og konflikter??? Nej, Højvangskolen er ingen undtagelse: På trods af vores indsats oplever vi desværre også af og til mobning og konflikter, som løber af sporet. Langt de fleste tilfælde tages dog i opløbet af klassernes lærere og pædagoger, evt. med støtte fra AKTmedarbejderne. I mere alvorlige eller voldsomme tilfælde som heldigvis hører til sjældenhederne! er også skoleledelsen involveret i at stoppe mobningen, opløse konflikter imellem enkelte børn/grupper af børn og sanktionere uacceptable handlinger. I disse tilfælde informeres forældrene altid om, hvad der er på færde! Vi tror dog på, at en fortsat høj vægtning af det forebyggende arbejde er den vigtigste vej frem! Forældres ansvar For at dette vigtige arbejde skal lykkes, har vi også brug for jeres hjælp. Både i forhold til jeres eget barns trivsel men også i forhold til sammenholdet og det sociale liv i jeres barns klasse. I kender jeres barn allerbedst og er sikkert de første til at opdage, om jeres barn mistrives. Ser I tegn på det, vil vi gerne, at I henvender jer til skolen, så vi sammen kan hjælpe barnet til at få det godt igen. På skolen har vi en skriftlig handleplan i tilfælde af mobning. 13 Den kan I se på skolens hjemmeside. I forhold til klassens sociale liv har vi gennem årgangssamtalerne set tydeligt tegn på, at klasser med megen forældreopbakning har bedst trivsel. Denne opbakning kan f.eks. være at deltage i forældremøder, holde fødselsdagsfester, tage på hytteture, hjælpe med legeaftaler for de mindre elever og tage initiativ til fælles arrangementer for klassen og meget andet. Det gælder også, når eleverne når puberteten. Listen her er lavet på baggrund af udsagn fra jeres børn, når de for tæller, hvorfor deres klasse er en god klasse at gå i. Ny skolestruktur Den nye skolestruktur giver flere lærerskift, end I måske selv mødte, da I gik i skole. Vi vil gerne gøre overgangene fra indskoling til mellemtrin og fra mellemtrin til udskoling til en naturlig del af jeres barns skolegang. På skolen taler de afgivende lærere med elevernes kommende lærerteam. Men vi oplever, at det nu er jer, der bærer klassens historie med fra trin til trin. Og det er jer, der er med til at skabe de traditioner for jeres barns klasse der kan være med til at gøre en afgørende forskel for læringsmiljøet. Derfor håber vi på et forsat rigtig godt samarbejde med jer, så Højvangskolens børn ikke kommer til at være hovedpersoner i voldsomme og traumatiserende mobbeoplevelser. Et samarbejde, hvor vi er med mod mobning. Vil I læse mere, henviser vi til:

14 14 Motionsdagen 2006 Igen i år fik alle på skolen løbet sig en god tur inden efterårsferiens afslapning. Skolernes motionsdag afholdes over hele landet hvert år på denne dag, og Højvangskolen deltager hvert år. Så rundt i Stavtrups dejlige natur var Skolernes motionsdag... der fredag formiddag før efterårsferien mange glade og smilende elever, samt pustende og stønnende lærere og pædagoger. Det er sundt for alle at bevæge sig. Ekstra omgange skal der til... Drenge på det lange løb...

15 Det er sundt at bevæge sig Flyt jer! Opvarmning med Laila Pigerne holder pause Tid til at vinke

16 16 Af musiklærerne Stor musikfestival på Højvangskolen den 14. juni Der er nu mulighed for at til melde bands til årets store musikalske begivenhed på skolen. Alle bands, der har eller har haft tilknytning til skolen, er velkomne til at tilmelde sig og få chancen for at spille for børn og voksne fra Stautrup. HVA SÅ HØJVANGEN!! ER I MED DER UDE? lyder det oppe fra scenen. Konferencieren er gået på scenen igen efter én af 3. klasserne har fremført deres numre for de mange, der er mødt op denne solskinsdag i juni måned til Højvangskolens Musikfestival. Børn, forældre, bedsteforældre ja selv nogle af skolens gamle elever er at finde blandt publikummer. Nogle af dem skal selv op at spille på et senere tidspunkt på dagen, da der har været mulighed for at tilmelde forældrebands og gamle elevbands til festivalen. Børnene fra 3. skynder sig ned fra scenen. Den næste klasse står nemlig allerede klar omme bag scenen. De ser spændte ud. Tidspunktet er kommet, hvor de skal fremføre nogle af de numre, de har arbejdet med i løbet af året. I mens børnene finder deres instrumenter og noder frem kommer 4 piger fra 7.a op på scenen. De går cat walk og drejer rundt om sig selv, som var det en modeopvisning i Paris, mens en dreng fra klassen i smart sælgerstil præsentere tøjet over højtaleranlægget. Det er dog ikke nyeste skrig fra modehusene de har på, men tøj fra deres loppemarked, som de viser frem. Pauserne imellem musikgrupperne på scenen bliver flittigt brugt af klasserne til at gøre reklame for deres boder, som de har stående rundt omkring på skolen. Pigerne fra 7.a har allerede fået solgt meget af tøjet fra deres bod, og overskudet fra salget går til klassekassen. Drengene fra klassen har lavet deres klasseværelse om til en moderne net-café, hvor det er muligt at komme ind og spille computerspil imod sine venner, søskende eller måske endda sine forældre. Hvis man går længere ned ad butiks-gaden er det muligt at få stillet både sult og tørst. Klasserne fra 5.årgang har slået sig sammen om at lave en lille restaurant. Nogle af deres favoritretter, som de har lavet i hjemkundskab i løbet af året, sælges til overkommelige priser i deres restaurant. Der er både blevet produceret menukort og et klasseværelse er blevet hyggeligt indrettet, hvor flere gæster allerede har fundet sig til rette og er i gang med at afgive bestilling til tjenerne. Ude fra skolegården kan man høre et beat bliver sat i gang på trommesættet og Kim Larsens velkendte tema fra Midt om natten blander sig med rytmen. Det er børnene fra 3., der fyrer den af oppe på scenen. Strisserne kom før vi ventede dem. Midt om natten Sådan kan billedet komme til at se ud, når Høj-

17 på Højvangskolen 17 vangskolens musikfestival løber af staben den 14. juni Ideen opstod for få år siden, hvor musiklærerne på Højvanskolen begyndte at lege med tanken om en musikfestival på Højvangskolen. En begivenhed, der skulle være med til at gøre musikken synlig og sætte udtrykket på tapetet på skolen for børn, forældre og lokalsamfund. Ideen blev præsenteret af musiklærerne for tidligere skoleleder Thorkil Andersen, og han var ikke i tvivl om, at det var en god ide. Rammerne for arrangementet blev sat og nu er planlægningsarbejdet godt i gang. Mange af skolens klasser vil optræde på dagen, men for at lave et så bredt og interessant program som muligt håber vi, at der ude blandt forældre og elever er forskellige bands, som har lyst til at komme og spille. Det behøver ikke være sange eller numre, der er på vej til at blive udgivet på et stort pladeselskab eller et stort syv-mands-party-orkester, der kan underholde i flere timer. Det eneste krav er, at vi gerne vil se og høre nogle glade mennesker, der har noget på hjertet og lyst til at spille for andre. Nye ansigter Mette Skovgaard Albertsen. Jeg er 30 år, er gift og har 2 drenge på henholdsvis 1 og 3 år. Min uddannelse blev færdiggjort på ÅDAS i juni Mine liniefag er matematik og engelsk. Jeg har været ansat på Vestergårdsskolen i Viby de sidste 5 år. Mine timer på Højvangskolen er fortrinsvis i e-huset, hvor jeg underviser 4.ae i engelsk og historie, og 6.e i matematik, engelsk, historie, billedkunst og hjemkundskab. Mette Skovgaard Albertsen Måden man tilmelder sit band er ved at skrive til: musikfestival@gmail.com Her bedes man skrive navnet på evt. kontaktperson, bandnavn og hvor lang tid man gerne vil spille. Man kan dog maksimalt komme til at spille i ca. 30 min. afhængigt af hvor mange bands, der tilmelder sig. Programmet er fastlagt til at starte om eftermiddagen, så vi kan få så mange med som muligt, både publikummer og artister. Når vi har det faste antal tilmeldte bands, vil det endelige program blive udfærdiget, og man vil få at vide, hvornår man skal på. Sidste frist for tilmelding er den 14. maj, så der er rigeligt med tid til at få pudset instrumenter, sangstemmer og numre af. Er der spørgsmål angående arrangementet, er I også velkomne til at skrive til ovenstående mailadresse. Vi håber på at høre fra så mange som muligt! Jeg hedder Peder Terp og er fra feb Jeg har været på Højvangskolen siden marts, hvor jeg arbejdede i e-huset som vikar. Det førte til en fastansættelse i speciaelklassernes 7ae. Jeg har en baggrund som musiker,men har arbejdet sideløbende med forskellige pædagogiske opgaver senest pædagog på døgninstituation Bøgholt, hvor jeg var ansat i 5 år. Derudover har jeg arbejdet som tømrer og kok. Glæder mig hverdag til møde dagenes spændende udfordringer. Peder Terp

18 18 Farvel til Lars Høstrup Farvel til Lars Høstrup, teknisk serviceleder. Tak for dit arbejde i 18 år

19 Af Carsten Laustsen og HP 19 et værested Strudsen stikker hovedet i busken eller under jorden, når den bliver bange. Vi bor godt nok under jorden i kælderen under gymnastiksalen, men vi er ikke bange. Strudsen er et tilbud til unge, der er fyldt 14 år eller går i 8. klasse. Strudsen er et sted hvor man kan stene, hænge ud, chille out eller bare tåge rundt. Skulle man blive træt af det, har vi også: bordtennis, airhockey, pool, dart, playstation, computere på nettet samt en velassorteret bar med sodavand og snolder. Herudover står vore medarbejdere altid parat til at hygge om alle eller bare snakke om løst og fast. Vi er næsten alle skolelærere eller i lære som, derfor kan vi også hjælpe dig med dine lektier, hvis du gider spørge os. I Strudsen har vi også en pigeklub. Her mødes de piger, der har lyst en gang imellem i et pigerum, som pigerne har indrettet, og som er forbudt for drenge. Da jeg selv er dreng, aner jeg ikke, hvad de laver, men jeg tror, det er hyggeligt - sommetider er der kage! Strudsen holder også party ca.1 gang om måneden. Her kan du feste i trygge rammer fra Alkohol er forbudt til de fester. Skulle det ske, at en enkelt har fået en over tørsten, ringer vi gerne til forældrene! Strudsen er også en slags frikvartersted for de unge, der går til motorlære, selvforsvar, madlavning, kreaværksted eller andre af ungdomsskolens kurser Hvis du vil melde dig til nogle af de spændende ting, man kan i ungdomsskolen, skal man tale med HP. Her i december er der blandt andet blevet lavet julegaver, som du kan se på billedet. Ungdomsskolen arrangerer også ture til bl.a. Østrig, Dyngby og Dakbjerg, billard, bowling og bio det er faktisk bare fantasien der sætter grænser du skal bare komme med dine ønsker. H.P. Nielsen Julegaven lamineres

20 Vigtige datoer Torsdag d. 21. december 2006: Sidste skoledag før juleferien. Skoledagen er fra kl til kl For SFO-børn er SFO herefter åbent. Mandag d. 8. og tirsdag d. 9. januar 2007: Indskrivning af nye børn til kommende børnehaveklasser i skoleåret 2007/2008. Begge dage kl. 16 til 19. Onsdag d. 3. januar 2007: Første skoledag i det nye år. Timer efter skemaet. (2. januar er en ekstra fridag for Højvangskolen, da Musikfestivalen udløser denne dag se artiklen om Musikfestivalen) på side 16. Praktiske oplysninger Telefonbog Sted Telefon Skolens kontor Lærerværelse Tandlæge Læge Kantine Rengøring E-klasserne SFO Ungdomsskole Onsdag den 7. februar 2007: Skolefest for 0. til 3. klasse Torsdag den 8. februar 2007: Skolefest for 4. til 9. klasse Kontorets åbningstider Mandag - fredag kl og Telefon: Fax: hjv@aaks.aarhus.dk Formand for skolebestyrelsen Birgit Skou Ernstsen tlf Værdigrundlag Hovedopgave Højvangskolens hovedopgave er at give børnene en god skoletid præget af liv, lyst og læring. Børnene skal blive i stand til at tage vare på sig selv og hinanden samt indgå som ansvarlige, kritiske og aktive deltagere i et samfund karakteriseret ved stor foranderlighed. Derfor lægger vi særlig vægt på: fællesskab selvværd medindflydelse kreativitet Derfor vil vi: give børnene faglige, sociale og personlige udfordringer tage børn alvorligt og vise dem respekt og tillid lære børnene at erkende egne styrker og begrænsninger stille krav til den enkelte give børnene mulighed for fordybelse og engagement lære børnene at løse problemer på forskellige måder lære børnene mange udtryksformer sikre at børnene inddrages i demokratiske processer