SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED"

Transkript

1 SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED

2

3 INDHOLD Forord 5 Indledning 6 1. Oprettelse af et fælles eurobetalingsområde (SEPA) 7 > En oversigt over SEPA 7 > Hvorfor SEPA? 10 > Banksektorens initiativer 11 > Tidslinje SEPAs betydning for interessenterne 15 > For forbrugerne 16 > For forretningerne 16 > For virksomhederne 17 > For pengeinstitutterne 17 > For infrastrukturudbyderne SEPAs komponenter 19 > SEPA-betalingsinstrumenter 19 > SEPA-infrastrukturer 24 > Standardisering 25 > De juridiske rammer SEPA og eurosystemet 27 > Eurosystemets vision for SEPA 27 > Eurosystemets fokus 27 > Realiseringen af SEPA 28 > Eurosystemets forventninger på langt sigt 29 3

4 4

5 FORORD Jean-Claude Trichet Siden indførelsen af eurosedler og -mønter i 2002, har forbrugerne kun SEPA indebærer, at der ikke haft brug for én pung og én valuta for at kunne foretage kontantbetalinger i hele euroområdet. Nu er tiden kommet til at give forbruger- længere er forskel på nationale betalinger og grænseoverskridende betalinger i euroområdet fra én enkelt konto på samme grundlæggende betingelser, uanset hvor ne mulighed for at foretage kontantfrie betalinger i hele euroområdet de befinder sig. Eurosystemet betragter det fælles eurobetalingsområde SEPA (Single Euro Payments Area) som realiseret, når alle betalinger i euro inden for euroområdet bliver behandlet som indenlandske betalinger, og når den nuværende skelnen mellem nationale og grænseoverskridende betalinger forsvinder. Dette kræver ikke blot, at national praksis inden for banksektorerne i euroområdet bliver ens, men også at kundernes vaner i alle eurolande ændres. SEPA skaber konkurrence Disse ændringer er nødvendige, for at betalingsmarkedet kan blive og innovation og forbedrer mere integreret, hvilket vil medføre betydelige økonomiske fordele. kundernes vilkår SEPA betyder ikke blot, at der bliver indført mere sammenlignelige ydelser, men også at konkurrencen øges, og innovation fremmes. Institutioner, som har mulighed for at anvende ny teknologi og kan tilbyde kunderne ekstraydelser, vil drage fordel af dette nye, integrerede marked. I en konkurrencedygtig og integreret økonomi er det nødvendigt at se fremad, så detailbetalingernes sikkerhed og effektivitet kommer til at have et niveau, der kan sammenlignes med de bedste nationale systemer i dag. Det er vigtigt, at SEPA ikke betragtes som et "éngangsprojekt", men snarere som et projekt i stadig udvikling, der er med til at fremme europæisk integration, og som til stadighed søger at forbedre alle aspekter af detailbetalingsmarkedet. SEPA kommer også til at yde et betydeligt bidrag til den såkaldte Lissabon-strategi, som sigter mod at øge konkurrenceevnen og sikre en stadig udvikling i EUs økonomi. SEPA-projektet er en væsentlig del af oprettelsen af EUs indre marked og SEPA bidrager også til at behøver alle interessenters fulde støtte, herunder især støtte fra den gøre EU mere konkurrencedygtig samlede banksektor. SEPA-projektet har eurosystemets fulde støtte. Jean-Claude Trichet Formand for Den Europæiske Centralbank 5

6 INDLEDNING Siden etableringen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i 1958 har en række begivenheder markeret vejen hen imod et mere integreret finansielt marked i Europa. De synligste af disse var utvivlsomt lanceringen af euroen i 1999 og særligt indførelsen af eurosedler og -mønter i eurolandene i Mindre synlig men også af stor betydning var etableringen af centralbankernes betalingssystem til store betalinger, kaldet Target, der blev oprettet 1. januar 1999.Target er rygraden i det finansielle system i euro og samtidig det værktøj, som anvendes til at gennemføre eurosystemets fælles pengepolitik. SEPA-projektet repræsenterer det næste store skridt i retning af større europæisk integration. SEPA vil gøre det muligt for kunderne at foretage kontantfrie betalinger i euro til en hvilken som helst modtager, der befinder sig hvor som helst i euroområdet fra én enkelt bankkonto og ved hjælp af et enkelt sæt betalingsinstrumenter. Det betyder, at alle detailbetalinger i euro bliver "indenlandske", samt at der ikke længere skelnes mellem nationale og grænseoverskridende betalinger inden for euroområdet. I 2002 indledte banksektoren sin deltagelse i det udfordrende projekt ved at oprette European Payments Council (EPC). EPC definerer de nye regler og procedurer for eurobetalinger. Det er ikke blot interessenter i euroområdet, som er involverede i arbejdet, men også i de øvrige lande i EU, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Interessenter uden for euroområdet får således lejlighed til at deltage i betalingssystemer i euro og får mulighed for at anvende samme standarder og praksis, som gælder for SEPA, hvilket bidrager til oprettelsen af et indre marked for betalingstjenester. I denne brochure gives en oversigt over SEPA-projektet. Eurosystemet (Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker i euroområdet) har ansvaret for, at betalingssystemerne i euroområdet fungerer smidigt, og lægger derfor særlig vægt på oprettelsen af SEPA i euroområdet. Denne brochure fokuserer derfor fortrinsvis på euroområdet. 6

7 1 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) > EN OVERSIGT OVER SEPA SEPA ER: > et område inden for hvilket forbrugere, virksomheder og andre økonomiske aktører får mulighed for at foretage og modtage betalinger i euro på samme grundlæggende betingelser og med samme rettigheder og forpligtelser, uanset om betalingen foregår inden for et enkelt lands grænser eller er grænseoverskridende. FORMÅLET MED SEPA ER: > at fremme europæisk integration ved hjælp af et konkurrencedygtigt og innovativt marked for detailbetalinger i euro, som kan medføre et bedre serviceniveau, mere effektive produkter og billigere betalingsalternativer. SEPA BESTÅR AF: > den fælles valuta > et enkelt sæt af eurobetalingsinstrumenter konto-til-konto overførsler, direkte debitering og kortbetalinger > effektiv infrastruktur til gennemførelse af eurobetalinger > fælles tekniske standarder > fælles forretningspraksis > et harmoniseret juridisk grundlag > løbende udvikling af nye kundeorienterede tjenester. 7

8 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) SEPA KRÆVER SAMSPIL MELLEM FØLGENDE GRUPPER: > Den europæiske banksektor, som er ansvarlig for at omstrukturere betalingssystemerne i euroområdet. Omstruktureringen vil på kort sigt medføre betydelige omkostninger. På mellemlangt til langt sigt vil den europæiske banksektor imidlertid drage fordel af omstruktureringen i form af besparelser, når det gælder euroområdebetalinger, og mulige nye indkomstkilder. For at koordinere indsatsen, har sektoren oprettet et selvregulerende organ, der skal styre SEPA-projektet. Organet kaldes European Payments Council (EPC) og består af 65 europæiske pengeinstitutter, herunder de tre europæiske sammenslutninger af kreditinstitutter og Euro Banking Association (EBA). Medlemmer fra EU, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz er repræsenteret i EPC, hvis arbejde er rettet mod alle eurobetalinger i disse lande. > Den europæiske clearing- og afviklingsindustri, hvis formål er at sikre, at alle betalingsmodtagere i euroområdet kan nås ved hjælp af SEPA-instrumenterne. Forskellige infrastrukturudbydere, som fx firmaer, der behandler kortbetalinger, European Automated Clearing House Association (EACHA) og EBA deltager aktivt i dette arbejde. EACHA er i færd med at udvikle et sæt procedurer, der skal sikre interoperabilitet mellem de forskellige infrastrukturer (automatiserede clearingcentraler ACHer), mens EBA har udviklet STEP2, den første paneuropæiske automatiserede clearingcentral, eller PEACH, til clearing af såvel grænseoverskridende som indenlandske detailbetalinger i euro. > Virksomheder i euroområdet (koncerner, forretninger, små og mellemstore virksomheder), som er involverede i udviklingen af standarder, der skal reducere den manuelle del i betalingsformidlingen, lige fra elektronisk fakturering til elektronisk afstemning af bogføringsposter. Deres fokus er på at få skabt automatiske processer (fuldautomatisk behandling af betalinger end-to-end straight-through-processing eller e2e STP), som nedbringer omkostningerne ved at foretage og modtage betalinger. De økonomiansvarlige i virksomhederne er organiserede i European Associations of Corporate Treasurers (EACT). 8

9 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) > Offentlige forvaltninger og forbrugere bliver brugerne af de nye SEPA-betalingsinstrumenter. Staten og den offentlige forvaltning foretager både store nationale og grænseoverskridende betalinger i forbindelse med udbetalingen af pensioner, sociale ydelser og andre ydelser samt i forbindelse med skatterelaterede betalinger. Det er derfor nødvendigt at opnå et bindende tilsagn fra de offentlige forvaltninger. Rådet af økonomi- og finansministre (Ecofin- Rådet) gav i oktober 2006 udtryk for sin uforbeholdne støtte til oprettelsen af SEPA. Følgende offentlige myndigheder er involveret i SEPA-projektet: > Eurosystemet (ECB og de nationale centralbanker i euroområdet) har i adskillige publikationer fremhævet forventningerne til SEPAprojektet. Alle fremskridt og enhver udvikling i relation til SEPA overvåges nøje af eurosystemet. > Europa-Kommissionen har udarbejdet en strategi til at fjerne hindringer i det indre marked og forenkle dets regler, eksempelvis ved at stille forslag til et direktiv om betalingstjenester (betalingstjenestedirektivet). > I takt med at projektet skrider fremad, forventes de nationale myndigheder at blive stadig mere involverede i forberedelserne til at indføre de nye SEPA- betalingsinstrumenter. 9

10 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) > HVORFOR SEPA? Euroområdet er for tiden ikke i stand til at udnytte alle fordele ved Den Monetære Union fuldt ud. Detailbetalinger i euro til andre eurolande giver kunderne problemer, fordi disse betalinger ofte er mere tidskrævende. Så længe det er tilfældet, er euroen ikke fuldt ud Euroområdet er for tiden ikke i stand til at udnytte indført som fælles valuta. alle fordele ved det indre marked På trods af indførelsen af euroen i 1999 og udviklingen af Target, det fælles betalingssystem til store eurobetalinger, behandles små elektroniske betalinger (dvs. detailbetalinger) fortsat forskelligt i de enkelte eurolande. Overordnet har antallet og de forskellige typer af betalingsinstrumenter, standarder og infrastrukturer til behandling af detailbetalinger ikke ændret sig siden indførelsen af euroen. Det betyder, at virksomheder med et betydeligt antal grænseoverskridende betalinger stadig er nødt til at have bankkonti i mange af de lande, hvor de driver forretning, for at kunne styre betalingerne. Denne fragmentering påvirker ikke blot grænseoverskridende betalinger, men også nationale eurobetalinger, idet den hindrer innovation og konkurrence i euroområdet. Interessenterne kan også blive udsat for forskellige regler og krav alt efter oprindelsesland. Indførelsen af ens rammer på De fragmenterede området vil skabe mulighed for, at innovative detailbetalingsmarkeder i betalingsløsninger kan tilbydes på tværs af EU vil lidt efter lidt blive nationale grænser. erstattet af et komplet og konkurrencedygtigt Målet med SEPA er således at skabe et integreret, konkurrencedygtigt og innovativt mar- marked for eurområdet ked for detailbetalinger. Markedet skal omfatte alle kontantfrie eurobetalinger, der med tiden vil blive gennemført fuldstændig elektronisk. SEPA vil således være en fordel for alle kunder. 10

11 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) > BANKSEKTORENS INITIATIVER Banksektorens fokus i forbindelse med den gradvise overgang til SEPA har hovedsagelig været på udviklingen af SEPA-betalingsinstrumenter. For at understøtte indførelsen af disse SEPA-betalingsinstrumenter var det nødvendigt at gennemføre en række tiltag på tre hovedområder. Banksektoren udarbejdede for det første nye regelsæt for konto-til-konto overførsler og direkte debitering samt overordnede rammer for kortbetalinger. For det andet undersøgte sektoren en række valgfrie tillægsydelser, som kunne forbedre betalingsformidlingen. For det tredje blev principperne for den underliggende betalingsinfrastruktur identificeret og en række standardiseringsspørgsmål behandlet. De nye betalingsinstrumenter, som banksektoren tilbyder sine kunder, bliver baseret på et nyt sæt regler, ny praksis og nye standarder for eurobetalinger. EPC har udarbejdet to nye regelsæt samt opstillet rammer og overordnede principper for kortbetalinger, inden for hvilke pengeinstitutterne kan udvikle SEPA-betalingsprodukter: > konto-til-konto overførsler > direkte debitering > kortbetalinger. For konto-til-konto overførsler og direkte debitering er der valgt en "erstatningsstrategi", med nye fælles betalingsinstrumenter til eurobetalinger. Betalingsinstrumenterne er defineret i en regelsamling, der omfatter både regler, praksis og standarder, som gælder for denne form for eurobetalinger. For kortbetalinger er der derimod valgt en "tilpasningsstrategi", der gør det muligt for eksisterende betalingskortsystemer og deres operatør(er) at tilpasse sig nye forretningsmæssige og tekniske standarder og procedurer. EPC har defineret et politisk standpunkt, der dækker områder som, hvordan kortsystemer (herunder også kortudstedere, -indløsere og operatører af kortsystemer) skal tilpasse deres nuværende drift, så den overholder SEPAs principper for kortbetalinger i euro. Et centralt aspekt ved begge strategier er den klare adskillelse af regelsættene (regler, praksis og standarder) fra infrastrukturerne. 11

12 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) De finansielle institutioner er ansvarlige for kvaliteten af deres SEPA-produkter, og det står dem frit for at tilbyde deres kunder forbedrede SEPAprodukter, så længe de er i tråd med definitionerne i regelsættene og de overordnede principper for kort (se valgfrie tillægsydelser nedenfor). Valgfrie tillægsydelser. Med udgangspunkt i regelsættene for SEPA-betalingsinstrumenterne kan de finansielle institutioner hver især eller i samarbejde med andre udforme og tilbyde forbedrede produkter eller ydelser til deres kunder. Produktforbedringer omfatter: Tillægsydelser omfatter: > hurtigere afvikling af betalinger > e-fakturering > udledning af bankidentifikations- > e-bogføring koden (BIC) fra det internationale > betalingsløsninger til netbank bankkontonummer (IBAN) Et eksempel på et forbedret produkt er muligheden for hurtig afvikling af konto-til-konto overførsler (prioriterede betalinger), hvor banksektoren kan gøre det muligt for kunderne at afvikle konto-til-konto overførsler, som haster, inden for én bankdag. Et andet eksempel er at give kunderne mulighed for kun at opgive IBAN-nummeret (dvs. uden at opgive BIC), når de foretager betalinger. En serviceudbyder udleder derefter BIC fra IBAN. Tillægsydelser defineres som fremtidsorienterede ydelser, der ofte er koblet til et SEPA-betalingsinstrument. Disse ydelser kan i princippet tilbydes af både pengeinstitutter og ikke-pengeinstitutter. Eurosystemet har opfordret EPC og virksomheder som fx EACT til at samarbejde om udviklingen af løsninger og minimumsstandarder for nogle af de oftest anvendte tillægsydelser. Arbejdet med elektronisk fakturering (e-fakturering) er påbegyndt. Dette er en ydelse, som tilbydes kunderne inden betaling. Den indebærer, at regninger sendes direkte til betalers netbank. Efter at betaler har accepteret regningen, oprettes der automatisk en betalingsinstruks med relevant information om betaler og betalingsmodtager. En anden ydelse er elektronisk bogføring (e-bogføring), der tilbydes kunderne efter betaling. 12

13 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) Her sammenholdes regninger elektronisk med betalingen, og betalingsmodtagers regnskab ajourføres automatisk.ved at kombinere tillægsydelser med SEPA-betalingsinstrumenter opnås der potentielt store besparelser, idet alt papir fjernes, og behandlingen af betalingerne bliver fuldautomatisk. Fuldautomatisk behandling af betalinger: Tillægsydelser, der tilbydes før betaling Håndtering af betalinger Tillægsydelser, der tilbydes efter betaling Infrastrukturerne udgør den operationelle side af eurobetalingernes clearing og afvikling. EPC har defineret et sæt rammer, der klargør de roller og procedurer, som skal følges af infrastrukturudbydere (dvs.acher, firmaer, der behandler kortbetalinger og andre firmaer, der formidler, overfører og udveksler betalingsrelateret information for finansielle institutioner). Infrastrukturudbyderne har traditionelt været ansvarlige for at forvalte regler, praksis og standarder i relation til nationale betalinger, og de har også typisk tilbudt deres ydelser til finansielle institutioner. I de nye SEPA-omgivelser defineres regler og standarder for SEPAbetalingsinstrumenterne, som generelt er adskilt fra betalingsinfrastrukturerne. Denne adskillelse gør det muligt for infrastrukturudbydere at konkurrere og tilbyde deres ydelser til alle pengeinstitutter og betalingskortudbydere. Den første paneuropæiske automatiserede clearingcentral PEACH (STEP2) ledes af EBA Clearing. European Automated Clearing House Association (EACHA) er i færd med at udarbejde rammer, som skal understøtte interoperabiliteten mellem forskellige europæiske infrastrukturer. Rammerne skal således muliggøre, at alle konto-til-konto overførsler og direkte debitering kan blive henholdsvis sendt og modtaget af hvilken som helst kunde i Europa. 13

14 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) > TIDSLINJE EPC har planlagt en tidslinje for SEPA-projektet, som indeholder tre hovedfaser: en designfase, en implementeringsfase og en migrationsfase. 01/ / / /2010 Designfase Implementeringsfase Migrationsfase SEPA-instrumenter til rådighed SEPA-instrumenter anvendes generelt Første fase, designfasen, blev indledt i 2004 og er nu næsten overstået. I denne fase er de nye regelsæt for konto-til-konto overførsel og direkte debitering, de overordnede principper for kortbetalinger samt clearing- og afviklingsinfrastrukturer blevet udformet. De nødvendige standarder og specifikation af sikkerhedskrav er også blevet udarbejdet. Anden fase, implementeringsfasen, startede medio 2006 og fortsætter indtil ultimo I denne fase af projektet koncentreres opmærksomheden om at forberede indførelsen af de nye SEPA-instrumenter, -standarder og -infrastrukturer. Der vil også blive udført test i denne fase. De organer, som nationalt skal stå for implementeringen/migrationen, er nu blevet oprettet i de enkelte eurolande. De skal bistå med at overvåge de forskellige interessenters forberedelser til indførelsen af SEPA. Interessenterne er meget forskelligartede og består fx af pengeinstitutter, infrastrukturoperatører, offentlige forvaltninger, virksomheder og andre brugere. Den afsluttende fase bliver en migrationsperiode, hvor de nationale betalingsinstrumenter kommer til at fungere side om side med de nye SEPA-betalingsinstrumenter. Kunderne vil blive tilbudt både "gamle" nationale og nye SEPA-instrumenter, og clearing- og afviklingsinfrastrukturerne vil kunne gennemføre betalinger med begge typer instrumenter. Målet er at opnå en gradvis markedsdrevet migration til SEPA, således at en kritisk masse af transaktionerne er migreret ved udgangen af

15 SEPAs BETYDNING FOR INTERESSENTERNE 2 SEPA-projektet får stor betydning for alle interessenter og skaber både muligheder og udfordringer. SEPA vil medføre mere konkurrence ved at gøre euroområdet til et integreret marked, hvor udbydere kan tilbyde deres ydelser til hele euroområdet. Et større udvalg af tjenesteudbydere kombineret med stordriftsfordele sikrer, at kunderne får tilbudt et større udvalg af konkurrerende betalingsløsninger. Herudover indebærer SEPA følgende fordele: 15

16 SEPAs BETYDNING FOR INTERESSENTERNE > FOR FORBRUGERNE SEPA-betalingsinstrumenter kan bruges overalt i euroområdet og gør generelt livet nemmere for forbrugerne. > Forbrugerne får kun brug for én bankkonto. Fra denne konto får de mulighed for at foretage konto-til-konto overførsler i euro og eurobetalinger via direkte debitering overalt i euroområdet, lige så let som de foretager nationale betalinger. De får fx mulighed for at betale husleje for børn, som studerer i udlandet, betale for et sommerhus i udlandet eller betale for ydelser fra selskaber andetsteds i EU, fx til mobiltelefon-, forsikrings-, og forsyningsselskaber. Folk, som bor, arbejder eller studerer uden for deres hjemland, bliver ikke længere nødt til både at have en bankkonto hjemme og i udlandet. > Anvendelsen af betalingskort bliver mere effektiv, idet forbrugerne får mulighed for at anvende det samme kort til alle eurobetalinger. Det kommer til at betyde, at folk ikke længere i samme omfang har brug for at have kontanter på sig. > Innovative ydelser kan tilbydes forbrugerne på tværs af landegrænser. Det langsigtede mål for banksektoren er, at SEPA-betalingsinstrumenterne kun kan anvendes i elektronisk form. Betalinger kan da let kombineres med tillægsydelser, det vil sige ydelser, som forenkler betalingsprocessen både før og efter afvikling af en betaling for kunder og virksomheder. Eksempler på sådanne ydelser kunne være e-fakturering, betalingsinitiering via mobiltelefon eller internet, e-billetter (flybilletter), betalingsmeddelelser pr. sms eller e-bogføring. Konsekvensen for forbrugerne bliver, at de skal bruge mindre tid på at foretage deres betalinger. > FOR FORRETNINGERNE Betalingskort er ved at være forbrugernes foretrukne betalingsinstrument, og de erstatter i stadig større omfang checks og kontantbetalinger. Det forventes derfor, at anvendelsen af kort stiger i fremtiden. For at kunne acceptere kortbetalinger er forretningen nødt til at indgå en aftale med et pengeinstitut, der kan håndtere kortbetalingerne for forretningen (en kortindløsende bank), og som kan håndtere information om betalingen og kortindehaver og fremsende disse oplysninger til kortindehaverens pengeinstitut via clearinginfrastrukturen. Fordelene ved SEPA er i denne forbindelse: > Indløserne får mulighed for at håndtere alle kortbetalinger, der er SEPA-kompatible, også på tværs af landegrænser. Med SEPA får forretningen mulighed for at vælge en hvilken som helst kortindløser i euroområdet til at håndtere kortbetalinger for sig. Det vil øge konkurrencen og reducere omkostningerne. > Forretningsterminalerne i euroområdet bliver stadig mere standardiserede. Det kommer til at betyde, at der bliver et større udvalg af terminaludbydere, og forretninger bliver i stand til at acceptere langt flere forskellige kort med den samme terminal. Større konkurrence mellem forskellige betalingskort skulle også føre til lavere kortgebyrer. 16

17 SEPAs BETYDNING FOR INTERESSENTERNE > FOR VIRKSOMHEDERNE SEPA vil indebære en forenkling af virksomhedernes betalingsstyring. > FOR PENGEINSTITUTTERNE SEPAs nye betalingsinstrumenter og infrastruktur for hele euroområdet giver pengeinstitutterne følgende fordele: > Virksomhederne bliver i stand til at udføre alle deres finansielle transaktioner i euro retning og konkurrere på euroområdeniveau, idet alle > Pengeinstitutterne får mulighed for at udvide deres for- centralt fra én bankkonto ved hjælp af pengeinstitutter får lettere ved at tilbyde deres ydelser SEPA-betalingsinstrumenter. Betalingshåndteringen bliver forenklet, idet alle ind- også udvide deres forretning ved at tilbyde deres kunder til kunder overalt i euroområdet. Pengeinstitutterne kan gående og udgående betalinger vil ske i det tillægsydelser ud over SEPA-produkterne. samme format. Ved at samle betalings- og likviditetsstyringen på ét sted bliver virksomheder, der driver forretning i hele markedseffektivitet.ved at ensarte de vilkår, der gæl- > SEPA vil føre til yderligere europæisk integration og euroområdet, ikke blot i stand til at reducere omkostningerne,men de vil også spare tid. åben adgang, gennemsigtighed og interoperabilitet, hvilket der for betalinger, giver SEPA ét sæt regler, sikrer lige og fremmer konkurrencen. Pengeinstitutterne får derved > Tillægsydelser som fx e-fakturering og mulighed for at forhandle sig frem til bedre vilkår hos e-bogføring vil gøre det lettere for virksomhederne at optimere håndteringen af deres deres tjenesteudbydere. betalinger yderligere. I dag tilbydes disse > I forordning nr. 2560/2001 opstilles princippet om ens ydelser ofte kun nationalt, fordi forskellige gebyrer for grænseoverskridende og sammenlignelige betalingsformater besværliggør deres anvendelse på tværs af landegrænser. Standardise- skabt en ubalance mellem pengeinstitutternes gebyrer indenlandske betalinger inden for EU. Forordningen har rede SEPA-betalingsinstrumenter vil gøre og omkostningerne i forbindelse med grænseoverskridende betalinger. Denne ubalance kan kun udjævnes, hvis det lettere at overvinde denne hindring. håndteringen af grænseoverskridende betalinger dvs. formidling, Forordning nr. 2560/2001 blev vedtaget med det formål at opnå ens gebyrer for indenlandske og grænseoverskridende clearing og afvikling omorganiseres, så den bliver lige så effektiv betalinger. Fra 1. juli 2002 gjaldt forordningen for kortbetalinger og kontanthævninger i pengeautomater og fra 1. juli og billig som den nationale betalingsformidling, hvilket er SEPAs 2003 for pengeoverførsler op til euro. Siden 1. januar 2006 gælder den også for overførsler med en værdi på op til primære mål euro mellem to konti i euro inden for EU. 17

18 SEPAs BETYDNING FOR INTERESSENTERNE > FOR INFRASTRUKTURUDBYDERNE Adskillelsen af SEPA-betalingsinstrumentudbydere og -infrastrukturudbydere vil øge konkurrencen blandt infrastrukturudbyderne (som fx ACHer og firmaer, der behandler kortbetalinger). > Infrastrukturudbydere vil ikke længere være begrænset af nationale grænser, men kan i stedet tilbyde ydelser til fremme af SEPA-instrumenterne i hele euroområdet. > Interoperabilitet eller interlinking mellem forskellige infrastrukturudbydere bliver mulig via et fælles sæt tekniske standarder. > Firmaer, der behandler kortbetalinger, får mulighed for at servicere forskellige kortselskaber og indløsere i hele euroområdet. KONSEKVENS FOR KUNDERNE Kunderne ventes generelt kun at mærke meget lidt til overgangen til SEPA. Det kommer dog i sidste ende til at afhænge af de ydelser, som deres respektive pengeinstituter tilbyder. Det er muligt, at der bliver visse ændringer for kunderne, når de nationale betalingsinstrumenter erstattes af SEPA-betalingsinstrumenter. Kundens nationale kontonummer kunne fx blive erstattet af IBAN- og BIC-nummeret, og de formularer, der anvendes til at initiere betalinger, kommer måske også til at se anderledes ud end dem, der nu anvendes til nationale betalinger. 18

19 SEPAs KOMPONENTER 3 SEPA-projektet er fortløbende og har til formål at gøre det nuværende fragmenterede eurodetailbetalingsmarked til ét indre marked. EPC er i færd med at udvikle de centrale elementer til fundamentet for SEPA-projektet. Når de er på plads, bliver næste skridt at udvikle tillægsydelser, som kan fremme udviklingen af et papirløst betalingsområde, hvor behandlingen af betalinger, der sker ved hjælp af SEPAkompatible betalingsinstrumenter, er fuldautomatiseret. DET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) Fuldautomatisk behandling af betalinger Tillægsydelser + Udelukkende elektronisk anvendelse + Fælles betalingsinstrumenter, infrastrukturer, standarder og retsgrundlag > SEPA-BETALINGSINSTRUMENTER EPC har defineret de to nye regelsæt for konto-til-konto overførsler og direkte debitering. Desuden er de overordnede principper for kortbetalinger inden for SEPA blevet udstukket. De nuværende nationale instrumenter bliver lidt efter lidt erstattet af SEPA-instrumenter, der er baseret på disse fælles regelsæt og principper. 19

20 SEPAs KOMPONENTER KONTO-TIL-KONTO OVERFØRSLER Konto-til-konto overførsler er defineret i et regelsæt for interbankbetalinger, hvori der er fastlagt et fælles sæt regler og processer for overførsler i euro. For konto-til-konto overførsler er der defineret et fælles serviceniveau samt en tidshorisont, inden for hvilken de deltagende finansielle institutioner som minimum skal kunne gennemføre en konto-til-konto overførsel. Hvad kendetegner disse konto-til-konto overførsler? > De kan gennemføres i hele SEPA. Alle kunder kan nås. > Modtagers konto krediteres det fulde beløb. > Der er ingen grænse for betalingens størrelse. > Afviklingstiden er maksimalt tre bankdage. 1) > Betalingsinstrumentet er adskilt fra betalingsinfrastrukturen. > IBAN og BIC anvendes som kontoidentifikation. > Der gælder et omfattende regelsæt for afviste og returnerede betalinger. 1) Afviklingstiden afhænger af betalingstjenestedirektivets endelige ordlyd. Hvad er en konto-til-konto overførsel? En betaling, som initieres af betaler. En betalingsinstruks sendes til betalers bank (afsenderbanken), som overfører beløbet til modtagers bank (modtagerbanken), hvilket ofte sker via flere mellemled. 20

21 SEPAs KOMPONENTER DIREKTE DEBITERING Direkte debitering er defineret i et regelsæt for interbankbetalinger, hvori der er fastlagt et fælles sæt regler og processer for eurobetalinger foretaget ved hjælp af direkte debitering. Der er således defineret et fælles serviceniveau og en tidshorisont, hvoraf det fremgår, hvornår de deltagende finansielle institutter skal være i stand til, som minimum, at udføre rollen som modtagerbank. De to modeller for direkte debitering Der bliver to forskellige modeller for direkte debitering. Den ene model indebærer, at debitor giver kreditor tilladelse til at trække et beløb direkte på sin konto. Den anden model indebærer, at debitor giver tilladelsen direkte til sin bank. Hvad kendetegner direkte debitering? > Betalinger kan gennemføres overalt i SEPA til en hvilken som helst modtager. > Direkte debitering kan anvendes både til tilbagevendende og enkeltstående eurobetalinger. > Den maksimale afviklingstid er fem bankdage for den første betaling og to bankdage for efterfølgende, tilbagevendende betalinger. 2) > Betalingsinstrumentet og infrastrukturen er adskilt. > IBAN og BIC anvendes som kontoidentifikation. > Der findes et omfattende regelsæt for afviste og returnerede betalinger. Særlige kendetegn > En direkte debiteringsordning mellem virksomheder (business-tobusiness B2B) er ligeledes under udarbejdelse. 2) Afviklingstiden afhænger af betalingstjenestedirektivets endelige ordlyd. Hvad er direkte debitering? Betalingsmodtager initierer overførslen via sin bank i henhold til en aftale mellem modtager og betaler (afsender). Direkte debitering anvendes ofte til tilbagevendende betalinger (som fx betaling af el-, vand- og varmeregninger), hvor der er indgået en forhåndsaftale med betaler. Direkte debitering anvendes også til enkeltstående betalinger, hvor betaler har autoriseret en enkelt betaling. 21

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

SEPA Direct Debit. Kreditorvejledning 2014.11.17. Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Kreditorvejledning 2014.11.17. Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Kreditorvejledning 2014.11.17 Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Om vejledningen... 3 2 Kontakt Nets... 4 2.1 Tekniske

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger Skal du foretage en betaling til udlandet? Eller skal du modtage en betaling fra udlandet? Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du skal overføre elle modtage penge

Læs mere

DE OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR INDSAMLING AF DATA I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN

DE OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR INDSAMLING AF DATA I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN INDSAMLING AF DATA FRA KREDITINSTITUTTER OG ANDRE VIRKSOMHEDER, DER HÅNDTERER KONTANTER SOM LED I DERES VIRKSOMHED I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN FOR RECIRKULERING AF EUROSEDLER DE OVERORDNEDE PRINCIPPER

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk.

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 5.6.2014 L 166/33 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 12. marts 2014 om ændring af retningslinje ECB/2011/14 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2014/10)

Læs mere

Vilkår for betalinger handel med udlandet

Vilkår for betalinger handel med udlandet Vilkår for betalinger handel med udlandet Her får du og din virksomhed overblik over de forskellige betalingsformer, du kan vælge imellem, når du handler med udlandet. Handel med udlandet dækker også over

Læs mere

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Lægernes Pensionsbank i følgende situationer: ved overførsel af beløb til udlandet

Læs mere

BETINGELSER COLLECTION SERVICE SEPA DIRECT DEBIT

BETINGELSER COLLECTION SERVICE SEPA DIRECT DEBIT BETINGELSER COLLECTION SERVICE SEPA DIRECT DEBIT Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København Disse betingelser gælder for alle virksomhedens SEPA Direct Debit-opkrævninger i euro, som sker via Danske

Læs mere

Betingelser for udenlandske overførsler og checks

Betingelser for udenlandske overførsler og checks Betingelser for udenlandske overførsler og checks 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse af betalinger fra

Læs mere

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse

Læs mere

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked I denne bog redegøres der for disse nye initiativer fra såvel et europæisk som et dansk perspektiv med det formål at give læseren et indblik i omfanget af de bestræbelser, som etableringen af et indre

Læs mere

Overførsler til udlandet

Overførsler til udlandet Danske Bank, Statens Betalinger Overførsler til udlandet Juli 2010 Side 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Krav til STP-betalinger indenfor EU:... 3 3 Krav til STP-betalinger udenfor EU:... 3 4 BIC (SWIFT)...

Læs mere

DANSK HANDEL & SERVICE

DANSK HANDEL & SERVICE DANSK HANDEL & SERVICE Juridisk direktør EU-Kommissionen 16. februar 2004 GD Indre Marked hhy/cbi C107 01/04 J01970 B-1049 Bruxelles hhy@dhs.dk markt-f4@cec.eu.int Høring vedrørende Kommissionens KOM (2003)718

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1409/2013 af 28. november 2013 om betalingsstatistik

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1409/2013 af 28. november 2013 om betalingsstatistik L 352/18 Den Europæiske Unions Tidende 24.12.2013 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1409/2013 af 28. november 2013 om betalingsstatistik (ECB/2013/43) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv. Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement 25-03-2014

Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv. Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement 25-03-2014 Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement Moderniseringsprojektet og afledte effekter Moderniseringsprojektet De danske pengeinstitutter har indledt en

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009 Orientering om lov om betalingstjenester 1. Indledning Den 1. november 2009 træder en ny lov om betalingstjenester i kraft lov nr. 385 af 25.

Læs mere

Betalingsformidling 2011 Trondheim, Norge

Betalingsformidling 2011 Trondheim, Norge Betalingsformidling 2011 Trondheim, Norge v/jakob Holst, ERP Business Integration ISO20022/XML øvrige formater, SEPA, Betalingsfabrikker Kort bakgrunn for nåværende formater på det nordiske marked Tendenser

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Betalinger via Unitel. Priser pr. 1. januar 2015

Betalinger via Unitel. Priser pr. 1. januar 2015 Betalinger via Unitel Priser pr. 1. januar 15 Om prislisten Prislisten indeholder priser for betalinger, der bestilles via Unitel. Alle priser er i danske kroner. For betalingskonti, der føres i andre

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Erhvervskunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingstjenester tilknyttet betalingskonti oprettet med henblik på

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3

INDHOLDSFORTEGNELSE. 1. Indledning...3 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 2. Detailbetalinger i Danmark...4 2.1 Betalinger i Danmark...4 Kontanter...4 Dankort og VisaDankort...4 Internationale kort...5 Mobilbetalingstjenester...6 Overførsler...8

Læs mere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark forbrugere Gælder fra den 1. januar 2015 Indhold Generelt 1 Særligt om overførsler til

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv

Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv Priser og vilkår for udenlandske overførsler til og fra Danmark samt overførsler i anden valuta end DKK i Danmark erhverv Gælder fra den 1. januar 2015 Indhold Generelt 1 Særligt om overførsler til udlandet

Læs mere

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer

RETNINGSLINJER. Artikel 1. Ændringer 19.6.2015 L 154/15 RETNINGSLINJER DEN EURPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2015/948 af 16. april 2015 om ændring af retningslinje ECB/2013/7 om statistik over beholdninger af værdipapirer (ECB/2015/19)

Læs mere

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56

fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 fremtidens penge og rammevilkår Betalingstjenestelovens 56 1 2 Fremtidens Penge og rammevilkår Dette notat er udarbejdet i regi af projektet Fremtidens Penge. Formålet med projektet var at fremme viden

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0603 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0603 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0603 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 8. marts 2006 INTR /lt Forslag til direktiv om betalingstjenester i det indre marked KOM(2005)603 af 1. december

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet

Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet Skal du overføre et beløb til et pengeinstitut, et firma eller en person i udlandet, er det naturligvis afgørende, at betalingen gennemføres til rette tid,

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014

TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014 TALE NATIONALBANKDIREKTØR HUGO FREY JENSENS TALE VED FINANSRÅDETS DIREKTØRKONFERENCE 8. SEPTEMBER 2014 DET TALTE ORD GÆLDER Tak for invitationen til at tale her i dag Overskriften for dagens konference

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE. The Continia Way to Pay!

BENCHMARK ANALYSE. The Continia Way to Pay! BENCHMARK ANALYSE The Continia Way to Pay! Baseret på løsninger i mere end 3.500 aktive Microsoft Dynamics NAV licenser fra Continia Software ligger mere end 20 års erfaring og arbejde i at finjustere

Læs mere

Bekendtgørelse om storaktionærer 1

Bekendtgørelse om storaktionærer 1 Bekendtgørelse om storaktionærer 1 I medfør af 29, stk. 7, og 93, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved lov nr. 532 af 29. april 2015, fastsættes:

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Omkostninger ved betalinger i Danmark

Danmarks Nationalbank. Omkostninger ved betalinger i Danmark Danmarks Nationalbank Omkostninger ved betalinger i Danmark OMKOSTNINGER VED BETALINGER I DANMARK Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb. (EØS-relevant tekst)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV. om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb. (EØS-relevant tekst) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 COM(2013) 449 final 2013/0213 (COD) C7-0208/13 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige indkøb

Læs mere

Rapport om betalinger mellem virksomheder

Rapport om betalinger mellem virksomheder 1 Rapport om betalinger mellem virksomheder Det er tilladt at kopiere fra rapporten, forudsat at Betalingsrådet udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.

Læs mere

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger

få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger få mere UD af Banken VirksomheDens Daglige forretninger 2 Danske Bank DANSKE BANK 3 Virksomhedens daglige forretninger Som erhvervskunde i Danske Bank har I mange muligheder for at klare jeres virksomheds

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet

Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet Udenlandske overførsler En udenlandsk overførsel foretages normalt via pengeinstitutternes elektroniske kommunikationssystem SWIFT. Du kan vælge mellem to

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme

EUROPA-PARLAMENTET. Budgetudvalget UDKAST TIL UDTALELSE. til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme EUROPA-PARLAMENTET 1999 Budgetudvalget 2004 FORELØBIG 2000/0024(COD) 10. april 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

MEE is all about YOU

MEE is all about YOU MEE is all about YOU Om MEE TM Sådan fungerer systemet MEE TM er et betalingssystem, der gør det muligt at betale med mobiltelefonen (smartphones) på en enkel, hurtig, fleksibel, sikker og billig måde

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 213, Udkast til RÅDETS FORORDNING (EF) om fordeling af indirekte målte finansielle formidlingstjenester (FISIM) inden for rammerne af det europæiske national og regionalregnskabssystem (ENS) /* KOM/97/0050

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2003O0002 DA 17.02.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 6. februar 2003 om visse krav

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger 1. Overførsler til udlandet Når der skal overføres et beløb til et pengeinstitut, et firma eller en person i udlandet, er det naturligvis afgørende, at betalingen gennemføres

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger pr. 01.01.2015 1. Overførsler til udlandet

Vilkår for udenlandske betalinger pr. 01.01.2015 1. Overførsler til udlandet Vilkår for udenlandske betalinger pr. 01.01.2015 1. Overførsler til udlandet Når der skal overføres et beløb til et pengeinstitut, et firma eller en person i udlandet, er det naturligvis afgørende, at

Læs mere

BENCHMARK ANALYSE. The Continia Way to Pay!

BENCHMARK ANALYSE. The Continia Way to Pay! BENCHMARK ANALYSE The Continia Way to Pay! Baseret på mere end 3.000 aktive Microsoft Dynamics NAV licenser med Continia Payment Management ligger mere end 20 års erfaring og arbejde i at finjustere alt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Januar 2010 Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler 2 Resumé og anbefaling Nationalbanken har varetaget formandskabet i en arbejdsgruppe bestående

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 21.1.2013 2012/2208(DEC) UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger

Læs mere

1. INDLEDNING OG ANBEFALINGER

1. INDLEDNING OG ANBEFALINGER 1 1. INDLEDNING OG ANBEFALINGER Europa-Kommissionen offentliggjorde i juli 2013 et forslag til en forordning om regulering af interbankgebyrer ved kortbetalinger. 1 Forordningen fastlægger et loft for

Læs mere

(2014/192/EU) under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5 og 46.

(2014/192/EU) under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 5 og 46. L 104/72 DA 8.4.2014 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 24. februar 2014 om Det Europæiske System af Centralbankers tilrettelæggelse af de forberedende foranstaltninger til indsamlingen af granulære

Læs mere

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1

Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 Bekendtgørelse om gennemførelse af ændringsdirektiv om udvikling af Fællesskabets jernbaner 1 I medfør af 26 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 2. december 2004, fastsættes: 1. Bekendtgørelsen

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger 1. Overførsler til udlandet Når der skal overføres et beløb til et pengeinstitut, et firma eller en person i udlandet, er det naturligvis afgørende, at betalingen gennemføres

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Tilmeldte kanaler og funktioner i NetBank Privat

Tilmeldte kanaler og funktioner i NetBank Privat Her kan du se hvilke funktioner, du kan anvende i NetBank Privat. Der kan være begrænsninger på de enkelte konti f.eks. pensions- og aftalekonti, der gør, at ikke alle funktioner kan benyttes på alle konti.

Læs mere

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union

BILAG A til. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.12.2010 KOM(2010) 774 endelig Bilag A/Kapitel 14 BILAG A til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om det europæiske national- og regionalregnskabssystem

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger pr. 01.01.2013

Vilkår for udenlandske betalinger pr. 01.01.2013 Vilkår for udenlandske betalinger pr. 01.01.2013 1. Overførsler til udlandet Når der skal overføres et beløb til et pengeinstitut, et firma eller en person i udlandet, er det naturligvis afgørende, at

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 19.2.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 47/1 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 24. maj 2012 om et udkast til Kommissionens delegerede forordning

Læs mere

Bankerne kan nu oplyse identitet på kunder, der har betalt for lidt

Bankerne kan nu oplyse identitet på kunder, der har betalt for lidt Bankerne kan nu oplyse identitet på kunder, der har betalt for lidt BILAG TIL ORIENTERING Loven og dens forarbejder Bestemmelsen lyder således:» 117 a. Et pengeinstitut kan videregive oplysninger om en

Læs mere

INTERNETRETTEN, 2. udgave, 2012 SUSANNE KARSTOFT PROFESSOR, PH.D.

INTERNETRETTEN, 2. udgave, 2012 SUSANNE KARSTOFT PROFESSOR, PH.D. INTERNETRETTEN, 2. udgave, 2012 SUSANNE KARSTOFT Aftaleret og fjernsalg. Kapitel 2 Formkrav og digital signatur Aftaleindgåelse Almindelige aftaleretlige spørgsmål, f.eks. om ugyldighed, begreberne komme

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

19. november 2014 GEBYRSATSER

19. november 2014 GEBYRSATSER 19. november 2014 GEBYRSATSER Betalingsformidling Beløbsoverførsel til fremmed pengeinstitut (gratis via Netbank 30,00 pr. overførsel og ved faste betalinger) Beløbsoverførsel, fremsendelse af kvittering

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN

(Meddelelser) EUROPA-KOMMISSIONEN 2.8.2013 Den Europæiske Unions Tidende C 223/1 (Meddelelser) MEDDELELSER FRA DEN EUROPÆISKE UNIONS INSTITUTIONER, ORGANER, KONTORER OG AGENTURER EUROPA-KOMMISSIONEN Retningslinjer for de forskellige kategorier

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONENS HENSTILLING

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til KOMMISSIONENS HENSTILLING EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.7.2011 SEK(2011) 907 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til KOMMISSIONENS HENSTILLING om adgang til

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Privatkunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto er f.eks.

Læs mere

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse

Vedr.: Udkast til Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning nr. 4/2011 vedrørende revision af SMV-garantifaciliteten Vedtagelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 14. september 2011 (20.09) (OR. en) 14208/11 COMPET 397 FIN 629 IND 104 I/A-PUNKTS-NOTE fra: Gruppen vedrørende Konkurrenceevne og Vækst til: De Faste Repræsentanters

Læs mere

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015

Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 Coop Bank Samlet prisliste Priser mv. gældende fra 1. februar 2015 1 Coop Bank A/S MasterCard Kredit Gebyrer Kortgebyrer Oprettelse Årligt kortgebyr Erstatningskort Varekøb Køb i Coop butikker i Danmark

Læs mere

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg)

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg) EUROPA-KOMMISSIONEN Generaldirektoratet for Det Indre Marked FINANSIERINGSINSTITUTTER Forsikring MARKT/2517/02 DA Orig. EN Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde

Læs mere