SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED"

Transkript

1 SEPA DET FÆLLES EURO- BETALINGS- OMRÅDE: ET INTEGRERET DETAIL- BETALINGSMARKED

2

3 INDHOLD Forord 5 Indledning 6 1. Oprettelse af et fælles eurobetalingsområde (SEPA) 7 > En oversigt over SEPA 7 > Hvorfor SEPA? 10 > Banksektorens initiativer 11 > Tidslinje SEPAs betydning for interessenterne 15 > For forbrugerne 16 > For forretningerne 16 > For virksomhederne 17 > For pengeinstitutterne 17 > For infrastrukturudbyderne SEPAs komponenter 19 > SEPA-betalingsinstrumenter 19 > SEPA-infrastrukturer 24 > Standardisering 25 > De juridiske rammer SEPA og eurosystemet 27 > Eurosystemets vision for SEPA 27 > Eurosystemets fokus 27 > Realiseringen af SEPA 28 > Eurosystemets forventninger på langt sigt 29 3

4 4

5 FORORD Jean-Claude Trichet Siden indførelsen af eurosedler og -mønter i 2002, har forbrugerne kun SEPA indebærer, at der ikke haft brug for én pung og én valuta for at kunne foretage kontantbetalinger i hele euroområdet. Nu er tiden kommet til at give forbruger- længere er forskel på nationale betalinger og grænseoverskridende betalinger i euroområdet fra én enkelt konto på samme grundlæggende betingelser, uanset hvor ne mulighed for at foretage kontantfrie betalinger i hele euroområdet de befinder sig. Eurosystemet betragter det fælles eurobetalingsområde SEPA (Single Euro Payments Area) som realiseret, når alle betalinger i euro inden for euroområdet bliver behandlet som indenlandske betalinger, og når den nuværende skelnen mellem nationale og grænseoverskridende betalinger forsvinder. Dette kræver ikke blot, at national praksis inden for banksektorerne i euroområdet bliver ens, men også at kundernes vaner i alle eurolande ændres. SEPA skaber konkurrence Disse ændringer er nødvendige, for at betalingsmarkedet kan blive og innovation og forbedrer mere integreret, hvilket vil medføre betydelige økonomiske fordele. kundernes vilkår SEPA betyder ikke blot, at der bliver indført mere sammenlignelige ydelser, men også at konkurrencen øges, og innovation fremmes. Institutioner, som har mulighed for at anvende ny teknologi og kan tilbyde kunderne ekstraydelser, vil drage fordel af dette nye, integrerede marked. I en konkurrencedygtig og integreret økonomi er det nødvendigt at se fremad, så detailbetalingernes sikkerhed og effektivitet kommer til at have et niveau, der kan sammenlignes med de bedste nationale systemer i dag. Det er vigtigt, at SEPA ikke betragtes som et "éngangsprojekt", men snarere som et projekt i stadig udvikling, der er med til at fremme europæisk integration, og som til stadighed søger at forbedre alle aspekter af detailbetalingsmarkedet. SEPA kommer også til at yde et betydeligt bidrag til den såkaldte Lissabon-strategi, som sigter mod at øge konkurrenceevnen og sikre en stadig udvikling i EUs økonomi. SEPA-projektet er en væsentlig del af oprettelsen af EUs indre marked og SEPA bidrager også til at behøver alle interessenters fulde støtte, herunder især støtte fra den gøre EU mere konkurrencedygtig samlede banksektor. SEPA-projektet har eurosystemets fulde støtte. Jean-Claude Trichet Formand for Den Europæiske Centralbank 5

6 INDLEDNING Siden etableringen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab i 1958 har en række begivenheder markeret vejen hen imod et mere integreret finansielt marked i Europa. De synligste af disse var utvivlsomt lanceringen af euroen i 1999 og særligt indførelsen af eurosedler og -mønter i eurolandene i Mindre synlig men også af stor betydning var etableringen af centralbankernes betalingssystem til store betalinger, kaldet Target, der blev oprettet 1. januar 1999.Target er rygraden i det finansielle system i euro og samtidig det værktøj, som anvendes til at gennemføre eurosystemets fælles pengepolitik. SEPA-projektet repræsenterer det næste store skridt i retning af større europæisk integration. SEPA vil gøre det muligt for kunderne at foretage kontantfrie betalinger i euro til en hvilken som helst modtager, der befinder sig hvor som helst i euroområdet fra én enkelt bankkonto og ved hjælp af et enkelt sæt betalingsinstrumenter. Det betyder, at alle detailbetalinger i euro bliver "indenlandske", samt at der ikke længere skelnes mellem nationale og grænseoverskridende betalinger inden for euroområdet. I 2002 indledte banksektoren sin deltagelse i det udfordrende projekt ved at oprette European Payments Council (EPC). EPC definerer de nye regler og procedurer for eurobetalinger. Det er ikke blot interessenter i euroområdet, som er involverede i arbejdet, men også i de øvrige lande i EU, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz. Interessenter uden for euroområdet får således lejlighed til at deltage i betalingssystemer i euro og får mulighed for at anvende samme standarder og praksis, som gælder for SEPA, hvilket bidrager til oprettelsen af et indre marked for betalingstjenester. I denne brochure gives en oversigt over SEPA-projektet. Eurosystemet (Den Europæiske Centralbank (ECB) og de nationale centralbanker i euroområdet) har ansvaret for, at betalingssystemerne i euroområdet fungerer smidigt, og lægger derfor særlig vægt på oprettelsen af SEPA i euroområdet. Denne brochure fokuserer derfor fortrinsvis på euroområdet. 6

7 1 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) > EN OVERSIGT OVER SEPA SEPA ER: > et område inden for hvilket forbrugere, virksomheder og andre økonomiske aktører får mulighed for at foretage og modtage betalinger i euro på samme grundlæggende betingelser og med samme rettigheder og forpligtelser, uanset om betalingen foregår inden for et enkelt lands grænser eller er grænseoverskridende. FORMÅLET MED SEPA ER: > at fremme europæisk integration ved hjælp af et konkurrencedygtigt og innovativt marked for detailbetalinger i euro, som kan medføre et bedre serviceniveau, mere effektive produkter og billigere betalingsalternativer. SEPA BESTÅR AF: > den fælles valuta > et enkelt sæt af eurobetalingsinstrumenter konto-til-konto overførsler, direkte debitering og kortbetalinger > effektiv infrastruktur til gennemførelse af eurobetalinger > fælles tekniske standarder > fælles forretningspraksis > et harmoniseret juridisk grundlag > løbende udvikling af nye kundeorienterede tjenester. 7

8 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) SEPA KRÆVER SAMSPIL MELLEM FØLGENDE GRUPPER: > Den europæiske banksektor, som er ansvarlig for at omstrukturere betalingssystemerne i euroområdet. Omstruktureringen vil på kort sigt medføre betydelige omkostninger. På mellemlangt til langt sigt vil den europæiske banksektor imidlertid drage fordel af omstruktureringen i form af besparelser, når det gælder euroområdebetalinger, og mulige nye indkomstkilder. For at koordinere indsatsen, har sektoren oprettet et selvregulerende organ, der skal styre SEPA-projektet. Organet kaldes European Payments Council (EPC) og består af 65 europæiske pengeinstitutter, herunder de tre europæiske sammenslutninger af kreditinstitutter og Euro Banking Association (EBA). Medlemmer fra EU, Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz er repræsenteret i EPC, hvis arbejde er rettet mod alle eurobetalinger i disse lande. > Den europæiske clearing- og afviklingsindustri, hvis formål er at sikre, at alle betalingsmodtagere i euroområdet kan nås ved hjælp af SEPA-instrumenterne. Forskellige infrastrukturudbydere, som fx firmaer, der behandler kortbetalinger, European Automated Clearing House Association (EACHA) og EBA deltager aktivt i dette arbejde. EACHA er i færd med at udvikle et sæt procedurer, der skal sikre interoperabilitet mellem de forskellige infrastrukturer (automatiserede clearingcentraler ACHer), mens EBA har udviklet STEP2, den første paneuropæiske automatiserede clearingcentral, eller PEACH, til clearing af såvel grænseoverskridende som indenlandske detailbetalinger i euro. > Virksomheder i euroområdet (koncerner, forretninger, små og mellemstore virksomheder), som er involverede i udviklingen af standarder, der skal reducere den manuelle del i betalingsformidlingen, lige fra elektronisk fakturering til elektronisk afstemning af bogføringsposter. Deres fokus er på at få skabt automatiske processer (fuldautomatisk behandling af betalinger end-to-end straight-through-processing eller e2e STP), som nedbringer omkostningerne ved at foretage og modtage betalinger. De økonomiansvarlige i virksomhederne er organiserede i European Associations of Corporate Treasurers (EACT). 8

9 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) > Offentlige forvaltninger og forbrugere bliver brugerne af de nye SEPA-betalingsinstrumenter. Staten og den offentlige forvaltning foretager både store nationale og grænseoverskridende betalinger i forbindelse med udbetalingen af pensioner, sociale ydelser og andre ydelser samt i forbindelse med skatterelaterede betalinger. Det er derfor nødvendigt at opnå et bindende tilsagn fra de offentlige forvaltninger. Rådet af økonomi- og finansministre (Ecofin- Rådet) gav i oktober 2006 udtryk for sin uforbeholdne støtte til oprettelsen af SEPA. Følgende offentlige myndigheder er involveret i SEPA-projektet: > Eurosystemet (ECB og de nationale centralbanker i euroområdet) har i adskillige publikationer fremhævet forventningerne til SEPAprojektet. Alle fremskridt og enhver udvikling i relation til SEPA overvåges nøje af eurosystemet. > Europa-Kommissionen har udarbejdet en strategi til at fjerne hindringer i det indre marked og forenkle dets regler, eksempelvis ved at stille forslag til et direktiv om betalingstjenester (betalingstjenestedirektivet). > I takt med at projektet skrider fremad, forventes de nationale myndigheder at blive stadig mere involverede i forberedelserne til at indføre de nye SEPA- betalingsinstrumenter. 9

10 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) > HVORFOR SEPA? Euroområdet er for tiden ikke i stand til at udnytte alle fordele ved Den Monetære Union fuldt ud. Detailbetalinger i euro til andre eurolande giver kunderne problemer, fordi disse betalinger ofte er mere tidskrævende. Så længe det er tilfældet, er euroen ikke fuldt ud Euroområdet er for tiden ikke i stand til at udnytte indført som fælles valuta. alle fordele ved det indre marked På trods af indførelsen af euroen i 1999 og udviklingen af Target, det fælles betalingssystem til store eurobetalinger, behandles små elektroniske betalinger (dvs. detailbetalinger) fortsat forskelligt i de enkelte eurolande. Overordnet har antallet og de forskellige typer af betalingsinstrumenter, standarder og infrastrukturer til behandling af detailbetalinger ikke ændret sig siden indførelsen af euroen. Det betyder, at virksomheder med et betydeligt antal grænseoverskridende betalinger stadig er nødt til at have bankkonti i mange af de lande, hvor de driver forretning, for at kunne styre betalingerne. Denne fragmentering påvirker ikke blot grænseoverskridende betalinger, men også nationale eurobetalinger, idet den hindrer innovation og konkurrence i euroområdet. Interessenterne kan også blive udsat for forskellige regler og krav alt efter oprindelsesland. Indførelsen af ens rammer på De fragmenterede området vil skabe mulighed for, at innovative detailbetalingsmarkeder i betalingsløsninger kan tilbydes på tværs af EU vil lidt efter lidt blive nationale grænser. erstattet af et komplet og konkurrencedygtigt Målet med SEPA er således at skabe et integreret, konkurrencedygtigt og innovativt mar- marked for eurområdet ked for detailbetalinger. Markedet skal omfatte alle kontantfrie eurobetalinger, der med tiden vil blive gennemført fuldstændig elektronisk. SEPA vil således være en fordel for alle kunder. 10

11 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) > BANKSEKTORENS INITIATIVER Banksektorens fokus i forbindelse med den gradvise overgang til SEPA har hovedsagelig været på udviklingen af SEPA-betalingsinstrumenter. For at understøtte indførelsen af disse SEPA-betalingsinstrumenter var det nødvendigt at gennemføre en række tiltag på tre hovedområder. Banksektoren udarbejdede for det første nye regelsæt for konto-til-konto overførsler og direkte debitering samt overordnede rammer for kortbetalinger. For det andet undersøgte sektoren en række valgfrie tillægsydelser, som kunne forbedre betalingsformidlingen. For det tredje blev principperne for den underliggende betalingsinfrastruktur identificeret og en række standardiseringsspørgsmål behandlet. De nye betalingsinstrumenter, som banksektoren tilbyder sine kunder, bliver baseret på et nyt sæt regler, ny praksis og nye standarder for eurobetalinger. EPC har udarbejdet to nye regelsæt samt opstillet rammer og overordnede principper for kortbetalinger, inden for hvilke pengeinstitutterne kan udvikle SEPA-betalingsprodukter: > konto-til-konto overførsler > direkte debitering > kortbetalinger. For konto-til-konto overførsler og direkte debitering er der valgt en "erstatningsstrategi", med nye fælles betalingsinstrumenter til eurobetalinger. Betalingsinstrumenterne er defineret i en regelsamling, der omfatter både regler, praksis og standarder, som gælder for denne form for eurobetalinger. For kortbetalinger er der derimod valgt en "tilpasningsstrategi", der gør det muligt for eksisterende betalingskortsystemer og deres operatør(er) at tilpasse sig nye forretningsmæssige og tekniske standarder og procedurer. EPC har defineret et politisk standpunkt, der dækker områder som, hvordan kortsystemer (herunder også kortudstedere, -indløsere og operatører af kortsystemer) skal tilpasse deres nuværende drift, så den overholder SEPAs principper for kortbetalinger i euro. Et centralt aspekt ved begge strategier er den klare adskillelse af regelsættene (regler, praksis og standarder) fra infrastrukturerne. 11

12 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) De finansielle institutioner er ansvarlige for kvaliteten af deres SEPA-produkter, og det står dem frit for at tilbyde deres kunder forbedrede SEPAprodukter, så længe de er i tråd med definitionerne i regelsættene og de overordnede principper for kort (se valgfrie tillægsydelser nedenfor). Valgfrie tillægsydelser. Med udgangspunkt i regelsættene for SEPA-betalingsinstrumenterne kan de finansielle institutioner hver især eller i samarbejde med andre udforme og tilbyde forbedrede produkter eller ydelser til deres kunder. Produktforbedringer omfatter: Tillægsydelser omfatter: > hurtigere afvikling af betalinger > e-fakturering > udledning af bankidentifikations- > e-bogføring koden (BIC) fra det internationale > betalingsløsninger til netbank bankkontonummer (IBAN) Et eksempel på et forbedret produkt er muligheden for hurtig afvikling af konto-til-konto overførsler (prioriterede betalinger), hvor banksektoren kan gøre det muligt for kunderne at afvikle konto-til-konto overførsler, som haster, inden for én bankdag. Et andet eksempel er at give kunderne mulighed for kun at opgive IBAN-nummeret (dvs. uden at opgive BIC), når de foretager betalinger. En serviceudbyder udleder derefter BIC fra IBAN. Tillægsydelser defineres som fremtidsorienterede ydelser, der ofte er koblet til et SEPA-betalingsinstrument. Disse ydelser kan i princippet tilbydes af både pengeinstitutter og ikke-pengeinstitutter. Eurosystemet har opfordret EPC og virksomheder som fx EACT til at samarbejde om udviklingen af løsninger og minimumsstandarder for nogle af de oftest anvendte tillægsydelser. Arbejdet med elektronisk fakturering (e-fakturering) er påbegyndt. Dette er en ydelse, som tilbydes kunderne inden betaling. Den indebærer, at regninger sendes direkte til betalers netbank. Efter at betaler har accepteret regningen, oprettes der automatisk en betalingsinstruks med relevant information om betaler og betalingsmodtager. En anden ydelse er elektronisk bogføring (e-bogføring), der tilbydes kunderne efter betaling. 12

13 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) Her sammenholdes regninger elektronisk med betalingen, og betalingsmodtagers regnskab ajourføres automatisk.ved at kombinere tillægsydelser med SEPA-betalingsinstrumenter opnås der potentielt store besparelser, idet alt papir fjernes, og behandlingen af betalingerne bliver fuldautomatisk. Fuldautomatisk behandling af betalinger: Tillægsydelser, der tilbydes før betaling Håndtering af betalinger Tillægsydelser, der tilbydes efter betaling Infrastrukturerne udgør den operationelle side af eurobetalingernes clearing og afvikling. EPC har defineret et sæt rammer, der klargør de roller og procedurer, som skal følges af infrastrukturudbydere (dvs.acher, firmaer, der behandler kortbetalinger og andre firmaer, der formidler, overfører og udveksler betalingsrelateret information for finansielle institutioner). Infrastrukturudbyderne har traditionelt været ansvarlige for at forvalte regler, praksis og standarder i relation til nationale betalinger, og de har også typisk tilbudt deres ydelser til finansielle institutioner. I de nye SEPA-omgivelser defineres regler og standarder for SEPAbetalingsinstrumenterne, som generelt er adskilt fra betalingsinfrastrukturerne. Denne adskillelse gør det muligt for infrastrukturudbydere at konkurrere og tilbyde deres ydelser til alle pengeinstitutter og betalingskortudbydere. Den første paneuropæiske automatiserede clearingcentral PEACH (STEP2) ledes af EBA Clearing. European Automated Clearing House Association (EACHA) er i færd med at udarbejde rammer, som skal understøtte interoperabiliteten mellem forskellige europæiske infrastrukturer. Rammerne skal således muliggøre, at alle konto-til-konto overførsler og direkte debitering kan blive henholdsvis sendt og modtaget af hvilken som helst kunde i Europa. 13

14 OPRETTELSE AF ET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) > TIDSLINJE EPC har planlagt en tidslinje for SEPA-projektet, som indeholder tre hovedfaser: en designfase, en implementeringsfase og en migrationsfase. 01/ / / /2010 Designfase Implementeringsfase Migrationsfase SEPA-instrumenter til rådighed SEPA-instrumenter anvendes generelt Første fase, designfasen, blev indledt i 2004 og er nu næsten overstået. I denne fase er de nye regelsæt for konto-til-konto overførsel og direkte debitering, de overordnede principper for kortbetalinger samt clearing- og afviklingsinfrastrukturer blevet udformet. De nødvendige standarder og specifikation af sikkerhedskrav er også blevet udarbejdet. Anden fase, implementeringsfasen, startede medio 2006 og fortsætter indtil ultimo I denne fase af projektet koncentreres opmærksomheden om at forberede indførelsen af de nye SEPA-instrumenter, -standarder og -infrastrukturer. Der vil også blive udført test i denne fase. De organer, som nationalt skal stå for implementeringen/migrationen, er nu blevet oprettet i de enkelte eurolande. De skal bistå med at overvåge de forskellige interessenters forberedelser til indførelsen af SEPA. Interessenterne er meget forskelligartede og består fx af pengeinstitutter, infrastrukturoperatører, offentlige forvaltninger, virksomheder og andre brugere. Den afsluttende fase bliver en migrationsperiode, hvor de nationale betalingsinstrumenter kommer til at fungere side om side med de nye SEPA-betalingsinstrumenter. Kunderne vil blive tilbudt både "gamle" nationale og nye SEPA-instrumenter, og clearing- og afviklingsinfrastrukturerne vil kunne gennemføre betalinger med begge typer instrumenter. Målet er at opnå en gradvis markedsdrevet migration til SEPA, således at en kritisk masse af transaktionerne er migreret ved udgangen af

15 SEPAs BETYDNING FOR INTERESSENTERNE 2 SEPA-projektet får stor betydning for alle interessenter og skaber både muligheder og udfordringer. SEPA vil medføre mere konkurrence ved at gøre euroområdet til et integreret marked, hvor udbydere kan tilbyde deres ydelser til hele euroområdet. Et større udvalg af tjenesteudbydere kombineret med stordriftsfordele sikrer, at kunderne får tilbudt et større udvalg af konkurrerende betalingsløsninger. Herudover indebærer SEPA følgende fordele: 15

16 SEPAs BETYDNING FOR INTERESSENTERNE > FOR FORBRUGERNE SEPA-betalingsinstrumenter kan bruges overalt i euroområdet og gør generelt livet nemmere for forbrugerne. > Forbrugerne får kun brug for én bankkonto. Fra denne konto får de mulighed for at foretage konto-til-konto overførsler i euro og eurobetalinger via direkte debitering overalt i euroområdet, lige så let som de foretager nationale betalinger. De får fx mulighed for at betale husleje for børn, som studerer i udlandet, betale for et sommerhus i udlandet eller betale for ydelser fra selskaber andetsteds i EU, fx til mobiltelefon-, forsikrings-, og forsyningsselskaber. Folk, som bor, arbejder eller studerer uden for deres hjemland, bliver ikke længere nødt til både at have en bankkonto hjemme og i udlandet. > Anvendelsen af betalingskort bliver mere effektiv, idet forbrugerne får mulighed for at anvende det samme kort til alle eurobetalinger. Det kommer til at betyde, at folk ikke længere i samme omfang har brug for at have kontanter på sig. > Innovative ydelser kan tilbydes forbrugerne på tværs af landegrænser. Det langsigtede mål for banksektoren er, at SEPA-betalingsinstrumenterne kun kan anvendes i elektronisk form. Betalinger kan da let kombineres med tillægsydelser, det vil sige ydelser, som forenkler betalingsprocessen både før og efter afvikling af en betaling for kunder og virksomheder. Eksempler på sådanne ydelser kunne være e-fakturering, betalingsinitiering via mobiltelefon eller internet, e-billetter (flybilletter), betalingsmeddelelser pr. sms eller e-bogføring. Konsekvensen for forbrugerne bliver, at de skal bruge mindre tid på at foretage deres betalinger. > FOR FORRETNINGERNE Betalingskort er ved at være forbrugernes foretrukne betalingsinstrument, og de erstatter i stadig større omfang checks og kontantbetalinger. Det forventes derfor, at anvendelsen af kort stiger i fremtiden. For at kunne acceptere kortbetalinger er forretningen nødt til at indgå en aftale med et pengeinstitut, der kan håndtere kortbetalingerne for forretningen (en kortindløsende bank), og som kan håndtere information om betalingen og kortindehaver og fremsende disse oplysninger til kortindehaverens pengeinstitut via clearinginfrastrukturen. Fordelene ved SEPA er i denne forbindelse: > Indløserne får mulighed for at håndtere alle kortbetalinger, der er SEPA-kompatible, også på tværs af landegrænser. Med SEPA får forretningen mulighed for at vælge en hvilken som helst kortindløser i euroområdet til at håndtere kortbetalinger for sig. Det vil øge konkurrencen og reducere omkostningerne. > Forretningsterminalerne i euroområdet bliver stadig mere standardiserede. Det kommer til at betyde, at der bliver et større udvalg af terminaludbydere, og forretninger bliver i stand til at acceptere langt flere forskellige kort med den samme terminal. Større konkurrence mellem forskellige betalingskort skulle også føre til lavere kortgebyrer. 16

17 SEPAs BETYDNING FOR INTERESSENTERNE > FOR VIRKSOMHEDERNE SEPA vil indebære en forenkling af virksomhedernes betalingsstyring. > FOR PENGEINSTITUTTERNE SEPAs nye betalingsinstrumenter og infrastruktur for hele euroområdet giver pengeinstitutterne følgende fordele: > Virksomhederne bliver i stand til at udføre alle deres finansielle transaktioner i euro retning og konkurrere på euroområdeniveau, idet alle > Pengeinstitutterne får mulighed for at udvide deres for- centralt fra én bankkonto ved hjælp af pengeinstitutter får lettere ved at tilbyde deres ydelser SEPA-betalingsinstrumenter. Betalingshåndteringen bliver forenklet, idet alle ind- også udvide deres forretning ved at tilbyde deres kunder til kunder overalt i euroområdet. Pengeinstitutterne kan gående og udgående betalinger vil ske i det tillægsydelser ud over SEPA-produkterne. samme format. Ved at samle betalings- og likviditetsstyringen på ét sted bliver virksomheder, der driver forretning i hele markedseffektivitet.ved at ensarte de vilkår, der gæl- > SEPA vil føre til yderligere europæisk integration og euroområdet, ikke blot i stand til at reducere omkostningerne,men de vil også spare tid. åben adgang, gennemsigtighed og interoperabilitet, hvilket der for betalinger, giver SEPA ét sæt regler, sikrer lige og fremmer konkurrencen. Pengeinstitutterne får derved > Tillægsydelser som fx e-fakturering og mulighed for at forhandle sig frem til bedre vilkår hos e-bogføring vil gøre det lettere for virksomhederne at optimere håndteringen af deres deres tjenesteudbydere. betalinger yderligere. I dag tilbydes disse > I forordning nr. 2560/2001 opstilles princippet om ens ydelser ofte kun nationalt, fordi forskellige gebyrer for grænseoverskridende og sammenlignelige betalingsformater besværliggør deres anvendelse på tværs af landegrænser. Standardise- skabt en ubalance mellem pengeinstitutternes gebyrer indenlandske betalinger inden for EU. Forordningen har rede SEPA-betalingsinstrumenter vil gøre og omkostningerne i forbindelse med grænseoverskridende betalinger. Denne ubalance kan kun udjævnes, hvis det lettere at overvinde denne hindring. håndteringen af grænseoverskridende betalinger dvs. formidling, Forordning nr. 2560/2001 blev vedtaget med det formål at opnå ens gebyrer for indenlandske og grænseoverskridende clearing og afvikling omorganiseres, så den bliver lige så effektiv betalinger. Fra 1. juli 2002 gjaldt forordningen for kortbetalinger og kontanthævninger i pengeautomater og fra 1. juli og billig som den nationale betalingsformidling, hvilket er SEPAs 2003 for pengeoverførsler op til euro. Siden 1. januar 2006 gælder den også for overførsler med en værdi på op til primære mål euro mellem to konti i euro inden for EU. 17

18 SEPAs BETYDNING FOR INTERESSENTERNE > FOR INFRASTRUKTURUDBYDERNE Adskillelsen af SEPA-betalingsinstrumentudbydere og -infrastrukturudbydere vil øge konkurrencen blandt infrastrukturudbyderne (som fx ACHer og firmaer, der behandler kortbetalinger). > Infrastrukturudbydere vil ikke længere være begrænset af nationale grænser, men kan i stedet tilbyde ydelser til fremme af SEPA-instrumenterne i hele euroområdet. > Interoperabilitet eller interlinking mellem forskellige infrastrukturudbydere bliver mulig via et fælles sæt tekniske standarder. > Firmaer, der behandler kortbetalinger, får mulighed for at servicere forskellige kortselskaber og indløsere i hele euroområdet. KONSEKVENS FOR KUNDERNE Kunderne ventes generelt kun at mærke meget lidt til overgangen til SEPA. Det kommer dog i sidste ende til at afhænge af de ydelser, som deres respektive pengeinstituter tilbyder. Det er muligt, at der bliver visse ændringer for kunderne, når de nationale betalingsinstrumenter erstattes af SEPA-betalingsinstrumenter. Kundens nationale kontonummer kunne fx blive erstattet af IBAN- og BIC-nummeret, og de formularer, der anvendes til at initiere betalinger, kommer måske også til at se anderledes ud end dem, der nu anvendes til nationale betalinger. 18

19 SEPAs KOMPONENTER 3 SEPA-projektet er fortløbende og har til formål at gøre det nuværende fragmenterede eurodetailbetalingsmarked til ét indre marked. EPC er i færd med at udvikle de centrale elementer til fundamentet for SEPA-projektet. Når de er på plads, bliver næste skridt at udvikle tillægsydelser, som kan fremme udviklingen af et papirløst betalingsområde, hvor behandlingen af betalinger, der sker ved hjælp af SEPAkompatible betalingsinstrumenter, er fuldautomatiseret. DET FÆLLES EUROBETALINGSOMRÅDE (SEPA) Fuldautomatisk behandling af betalinger Tillægsydelser + Udelukkende elektronisk anvendelse + Fælles betalingsinstrumenter, infrastrukturer, standarder og retsgrundlag > SEPA-BETALINGSINSTRUMENTER EPC har defineret de to nye regelsæt for konto-til-konto overførsler og direkte debitering. Desuden er de overordnede principper for kortbetalinger inden for SEPA blevet udstukket. De nuværende nationale instrumenter bliver lidt efter lidt erstattet af SEPA-instrumenter, der er baseret på disse fælles regelsæt og principper. 19

20 SEPAs KOMPONENTER KONTO-TIL-KONTO OVERFØRSLER Konto-til-konto overførsler er defineret i et regelsæt for interbankbetalinger, hvori der er fastlagt et fælles sæt regler og processer for overførsler i euro. For konto-til-konto overførsler er der defineret et fælles serviceniveau samt en tidshorisont, inden for hvilken de deltagende finansielle institutioner som minimum skal kunne gennemføre en konto-til-konto overførsel. Hvad kendetegner disse konto-til-konto overførsler? > De kan gennemføres i hele SEPA. Alle kunder kan nås. > Modtagers konto krediteres det fulde beløb. > Der er ingen grænse for betalingens størrelse. > Afviklingstiden er maksimalt tre bankdage. 1) > Betalingsinstrumentet er adskilt fra betalingsinfrastrukturen. > IBAN og BIC anvendes som kontoidentifikation. > Der gælder et omfattende regelsæt for afviste og returnerede betalinger. 1) Afviklingstiden afhænger af betalingstjenestedirektivets endelige ordlyd. Hvad er en konto-til-konto overførsel? En betaling, som initieres af betaler. En betalingsinstruks sendes til betalers bank (afsenderbanken), som overfører beløbet til modtagers bank (modtagerbanken), hvilket ofte sker via flere mellemled. 20

21 SEPAs KOMPONENTER DIREKTE DEBITERING Direkte debitering er defineret i et regelsæt for interbankbetalinger, hvori der er fastlagt et fælles sæt regler og processer for eurobetalinger foretaget ved hjælp af direkte debitering. Der er således defineret et fælles serviceniveau og en tidshorisont, hvoraf det fremgår, hvornår de deltagende finansielle institutter skal være i stand til, som minimum, at udføre rollen som modtagerbank. De to modeller for direkte debitering Der bliver to forskellige modeller for direkte debitering. Den ene model indebærer, at debitor giver kreditor tilladelse til at trække et beløb direkte på sin konto. Den anden model indebærer, at debitor giver tilladelsen direkte til sin bank. Hvad kendetegner direkte debitering? > Betalinger kan gennemføres overalt i SEPA til en hvilken som helst modtager. > Direkte debitering kan anvendes både til tilbagevendende og enkeltstående eurobetalinger. > Den maksimale afviklingstid er fem bankdage for den første betaling og to bankdage for efterfølgende, tilbagevendende betalinger. 2) > Betalingsinstrumentet og infrastrukturen er adskilt. > IBAN og BIC anvendes som kontoidentifikation. > Der findes et omfattende regelsæt for afviste og returnerede betalinger. Særlige kendetegn > En direkte debiteringsordning mellem virksomheder (business-tobusiness B2B) er ligeledes under udarbejdelse. 2) Afviklingstiden afhænger af betalingstjenestedirektivets endelige ordlyd. Hvad er direkte debitering? Betalingsmodtager initierer overførslen via sin bank i henhold til en aftale mellem modtager og betaler (afsender). Direkte debitering anvendes ofte til tilbagevendende betalinger (som fx betaling af el-, vand- og varmeregninger), hvor der er indgået en forhåndsaftale med betaler. Direkte debitering anvendes også til enkeltstående betalinger, hvor betaler har autoriseret en enkelt betaling. 21

det FÆllES EURoBETA- lingsområde (SEPA) E T I n T E G R E R E T detailbetalingsmarked

det FÆllES EURoBETA- lingsområde (SEPA) E T I n T E G R E R E T detailbetalingsmarked DET FÆLLES EUROBETA- LINGSOMRÅDE (SEPA) ET INTEGRERET DETAILBETALINGSMARKED Indhold Forord 5 Indledning 6 1. Oprettelse af det fælles eurobetalingsområde 7 > En oversigt over SEPA 7 > Hvorfor SEPA? 10

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901)

Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901) MEMO/03/140 Bruxelles, den 26. juni 2003 Grænseoverskridende pengeoverførsler i euro fra den 1. juli 2003 hyppigt stillede spørgsmål (se også IP/03/901) Hvilke ændringer sker der fra den 1. juli 2003?

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget Christiansborg, den 23. oktober 2006 EU-konsulenten Til udvalgenes medlemmer og stedfortrædere Resumé Kommissionen har

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 14/08/2007-17/09/2007 Der er 373 svar ud af 373, der opfylder dine kriterier Deltagelse Angiv hvilke EU/EØS-lande virksomheden ligger i: DE - Tyskland

Læs mere

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE?

HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? HVORDAN BETALER DE? HVORDAN VILLE DE GERNE BETALE? 2/09/2008-22/10/2008 Der er 329 svar ud af 329, der opfylder dine kriterier DELTAGELSE LAND DE - Tyskland 55 (16.7%) PL - Polen 41 (12.5%) DK - Danmark

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger Skal du foretage en betaling til udlandet? Eller skal du modtage en betaling fra udlandet? Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du skal overføre elle modtage penge

Læs mere

SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt

SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt 83 SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING De europæiske banker indførte 2. november i år et nyt betalingsprodukt i euro, kaldet

Læs mere

SEPA Direct Debit. Kreditorvejledning 2014.11.17. Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Kreditorvejledning 2014.11.17. Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Kreditorvejledning 2014.11.17 Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Om vejledningen... 3 2 Kontakt Nets... 4 2.1 Tekniske

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK L 123/94 Den Europæiske Unions Tidende 19.5.2009 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 7. maj 2009 om ændring af retningslinje ECB/2007/2 om TARGET2 (Trans-European

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

STANDARDER FOR OVERVÅGNING AF DETAILBETALINGSSYSTEMER FOR EURO

STANDARDER FOR OVERVÅGNING AF DETAILBETALINGSSYSTEMER FOR EURO DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 1 Indledning STANDARDER FOR OVERVÅGNING AF DETAILBETALINGSSYSTEMER FOR EURO Overvågning af betalingssystemer er en af de vigtigste opgaver for en centralbank, idet formålet er

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Vilkår for betalinger handel med udlandet

Vilkår for betalinger handel med udlandet Vilkår for betalinger handel med udlandet Her får du og din virksomhed overblik over de forskellige betalingsformer, du kan vælge imellem, når du handler med udlandet. Handel med udlandet dækker også over

Læs mere

Vilkår for udenlandske betalinger

Vilkår for udenlandske betalinger Vilkår for udenlandske betalinger Skal du foretage en betaling til udlandet? Eller skal du modtage en betaling fra udlandet? Her kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du skal overføre elle modtage penge

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

DE OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR INDSAMLING AF DATA I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN

DE OVERORDNEDE PRINCIPPER FOR INDSAMLING AF DATA I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN INDSAMLING AF DATA FRA KREDITINSTITUTTER OG ANDRE VIRKSOMHEDER, DER HÅNDTERER KONTANTER SOM LED I DERES VIRKSOMHED I HENHOLD TIL REFERENCERAMMEN FOR RECIRKULERING AF EUROSEDLER DE OVERORDNEDE PRINCIPPER

Læs mere

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015

BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 BETINGELSER FOR OVERFØRSLER TIL OG FRA UDLANDET GÆLDENDE FRA 01.10.2015 Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Lægernes Pensionsbank i følgende situationer: ved overførsel af beløb til udlandet

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk.

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 5.6.2014 L 166/33 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 12. marts 2014 om ændring af retningslinje ECB/2011/14 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2014/10)

Læs mere

Betingelser for udenlandske overførsler og checks

Betingelser for udenlandske overførsler og checks Betingelser for udenlandske overførsler og checks 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse af betalinger fra

Læs mere

Overførsler til udlandet

Overførsler til udlandet Danske Bank, Statens Betalinger Overførsler til udlandet Juli 2010 Side 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Krav til STP-betalinger indenfor EU:... 3 3 Krav til STP-betalinger udenfor EU:... 3 4 BIC (SWIFT)...

Læs mere

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet

Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet Betingelser for overførsel til og fra udlandet, samt checks fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Hvidbjerg Bank i følgende situationer: Ved betalinger til udlandet, Ved modtagelse

Læs mere

Herudover gælder sparekassens almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet.

Herudover gælder sparekassens almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet. Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem Dem og sparekassen i følgende situationer: Ved overførsel af

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende

C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende C 284/6 Den Europæiske Unions Tidende 25.11.2009 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 16. november 2009 om forslag til Rådets forordning om autentificering af euromønter og håndtering af euromønter,

Læs mere

BETINGELSER COLLECTION SERVICE SEPA DIRECT DEBIT

BETINGELSER COLLECTION SERVICE SEPA DIRECT DEBIT BETINGELSER COLLECTION SERVICE SEPA DIRECT DEBIT Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København Disse betingelser gælder for alle virksomhedens SEPA Direct Debit-opkrævninger i euro, som sker via Danske

Læs mere

Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation

Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation Betydning for indsamlingsvirksomheder 8. februar 2017 Agenda 1 Liberalisering af betalingsmarkedet "hvor nemt kan det blive?" 2 Nye regler

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 15.8.2002 L 220/67 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 30. juli 2002 om visse krav fra Den Europæiske Centralbank til statistiske indberetninger samt procedurerne for

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009 Orientering om lov om betalingstjenester 1. Indledning Den 1. november 2009 træder en ny lov om betalingstjenester i kraft lov nr. 385 af 25.

Læs mere

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner 5.7.2014 L 198/7 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS AFGØRELSE af 31. januar 2014 om et tæt samarbejde med de kompetente nationale myndigheder i deltagende medlemsstater, der ikke har euroen som valuta (ECB/2014/5)

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet

Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for til og fra udlandet Gældende fra 26.05.2016 26.05.2016 03 Side 2/6 Disse betingelser gælder mellem dig og Lægernes Bank i følgende situationer: ved overførsel af beløb til udlandet ved

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

Disse betingelser gælder mellem dig og Andelskassen Fælleskassen i følgende situationer:

Disse betingelser gælder mellem dig og Andelskassen Fælleskassen i følgende situationer: Betingelser for overførsler til og fra udlandet pr. 01.05.2015 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Andelskassen Fælleskassen i følgende situationer: Ved overførsel af beløb til udlandet,

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked

Retlige rammer for et indre detailbetalingsmarked I denne bog redegøres der for disse nye initiativer fra såvel et europæisk som et dansk perspektiv med det formål at give læseren et indblik i omfanget af de bestræbelser, som etableringen af et indre

Læs mere

Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv. Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement 25-03-2014

Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv. Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement 25-03-2014 Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement Moderniseringsprojektet og afledte effekter Moderniseringsprojektet De danske pengeinstitutter har indledt en

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2012O0018 DA 09.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 2. august 2012 om yderligere

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål FORELØBIG 2001/0174(COD) 29. november 2001 ***II UDKAST TIL INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets fælles holdning med henblik på

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. Forslag til DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.12.2010 SEK(2010) 1583 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 379 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande, der

Læs mere

GRØNBOG. På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger. (EØS-relevant tekst)

GRØNBOG. På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger. (EØS-relevant tekst) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.1.2012 KOM(2011) 941 endelig GRØNBOG På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger (EØS-relevant tekst) GRØNBOG På vej mod et integreret

Læs mere

RETNINGSLINJER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

RETNINGSLINJER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led, 21.1.2016 L 14/25 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2016/64 af 18. november 2015 om ændring af retningslinje (EU) 2015/510 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1409/2013 af 28. november 2013 om betalingsstatistik

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1409/2013 af 28. november 2013 om betalingsstatistik L 352/18 Den Europæiske Unions Tidende 24.12.2013 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS FORORDNING (EU) Nr. 1409/2013 af 28. november 2013 om betalingsstatistik (ECB/2013/43) STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet

Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og Salling Bank i følgende situationer: Ved overførsel af beløb til udlandet, Ved modtagelse af beløb fra

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

DANSK HANDEL & SERVICE

DANSK HANDEL & SERVICE DANSK HANDEL & SERVICE Juridisk direktør EU-Kommissionen 16. februar 2004 GD Indre Marked hhy/cbi C107 01/04 J01970 B-1049 Bruxelles hhy@dhs.dk markt-f4@cec.eu.int Høring vedrørende Kommissionens KOM (2003)718

Læs mere

Høringssvar til Finanstilsynet vedrørende forslag til re- vision af betalingstjenestedirektivet samt forslag til

Høringssvar til Finanstilsynet vedrørende forslag til re- vision af betalingstjenestedirektivet samt forslag til Høringssvar til Finanstilsynet vedrørende forslag til revision af betalingstjenestedirektivet samt forslag til forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner Finansrådet har modtaget

Læs mere

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH

.DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH .DSLWHOÃ 9LUNVRPKHGHUQH Folkeafstemning Deltagelse i euro-samarbejdet Omkring 1 år Op til 2-3 år Virksomhedernes omstilling til euro kan påbegyndes Omstilling i virksomhederne kan ske hurtigt forudsat

Læs mere

Moderniseringsstyrelsen. Teknisk dialog genudbud af Statens Koncernbetalinger(Offentligt Betalingssystem (SKB/OBS)

Moderniseringsstyrelsen. Teknisk dialog genudbud af Statens Koncernbetalinger(Offentligt Betalingssystem (SKB/OBS) Moderniseringsstyrelsen Teknisk dialog genudbud af Statens Koncernbetalinger(Offentligt Betalingssystem (SKB/OBS) Likviditetsstyring - Overblik, styring og interne kontroller Forbedret gennemsigtighed

Læs mere

Bekendtgørelse om flytning af betalingskonti eller betalingsordrer 1)

Bekendtgørelse om flytning af betalingskonti eller betalingsordrer 1) BEK nr 555 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 121-0006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 31.12.2005 DA C 336/109 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 15. december 2005 om et forslag til EF-forordning om oplysninger om indbetaler i forbindelse med pengeoverførsler

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

for nationale foreløbige lister over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, og for hvilke der opkræves gebyr

for nationale foreløbige lister over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, og for hvilke der opkræves gebyr EBA/GL/2015/01 11.05.2015 EBA-retningslinjer for nationale foreløbige lister over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, og for hvilke der opkræves gebyr 1 Efterlevelses-

Læs mere

Corporate Netbank Cash Management services Priser for betalinger i Danmark pr. 1. januar 2017

Corporate Netbank Cash Management services Priser for betalinger i Danmark pr. 1. januar 2017 Corporate Netbank Cash Management services Priser for betalinger i Danmark pr. 1. januar 2017 Om prislisten Definitioner Prislisten indeholder priser for betalinger, der bestilles via Corporate Netbank.

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK C 213/16 Den Europæiske Unions Tidende 20.7.2011 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. marts 2011 om en henstilling

Læs mere

Notat om tilbagekaldelse af samtykke til fremtidige betalinger 1. INDLEDNING

Notat om tilbagekaldelse af samtykke til fremtidige betalinger 1. INDLEDNING Dato: 10. juli 2014 Sag: FO-13/02950-2 Sagsbehandler: /evs Notat om tilbagekaldelse af samtykke til fremtidige betalinger 1. INDLEDNING Forbrugerombudsmanden ser i stigende grad, at forbrugere har problemer

Læs mere

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtighed og sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti,

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtighed og sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 322 Offentligt GR UNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVA LG 27. juni 2013 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtighed

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet

Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem Dem og pengeinstituttet i følgende situationer: Ved overførsel af beløb til udlandet, Ved modtagelse af beløb

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK (ECB)

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK (ECB) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK (ECB) Den Europæiske Centralbank (ECB) er Den Økonomiske og Monetære Unions centrale institution, der siden den 1. januar 1999 har været ansvarlig for pengepolitikken i euroområdet.

Læs mere

BETINGELSER COLLECTION SERVICE SEPA DIRECT DEBIT

BETINGELSER COLLECTION SERVICE SEPA DIRECT DEBIT BETINGELSER COLLECTION SERVICE SEPA DIRECT DEBIT Danske Bank A/S. CVR-nr. 61 12 62 28 - København Disse betingelser gælder for alle virksomhedens SEPA Direct Debit-opkrævninger i euro, som sker via Danske

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Gældende fra den 01.01.2017 01.01.2017/03 Side 2/6 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Corporate Netbank Cash Management services Priser for betalinger i Danmark pr. 1. januar 2016

Corporate Netbank Cash Management services Priser for betalinger i Danmark pr. 1. januar 2016 Corporate Netbank Cash Management services Priser for betalinger i Danmark pr. 1. januar 2016 Om prislisten Definitioner Prislisten indeholder priser for betalinger, der bestilles via Corporate Netbank.

Læs mere

SEPA Direct Debit. Vejledning for tilbageførsel. privatbetalinger (CORE) Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup

SEPA Direct Debit. Vejledning for tilbageførsel. privatbetalinger (CORE) Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup SEPA Direct Debit Vejledning for tilbageførsel af uautoriserede privatbetalinger (CORE) Nets Denmark A/S Lautrupbjerg 10 P.O. 500 DK-2750 Ballerup Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Tidsfrister...3

Læs mere

Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU

Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU 79 Anvendelsen af euro i tilknyttede lande og områder uden for EU Niels C. Andersen, Juridisk Sektion, og Niels Bartholdy, Internationalt Kontor INDLEDNING I tilfælde af, at det ved folkeafstemningen 28.

Læs mere

Betalingsformidling 2011 Trondheim, Norge

Betalingsformidling 2011 Trondheim, Norge Betalingsformidling 2011 Trondheim, Norge v/jakob Holst, ERP Business Integration ISO20022/XML øvrige formater, SEPA, Betalingsfabrikker Kort bakgrunn for nåværende formater på det nordiske marked Tendenser

Læs mere

Dagsorden for orienteringsmøde om nyt udbud af SKB/OBS. Moderniseringsstyrelsen den 30. april 2012 kl

Dagsorden for orienteringsmøde om nyt udbud af SKB/OBS. Moderniseringsstyrelsen den 30. april 2012 kl Dagsorden for orienteringsmøde om nyt udbud af SKB/OBS Moderniseringsstyrelsen den 30. april 2012 kl. 13.00-15.00 1 VELKOMMEN 2 Dagsorden for orienteringsmøde om udbud af SKB/OBS den 30. april 2012 1.

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 17.12.2014 C(2014) 9656 final KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af 17.12.2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

VILKÅR FOR BETALINGSKONTI GÆLDENDE FRA DEN 1. JULI 2015

VILKÅR FOR BETALINGSKONTI GÆLDENDE FRA DEN 1. JULI 2015 VILKÅR FOR BETALINGSKONTI GÆLDENDE FRA DEN 1. JULI 2015 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto er fx en lønkonto,

Læs mere

FORANSTALTNINGER TIL FORBEDRING AF EUROSYSTEMETS RAMMER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE

FORANSTALTNINGER TIL FORBEDRING AF EUROSYSTEMETS RAMMER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE 15. januar 2004 FORANSTALTNINGER TIL FORBEDRING AF EUROSYSTEMETS RAMMER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE SAMMENFATNING AF DE INDKOMNE SVAR I FORBINDELSE MED DEN OFFENTLIGE HØRING Den 11. juni 2003 iværksatte Eurosystemet

Læs mere

Betingelser for overførsler til og fra udlandet. Herudover gælder vestjyskbanks almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet.

Betingelser for overførsler til og fra udlandet. Herudover gælder vestjyskbanks almindelige forretningsbetingelser til enhver tid i kundeforholdet. 4.8.5 Betingelser for overførsler til og fra udlandet Betingelser for overførsler til og fra udlandet 1. Generelt Disse betingelser gælder mellem dig og vestjyskbank i følgende situationer: Ved overførsel

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.8.2007 KOM(2007) 489 endelig 2007/0178 (CNS) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA- PARLAMENTET Forenkling: Ændring af forordning

Læs mere

Betalinger via Unitel & Corporate Netbank Request for Transfer Priser pr. 1. januar 2015

Betalinger via Unitel & Corporate Netbank Request for Transfer Priser pr. 1. januar 2015 Betalinger via Unitel & Corporate Netbank Request for Transfer Priser pr. 1. januar 2015 Indhold Om vejledningen... Forbehold... og lokal... Koncernbetalinger... Tilbagekaldelse... Videregivelse af ordresgivers

Læs mere

1.1 BAGGRUND FOR INDFØRELSEN AF EN FÆLLES REFERENCERAMME FOR RECIRKULERING AF EUROSEDLER

1.1 BAGGRUND FOR INDFØRELSEN AF EN FÆLLES REFERENCERAMME FOR RECIRKULERING AF EUROSEDLER RECIRKULERING AF EUROSEDLER: REFERENCERAMME FOR DETEKTERING AF FALSKE EUROSEDLER OG SORTERING EFTER KVALITET I KREDITINSTITUTTER OG AF ANDRE, DER HÅNDTERER KONTANTER SOM LED I DERES VIRKSOMHED 1 INDLEDNING

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.5.2007 KOM(2007) 260 endelig 2007/0093 (CNB) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse

Læs mere

med Afviklingsinstansens, Rådets og Kommissionens svar

med Afviklingsinstansens, Rådets og Kommissionens svar Beretning i medfør af artikel 92, stk. 4, i forordning (EU) nr. 806/2014 om eventualforpligtelser (for Den Fælles Afviklingsinstans, Rådet, Kommissionen eller andre), der er opstået som følge af Afviklingsinstansens,

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

Betalinger via Unitel. Priser pr. 1. januar 2015

Betalinger via Unitel. Priser pr. 1. januar 2015 Betalinger via Unitel Priser pr. 1. januar 15 Om prislisten Prislisten indeholder priser for betalinger, der bestilles via Unitel. Alle priser er i danske kroner. For betalingskonti, der føres i andre

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.2.2004 SEK(2004) 204 endelig 2004/0046 (CNB) Henstilling med henblik på RÅDETS BESLUTNING om Fællesskabets holdning til en aftale om de monetære

Læs mere

Retningslinjer for brugen af identifikatoren for juridiske enheder (LEI)

Retningslinjer for brugen af identifikatoren for juridiske enheder (LEI) EIOPA(BoS(14(026 DA Retningslinjer for brugen af identifikatoren for juridiske enheder (LEI) EIOPA WesthafenTower Westhafenplatz 1 60327 Frankfurt Germany Phone: +49 69 951119(20 Fax: +49 69 951119(19

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Erhvervskunder Gældende fra den 18-08-2014 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingstjenester tilknyttet betalingskonti oprettet med henblik på

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Udland Priser for udenlandske betalinger pr. 03.09.2012

Udland Priser for udenlandske betalinger pr. 03.09.2012 Priser for udenlandske betalinger pr. 03.09.2012 Betalinger til udlandet Overførsler EUR-betaling indenfor EU/EØS via webbank og EU- betaling via webbank (1 bankdage) (indenfor EU/EØS, i EUR, maks. 50.000,

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK Morten Fremmich Andresen, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Egeberg Jensen, Betalingsformidlingsafdelingen. INDLEDNING I november 2014 bliver det muligt for borgere

Læs mere

ECB-PUBLIC. DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104)

ECB-PUBLIC. DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 11. december 2012 om den finansielle lovgivning (ECB/2012/104) Indledning og retsgrundlag Den Europæiske Centralbank (ECB) modtog den 5. november

Læs mere