2OLHSULVHQK MHUHHQGIRUYHQWHW

Transkript

1 ,3 Bruxelles, den 22. november (IWHUnU NRQRPLVNHSURJQRVHU NRQRPLHQV WLOVWDQG HU GHQ EHGVWH L WL nu %ngh Sn JUXQGODJ DI VROLGH LQGHQODQGVNHIDNWRUHURJGHQSRVLWLYHLQGIO\GHOVHIUDVWLJHQGHHIWHUVS UJVHO JOREDOW 'HQ JHQQHPVQLWOLJH Y NVW L %13 LQGHQ IRU (8 IRUYHQWHV DW OLJJH X QGUHW Sn 'HW OLOOH IDOG L IRUKROG WLO GHQ K MH Y NVWUDWH Sn VRP IRUYHQWHV L VN\OGHV KRYHGVDJHOLJ GHQ EUDWWH VWLJQLQJ L ROLHSULVHUQH 'HWWH HU RJVn nuvdjhq WLO DW GHQ JHQQHPVQLWOLJH LQIODWLRQ L HXUR]RQHQ L GH Q VWHWRnUYLOOLJJHRYHU)DOGHWLHXURNXUVHQVNDEHU\GHUOLJHUHLQIODWLRQ YLD LPSRUWHQ PHQ GHQ XQGHUOLJJHQGH LQIODWLRQ HU VWDGLJ ODY )RUWVDW MREVNDEHOVH RJ VNDWWHV QNQLQJHU XQGHUVW WWHU HQ S Q Y NVW L GLVSRQLEHO LQGNRPVW 'H RIIHQWOLJH ILQDQVHU InU GHW VWDGLJ EHGUH PHQ GHU EOLYHU JMRUW PLQGUH IRU GHQ VWUXNWXUHOOH NRQVROLGHULQJ HIWHUVRP JHYLQVWHQ YHG Y NVWHQ GHOYLV EUXJHV WLO VNDWWHOHWWHOVHU 'H VWRUH RYHUVNXG Sn RIIHQWOLJH ILQDQVHU VRP IRUYHQWHV L VN\OGHV RYHUYHMHQGH LQGW JWHU IUD VDOJ DI 8076 OLFHQVHU 2OLHSULVHQK MHUHHQGIRUYHQWHW Den uventede stigning i olieprisen er den væsentligste udvikling, siden Kommissionen offentliggjorde sin prognose for foråret i april. Olieprisen forventes at holde det høje niveau med et moderat fald omkring midten af næste år. Der forudsættes en gennemsnitlig oliepris i på 29 USD mod 17,8 USD sidste år, og den kan stige til 30 i, før den falder tilbage til omkring 27 USD i. At konsekvenserne formentlig bliver mindre dramatiske end efter oliekriserne i halvfjerdserne, skyldes tre hoårsager: (i) Selv om prisen for en tønde olie er over det langsigtede gennemsnit, ligger den stadig 50% under topniveauerne i de tidlige firsere. (ii) Energibesparelser har betydet, at produktionen nu er relativt mindre afhængig af olien. (iii) De makroøkonomiske rammer er for tiden klart mere stabile, og der er ikke den store inflationsfrygt. Kommissionen forventer, at stigningen i olieprisen til næste år vil medføre et fald i væksten i EU på 0,3 procentpoint, men dens indflydelse på inflationen er mere synlig. I år har den betydet en stigning i inflationen på ca. 0,7 procentpoint, men i vil den formentlig kun forøge det harmoniserede forbrugerprisindeks med 0,4 procentpoint. Stigningen i olieprisen kan også mærkes på verdensplan, men det, der vejer tungest, er den forventede bløde opbremsning i USA's økonomiske vækst fra 5,1% i til 3,3% i. Den reelle globale BNP forventes at stige med hele 4,4% i år, og der ventes en mere moderat vækst på omkring 4% i de næste to år. Den globale vækst ledsages af en kraftigt stigende international samhandel (en stigning på 10,8% i, som ventes at falde til 8,1% i ). På verdensplan er den mest synlige konsekvens af de stigende oliepriser, at de olieeksporterende lande akkumulerer store overskud på de løbende poster. På grund af den negative udvikling i bytteforholdet gik EU's løbende poster i minus i (0,3% af BNP), og dette tal forventes at stige marginalt til næste år.

2 'HQ NRQRPLVNHY NVWL(8NXOPLQHUHGHLNYDUWDO Den årlige stigning i industriproduktionen i EU nåede 7,3% i maj, hvorefter den faldt tilbage til 45% på årsbasis. Forbrugertilliden ifølge opinionsmålingerne faldt brat i september, men der blev ikke registreret yderligere nedgang i oktober. Selv om forbrugertilliden generelt stadig ligger tæt på den historiske rekord, antyder indikatorerne, at den økonomiske vækst i EU nåede sit højdepunkt i det andet kvartal i, og der er udsigt til yderligere nedgang, i takt med at olieprisen får indflydelse på økonomien. Den gennemsnitlige BNPvækst i EU forventes at blive 3,4% i (3,5% i eurozonen). Dette er den højeste vækstrate siden Efter meget dårlige vækstrater i 1999 ser det nu bedre ud for Tyskland og Italien, men væksten er stadig meget ulige fordelt inden for EU. Specielt de mindre medlemsstater forventes at opnå pæne vækstrater. Dette gælder dog ikke Portugal, hvor væksten i produktionen er at finde et mere holdbart niveau. Blandt de større medlemsstater kan nævnes Frankrig, hvor det økonomiske tempo allerede begyndte at falde i første halvår af, og hvor væksten derfor ikke vil blive så stærk som tidligere prognosticeret. I forhold til Kommissionens prognose i foråret er væksten for i år også blevet justeret nedad for Portugal, Finland (i mindre omfang) og Det Forenede Kongerige. Generelt er væksten baseret på solid indenlandsk efterspørgsel. En stabil lang rente har medvirket til at styrke den indenlandske efterspørgsel. Herudover har den globale vækst betydet en pæn stigning i eksporten. EU's eksport i faste priser forventes at stige med gennemsnitlig 10,3% i år (sammenlignet med 4,5% i 1999). Dette opvejer rigeligt den svage vækstnedgang, som forventes i privatforbruget (til 2,8%) og investeringerne (til 5,3%). )RUWVDWJRGHY NVWXGVLJWHU Selv om den gennemsnitlige vækst i EU forventes at falde til 3,1% (3,2% i eurozonen) i og til 3% i, er udsigterne fortsat meget positive. Der indgår fire hoelementer i denne prognose: (i) Højere oliepriser og en lavere eurokurs har medført øget inflation, hvilket påvirker husholdningernes realindkomst og virksomhedernes produktionsomkostninger. (ii) Omvendt understøttes privatforbruget af skattesænkningerne og den fortsat stærke vækst i beskæftigelsen. (iii) Den fremgang, som EUeksportørerne fik af den stærke globale efterspørgsel og den svage euro i, vil falde i prognoseperioden, men den globale efterspørgsel vil fortsat være stærk. (iv) Den senere tids stigning i den korte rente vil med en vis forsinkelse påvirke den økonomiske aktivitet, men set i et historisk perspektiv ligger den lange rente lavt. Opsvinget sker fortsat på et bredt grundlag. Privatforbruget forventes at stige med 2¾% årligt i de to kommende år. I eurozonen er dette endda en fremgang i forhold til. Væksten i investeringerne i udstyr falder svagt til årligt 67% i fra 6,6% i år (7,5% i eurozonen) på grund af mindre dynamisk efterspørgsel hos brugerne samt strammere finansielle vilkår og højere omkostninger. Investeringerne i byggeriet forventes at vokse med 3½% pr. år i de næste to år. Bag EUgennemsnittet ses en mindre opgang i Tyskland og en klar nedgang i et par andre større økonomier.

3 De fleste medlemsstater følger det samme mønster med en moderat nedgang, men der er fortsat vækstrater omkring eller over 3%. Det er kun i Grækenland, at væksten forventes at øges (til 4,8% i ), mens landet høster fordelene at deltage i den fælles valuta og samtidig nyder godt af kraftigt stigende investeringer under forberedelsen til de olympiske lege i Danmark forventes ikke at opnå en vækst over 2,5%, da resultaterne af en strammere finans fortsat rammer privatforbruget. I Portugal skyldes nedgangen i den seneste tids høje vækstrater, at den indenlandske efterspørgsel stiger langsommere. 6ROLGMREVNDEHOVHL I vil der blive skabt omkring 2,6 millioner arbejdspladser i EU, idet beskæftigelsen forventes at vokse med 1,6%. Dette er den største stigning siden. Jobskabelsen forventes at holde det høje niveau (1,2% i for EU som helhed), men i et langsommere tempo. Næste års nedgang skyldes et fald i aktiviteten samt flaskehalsproblemer i visse lande, specielt hvor ledigheden allerede er faldet til et meget lavt niveau, hvilket forhindrer virksomhederne i at skabe nye stillinger på trods af gode udsigter for efterspørgslen. Arbejdsløsheden forventes at falde fra 8,4% i år til 7,3% i. Antallet af ledige i EU (på grundlag af nationale statistikker) vil således være faldet til 13,3 millioner fra 16,4 millioner i I seks medlemsstater forventes en ledighed på under 5% i. 0RGHUDWO QXGYLNOLQJSnWURGVDIK MHUHROLHSULVHU Den nominelle løn pr. capita forventes at stige med ca. 2,8% i, hvilket kun er marginalt højere end forbrugerpriserne. Prognosen for and lyder på lidt højere nominelle lønstigninger på henholdsvis 3,2% og 3,3% efter den uventede stigning i inflationen i år og med mere pres på arbejdsmarkedet. Imidlertid vil der ikke komme større stigninger i lønomkostningerne pr. enhed. Denne generelt positive udvikling forudsætter, at lønudviklingen fortsat har prisstabilitet som et af sine mål. Desuden har regeringerne i flere medlemsstater mindsket skatten på arbejde, hvilket vil hjælpe på beskæftigelsen og kan medvirke til moderate lønkrav. I visse medlemsstater, som har haft flere år med kraftig vækst, og hvor arbejdsmarkedet er kommet under pres, kan lønstigningerne overstige gennemsnittet i EU. Dette gælder specielt for Grækenland, Irland, Nederlandene og Portugal. )RUWVDWVWDELOXQGHUOLJJHQGHLQIODWLRQ Mens den årlige vækst i det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) i 1999 kun var 1,1% i eurozonen, forventes tallet at stige til 2,3% i år. Den kraftige stigning i importpriserne, som understøttes af olieprisen og den faldende eurokurs, er drivkraften bag. Den underliggende inflation fra indenlandske kilder er væsentlig lavere. Til næste år forventes stigningstakten i HICP at falde til 2,2% i eurozonen, og den falder formentlig tilbage til 2% i. Indirekte følgevirkninger af den stigende oliepris får næppe større indflydelse. Der forventes fortsat løntilbageholdenhed. Produktivitetsgevinster holder lønomkostningerne pr. enhed i ro. Derudover sørger konkurrencepresset på færdigvaremarkederne for at begrænse virkningen af højere importpriser.

4 HICPinflationen i de større økonomier i EU forventes at nærme sig hinanden yderligere i prognoseperioden. I visse mindre medlemsstater, specielt Irland og Nederlandene (tildels på grund af stigende indirekte skatter) i vil inflationen imidlertid fortsat ligge væsentligt over gennemsnittet i EU. Dog forventes inflationen i disse lande at falde hurtigere end EUgennemsnittet, og derfor forventes inflationsspændet i eurozonen at blive indsnævret fra 3,4 procentpoint i til 1,6 procentpoint i. )RUEHGULQJDIVWDWVILQDQVHUQH De samlede offentlige finanser gik fra et underskud på 0,7% af BNP i 1999 til et overskud på 1,2% i (fra 1,3% til +0,3% af BNP i eurozonen). Til næste år falder det samlede offentlige overskud til 0,2% af BNP i EU som helhed (og bliver atter til et underskud på 0,5% af BNP i eurozonen). Resultatet i og skyldes hosagelig indtægter fra salg af UMTSlicenser, som er specielt store i år. Selv uden disse engangsindtægter ville regeringernes finanser dog se væsentlig bedre ud end for et år siden, dog kun i begrænset omfang i. Imidlertid ledsages forbedringen på bundlinjen ikke af en lignende udvikling i de underliggende finansielle balancer. Hvis man antager, at der ikke sker forandringer i ken, lyder prognosen for på et overskud på 0,3% af BNP for hele EU og et underskud på 0,3% af BNP for eurozonen. Medlemsstaterne nærmer sig målet i stabilitets og vækstpakken om at være tæt på balance, men der er nationale forskelle. I vil der kun være underskud i fem medlemsstater: Grækenland og Østrig med mindre end 1% af BNP samt Tyskland, Frankrig (eksklusiv de UMTSindtægter, der forventes i det år), Italien og Portugal med 1 til 1,5% af BNP. De to øvrige faktorer, der tegner udviklingen i de offentlige finanser i de næste to år er god økonomisk vækst og skattereformer, hvor den anden faktor delvis opvejer de yderligere indtægter, der skyldes den første. 5LVLFLRJXVLNNHUKHG) OJHYLUNQLQJHUDIGHVWLJHQGHROLHSULVHU En nøglefaktor for EUøkonomiens tilstand og udvikling er virkningen af den stigende oliepris. Det er vigtigt, hvor længe olieprisen holder det høje niveau, og om følgevirkningerne bliver stærkere end oprindelig forudset. Fuld kompensation højere lønninger og priser risikerer at udløse en inflationsspiral, som uundgåeligt vil medføre stramninger fra ECB, hvilket derefter vil dæmpe aktivitetsniveauet. I nogle medlemsstater kan skattesænkninger og lavere bidrag til social sikring begrænse lønkravene og prisen på arbejde. Hvor der er at opstå kapacitetsproblemer og mangel på arbejdskraft, er det imidlertid ikke sikkert, at sådanne finanspolitiske lempelser holder lønpresset nede, og de kan endda skabe overophedning i økonomien. En yderligere risiko er den nuværende ubalance på de løbende poster globalt, specielt det amerikanske underskud, og det faktum at kursforholdet mellem de store valutaer ikke svarer til den underliggende økonomi. Hvis der kommer en pludselig og ujævn justering, kan det medføre voldsomme svingninger i pengestrømmenes retning, hvilket vil få dramatiske konsekvenser for finansmarkedernes stabilitet. Afslutningsvis forudses en vækst i BNP i EU på omkring 3% i. Dette tal kan blive højere, hvis visse virkninger af "den nye økonomi" slår stærkere og hurtigere igennem end antaget i det forsigtige scenario bag de økonomiske udsigter for efteråret.

5 Yderligere oplysninger om prognoserne kan fås i European Economy supplement A, som findes på Internetadressen

6 PROGNOSER FOR EFTERÅRET VÆSENTLIGSTE ØKONOMISKE INDIKATORER 1961 D %13LIDVWHSULVHU (årlig vækst i%) 1961 B B DK DK D D EL EL E E F F IRL IRL I I L L NL NL A A P P FIN FIN S S UK UK EU EU USA USA JAP ' JAP E )DVWHEUXWWRLQYHVWHULQJHULXGVW\U(årlig vækst i%) 1971 B B DK DK D D EL EL E E F F IRL IRL I I L L NL NL A A P P FIN FIN S S UK UK EU EU USA USA JAP JAP Note: Aggregaterne for EU15 og eurozonen omfatter det genforenede Tyskland fra eller 1992 afhængigt af det anvendte aggregat. ne er som sædvanlig baseret på blandt andet den tekniske forudsætning om "uforandret ". Dette betyder, at specifikke ker, især inden for budgetken, som endnu ikke er offentliggjort, ikke er medregnet. ne for er derfor grundlæggende en ekstrapolering af de forventede tendenser. : EUR11 (EU15 uden DK, EL, S og UK) frem til, EUR12 (EU15 uden DK, S og UK) fra. 5HVXPpÃDIÃSURJQRVHQÃIRUÃRNWREHUÃ.LOGHÃ.RPPLVVLRQHQVÃWMHQHVWHJUHQH

7 F 6DPOHWEHVN IWLJHOVH(årlig vækst i%) 1961 PROGNOSER FOR EFTERÅRET 9 6(17/,*67(.2120,6.(,1',.$725(5 B B DK DK D D EL EL E E F F IRL IRL I I L L NL NL A A P P FIN FIN S S UK UK EU EU USA USA JAP JAP G $QWDODUEHMGVO VH(i procent af den civile arbejdsstyrke) 1964 B B DK DK D D EL EL E E F F IRL IRL I I L L NL NL A A P P FIN FIN S S UK UK EU EU USA USA JAP JAP Note: Aggregaterne for EU15 og eurozonen omfatter det genforenede Tyskland fra eller 1992 afhængigt af det anvendte aggregat. ne er som sædvanlig baseret på blandt andet den tekniske forudsætning om "uforandret ". Dette betyder, at specifikke ker, især inden for budgetken, som endnu ikke er offentliggjort, ikke er medregnet. ne for er derfor grundlæggende en ekstrapolering af de forventede tendenser. : EUR11 (EU15 uden DK, EL, S og UK) frem til, EUR12 (EU15 uden DK, S og UK) fra. 5HVXPpÃDIÃSURJQRVHQÃIRUÃRNWREHUÃ.LOGHÃ.RPPLVVLRQHQVÃWMHQHVWHJUHQH

8 H,QIODWLRQ(1)(årlig vækst i%) 1961 PROGNOSER FOR EFTERÅRET 9 6(17/,*67(.2120,6.(,1',.$725(5 B B DK DK D D EL EL E E F F IRL IRL I I L L NL NL A A P P FIN FIN S S UK UK EU EU USA USA JAP JAP (1) Forbrugerpriser (harmoniseret indeks) fra for EU, deflator for privatforbrug for øvrige. I %DODQFHSnO EHQGHWUDQVDNWLRQHUPHGGHQ YULJHYHUGHQ(i % af BNP) 1961 B B DK DK D D EL EL E E F F IRL IRL I I L L NL NL A A P P FIN FIN S S UK UK EU EU USA USA JAP JAP Note: Aggregaterne for EU15 og eurozonen omfatter det genforenede Tyskland fra eller 1992 afhængigt af det anvendte aggregat. ne er som sædvanlig baseret på blandt andet den tekniske forudsætning om "uforandret ". Dette betyder, at specifikke ker, især inden for budgetken, som endnu ikke er offentliggjort, ikke er medregnet. ne for er derfor grundlæggende en ekstrapolering af de forventede tendenser. : EUR11 (EU15 uden DK, EL, S og UK) frem til, EUR12 (EU15 uden DK, S og UK) fra. 5HVXPpÃDIÃSURJQRVHQÃIRUÃRNWREHUÃ.LOGHÃ.RPPLVVLRQHQVÃWMHQHVWHJUHQH

9 PROGNOSER FOR EFTERÅRET 9 6(17/,*67(.2120,6.(,1',.$725(5 J 2IIHQWOLJWRYHUVNXGHOOHUXQGHUVNXG (i procent af BNP) (1) 1970 Estimates B B DK DK D D EL (2) EL E E F F IRL IRL I I L L NL NL A A P P FIN FIN S S UK UK EU EU15 EUR EUR USA USA JAP JAP (1) Nettooverskud (underskud) er i og inklusive engangsindtægter fra UMTSlicencer. Uden disse indtægter svarer nettooverskuddet (underskuddet) i% af BNP i til 1,1%, 0,3%, 1,3%, 1,1%, 1,7%, 1,9%, 2,1%, 0,1% og 0,8% i D, E, I, NL, A, P, UK, EU15 og eurozonen. De tilsvarende tal for er 0,5%, 2,8%, 1,1%, 0,0% og 0,7% i B, DK, F, EU15 og eurozonen. (2) Inklusive justeringer i ESA 95, som Eurostat har indført for perioden K 2IIHQWOLJEUXWWRJ OG (i procent af BNP) B B DK (1) DK D D EL EL E E F F IRL IRL I I L L NL NL A A P P FIN FIN S S UK UK EU EU (1) Offentlige indskud hos centralbanken, offentligt ejede obligationer (ikke offentlige) og offentlige selskabers gæld udgjorde 9,1% af BNP i. Note: Aggregaterne for EU15 og eurozonen omfatter det genforenede Tyskland fra eller 1992 afhængigt af det anvendte aggregat. ne er som sædvanlig baseret på blandt andet den tekniske forudsætning om "uforandret ". Dette betyder, at specifikke ker, især inden for budgetken, som endnu ikke er offentliggjort, ikke er medregnet. ne for er derfor grundlæggende en ekstrapolering af de forventede tendenser. : EUR11 (EU15 uden DK, EL, S og UK) frem til, EUR12 (EU15 uden DK, S og UK) fra. 5HVXPpÃDIÃSURJQRVHQÃIRUÃRNWREHUÃ.LOGHÃ.RPPLVVLRQHQVÃWMHQHVWHJUHQH