Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang Risskov Tlf.:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa."

Transkript

1 SIND Råd til pårørende SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang Risskov Tlf.:

2 SINDs Pårørenderådgivning Administration Skovagervej 2, indgang Risskov Tlf. rådgivning: Tlf. kontor: mandag-torsdag 11-17, 1. mandag i hver måned fredag Juridisk rådgivning Skovagervej 2, indgang mandag i hver måned Åben rådgivning Skovagervej 2, indgang 65 mandag-torsdag 13-17, fredag kun efter aftale Kilde: SINDs Pårørenderådgivning takker psykolog Bent Brok, fordi vi har måttet anvende hans Råd til pårørende i denne folder. Den har tidligere været trykt i Sagt og skrevet i 1997, et blad som SINDs pårørendeudvalg udgiver. Forsideillustration: Udsnit af Kirsten Johansens maleri Familie

3 Kræv ikke det umulige af dig selv Du kan ikke gøre eller sige noget, der uden videre gør den syge rask. Det er der heller ingen andre, der kan. Helbredelse kan være en langstrakt proces, der må hjælpes på vej af mange forskellige faktorer. Du kan give dit bidrag til at gøre patientens angst, en somhed og kaos mindre; men du kan ikke fjerne symptomerne eller forhindre, at de opstår. Det bedste, du kan gøre er, at være opmærksom og søge at vise interesse og forståelse. Men forvent ikke, at du altid kan forstå, hvad der sker i den syge. Hans/hendes måde at opleve på kan afvige så meget fra den måde, du oplever på, at det er svært måske umuligt at følge med i, hvad der sker. Kræv ikke det umulige af den syge, men forvent det rimelige De psykotiske forstyrrelser kan ikke overvindes ved viljestyrke eller ved, at patienten tager sig sammen. Forstyrrelserne skyldes heller ikke et ønske om at være syg eller vanskelig. Krav om, at den syge blot skal glemme, undertrykke eller se bort fra symptomerne, kan let øge hans følelse af ensomhed og af, at man ikke forstår ham. Selv om du ved, hvor svært patienten har det, er der imidlertid ingen grund til, at du helt undgår at forvente noget af ham. Der er som regel ressourcer og sunde sider at trække på, og sygdommen behøver ikke at forhindre patienten i at deltage i forskellige dagligdags aktiviteter. Han kan på den måde vedligeholde nogle af sine normale færdigheder, og aktiviteten kan i nogen grad aflede hans opmærksomhed fra symptomerne. For stor passivitet medfører let, at de psykotiske symptomer optager stadig mere plads hos den syge, ligesom for kraftigt ydre pres og alt for store krav fra omgivelserne undertiden bevirker, at forstyrrelserne tager til. Lyt til det, den syge siger Hvis du virkelig lytter, kan du bedre få fat i, hvordan verden ser ud med patientens øjne, selv om han måske udtrykker sig forvirret og akavet. Lyt til de følelser, der ligger i det, der siges; føler han sig bange, ked af det, vred, håbløs, skuffet? Hvordan opfatter han sig selv og sine omgivelser? Føler han, at tingene er helt ude af kontrol, eller at kontrollen ligger uden for ham selv? o.s.v. Evnen til at lytte nedsættes, hvis man har et andet formål med lytningen end blot at lytte og forstå. Hvis du f.eks. først og fremmest er opsat på at få patienten til at ændre opfattelse eller til at ændre sig på andre måder, får du sværere ved at høre ordentligt efter, fordi dine egne ideer og planer tager en del af din opmærksomhed. Så prøv at lytte blot for at lytte og forstå, så godt som det nu er muligt. 3

4 Læg mærke til, hvordan du selv reagerer. På den måde kan du bruge dig selv som et slags instrument, der viser, hvad der sker i den syge. Dine egne følelser kan undertiden afspejle det, patienten føler, eller de kan fortælle dig noget om, hvilket forhold patienten ønsker at have til dig og andre mennesker. I den forbindelse er det selvfølgelig vigtigt, at være klar over, om de følelser, der kommer frem i dig, virkelig udløses af det, patienten gør, eller om de skyldes helt andre ting. Bliver du f.eks. irriteret, fordi den syge siger noget, der krænker dig, eller som virker truende på dig? Eller skyldes din irritation noget, der er sket tidligere, og som slet ikke har noget at gøre med patienten? Vis, at du interesserer dig for den syge og prøver at forstå ham. Det kan du bl.a. gøre ved at fortælle patienten, hvordan du opfatter det, han siger eller gør. Du kan også lægge op til, at han fortæller mere om sine tanker, følelser eller oplevelser. Hvis han f.eks. siger: Når jeg kommer ind et sted, kan folk se, hvad der sker inde i hovedet på mig, de kan læse mine tanker, så kan du spørge: Bliver du så bange? eller: Hvad sker der så med dig? hvis du altså gerne vil vide det! Her er det vigtigt, at du føler dig frem og undgår at være for pågående. Som enhver anden har den syge sine naturlige grænser, der må respekteres, og selv om du har de bedste hensigter, kan patienten undertiden føle, at du kommer for tæt på. Du må da acceptere, at han trækker sig tilbage eller stopper dig. Husk, at du ikke altid behøver at sige noget Hvis du hører efter det, der bliver sagt, og samtidig viser, at du lytter, kan den syge få en opfattelse af, at han er værd at lytte til, og han kan føle, at det han fortæller, har betydning. Du kan vise, at du lytter ved at vende dig mod ham, nikke og se på ham, mens han taler. Forlang ikke, at du altid har en mening om det, patienten siger, eller at du nødvendigvis skal fortælle ham, hvordan du stiller dig til det. Vær direkte og ærlig og sig kun det, du har dækning for. Sig ikke noget, du ikke mener, eller som du ikke ved noget sikkert om. Foregiv ikke, at du deler de vrangforestillinger eller fikse ideer, den syge måske har. Dog må du gerne fortælle ham, at du godt ved, at disse ideer og forestillinger er sande for ham. Lad heller ikke, som om du kan opleve den syges hallucinationer, men anerkend, at de er virkelige for patienten. Det er som regel klogt at holde sine antagelser om det, der ligger bag patientens handlinger og symptomer, for sig selv. Du har måske nogle tanker om, hvilke følelser og motiver, der får den syge til at reagere eller handle, som han gør. Her kan du sjældent være sikker på, at din opfattelse er rigtig, men du kan risikere, at gøre mere skade end gavn, hvis du giver dig tid til at forklare patientens handlinger og hensigter for ham. Det kan let få helt andre virkninger, end du ønsker. Vær virkelighedens repræsentant, men pres ikke på Gå ikke ind i en diskussion om, hvorvidt patientens vrangideer er rigtige eller ej. Hvis den syge spørger om din opfattelse, kan du give den til kende, men undgå helst at argumentere mod patientens ideer. 4

5 Forsøg på at tale ham til fornuft og overbevise ham om, at han tager fejl, kan låse ham endnu mere fast og få ham til at forfægte sin overbevisning med endnu større styrke. Det gør han ikke, fordi han er stædig, men fordi virkeligheden ser anderledes ud for ham, end den gør for andre mennesker. Det er en af de måder, sygdommen viser sig på. Den sindsyges opfattelse af tingene kan ikke ændres uden videre, men vrangforestillingerne kan ofte sige noget væsentligt om patientens opfattelse af sin situation og om hans følelser. I stedet for at diskutere vrangideer kan du derfor forsøge at tale om det, vrangforestillingerne synes at handle om. Hvis f.eks. patienten siger: Kan du høre, at den sang i radioen er skrevet til mig! kan du svare: Jeg kan høre, at sangen handler om at være ked af det og savne nogen. Jeg vil gætte på, at det er sådan, at du har det. Det gælder om at vise den syge, hvordan virkeligheden ser ud (for dig og de fleste andre) uden at patienten føler sig ydmyget, kritiseret og afvist ved det. I det nævnte eksempel fortæller du patienten, hvad du tror, han føler, men du gør dig ikke klog på hans bekostning ved at rette på ham, belære ham eller fortolke hans symptomer for ham. Pas på humoren Noget af det patienten siger eller gør, kan måske virke ganske absurd, så man kan fristes til at tro, at det siges eller gøres for sjov. Patienten selv synes imidlertid sjældent, at der er noget morsomt ved det, og hvis andre ler, kan det virke ufølsomt og hensynsløst. Drillerier og latter i forbindelse med patientens symptomer viser ofte, at man mangler forståelse for den angst, vrede og fortvivlelse, den syge måske føler. Det betyder ikke, at man altid skal forholde sig gravalvorlig. Det er selvfølgelig på sin plads at le, når patienten tydeligvis siger eller gør noget for sjov. Humor kan ofte være et tegn på sundhed. Respektér den syges grænser og dine egne Vi har alle vore grænser i forhold til andre mennesker. Det har den syge også. Undertiden har han brug for at holde andre på afstand, og han kan gribes af panik, hvis vi kommer for tæt på, fysisk eller psykisk. Denne angst kan bevirke, at symptomerne forstærkes at han lukker yderligere af, eller han reagerer meget voldsomt. På den måde kan hans reaktion være en slags stopsignal. Vi trækker vores grænser for at beskytte os bedst muligt. Den syge kan have et stærkt ønske om kontakt og samtidig være frygtelig bange for at være sammen med andre mennesker. Han skal derfor have et rimeligt tilbud om kontakt, men ikke presses til samvær. De forestillinger, han gør sig om sit forhold til andre mennesker, kan være meget forskelligt fra dem, vi kender fra os selv. Han kan føle, at der står utroligt meget på spil for ham, og følelserne kan undertiden være voldsommere, end vi andre aner. Det kan ske, at disse følelser overføres til omgivelserne, som så kommer til at føle noget af den samme vrede, angst og fortvivlelse som den syge. Patienten kan også opleve andre mennesker på en anden måde, end de egentlig er. Tilbud om hjælp kan 5

6 f.eks. opfattes som en art tvang, som et forsøg på at tage magten fra patienten og gøre ham svag og hjælpeløs. Disse forstyrrelser gør det ofte krævende og udmattende at omgås den syge. Du skal søge at finde den vanskelige balance mellem for meget og for lidt, og det fordrer lydhørhed og respekt, både overfor den syge og overfor dig selv. Patientens væremåde kan vække mange følelser i dig. Du bliver måske vred på ham og har svært ved at beherske dig, eller du bliver bekymret og går ofte og spekulerer på, hvordan han har det, og hvad han foretager sig. Du kommer uværgeligt til at tænke på, hvordan det skal gå i fremtiden, hvis det fortsætter på den måde, og hvordan du skal klare det hele. Du føler dig måske alt for alene med dine problemer, mere eller mindre svigtet af omgivelserne, som du synes hjælper for dårligt. Du kan også gribes af skyldfølelse og spekulere over, hvad du har gjort galt tidligere, eller hvilke fejl du begår nu. Det er almindeligt og normalt at reagere på den måde, men det hjælper ikke patienten, fordi han selv er så sårbar og følsom. Prøv at undgå, om du kan være så meget sammen med den syge, at I går hinanden på nerverne. Det er vigtigt, at han får mulighed for at leve sit eget liv, så selvstændigt som muligt. Han er voksen og har brug for at vide, at han kan tage vare på sig selv, i det mindste i visse henseender. Han klarer sig som regel bedre, hvis han får lov til at leve uafhængigt, så vidt det overhovedet lader sig gøre. Men hvis I nødvendigvis skal tilbringe en hel del tid sammen, så er det bedst at du undgår at engagere dig alt for meget i den syges befindende. Dette kan være noget at det vanskeligste, for det giver dig måske en følelse af, at du ikke er omsorgsfuld nok. Du kan også være bange for, at patienten skal tro, at du ikke er interesseret i hans ve og vel. I det lange løb er det imidlertid bedst for jer begge to. Du lader dig ikke gå så meget på af ham, tærer ikke så meget på dine egne kræfter, kræver ikke det umulige af dig selv, og du føler dig derfor også mindre belastet. Du bliver måske også mindre kritisk overfor ham, mindre bekymret og mindre pylret, hvilket meget vel kan gøre det lettere for ham. Du er ikke alene Du kan gå ud fra, at mange i din situation reagerer på samme måde som du, og du har meget til fælles med mange andre. Dine følelser og tanker og dine vanskeligheder findes i vid udstrækning hos andre, der er tæt på mennesker med store psykiske vanskeligheder. Du kan måske bruge dette fællesskab til noget. Det er godt at vide, at man ikke er helt alene med sine problemer andre kender dem og ved, hvordan det føles at have dem. De andre kan også have nogle erfaringer, som du kan bruge ligesom de nok kan lære noget af dig. Alle kan have gavn af at snakke med ligestillede om problemerne, så man kan dele tanker og følelser med hinanden og måske finde brugbare udveje. Undertiden kan det være en lettelse blot at få sagt tingene eller lytte til det, andre fortæller. Der vil nok være en del problemer, der ikke lader sig løse uden videre, men som det først og fremmest gælder om at leve med. Også i den forbindelse kan andre være en støtte. 6

7 Kort sagt: 1. Kræv ikke af dig selv, at du kan gøre den syge rask eller forhindre, at han bliver syg igen. Kræv ikke det umulige. 2. Forlang ikke, at den syge blot skal glemme, undertrykke eller se bort fra sine symptomer. De kan ikke overvindes med viljestyrke. 3. Forvent det rimelige af den syge, så han bruger sine ressourcer og sunde sider så godt som muligt. 4. Lyt til det den syge siger og ikke mindst de følelser og holdninger, der ligger i det, han siger. Lyt for at forstå, ikke for at forandre den syge. 5. Læg mærke til dine egne reaktioner på den syge. På den måde kan du nogle gange bedre finde ud af, hvad han føler eller ønsker. 6. Vis det så tydeligt som muligt, hvis du interesserer dig for den syge og gerne vil forstå, hvordan han har det. Stil spørgsmål, men respekter de grænser, han selv trækker. 7. Husk, at du ikke altid behøver at sige noget, du kan nøjes med at lytte opmærksomt. Du behøver ikke altid at have en mening om det, han siger eller gør. 8. Vær direkte og ærlig og sig kun det, du virkelig mener. Foregiv ikke, at du deler den syges vrangideer eller kan opleve hans hallucinationer, men fortæl ham gerne, at du godt ved, at de er virkelige for ham. 9. Gør dig ikke klog på den syge, fortæl ham ikke, hvad du tror, der ligger bag hans handlinger og symptomer. Undlad at fortolke og forklare hans handlinger og hensigter for ham. 10. Undgå at argumentere mod den syges vrangforestillinger. Sig, hvad du mener, hvis han spørger dig, men prøv ikke at overbevise ham eller tale ham til fornuft. Vær virkelighedens repræsentant, men pres ikke på. 11. Vær ikke morsom på den syges bekostning. Lad være med at drille ham eller le ad ham på grund af symptomerne. 12. Vær opmærksom på de grænser, den syge trækker for at beskytte sig selv og respekter hans oplevelser og følelser. 13. Undgå at være så meget sammen med den syge, at I går hinanden på nerverne. Giv ham mulighed for at leve sit eget liv så selvstændigt som muligt. 14. Undgå at engagere dig for meget i den syges velbefindende og accepter, at du selv har begrænset tid og kræfter. Du har ret til at tage hensyn til dig selv og til at leve dit eget liv. 15. Søg fællesskab med ligestillede, der kender problemerne. 7

8 SINDs Pårørenderådgivning Telefon: Hjemmeside: Kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag hver md. Åben Rådgivning i fællesskab med DE9 Telefon: eller Hjemmeside: Kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kun efter aftale mandag i hver måned kl Åben rådgivning i Silkeborg Den 2. og sidste onsdag i hver måned kl ellers efter aftale tlf I åbningstiden tlf Frivilligcentret Østergade 9, 1. (der er elevator) 8600 Silkeborg Åben rådgivning i Odder Sidste mandag i hver måned kl tlf I åbningstiden tlf Frivilligcenter Odder Banegårdsgade Odder Åben rådgivning i Randers Hver mandag kl ellers efter aftale tlf I åbningstiden tlf Vestervold 4 (indgang fra polititorvet) 8900 Randers

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM

FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SIND'S PÅRØRENDERÅDGIVNING FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SAMLET OVERSIGT OVER AKTIVITETER I SIND S PÅRØRENDERÅDGIVNING Administration Skovagervej 2, bygn. 23 8240 Risskov Tlf. rådgivning:

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende

Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164

1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod

14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822

Familierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822 ADHD Nordsjælland Verdensmesterskab i at få andre op at køre haves. Kaos haves. Orden søges. At leve godt med ADHD og andre. Resultatet afhænger af: Kender ikke sit handicap og ved ikke hvad der skal til

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.

Kompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme. Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Når psykisk sygdom rammer parforholdet

Når psykisk sygdom rammer parforholdet Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie

sammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie 22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Uge 10. Emne: Venner. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY. Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11.

Uge 10. Emne: Venner. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY. Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11. Uge 10 Emne: Venner Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 10 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge10_venner.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 10 l Venner Det er en dejlig frostklar vinterdag, og der er ikke

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder

KonfliktHåndtering Instruktioner til mødeleder Lektion Hjælp en kollega i konflikt Dias 1/15? Hjælp en kollega i konflikt Formålet med denne lektion er at lære hvordan vi kan hjælpe en kollega i konflikt at hjælpe, når kollegaen ikke selv tager initiativ

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Konflikter med kunder

Konflikter med kunder Konflikter med kunder BAR Transport og Engros Årskonference 2015 Torsdag d. 22. oktober 2015 Eva Thoft, eth@teamarbejdsliv.dk HVAD ER EN KONFLIKT? En uenighed, hvor en eller flere bliver følelsesmæssigt

Læs mere

Hvordan er dit selvværd?

Hvordan er dit selvværd? 1. kapitel Hvordan er dit selvværd? Hvad handler kapitlet om? Dette kapitel handler om, hvad selvværd er. Det handler om forskellen på selvværd og selvtillid og om, at dét at være god til tennis eller

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner

Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV NYT TLF.: 41 73 67 43. Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår.

VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV NYT TLF.: 41 73 67 43. Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår. VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår. Kinesisk ordsprog NYT TLF.: 41 73 67 43 Footbase langbold vinder 2011 - klubfest

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere