Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang Risskov Tlf.:
|
|
- Christoffer Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SIND Råd til pårørende SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang Risskov Tlf.:
2 SINDs Pårørenderådgivning Administration Skovagervej 2, indgang Risskov Tlf. rådgivning: Tlf. kontor: mandag-torsdag 11-17, 1. mandag i hver måned fredag Juridisk rådgivning Skovagervej 2, indgang mandag i hver måned Åben rådgivning Skovagervej 2, indgang 65 mandag-torsdag 13-17, fredag kun efter aftale Kilde: SINDs Pårørenderådgivning takker psykolog Bent Brok, fordi vi har måttet anvende hans Råd til pårørende i denne folder. Den har tidligere været trykt i Sagt og skrevet i 1997, et blad som SINDs pårørendeudvalg udgiver. Forsideillustration: Udsnit af Kirsten Johansens maleri Familie
3 Kræv ikke det umulige af dig selv Du kan ikke gøre eller sige noget, der uden videre gør den syge rask. Det er der heller ingen andre, der kan. Helbredelse kan være en langstrakt proces, der må hjælpes på vej af mange forskellige faktorer. Du kan give dit bidrag til at gøre patientens angst, en somhed og kaos mindre; men du kan ikke fjerne symptomerne eller forhindre, at de opstår. Det bedste, du kan gøre er, at være opmærksom og søge at vise interesse og forståelse. Men forvent ikke, at du altid kan forstå, hvad der sker i den syge. Hans/hendes måde at opleve på kan afvige så meget fra den måde, du oplever på, at det er svært måske umuligt at følge med i, hvad der sker. Kræv ikke det umulige af den syge, men forvent det rimelige De psykotiske forstyrrelser kan ikke overvindes ved viljestyrke eller ved, at patienten tager sig sammen. Forstyrrelserne skyldes heller ikke et ønske om at være syg eller vanskelig. Krav om, at den syge blot skal glemme, undertrykke eller se bort fra symptomerne, kan let øge hans følelse af ensomhed og af, at man ikke forstår ham. Selv om du ved, hvor svært patienten har det, er der imidlertid ingen grund til, at du helt undgår at forvente noget af ham. Der er som regel ressourcer og sunde sider at trække på, og sygdommen behøver ikke at forhindre patienten i at deltage i forskellige dagligdags aktiviteter. Han kan på den måde vedligeholde nogle af sine normale færdigheder, og aktiviteten kan i nogen grad aflede hans opmærksomhed fra symptomerne. For stor passivitet medfører let, at de psykotiske symptomer optager stadig mere plads hos den syge, ligesom for kraftigt ydre pres og alt for store krav fra omgivelserne undertiden bevirker, at forstyrrelserne tager til. Lyt til det, den syge siger Hvis du virkelig lytter, kan du bedre få fat i, hvordan verden ser ud med patientens øjne, selv om han måske udtrykker sig forvirret og akavet. Lyt til de følelser, der ligger i det, der siges; føler han sig bange, ked af det, vred, håbløs, skuffet? Hvordan opfatter han sig selv og sine omgivelser? Føler han, at tingene er helt ude af kontrol, eller at kontrollen ligger uden for ham selv? o.s.v. Evnen til at lytte nedsættes, hvis man har et andet formål med lytningen end blot at lytte og forstå. Hvis du f.eks. først og fremmest er opsat på at få patienten til at ændre opfattelse eller til at ændre sig på andre måder, får du sværere ved at høre ordentligt efter, fordi dine egne ideer og planer tager en del af din opmærksomhed. Så prøv at lytte blot for at lytte og forstå, så godt som det nu er muligt. 3
4 Læg mærke til, hvordan du selv reagerer. På den måde kan du bruge dig selv som et slags instrument, der viser, hvad der sker i den syge. Dine egne følelser kan undertiden afspejle det, patienten føler, eller de kan fortælle dig noget om, hvilket forhold patienten ønsker at have til dig og andre mennesker. I den forbindelse er det selvfølgelig vigtigt, at være klar over, om de følelser, der kommer frem i dig, virkelig udløses af det, patienten gør, eller om de skyldes helt andre ting. Bliver du f.eks. irriteret, fordi den syge siger noget, der krænker dig, eller som virker truende på dig? Eller skyldes din irritation noget, der er sket tidligere, og som slet ikke har noget at gøre med patienten? Vis, at du interesserer dig for den syge og prøver at forstå ham. Det kan du bl.a. gøre ved at fortælle patienten, hvordan du opfatter det, han siger eller gør. Du kan også lægge op til, at han fortæller mere om sine tanker, følelser eller oplevelser. Hvis han f.eks. siger: Når jeg kommer ind et sted, kan folk se, hvad der sker inde i hovedet på mig, de kan læse mine tanker, så kan du spørge: Bliver du så bange? eller: Hvad sker der så med dig? hvis du altså gerne vil vide det! Her er det vigtigt, at du føler dig frem og undgår at være for pågående. Som enhver anden har den syge sine naturlige grænser, der må respekteres, og selv om du har de bedste hensigter, kan patienten undertiden føle, at du kommer for tæt på. Du må da acceptere, at han trækker sig tilbage eller stopper dig. Husk, at du ikke altid behøver at sige noget Hvis du hører efter det, der bliver sagt, og samtidig viser, at du lytter, kan den syge få en opfattelse af, at han er værd at lytte til, og han kan føle, at det han fortæller, har betydning. Du kan vise, at du lytter ved at vende dig mod ham, nikke og se på ham, mens han taler. Forlang ikke, at du altid har en mening om det, patienten siger, eller at du nødvendigvis skal fortælle ham, hvordan du stiller dig til det. Vær direkte og ærlig og sig kun det, du har dækning for. Sig ikke noget, du ikke mener, eller som du ikke ved noget sikkert om. Foregiv ikke, at du deler de vrangforestillinger eller fikse ideer, den syge måske har. Dog må du gerne fortælle ham, at du godt ved, at disse ideer og forestillinger er sande for ham. Lad heller ikke, som om du kan opleve den syges hallucinationer, men anerkend, at de er virkelige for patienten. Det er som regel klogt at holde sine antagelser om det, der ligger bag patientens handlinger og symptomer, for sig selv. Du har måske nogle tanker om, hvilke følelser og motiver, der får den syge til at reagere eller handle, som han gør. Her kan du sjældent være sikker på, at din opfattelse er rigtig, men du kan risikere, at gøre mere skade end gavn, hvis du giver dig tid til at forklare patientens handlinger og hensigter for ham. Det kan let få helt andre virkninger, end du ønsker. Vær virkelighedens repræsentant, men pres ikke på Gå ikke ind i en diskussion om, hvorvidt patientens vrangideer er rigtige eller ej. Hvis den syge spørger om din opfattelse, kan du give den til kende, men undgå helst at argumentere mod patientens ideer. 4
5 Forsøg på at tale ham til fornuft og overbevise ham om, at han tager fejl, kan låse ham endnu mere fast og få ham til at forfægte sin overbevisning med endnu større styrke. Det gør han ikke, fordi han er stædig, men fordi virkeligheden ser anderledes ud for ham, end den gør for andre mennesker. Det er en af de måder, sygdommen viser sig på. Den sindsyges opfattelse af tingene kan ikke ændres uden videre, men vrangforestillingerne kan ofte sige noget væsentligt om patientens opfattelse af sin situation og om hans følelser. I stedet for at diskutere vrangideer kan du derfor forsøge at tale om det, vrangforestillingerne synes at handle om. Hvis f.eks. patienten siger: Kan du høre, at den sang i radioen er skrevet til mig! kan du svare: Jeg kan høre, at sangen handler om at være ked af det og savne nogen. Jeg vil gætte på, at det er sådan, at du har det. Det gælder om at vise den syge, hvordan virkeligheden ser ud (for dig og de fleste andre) uden at patienten føler sig ydmyget, kritiseret og afvist ved det. I det nævnte eksempel fortæller du patienten, hvad du tror, han føler, men du gør dig ikke klog på hans bekostning ved at rette på ham, belære ham eller fortolke hans symptomer for ham. Pas på humoren Noget af det patienten siger eller gør, kan måske virke ganske absurd, så man kan fristes til at tro, at det siges eller gøres for sjov. Patienten selv synes imidlertid sjældent, at der er noget morsomt ved det, og hvis andre ler, kan det virke ufølsomt og hensynsløst. Drillerier og latter i forbindelse med patientens symptomer viser ofte, at man mangler forståelse for den angst, vrede og fortvivlelse, den syge måske føler. Det betyder ikke, at man altid skal forholde sig gravalvorlig. Det er selvfølgelig på sin plads at le, når patienten tydeligvis siger eller gør noget for sjov. Humor kan ofte være et tegn på sundhed. Respektér den syges grænser og dine egne Vi har alle vore grænser i forhold til andre mennesker. Det har den syge også. Undertiden har han brug for at holde andre på afstand, og han kan gribes af panik, hvis vi kommer for tæt på, fysisk eller psykisk. Denne angst kan bevirke, at symptomerne forstærkes at han lukker yderligere af, eller han reagerer meget voldsomt. På den måde kan hans reaktion være en slags stopsignal. Vi trækker vores grænser for at beskytte os bedst muligt. Den syge kan have et stærkt ønske om kontakt og samtidig være frygtelig bange for at være sammen med andre mennesker. Han skal derfor have et rimeligt tilbud om kontakt, men ikke presses til samvær. De forestillinger, han gør sig om sit forhold til andre mennesker, kan være meget forskelligt fra dem, vi kender fra os selv. Han kan føle, at der står utroligt meget på spil for ham, og følelserne kan undertiden være voldsommere, end vi andre aner. Det kan ske, at disse følelser overføres til omgivelserne, som så kommer til at føle noget af den samme vrede, angst og fortvivlelse som den syge. Patienten kan også opleve andre mennesker på en anden måde, end de egentlig er. Tilbud om hjælp kan 5
6 f.eks. opfattes som en art tvang, som et forsøg på at tage magten fra patienten og gøre ham svag og hjælpeløs. Disse forstyrrelser gør det ofte krævende og udmattende at omgås den syge. Du skal søge at finde den vanskelige balance mellem for meget og for lidt, og det fordrer lydhørhed og respekt, både overfor den syge og overfor dig selv. Patientens væremåde kan vække mange følelser i dig. Du bliver måske vred på ham og har svært ved at beherske dig, eller du bliver bekymret og går ofte og spekulerer på, hvordan han har det, og hvad han foretager sig. Du kommer uværgeligt til at tænke på, hvordan det skal gå i fremtiden, hvis det fortsætter på den måde, og hvordan du skal klare det hele. Du føler dig måske alt for alene med dine problemer, mere eller mindre svigtet af omgivelserne, som du synes hjælper for dårligt. Du kan også gribes af skyldfølelse og spekulere over, hvad du har gjort galt tidligere, eller hvilke fejl du begår nu. Det er almindeligt og normalt at reagere på den måde, men det hjælper ikke patienten, fordi han selv er så sårbar og følsom. Prøv at undgå, om du kan være så meget sammen med den syge, at I går hinanden på nerverne. Det er vigtigt, at han får mulighed for at leve sit eget liv, så selvstændigt som muligt. Han er voksen og har brug for at vide, at han kan tage vare på sig selv, i det mindste i visse henseender. Han klarer sig som regel bedre, hvis han får lov til at leve uafhængigt, så vidt det overhovedet lader sig gøre. Men hvis I nødvendigvis skal tilbringe en hel del tid sammen, så er det bedst at du undgår at engagere dig alt for meget i den syges befindende. Dette kan være noget at det vanskeligste, for det giver dig måske en følelse af, at du ikke er omsorgsfuld nok. Du kan også være bange for, at patienten skal tro, at du ikke er interesseret i hans ve og vel. I det lange løb er det imidlertid bedst for jer begge to. Du lader dig ikke gå så meget på af ham, tærer ikke så meget på dine egne kræfter, kræver ikke det umulige af dig selv, og du føler dig derfor også mindre belastet. Du bliver måske også mindre kritisk overfor ham, mindre bekymret og mindre pylret, hvilket meget vel kan gøre det lettere for ham. Du er ikke alene Du kan gå ud fra, at mange i din situation reagerer på samme måde som du, og du har meget til fælles med mange andre. Dine følelser og tanker og dine vanskeligheder findes i vid udstrækning hos andre, der er tæt på mennesker med store psykiske vanskeligheder. Du kan måske bruge dette fællesskab til noget. Det er godt at vide, at man ikke er helt alene med sine problemer andre kender dem og ved, hvordan det føles at have dem. De andre kan også have nogle erfaringer, som du kan bruge ligesom de nok kan lære noget af dig. Alle kan have gavn af at snakke med ligestillede om problemerne, så man kan dele tanker og følelser med hinanden og måske finde brugbare udveje. Undertiden kan det være en lettelse blot at få sagt tingene eller lytte til det, andre fortæller. Der vil nok være en del problemer, der ikke lader sig løse uden videre, men som det først og fremmest gælder om at leve med. Også i den forbindelse kan andre være en støtte. 6
7 Kort sagt: 1. Kræv ikke af dig selv, at du kan gøre den syge rask eller forhindre, at han bliver syg igen. Kræv ikke det umulige. 2. Forlang ikke, at den syge blot skal glemme, undertrykke eller se bort fra sine symptomer. De kan ikke overvindes med viljestyrke. 3. Forvent det rimelige af den syge, så han bruger sine ressourcer og sunde sider så godt som muligt. 4. Lyt til det den syge siger og ikke mindst de følelser og holdninger, der ligger i det, han siger. Lyt for at forstå, ikke for at forandre den syge. 5. Læg mærke til dine egne reaktioner på den syge. På den måde kan du nogle gange bedre finde ud af, hvad han føler eller ønsker. 6. Vis det så tydeligt som muligt, hvis du interesserer dig for den syge og gerne vil forstå, hvordan han har det. Stil spørgsmål, men respekter de grænser, han selv trækker. 7. Husk, at du ikke altid behøver at sige noget, du kan nøjes med at lytte opmærksomt. Du behøver ikke altid at have en mening om det, han siger eller gør. 8. Vær direkte og ærlig og sig kun det, du virkelig mener. Foregiv ikke, at du deler den syges vrangideer eller kan opleve hans hallucinationer, men fortæl ham gerne, at du godt ved, at de er virkelige for ham. 9. Gør dig ikke klog på den syge, fortæl ham ikke, hvad du tror, der ligger bag hans handlinger og symptomer. Undlad at fortolke og forklare hans handlinger og hensigter for ham. 10. Undgå at argumentere mod den syges vrangforestillinger. Sig, hvad du mener, hvis han spørger dig, men prøv ikke at overbevise ham eller tale ham til fornuft. Vær virkelighedens repræsentant, men pres ikke på. 11. Vær ikke morsom på den syges bekostning. Lad være med at drille ham eller le ad ham på grund af symptomerne. 12. Vær opmærksom på de grænser, den syge trækker for at beskytte sig selv og respekter hans oplevelser og følelser. 13. Undgå at være så meget sammen med den syge, at I går hinanden på nerverne. Giv ham mulighed for at leve sit eget liv så selvstændigt som muligt. 14. Undgå at engagere dig for meget i den syges velbefindende og accepter, at du selv har begrænset tid og kræfter. Du har ret til at tage hensyn til dig selv og til at leve dit eget liv. 15. Søg fællesskab med ligestillede, der kender problemerne. 7
8 SINDs Pårørenderådgivning Telefon: Hjemmeside: Kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Mandag hver md. Åben Rådgivning i fællesskab med DE9 Telefon: eller Hjemmeside: Kl. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Kun efter aftale mandag i hver måned kl Åben rådgivning i Silkeborg Den 2. og sidste onsdag i hver måned kl ellers efter aftale tlf I åbningstiden tlf Frivilligcentret Østergade 9, 1. (der er elevator) 8600 Silkeborg Åben rådgivning i Odder Sidste mandag i hver måned kl tlf I åbningstiden tlf Frivilligcenter Odder Banegårdsgade Odder Åben rådgivning i Randers Hver mandag kl ellers efter aftale tlf I åbningstiden tlf Vestervold 4 (indgang fra polititorvet) 8900 Randers
FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM
SIND'S PÅRØRENDERÅDGIVNING FOR PÅRØRENDE TIL PERSONER MED EN PSYKISK SYGDOM SAMLET OVERSIGT OVER AKTIVITETER I SIND S PÅRØRENDERÅDGIVNING Administration Skovagervej 2, bygn. 23 8240 Risskov Tlf. rådgivning:
Læs merePortræt af en pårørende
SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePause fra mor. Kære Henny
Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mere14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod
Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereNår en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende
Når en i familien rammes, rammes hele familien: Portræt af en pårørende Information og inspiration til dig, der er tæt på psykisk sygdom Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SIND Landsforeningen
Læs mereAT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital
AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs meretal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget
tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereNår mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld
Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan
Læs merePårørende. Livet tæt på psykisk sygdom
Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk
Læs mereFamilierådgivning Supervision og Samtaleterapi. ADHD Nordsjælland. Jan Have Odgaard Gl. Byvej 51, 5792 Årslev Tel: 66134121 Mob: 21495822
ADHD Nordsjælland Verdensmesterskab i at få andre op at køre haves. Kaos haves. Orden søges. At leve godt med ADHD og andre. Resultatet afhænger af: Kender ikke sit handicap og ved ikke hvad der skal til
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereNår mor eller far har en rygmarvsskade
Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,
Læs mereSNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER
SNAK MED DIT BARN OM PSYKISKE PROBLEMER VIDEN OG GODE RÅD TIL FORÆLDRE Man kan gøre sig mange tanker, når man rammes af psykiske problemer - især når man har børn: Hvordan taler jeg med mit barn om psykiske
Læs mereKompleks Autisme foreningen. arbejder for GUU & GUA. Den gode. pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. www.kompleksautisme.
Kompleks Autisme foreningen arbejder for GUU & GUA Den gode pædagog, vejleder, lærer, mentor, sagsbehandler. Vi har spurgt en masse unge 13-30-årige, som lever med den komplekse autisme spektrum forstyrrelse
Læs mereTAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget
TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereEksempler på alternative leveregler
Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereSådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet
Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereInformation til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen
Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,
Læs mereVågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne
Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs merePrædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.
1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,
Læs mereKursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1
Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og
Læs mereÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN
LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,
Læs mereIndlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse
Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs mereSådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Læs merekvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen
1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereNår et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.
Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereVETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler
Læs mereSIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:
SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,
Læs mereGør den svære samtale til et frugtbart samarbejde
Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner
Læs mereTjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop
Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at
Læs mereNÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES
B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.
Læs mereFødt for tidligt? Pjece til pårørende og venner
Født for tidligt? Pjece til pårørende og venner Indhold Forord....................................... s. 3 Forældrenes reaktion......................... s. 4 Hvordan skal man forberede sig?..............
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereSådan håndterer du stress blandt medarbejderne
Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs merePARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET
PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de
Læs mereINSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB
INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan
Læs merehttp://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereNår psykisk sygdom rammer parforholdet
Når psykisk sygdom rammer parforholdet I Danmark får hver tredje af os på et eller andet tidspunkt en psykisk sygdom. Næsten 700.000 danskere har ifølge Psykiatrifonden psykiske problemer. Det betyder
Læs mereVELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV NYT TLF.: 41 73 67 43. Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår.
VELKOMMEN I KLUBBEN - HER ER VIRKELIG SJOV Fortæl mig... jeg glemmer. Vis mig... jeg husker. Inddrag mig... jeg forstår. Kinesisk ordsprog NYT TLF.: 41 73 67 43 Footbase langbold vinder 2011 - klubfest
Læs mereLev med dine følelser og forebyg psykiske problemer
Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereDER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.
DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mereKonflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14
konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige
Læs mereHelbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
Læs mere3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.
3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige
Læs mereGuide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet
Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,
Læs mereDEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE
DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler
Læs mereEn bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos
En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker
Læs mereGiv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation
3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...
Læs mere22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han
22.s.e.trin.A 2017 Matt 18,23-35 Salmer: 753-523-522 885-845-598 Det er sagt så klogt: Den som ikke kan tilgive andre, brænder den bro ned, som han selv skal gå over. Det er rigtigt. Vi er klart afhængige
Læs mere10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost
10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost # 1: Hvis andre giver dig kritik, bliver du virkelig ked af det, og tænker at du ikke kan finde ud af noget som helst! # 2: Hvis du er i et parforhold, er
Læs meresammenbragte Guide Sådan får du den familie til at fungere sider Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til jer som familie
22Foto: Scanpix sider Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du den sammenbragte familie til at fungere Sådan kommunikerer i bedst med hinanden Gode råd og øvelser til
Læs mereSådan takles frygt og bekymringer
Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig
Læs mereMOBNING ET FÆLLES ANSVAR
MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs merevisualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser
visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er
Læs mereTager du dine behov seriøst? Kapitel 9
78 Tager du dine behov seriøst? Kapitel 9 Det kan ofte være meget svært for os mennesker at erkende, hvad vi har brug for - og at sige det til andre. Jeg ved det fra mig selv. Tidligere i mit liv havde
Læs merePrædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang
Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står
Læs mereKapitel 1: Begyndelsen
Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen
Læs mereKAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK?
Arbejdsløshed KAN MAN GAMBLE SIT LIV VÆK? Dialogkort om gambling Sygdom Skilsmisse Selvmord Kriminalitet Løgn Stop ludomani nu Kort 1 Del erfaringer og holdninger Giv gode råd og viden videre Fortæl om
Læs merenår alting bliver til sex på arbejdspladsen
når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens
Læs mereSocialrådgiverdage. Kolding november 2013
Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mereDu har mistet en af dine kære!
Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,
Læs mereRefleksionsspil for sundhedsprofessionelle
Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle
Læs mere15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661
1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs mere