Intern Medicin. Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Gældende for deluddannelsen: Stig Bondesen

Transkript

1 Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Gældende for deluddannelsen: Intern Medicin For _ navn Stig Bondesen Medicinsk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Marts 2011

2 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 3 Beskrivelse af Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus... 4 Mål med opholdet:... 9 Liste over kompetencer evalueringsmetoder:

3 Indledning: Til lykke med din Hoveduddannelsesstilling i Almen Medicin. Formålet med Hoveduddannelsen i almen medicin er at udvide de kompetencer du har erhvervet under den kliniske basisuddannelse introduktionsstillingen til almen medicin, gøre dig så fortrolig med arbejdet i specialets virkeområde, dets værdier holdninger, at du ved afslutningen af uddannelsen kan fungere som speciallæge i almen medicin. Intern medicindelen skal give dig kompetencer til at håndtere de medicinske sygdomme i praksis, vurdere hvornår patienten er indlæggelseskrævende fokusere på snitfladen mellem almen praksis de medicinske specialer. Uddannelsesforløbet på medicinsk afdeling skal omfatte deltagelse i stuegangsfunktion, håndtering af ambulante/elektive patienter, specialets instrumentelle procedurer ikke mindst deltagelse i det akutte arbejde. Hoveduddannelsen i Almen medicin beskrives ved hjælp af: Målbeskrivelsen, som angiver hvilke kompetencer, der skal være godkendt efter endt hoveduddannelse. Målbeskrivelsen beskriver for hver kompetence en række mål tilhørende evalueringsmetoder. ser/maalbeskrivelse_for_start_efter_1_jan_2004/ Uddannelsesprrammet, som beskriver indholdet af de enkelte afdelingers ansættelser mere detaljeret. Det præcise indhold afhænger af afdelingens patientgrundlag organisation. Uddannelsesplanen, Obligatorisk! er en dynamisk kontrakt/aftale mellem den yngre læge under uddannelse den uddannelsesgivende afdeling. Den yngre læge aftaler med sin hovedvejleder, hvorledes de enkelte mål skal opnås. Dette afhænger af den enkelte læges forudsætninger den enkelte afdelings organisation muligheder. Der skal sikres løbende justering af den individuelle uddannelsesplan samt løbende kompetencetilegnelse evaluering. Lben (elektronisk) eller porteføljen er et redskab til at kunne vurdere dokumentere dine erhvervede kompetencer et redskab til at dokumentere prressionen i din læringsproces. Lben/porteføljen skal indeholde systematiserede optegnelser over dine erhvervede kompetencer gennem hele speciallægeuddannelsen, skal være styrende redskab i den videre plan for kompetenceudvikling skal dokumenter målopfyldelsen. Du din vejleder skal sammen gennemgå lbens/proteføljens optegnelser med henblik på udvikling vurdering af kompetencer. 3

4 Beskrivelse af Medicinsk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Nykøbing Falster sygehus indgår i Region Sjællands sygehuse, som en del af Sygehus Syd, der består af Nykøbing Falster, Nakskov, Næstved Slagelse. Sygehuset har følgende specialer: Intern medicin Parenkymkirurgi non malign akut kirurgi Anæstesi/intensiv terapi Geriatri Gynækoli/obstetrik Ortopædkirurgi Pædiatri Klinisk biokemi Radioli (incl. Ul-scanning, CT scanning, MR-scanning) Følgende specialer er repræsenteret ved flere gange ugentlig konsulent bistand: Klinisk mikrobioli, Neuroli, Oftalmoli, Psykiatri,Reumatoli, Otoli.. Intern-medicinsk afdeling. Nykøbing F sygehus har et optageområde på ca indbyggere med ca indlæggelser per år modtager uselekterede intern-medicinske patienter fra Lolland, Falster Møn. Udover dette har afdelingen speciale-funktion i varetagelsen af medicinsk gastroenteroli/hepatoli nefroli for hele Sygehus Syds optageområde. Afdelingen samarbejder med Nakskov Sygehus således at Nykøbing Sygehus modtager alle akutte patienter fra Nakskov-området i aften natte-timerne. Medicinsk afdeling råder aktuelt over 77 senge fordelt på 4 stationære sengeafsnit 1) heraf AMA (akut modtage afsnit) med 16 senge. Dette afsnit er per organiseret med egen ledelse personale vil indgå i formaliseret samarbejde med medicinsk afdeling i patientforløb iø i uddannelsen af yngre læger. 2) Afd.200 med cardioliske patienter med tilhørende overvågning. 3) Afd 230 med lungemedicin med tilhørende ambulatorium 4) Afd.130 med gastroenteroli:hepatoli nefroli Medicinsk afdeling tilser egne patienter på intensiv afdelingen (op til 8 senge). Den ambulante funktion foregår med årlige besøg i : 1) et daghospital med plads til 50 patienter i internmedicinske udrednings- behandlingsforløb 2) et medicinsk ambulatorium med både elektive forundersøgelser samt efterbehandling.dette er opdelt i funktioner med tilknyttet special-uddannet sygepleje : 1) gastroenteroli/hepatoli herunder special-ambulatorium for a. inflammatoriske tarmsygdomme b. hepatoli 4

5 2) kardioli (hjertesvigtsklinik rehabilitering, ekkocardirafi incl TEE Holter undersøgelser). 3) endokrinoli (diabetes struma ambulatorium), 4) lungemedicin (diagnostik incl TB-behandling,KOL-behandling hjemmeilt-behandling,lungefunktions- undersøgelse) på Afsnit ) nefroli (ambulatorium, limited care, peritoneal hæmodialyse). 6) Kliniske diætister der dækker forskellige speciale-områder. Endoskopi varetages på afsnit 120 i samarbejde med Parenchym-kirurgisk afdeling indbefatter gastroskopi,, coloskopi, sigmoideoskopi med tilhørende diagnostiske terapeutiske procedurer. Medicinsk afdeling varetager herudover over kapsel-endoskopi. Den lægelige bemanding vagtforhold ved medicinsk afdeling. Afdelingen ledes af er en overlæge en oversygeplejerske med tilstedeværelse alle ugens dage. Afdelingen er normeret til 5 sideordnede speciale ansvarlige overlæger (nefroli, kardioli, lungemedicin, endokrinoli,gastroenteroli:hepatoli), herudover 2 nefroler, 3 medicinske gastroenteroler, 4 vagtbærende overlæger, 2 afdelingslæger, 2 1. reservelæge stillinger, 1 uddannelsesansvarlig overlæge samt 4 blokstillinger til almen praksis, 4 introduktionsstillinger, et antal KB-stillinger. Der er tilknyttet yderligere en del eksterne speciallægekonsulenter specielt så i bagvagtsarbejde. Vagtberedskab: 3 vagtlag. To reservelæger er forvagter i bunden vagt med 2 skiftet vagt over døgnet. Bagvagten har tilstedeværelsesvagt indtil kl er herefter til rådighed fra bolig skal give fremmøde indenfor 30 min. Vagten fra kl til kl 9.00 svarer til 16 timers effektiv arbejdstid. Arbejdsområder uddannelse. Ved ansættelse i afdelingen tilknyttes reservelægen et team bestående af speciale ansvarlig overlæge,eller afdelingslæge samt 1-2 yngre læger under uddannelse. Teamet er knyttet til fast sengeafsnit med senge. Da reservelægen indgår som kvalificeret medarbejder kan lægens assistance påkræves i andre afdelinger. Undervejs i uddannelsesforløbet vil det være muligt at skifte mellem 2 afdelinger efter ønske behov. Reservelægen har følgende funktioner: Stuegang Den yngre læge -fortrinsvis introduktions-lægen almen-medicineren - går selvstændig stuegang på ca. 6 patienter. Stuegangen superviseres konfereres med afsnittets speciallæger. Den yngre læge dokumenterer observationer beslutninger i journalen samt ajourfører det elektroniske medicinsystem. Det forventes at vagtholdet orienteres om patienter, der har behov for at blive tilset i vagten. 5

6 Forundersøgelser Den yngre læge (alle) skriver primær journal på elektive patienter i ambulatoriet daghospital. Tidligere journal henvisning udleveres om morgenen, hvor den yngre læge har mulighed for at konferere planen med henvisningsansvarlig overlæge. Alle yngre læger laver forundersøgelse på kardioliske patienter, hvor det vurderes om der er indikation for Arbejds-EKG. Undersøgelsen udføres i samarbejde med kardiolisk sygeplejerske. Resultatet vurderes i samråd med speciale-overlæge patienten henvises evt. til KAG/myokardiescintigrafi Procedurer på undersøgelsesstue: Såfremt det fremgår af uddannelsesmål men så hvis man har særlig interesse kan man få indsigt i blive oplært i følgende procedurer : lumbalpunktur, cristabiopsi, ascites punktur,pleura-drænage. Vagtarbejde: Forvagterne arbejder med journalskrivning incl. behandlingsplan for minimum det første døgn. Tilser akutte patienter i afdelingerne. Sygdomsbilleder hvor lægen er usikker konfereres med erfaren kollega/bagvagt. Forvagten visiterer, hvilke patienter der skal gå på AMA hvilke der skal i telemetri på kardiolisk sengeafsnit (M200). Læger er forpligtet til at dokumentere afrapportere vagtens arbejde. Forvagterne syner afdøde indberette dødsattester elektronisk. Undervisning administrative opgaver Den yngre læge deltager i obligatorisk kursus i avanceret genoplivning udfører behandlingen i et team med tilstedeværelse af anæstesipersonale sygeplejersker Den yngre læger deltager i afdelingens undervisning bidrager selv aktivt med bidrag herunder fremlæggelse af cases, videnskabelige artikler. Det er den yngres pligt at gennemføre det fremlagte uddannelsesprram føre den tilhørende l-b endeligt at kvittere forløbet evaluering på evaluering.dk Yngre læger arbejder med lægestuderende superviserer. Organisation : Alle læger har i afdelingen en kasse i sekretariatet, hvor journaler til epikrise, opfølgende svar korrespondancer bliver anbragt. Det er lægens pligt at holde sig orienteret om hvad der ligger i kassen løse opgaverne hurtigst muligt. Det er lægens opgave, at sikre at der handles på blodprøvesvar andre undersøgelsessvar, der kan have livsvigtige konsekvenser, hvis de ikke effektueres. Tilrettelæggelsen af ansættelses uddannelses forløbet. Introduktionsprram: Den yngre lægen modtager målbeskrivelsen for uddannelsen, som benyttes som udgangspunkt for de kompetencer, der søges opnået under ansættelsen. På ansættelsestidspunktet tilsendes reservelægen sygehuset fælles introduktions prram incl hjertestop undervisning, OPUS medicin samt afdelingens læge-specifikke introduktionsprram. Den generelle introduktion til sygehuset er fælles for alle nyansatte foregår over 2 dage i administrationen. Her udover introduceres lægen af afdelingen til : 6

7 1. IT faciliteter - herunder OPUS Medicin, Pacs RIS Rtg. system samt DRG kodning Net-adgang til relevante faglige hjemmesider incl litteratursøgning 2. Rundvisning på sygehuset til sengeafdelinger, modtagelse, skadestue, AMA, intensiv, sekretariat,daghospital, ambulatorier, dialyse-afsnit. 3. I eget afsnit vil reservelægen få kendskab til lokale forhold, særligt apparatur, medicin sortiment (rekommandationer), instruktionsmappe, procedure vejledninger, samt procedurer ved hjemskrivelse af patienter (recepter, epikriser). 4. Ved introduktionen gennemgåes akut skab, hjertestops beredskab, transport af patienter samt katastrofe plan. 5. Reservelægen vil følge erfaren forvagt i dagvagt i et nærmere aftalt antal dage. En gennemgang af hyppigste sygdomme deres håndtering på baggrund af de lokale forhold incl listik arrangeres iht de yngres lægers ønske søges gennemført fælles for alle læger på sygehuset. Uddannelsesplan: 1.Ved ansættelsen tildeles reservelægen en vejleder fra eget afsnit. 2.Ved introduktionssamtalen orienterer vejlederen sig om reservelægens tidligere professionelle erfaring interesser indenfor det medicinske speciale. Det forventes at lægen har gennemlæst målbeskrivelsen. 3. Vejlederen orienterer om hvad afdelingen kan tilbyde (se skema) i det medicinske område samt basal lægegerning. Reservelægen vil have mulighed for at deltage i faglige kurser med betalt frihed i op til l0 dage om året (5 dage per afdeling). Der opfordres til at lægen deltager i FAYLs 1 dags færdighedskurser. Procedure ved ansøgning til kursus gennemgåes. Vejlederens opgave er overordnet at støtte slut evaluere lægen. Supervision i dagligdagen udøves af alle læger ( specialsygeplejersker) i afdelingen. Det er vigtigt, at reservelægen sætter sig ind i på hvilken måde ny viden erfaring opnås samt laver checklister udfra målbeskrivelsen at der søges feedback på opnåede kompetencer. Lægen er selv ansvarlig for at underskrifterne er indhentede i lben. I ansættelsesperioden holdes løbende justeringssamtaler, hvor vejleder reservelæge tilpasser uddannelses planen. Ved afslutningen af uddannelsesforløbet efter 6 mdr. holdes den endelige formaliserede evaluering såvel mundtligt som Storstrøms amts obligatoriske skriftlige evaluering. Fremtidig karriere planlægning bør drøftes. Evaluering- vurdering af kompetencer: Planlæg dit uddannelses forløb i samråd med vejleder rent praktisk så under hensyntagen til vagt-rul. Det forventes at du selv deltager aktivt i afdelingens arbejde derved opnår de relevante kompetencer. For at opnå den bedst mulige læring under din ansættelse som reservelæge er det vigtigt at der foregår en løbende evaluering. 7

8 Du kan eksempelvis printe dine journaler ud til vejlederen som kan give feedback. For at få en konstruktiv feedback til gavn for patient sikkerhed uddannelse er standardiseret evaluering et redskab. I afdelingen trænes PQRS-metoden ved morgenkonferencen. Den metode kan anvendes universelt (journalgennemgang, superviseret stuegang, m.m.) P PRAISE Hvad gjorde jeg godt vejleder: Jeg synes du gjorde flg. godt Q QUESTION Hvad kunne du gøre anderledes R REFLECTION Diskussion S SUMMARY En ting jeg har lært. Efter endt uddannelsesforløb evaluerer du selv forløbet på Dokumenteret evaluering er forudsætning for godkendelse af uddannelsesforløbet. Den praktiske hverdag. Mødetid er kl 8.00 på hverdage, kl lør/søndag samt helligdage. Man mødes kl på røntgen rapport i lægekonf undervisning/meddelelser Kl til Stuegang /Undersøgelsesstue Kl Konference på afsnit Stuegang afsluttes Kl Evt. patient i daghospital (eget forløb)/forundersøgelse af indkaldt patient. Undervisning foregår efter morgenkonferencen evt. onsdag eftermiddag med intern/ekstern underviser. Hver Tirsdag er der aftalt undervisning ved.udpeget YL eller OL Staffmeeting den første onsdag i måneden kl Forvagten møder kl.8.00 /15.30) (vagtværelse kan stilles til rådighed). Instrukser Nykøbing Sygehus anvender et dokumenthåndteringssystem D4 som er under opbygning. Findes på skrivebordet på linket via intranet til regionsjælland på alle sygehusets PCèr. I systemet findes en del medicinske instrukser. Herudover anvendes Kardioli: Lungemedicin: Endokrinoli: Nefroli: Mapper i afdelingen Gastromedicin: Nye instrukser patientforløb er under udarbejdelse. Litteratursøgning: Adgang via DEFF til hele artikler i alle ansete speciale-tidsskrifter på PC skrivebord. 8

9 Mål med opholdet: 1) Opnå indsigt i diagnostiske kriterier behandlings-muligheder for internmedicinske sygdomme 2) Opnå indsigt i sygdomsmønsteret indenfor de forskellige specialer a. For så vidt de repræsentere et fuldt udviklet sygdomsbillede,der kræver indlæggelse b. At evaluere sådanne forløb hvad angår praksis rolle er i forhold før efter indlæggelse. 3) Opnå indsigt i forebyggelse, behandling kontrol af kroniske medicinske tilstande incl folkesygdommene a. Hypertension b. Diabetes c. Stofskifte sygdomme d. Overvægt e. Ryger-Lunger f. Colon irritabile g. Dyspepsi/ulcus/refluks h. Alkoholisme i. Underernæring 4) Hyppige medicinske problemstillinger: a. Anaemi b. Forhøjede nyretal/elektrolyforskydninger c. Forskudte lever-tal d. Dyspnoe/hoste e. Brystsmerter/oedemer f. DVT g. Blod i afføringen / melena Overordnet er det et mål i forbindelse med ophold at søge at deinfere sygdomsforløb berøringsfladerne mellem primær sektor sygehus-væsener. Herunder hvilke der kræver indlæggelse eller henvisning til specialist. 9

10 Det tilstræbes, at lægen i almen medicinsk hoveduddannelse får en dag med hver af afdelingens speciallæger, fx så en dag med diætist/diabetessygeplejerske. Muligheder for de forskellige funktioner: Modtagelse Dag Aften AMA Forundersøgelse Stuegang Cykel-test Cardiolisk amb Ekko-amb Hjerteinsufficiens amb AK-amb Diabetes amb Lunge-amb Lunge-funktion Gastro-hep amb Daghospital Endoskopi Røntgen/ul-lyd Klinisk-diætist Nefro-amb/dialyse 10

11 Liste over kompetencer evalueringsmetoder: Nummer: Mål: Metode til evaluering: 44 Ødemer Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 48 Brystsmerter Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 49 Diabetes mellitus Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 50 Dyspepsi Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 51 Dyspnoe Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 52 Feber Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 55 Lipotymi Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 56 Lymfeknudesvulst Struktureret interview på basis af konkrete 57 Neuroliske symptomer 58 Neurolisk anfaldsfænomener 117 Hud som sygdomsmarkør patientforløb Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb Struktureret interview på basis af konkrete patientforløb 11

12 Ødemer # 44 Kunne håndtere patienter med ødem Konkretiserede mål Redegøre for, hvilke sygdomme tilstande der kan give ødemer, kunne planlægge udrednings- behandlingsprram ved: cardiovasculære sygdomme nutritivt betingede ødemer leverlidelser maligne lidelser nyrelidelser immobilisation infektioner/thrombophlebitter medicinbivirkninger allergi (Quincke) Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, Selvstudium, Portefølje, Læringsdagb Almen praksis Sygehusafdelinger Vejledersamtale Samlet vurdering 12

13 Brystsmerter # 48 Kunne håndtere patienter med brystsmerter Konkretiserede mål Kunne diagnosticere visitere patienten med akut indsættende brystsmerter Kunne anvende vejledninger vedrørende iskæmisk hjertesygdom Kunne angive ledsagesymptomer med henblik på en ætiolisk rubricering Redegøre for alder risikofaktorers betydning Redegøre for psykoliske mekanismer Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, Selvstudium, Portefølje, Læringsdagb Almen praksis Sygehusafdelinger Samlet vurdering Vejledersamtale Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med: iskæmisk hjertesygdom, thoracale facetledssyndromer, myene thoracale forandringer, costafrakturer, pneumothorax, lungeemboli, lungetumores 13

14 Diabetes mellitus # 49 Kunne håndtere patienter med diabetes mellitus Konkretiserede mål Kunne diagnosticere behandle diabetes mellitus type I II det metaboliske syndrom i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen Kunne diagnosticere visitere ketoacidose henvise Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, Selvstudium, Portefølje, Læringsdagb Samlet vurdering Kunne behandle hyper- hyplycæmi Kunne informere rådgive om patientuddannelse enten i primær- eller sekundærsektor Almen praksis Sygehusafdeling Kunne diagnosticere visitere diabetiske senkomplikationer 14

15 Dyspepsi # 50 Kunne håndtere patienter med dyspepsi Konkretiserede mål Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med dyspepsi Redegøre for differentialdiagnostiske tilstande til smerter i epigastriet Kunne stille indikationer for gastroduodenoscopi Redegøre for diagnostiske tests for heliobacter pylori Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, Selvstudium, Portefølje, Læringsdagb Almen praksis Sygehusafdelinger Samlet vurdering Vejledersamtale Kunne iværksætte eradicationsbehandling Kunne informere rådgive vedrørende sygdom årsagssammenhæng i relation til især tobak, alkohol medicin 15

16 Dyspnoea # 51 Kunne håndtere patienter med dyspnoea Konkretiserede mål Udfra gældende konsensusrapporter kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med dyspnoea som følge af COLD hjerteinsufficiens ischæmisk hjertesygdom astma thoraxdeformiteter metaboliske forstyrrelser anæmi adipositas psykoliske årsager lungeemboli Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, Selvstudium, Portefølje, Læringsdagb Almen praksis Sygehusafdelinger Samlet vurdering Kunne udføre, tolke agere på lungefunktionsundersøgelser EKG 16

17 Feber # 52 Kunne håndtere patienter med feber Konkretiserede mål Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med feber: herunder infektionssygdomme inclusive HIV, TB, eksotiske sygdomme systemiske lidelser maligne lidelser Redegøre for valg af antibiotika i forhold til resistensmønster, resistensudvikling overfølsomhed Redegøre for ledsagesymptomer Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, Selvstudium, Portefølje, Læringsdagb Almen praksis Sygehusafdelinger Samlet vurdering Vejledersamtale 17

18 Lipothymi # 55 Kunne håndtere patienter med lipothymi Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med lipothymi af følgende årsager: cardiovasculære cerebrale dehydrerings- metabolisk forstyrrelse medicinbivirkning forgiftning anæmi pludseligt opstået blødning funktionelle Varetagelse af praktisk arbejde, Selvstudium, Portefølje, Læringsdagb Almen praksis Sygehusafdelinger Færdighedslaboratorium Samlet vurdering Kunne iværksætte akut behandling (ilt, i.v. væske, Trendelenburg) 18

19 Lymfeknudesvulst # 56 Kunne håndtere patienter med lymfeknudesvulst Konkretiserede mål Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med lymfeknudesvulst pga.: infektionssygdomme (fx HIV, TB) maligne tilstande lymfom leucæmi metastaser Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, Selvstudium, Portefølje, Læringsdagb Almen praksis Sygehusafdelinger Samlet vurdering 19

20 Neuroliske symptomer # 57 Kunne håndtere patienter med neuroliske symptomer Konkretiserede mål Udfra gældende vejledninger kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med de hyppigst forekommende neuroliske sygdomme: Apoplexi sequelae. Dissemineret Sclerose Amyotrofisk Lateral Sclerose Myastenia gravis Parkinsonisme Essentiel familiær tremor Muskeldystrofier Cerebral parese Følger efter polio Narcolepsi Demens Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, Selvstudium, Portefølje, Læringsdagb Almen praksis Sygehusafdeling Samlet vurdering 20

21 Neuroliske anfaldsfænomener # 58 Kunne håndtere patienter med neuroliske anfaldsfænomener Konkretiserede mål Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med neuroliske anfaldsfænomener pga.: epilepsi intracranielle processer cerebrovasculære lidelser abstinens-tilstande funktionelle kramper feber metaboliske årsager Læringsstrategier Evaluering Varetagelse af praktisk arbejde, Selvstudium, Portefølje, Læringsdagb Almen praksis Sygehusafdeling Samlet vurdering 21

22 Hud som sygdomsmarkør # 117 Kunne håndtere patienter med hudmanifestationer på baggrund af systemisk sygdom Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne udrede patienten iværksætte behandling eller visitere tilstande, der kan give hudsymptomer pga.: Varetagelse af praktisk arbejde, Selvstudium, Portefølje, Læringsdagb infektiøse sygdomme (virale/septiske) allergisk autoimmune manifestationer, anæmi Almen praksis Teoretisk kursus icterus Sygehus afdeling porfyri Fokuseret klinisk ophold i Kunne skelne de dermatolisk harmløse speciallægepraksis forbigående hudmanifestatione r fra de udrednings- behandlingskræve nde symptomer Samlet vurdering 22