VesterBo REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2009 ÅRETS AFDELING RÅDERETTEN NYT FRA AFDELINGERNE. Nr. 3 / December 2009 BOLIG FORENINGEN VESTERBO

Transkript

1 BOLIG FORENINGEN VESTERBO VesterBo Nr. 3 / December 2009 Beboerblad for boligforeningen VesterBo REPRÆSENTANTSKABSMØDE 2009 ÅRETS AFDELING RÅDERETTEN NYT FRA AFDELINGERNE

2 Leder Hvem taler for dig i foreningens øverste myndighed? Af Robert Thorsen Som det fremgår et andet sted i dette blad, blev der i september holdt ordinært møde for repræsentantskabet i boligforeningen. Men hvad laver de? Hvem er egentlig i repræsentantskabet? Og hvordan bliver de valgt til at sidde dér? Repræsentantskabets sammensætning Repræsentantskabet mødes en gang om året til det ordinære møde, hvor bestyrelsen fremlægger beretning, forslag behandles og der vælges bestyrelsesmedlemmer. Repræsentanterne indbydes i løbet af året til en eller to konferencer med specielle emner. Mere sjældent er ekstraordinære møder, men netop her inden jul holder vi et ekstra møde, hvor vi skal godkende forslag til en fælles opnotering for boligorganisationerne i Århus. Det er typisk afdelingsbestyrelsen, de folkevalgte, som udpeger repræsentantskabsmedlemmer. Hver afdeling har mindst ét medlem i repræsentantskabet og så en for hver påbegyndte 60 antal lejemål i afdelingen, det bliver til i alt 66 medlemmer. Disse udpegede medlemmer har stemme- og taleret til det årlige repræsentantskabsmøde. Derudover kan afdelingen vælge at lade samtlige medlemmer i afdelingsbestyrelsen deltage, men de har kun taleret. Ofte vælger man medlemmer fra afdelingsbestyrelsen, selvom man i princippet kan pege på hvem som helst. Udvalgsarbejde kom bare an! Foreningens bestyrelse har nedsat en række udvalg, hvortil der hvert år vælges 14 medlemmer. Disse udvalgsmedlemmer bliver valgt på det årlige repræsentantskabsmøde. Der er altså 66 medlemmer plus andre fremmødte og formodentlig interesserede fra afdelingsbestyrelser at vælge imellem. Så man skulle mene, at der er masser af potentielle udvalgsmedlemmer at finde. Men nej, sådan er det ikke! I år var der fx 43 fremmødte stemmeberettigede til vores årlige møde, og derudover et antal fremmødte med taleret. Og det var åbenbart ikke nok til at få besat de 14 pladser. I alt 7 kandidater stillede op, fire kandidater var folkevalgte, tre af disse lod sig vælge til mere end ét udvalg. Og tre af kandidaterne til udvalgsposterne er såkaldt almindelige beboere, som ikke sidder i nogen afdelingsbestyrelse. Og faktisk har vi endnu tre poster ledige p.t. At tre medlemmer er beboere, som ikke sidder i en afdelingsbestyrelse eller er valgt af deres afdeling, stillede op til udvalgsposterne, er bestyrelsen meget glad for. Men situationen giver anledning til at stille spørgsmålet, om vi skal satse mere på almindelige beboere og ikke på de folkevalgte, når vi skal have besat udvalgsposter. For måske er det bare sådan, at sidder man først i afdelingsbestyrelsen, så har man ikke overskud til også at arbejde i et udvalg eller også interesserer det måske bare ikke de folkevalgte? Og hvem siger i øvrigt, at man behøves at kunne træffes til månedlige kontortider for at interessere sig for at sidde i redaktionsudvalg, værdiudvalg eller råderetsudvalg? Mange vil mene, at det faktisk er her det sjoveste boligforeningsarbejde er! I hvert fald må bestyrelsen konstatere, at interessen for udvalgsarbejdet i foreningen er for lille. Derfor går vi nu på kandidatjagt blandt beboerne og vil på de kommende afdelingsmøder oplyse om mulighederne for at blive valgt til repræsentantskabet og til udvalgene nedsat af bestyrelsen. Derudover vil jeg hermed også opfordre alle afdelingsbestyrelser til at sætte valg af repræsentanter på dagsordenen til de kommende afdelingsmøder i januar måned. På den måde kan en ekstra interesseret beboer melde sig og bruge sin stemmeret i repræsentantskabet, selvom vedkommende ikke er med i det lokale arbejde. Muligvis vil de folkevalgte afdelingsbestyrelsesmedlemmer selv ønske at blive (gen-)valgt og det kan de også sagtens. De skal bare vælges af den fremmødte forsamling på lige fod med andre interesserede. Og inden de stiller op som kandidater skal de måske også være sikre på, at de rent faktisk har lyst til at deltage i repræsentantskabets aktiviteter og arbejde. Så det vil være en god anledning til selvrefleksion om evner og lyst til, hvad man har at byde på. Og måske kan det være en af beboerne, som lige har lidt mere interesse og fritid til overs, og så er det jo ikke en skam at overgive roret til en anden. Kom ud af busken til dit afdelingsmøde og hav et godt valg! 02

3 BOLIG FORENINGEN VESTERBO VesterBo Indhold LEDEREN 02 Repræsentantskabsmøde Jubilarer Årets afdeling 08 Råderetten i anvendelse 09 Udsyn og indblik - en anmeldelse 10 Afdelingsmøder STØRRE TRYGHED GENNEM FRIVILLIN INDSATS nye DIGITALE MULIGHEDER PÅ VEJ 15 Oversigt over varmeforbrug 2008/09 16 Mindeord 17 Læserbrev 17 Nyt fra afdelingerne 18 GÅ JULEN TRYGT I MØDE Varmemestre, Administrationen og Afdelingsbestyrelser 23 VesterBo nr. 3, december 2009 Beboerblad for boligforeningen VesterBo, Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus N Bladet udkommer 3 gange årligt. Oplag 3150 stk. Redaktion: Robert Thorsen, formand, ansvarshavende (rt@vesterbo.org); Berit Jørgensen, best.medlem; Kathrine Lau, afd.5; Kristian Clausen, afd.bestyrelsesmedlem, afd.11; Ruddy Jensen, redaktør (redaktoer@vesterbo.org) Layout og tryk: Zeuner Grafisk as, 8300 Odder, Forside: Fra repræsentantskabsmødet 18 03

4 Repræsentant Det årlige repræsentantskabsmøde blev afholdt den 28. september med deltagelse af 43 stemmeberetigede repræsentanter samt indbudte gæster. En meget omfattende beretning fra bestyrelsen gav anledning til en bred debat. Tilbage i erindringen står klarest aftenens debat om et forslag om råderetten samt bemærkninger til forslag om ændret organisationsform. Af Mette Kjær Larsson/Ruddy Jensen Forud for mødet havde der været en debat vedrørende deltagelse i mødet af de som stiller op til udvalg. De er inviteret, selvom de ikke nødvendigvis sidder i en afdelingsbestyrelse eller i repræsentantskabet. Ingen havde noget at indvende, hvorefter forretningsorden blev enstemmigt vedtaget. Efter de sædvanlige formalia med godkendelser og nedsættelse af stemmeudvalg kunne det egentlige møde begynde. Bestyrelsen havde forud for mødet udsendt en omfattende beretning om årets arbejde og denne blev yderligere suppleret af formanden. Fra materialet følgende overskrifter. En ny styringsreform er vedtaget i folketinget og emnerne for en dialog med kommunerne vil bl.a. omfatte: Boligområdernes fysiske rammer Bygningernes og fællesarealernes drift og standard Beboersammensætningen Rammerne for udlejning, sociale indsatser og sideaktiviteter En organisationsform medfører, at medlemsbeviset ikke fremover vil indgå i tildelingen af boliger. Regler for andels- og forretningsførerselskaber harmoniseres 6 mdr. tomgangsdrift kun i forbindelse med kombineret udlejning Dialogmøderne stiller også krav til arbejdet i afdelingsbestyrelserne, hvis man vil have indflydelse på aftalen mellem kommune og organisation, skal afdelingsbestyrelsen arbejde herfor og reagere på henvendelser vedrørende denne dialog. Call-in bestemmelsen, hvor øverste myndighed i organisationen kan træffe anden afgørelse end afdelingsmødet. Men kun ved store renoveringssager og helhedsplaner. Frit valg mellem A og B ordning. Over 18 år = stemmeret og valgbarhed 04

5 skabsmøde Voxpop Boligforeningen VesterBo Lønsumsafgift er resultat af en højesteretsdom, hvor skat tabte. VesterBo har i årene indbetalt kr. som vi altså nu får retur. Beløbet er forskelligt fra afdeling til afdeling kr. som det mindste og kr. som det højeste. Pengene føres retur via administrationshonoraret og vil altså for budgetåret 2010/11 medføre en nedsættelse eller mindre forhøjelse af administrationshonoraret end ellers. Året efter vil honoraret være normalt igen. Denne procedure er fastlagt af Skat. Renterne udgør i alt ,12 kr. og vil i år indgå som en ekstraordinær indtægt på afdelingernes regnskab. Bente Tarp afd. 20. Deltager i repræsentantskabsmøde for første gang. På repræsentantskabsmødet den 28. september 2009 spurgte vi nogle deltagere om, hvordan det var at være med til mødet, og hvad de fik ud af det Jeg har ikke tidligere har deltaget i et repræsentantskabsmøde, derfor er jeg først og fremmest kommet for at få et indtryk af hvad der foregår på et sådant møde. Mødet er min mulighed for at give min mening til kende og gøre min indflydelse gældende på større beslutninger, derfor mener jeg også det er vigtigt at man møder op, når man sidder i repræsentantskabet. Det har været spændene at lære mere om de forskellige udvalg, og på sigt kunne det måske godt være noget for mig. Særligt debatten omkring råderetten var interessant, og det samme var hovedbestyrelsens samspil med råderetsudvalget. Denne procedure er fastlagt af bestyrelsen. Varmepengesagen er nu for vores vedkommende sandsynligvis afsluttet pengene kommer retur via en takstnedsættelse. Metoden med takstnedsættelse er valgt efter nærmere undersøgelse af omkostningerne ved en tilbagebetaling. Det maksimale beløb til administration på 157 kr. pr. regnskabsår vil blive overskredet, hvis pengene skulle tilbagebetales. Nybyggeri 25 boliger i Sabro er sat på kvoten for 2009 af fordelingsudvalget. Pt. har bestyrelsen besluttet, at byggeriet skal være lavenergi byggeri. I Lisbjerg er vi nummer tre i rækken af organisationer indenfor Aarhusbo som skal bygge. De første går sandsynligvis i gang i løbet af Foreningen har i det forløbne år fået 899 nye medlemmer, og antallet af aktivt søgende er steget med 22%. I den efterfølgende debat spurgte flere om planer for ændring af A og B ordningen. Robert kunne fortælle, at kredsen har fremsat et forslag i BL men ministeriet har stadig ikke udarbejdet vejledninger m.v. så der er ikke noget konkret for nuværende. En afskaffelse af medlemsbeviser og venteliste gav også anledning til spørgs- > 05

6 > mål, ligesom hvem der stod bag denne beslutning, og om hvor længe man vil blive ved med at sælge medlemsbeviser. Formanden svarede, at BL og kommunerne havde båret det frem til ministeriet, men endnu mangler også her mangler bekendtgørelser og vejledninger, så intet er endnu på plads. Også tankerne om at beslutninger i afdelingsbestyrelser kan overtrumfes gav anledning til spørgsmål. Hertil kunne formanden oplyse, at det kun vil være på det niveau der omhandlede helhedsplaner og større renoveringsopgaver. Efter debatten blev beretningen enstemmigt godkendt. Regnskab blev på sædvanlig grundig vis gennemgået af Carl Danielsen og gav ikke anledning til spørgsmål. Til budgettet for kommende regnskabsår blev der stillet et opklarende spørgsmål til størrelsen af bankgebyrer. Forslag Ændring af vedtægternes 19, stk. 2. Andet punktum ændres til: Forslag der ønskes behandlet på det ordinære afdelingsmøde, skal være foreningens administration i hænde senest 2 uger før mødet. Efter et par opklarende spørgsmål blev forslaget godkendt med 35 stemmer mod 7. En enkelt stemmeseddel var blank. Et forslag der gav bemyndigelse til bestyrelsen at arbejde videre for en etablering af fælles opnotering for familieboliger (for Århus, red.) blev enstemmigt godkendt. En hensigtserklæring for igangsættelse af en dialog om sammenlægning/samdrift af afdelinger blev tiltrådt med 41 stemmer for og 2 imod. Forslag om ændring af den fri råderet blev straks fra starten mødt af en ændring fra forslagsstillere: Reglerne for fri råderet må ikke være i strid med reglerne for almindelig vedligehold i boperioden og fraflytning, samt øvrige gældende love og regler. For adskillige deltagere forekom formuleringen at være diffus og meningen stod lidt uklar. Den efterfølgende debat, der i væsentlig omfang var præget af formand (for bestyrelsen) og næstformand (for råderetsudvalget) afslørede betydelig forskel i opfattelsen af betydningen af fri råderet. Ved afstemning blev forslaget forkastet med 29 stemmer imod og 12 for. Valg af: 3 bestyrelsesmedlemmer (afgående efter tur: Kaj Nielsen, Lars Hansen og Berit Jørgensen) derudover opstillet kandidat: Thomas Hou Mandsfeldt, afdeling 9. Kaj Nielsen 39 stemmer, Lars Hansen 39 stemmer, Berit Jørgensen 39 stemmer, Thomas Hou Mandsfeldt 3 stemmer Valgt blev således: Kaj Nielsen, Lars Hansen og Berit Jørgensen 2 suppleanter (afgående efter tur: Mariann Ankerstjerne -ønsker ikke genvalg- og Peter Lykke Nielsen) Opstillet kandidat: Henrik Autzen, afdeling 6. Peter Lykke Nielsen og Henrik Autzen valgt. Valg af udvalgsposter Råderetsudvalg: 3 medlemmer (afgående: Tom Thyrring og Leon Wagtmann) - Leon ønsker ikke genvalg. Opstillet kandidat: Dan Hjorth Hansen. Tom Thyrring, afd. 25 og Dan Hjorth, afd. 6 valgt. Fritidsudvalg. 3 medlemmer (afgående: Tom Thyrring og Joan Christiansen) - Joan udtrådt. Tom Thyrring, afd. 25, Kristian Clausen, afd. 11 og Jakob Dahmlos afd. 5 valgt. Redaktionsudvalg. 2 medlemmer (afgående: Kathrine Lau og Julie Kastrup) Julie ønsker ikke genvalg. Kathrine Lau og Kristian Clausen (afd. 11) valgt uden modkandidater Voxpop Jesper Nielsen afd. 4. Har deltaget i repræsentantskabsmøde 4-5 gange. På repræsentantskabsmødet den 28. september 2009 spurgte vi nogle deltagere om, hvordan det var at være med til mødet, og hvad de fik ud af det Multimedieudvalg. 2 medlemmer: Kristian Clausen og Jakob Dahmlos Madsen genvalgt. Værdi- og markedsføringsudvalg. 2 medlemmer (afgående: Johnny Eriksen og Peter Lykke Nielsen) - Johnny er udtrådt. Peter Lykke Nielsen genvalgt. 1 plads ledig. Kursusudvalg 2 medlemmer (afgående: Mariann Ankerstjerne og Henrik Autzen) Mariann ønsker ikke genvalg. Henrik Autzen genvalg. 1 plads ledig. Revisor. Revisionsinstituttet. Jeg synes det har været fint at være med til mødet i år. Jeg kommer primært for at blive opdateret på, hvad bl.a. hovedbestyrelsen har bedrevet i det forgange år. Jeg synes at debatten om råderetten har været det mest spændende i aften, og jeg synes det er en vigtig og relevant debat. Efter at jubilarer og Årets afdeling var blevet behørigt hyldet, kunne formanden afslutte mødet med at efterlyse større interesse for udvalgsarbejdet. > 6

7 JUBILARER JUBILARER I år blev følgende jubilæer markeret på repræsentantskabsmødet Alle jubilarer fik overrakt en vingave 5 års jubilæum 10 års jubilæum Johnny Eriksen, afd. 9 og Ernst Kaanbjerg, afd. 14 Morten Pedersen, afd. 6 var forhindret i at deltage så afd.formanden lovede at tage gaven med hjem 20 års jubilæum 25 års jubilæum Lars Hansen, afd. 15. Ved en beklagelig fejl var Lars jubilæum blevet overset ved mødet. Fejlen er efterfølgende rettet Kaj Nielsen, afd. 13 > 7

8 ÅRETS AFDELING Årets afdeling Årets afdeling blev afdeling 3, Helge Rodes Vej med følgende begrundelse: Afdelingen har netop gennemført en større renovering. Her har afdelingsbestyrelsen ydet en stor indsats. Både beboerne og afdelingsbestyrelsen deltager i de møder der indkaldes til, både de traditionelle møder og de mere festlige tiltag. Afdelingsbestyrelsen arbejder meget på at beboerne skal føle sig godt tilpas i afdelingen i forhold til bomiljøet. Afdelingen har gennem flere år moderniseret bebyggelsen, som nu fremstår med gode almene familieboliger, hvor der nu kun mangler nogle tekniske opgraderinger for at boligerne er fremtidssikret. Bestyrelsen vil derfor gerne påskønne og støtte det arbejde der gøres i afdelingen. Voxpop Mogens Vindbjerg, kommunikationsrådgiver for Boligkontoret Århus, er med for første gang På repræsentantskabsmødet den 28. september 2009 spurgte vi nogle deltagere om, hvordan det var at være med til mødet, og hvad de fik ud af det Det var en spændende og god debat til mødet. Debatten om råderet, som kom pga. at forslag fra råderetsudvalget, var især interessant. Det var sjovt at høre de grupper, som repræsenterede hver sin pol i debatten. Den ene gruppe fokuserede på begrænsninger og reguleringer den anden på mulighederne og troen på, at det med tiden vil regulere sig selv uden regler. Generelt fik jeg en god indsigt i, hvordan en flig af beboerdemokratiet fungerer, og det kan jeg naturligvis bruge i mit arbejde i administrationen Foreningens vandrepokal Årets afdeling tildeles hvert år på repræsentantskabsmødet. Pokalen, der tilbageleveres efter et år, indgraveres med afdelingens navn. 8

9 Råderetten i anvendelse I afd. 12 i Hinnerup bor Elin og Svend Aage Frandsen et ægtepar, som har givet deres lejlighed en komplet make-over og har renoveret den fra ende til anden. Redaktionen har været på besøg. Af Kathrine Lau Det er tydeligt for enhver, at netop denne lejlighed ikke er som de andre lejligheder i afd. 12. Man bydes velkommen i entreen, som er lys og indbydende - dette skyldes jo nok, at alle de gamle brune døre er skiftet ud med hvide nye, og at alle gamle karme og lister også er skiftet ud. Parret har fået afhøvlet alle gulvene i lejligheden, og de gamle mindre kønne indbyggede skabe, er nu kamufleret af nye smarte skabe. Foruden dette har parret desuden fået lavet nyt badeværelse, nyt køkken, og fået hævet altanen. Det er dog kun badeværelset og komfuret i køkkenet som er finansieret via den frie råderet, resten er betalt af egen lomme. På trods af at parret selv har ofret en del penge på at renovere lejligheden, opfatter de det ikke selv som en stor udgift i forhold til hvad de har fået for pengene. Huslejestigningen er omtrent 500 kroner om måneden i de næste 10 år, så falder huslejen igen, det betyder ikke så meget for os, huslejen er jo billig i forvejen. De har fået et sted at være, lige efter deres hoved, og skal tilbringe mange år endnu i denne lejlighed. Som Elin tilføjer med et glimt i øjet så skal vi først herfra når vi skal bæres ud. Det rygtes i afd. 12 at Elin og Svend Aages lejlighed er ganske speciel, således er der vistnok også en enkelt beboer som står på ventelisten men kun til deres lejlighed. I hele renoveringsforløbet har samarbejdet med VesterBo har været fortrinligt, og der har ikke været de mindste problemer, parret har fået tilladelse til at foretage alle de ændringer i lejligheden som de har søgt om. Efter at have været husejere i en del år, vendte parret for ca. halvandet år siden tilbage til afd. 12 for at tilbringe alderdommen. Elin og Svend Aage har tidligere boet i afdelingen - det var tilbage i 1970`erne. 9

10 ANMELDELSE Åbn bogen og få Udsyn og indblik Anmeldelse af bogen Udsyn og indblik Almen arkitektur i Århus gennem 100 år Af Berit Jørgensen Hver 4. Århusianer bor i almen bolig, og Århus har almene boliger. Her ses et lille udpluk af almene boliger 10

11 Jeg har lige oplevet en bog! Igennem den sidste uges ledige aftener har jeg fordybet mig i en stor bog, som har bragt mig rundt omkring i min dejlige by, Århus. Ikke på må og få, men til 17 forskellige byggerier og boligområder med hver sit særpræg og én ting til fælles: det er almene boliger, hvor helt almindelige mennesker bor til leje. De er udvalgt af bogens redaktion og udmærker sig ved at være arkitektoniske pletskud. Bogen blev udgivet i slutningen af september i år som en markering af 100 års jubilæet af den efterhånden meget omtalte Landsudstillingen Udgivelsesdagen var lige netop dagen før Arkitekturens Dag den 1. oktober, så det var en dag med ekstra relevans i forhold til bogens emne. Fra grå mus til stor gave Jeg havde længe været klar over, at denne bog var på vej. Og nu må jeg med skam indrømme, at jeg ikke havde forventet noget særligt af sådan en udgivelse. Jeg har tænkt: Det er da en meget god ide, at boligforeningerne i Århus bruger ressourcer på sådan noget, men det bliver sikkert på det jævne, på det jævne. Initiativer i boligforeninger har det nemlig med at falde i ét med tapetet eller ikke blive bemærket af særlig mange, uanset hvor gode intentionerne er og hvor fantastisk en ide det er. Sådan er det ikke med denne bog! Den er en gave til os beboere, som bor alment. En gave til dem, der kan lide superflotte fotos med sans for stemninger, som fx en parkeret scooter, et rødt sadeltag mod efterårsblå himmel og et højhus svævende i disen. En gave til dem, som kan og tør lade sig indfange i et lille litterært univers med sjove og tankevækkende krydsreferencer fx farven rød, en cykel, en stor næse og kvinder, som kigger. En gave til dem, som interesserer sig for arkitektur og skønne beskrivelser af byggeri, dets område og historie, som fx Møllevangens helstøbte arkitektoniske udtryk trods et afsæt i 50 erne med krigens knaphed på materialer og økonomisk smalhans (s. 94). En gave til sofabordet i det stilbevidste hjem, hvor man skødesløst flasher lækre magasiner og udgivelser. Med andre ord, kan det her være årets mandelgave eller julegaveide. Giver man sig tid til at opleve bogen, bliver der spillet på så mange forskellige tangenter, at det skulle være underligt, hvis man ikke lader sig indfange af mindst én af dem. Noget for øjnene Jeg begyndte med at bladre i bogen, som indeholder en mængde flotte billeder af fotografen Anders Bach. Alene billederne er en oplevelse, som jeg kan kigge på igen og igen og jeg blev da også ved med bare at bladre i nogle dage, da bogens store format på 30 x 30 cm, fik mig til at vente lidt med læsningen. Jeg tog mig selv i flere gange at tænke i retningen af gad vide om fotografen lige har sat den scooter dér selv, hængt dét tøj i flotte nuancer op dér eller fået den dame til at stå lige dér?. Jeg ved det ikke, men billederne er utroligt vellykkede, og jeg føler mig både som en voyeur og som beboeren, der lige blev fanget i fotografens linse. Noget for ørerne og frit spil for fantasien Så havde jeg et par timer en aften, hvor jeg læste alle 17 små vignettekster, skrevet af forfatteren Louis Jensen. Og hov, hvor kom de lige fra!? Pudsige, eller rettere pudseløjerlige tekster, som hænger sammen og så alligevel ikke. De underbygger billederne, så oplevelsen af liv forankres og tilknyttes de forskellige boligområder. Teksterne virker alt andet end tilfældige. De er skrevet til bogen, til sammenhængen, til det enkelte område. Igen får jeg oplevelsen af utroligt nærvær. Har forfatteren virkelig stået dér > 11

12 > og set det, eller kender han nogen, som har fortalt ham det? Teksterne er ganske overkommelige at læse også for dem som ikke er vant til at læse. Og så er de i øvrigt sjove og godt fundet på! Spændsstige kurver og flot grafik Og som nævnt er der også beskrivelser af arkitektur, boligområde og historie, skrevet af vores stadsarkitekt Gøsta Knudsen. De er lidt mere teksttunge, men stadig meget læsbare, så dem indtog jeg også i samlet flok, en lørdag eftermiddag på sofaen. Igen hensættes jeg til boligernes liv og hæfter mig ved de små sammenligninger mellem nutid, og den tid de blev bygget i. I det hele taget kommer 50 erne til at virke som en sprudlende tid, der trods knappe ressourcer havde liv og glade dage. Ikke mindst pga. alle de børn, som flankerede gadebilledet, opgangene og boligområderne, og som på den måde udgjorde et stærkt kit i de almene boligers fællesskab. I de mere faktuelle beskrivelser kommer der også små sproglige overraskelser, som jeg som uddannet litterat og sprogmenneske er nødt til at kommentere på. Som eksempel skal nævnes Præsteager, hvor udeområderne åbenbart kan tilføre andet end frisk luft: Her er der med spændstigt kurvede hække, inspireret af Dolly Parton, skabt små private haver (s. 73). Bogen er grafisk tilrettelagt af Kenn Hoff Lassen, som på smukkeste vis giver plads til bogens tre bærende elementer (billeder, prosa og fakta), så de hverken overdøver hinanden eller forklejnes. Siderne virker ikke sammenmaste, men er simpelthen en fryd for øjet ligesom billederne i sig selv er det. Uanset hvor flot et billede er, kan oplevelsen af det blive ødelagt af en grafiker, som ikke har sans for opsætningen. Derfor må Kenn Hoff Lassen nævnes som en af dem, der er med til at denne bog faktisk giver én en på opleveren. Og for dette blads læsere skal det nævnes, at det også er ham, som har lavet skabelonen til den grafiske opsætning til dette blad. 30 cm og flot! Skal jeg endelig sige noget knapt så positivt, så må det være, at bogen går fuldstændig hen over de problematiske boligområder. Ikke et ord om fx Gellerup eller Fjældevænget. Men dette argumenteres der for i forordet. Disse steder udgør nemlig kun 15 % af de samlede almene boliger, og som oftest er det kun dem, som nævnes i medierne. Så med denne bog, lærer vi de 85 % andre og mere stille områder at kende. Med tiden kan man måske lave en tilsvarende bog om problemområderne, men hvor man viser den gode side af de 15 % - for dér er garanteret også stemninger og detaljer som både fotograf og forfatter kan indfange. Det kan måske hjælpe den slags områder til at genvinde æren og få fælles fodslag i en endnu ukendt fremtid. Måske kan sådan en bog være med til at beboerne bliver stolte af det sted, de bor. Og få flere til at passe endnu bedre på det. Jeg kunne da i hvert fald som almen beboer mærke en vis stolthed den dag, jeg fandt bogen i Aros-shoppen, da jeg var på kunstmuseet i en anden anledning. Bogen stod dér på hylden. Med side op og side ned om almene boliger, som et udtryk for liv også mit. Tag selv ned og se. Den står prangende med sine 30 cm. Blandt de flotteste kunstneriske værker. Og dér kan den sagtens være bekendt at stå! 12

13 Afdelingsmøder 2010 Her bringer vi en samlet oversigt over afdelingsmøderne, der i samtlige afdelinger afholdes i januar måned. Indkaldelse, dagsorden og andet materiale til møderne udsendes senere til hver enkelt lejlighed. Samtidig med indkaldelsen vil der blive angivet frist for indlevering af eventuelle forslag, der ønskes behandlet på mødet. Notér datoen i din kalender, mød op og vær med til at forme din afdeling. AFD DATO KL STED Selskabslokalet, Chr. Molbechs Vej Selskabslokalet, Helge Rodes Vej Koldkærgård, Udkærsvej Koldkærgård, Udkærsvej viby Bibliotek, Skanderborgvej Koldkærgård, Udkærsvej Stakladen, Nordre Ringgade Statsbo administrationsbygning Hotel La Tour, Randersvej brogården Fælleshuset, Rydevænget brogården Fælleshuset, Skelagervej Fælleshuset, Jægergårdsgade Fælleshuset, Jægergårdsgade Fælleslokalet, Fredensgade 1, kld Fælleslokalet, Virupvej 61 D Fælleshuset, Hjelmagerparken Fælleshuset, Mosevænget Fælleslokalet, Rydevænget Fælleshuset, Vistoftparken Fælleshuset, Vistoftparken Fælleshuset, Skelagervej Fælleslokalet, Fredensgade 1, kld Inside, Hammel Fælleshuset, Ranunkelvej 99 OBS! Hvis du har planer om at stille forslag på dit afdelingsmøde, skal du være opmærksom på de nye vedtægtsregler, der betyder at forslag skal væreafleveret på foreningens administration Boligkontoret Århus Brendstrupgårdsvej 7 senest 2 uger før mødet 13

14 Større lokal tryghed Gennem frivillig indsats Iført deres karakteristiske gule jakker og altid i grupper på tre m/k, er Natteravnene gennem de sidste 11 år efterhånden blevet et velkendt syn landet over. Siden de første lokalforeninger blev stiftet i 1998, er tallet idag vokset til 233 med ca frivillige. Natteravnenes vision er at skabe større tryghed, livsglæde og integration, og være med til at gøre lokalområderne til et endnu bedre sted at færdes for alle - de unge såvel som ældre. Af Claus Kold Sørensen Foto: Per Wied Andersen Ikke opsøgende, men meget nærværende Natteravnene søger udelukkende at være til stede og skabe tryghed og livsglæde i de lokalområder, hvor de har etableret sig. De er til stede i det offentlige rum og står til rådighed for at lytte til og hjælpe de unge, som måtte have brug for det. På denne måde kan Natteravnenes frivillige indsats involvere alt fra ren og skær hyggesnak til assistance i forbindelse med større personlige problemer, som naturligt henvises til professionel hjælp. Hovedsageligt foregår al dialog på de unges initiativ, og det er en gylden regel, at Natteravnene tilkalder hjælp i forbindelse med alvorlige konflikter og aldrig selv griber ind. Således er Natteravnene på ingen måder lovens forlængede arm eller socialarbejdere, men derimod udelukkende en tryghedsskabende og omsorgsfuld faktor i de områder, hvor de færdes. Tre aktive Natteravne på tur i Frydenlund / Møllevangen hvordan unge i stigende grad føler sig utrygge ved at færdes ude. En på alle måder bekymrende tendens, der synes at understrege vigtigheden af frivillige voksne, som ønsker at tage aktiv del i at skabe et trygt lokalmiljø, hvor de unge bekymringsfrit kan færdes ude. Men heldigvis skyldes utrygheden mere pressens behandling af enkeltstående situationer end af det billede, som Natteravnene eller andre, som færdes i et offentlige rum, kan genkende. Så Natteravnene bidrager dobbelt til at afdramatisere påstandene samtidig med, at de skaber en god og Tryghed gennem frivilligt arbejde På baggrund af en undersøgelse, finansieret af TrygFonden, bragte flere medier i oktober måned historien om, 14

15 tryg stemning i dag, aften og nattelivet, og den positive respons fra de unge landet over, har heller ikke været til at tage fejl af. En god oplevelse at være Natteravn Ann Dorte Andersen er formand i Natteravneforeningen, der går ture i området omkring Frydenlund/Møllevangen. Hun fortæller at: Det at være en Natteravn er en dejlig oplevelse, blandt andet på grund af de oplevelser vi har med de unge, som vi møder, når vi går rundt i området. De er søde og rare, og kommer meget gerne hen og snakker med os. Andre beboere oplever det som en tryghed, at vi går rundt i området. Vi vil selvfølgelig altid gerne have flere med og jeg vil varmt opfordre andre til komme og prøve en uforpligtende tur som Natteravn. I Århusområdet er der udover Frydenlund/Møllevangen, Natteravneforeninger i Bispehaven, Trige og Tilst. Yderligere er der planer om at starte en lokalforening i Herredsvang i foråret 2010 og flere andre lokalområder har vist interesse for ideen. Nye frivillige er altid velkomne, og Landssekretariatet er altid, behjælpelig med at komme i gang. En meningsfuld, fleksibel og social aktivitet De, som vælger at blive Natteravne, er voksne m/k er fra ca. 20 til 95 år med vidt forskellige baggrunde, men med det til fælles, at de ønsker at øge trygheden og være behjælpelige overfor børn og unge i deres lokalområde. Alle ansvarlige voksne med et ønske om at fremstå som gode rollemodeller kan deltage. Det eneste krav er, at man 5-10 gange om året, i et år eller to, efter eget valg, tager sig tid til at gå en tur på 2-4 timer i fællesskab med to andre Natteravne efter et kort introduktionsforløb eller blot en uforpligtende prøvetur. Navnet til trods, er Natteravnene også på gaden i eftermiddags- og aftentimer. Der er derfor heller ingen krav om, at man skal ud at gå sent om aftenen eller om natten eller i weekends, da der også er mulighed for at være med på tidligere ture. At være Natteravn giver netværk samtidig med at det er lærerigt og byder på den motion de fleste har brug for. Foruden det sociale samvær med andre Natteravne i forbindelse med gåture og andre arrangementer, er Natteravnenes indsats også med til at bygge bro mellem generationer og kulturer i lokalområdet. At være Natteravn er en unik mulighed for at møde og lære de lokale børn og unge at kende samtidig med, at man medvirker til at skabe et tryggere lokalmiljø. For mere information om at blive frivillig eller om nærmeste lokalforening kan Natteravnene besøges online på eller pr. telefon på Nye digitale muligheder på vej På opfordring videreformidler jeg her information fra Antenneforeningen Aarhus. Spørgsmål, mv. skal derfor rettes til Antenneforeningen Aarhus Af Mogens Bøgh Vindbjerg Antenneforeningen Aarhus har indgået en aftale med Stofa, der giver dig nye digitale muligheder med tv, internet og telefoni. Aftalen er baseret på en samlet aftale for alle antenneforeningens medlemmer. Det gør også at aftalen kun giver en mindre stigning i abonnementet for Og hvis man udnytter flere af de nye muligheder i aftalen vil besparelserne overstige stigningen i abonnementet. De nye muligheder 1. Digitale tv-signaler til alle husstandens tv-apparater. Det giver en knivskarp billedkvalitet i forhold til det gamle analoge signal. Det kræver dog, at husstanden har et tv-apparat med indbygget DVB-C modtager eller en digital dekoder, fx Zaptor HD-kanaler: DR HD + en kanal mere ( besluttes senere). Du får de to HD-kanaler uanset om du har abonnement på basispakken eller storpakken. Igen er det en forudsætningen, at husstanden har et tv-apparat med indbygget DVB-C modtager eller en digital dekoder med MPEG 4, fx Zaptor. 3. StofaNet bredbåndsforbindelse (256k) etableres uden omkostninger og uden abonnementsbetaling. Hvis du har eller vil have en hurtigere internetforbindelse får du 10 % rabat på abonnementsafgiften. 4. IP-telefoni altså telefon uden abonnementsafgift. Det betyder, at du kun skal betale for samtaler. Der er dog en oprettelsesafgift på 199 kr. 5. Zaptorkort. Du får 50 % rabat på Zaptorkortafgiften, hvis du har eller ønsker at få en Zaptorboks. Boksen giver dig bl.a. mulighed for individuelt pakkevalg som BlandSelv, Temapakker, Premiumpakker, DR 0 (DRs egenproduktioner udsendt den seneste måned) og en Start/forfra-funktion. De digitale tv-signaler er allerede gået i luften. Men herudover træder de øvrige elementer først i kraft 1. april

16 Oversigt over varmeforbrug 2008/2009 Af Carl Danielsen Fyringssæsonen 2008/2009 var med et graddagtal på % koldere end året før hvor tallet var 2157, men var dog mildere end et normalår. 2007/ /09 Udgift i kr. pr. Afd. Forbrug MWH Forbrug MWH m 2 bolig 1-2 Molbechs Vej Helge Rodes Vej Hammershusvej Hammershusvej Kongsvang Nydamsparken Reginehøj Frydenlund Lindholmparken Nørreskovvej, Hinnerup Rydevænget Nørreskovvej, Hinnerup Skelagervej Hallssti Istedgade Fredensgade, Hinnerup virupvej Hjelmagerparken Mosevænget, Hammel Torpe- ogkappelvænget Kløverparken Sabro Skejbyparken østergade, Hinnerup Ranunkelvej, Sabro Varmeregnskabsperioden er 1. maj til 30. april bortset fra afdeling 20. Her er perioden 1. juli til 30. juni. Det skal bemærkes, at varmeprisen blev nedsat betydeligt pr. 1/ på grund af det store overskud hos Århus kommune. Overskuddet afvikles over 4 år. Der bliver således ikke tale om en tilbagebetaling direkte til en enkelte lejer. Det skyldes den store udgift til udarbejdelsen af nye varmeregnskaber. Boligkontoret modtog de fleste varmeregnskaber i slutningen af juli eller i august. Det betød, at de fleste tilbagebetalinger/efterbetalinger først kom på lejen for september. 16

17 MINDEORD Holger Behrendt, Reginehøj, afd. 9 Den 17. august modtog vi meddelelsen om at vor mangeårige kollega Holger Behrendt var død. Umiddelbart før sommerferien var vi mødtes i foreningens Seniorklub og Holger var, trods problemer med sukkersyge, som altid i godt humør, og det var derfor chokerende at høre at han ikke var mere. Holger var en særdeles aktiv beboer. Han flyttede ind på Reginehøj straks byggeriet stod færdigt og i 1974 blev han indvalgt i afdelingsbestyrelsen. På afdelingsmødet i 1980 valgtes han som afdelingsformand, en post som han med flid og stort engagement bestred indtil I afdelingen interesserede han sig for alle emner der rørte sig. Stor bevågenhed havde alt, der drejede sig om forbedring af beboernes muligheder for den daglige brug af faciliteter og område. Således indretning af vaskerierne, legepladsen, som han med stolthed omtalte som nordbyens flotteste, og indretningen af udearealerne med bla. etablering af den store grill. Klart huskes også hans kamp for at bevare nærbutik, engagement i sommerfester og samarbejde med børneinstitutionen. For alle, der igennem de mange år har mødt Holger i boligforeningsarbejdet, såvel på Reginehøj som i VesterBo repræsentantskab, står tilbage erindringen om en venlig og engageret kollega. Ruddy Jensen Preben D Jensen, Kongsvang, afd. 6 Den 22. september 2009 blev Preben D. Jensen også kendt som Preben Post bisat fra Fredenskirken i Viby. Preben var i 9 år afdelingsformand i afdeling 6, Kongsvang (Uffesvej/Rosenvangsalle), men nåede i alt 24 år i afdelingsbestyrelsen inden han i 1995 trak sig tilbage. Preben blev afdelingsformand samme år som jeg blev valgt til afdelingsbestyrelsen. Jeg oplevede ham som en rigtig formand, som havde fingeren i jorden og kendte beboernes ønsker og krav. Han var altid klar med en bemærkning, når man traf ham i afdelingen, og altid parat til en snak om stort og småt. Preben kunne snakke med alle både når der skulle uddeles skideballer eller nogen havde behov for et godt råd. Preben var også klar til at tage kampen op for afdelingen. På et tidspunkt ville den kendte byggematador Kurt Thorsen opføre endnu en højhusblok på Chr.X s vej. Via Prebens personlige kontakt på borgmester-kontoret fik afdelingsbestyrelsen mulighed for indsigt i sagen, teknisk udvalg blev hidkaldt og Kurt Thorsens byggeplaner stoppet. En spændende tid med Preben i centrum af begivenhederne. Et engageret menneske med en stor personlighed er ikke længere blandt os. Robert Thorsen LÆSERBREV MISforståelser Her i Vistoftparken, bor vi i 50 rare rækkehuse, hvor der er grønt og dejligt også for dyrene. Mange omkring os har hund og mange, som bor i parcelhuse rundt om vores lille boligforening, har søde katte, der løber uden for vore vinduer. Vi deler Vistoftparken med en anden boligforening, som gerne må holde kat også udendørs, så deres katte har vi også megen fornøjelse af. Men her i vores afd. 23 er reglementet for dyrehold således, at det ikke er lovligt at have katte, der løber ude! Argumenterne er bl.a. at de efterlader høm-hømmer i sandkasser og haver og at de kan løbe ind i lejligheder, hvor dørene står åbne. Dette reglement er bare ikke tydeligt for kattene fra de omkringliggende parcelhuse og boligforeninger så gæt hvad de gør! Retfærdigvis skal det nævnes, at reglementet i afd. 23 tillader at holde kat indendørs og at man må have dem i snor udendørs men dette, mener jeg, strider så meget imod kattens natur, at jeg ikke vil byde dyret disse vilkår. Desuden ville det også være meget besværligt at holde en kat inde om sommeren med åben terrassedør. Min datter og jeg boede før i parcelhus, hvor vi altid har haft katte. Vi elsker katte og taler tit om, hvor meget vi savner en kat i vores hus. Jeg mener virkelig, at denne regel må være en stor MISforståelse og at den ikke høre hjemme her i vores afdeling pga. ovenstående forhold. Derfor vil jeg forsøge at få den afskaffet til afstemning ved næste generalforsamling, så alle os katteelskere, på lige fod med andre, der holder af andre dyr, kan have glæde af det dyr, vi bedst kan lide også her i vores skønne afd. 23, hvor vi ellers stortrives. Jeg håber til den tid at få opbakning fra mine medbeboere i afd. 23. Med stor MISfornøjelse, Merete Rasmussen, Vistoftparken, Sabro. 17

18 Nyt fra afdelingerne Beboerundersøgelse i afd. 4 Charlottehøj Afd. 4, Charlottehøj VesterBo afd. 4 havde i august 2009 sat i en tilfredshedsundersøgelse i gang. Nu er svarene indløbet, og bestyrelsen takker for jeres ulejlighed med at udfylde og aflevere skemaerne. Der blev omdelt 140 skemaer og 38 husstande har svaret svarende til 27 %. Vi har sammenfattet de indkomne besvarelser og indsat tallene i et skema. Øverst kan ses hvordan den aldersmæssige fordeling er blandt de indkomne besvarelser. I kolonne 1 9 er markeret antal tilkendegivelser for hhv. meget tilfreds/tilfreds/neutral osv. medens kolonne 10 til 16 viser noget om deltagelse i de forskellige aktiviteter. meget af familier og børn. Savne små ugenerte nicher, hvor man kan ligge med en bog uden at være midt i en børneleg. En ønsker flere vaskemaskiner. Ud af 9 utilfredse beboere deltager de 6 ikke i beboermøderne, hvorfor de jo heller ikke får diskuteret deres utilfredshed i rette forum. Vi siger tak for hjælpen. Med venlig hilsen Bestyrelsen i afd. 4 På bagsiden af skemaet var der plads til kommentarer, og vi bringer dem lidt forkortet: Opgangen er meget lydt, ville det hjælpe at hænge billeder op. Ingen behov for afdelingens aktiviteter, dejligt for dem der har. Er rigtig glad for de gode udendørs muligheder: stor plæne, petanque, grill og legeplads. Det betyder meget. Større grillfest mere festlig end den nuværende i stedet for sommerudflugten. Tilbyder hjælp. Grill faciliteter elendige, køb de ting beboerne ønsker at bruge. Flere sociale arrangementer: mad spil etc. Mere privatliv og hygge med bevoksning og afskærmning af grill området. Støjgener fra opgangen, grimme og slidte gulve. Her er dejligt, tak til Allan og Vita som hver især gør en god og stor forskel. Føler det er et offentlig område som bruges af alle på Charlottehøj, legetøj smides overalt, der parkeres på brandveje. Er meget tilfreds med vores varmemester Allan, flink og hjælpsom. Flot med udvidelsen af Basket-banen Rigtigt fint med beboer aktiviteter, de er familieorienterede, og der er jeg ikke i målgruppen, men savner noget til min målgruppe. Haveanlægget fint og bruges 18

19 Nyt fra afdelingerne Ændringer - fest og pligter Afd. 10, Frydenlund Ja, så er sommeren igen ovre, og efteråret er kommet til. Året for bestyrelsen har været noget turbulent. Som I sikkert ved, kom der to nye medlemmer i bestyrelsen til vores afdelingsmøde i januar, hvilket betød en del oplæring. Men et par gode friske fyre, må man sige. Kenneth har dog for nyligt valgt at trække sig fra bestyrelsen på grund af sit arbejde. Bestyrelsen vil hermed gerne sig Kenneth tak for hans arbejdsindsats i den tid han var i bestyrelsen, og vi ønsker ham et fortsat godt beboerskab i vores afdeling. I juni måned valgte vores næstformand Joan at forlade afdelingen, og i den forbindelse forsvandt der to medlemmer fra aktivitetsudvalget. Derfor blev begge vores nyvalgte suppleanter, Stefan og Denise draget ind i bestyrelsen. De havde prøvet at arbejde med ideen om et stort fælles jubilæum for alle afdelinger i Frydenlund, og havde en del møder med de andre bestyrelser, som efter en del tid meldte tilbage, at de ikke ønskede noget fælles jubilæum. Derfor har der ikke som lovet til mødet i januar, været en jubilæumsfest i år. Vi har dog stadigvæk det på afdelingsmødet godkendte budget, så mød op til afdelingsmødet til januar, og vær med til at finde ud af, hvordan de penge skal bruges til en jubilæumsdag i næste kalenderår. Sidst har bestyrelsen arbejdet ihærdigt med at få styr på vores trappeopgange, og det er ikke en nem sag. Vi havde hovedrengøring i august måned på Høgevej. Da alt for mange beboere ikke overholder deres trappevask, måtte vi allerede måneden efter etablere ekstern rengøring på en del trapper, hvilket jo indirekte betyder huslejestigning for den enkelte lejlighed. Det er bare ikke godt nok. Vi har alle valgt at bo alment. Og med dette følger der også forpligtelser, og i dette tilfælde gælder det så trappevasken. Og ikke kun det. Der er stadigvæk mange, som heller ikke kan finde ud af, at affaldet skal sorteres, og det kommer til at ses på vores udgifter. Der er brugt flere penge på renovation, end vi har sat af til det i regnskabet. Bestyrelsen håber at se både nye og gamle beboere til vores årlige møde til januar, vi kan her allerede løftet sløret for `AT DET BLIVER IKKE SOM DET PLEJER`. Rigtig godt efterår til alle. På vegne af bestyrelsen Heidi Bindløv, formand Afd. 13, Rydevænget Kongen af Rydevænget blev overrasket på sin egen jubilæumsdag! Af Hans Jørgen Krickhahn Kaj Nielsen, formand i afdeling 13, Rydevænget, blev helt imod sin egen planlægning overrasket af et overraskelses party arrangeret af afdelingsbestyrelsen. Der blev budt på godt til ganen og halsen, og Kaj så ud til at nyde i det i fulde drag på trods af sin uvidenhed. blev hædret med gaver som Kaj stolt fremviste til de hemmelige indbudte gæster. VesterBo ønsker en stor aktør i VesterBo s organisation tillykke med 25 års jubilæet. 25 års tro tjeneste i afdelingsbestyrelsen samt mange andre poster, blandt andet 6 år i organisationsbestyrelsen 19

20 Nyt fra afdelingerne Nyt fra Reginehøj Afd. 9, Reginehøj Djurs Sommerland Igen i år gik vores sommerudflugt til Djurs Sommerland og sædvanen tro blev det en stor succes. Der var ca. 185 tilmeldte, og vi fik en rigtig god dag, hvor vi var heldige med vejret. På gensyn igen næste år. Ny parkeringsplads Afdelingen har også anlagt en ny parkeringsplads ved Blok A. Der var ved at være trængt med pladser i denne ende af højen, og det var en forholdsvis nem måde at etablere disse 11 pladser på, da der jo kun var græsplæne. Skulle vi skabe flere pladser op langs med Reginehøjvej, ville det kræve lidt mere kreativ tænkning. Nye køkkener Så skulle køkkenrunden være færdig for denne omgang. Vi fik skiftet ca. 33 køkkener, det vil sige det var det antal, der var tilmeldt. Men af grunde, som i skrivende stund ikke er os bekendt, er der et køkken i overskud, da der er en som ikke skulle have køkken alligevel. Så skulle der være en, der ønsker et nyt stort køkken til 530 kr. mdr. kan man henvende sig til inspektør Chris Mikkelsen på Boligkontoret Århus. Ny aktivitet Afdelingen har startet en systue, hvor beboere som ønsker at lege med sådanne sysler kan komme og bruge de symaskiner, der er til rådighed, samt hygge sig sammen med andre beboere. Det foregår i Blok E gennem vaskehuset, hvor initiativtager Bente Andersen står for aktiviteten (se billede: Bente og hendes mand). I første omgang er der åbent mandag , tirsdag , onsdag , torsdag , og fredag De tider kan Bente så justere hvis det er nødvendigt. Det er muligt at lave kaffe og te i lokalet, men man skal selv medbringe bønner og lign. Venlig hilsen Afdelingsbestyrelsen Afd. 9 Reginehøj læsserbrev Læserbreve, indlæg og idéer efterlyses Er der efter din mening en artikel der bør skrives, eller en person der bør interviewes, vil redaktionen meget gerne høre fra dig, og så kan det være vi tager dit emne op. Du kan også bidrage med din egen artikel, et læserbrev, debatindlæg eller andet du mener er relevant for bladet. Skriv eller send dit indlæg til: VesterBo, Brendstrupgårdsvej 7, 8200 Århus N, eller mail det til: redaktoer@vesterbo.org Indlæg til næste blad som udkommer i april skal være os i hænde senest den 1. marts. 20