Bilag 1 til central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
|
|
- Troels Petersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1 til central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014
2 Indhold Indledning Baggrunden for den centrale udmelding Den centrale udmelding Beskrivelse af målgruppen omfattet af den centrale udmelding Indhold i de højt specialiserede indsatser og tilbud Vidensgrundlaget for den centrale udmelding Afrapportering
3 Indledning Bilaget indeholder uddybning og konkretisering vedrørende målgruppen, indholdet i de højt specialiserede indsatser og tilbud samt vidensgrundlaget beskrevet i den centrale udmelding. Under udarbejdelse af afrapporteringen, er det derfor vigtigt at have orienteret sig i bilaget. 1. Baggrund for den centrale udmelding På området ses, som nævnt i den centrale udmelding, nedenstående tendenser: I Danske Regioners rapport Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indsats til mennesker med kommunikationshandicap fremgår det, at den faglige kvalitet i høj grad er under pres 1 I KKR Hovedstadens rapport Barrierer og muligheder for at sikre velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade viser analysen blandt andet, at neurorehabiliteringsafdelingen på sygehuset kun tager personer med komorbiditet, hvis de er fuldt selvhjulpne. Dette giver kommunerne store udfordringer med at finde matchende tilbud, hvis personer har en psykiatrisk lidelse, er misbruger eller har anden sygdom, der influerer stærkt på rehabiliteringen 2 I Rambølls rapport Kortlægning af senhjerneskadeområdet giver de implicerede kommuner udtryk for, at de kommunale genoptræningstilbud har de nødvendige specialiserede kompetencer til at håndtere borgere med behov for rehabilitering på basalt og avanceret niveau, og nogle kommuner har ligeledes tilbud på et specialiseret niveau. Flere kommuner ser et behov for at have øget adgang til tilbud med specialiserede kompetencer i forhold til borgere med meget komplekse problemstillinger. De implicerede kommuner er sammensat af KL og består af: Horsens, Odense, Slagelse, Varde, Hillerød, Gentofte, Viborg, Aalborg og København 3 2. Den centrale udmelding Ingen supplerende kommentarer til den centrale udmelding. 3
4 3. Beskrivelse af målgruppen omfattet af den centrale udmelding Dette afsnit danner grundlag for besvarelse af spørgmål nr. 1 Målgruppen. En erhvervet hjerneskade er defineret som en akut skade, der kan være forårsaget af apopleksi, blødninger i hjernen udover apopleksi, traume, tumor, infektion, forgiftning, iltmangel, giftstoffer mv. 4 Udover årsagen til skaden, så skal den også være opstået tidligst 28 dage efter fødslen, for at der kan være tale om en erhvervet hjerneskade og ikke en medfødt hjerneskade. Karakteristik af målgruppen Ud over beskrivelsen af målgruppen i den centrale udmelding, hvor der refereres til Socialstyrelsens definition af kompleksitet samt Sundhedsstyrelsens beskrivelse af målgruppen med behov for rehabilitering på specialiseret niveau, gør nedenstående eksklusionskriterier sig også gældende for målgruppen 5 : Sygdomme af progressiv karakter, som for eksempel multipel sclerose og Parkinsons sygdom er ikke omfattet af den centrale udmelding, idet hjerneskaden forværres over tid. Commotio cerebri (hjernerystelse) og postcommotionelt syndrom (langvarige følgepåvirkninger efter hjernerystelse) indgår ikke i den centale udmelding. Borgere med problemskabende adfærd a, som kræver særforanstaltninger b, er ikke omfattet af den centrale udmelding på hjerneskadeområdet. De indgår i National koordinations målgruppe vedrørende særforanstaltninger. 4. Indhold i de højt specialiserede indsatser og tilbud Dette afsnit danner grundlag for besvarelse af spørgsmål nr. 2 Højt specialiserede indsatser og tilbud i regionen. Rehabiliteringsforløb på hjerneskadeområdet inddeles ifølge Sundhedsstyrelsens forløbsprogram i fire faser, hvor fase I er den akutte fase, fase II er rehabilitering under indlæggelse, fase III er rehabilitering efter udskrivelse og fase IV er den stabile vedligeholdende fase 6. a Problemskabende adfærd er en fælles betegnelse for henholdsvis udadreagerende, selvskadende og selvstimulerende adfærd. b Særforanstaltning er defineret som en foranstaltning i forhold til problemskabende adfærd, der kræver 4 en personalenormering på mindst 1:1.
5 Fase I Fase II Fase III Fase IV Hjerneskaden Præhospitalt Over gang A Akut behandling Over gang B Rehabilitering under indlæggelse Over gang C Rehabilitering efter udskrivelse Over gang D Stabil vedligeholdende fase Den højt specialiserede indsats, som den centrale udmelding retter sig mod, er den tidsbestemte indsats i fase III. På socialområdet skelnes mellem indsatser på alment, specialiseret og højt specialiseret niveau, hvor sundhedsområdet skelner mellem indsatser på basalt, avanceret og specialiseret niveau. Socialomådets højt specialiserede niveau kan sidestilles med sundhedsområdets specialiserede niveau, dog med følgende undtagelser 7 : Socialområdet har ikke forskningsforpligtigelse, og derfor kan der ikke stilles krav om, at det højt specialiserede niveau er forskningsdrivende Højt specialiserede vidensmiljøer på socialområdet har ikke som forudsætning, at der er tre ansat i hver relevant faggruppe. Retningsgivende for den centrale udmelding er, at der er tre personer med beslægtet faglighed med henblik på, at de højt specialiserede tilbud har tilstrækkelig robusthed til at varetage opgaverne året rundt På det sociale område kan et højt specialiseret tilbud enten bestå af indsatser på et matrikelbundet tilbud eller bestå af matrikelløse indsatser. Et matrikelløst tilbud består af et fagligt kompetent team med tilknytning til højt specialiserede tilbud 8. Højt specialiserede indsatser og tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade er karakteriseret ved nedenstående elementer: Kompetencer Fagpersoner (ergo- og fysioterapeuter, sygeplejersker, talepædagoger, pædagoger, speciallærere, neurologer, socialrådgivere og neuropsykologer ), der leverer de højt specialiserede indsatser, beskæftiger sig primært med fagområdet og målgruppen af borgere med en kompleks erhvervet hjerneskade på højt specialiseret niveau Fagpersoner i højt specialiserede tilbud ser og behandler tilstrækkeligt mange borgere med komplekse problemstillinger og opnår derigennem viden om, hvordan de skal håndteres Fagpersonerne har foruden deres grunduddannelse opnået specialiseret neurofaglig ekspertise og har gennemgået relevant efteruddannelse/videreuddannelse Fagpersonerne arbejder ud fra fælles forståelsesramme og terminologi 5
6 Fagpersonerne modtager fast og hyppig supervision Fagpersonerne rådgiver og superviserer fagpersoner og tilbud på lavere specialiseringsniveauer og på tværs af sektorer Fagpersonerne har erhvervet sig de specialiserede kompetencer, der løbende er tilgængelige inden for deres fagområde samt kompetencer og erfaring med at arbejde i tværfaglige teams Fagpersonerne kan på baggrund af deres specialiserede kompetencer foretage udredninger samt en konkret individuel vurdering af borgerens behov Højt specialiserede indsatser og tilbud følger forskningsbaseret viden og nationale retningslinjer i det omfang de findes, både hvad angår udredningen af borgeren og selve indsatsen. Desuden anvendes validerede undersøgelsesmetoder i det omfang, det er muligt Udstyr Der kan være behov for særligt kostbart udstyr til undersøgelser og interventioner Organiseringen Højt specialiserede indsatser og tilbud er organiseret som et koordineret sammenhængende, multidisciplinært c, intensivt og helhedsorienteret forløb, hvor timing og faglig koordination af den højt specialiserede indsats er nødvendig Højt specialiserede tilbud samarbejder med lokale, regionale og nationale vidensmiljøer samt VISO Højt specialiserede indsatser og tilbud har et tæt samarbejde med sygehussektoren Dokumentation Højt specialiserede tilbud har en systematisk dokumentation af indsatsernes effekt Højt specialiserede indsatser og tilbud deltager i udviklingsarbejde med henblik på udvikling af praksis og metode Borgere med kompleks erhvervet hjerneskade har typisk behov for højt specialiserede indsatser, som fx retter sig mod 9 : Alle relevante områder af funktionsevnen Håndtering af mentale funktionsnedsættelser, kommunikation og mobilitet c Multidisciplinært samarbejde er kendetegnet ved et samarbejde mellem forskellige fagpersoner, der inden for hver deres faglige ramme arbejder med borgeren. Fagpersonerne har ofte ikke overblik over borgerens udvikling som helhed. 6
7 Særlige hjælpemidler, herunder hjælpemidler til kommunikation, som kræver betydelig tilpasning og undervisning i anvendelse samt andre avancerede tekniske hjælpemidler, som kræver særlige kompetencer Afklaring af uddannelse, arbejde, boligsituation og andre livsområder Særlige familieorienterede indsatser i relation til børn og andre pårørende Døgntilbud, hvor indsatsen kan foregå i alle borgerens vågne timer Ud over de elementer, der karakteriserer højt specialiserede indsatser og tilbud på det mest specialiserede socialområde, har Sundhedsstyrelsen fastsat sundhedsfaglige kvalitetskriterier, som er gældende, når sundhedsfaglige indsatser leveres af autoriserede sundhedspersoner 10. Der henvises til den faglige visitationsretningslinje for genoptræning og rehabilitering til patienter med erhvervet hjerneskade (udsendes forventeligt i december 2014). Visitationsretningslinjen indeholder blandt andet sundhedsfaglige kvalitetskriterier for specialiserede rehabiliteringstilbud. De sundhedsfaglige kvalitetskriterier er gældende, når sundhedsfaglige indsatser leveres af autoriserede sundhedspersoner Vidensgrundlaget for den centrale udmelding Betydning af at have adgang til specialiserede kompetencer understøttes af forskning på området 12 : I et systematisk review fremkommer evidens for effekten af en specialiseret multidisciplinær rehabilitering både under indlæggelse og i forløbet herefter I udviklingsrapporter fremhæves specialiserede kompetencer (fx neurofaglig viden og neuropædagogik) som en nødvendig forudsætning for indsatser i hjerneskaderehabilitering. Det fremhæves yderligere, at disse kompetencer skal vedligeholdes og udvikles. De professionelles involvering i systematisk udvikling og forandring af rehabiliteringsindsatser kan være befordrende for konstruktive resultater I 2011 udgav Sundhedsstyrelsen Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade, der har til formål at beskrive en samlet interdisciplinær d, tværsektoriel og koordineret indsats. I forløbsprogrammet fremgår det, at de generelle forudsætninger, der har afgørende betydning for effekten af indsatsen og dermed borgerens fremtidige funktionsevne, blandt andet er 13 : De forskellige faggrupper har neurofaglige kompetencer, der ligger udover grunduddannelsesniveau, i form af efter- og videreuddannelse d Interdisciplinært samarbejde er kendetegnet ved et tæt koordineret samarbejde mellem forskellige fagpersoner. Fagpersonerne arbejder mod på forhånd aftalte fælles mål. 7
8 Indsatsen organiseres i et tæt koordineret teambaseret, interdisciplinært samarbejde og med medvirken af relevante faggrupper på relevante tidspunkter. Forløbsprogrammet anbefaler en kommunal hjerneskadekoordineringsfunktion, der varetager opgaver både i forhold til den enkelte borger og i forhold til intern og ekstern koordinering Planlægningen af rehabiliteringsforløbet er baseret på en interdisciplinær, systematisk og individuel udredning af borgerens samlede funktionsevne på alle relevante områder. I den forbindelse bør der anvendes validerede, fagligt anerkendte undersøgelsesmetoder i det omfang, de er tilgængelige I forbindelse med udarbejdelse af den centrale udmelding, har der været afholdt dialogmøder med eksperter med henblik på en ekstern kvalificering. Indledningsvis er den centrale udmelding blevet kvalificeret af fire eksterne eksperter. De faglige eksperter har bidraget med skriftlig og mundtlig kommentering, og Socialstyrelsen har gennem dialog med eksperterne kvalificeret såvel målgruppebeskrivelse og fokusområder for den højt specialiserede indsats. Endvidere er den centrale udmelding blevet kvalificeret ved henholdsvis et dialogmøde med deltagelse fra relevante ministerier og styrelser, rammeaftalesekretariater, KL og udvalgte kommuner samt et dialogmøde med brugerorganisationer og leverandører på området. 6. Afrapportering Se bilag for afrapportering. 7. Begrebsdefinitioner Deltagelse Aktivitet, der vedrører en persons involvering i dagliglivet. Effekt Tilsigtet eller utilsigtet forandring, der følger direkte eller indirekte af en indsats. Forskning Vidensproduktion, der frembringer ny viden gennem formulering og godtgørelse af hypoteser efter det pågældende forskningsområdes videnskabelige metoder. Funktionsnedsættelse Del af funktionsevnenedsættelse, der vedrører kroppens anatomi eller kroppens funktion. 8
9 Funktionsevne Kvalitet, der udgøres af kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet og deltagelse og betinges både af de kontekstuelle faktorer og individets helbredstilstand. Højt specialiseret social indsats En højt specialiseret social indsats er en type af social indsats, der er rettet mod målgrupper, der er meget små, og hvor der er meget begrænset underlag for at opbygge specialiseret viden, eller hvor der er en målgruppekompleksitet til stede, som skaber behov for faglig specialviden, herunder tværfaglig viden. I definitionen af en højt specialiseret social indsats bygges videre på Socialstyrelsens allerede eksisterende definition af social indsats e, der i sig selv også kan rumme aspekter af fx sundhedsfaglige- eller uddannelsesmæssige indsatser. Indsats Handling, der er koncentreret og rettet mod et resultat. En indsats indebærer, at der over et afgrænset tidsrum anvendes (ekstra) ressourcer med henblik på at opnå et resultat. Målgruppe Gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod. Målgruppekompleksitet Målgruppekompleksitet er en tilstand, hvor en særlig sværhedsgrad i den enkelte funktionsnedsættelse eller sociale problemstilling eller en flerhed af funktionsnedsættelser eller sociale problemstillinger skaber behov for en højt specialiseret social indsats. Rehabilitering Rehabilitering omfatter målrettede og tidsbestemte forløb af koordinerede ydelser og tilbud på sundheds-, social-, beskæftigelses- og undervisningsområdet, som har til formål, at borgeren erhverver samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne, så borgeren kan leve et så selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv som muligt 14. Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb er et helhedsorienteret, koordineret, målrettet og tidsbestemt samarbejde mellem en person og fagfolk, netværk og civilsamfund om en proces, der har rehabilitering af personen som mål. Forløbet baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en sammenhængende og vidensbaseret indsats, der typisk vil involvere flere ydelser og fagpersoner på tværs af fagområder og sektorer. Rehabiliteringsforløbet kan være alt fra simpelt til komplekst afhængigt af borgerens behov. Rehabiliteringsforløbet kan udover personen og fagfolk omfatte aktiv deltagelse af en e Se mere på hvor definitionen af social indsats fremgår. 9
10 eller flere af de nævnte samarbejdspartnere. Med samarbejde forstås, at personen og de involverede aktører arbejder sammen med afsæt i personens egne mål og ønsker. At et rehabiliteringsforløb er tidsbestemt, vil sige, at der løbende evalueres på mål og resultater med henblik på at justere eller afslutte indsatsen. Tilbud Organisation, der leverer ydelser. Vidensudvikling Vidensudvikling er handlinger, hvor indsamling, udvikling og formidling af viden er målet. Den viden, der arbejdes med, er aktuelt bedste viden i forhold til en given målgruppe, fx i form af metodeudvikling eller udbygning af vidensgrundlaget i forhold til en given målgruppe og indsatser i forhold hertil, herunder viden om metoder, effekt, økonomi og implementering. Vidensmiljø Vidensmiljø er et fagligt miljø eller netværk, hvis fagpersoner er forankret i en organisation eller institutionel ramme, der med udgangspunkt i praksis arbejder med vidensudvikling og vidensdeling i forhold til en eller flere konkrete målgrupper på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde. Med fagligt miljø eller netværk forstås mindst tre personer, der har samme eller beslægtet faglighed. Med udgangspunkt i praksis forstås, at vidensudviklingen, der finder sted i det faglige miljø, tager udgangspunkt i gentagne praksiserfaringer med en konkret målgruppe og indsatser i relation hertil. 1 Danske Regioner (2011): Hjerneskaderehabilitering kvalitet og økonomi i indsatsen Danske Regioner (2012): Kvalitet og bæredygtighed i den højt specialiserede indats til mennesker med kommunikationshandicap 2 KKR Hovedstaden (2012): Barrierer og muligheder for at sikre velkoordinerede og målrettede indsatser for voksne med erhvervet hjerneskade 3 Rambøll (2012): Kortlægning af senhjerneskadeområdet 4 Sundhedsstyrelsen (2011): Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: Apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi, (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati 5 Sundhedsstyrelsen (2011): Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: Apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi, (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati 6 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011): Vejledning om kommunal rehabilitering. Sundhedsstyrelsen (2011): Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: Apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi, (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati 7 Sundhedsstyrelsen (2014): Faglig visitationsretningslinje genoptræning og rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade (udsendes forventeligt i december 2014) 10
11 8 Sundhedsstyrelsen (2014): Faglige visitationsretningslinjer genoptræning og rehabilitering til patienter med erhvervet hjerneskade (udsendes forventeligt i december 2014) DASSOS og CFK (2013): Tværkommunal undersøgelse af kommunernes specialiserede rehabiliteringsindsatst over for voksne med erhvervet hjerneskade en casebaseret auditundersøgelse Center for Kvalitetsudvikling (2009): Det sociale indikatorprogram for botilbud til voksne med erhvervet hjerneskade KORA (2014): Kortlægningskoncept og datagrundlag. Tværgående kortlægning af organiseringen af specialiserede tilbud til fem målgrupper 2. notat (ikke publiceret) 9 Sundhedsstyrelsen (2014): Faglige visitationsretningslinjer genoptræning og rehabilitering til patienter med erhvervet hjerneskade (udsendes forventeligt i december 2014) 10 Sundhedsstyrelsen (2014): Faglige visitationsretningslinjer genoptræning og rehabilitering til patienter med erhvervet hjerneskade (udsendes forventeligt i december 2014) 11 Sundhedsstyrelsen (2014): Faglige visitationsretningslinjer genoptræning og rehabilitering til patienter med erhvervet hjerneskade (udsendes forventeligt i december 2014) 12 Sundhedsstyrelsen (2011): Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Socialstyrelsen (2014): Voksne med erhvervet hjerneskade. Sociale indsatser, der virker 13 Sundhedsstyrelsen (2011): Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade: Apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi, (TCI), traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati 14 Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2011): Vejledning om kommunal rehabilitering 11
Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Central udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for voksne med kompleks
Læs mereAftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Læs mereAnvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Læs mereDen centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Indberetningsskema Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G E R FRIST FOR FREMSENDELSE
Læs mereDen centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Indberetningsskema Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland I N D L E D E N D E O P L Y S N I N G ER FRIST FOR FREMSENDELSE
Læs mereRehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Læs mereSpecialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.
Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber
Læs mereSpecialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur
Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...
Læs merePROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen
PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs
Læs mereÅrsrapport for hjerneskadeindsatsen 2017
Årsrapport for hjerneskadeindsatsen 201 August 2018 1 Indhold 1. Indledning 2. Hjerneskadekoordinationen 2.1. Hjerneskadekoordinator 2.2. Koordineringsteam 3. Statistik 3.1. Borgere i koordineringsteamet
Læs mereVelkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland
Velkommen til Aalborg kommunes politiske udvalg. Besøg hos Taleinstituttet og Hjerneskadecenter Nordjylland Program onsdag den 11. april 9.00-10.15 9.00 9.30 Velkomst og morgenkaffe Introduktion til Taleinstituttet
Læs mereSom led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Læs mereDato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Læs mereSpecialiseret vs. almen genoptræning
Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Specialiseret vs. almen genoptræning Kommunalreformen
Læs mereGodkendt: August 2016
1 of 5 Overskrift: Hjerneskadekoordinering Akkrediteringsstandard: Hjerneskaderehabilitering Godkendt: August 2016 Revideres næste gang: August 2017 Formål: At sikre at borgere med følger efter hjerneskader
Læs mereNeuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Læs mereI N D S T I L L I N G S S K E M A
I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.
Læs meremed erhvervet hjerneskade
Høringsudkast 5. november 2014 Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til voksne med erhvervet hjerneskade Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til
Læs mereGENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE
DECEMBER 2014 GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL VOKSNE MED ERHVERVET HJERNESKADE En faglig visitationsretningslinje hjerneskade en faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen
Læs mereKommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade
Dato 06-02-2017 N Kommissorium for servicetjek af genoptrænings- og rehabiliteringsindsatserne for personer med erhvervet hjerneskade Indledning Der skal gennemføres et servicetjek af genoptrænings- og
Læs mereReferat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau den 23. august 2016
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra 1. møde i arbejdsgruppen om rehabilitering på specialiseret niveau
Læs mereRegion Hovedstaden. Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer. - hvordan skal jeg skrive
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016 / marts 2017 1 Genoptræningsplaner anno 2016 Oplægget: Baggrund for ændring fra
Læs mereGentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
Læs mereGENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE
DECEMBER 2014 GENOPTRÆNING OG REHABILITERING TIL BØRN OG UNGE MED ERHVERVET HJERNESKADE En faglig visitationsretningslinje hjerneskade en faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen
Læs mereForløbsbeskrivelse: REHABILITERING AF VOKSNE MED KOMPLEKS ERHVERVET HJERNESKADE på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde
Forløbsbeskrivelse: REHABILITERING AF VOKSNE MED KOMPLEKS ERHVERVET HJERNESKADE på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde Rehabilitering af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade
Læs mereNotat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen
Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.
Læs mereForløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år
Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for
Læs mereVelkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013
Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereSyn & Hjerne den 6. og 7. september 2017
Syn & Hjerne den 6. og 7. september 2017 Baggrund for National koordination Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for uhensigtsmæssig afspecialisering af det mest specialiserede socialområde
Læs mereRehabilitering på specialiseret niveau
Rehabilitering på specialiseret niveau Del 1. Faktadokument 1. Baggrund 1. januar 2015 trådte "Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningssted efter udskrivelse fra sygehus"
Læs mereProjektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.
1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske
Læs mereBilag 1 Til central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser
Bilag 1 Til central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Baggrund for den centrale
Læs mereTemadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010
Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At
Læs mereOpmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren
Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren 1. Indledning Kommunerne overtog med reformen i 2007
Læs mereGenoptræningsplaner og specialiseringsniveauer
Genoptræningsplaner og specialiseringsniveauer - hvordan skal jeg skrive Regional arbejdsgruppe i v. Marianne Telling Nielsen, Rigshospitalet/Glostrup aug. 2016. Revideret ift. kildehenvisninger af Karin
Læs mereKL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade
KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?
Læs merePulje til styrket genoptræning og rehabilitering
30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.
Læs mereKKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet
KKR Hovedstadens mål for hjerneskadeområdet Hella Obel, sektionsleder i Træningssektionen, Hillerød og Mikael Kristensen, lægelig chef, Tranehaven, Gentofte Den 11. december 2012 KKR Hovedstadens kortlægning
Læs mereSpecialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Læs mereDe næste timer. Erfaringer fra Planområde Midt Den forunderlige hjerne. Erfaringer fra puljeprojekter. Nationale anbefalinger
De næste timer Erfaringer fra Planområde Midt Den forunderlige hjerne Nationale anbefalinger Erfaringer fra puljeprojekter 10:00 10:45 11:40-12:15 13:00 13:50-14:10 15:00 Kvalifikationer hos frontpersonale
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet. Grundlaget for en håndbog. Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Grundlaget for en håndbog Ældre og demens Programleder Vibeke Høy Worm Projektet Hvad er den aktuelt bedste viden Hvad betyder det for en tilrettelæggelsen af en målrettet
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereFjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.
Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereERHVERVET HJERNESKADE
REHABILITERING AF BORGERE MED ERHVERVET HJERNESKADE VELFÆRD OG SUNDHED FOKUS PÅ HJERNESKADE I Horsens Kommune får ca. 90 voksne borgere årligt en hjerneskade heraf er ca. 50 borgere i den erhvervsaktive
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereResumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade
Resumé Erfaringer fra puljen om styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade MED AFSÆT I EVALUERINGEN AF TI KOMMUNALE PULJEPROJEKTER Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Den
Læs mereRehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens
Rehabilitering af hjerneskadede i Danmark Brug af evidens Jørgen Feldbæk Nielsen Professor, overlæge dr.med Hjerneskaderehabilitering Hvordan kan vi være sikre på at vi får noget for pengene? Hvilken evidens
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade
2019 Anbefalinger for tværsektorielle forløb for voksne med erhvervet hjerneskade - apopleksi og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) - traume, infektion, tumor, subarachnoidalblødning og encephalopati Anbefalinger
Læs mereViSP. Næstved d. 29. april 2015
ViSP Næstved d. 29. april 2015 Dagsorden 1. Præsentation og formål med mødet 2. Præsentation og gennemgang af delrapport 1+2 Bilag vedhæftet. 3. Finansieringsmodeller 4. Ønsker og tilkendegivelser fra
Læs mereRehabiliteringsplaner skaber sammenhæng. ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade
Rehabiliteringsplaner skaber sammenhæng ng et pilotprojekt for Region Syddanmark og Odense Kommune for patienter med senhjerneskade Region Syddanmark Odense Universitetshospital Odense Kommune - Hjerneskaderådgivningen
Læs mereKommunerne Dato: i den midtjyske region:
Kommunerne Dato: i den midtjyske region: - fælles ansøgning til pulje vedr. styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade. Nytorv 6 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Kommunerne
Læs mereAfrapportering KKR Nordjylland
Afrapportering KKR Nordjylland Den centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade National koordination Socialstyrelsen 1 INDLEDNING Socialstyrelsen udsendte i et brev til alle kommuner
Læs mereUddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen
Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereBekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
BEK nr 918 af 22/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 2. april 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1803748 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereProjekt styrket genoptræning og rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade K&S udvalget d. 7. maj
Projekt styrket genoptræning og rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade 2012-2014 K&S udvalget d. 7. maj 2015 1 Diagnoser, som kan føre til erhvervet hjerneskade. Apopleksi (dvs. blodpropper
Læs mere- genoptræning og rehabilitering
Høringsudkast 5. november 2014 Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering til børn og unge med erhvervet hjerneskade Faglig visitationsretningslinje - genoptræning og rehabilitering
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereBaggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune
Læs mereGenoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer
Genoptræningsplanen - Dens muligheder og udfordringer Hvad har jeg planlagt at sige noget om? Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud ved udskrivning fra sygehus.
Læs mereTemadag 23. august 2012: Børn med erhvervet hjerneskade opsamling på gruppedrøftelser
Hjerneskadesamrådet i Region Midtjylland afholdte temadag om børn med erhvervet hjerneskade den 23. august 2012. Deltagerne blev inddelt i grupper, hvor de drøftede fire spørgsmål. Her er gruppernes besvarelser:
Læs mereBorger med erhvervet hjerneskade
Borger med erhvervet hjerneskade Koordineringsmøde med rehabiliteringsplan 1 hjerneskadekoordinator (tovholder) Relevante fagpersoner der er involveret hos den enkelte borger indkaldes. Feks. Tr. terapeut
Læs mereSundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade
Sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade 2 Sundhedsaftale for voksne med erhvervet hjerneskade. Sundhed Plan og Kvalitet, Sundhed & Sammenhæng Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www.rn.dk udgivelsesdato
Læs mereKonklusionen for tilsynet på det samlede tilbud
Tilsynet vedrører Driftsorienteret tilsyn med et tilbud Publiceret den 20-12-2018 Konklusionen for tilsynet på det samlede tilbud Socialtilsynet har foretaget et administrativt økonomisk tilsyn vedrørende
Læs mereStatus på hjerneskaderehabilitering i den midtjyske region. V. Leif Gjørtz Christensen, KKR Midtjylland 6. november 2012
Status på hjerneskaderehabilitering i den midtjyske region V. Leif Gjørtz Christensen, KKR Midtjylland 6. november 2012 Baggrund Med strukturreformen blev myndigheds- og finansieringsansvar for de specialiserede
Læs mereRehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004
3. Rehabilitering Den 1. januar 2015 ændrede lovgivningen på hjemmehjælpsområdet sig, så det blev lovpligtigt for alle kommuner at tilbyde et tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der søger
Læs mereWorkshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL
Workshop om sammenhæng i indsatsen for personer med hjerneskade Visitatorårskursus 2012 Lise Holten, KL Hvad vil jeg komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet? Status på hjerneskadeområdet
Læs mereAnsøgning - om puljemidler til projekt om styrket
Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket rehabiliteringsindsats for voksne med erhvervet hjerneskade i Svendborg Kommune ANSØGER: SVENDBORG KOMMUNE SVINGET 14 5700 SVENDBORG JURIDISK ANSVARLIG:
Læs mereErhvervet Hjerneskade Velfærd og Sundhed. Maj 2014
Erhvervet Hjerneskade Velfærd og Sundhed Maj 2014 1 Fakta En erhvervet hjerneskade defineres som: Apopleksi,som er en fælles betegnelse for hjerneskader forårsaget af blodprop i hjernen eller hjerneblødning.
Læs mereI dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Læs mereDet regionale projekt Bristede Drømme-Nyt håb - Status november 2013
Det regionale projekt Bristede Drømme-Nyt håb - Status november 2013 Projektets hovedbestanddele Hvorfor er projektet startet? Statslige midler på i alt 100 mill. kr. til deling de 5 regioner imellem til
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET. Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden
FÆLLES MÅL FOR DET TVÆRGÅENDE HØJT SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE OG SPECIALUNDERVISNINGS- OMRÅDET 2017 Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden INDLEDNING I h o v e d s t a d s r e g i o n e
Læs mereUdkast til kommissorium for hjerneskadesamråd vedr. voksne med erhvervet hjerneskade
Udkast til kommissorium for hjerneskadesamråd vedr. voksne med erhvervet hjerneskade Baggrund Når en borger rammes af en hjerneskade, vil sygdoms- og rehabiliteringsforløbet ofte være kompliceret, dels
Læs mereUdkast til kommissorium for Hjerneskadesamrådet i Region Midtjylland
Udkast til kommissorium for Hjerneskadesamrådet i Region Midtjylland Indledning I 2008 nedsatte Sundhedskoordinationsudvalget Hjerneskadesamrådet i Region Midtjylland. Formålet med Hjerneskadesamrådet
Læs mereForløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Læs mereStrategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade
Strategi Voksne borgere med erhvervet hjerneskade Strategi under Handicappolitikken 1 Indledning Strategi for voksne borgere med erhvervet hjerneskade er Varde Kommunes sigtelinje for arbejdet med denne
Læs mereDen nationale koordinationsstruktur. Det Faglige Råds årsrapport 2016
Den nationale koordinationsstruktur Det Faglige Råds årsrapport 2016 Indholdsfortegnelse 1. Det Faglige Råd... 3 2. Aktiviteter i 2016... 4 2.1 Centrale udmeldinger... 4 2.2 Forløbsbeskrivelser... 5 2.3
Læs mereNationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave
Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs mereTil: Sundhedsstyrelsen
26. november 2014 Høring: Faglig visitationsretningslinje genoptræning og rehabilitering til børn, unge og voksne med erhvervet hjerneskade Til: Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for fysioterapi (DSF) har
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereudmøntning af midler fra pulje til styrket genoptræning/rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att. Lone Vicki Pedersen Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Social- og Sundhedssekretariat Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk
Læs mereRehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet
Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb
Læs mereVores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.
Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl
Læs mere- Revideret ansøgning til pulje vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering for personer med erhvervet hjerneskade
1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Att: Lone Vicki Pedersen Mail: Ivp@im.dk Skanderborg Kommune: - Revideret ansøgning til pulje vedrørende styrket genoptræning og rehabilitering for personer med
Læs mereUdvikling af Hjerneskadeområdet I Syddanmark
Udvikling af Hjerneskadeområdet I Syddanmark Syddanmarks udviklingsstrategi Udvikling af hjerneskaderehabiliteringen lægger sig op af KL s hjerneskadeudspil fra 2012. Arbejdsgruppens primære fokus og gruppens
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 3. maj 2016 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereTværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?
Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden
Læs mereBRUGERINDDRAGELSE INDDRAGELSE OG INDFLYDELSE PÅ EGET FORLØB
BRUGERINDDRAGELSE INDDRAGELSE OG INDFLYDELSE PÅ EGET FORLØB Dansk Selskab for Neurorehabilitering, Årsmøde 2017 Samarbejde om rehabilitering i Odense Kommune v/dorthe Rokkedal, Forløbschef DET JEG VIL
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Samrådsspørgsmål
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereÅrskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering
Læs mereCENTRAL UDMELDING VEDR.
CENTRAL UDMELDING VEDR. VOKSNE MED KOMPLEKS ERHVERVET HJERNESKADE AFRAPPORTERING FOR HOVEDSTADSREGIONEN OKTOBER 2015 KKR HOVEDSTADEN INDHOLD Resumé... 3 1. Indledning... 5 2. Målgruppen... 6 2.1. Registrering
Læs mereDen Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats
Den Sociale Virksomhed når der er behov for en højt specialiseret indsats Den Sociale Virksomhed 2 DEN SOCIALE VIRKSOMHED NÅR DER ER BEHOV FOR EN HØJT SPECIALISERET INDSATS RAMMER OG RETNING 2016-2018
Læs mereServicetjek på hjerneskadeområdet
Servicetjek på hjerneskadeområdet Præsentation af proces og anbefalinger til drøftelse på seminar- Dansk Selskab for Neuro Rehabilitering V. Line Riddersholm, Ergoterapeut, Senior konsulent. Afrapportering.
Læs mereNational Strategi for sjældne sygdomme. Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13. V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou
National Strategi for sjældne sygdomme Kapitlerne 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13 V. Kontorchef i Socialstyrelsen, Randi Lykou Kapitel 7: Organisering af rehabilitering og andre indsatser i kommunen Mennesker
Læs mere