Forfatter: Miljø & Energi Mail: jsce@bane.dk Telefon: Telefon direkte: Grønt regnskab 2011

Transkript

1 Grønt regnskab 2011

2 Grønt regnskab 2011 Journalnummer Banedanmark Indkøb & Ejendom Amerika Plads København Ø Forfatter: Miljø & Energi Mail: Telefon: Telefon direkte:

3 Grønt regnskab 2011 Indhold Side 1 Resumé 4 2 Grønt regnskab Indledning Banedanmarks miljøstrategi Relationer til omgivelserne Miljø i vedligeholdelseskontrakter og sporrenove-ringer Støj Støjprojektet Støjkortlægning Støjhandlingsplan Kildestøjsbekæmpelse Støjhenvendelser Jordforureninger Affald fra renoveringer af spor, broer, afvandings- og sikringsanlæg Pesticidforbrug i sporet Vedligehold af de grønne områder og stationer Elforbrug Elforbrug til kørestrøm Banedanmarks eget energiforbrug Banedanmarks energispareprojekter 17 3 CO 2 regnskab Baggrund Metode Afgrænsning Data Emissionsværdier Resultat og sammenligning med basisår Den administrative del af energiforbruget Resultater for den administrative del Fremtidige regnskaber 25

4 1 Resumé Banedanmark har med afsæt i Miljøstrategien fra 2009 fortsat fokus på at forebygge og mindske miljøpåvirkningerne, som følger med driften af jernbaneinfrastrukturen. Der er fokus på at mindske energiforbruget. Banedanmark har forpligtet sig til at gennemføre energibesparelser for MWh om året og nåede også dette mål i 2011 med gennemførte besparelser på MWh. Banedanmark har i 2011 gennemført flere projekter, der bidrager til at styrke energiområdet, herunder implementering af energistyring, understøttet af energistyringssystemet Omega. Systemet modtager fjernaflæste data for 60 % af elforbruget. Derudover er samtlige forbrugsmålere, heraf elmålere, GPS-registreret, og alle målerdata er indtastet i Omega. Når nye spor anlægges, eller gamle konstruktioner renoveres, er det målet at genanvende så mange materialer som muligt. Genbruget blev i 2011 forøget fra 79 % til 81 %, og kun 17 % af affaldsmængden blev deponeret i 2011 mod 20 % i Banedanmark har særligt fokus på at reducere støj fra jernbanen. En 25-årig indsats med opsætning af støjskærme og tilbud om tilskud til støjbeskyttelse er ved at være afsluttet, og den fremtidige indsats vil i højere grad rette sig mod bekæmpelse af støjen ved kilden. I 2011 er der gennemført projekter, der belyser sammenhænge mellem sporkonstruktion og støjniveau, og arbejdet fortsætter i Endvidere fortsætter indsatsen med at højne skinnernes kvalitetsniveau ved hjælp af skinneslibning, som fjerner såkaldte rifler og bølger på skinnerne. Dette er en effektiv metode til at reducere støjen med op til 10dB. Med udgangen af 2011 er det lykkedes at løfte kvalitetsniveauet på hovedbaner og S-baner, således at hhv. 89 % og 84 % af sporafsnittene har ujævnheder med en dybde på mindre end 0,04 mm, hvorfor hovedbaner og S-baner samlet set med udgangen af 2011 lever op til den nye målsætning. Således er der opnået et lavere støjniveau både i togene og for jernbanens naboer. I 2010 indførte Banedanmark et webbaseret system til indberetninger af støjhenvendelser, primært med banens naboer som målgruppe. Formålet er at skaffe et bedre overblik over støjramte områder for at kunne målrette støjindsatsen yderligere. I 2011 foreligger således data for et helt år, som er opgjort på antal henvendelser og typer af støjkilder. Banedanmark overholdt også i 2011 målet om at anvende mindre end kg aktivt stof i forbindelse med ukrudtsbekæmpelse, hvilket er en halvering i forhold til tidligere års forbrug. Der var en mindre forbrugsstigning på 18 kg i forhold til 2010; stigningen skal ses i relation til variation i vegetationen samt en af strategiens parametre om kun at udbringe pesticider hvert 2. eller 3. år på visse strækninger. Til glatførebekæmpelse er der siden slutningen af 2010 anvendt Leca-sten som alternativ til de kvælstofholdige urea-produkter, som tidligere har været anvendt. Hvis Banedanmark kan fortsætte med at anvende Leca-sten til glatførebekæmpelse, vil miljøet blive sparet for gennemsnitligt 400 ton kvælstof. I hårde vintre som i både og ville forbruget have været ca. 800 ton kvælstof, som nu er reduceret til 2 tons om året ved brug af Leca-sten. Grønt regnskab

5 Effekten ved anvendelse af miljøvenlige glatførebekæmpelsesmidler som Leca og sand vurderes løbende. Fremadrettet vil Banedanmark hovedsagelig kun anvende de fysiske midler såsom Leca og sand til glatførebekæmpelse og kun anvende de kemiske midler i meget begrænset omfang. CO 2 -regnskabet viser, at de totale CO 2 -emissioner for Banedanmark i 2011 var tons. Sammenlignet med regnskabsåret 2010 er de samlede emissioner for regnskabsåret 2011 faldet med 19 % fra tons CO 2 til tons CO 2. Faldet skyldes især et lavere forbrug af fyringsolie, naturgas samt flaske- og tankgas. Grønt regnskab

6 2 Grønt regnskab 2.1 Indledning Banedanmark har i 2009 formuleret en miljøstrategi for perioden med titlen Miljøet på skinner. Miljøstrategien omhandler fem fokusområder: støj, energi, forurening af jord og grundvand, håndtering af affald samt bæredygtige indkøb. Miljøstrategien skal understøtte, at Banedanmark arbejder bevidst, fokuseret og struktureret med at reducere virksomhedens miljøbelastninger. I tilknytning hertil er der udarbejdet en miljø-handlingsplan indeholdende den samlede portefølje af aktiviteter og projekter, som skal sikre strategiens implementering. 2.2 Banedanmarks miljøstrategi Der er formuleret følgende strategiske målsætninger for miljøet som helhed: Banedanmark vil arbejde for, at støjgenerne ved togtrafikken i Danmark er så begrænsede som muligt, Banedanmark vil arbejde for, at der udledes så få drivhusgasser fra jernbaneproduktion som muligt, Banedanmark vil sikre en samfundsmæssig forsvarlig håndtering af sit affald, Banedanmark vil implementere miljøledelse i Banedanmarks ledelsessystem inden udgangen af I Banedanmarks Grønne regnskab for 2011 rapporteres der på miljøpåvirkninger samt hovedaktiviteterne indenfor fire af miljøstrategiens fokusområder: støj, energi, forurening af jord og grundvand samt håndtering af affald. Endvidere redegøres for Banedanmarks relationer til omgivelserne på miljøområdet Relationer til omgivelserne Banedanmark har ansvaret for, at jernbanens infrastruktur drives teknisk, økonomisk og miljømæssigt forsvarligt. En af jernbanens miljøudfordringer er støj fra tog og skinner, støj fra sporarbejde og i mindre omfang jordforureninger. Derfor indebærer Banedanmarks miljømæssige ansvar, at Banedanmark i den daglige drift og ved vedligehold af baneanlæggene overholder lovgivningen og har gode relationer til operatører, naboer, entreprenører og miljømyndigheder. Banedanmarks kommunikationsafdeling sørger for, at banens naboer bliver informeret direkte ved større sporrenoveringer, der ofte giver støj i nattetimerne. Oplysninger om sporrenoveringens varighed og nødvendighed er også forklaret på Banedanmarks hjemmeside. 1 Der redegøres ikke for fokusområdet bæredygtige indkøb. Banedanmark har undersøgt muligheden for at foretage bæredygtige indkøb, og de pågældende varegrupper er omfattet af statens indkøbsordning. Bæredygtigt indkøb er således en opgave placeret centralt i staten og ikke en opgave, der varetages direkte af Banedanmark. Grønt regnskab

7 Kommunikationsafdelingen gennemfører jævnligt markedsundersøgelser, og de viser, at der er en positiv tilbagemelding fra naboerne på Banedanmarks information om for eksempel kommende støjgener ved sporrenoveringer. Kommunerne bliver informeret i god tid om sporrenoveringerne, således at Banedanmark kan få de nødvendige tilladelser. Kommunerne skal også godkende midlertidige oplagspladser og bortskaffelse af brugte skinner, skærver, forurenet jord og andet affald. 2.4 Miljø i vedligeholdelseskontrakter og sporrenoveringer Banedanmark har i flere år arbejdet med miljøkrav til entreprenører, som udfører vedligehold af Banedanmarks anlæg. Efter et internt arbejde med miljøkravene indgår de fra 2007 som en fast del af fremtidige kontrakter om vedligehold. For at gøre miljøkravene ensartet i alle sporrenoveringsprojekter blev der i 2007 udarbejdet en GAB- Miljø (Generel Arbejds Beskrivelse for beskyttelse af det eksterne miljø ved sporrenoveringer), som skal bruges i alle fremtidige sporrenoveringer. Dette indebærer et ensartet grundlag for miljøkrav i alle projekter, udbud og licitationer, som både Banedanmarks ansatte, entreprenører og rådgivere skal sætte sig ind i og bruge. 2.5 Støj Banedanmark reducerer støjen fra de forbikørende tog ved at slibe skinnerne regelmæssigt, efter en målevogn har målt på skinnernes ujævnheder. Målevognen kører på alle hovedstrækninger og S- togsstrækninger 2 4 gange om året. Målingerne vurderes og anvendes til planlægning af udskiftning og vedligehold af skinnerne. Slibningen tilpasses trafikafviklingen, så der hvert døgn kan slibes flere kilometer skinner end tidligere. Banedanmark har indgået aftale med Transportministeriet om udførelse af yderligere skinneslibning for fjernelse af rifler og bølger på hoved- og S-baner i perioden indtil 2015 med henblik på øget støjdæmpning ved kilden. I perioden skal kvalitetsniveauet mht. rifler og bølger løftes op til det aftalte niveau med ministeriet, hvor resultatkravet fra er, at 85 % af sporafsnittene på hoved- og S-baner har ujævnheder med en dybde på mindre end 0,04 mm. Med udgangen af 2011 er det lykkedes at løfte kvalitetsniveauet på hovedbaner og S-baner, således at hhv. 89 % og 84 % af sporafsnittene har ujævnheder med en dybde på mindre end 0,04 mm, hvorfor hovedbaner og S-baner samlet set med udgangen af 2011 lever op til den nye målsætning. Jævne skinner kan sænke støjen med op til 10 db i forhold til ujævne skinner. Til sammenligning kan det nævnes, at en støjskærm ved banen almindeligvis sænker støjen med 5 db ved nærmeste bolig. Der er i 2011 foretaget skinneslibning af 477 km spor med gennemsnitligt ca. 4 slibepassager og skinneslibning af 344 km spor med 1-2 slibepassager samt skinnefræsning af ca. 100 km spor. Der er også slebet 291 sporskifter, svarende til behovet opgjort i henhold til gældende Banenorm og aftalen med Transportministeriet. Grønt regnskab

8 Endvidere skal nævnes, at der specielt på to strækninger i Københavnsområdet har været støjklager efter udført skinneslibning i forsommeren 2011 på grund af en ændret lyd efter slibningen. Dette har efterfølgende ført til ændringer af tidspunktet for udførelse af traditionel slibning samt en ændring af slibeprocessen med henblik på at opnå en højere finish umiddelbart efter skinneslibning. Endvidere er der i efteråret 2011 udført test med High Speed Grinding i Københavnsområdet, hvor resultaterne med hensyn til finish efter slibning er positive, hvorfor der er planlagt yderligere tests i Banedanmark vil sammen med operatørerne arbejde videre med regelmæssig slibning af skinnerne og hjul, da ujævne hjul på togene også har stor betydning for skinnesliddet og det samlede støjniveau Støjprojektet EU har i 2007 indført støjgrænser for nyt rullende materiel, men det vil tage mange år, før det kan høres, da jernbanemateriel har lang levetid. Der er fortsat ikke grænseværdier for, hvor meget det eksisterende rullende materiel må støje. For at beskytte naboerne har det daværende DSB i 1986 indgået en frivillig aftale med Miljøstyrelsen om, at der anvendes ca. 16 millioner kr. om året på etablering af støjskærme og tilskud til facadeisolering af boliger tæt på jernbanen. Dette miljøarbejde - kaldet støjprojektet - er videreført af Banedanmark efter 1998 i samarbejde med Trafikstyrelsen og Miljøstyrelsen. Yderligere og mere detaljeret information omkring Banedanmarks støjprojekt forefindes i støjprojektets årsrapporter. Seneste årsrapport kan downloades på Banedanmarks hjemmeside, Til identificering af de støjbelastede boliger er der anvendt Nord2000 beregningsmetoden, opdaterede trafiktal samt ændrede vejledende støjgrænser. Der er etableret 49 km støjskærme som støjdæmper for ca boliger, og den planlagte etablering af støjskærme er afsluttet, da man de senere år er nået til de mindst støjbelastede jernbanestrækninger. Der udbetales tilskud til fortsat færre naboer, da naboernes interesse for tilskudsordningen har været faldende henover årene. Se nedenstående figur 1. Fra støjprojektets start i 1988 og til og med 2011 er der tilbudt tilskud til i alt boliger, hvoraf har taget imod tilbuddet. I 2011 blev der tilbudt tilskud til boliger, og 46 boliger tog imod tilbuddet. Det forventes at yderligere ca. 130 boliger vil tage imod tilskuddet inden udgangen af De sidste støjbelastede boliger tilbydes tilskud til facadeisolering sidst i 2012, da både støjbelastningen og interessen er faldende. Herefter er der ikke afsat midler til yderligere tilbud om støjbeskyttelse. Grønt regnskab

9 Figur 1. Støjprojektets lydisolering med angivelse af tilslutningsprocent for den enkelte lydisoleringscyklus Støjprojektets lydisoleringsordning Tilslutningsprocenter (%) ved lydisoleringscyklus A&U lydisolering, tilslutnings % - forventet lydisolering, tilslutnings % - faktisk Støjkortlægning EU pålagde i 2007 samtlige medlemsstater at kortlægge støj i omgivelserne fra de største lufthavne, motorveje og jernbaner. Banedanmark har gennemført denne såkaldte EU-støjkortlægning, og resultatet forefindes på Miljøstyrelsens hjemmeside hvor man kan se hvilket støjniveau, hver enkelt bygning er belastet med. Denne støjkortlægning skal opdateres hvert 5. år, og arbejdet med opdateringen er begyndt. Den næste EU-støjkortlægning skal ifølge lovgivningen på området udføres og afleveres til Miljøstyrelsen inden den 30. juni Støjhandlingsplan Banedanmarks strategi med at etablere støjskærme og give tilskud til boligernes facadeisolering er tæt på at være gennemført og ophører hermed i sin nuværende form. Den videre indsats er rettet mod at dæmpe støjen direkte ved kilden, for eksempel ved at EU sætter støjkrav til det rullende materiel, og ved at Banedanmark sliber skinnerne oftere Kildestøjsbekæmpelse Banedanmark arbejder målrettet med at finde metoder til at undersøge og dæmpe støj fra kilden. Til det formål har Banedanmark taget en målemetode i brug, der gør det teknisk muligt at danne sig et billede af, hvordan støj fra kørende materiel breder sig fra sporet til omgivelserne. Metoden virker som et akustisk kamera, hvor man kan optage et lydbillede. Det gør det muligt at se, hvilke dele der støjer hvor og hvornår samt at bestemme om lyden kommer fra hjul, skinner eller er vindstøj, se figur 2. Grønt regnskab

10 Figur 2. Lydmåling ved sporet Et pilotprojekt i 2010 med støjmålingsudstyr monteret på et DSB IC-3tog på strækningen København - Århus har genereret et omfattende datamateriale, der gør det muligt at sammenholde sporkonstruktion og jordbundsforhold med det kørende materiel, og der opnås et meget præcist billede af den genererede støj. I 2011 er der foretaget undersøgelser, der har afdækket nye og eksisterende sporkomponenters betydning for støjniveauet i omgivelserne. På baggrund af disse indledende analyser er der nu opstartet et landsækkende støjmålingsprojekt, der har til formål at undersøge sammenhænge mellem sporets vedligeholdelsesmæssige tilstand og støjudbredelsen Støjhenvendelser Medio 2010 indførte Banedanmark et system, som håndterer støjhenvendelser elektronisk og på en ensartet måde. Systemet til håndtering af støjhenvendelser består af en støjformular og en GISbaseret database. Støjformularen findes på Banedanmarks hjemmeside (se og ved anvendelsen af den sikres en ensartet og mere effektiv sagsbehandling er det første hele år, hvor støjformularen på hjemmesiden var i drift. Der blev registreret 306 nabohenvendelser, som samlet omhandler 330 støjkilder. Henvendelserne bliver også vist på et Danmarkskort gennem et GIS system. Det er især beboere tæt på jernbanen, der henvender sig over støjgener, hyppigst over støj fra fejl i sporet, skinneslibning, sporrenoveringer, vedligehold og lokomotiver i tomgang på vendespor, se nedenstående tabel 1. Tabel 1. Henvendelser om støj fra jernbanen opgjort i antal støjkilder Årsag 2011 Fejl i sporet 133 Skinneslibning 110 Højttalere, signalanlæg m.m. 32 Tog i tomgang på vendespor 31 Arbejdspladser 24 Sum 330 Hertil kommer at sporrenoveringsprojekterne selv håndterer mange henvendelser, som ikke er talt med her. Grønt regnskab

11 Når Banedanmark modtager en støjhenvendelse, tilses sporet af en fagspecialist, der vurderer hvor vidt støjforholdet kan og skal udbedres. Vurderes udbedring nødvendig, indprioriteres aktiviteten i vedligeholdelsesprogrammet for den pågældende strækning. Om nødvendigt udbedres forholdet øjeblikkeligt. Nedenfor ses henvendelsernes geografiske fordeling. Ikke overraskende er der flest henvendelser fra naboer, der bor ved de mest trafikerede strækninger. Figur 3. Geografisk fordeling af støjhenvendelser. (Hver rød prik svarer til en støjhenvendelse.) Grønt regnskab

12 2.6 Jordforureninger Banedanmark og DSB har de sidste 20 år fået kortlagt de kilder, der kan give jordforureninger på samtlige stationer og banegårde. Dette drejer sig om olietanke, værksteder og oliespild fra lokomotiver. Denne viden bruges ved salg af banearealer og ved sporrenoveringer. Aktuelle spild forsøges opsamlet med det samme i samarbejde med de lokale miljømyndigheder. Banedanmark blev i 2011 oplyst om at operatørerne havde oliespild to steder på Banedanmarks arealer, det var i Korsør og Fredericia. Banedanmarks eget materiel eller projekter havde ikke oliespild Affald fra renoveringer af spor, broer, afvandings- og sikringsanlæg Under togdriften slides skinner og sveller. Skærverne knuses, hvilket giver en dårligere afvanding af sporet. Jernbanen må derfor med nogle års mellemrum udskifte skinner, sveller og skærver. Der opstår også anlægsaffald i forbindelse med fjernelse af blød jordbund, som er medregnet i nedenstående tabel 2. Tabel 2. Bortskaffelse af anlægsaffald i 2011 Til genanvendelse Til forbrændingsanlæg, Til skrotning, TONS eller genvinding herunder deponering eller af materialer Kommunekemi jordrensning I alt tons Skinner Træsveller Betonsveller Beton (kloakrør, broer) Skærver og bagharp *) Grus og jord Asfalt Diverse brændbart Olie- og kemikalieaffald 2 2 Elektronikaffald Diverse ikke brændbart (metaller) I alt tons Andel 81 % 1,8 % 17 % 100 % *) Bagharp er jord, grus og nedknuste skærvedele, der frasigtes (harpes) inden de største skærver lægges tilbage i sporet. Brugte skærver og bagharp opgraves og bortskaffes ofte som en samlet fraktion, d.v.s. uden harpning af skærverne. Banedanmarks renoveringer af sporanlæg, broer, afvandings- og sikringsanlæg samt etablering af nye spor gav i 2011 ca tons anlægsaffald fra 23 affaldsproducerende projekter. De to største anlægsprojekter (sporombygningerne på strækningen Bramming Tønder og KØR-projektet ved Københavns Hovedbanegård) gav tilsammen ca tons. Grønt regnskab

13 Affaldsmængden var i 2010 ca tons affald og er således faldet med ca. 30 % fra 2010 til Dette skyldes især færre sporrenoveringsprojekter i Genbruget blev i 2011 forøget fra 79 % til 81 %, og kun 17 % af affaldsmængden blev deponeret i 2011 mod 20 % i Ca. 67 % af det opgravede grus og jord fra jernbanerne er ikke forurenet. Det svarer til ca tons, som blev indbygget på stedet eller genbrugt i vejanlæg og støjvolde. Ca. 99 % af de opgravede skærver og bagharp blev sendt til asfaltfabrikker og blev brugt som gruserstatning i produktion af ny asfalt Pesticidforbrug i sporet For at sikre jernbanespors stabilitet og farbarhed er det nødvendigt at renholde sporets overbygning for vegetation. Således vil en ophobning af planterester resultere i manglende afdræning af sporet med heraf følgende risiko for sporsætninger og afsporinger. Bekæmpelse af vegetation i sporet udføres efter lovkrav om sikre jernbaner. Ved bekæmpelse af vegetation i sporet anvendes fotooptisk sprøjtning tilkoblet GPS på alle strækninger, som behandles med Glyphosat og MCPA i nøje udvalgt kombination og mængde. Stationssporene er behandlet med Glyphosat, og der foreligger fyldestgørende dokumentation for samtlige sprøjteopgaver. Alle planer er baseret på tilstandskarakterer, sporombygningsprogrammer, alder på nyanlagte eller ballastrensede spor og anvendelsen af stations- og rangerarealer. Disse tekniske kombinationer sikrer en behandling af kun de tilgroede sporafsnit samt en landsdækkende registrering af forekomst af vegetation, således at indsatsområder løbende opdateres. Behandling af stationsspor målrettes til kun at omfatte sporet langs perronforkanter, spor i forbindelse med rangerarealer, kombiterminaler og togklargøringsområder. Som pesticid anvendes hovedsagelig Roundup Bio. De senere års ensidige anvendelse af Glyphosat har resulteret i massive monokulturer af agerpadderok (Equisetum arvense) langs og i sporets overbygning. Denne plante kan ikke bekæmpes med Glyphosat, og Banedanmark indførte i 2009 en procedure, hvor Glyphosat kombineres med hormonmidlet MCPA. Der blev i 2011 anvendt Roundup Bio med et aktivindhold på 733 kg og MCPA med et aktivindhold på 207 kg. Banedanmark anvender MCPA på dispensation, da Roundup Bio ikke er tilstrækkeligt kraftigt til at bekæmpe agerpadderok. Det samlede forbrug af aktivt stof fremgår af nedenstående tabel. Tabel 3. Forbrug af ukrudtbekæmpelsesmidler (kg aktivt stof) År Mængde Banedanmarks forbrug af ukrudtbekæmpelsesmidler er kraftigt faldende, fra ca. 3 tons om året i 1999 til under et ton siden 2008, ved at Banedanmark har valgt en ny strategi for anvendelsen. Der har i 2011 været en mindre forbrugsstigning på 18 kg i forhold til 2010, hvilket skal ses i relation til variation i vegetationen samt en af strategiens parametre om kun at udbringe pesticider hvert 2. eller 3. år på visse strækninger. Grønt regnskab

14 Med udgangspunkt i strategien for Banedanmarks behandling af sporarealer er der i bekæmpelsen af uønsket vegetation i 2011 anvendt følgende parametre: Anvendelse af nyeste teknologi med professionelle leverandører. Teknologien muliggør selektiv sprøjtning med anvendelse af GPS kombineret med fotooptisk teknologi, der reducerer forbruget af bekæmpelsesmidler betragteligt, Inddragelse af sporombygninger og ballastrensning. Der er ingen behov for sprøjtning af disse rensede spor de første 2-3 år, Nedbringelse af behandlingshyppighed til én gang årligt, Udvælgelse af baner, som kun skal behandles med 2-3 års mellemrum, Der udføres kun behovsrelateret sprøjtning og ingen kosmetiske sprøjtninger, Inddragelse af projekter omkring særligt følsomme områder, Faglig korrekt udvælgelse og kombination af pesticider. Figur 4. Kort over statens jernbaner og de sprøjtefrie områder i 2010 og Grønt regnskab

15 Tegn på vegetation i sporene følges tæt i samarbejde med Århus Universitet og Miljøstyrelsen for at vurdere, om det er muligt at reducere pesticidforbruget, uden at vegetationen vender tilbage. I 2012 vil Banedanmark yderligere gennemgå behovet for anvendelsen af pesticider. Der forventes flere aftaler med vandforsyninger om indførelse af sprøjtefri jernbanestrækninger tæt på indvindingsboringer Vedligehold af de grønne områder og stationer Ukrudtbekæmpelsen foretages uden brug af pesticider. Der anvendes termisk (brænding eller dampning) eller mekanisk bekæmpelse (fejning) af ukrudt på belægninger, uanset om det er faste eller løse belægninger. Til bekæmpelse af den invasive plante, Bjørneklo, anvender Banedanmark Glyphosat i kombination med mekanisk rydning. For at beskytte miljøet mod kvælstofforurening har Banedanmark besluttet at stort set erstatte anvendelsen af urea med Leca til glatførebekæmpelse på stationerne. Leca er et keramisk lerprodukt, som giver samme effekt som kvartssand. Ved islag anvendes Leca i blanding med urea-produktet for at opnå en optøningseffekt. Tidligere udledte Banedanmark i løbet af en vinter gennemsnitligt 400 ton kvælstof (urea), og målsætningen er at reducere til ca. 2 ton om året. I kolde vintre som i og ville ureaforbruget have været ca. 800 tons. Ved at overgå til Leca er der således sparet ca. 800 ton kvælstof om året som resultat af en massiv anvendelse af det ikke-kvælstofholdige materiale Leca. Effekten ved anvendelse af miljøvenlige glatførebekæmpelsesmidler som Leca og sand vurderes løbende. Fremadrettet vil Banedanmark hovedsagelig kun anvende de fysiske midler såsom Leca og sand til glatførebekæmpelse og kun anvende de kemiske midler i meget begrænset omfang. 2.7 Elforbrug Elforbrug til kørestrøm Banedanmark forsyner de jernbanevirksomheder, som anvender elektrisk trækkraft, med kørestrøm. Kørestrøm anvendes som energikilde på en del af trafikken på den elektrificerede del af det danske jernbanenet. Den elektrificerede del består af km fjernbanespor og 397 km S-banespor i København. S-banen er 100 % elektrificeret, mens 32 % af fjernbanesporene er elektrificeret. Grønt regnskab

16 Tabel 4. Forbrug af el til kørestrøm. GWh Fjernbanen S-banen Kørestrøm i alt Forvarme m.v Levering af el i alt Banedanmark leverer el til forvarmere og anden strømforsyning af materiel parkeret på Banedanmarks spor. I 2011 var forbruget til dette 3 GWh. Tabet i kørestrømsystemet på S-banen kan opgøres til ca. 10 %, hvilket er normalt for jævnstrømsbaner på det aktuelle spændingsniveau. Baner med højere spændingsniveauer som f.eks. fjernbanens 25 kv 50Hz system har et mindre tab på ca. 5 % Banedanmarks eget energiforbrug Udover kørestrøm har Banedanmark et forbrug af el til administrationsbygninger, sikringshytter, overkørselsanlæg, sporskifter, belysning, pumper m.m. Størstedelen af Banedanmarks elforbrug anvendes i driften af anlæg på banen. Der pågår i disse år en række forsøg med energibesparende udstyr på anlæggene, hvor det tilstræbes at opnå samme ydelse med samme høje sikkerhedsniveau. Tabel 5. Banedanmarks elforbrug Årstal Elforbrug i MWh Som det ses af tabel 5, er der store variationer i energiforbruget fra år til år. Denne variation skyldes til dels forskelle i temperaturer hen over året i de enkelte år samt udsving i de aktiviteter, som Banedanmark sætter i værk. Derudover betyder den manuelle aflæsning af de såkaldte skabelonmålere med tilhørende acontoafregningsprincip, at der forekommer periodeforskydninger i opgørelserne for dele af elforbruget. Banedanmarks datagrundlag forbedres i takt med energiselskabernes gradvise implementering af fjernaflæste målere, der giver mulighed for aflæsning i realtid, i modsætning til de traditionelle skabelonmålere, der aflæses manuelt. Banedanmark er i stand til at foretage en præcis aflæsning af ca. 60 % af elforbruget som følge af fjernaflæste elmålere. I 2011 har Banedanmark implementeret energistyringssystemet Omega, der giver mulighed for at følge energiforbruget tæt, idet systemet modtager data direkte fra de fjernaflæste elmålere. I energistyringssystemet registreres stamoplysninger som adresse, installationsnummer m.m. på Banedanmarks forbrugsmålere, heraf elmålere. I 2011 har Banedanmark foretaget en landsdækkende GPS - registrering af målerne, og disse data vil blive indtastet i systemet. Grønt regnskab

17 2.7.3 Banedanmarks energispareprojekter Banedanmark er underlagt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner og har desuden forpligtet sig til yderligere energibesparende mål i samarbejde med Transportministeriet. Derfor arbejdede Banedanmark i 2011 aktivt med at udføre besparelser med en målsætning på MWh. Også i 2011 kom Banedanmark i mål med dette, da der blev gennemført energibesparelser for MWh. I 2011 er der foretaget udskiftning af sporskiftevarmesystemer til automatisk styrede systemer flere steder i forbindelse med sporrenoveringsprojekter. De automatiske systemer bevirker, at varmen i sporskifterne først tændes, når der gives information til systemet om, at temperaturerne er under frysepunktet og tilsvarende slukkes igen, når temperaturerne igen er over frysepunktet. Den præcise behovsstyring reducerer energiforbruget betragteligt. Derudover er der de senere år foretaget udskiftning af gassporskiftevarmere til elektriske varmere. Elektriske sporskiftevarmere er langt mere energieffektive end gasvarmere, og derfor arbejder Banedanmark med gradvist at udskifte alle gasvarmere i sporskifterne til elektriske sporskiftevarmere. I 2011 blev der desuden opstartet et projekt omkring udskiftning af armaturer for belysningen på rangerarealer i hele landet. Projektet har i samarbejde med leverandøren udviklet en helt særlig type armaturer til LED-lys, der kan anvendes på banens rangerarealer. I 2011 har projektet været i udbud, og der har i slutningen af året været kørt pilotprojekter på udvalgte lokaliteter, der foreløbig tegner godt. Dette betyder, at implementeringen af projektet påbegyndes i Grønt regnskab

18 3 CO 2 regnskab 3.1 Baggrund Banedanmark har rekvireret Atkins til at udarbejde et CO 2 regnskab for virksomheden for år Regnskabet inkluderer hele virksomheden fra den administrative organisation til Produktion. Banedanmark har foretaget dataindsamlingen, mens Atkins har gennemført beregninger samt udarbejdet nærværende rapport. 3.2 Metode Til beregning af Banedanmarks CO 2 regnskab anvendes den internationale standard The Greenhouse Gas Protocol (GHG Protocol). Det sikrer et standardiseret regnskab. I GHG Protocol opdeles drivhusgasserne i tre scopes, og regnskabet for Banedanmark indeholder følgende emissionsdata: Scope 1: Direkte emissioner (obligatorisk). Emissioner fra firmaejede aktiviteter. Inkluderer: kørsel i firmaejede biler brændstof til arbejdsmateriel flaske- og tankgas til sporskiftevarmere naturgas til opvarmning fyringsolie til opvarmning Scope 2: Indirekte emissioner (obligatorisk). Emissioner hvor forbruget er i virksomheden, men forbrændingen foregår andetsteds. Inkluderer: elektricitet fjernvarme Scope 3: Indirekte emissioner (valgfri). Alle andre emissioner. Inkluderer: medarbejdernes arbejdsrelaterede transport i privatejede biler (eksklusiv pendling) Grønt regnskab

19 flyrejser taxikørsel I CO 2 -regnskabet for Banedanmark arbejdes der med en fixed base year tilgang. Fixed base year fungerer som historisk reference punkt, således at emissionskilderne i basisåret følger emissionskilderne i det aktuelle regnskabsår. Nyt i dette års regnskab Tidligere års regnskab har indeholdt forbrugstal for elektricitet for henholdsvis Østdanmark og Vestdanmark. I dette års regnskab består tallet for elektricitet af en samlet værdi for hele landet. Dette års regnskab inkluderer for første gang taxikørsel. Taxikørsel er placeret i scope 3 og er en valgfri parameter, der er med til at nuancere det samlede regnskab. 3.3 Afgrænsning GHG Protocol omfatter de samme drivhusgasser som Kyoto-protokollen, og regnskabet omregner derfor emissionerne til CO 2 -ækvivalenter. Den organisatoriske afgrænsning er foretaget ud fra GHG Protokollens kontrol tilgang. Den operationelle afgrænsning inkluderer de obligatoriske elementer fra scope 1 og 2 samt flyrejser, taxikørsel og arbejdsrelateret kørsel i privatejede biler, der alle er placeret i scope 3. Kørestrøm og brændstof til togdrift er ikke inkluderet, da disse forbruges af andre selskaber. Ligesom i sidste års regnskab skelnes der ikke mellem arbejde udført af Produktion for eksterne kunder og arbejde udført af Produktion for Banedanmark selv. Det vil sige, at det totale forbrug fra Produktion er inkluderet i regnskabet. Fremover kan det være en mulighed at placere forbruget ved arbejde hos en ekstern kunde i scope 3, jf. GHG Protocol. Banedanmark anvender 86 % af den samlede mængde elektricitet til procesenergi. Det dækker energiforbruget til perronbelysning, terrænbelysning, overkørselsanlæg, sporskiftevarme og sikringshytter. De sidste 14 % går til driften i administrationsbygningerne herunder belysning, ITudstyr osv. På nuværende tidspunkt er der ingen yderligere opdeling af elforbruget. Opdelingen af elforbruget i procesenergi og drift af administrationen er en vurdering, der er lavet på baggrund af afgiftsforskelle i elforbruget. Til beregning af emissionerne ved flyrejser er Kastrup Lufthavn valgt som afgangssted for alle rejser. Det er tænkeligt at eksempelvis Billund Lufthavn også benyttes, men forskellen i emissionerne vil være små. For taxikørsel er udgangspunktet for beregningerne kilometerprisen ved takst 1 jf. Taxinævnet i Region Hovedstaden. Starttakst er ikke inkluderet i beregningerne. Den del af transport, hvor en medarbejder anvender tog i forbindelse med møder m.v., er ikke inkluderet. Grønt regnskab

20 3.4 Data Datagrundlaget fra Banedanmark er i dette års regnskab en samlet leverance for hele virksomheden, og for første gang er taxikørsel inkluderet i det samlede regnskab. Dermed er datamængden ændret i forhold til tidligere regnskab, dog ikke så markant at der jf. GHG Protocol kræves en omregning af basisåret. CO 2 regnskabet for 2011 er baseret på følgende data: Brændstofforbruget for firmabiler og arbejdsmateriel kommer fra leverandøren. Dette er en ny indsamlingsmetode sammenlignet med tidligere år, og det betyder at der ikke længere er en opdeling mellem brændstofforbruget til firmalier og arbejdsmateriel. Data er opdelt i benzin og diesel og inkluderer mængden af brændstof i liter. Fyringsolie, naturgas og fjernvarme er beregnet ud fra regnskabstal. Det samlede forbrug af elektricitet kommer fra leverandøren. Forbrugstallene for tank- og flaskegas er indsamlet direkte fra leverandøren. Forbrugstallene for taxikørsel er et udtræk fra økonomi. Kilometertallet for kørsel i egen bil og antallet af flyrejser fremgår af lister fra Banedanmarks HR-afdeling. Fordelingen af benzin- og dieselbiler er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik pr. 1. januar Til beregning af flyrejser er valgt Atmosfair beregneren. Det samlede antal ansatte i virksomheden i 2011 pr. 1. juni er Emissionsværdier Til beregning af CO 2 emissionerne er der anvendt standardværdier og brændselsspecifikke emissionsfaktorer fra officielle kilder som Energistyrelsen og Energinet. For elektricitet er der for første gang én fælles emissionsværdi for hele landet, da der er etableret en jævnstrømsforbindelsen over Storebælt, så Danmark nu koblet sammen, og regnes som ét systemområde. For brændstof til både arbejdsmateriel og bilkørsel er der skelnet mellem emissionerne for benzin og diesel. Emissionerne for flyrejser er baseret på Atmosfairs beregningsmodeller. For taxikørsel er valgt en emissionsfaktor for bykørsel i en passagerbil fra en rapport udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser. 3.6 Resultat og sammenligning med basisår De totale emissioner for år 2011 er tons CO 2. Her står scope 2 for størstedelen af emissionerne med tons, hvilket svarer til 80 % af det samlede udslip. Figur 5 viser det totale CO 2 udslip for Banedanmark samt andelen af de 3 forskellige scopes. Grønt regnskab

21 tons CO 2 SCOPE 1 - direkte emissioner SCOPE 2 - indirekte emissioner SCOPE 3 - valgfrie indirekte emissioner Figur 5: Totale emissioner fordelt i scopes Sammenlignet med basisåret ser fordelingen af emissioner således ud: tons CO 2 Basisår Aktuelt 2011 Scope Scope Scope Total Tabel 6: Sammenligning af de totale emissioner Sammenlignet med basisåret er de samlede emissioner for regnskabsåret 2011 faldet med omkring 18 %. Der er fald i scope 1 og scope 2, mens der dog er registreret en lille stigning i scope 3. Hvis der bliver sammenlignet med regnskabsåret 2010 er der ligeledes registreret fald i scope 1 og scope 2 og en mindre stigning i scope 3. Specielt i scope 1 er der sammenlignet med sidste år sket et markant fald på tons, hvilket svarer til et fald på 46 %. Nedgangen skyldes et lavere forbrug af fyringsolie, naturgas samt flaske- og tankgas. 3.7 Den administrative del af energiforbruget De totale emissioner eksklusiv elforbruget til procesenergien vil i det følgende blive benævnt den administrative del. Sorteres elforbruget til procesenergi fra det samlede regnskab, er emissionsmængden på tons CO 2. Grønt regnskab

22 Antallet af medarbejdere i Banedanmark er (pr. 1. juni 2011) og med udgangspunkt i emissionsmængden på tons CO 2 giver det en emission pr. medarbejder på 4,1 tons CO 2. Andelen af de forskellige scopes og emissionerne pr. medarbejder illustreres i figur 6. tons CO 2 SCOPE 1 - direkte emissioner SCOPE 2 - indirekte emissioner SCOPE 3 - valgfrie indirekte emissioner 457 4, Figur 6: Totale emissioner eksklusiv elforbruget i forbindelse med drift af anlæg på banen fordelt i scopes og pr. medarbejder Der er sket et markant fald i emissionerne pr. medarbejder sammenlignet med både basisåret og de seneste års regnskaber. Årets tal på 4,1 tons CO 2 pr. medarbejder er omkring 40 % lavere, hvis det bliver sammenlignet med basisåret. I den administrative del udgør scope 1 og scope 2 henholdsvis 49 % og 46 % af de samlede emissioner, mens scope 3 står for 5 %. Tabel 7 sammenligner det administrative forbrug for 2011 med forbruget i basisåret. tons CO 2 Basisår Aktuelt 2011 Scope Scope Scope Total Tabel 7: Sammenligning af emissionerne for den administrative del Sammenlignet med basisåret er der markante fald i emissionerne i scope 1 og scope 2, mens der er registreret en mindre stigning i scope 3 emissionerne. Emissionerne for regnskabsåret 2011 er samlet set 35 % lavere sammenlignet med basisåret. Faldet fra 2010 til 2011 udgør tons CO 2 pr. år. Graddagetallet kan forklare tons af dette fald, d.v.s. 89 %. Faldet i emissionerne i scope 1 kommer primært fra emissionerne fra brændstof, der er en del lavere i 2011 end i basisåret. De lavere emissioner i scope 2 skyldes hovedsageligt at emissionsfaktoren for elektricitet er lavere i 2011 end i 2008, men det skal dog understreges at det reelle forbrug af elektricitet er faldet med omkring 5 %, når man sammenligner dette regnskabsår med basisåret. Grønt regnskab

23 Transport Fyringsolie Naturgas Flaske- /tankgas Elektricitet Fjernvarme Flyrejser Taxi Resultater for den administrative del Figur 7 viser den procentvise fordeling af emissionskilderne for den administrative del. Transport, herunder kørsel i firmabiler, arbejdsmateriel samt firmarelateret kørsel i privat bil, og elforbruget er de største emissionskilder i Banedanmark med henholdsvis 34 % og 28 %. Emissionerne fra fjernvarme udgør 18 % af de samlede emissioner, mens flaske- og tankgas, naturgas og fyringsolie udgør henholdsvis 9 %, 7 % og 3 %. De laveste emissionskilder er flyrejser og taxikørsel, hvor flyrejser med 117 tons udgør 1 % af de samlede emissioner, mens taxikørsel med 2 tons bidrager minimalt til de samlede emissioner i regnskabet. Emissionskilder i den administrative del 18% 1% 0% Transport 34% Fyringsolie Naturgas Flaske-/tankgas Elektricitet Fjernvarme 28% 9% 7% 3% Flyrejser Taxi Figur 7: Emissionerne i 2011 for den administrative del af Banedanmark fordelt på kilder i procent Figur 8 viser de absolutte værdier af emissionerne for den administrative del. tons CO Figur 8: Mængden af emissionerne i 2011 for den administrative del af Banedanmark Sammenlignet med basisåret er der tydelige fald i emissionerne fra transport og elektricitet. Der er også et mindre fald i emissionerne fra fyringsolie og flyrejser. For de øvrige emissionskilder, naturgas, Grønt regnskab

24 flaske-/tankgas og fjernvarme, er der en stigning i emissionerne. Specielt er der sket en stor stigning for flaske-/tankgas, men her kan det have indflydelse på regnskabet, hvornår disse er indkøbt. Emissionerne fra transport kommer primært fra diesel. Det skyldes at Banedanmarks eget materiel udgør klart størstedelen af de totale emissioner fra transport herunder også arbejdsmateriel. Figur 9 viser fordelingen af emissionerne på typen af brændstof. tons CO Benzin Diesel Samlet Figur 9: Fordelingen af emissioner på typen af brændstof De samlede emissioner for transport er på tons CO 2 og emissionerne fra diesel udgør 86 %. Flyrejser udgør 117 tons CO 2 i Det er et fald på omkring 21 % sammenlignet med basisåret, men en stigning i emissionerne på omkring 15 %, hvis der bliver sammenlignet med regnskabsåret fra Figur 10 viser fordelingen af emissionerne i regioner. tons CO Skandinavien Europa Verden Figur 10: Emissionsværdier for flyrejser fordelt i regioner Flyrejserne i Europa udgør den største andel af emissionerne med 87 tons CO 2, hvilket er 74 % af de samlede emissioner ved flyrejser. Destinationer i Skandinavien og områder udenfor Europa har en andel på henholdsvis 10 % og 16 %. Grønt regnskab

25 Der er i 2011 foretaget 199 flyrejser, sammenlignet med 290 i basisåret og 193 i regnskabsåret for Flyrejser i dette regnskabsår fordeler sig over 39 forskellige destinationer. Figur 11 viser fordelingen af de 6 destinationer, der er foretaget flest flyrejser til. Primære destinationer med fly Bruxelles Wien Stockholm Paris Lissabon Rom Øvrige Figur 11: Antal flyrejser til udvalgte destinationer Flyrejserne til de 6 destinationer, der er vist i figur 11, udgør 55 % af den samlede CO 2 emission for flyrejser. 3.8 Fremtidige regnskaber Banedanmark arbejder hen imod at lave en yderligere differentiering af elforbruget indenfor den administrative del. Dette giver mulighed for at se hvilke elementer, der udgør elforbruget i eksempelvis administrationsbygningerne. Det giver mulighed for, at regnskabet kan få en større detaljeringsgrad i data, og dermed kan det også få en større detaljeringsgrad i emissionskilderne for administrationsdelen. Derudover arbejder Banedanmark på en yderligere differentiering i procesenergien. I dette års regnskab er taxikørsel inkluderet, hvilket er med til at nuancere det samlede regnskab. I et fremtidigt regnskab kunne det være interessant at afdække de øvrige transportformer, der bruges i Banedanmark, og finde frem til hvor stor en andel de udgør af virksomhedens samlede transportemissioner. Grønt regnskab