KOMMUNEPLAN 2013 HOVEDSTRUKTUR. Hovedstadens grønne hjerte

Transkript

1 KOMMUNEPLAN 2013 HOVEDSTRUKTUR Hovedstadens grønne hjerte

2 FORORD Hovedstadens grønne hjerte Frederiksberg er det sunde pulserende og grønne hjerte i Hovedstaden. Det skal vi fastholde. Frederiksberg er også en kommune i vækst - det er attraktivt at bo i byen og på Frederiksberg - og vi oplever en generel tendens til, at vores borgere bor flere på færre kvadratmeter bolig. Når vi som kommune skal udvikle byens fysiske rammer, gælder det om at fastholde de kvaliteter, vi allerede har. Vi har begrænset plads at udvikle os på og derfor er det vigtigt at udviklingen sker på den rigtige måde. Det betyder fx, at når der bygges nyt, så skal der indgå nye grønne elementer. Vi skal også værne om og udvikle vores grønne områder, vores gode kommunale service og de muligheder, vi har for at få hverdagen til at hænge sammen. Kort sagt værne om de ting, som er kendetegnende for Frederiksberg. Vi skal derfor sikre en balance i udviklingen - en balance mellem antallet af borgere og det fortsat at kunne tilbyde en attraktiv kommune særligt for de, som bor på Frederiksberg. Et gennemgående tema i mange af de høringssvar, der er blevet givet i forbindelse med den offentlige høring af forslag til Kommuneplan 2013 er netop denne balance - at sørge for at den fremtidige udvikling kan ske, uden at det går ud over Frederiksbergs grønne kvaliteter. Kommuneplan 2013 er et helt konkret værktøj, der skal hjælpe os med at udvikle Frederiksberg, så byen også i fremtiden danner den bedst mulige ramme for os alle. God fornøjelse med Kommuneplan 2013! Venlig hilsen Jørgen Glenthøj Borgmester 2 KOMMUNEPLAN 2013

3 INDHOLD FORORD 2 FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 4 BYUDVIKLINGSOMRÅDER 6 KLIMABYEN 8 Klima og energi 10 Beskyttelse af miljøet 12 Trafik og mobilitet 14 Byudvikling: Cityringen 18 VIDENSBYEN 20 Uddannelse 22 Erhverv 24 Byudvikling: CBS og KU Frederiksberg Campus 26 DESTINATION I HOVEDSTADEN 28 Byliv 30 Frederiksbergs særlige identitet 34 Byudvikling: Forum, KB-Hallen m.m. 38 LIVSKVALITET I HVERDAGEN 40 Målrettet offentlig service 42 Plads til bevægelse for alle 44 Den socialt bæredygtige by 46 Byudvikling: Nordens Plads 48 Byudvikling: Flintholm og Bernhard Bangs Allé 50 Byudvikling: Diakonissestiftelsen 52 Byudvikling: Området omkring Bispeengbuen 54 Perspektivområder 56 KOMMUNEPLAN

4 FREDERIKSBERGSTRATEGIEN TRE TENDENSER Storbyen har en stor tiltrækningskraft og der kommer stadigt flere borgere til Frederiksberg Frederiksberg kan med de mange uddannelsesinstitutioner og vidensmiljøer spille en vigtig rolle for at få Hovedstadsregionen op i gear Bæredygtighed er blevet en helt nødvendig forudsætning for byudviklingen FIRE PRINCIPPER Få mere ud af Iinvesteringer i byen Arbejde tværgående Indgå partnerskaber og gå i dialog Satse på bæredygtige løsninger FREDERIKSBERGSTRATEGIENS FIRE TEMAER VIDENSBYEN KLIMABYEN FOR FREMTIDEN VEDTAGET AF KOMMUNALBESTYRELSEN SEPTEMBER 2012 FREDERIKSBERGSTRATEGIEN 2012 Hovedstadens grønne hjerte DESTINATION I HOVEDSTADEN LIVSKVALITET I HVERDAGEN 4 KOMMUNEPLAN 2013

5 KOMMUNEPLAN 2013 HER ER FREDERIKSBERGS KOMMUNEPLAN! I september 2012 blev Frederiksbergstrategien vedtaget af Kommunalbestyrelsen. Frederiksbergstrategien er en samlet kommuneplan- og bæredygtighedsstrategi og rummer kommunens mål for byens udvikling og de principper, arbejdet skal baseres på. En vigtig grundtanke for Frederiksbergs udvikling er bæredygtighed - økonomisk, socialt og miljømæssigt. Frederiksbergstrategien omsætter bæredygtighed i fire mål, der sætter retning på Frederiksbergs udvikling som en bæredygtig del af hovedstaden samt fire principper, der skal sikre, at kommunens måde at arbejde på skaber bæredygtige løsninger i samspil med byens mange aktører. Kommuneplan 2013 er en revision af Kommuneplan Planen er revideret i overensstemmelse med Frederiksbergstrategien og tager udgangspunkt i strategiens mål om, at Frederiksberg skal være klimabyen for fremtiden, en dynamisk vidensby, en attraktiv destination i hovedstaden og understøtte borgernes livskvalitet i hverdagen. Kommuneplanen beskriver den fysiske planlægning - fx hvordan kommunen bedst muligt kan udvikle videre på et bæredygtigt trafiksystem, hvordan campusområderne kan blive endnu mere attraktive udviklingsområder, hvordan fastholdes Frederiksbergs særlige identitet, og hvordan sikres der bedst mulig sammenhæng og kvalitet i borgernes hverdagsliv på et bæredygtigt grundlag. Frederiksbergstrategiens temaer understøttes af de eksisterende fysiske strukturer i kommunen - den trafikale struktur, hvor Frederiksberg er velforsynet med kollektiv trafik og har et fintmasket cykelstinet, der tilsammen sikrer et bæredygtigt trafiksystem - den grønne og rekreative struktur, der binder kommunen sammen og endelig en varieret bebyggelsesstruktur, der skaber mulighed for byliv i de centrale stationsnære områder og for livskvalitet i de mere rolige boligområder. Planen redegør særligt for de byudviklingsområder, der er på vej under omdannelse: Nordens Plads, Flintholm og Bispeengbuen, og beskriver sammenhænge, hvad der kan bygges og hvilke funktioner, der kan indeholdes i områderne. Kommuneplanen omsætter på den måde Frederiksbergstrategiens visioner til fysisk planlægning - beskrevet i en række konkrete målsætninger, retningslinjer og rammer. Der skabes sammenhæng mellem Frederiksbergstrategien, der siger noget om, hvilken vej udviklingen skal gå, og hvordan det skal ske, og kommuneplanen, der beskriver, hvor udviklingen kan foregå. Dette hæfte indeholder kommuneplanens politiske målsætninger - det, der kaldes kommuneplanens hovedstruktur. Den beskriver, hvordan kommunen skal udvikles fysisk i den kommende årrække og hvilke mål, der skal forfølges i den udvikling. Ud over hovedstrukturen, som findes i trykt udgave, består Kommuneplan 2013 af retningslinjer for en række fysiske strukturer fx boliger, trafik, erhverv, detailhandel, kulturmiljøer og rekreative områder. Kommuneplanen indeholder også generelle rammebestemmelser, for fx boligbyggeri, friarealer, parkering og bebyggelsers omfang og anvendelse samt rammebestemmelser for enkeltområderne, og danner grundlag for lokalplanlægning. Som baggrund for Kommuneplan 2013 findes en redegørelse. Kommuneplanen er blevet mere digital end tidligere, og retningslinjer, rammer og redegørelse findes nu udelukkende digitalt. Kortene er optimeret til skærmvisning. De kan hentes som PDF-filer på frederiksberg.dk God læselyst! KOMMUNEPLAN

6 DIA BYUDVIKLINGSOMRÅDER OG BYOMDANNELSE FLINTHOLM KB-HALLEN FREDERIKSBERG BAKKE NORDENS PLADS 6 KOMMUNEPLAN 2013

7 BISPEENGBUEN FAKTA BYUDVIKLINGSOMRÅDER OG BYOMDANNELSE Kommuneplanen angiver, at de fire byudviklingsområder (markeret med store cirkler) Nordens Plads Flintholm Bispeengbuen Diakonissestiftelsen kan udvikles i første del af planperioden, der strækker sig fra Det er her Frederiksberg især udvikler sig, og hvor der kan ske større forandringer de kommende år. AKSEL MØLLERS HAVE ST. Derudover er der en række områder (markeret med mindre cirkler), hvor aktuelle projekter eller planmæssige muligheder betyder, at en omdannelse er i gang eller kan blive aktuel i planperioden. Dette giver anledning til at nytænke sammenhænge og muligheder i området omkring. CBS KU FREDERIKSBERG CAMPUS FORUM FREDERIKSBERG ST. KONISSESTIFTELSEN FRB. ALLÉ ST. RAHBEKS ALLÉ KOMMUNEPLAN

8 VORES MÅL Frederiksberg skal være et bæredygtigt storbyområde, der er rustet til fremtidens klima. Vi vil udvikle og fremme innovative miljø- og klimaløsninger, som skaber bedre livskvalitet for borgerne og som er særligt egnede i tætte byområder som Frederiksberg. KLIMABYEN Frederiksberg har gode forudsætninger for at blive et bæredygtigt storbyområde. Frederiksberg er Danmarks mest cyklende by og investerer fortsat i cykeltrafikken. Den kollektiv trafik er fintmasket og højfrekvent med metroen som rygrad. Og der er mere metro på vej som et centralt element i arbejdet med at fremme et bæredygtigt trafiksystem. Frederiksberg har sat ambitiøse mål for CO 2 -reduktion, mål der opnås gennem satsning på energieffektivisering og vedvarende energi. Der er en meget høj tilslutning til klimarigtig fjernvarme, som bl.a. udnytter affald til energi produktion. Og Frederiksberg arbejder målrettet med klimatilpasning, så byen bliver mindre sårbar overfor ekstrem regn og højere temperaturer samtidig med, at vi fremmer byens rekreative tilbud og den biologiske mangfoldighed. 8 KOMMUNEPLAN 2013

9 KLIMA OG ENERGI Frederiksberg vil både forebygge konsekvenserne og bidrage til at den menneskeskabte påvirkning af klimaet bliver mindsket. Klimabyen for fremtiden handler derfor både om at ruste Frederiksberg til fremtidens klima - og om at mindske Frederiksbergs udledning af drivhusgasser ved at energi effektivisere og anvende mere vedvarende energi. BESKYTTELSE AF MILJØET Frederiksberg er en tæt befolket by midt i Hovedstaden. Det giver gode muligheder for at skabe bæredygtige og innovative miljøløsninger, der håndterer affald og støj samt forurening af luft, jord og grundvand på en måde, så vi både sikrer borgernes sundhed og belaster miljøet mindst muligt. TRAFIK OG MOBILITET Høj mobilitet er centralt for byen. Det skal være let at bevæge sig miljørigtigt fra sted til sted. Trafikken giver byen sin puls og sammenhængskraft. Men Frederiksberg skal også som klimaby sørge for mobilitet på et bæredygtigt grundlag, så de forskellige transportformer udnyttes bedst muligt i den tætte by. Trafikkens forurening skal begrænses og byens rum skal være tilgængelige, attraktive, trygge og gode at bevæge sig i. KOMMUNEPLAN

10 KLIMABYEN KLIMA OG ENERGI MINIMAL KLIMAPÅVIRKNING Klimaforandringerne er en krævende udfordring nu og i fremtiden. Frederiksberg vil sikre rammerne for en udvikling, som både øger livskvaliteten hos borgerne og samtidig skaber en fremtidssikret by med mindst mulig afhængighed af fossile brændsler. Planlægning, oplysning og investeringer indenfor transport, energieffektivisering i nye og bestående bygninger og vedvarende energi i energiforsyningen skal bidrage til Frederiksbergs vej mod mindre klimapåvirkning. Den nuværende ambitiøse målsætning er tæt på at være opfyldt og forventes at kunne skærpes yderligere. Den kommende strategiske energiplan 2013 rummer en specifik beskrivelse af mål og indsats. En anden væsentlig måde at reducere miljøbelastningen fra vores forbrug er ved at købe miljø- og energirigtige varer. Kommunen stiller miljøkrav til sine leverandører og er med i partnerskab for offentlige grønne indkøb Frederiksberg reducerer C0 2 -udledningen med minimum 35 % i 2020 i forhold til 2005 Kommunen som virksomhed reducerer CO 2 - udslippet med mindst 3 % årligt fra KLIMATILPASNING For at håndtere klimaudfordringerne med varmere somre, mere nedbør og hyppigere hændelser med ekstrem regn, arbejder Frederiksberg målrettet med klimatilpasning og har, som en af de første kommuner i landet, udarbejdet en ambitiøs klimatilpasningsplan. Frederiksberg vil satse på løsninger, der både kan bidrage til klimatilpasning og til bedre byliv og bykvalitet. Frederiksberg fokuserer derfor på løsninger, der gør byen mere attraktiv for borgerne - eksempelvis grønne anlæg, der både har rekreativ værdi og bidrager til klimatilpasningen. Frederiksberg vil være foregangskommune og lade klimatilpasningen sætte et tydeligt grønt aftryk på byen. Klimatilpasning skal tænkes ind i planlægning og byudvikling både lokalt og på byniveau. Klimaløsningerne skal tilpasses og udnytte byens topografi og tæthed og samtidig bevare og udvikle byens unikke grønne kvaliteter. Klimaløsninger skal også bidrage til grønne vækstmuligheder for erhvervslivet ved at udvikle nye teknologier indenfor skybrudssikring og regnvandshåndtering. Frederiksberg Kommune og Frederiksberg Forsyning samarbejder om at skabe de fremtidssikrede løsninger. Klimatilpasningsplan 2012 fastlægger indsatsen. Fremtidige oversvømmelser skal minimeres ved at eta b- lere lokale anlæg til håndtering af skybrud, fx i form af kanaler og bassiner, så der højst én gang hvert 100. år står mere end 10 cm vand på terræn Lokal håndtering af regnvand skal fremmes, blandt andet ved hjælp af grønne tage, nedsivning og genbrug af regnvand, så 30 % af regnvandet afkobles fra kloaksystemet inden for 100 år Beplantning, grønne overflader og åbne vandelementer skal fremmes for at reducere fremtidige temperaturstigninger i byen Der skabes markant flere grønne, beplantede overflader i byen (både på jordoverfladen og på bygninger) som middel til både at håndtere regnvand og sænke temperaturen 10 KOMMUNEPLAN 2013

11 BÆREDYGTIGT BYGGERI Størstedelen af energiforbruget på Frederiksberg stammer fra byens huse. Frederiksberg Kommune ønsker at mindske miljøbelastningen og energiforbruget fra byggeri og bygninger markant. Der er som regel store energibesparelser at hente, både ved renovering og nybyggeri. Valget af byggematerialer har også stor betydning for miljøbelastningen. Frederiksberg Kommune går foran med ESCO Frederiksberg, hvor vi energirenoverer cirka 60 % af den kommunale bygningsmasse. Kommunen gennemfører desuden demonstrationsprojekter med energirenovering af bevaringsværdige ejendomme. Energirenovering af private ejendomme skal fremmes gennem byfornyelsesindsatsen samt gennem samarbejde og rådgivning med fx boligejere, andelsboligforeninger og boligselskaber. Kommunen ønsker også at øge andelen af lokalt produceret vedvarende energi på private og kommunale ejendomme, fx ved at fremme solcelleanlæg. Energirenovering skal understøttes og et stigende antal bygninger energirenoveres Kommunen gennemfører demonstrations projekter om energirenovering af bevaringsværdige ejendomme Andelen af private og kommunale anlæg til produktion af vedvarende energi øges Nybyggeri skal som minimum opføres som lavenergiklasse. FORSYNING OG VEDVARENDE ENERGI Frederiksberg Forsyning leverer fjernvarme, bygas og drikkevand til borgerne på Frederiksberg og bortleder spilde- og regnvandet. På Frederiksberg dækkes 98,8 % af varmebehovet med fjernvarme. Fjernvarme er meget miljøvenlig sammenlignet med andre opvarmningsformer, og der arbejdes på yderligere omstilling til mere vedvarende energi og yderligere nedbringelse af tab fra forsyningsnettet. Forsyningen udvikles og gøres mere bæredygtig, samtidig med at forsyningssikkerheden opretholdes. Frederiksberg Forsyning arbejder for, at kommunens servicemål på kloak- og klimatilpasningsområdet realiseres. Samtidig har Frederiksberg Fjernkøling igangsat etableringen af et anlæg til fjernkøling, der rummer en miljømæssig fordel, idet fjernkøling sikrer en mere energieffektiv køling af bygninger sammenlignet med traditionel køling. CO 2 -udledningen fra fjernvarmen reduceres med mindst 50 % inden 2018, og fjernvarmen skal være C0 2 -neutral i 2025 Alle nye bygninger, hvor det er bæredygtigt, tilsluttes fjernvarme Frederiksberg Fjernkøling etablerer et anlæg til fjernkøling inden 2014 Der opstilles mål for opsætning af solceller på Frederiksberg KOMMUNEPLAN

12 KLIMABYEN BESKYTTELSE AF MILJØET RENT GRUNDVAND Der indvindes store mængder grundvand under Frederiksberg Kommune til forsyning af kommunes borgere med drikkevand. Derfor er det vigtigt at rydde op efter aktiviteter, der har forurenet jorden og grundvandet, samt at forhindre fremtidig forurening. I kommunens Vandhandleplan , er der opstillet principper for grundvandsbeskyttelse. Som en del af storbyen er jorden på Frederiksberg klassificeret som lettere forurenet. Forureningen stammer fra blandt andet tidligere tiders industri og brug af blyholdig benzin. Region Hovedstaden står for kortlægning af ejendomme, hvor der kan være en højere grad af forurening. Principperne for håndtering af jord er opstillet i Frederiksberg Kommunes Jordregulativ. Minimere risiko fra forurenet jord overfor menneskers sundhed, grundvand og miljøet i øvrigt Øge genanvendelsen af lettere forurenet jord Frederiksberg bevarer en bæredygtig indvinding af grundvand til drikkevand Sikre at kvaliteten af overfladevand og grundvand ikke forringes Der er indført stop for brug af sprøjtemidler på offentlige arealer, og brug bør også undgås i private haver STØJ OG LUFT Støjbelastning og luftforurening kan påvirke sundheden og livskvaliteten. Kommunen vil arbejde for, at ingen borgere udsættes for luftforurening i et omfang, der belaster sundheden. Støjen fra især trafikken skal også nedbringes, fx gennem anvendelse af støjsvag asfalt. Indenfor en 30-årig periode skal antallet af boliger med en støjbelastning over 58 db reduceres, og ingen boliger må udsættes for særlig støjbelastning (68 db). I parker og grønne områder skal der være mulighed for ro og fordybelse - blandt andet gennem udpegning af stilleområder. Ved byudviklingen vil der være fokus på, at støj og luftforurening reduceres mest muligt. Indsatserne konkretiseres i Strategi for bekæmpelse af Luftforurening, Trafik- og Mobilitetsplan 2012 samt den kommende Støjhandlingsplan Antallet af støjbelastede boliger skal reduceres Den sundhedsskadelige partikelforurening skal reduceres Den eksisterende miljøzone skal udbygges, så den også omfatter krav til vare- og personbiler 12 KOMMUNEPLAN 2013

13 MERE GENBRUG En tilvækst i befolkningen giver mere affald, og Frederiksberg vil udnytte de ressourcer, der er i affald. Affaldssystemet skal løbende udvikles, så det er fleksibelt og svarer til borgernes behov for og forventninger til brugervenlighed. Ressource- og Affaldsplan , som skal vedtages i 2013, fastsætter en række konkrete mål for den fremtidige affaldshåndtering. Husholdningsaffald til forbrænding reduceres med 20 % per indbygger frem til 2030 Kommunens affaldssystem skal udvikles, så det opfylder behovet for øget sortering og genanvendelse af ressourcerne. Det skal samtidig opleves brugervenligt og ikke optage unødvendig plads i byrummet eller på boligernes friarealer Kommunen øger indsatsen for at indsamle farligt affald. Kommunen skal gennem sit eget virke og i samarbejde med andre bidrage til en ressource - bevidst og bæredygtig dagsorden KOMMUNEPLAN

14 KLIMABYEN TRAFIK OG MOBILITET LAD BILEN STÅ PÅ DE KORTE TURE Bilen er en nødvendighed for mange, men ved at cykle eller gå i stedet for at køre i bil, kan man være med til at nedbringe trængslen på vejene og være med til at nedbringe CO 2 -udslippet og øvrig luft- og støjforurening. Det er et mål at erstatte bilisme på især kortere ture med alternative transportformer. Biltrafikkens energiforbrug og CO 2 -udledning skal begrænses gennem fremme af miljøvenlige køretøjer - som f.eks. elbiler og delebiler. Antallet af delebilspladser vurderes løbende og udvides efter behov 88 % af turene på mindre end 10 km skal foregå med grønne transportmidler DET ER SUNDT AT GÅ FOR ALLE Det er godt for sundheden og fremmer livskvaliteten at kunne bevæge sig til fods. Det skal være tilgængeligt, trygt, sikkert og attraktivt at færdes som fodgænger på Frederiksberg. Der skal være god tilgængelighed overalt og muligheder for ophold. Der skal være særligt gode forhold for fodgængerne langs handelsgaderne, i lokalområderne, på de offentlige pladser og i de grønne områder. Der er i Frederiksberg Kommune Tilgængelighedsplan (2005) udpeget et tilgængelighedsrutenet, hvor ikke bare fodgængere, men alle, der gerne vil bevæge sig, fx kørestolsbrugere, ældre med rollator eller småbørnsfamilier med barnevogne, har særligt fokus. 8 ud af 10 synes, at det er trygt og trafiksikkert at færdes på Frederiksberg 9 ud af 10 forældre skal være tilfredse med kommunens sikring af skolevejen Antallet af tilskadekomne skal som minimum halveres i 2020 i forhold til KOMMUNEPLAN 2013

15 DANMARKS MEST CYKLENDE BY Cyklisterne er den største gruppe trafikanter på Frederiksberg. Derfor er det vigtigt, at de kan færdes nemt, trygt og sikkert. Cyklisterne skal prioriteres højt som et sundt alternativ til bilen, både for den enkelte cyklist og for miljøet, og fordi det er en effektiv måde at komme igennem byen på. Der skal skabes endnu bedre forhold for cyklister på hele Frederiksberg med gode cykelfaciliteter. Cykelstinettet skal fortsat udbygges gennem etablering af cykelstier langs kommunens trafikveje, og der skal etableres flere cykelsuperstier gennem Frederiksberg. På cykelstinettet skal der også være plads til de langsomme cyklister, der gerne vil bruge ruterne mere rekreativt. Der etableres i 2013 et nyt bycykelsystem, der forventes at skabe flere cykelture og færre bilture og dermed mindre C0 2 -udledning. Frederiksberg skal fortsat være Danmarks mest cyklende by, derfor skal minimum 40 % af samtlige ture foretages på cykel Alle trafikveje har cykelstier eller cykelbaner i 2020, og der er etableret to nye cykelsuperstier gennem Frederiksberg MERE METRO OG BEDRE BUSSER Den kollektive trafik binder byen sammen, og der skal være god tilgængelighed til den kollektive trafik på Frederiksberg. Derfor skal trafiknettet være fintmasket og frekvensen skal være høj. Sammen med Metro og S-tog kan buslinjerne sikre et sammenhængende og effektivt net. De fem A-busser gennem Frederiksberg og de almindelige buslinjer har ruter langs trafikvejene. Det er målet, at rejsetiden på A-busserne i kommunen kommer op på en gennemsnitsrejsehastighed på 20 km/t i myldretiden og 15 % flere passagerer i busserne. Som supplement findes Frederiksberg-busserne, der kører som lokale ruter på Frederiksberg. Cityringen står færdig i 2018 med tre nye stationer på Frederiksberg. Hermed får Frederiksberg endnu bedre kollektiv trafikbetjening, og Frederiksberg Station bliver et nyt centralt trafikknudepunkt med blandt andet gode skifteforhold og realtidsinformation på tværs af metro og bus. Tilgængeligheden til stationerne og gode skiftemuligheder mellem trafikformerne er vigtige indsatsområder. Der er allerede undersøgelser i gang om, hvordan metroen kan udbygges yderligere i Hovedstaden. På Frederiksberg vil der blive lagt vægt på, at nye linjer skal betjene de områder, der i dag har mere end 600 m til en station. Rejsehastigheden for A-busserne i kommunen kommer op på gennemsnitligt 20 km/t inklusive ophold ved stoppesteder, hvilket vil medføre, at rejsehastigheden øges med 25 % ift. i dag KOMMUNEPLAN

16 KLIMABYEN TRAFIK OG MOBILITET SMIDIG BILTRAFIK Der er mange biler på Frederiksberg. Både gennemkørende trafik, lokal trafik og parkerede biler. Biltrafikken på og gennem Frederiksberg skal afvikles hensigtsmæssigt, trafiksikkert og med mindst mulig miljøpåvirkning. Med henblik på at reducere trafikkens miljøbelastning skal først og fremmest den gennemkørende trafik reduceres, og problemer med trængsel skal imødegås. For at gøre trafikken så smidig som muligt, prioriteres cyklister og bilister højt på de overordnede trafikveje. På de mindre trafikveje og lokale veje, særligt skoleveje, prioriteres de bløde trafikanter med etablering af hastighedszoner, pullerter, fartbump og ensretninger. Trafiksikkerheden skal hele tiden forbedres på Frederiksberg. Trafikafviklingen søges optimeret igennem de signalregulerede kryds BEGRÆNSNING AF DEN TUNGE TRAFIK Den tunge trafik skal som udgangspunkt foregå på de overordnede trafikveje. For at prioritere erhverv og detailhandel langs handelsgaderne kan lastbilerne få begrænset adgang dertil med tidsbegrænset ærindekørsel. På det øvrige vejnet skal den tunge trafik holdes på et absolut minimum. Samtidig tilstræbes bedre forhold for den tunge trafik, der nødvendigvis har ærinder på Frederiksberg. Der søges indrettet særlige læssezoner på de stærkest trafikerede handelsgader. Den tunge trafik må ikke stige på Frederiksberg, og på de hårdest belastede strækninger skal andelen af tung trafik holdes under det nuværende niveau på 9 %, og der arbejdes på yderligere reduktion 16 KOMMUNEPLAN 2013

17 PARKERING I BALANCE En levende by med mange aktiviteter skaber trafik og behov for parkeringspladser - både til byens egne borgere og til gæster. Behovet for bilparkering har i de senere år være stigende, og en analyse af parkeringsforholdene viser, at der ikke er balance mellem antallet af offentlige parkeringspladser og behovet for parkering, bl.a. fordi mange med ærinde i Københavns Kommune parkerer på Frederiksberg. Derfor arbejdes der med at opnå en bedre balance. Det kan ske ved at etablere flere parkeringspladser bl.a. i konstruktion, ved at etablere en ny parkeringsordning, og ved fortsat at udbygge den kollektive trafik og cykelstinettet. Når der etableres parkering i konstruktion, skal det undersøges, om det er muligt at frigive plads til byrumsfunktioner på overfladen. En ny parkeringsstrategi behandles i ENDNU BEDRE CYKELPARKERING Også cyklisterne har behov for flere parkeringspladser på Frederiksberg, for selvom der allerede er mange, dækker det ikke det aktuelle behov. Der skal derfor skabes endnu flere parkeringspladser til cyklisterne, så der overalt på Frederiksberg er gode muligheder for at parkere sin cykel. Det skal ske med cykelparkering, der inviterer til at parkere cyklen, så den ikke er til gene for andre trafikanter. Det er vedtaget at gennemføre en cykelparkeringsanalyse for at afdække behovet for cykelparkering og evt. at udvikle nye smarte løsninger på parkering af cykler. KOMMUNEPLAN

18 BYUDVIKLINGSOMRÅDE: Orientkaj CITYRINGEN Poul Henningsens Plads Vibenshus Runddel Nordhavn Skjolds Plads Vanløse Flintholm Lindevang Nørrebro Nørrebroparken Fasanvej Solbjerg Nuuks Plads Aksel Møllers Have Nørrebros Runddel Forum Frederiksberg Gammel Strand Rådhuspladsen Trianglen Sortedams Sø Nørreport Østerport Marmorkirken Kongens Nytorv Frederiksberg Allé København H Sønder Boulevard Enghave Plads Islands Brygge Otto Busses Vej / Vasbygade Kontrol og Vedligeholdelsescenter Christianshavn Amagerbro DR Byen Universitetet ILLUSTRATION: METROSELSKABET Når Hovedstadens metroforsyning går fra metrolinjer til metronet med Cityringen, vil det gøre Frederiksberg endnu mere central og tilgængelig. Frederiksberg får tre stationer på Cityringen, og de nye bevægelsesmønstre som metronettet giver, vil skabe et nyt og mere levende bymiljø omkring stationerne. Der vil være basis for nye funktioner og serviceydelser, og stationerne kan på den måde give anledning til nytænkning af byrum og forbindelser. Frederiksberg Station bliver en krydsningsstation mellem to metrolinjer med en ny stationsnedgang og forplads i Holger Tornøes Passage. Den nye stationsnedgang giver bedre adgang til metroen og vil skabe bedre sammenhæng i byrummene omkring stationen. Når Frederiksberg Centret udvider, vil der blive etableret en ny indgang og en åben facade mod stationsforpladsen. Frederiksberg Allé Station anlægges under Frederiksberg Allé 41. Stationen er forberedt til, at der evt. kan bygges oven på med adgang til stationen i stueetagen. Hvordan denne mulighed i givet fald skal udnyttes, vil indgå i den videre planlægning for området. Stationen ved Aksel Møllers Have er indpasset i parkområdet med stationsnedgang og forplads mod Godthåbsvej. Den nye station vil få betydning for Godthåbsvej som handelsstrøg og kan give anledning til nytænkning af byrum og park. KLIMABYEN FOR FREMTIDEN VIDENSBYEN DESTINATION I HOVEDSTADEN LIVSKVALITET I HVERDAGEN 18 KOMMUNEPLAN 2013

19 FAKTA BYGGEØNSKER Det er muligt at opføre en ny bygning oven på den kommende station på Frederiksberg Allé. KOMMUNEPLAN 2013 Den østlige del af Frederiksberg Allé og Skt. Thomas Plads udlægges som stationsnært kerneområde til blandede byfunktioner - som forlængelse af det klassiske kulturstrøg langs Pile Allé og vestlige del af Frederiksberg Allé. LOKALPLAN Lokalplanerne 154, 155 og 156 fastlægger de kommende metrostationer og forpladser. Der skal udarbejdes supplerende lokalplan forud for evt. nybyggeri oven på Frederiksberg Allé Station. AKSEL MØLLERS HAVE ST. FREDERIKSBERG ST. FRB. ALLÉ ST. KOMMUNEPLAN

20 VORES MÅL Frederiksberg skal være en dynamisk vidensby. Vi vil understøtte Hovedstadens profil og samlede styrker for vækst ved at skabe synergier mellem vidensmiljøer, erhvervsliv og kommune samt ved at udvikle campusområderne og deres integration i byen og bylivet. VIDENSBYEN Frederiksberg har en lang historie som uddannelses- og vidensby. De centralt beliggende campusområder er tydelige i bybilledet og udgør markante omdrejningspunkter for byens rum og dynamik. Den store koncentration af videnserhverv og uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg udgør både en væsentlig ressource for Hovedstadsregionens erhvervs- og vækstmuligheder og et potentiale, som Frederiksberg kan få meget ud af. Samarbejde om udvikling af viden, teknologi og service mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og kommunen skal styrkes, bl.a. ved at skabe attraktive udviklingsmiljøer, der understøtter netværk og vækst i videnserhverv og iværksættermiljøer. Frederiksberg ønsker at fremme uddannelsesinstitutionernes udviklingsmuligheder og prioriterer derfor arbejdet med at udvikle og integrere campusområderne med byen højt. 20 KOMMUNEPLAN 2013

21 FOTO: TAO LYTZEN UDDANNELSE studerende præger det daglige bybillede på Frederiksberg,og uddannelsesinstitutionerne og campusområderne er blevet en stor og vigtig del af Frederiksbergs identitet og byliv. Uddannelsesinstitutionerne på Frederiksberg dækker et bredt udsnit af uddannelsessektoren: Gymnasier, KU Frederiksberg Campus, CBS, Hærens Officersskole, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, VUF m.fl. Uddannelsesinstitutionernes centrale placeringer gør dem meget attraktive for de studerende - også internationalt, men gør dem også til stærke omdrejningspunkter i byen. Attraktive og tilgængelige studiemiljøer, studieboliger, kvalitetsbyrum til ophold og gode forbindelser i campusområderne er ikke kun være til gavn for de studerende men også for borgerne og erhvervslivet i kommunen. Kvaliteten af campusområderne og uddannelsesinstitutionernes udviklingsmuligheder spiller en meget stor rolle for Hovedstadens vækstpotentiale og internationale styrkeposition. ERHVERV En tredjedel af Frederiksbergs virksomheder er videnserhverv. De mange virksomheder er fuldt integrerede i byen og befinder sig ikke bare i bymidten eller de særligt udpegede erhvervsområder, men også langs de lokale handelsgader og i boligområderne fx som enkeltmandsvirksomheder. De mange uddannelsesinstitutioner og den tilhørende forskning er en væsentlig lokaliseringsfaktor for virksomheder. Det skyldes tilstedeværelsen af uddannet arbejdskraft og viden. Men også koblingen mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne mhp. gensidig udvikling og innovation er et vigtigt vækstpotentiale. I et større perspektiv drejer det sig om at styrke Hovedstadens udviklingsmuligheder og vækst gennem videnproduktionen og innovationsaktiviteten. Frederiksberg Kommune kan være med til at skabe gode rammer for mødet virksomheder imellem og mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Det kan bl.a. ske ved en fortsat integration af campusområderne og den øvrige by. KOMMUNEPLAN

22 VIDENSBYEN UDDANNELSE UDVIKLINGSMULIGHEDER FOR UDDANNELSESINSTITUTIONERNE Frederiksberg Kommune prioriterer uddannelsesinstitutionernes udviklingsmuligheder, som en vigtig del af Frederiksberg og Hovedstadens samlede potentialer, der hænger nøje sammen med uddannelsesinstitutionernes interaktion med byen omkring. Derfor skal campusområderne integreres både i byens rum, med de vigtigste forbindelser og med andre byfunktioner. Dialogen og samarbejdet mellem kommunen, uddannelsesinstitutionerne og andre relevante parter fx virksomhederne og foreningerne skal intensiveres eksempelvis gennem samarbejdsaftaler og fælles udviklingsprojekter.. Der udvikles mere dynamiske bymiljøer med flere aktiviteter og byfunktioner, herunder kultur- og idrætsfaciliteter på og omkring campusområderne og uddannelsesinstitutionerne De store uddannelsesinstitutioner har mulighed for at ekspandere og oprette innovationsmiljøer, forskerparker o. lign. Områderne med CBS, KU Frederiksberg Campus, professionshøjskolerne og de øvrige uddannelses- og forskningsinstitutioner samt gymnasierne bibeholdes til undervisningsformål med mulighed for at gennemføre de for institutionerne nødvendige moderniseringer og udvidelser. Campusområderne integreres med den øvrige by og bliver åbne og tilgængelige for alle, der opholder sig på Frederiksberg 22 KOMMUNEPLAN 2013

23 STUDIELIV Byens liv og muligheder er en vigtig ramme for de mange studerende på Frederiksberg og dermed uddannelsesinstitutionernes attraktivitet, udviklingsmuligheder og kvaliteten af studielivet. Byen skal have mere ud af de mange studerendes tilstedeværelse og den dynamik og det byliv, som en pulserende videns- og uddannelsesby giver. Byudviklingen skal også tilpasses de studerende, særligt når det gælder bymiljø og byens rum. Uddannelsesinstitutionerne på Frederiksberg er i vækst ift. antal studerende og efterspørger i høj grad kollegie- og studieboliger. Det er en særlig udfordring i forhold til uddannelsesinstitutionernes internationale profil og muligheder for aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om udveksling. I byudviklingen prioriteres boliger til studerende derfor højt. Der opføres yderligere kollegieboliger, gæsteboliger og ungdomsboliger i og uden for campus områderne Mulighed for at flere studerende kan finde boliger i den øvrige boligmasse, bl.a. gennem fleksible udlejningsregler i almennyttige boliger Mulighed for et dynamisk studieliv med sociale bymiljøer, opholdssteder og faciliteter til kultur, idræt og bevægelse, ligesom der skal skabes rammer for ro og fordybelse På campusområderne skabes flere muligheder for ophold og byliv, der både kan bruges af studerende og borgere I samarbejde med uddannelsesinstitutionerne udpeges særlige områder i byen inden og uden for campusområderne til studieliv Ved udvikling af campusområderne arbejdes der ud fra helhedsplaner, der vil beskrive, hvordan de rekreative værdier udvikles som fx ved etablering af nye områder og bedre forbindelser KOMMUNEPLAN

24 VIDENSBYEN ERHVERV VIDENSERHVERV Mange virksomheder på Frederiksberg befinder sig inden for rådgivning, kommunikation, it m.m. Denne gruppe virksomheder er en del af en større erhvervsstrukturudvikling i Hovedstaden og er sammen med de mange uddannelsesinstitutioner vigtige parter i Frederiksberg som vidensby. Frederiksbergs erhvervsprofil og udvikling mod vidensservice-sektoren fastholdes Områder med små erhvervslejemål fastholdes som lokaliseringsmulighed for de mange små og nyopstartede virksomheder For at skabe gode rammer for kontor- og serviceerhvervene, og dermed vidensservice-sektoren, fastholdes muligheden for placering i den overvejende del af byudviklingsområderne samt i etageboligbebyggelsen langs de overordnede og mindre trafikveje. Mindre lokale virksomheder får flere muligheder for at anvende lokale lokaliteter såsom kulturhuse og biblioteker til møder, mindre arrangementer mv. 24 KOMMUNEPLAN 2013

25 SYNERGI MELLEM VIDENSBYENS AKTØRER Den store koncentration af videnserhverv og uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg udgør et potentiale, som byen kan få mere ud af. Frederiksberg Kommune og de offentlige institutioner er vigtige parter enten direkte eller som facilitator og igangsætter af initiativer. Koblingen og netværksdannelsen mellem virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne drejer sig først og fremmest om at tilføre en viden til virksomhederne, der kan styrke vidensproduktionen. Men det drejer sig også om at tilvejebringe praksisviden fra eks. kommunale institutioner til udvikling hos virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne. En af de grundlæggende forudsætninger er at skabe bedre muligheder for mødet mellem de forskellige aktører, og her spiller de fysiske rammer og bymiljøet en stor rolle. Der lokaliseres mindre virksomheder i campusområderne fx i form af kontorfællesskaber og afgrænsede iværksættermiljøer, der også retter sig mod studerende - med afsæt i uddannelsesinstitutionernes forskningsmæssige fokus Campusområderne og de øvrige uddannelsesinstitutioner integreres yderligere med den øvrige by for at skabe flere muligheder for mødet mellem virksomheder, studerende og forskere Den unikke samlokalisering af to universiteter forbedres ved at udvikle og forbedre forbindelser i og imellem campus-områderne Flere studerende på Frederiksberg starter virksomhed på Frederiksberg efter endt uddannelse For at skabe muligheder for synergier mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder og den offentlige sektor skal der også være fokus på dialog, partnerskaber, sam arbejde og netværk på tværs. En bedre integration og kontakt mellem uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne og kommunen skal være med til at profilere Frederiksberg Kommune overfor de studerende som et godt sted at starte virksomhed. FOTO: LA OFFICINA KOMMUNEPLAN

26 BYUDVIKLINGSOMRÅDE: CBS OG KU FREDERIKSBERG CAMPUS Frederiksberg rummer store centralt beliggende uddannelsesinstitutioner: CBS og KU Frederiksberg Campus. Antallet af studerende er stigende og for at kunne følge med udviklingen, arbejdes der med en langsigtet udvidelse af CBS s undervisnings- og forskningsfaciliteter på op til m 2 nyt etageareal, placeret på campus mellem Frederiksberg og Fasanvej stationer. KU Frederiksberg Campus arbejder med en udviklingsplan for et åbent sammenhængende undervisnings- og forskningsmiljø. Der er planlagt en større etapedelt udbygning ved Bülowsvej til Copenhagen Plant Science Centre på m 2. Frederiksberg skal udvikles som vidensby med endnu bedre rammer for vidensbyens aktører: uddannelsesinstitutionerne, de studerende, forskerne, iværksætterne og videnserhvervene. Der skal være mulighed for det gode studieliv, der bedre kobler uddannelsesinstitutioner, attraktive udviklingsmiljøer og studieboliger i campusområderne med bylivet omkring. Forbindelser mellem campusområderne skal udvikles og forbedres som væsentlige koblingspunkter. Det centrale CBS-campusområde i bymidten og campusområdet omkring KU Frederiksberg Campus er en del af den urbane struktur. Samtidig er de stationsnære kerneområder og dermed koblet til den kollektive trafik i form af metroen og den kommende Cityring. Den Grønne Sti forbinder campusområderne for cyklister og fodgængere og sikrer samtidig kobling til andre områder på Frederiksberg og til bydelene omkring KLIMABYEN FOR FREMTIDEN VIDENSBYEN DESTINATION I HOVEDSTADEN LIVSKVALITET I HVERDAGEN 26 KOMMUNEPLAN 2013

27 PLANT SCIENCE CENTRE: LUNDGAARD OG TRANBERG ARKITEKTER A/S Den centrale placering af store uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg betyder, at der er gode muligheder for synergi og netværksdannelse. De brede pile på kortet viser vigtige forbindelses veje og hvor fysiske sammenhænge mellem uddannelsesinstitutionerne kan forbedres. CBS KU FREDERIKSBERG CAMPUS FAKTA BYGGEØNSKER CBS: m 2 - på længere sigt øget til 40 0 m 2 til undervisning og forskning. Der forventes også opført kollegieboliger, cafe/ restauranter, butikker og andre serviceerhverv efter en arkitektkonkurrence. KU Frederiksberg Campus: m 2 undervisnings- og forsknings institutioner. KOMMUNEPLAN 2013 Der er er udpeget et byudviklingsområde ved CBS Campus. LOKALPLAN Der udarbejdes lokalplan for CBS s udbygning på baggrund af arkitektkonkurrence i Der foreligger lokalplan 174 for udbygning på KU Frederiksberg Campus. KOMMUNEPLAN

28 VORES MÅL Frederiksberg skal være en attraktiv de sti nation i Hovedstaden. Vi vil udvikle byens oplevelses- og kulturtilbud ved at bygge videre på eksisterende attraktioner og byens kulturhistoriske traditioner, og skabe plads til det overraskende og anderledes. DESTINATION I HOVEDSTADEN Som en del af Hovedstaden bidrager Frederiksberg til mangfoldigheden af tilbud til både borgere, besøgende og turister. Frederiksberg byder både på særlige attraktioner, gode rammer om kongresser, udstillinger og koncerter og fine rammer om byens liv og handel. Hertil kommer Frederiksbergs særkende - de grønne og karakterfulde bymiljøer, som inviterer til et mangfoldigt byliv. Den identitet skal fastholdes i arbejdet med at udvikle Frederiksberg som destination i Hovedstaden, der tiltrækker nye kultur- og oplevelsestilbud. Byens aktører sikrer sammen, at kulturen kommer ud i byen, og gør kultur og fritidslivet synligt i bybilledet. Der ligger en særlig opgave i at styrke Frederiksbergs særlige identitet i byens rum og bygninger, der er med til at gøre Frederiksberg kendt som Hovedstadens grønne hjerte. 28 KOMMUNEPLAN 2013

29 BYLIV Når byen er grøn, ren og velholdt, har man lyst til at bruge den - til at gå og tage ophold, til at deltage og opleve noget. Derfor prioriterer Frederiksberg Kommune kvalitet i byrummene. Tryghed, tilgængelighed og gode opholdsmuligheder er centralt. Byens rum er for alle - og skal invitere til, at alle generationer og mennesker med forskellig baggrund og forudsætninger mødes og har mulighed for at lære hinanden at kende; både i hverdagen og når der sker noget særligt. Der skal være plads til både at mærke byens puls, til kulturbegivenheder og events og til steder med mulighed for ro, samtale og egne tanker. Frederiksbergs centrale byområde med levende uddannelsesområder, kulturinstitutioner, attraktive butiksstrøg, caféer og restauranter er byens nerve og rygrad. Cityringen forstærker dette potentiale yderligere. FREDERIKSBERGS SÆRLIGE IDENTITET Frederiksbergs kvarterer og byrum har en særlig atmosfære og stemning, og de mange grønne bymiljøer danner fine rammer om byens liv. De store attraktioner er Frederiksbergs grønne oaser - Zoologisk Have, Frederiksberg Have og Søndermarken. De er en del af byens kulturhistorie og er sammen med alléer og byrum omdrejningspunkter for Frederiksberg som Hovedstadens grønne hjerte. Grønne områder og byrum skal ikke kun være pæne. De skal også indrettes, så de kan bruges aktivt af kultur-, fritids- og erhvervslivet. Dermed skabes den særlige frederiksbergske sammenhæng mellem omgivelser og gode oplevelser. KOMMUNEPLAN

30 DESTINATION I HOVEDSTADEN BYLIV BYENS RUM Byens rum er rammen om bylivet, og i en tæt befolket by som Frederiksberg har byrummene stor betydning som mødesteder og som mulighed for udeliv i det hele taget. Byens rum er de grønne parker med plads til rekreation og leg, til fred og ro. Det er de mere urbane rum, hvor byens puls kan mærkes, og hvor aktiviteter, café- og butiksliv sætter sit præg, og det er de mange hverdagsbyrum, der er vigtige mødesteder i de lokale kvarterer. Denne forskellighed, de valgmuligheder, det giver, samt høj grad af tryghed er nogle af de vigtige kvaliteter, der skal fastholdes, når Frederiksbergs byrum udvikles. Byens rum skal udformes og indrettes som åbne opholdsarealer, hvor borgerne føler sig trygge Belysning i parker og byrum skal være stemningsskabende, øge borgernes tryghed og virke kriminalpræventivt Høj ren- og vedligeholdelsesstandard af veje, pladser, parker og byinventar skal medvirke til, at byens rum inviterer til ophold Frederiksberg Kommune arbejder med en strategi for udvikling af byens rum. Desuden skal byudstyr i byens rum være i overensstemmelse med Frederiksberg Kommunes Designstrategi for valg af byudstyr og Designmanual. Belysning er en væsentlig del af byens identitet, der som trygheds- og stemningsskabende element skal indgå i planlægningen af nye byrum. 30 KOMMUNEPLAN 2013

31 KLASSISKE KULTURSTRØG OG NYE KULTURELLE OMDREJNINGSPUNKTER Det helstøbte klassiske kulturmiljø omkring Frederiksberg Allé og Allégade skal revitaliseres som hovedstadens smukkeste slentrestrøg og som ramme om teatermiljø, restauranter og museer. Cityringens nye metrostation på Frederiksberg Allé vil blive benyttet af mange besøgende til Frederiksberg Have, teatrene, museerne og Zoologisk Have. Der skal udvikles en helhedsløsning, som kan gøre stedet til en ny spændende indgang til kulturmiljøet på Frederiksberg Allé, evt med tilførsel af nye kulturelle funktioner. Indsatsen langs de klassiske kulturstrøg rettes desuden mod at fastholde allétræplantningen, løfte byrummenes æstetiske kvalitet og mod at forbedre promenadens og runddelens muligheder for ophold og udeservering. Også Sankt Thomas Plads søges inddraget til et mere aktivt byliv. Der skal værnes om kulturstrøgenes rammer, og stederne skal med deres centrale placering i byen fremhæves som særlige i byen Der skal være fokus på at udvikle kulturstrøgenes funktioner, så der udvikles levende, nutidige miljøer, der i endnu højere grad inviterer til ophold og kultur- og byliv Brugen af bygninger og pladser til midlertidige kulturelle aktiviteter skal indtænkes i planlægningen De nye omdrejningspunkter i bymidten og ved Flintholm skal understøttes med faciliteter, der muliggør aktivering af byrummene Frederiksberg Bakke udvikles som kulturmiljø med fokus både på sammenhænge i området og forbedringer af de enkelte faciliteter Området omkring Frederiksberg Bakke er også et klassisk kulturmiljø med muligheder for yderligere udvikling. Ved at koble Frederiksberg Have, Søndermarken og ZOO sammen på tværs af Roskildevej, kan der skabes en unik ramme for rekreation og oplevelser. Også rammerne for områdets idrætsfaciliteter og særlige restaurationsliv kan forbedres. Frederiksbergs nye og fremtidige kulturelle omdrejningspunkter befinder sig bl.a. omkring metrostationerne i den centrale bymidte v. Solbjerg Plads og Kilen, men også ved Flintholm, hvor kultur- og bevægelseshuset KU:BE og det kommende aktivitetscenter på Bernhard Bangs Allé tilfører helt nye aktiviteter og liv til området, der stadig er under udvikling. Det giver mulighed for at sætte kultur i spil på nye måder og dermed tilføre byens kulturelle brand nye dimensioner. KOMMUNEPLAN

32 DESTINATION I HOVEDSTADEN BYLIV BUTIKSLIV Detailhandelen på Frederiksberg er en destination i sig selv og er, med et meget alsidigt butiksudbud, en hjørnesten i Frederiksbergs byliv. Men detailhandelen på butiksstrøgene er i disse år generelt under pres som følge af økonomisk krise, stigende internethandel og afskaffelse af lukkeloven. Detailhandelen skal derfor udvikles med et fortsat varieret butiksudbud omkring de centrale og de lokale butiksstrøg, og der skal fokuseres på særligt vigtige knudepunkter, hvor forandringer i byrummet kan medvirke til at optimere forholdene for både butikker og kunder. Butiksstrøgene skal være oplevelsesrum i byen. De skal være attraktive, velfungerende byrum med gode adgangsforhold for alle. Der skal være gode parkeringsmuligheder for butikskunderne - både bilister og cyklister. Udvalgsvarebutikker skal hovedsagelig lokaliseres omkring den centrale bymidte og centerstrøgene Den lokale forsyning med dagligvarer og mere almindelige udvalgsvarer skal sikres De primære centerstrøg skal være attraktive, tilgængelige og velfungerende byrum Samarbejdet i Frederiksberg Experience, der er Frederiksbergs Handels- og Erhvervsforening, styrkes for at fastholde butiksstrøgenes position Frederiksberg Centret er allerede en magnet, men der kan opnås endnu større synergi i samspillet mellem Frederiksberg Centret og butiksstrøgene omkring. Når Frederiksberg Centret udvider, vil det ske med større kobling til byrummene i tilknytning til centret. Omkring Frederiksberg Centret og Falkoner Allé skal der være gode forhold for fodgængere, og de forbindelser, der giver det mest naturlige bevægelsesmønster, skal sikres. Ved Nordens Plads og Domus Vista skabes der, med et nyt medborgercenter og udvidelse og fornyelse af det eksisterende butikscenter, et nyt bydelscenter. Nye stiforbindelser vil også her være afgørende for synergi og sammenhæng i området. 32 KOMMUNEPLAN 2013

33 OPLEVELSER OG TURISME Frederiksberg har på mange måder en særlig plads i Hovedstaden og det er ikke kun det særlige grønne, smukke bymiljø der tiltrækker, men også det mangfoldige som Frederiksberg er - med stor nærhed til alt i Hovedstaden. Turister og gæster søger ikke altid de store attraktioner, men ligeså meget det at kunne opleve stemningen i et byområde. Det er Frederiksberg Have, Søndermarken, Zoologisk Have og koncerter, udstillinger og sportsbegivenheder, der hvert år tiltrækker mange tusinde besøgende. Falkoner Salen, Forum og en nyopført KB-hal huser begivenhederne, og her vil også det kommende kultur- og bevægelseshus KU:BE og den nye svømmehal få en vigtig rolle. Flere begivenheder og oplevelser i byen, herunder brug af byens rum på nye og anderledes måder For at styrke bylivet på Frederiksberg og kvaliteten af oplevelserne kobles nye og eksisterende begivenheder i højere grad til de større arrangementer, der foregår i Hovedstaden Nye begivenheder på Frederiksberg skal målrettes både borgere, brugere og turister Midlertidige begivenheder som events, koncerter og markeder, der bruger byens rum på en ny måde, tiltrækker mange mennesker i byen. Frederiksberg bliver i de kommende år vært for musikeventen Stella Polaris og en ny teaterfestival. Ved at udnytte de muligheder, der findes i byens rum for at skabe nye og anderledes oplevelser, kan Frederiksberg fastholde og styrke sin position som destination i Hovedstaden. KOMMUNEPLAN

34 DESTINATION I HOVEDSTADEN FREDERIKSBERGS SÆRLIGE IDENTITET ARKITEKTONISK KVALITET OG KULTURMILJØER Frederiksbergs særlige identitet er i høj grad knyttet til byens arkitektur. Den fremstår på én gang homogen og med stor mangfoldighed. De seneste årtier har været kendetegnet ved kvalitetspræget omdannelse og nybyggeri af både boliger og uddannelsesinstitutioner på de tidligere industri- og jernbaneterræner. Den store arkitektoniske variation er nærværende næsten overalt på Frederiksberg, og det er ikke muligt at udpege et eller helt få arkitektoniske kvalitetskriterier. Nybyggeri og omdannelse skal altid forholde sig til den helt konkrete byog bygningsmæssige sammenhæng. Høj arkitektonisk og materialemæssig kvalitet vil dog altid være et krav ved nybyggeri på Frederiksberg. Renovering, om- og tilbygning skal ske med respekt for bygningernes oprindelige udseende, arkitektoniske udtryk og materialer. Frederiksberg ønsker at fremme tilpasninger på eksisterende bygninger, der øger værdi og kvalitet for beboerne. Grønne taghaver og altaner er en oplagt måde at tilføje nye kvaliteter til boliger i Frederiksbergs tætte bystruktur. Frederiksberg ønsker også at fremme løsninger, der kan nedsætte energiforbruget i byens huse og fremme vedvarende energiproduktion. Det skal altid ske med respekt for bygningernes arkitektur og vil derfor i mange tilfælde kræve nøje tilpasning og materialevalg. 34 KOMMUNEPLAN 2013