Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Børnehaven Bakgården Løvsangervej Aars

Transkript

1 Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Børnehaven Bakgården Løvsangervej Aars Normeret børnetal 59 Institutionens leder Heidi Lynggren Jensen Dato for tilsynsbesøget 29. august 2014 Tilsynsbesøget er varslet Ja. Dato: 11. Juni 2014 på ledermøde Nej Tilsynsførende: Deltagere i tilsynsbesøget Liselotte Strier Birkholm Heidi Lynggren Jensen Karina Korup Overgaard Pernille Bilde Pedersen Anne-Sofie Brunbjerg Kjelstrup DBA Målopfølgning Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats Fortsat inklusion Sprogudvikling i dagtilbud Hvilke tiltag har I iværksat? Hvor ser I tegn på succes i forhold til målet? Tværgående samarbejde: - Vi har et godt samarbejde med PPR, tværfaglige team, børnehaveforum, inklusionskonsulent og BIB. - Vi har søgt viden og afholdt møder efter behov med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger. Andre fagpersoner er blevet brugt til faglig sparring, hvilket har været konstruktivt i vores praksis. - Legegrupper, både drenge og piger. Målet har været både det sociale, inklusion men også det sproglige. - Opdeling i mindre grupper/drenge og piger. Med henblik på at skabe rum for at enkelte børn har ro til at stresse af/geare ned f.eks. med IPAD eller bare være i et andet miljø eller på en anden stue. 1

2 Det har virket for det enkelte barn, der har været lavet plads til,at det kan være en del af gruppen. Enkelte stuepædagoger har været mere koblet på enkelte børn, og der er brugt vikarer til at være sammen med den anden pædagog og resten af børnegruppen. Inklusion: Vi har talt meget om at se det positive i barnet, åben for at få flere perspektiver/vinkler på en problemstilling. Fokus på stjernestunder, episoder skrives i mappe. Stuepædagoger har været koblet ekstra på enkelte børn ved aktiviteter, legegrupper, spisesituationer og gåture mm. Ved legegrupper er der foretaget en vurdering af de deltagende børn, med henblik på at få enkelte draget med ind i et fællesskab. Pauser eller afbræk i aktiviteter er afprøvet med løbeture, powernap, mindre grupper og rokering af børn til planlagte aktiviteter (funktionsopdelt). På forældresiden har vi afholdt et forældremøde med fokus på inklusion. Her begyndte Heidi med overordnet information om inklusion. Herefter var forældrene og stuepædagoger på de enkelte stuer og fik snakket om inklusion både ud fra de spørgsmål, der var lavet, men også ud fra opståede spørgsmål hos forældrene. Efterfølgende har det åbnet op for nye legeaftaler og forældrebekendtskaber. Der er planlagt fællesspisning på hver stue, hvor børn og deres familie kommer og hygger sammen med personalet på stuen. En succes der er opstået efter ønske fra bestyrelsen. I Marts 2014 havde vi en pædagogisk weekend, hvor der blandt meget andet også var fokus på inklusion, men i høj grad også fokus på den børnegruppe vi har. Efterfølgende har stuepædagogerne 2

3 gennemgået det enkelte barn, og lavet en overordnede plan for, hvor barnet er på nuværende tidspunkt, og hvad der skal arbejdes med fremadrettet. Sprog: Der er fast ugens sang/rim på hver stue, hvilket giver god genkendelighed og rytme. Kopier hænges op på stuetavlen til forældrenes orientering. Ved opråb bruges fokusord evt. understøttet med billeder. Generelt synges der og læses bøger i hver samlingssituation. Hvilket giver anledning til meget snak og sproglig samtale. Vi arbejder med dialogisk læsning: Der er afsat faste dage/tidspunkter med forskellige grupper. Ligeledes laves der en light udgave, hvor hele gruppen er med, stadig med samtale om historien og fokusord -bare på hele gruppen. Tegn på succes: - Når vi formår at få plads til alle. - Når stjernestunderne er der, og vi husker at fejre dem. - Når vi ser børn formår at invitere til samvær med andre børn (styrkelse af den sproglige og sociale kompetence). - Når der er dialog fremfor slag og anden fysisk handling. - Når der udvises glæde ved at være her for både personale, forældre og børn. - Gode tilbagemeldinger og glade børn. - Børn er bekendt med bøger og andre fortællinger, selv finder bøger frem og læser for hinanden. - Tegnebordet er næsten altid fuld af børn, der tegner og snakker om det de tegner eller skriver. Der sker ligeledes en spejling fra barn til barn. - Dialogen og relationen er til stede. - Når alle føler de er en del vores institution/fællesskab. 3

4 - Trygheden i at vide, der altid er en der vil hjælpe eller kan henvise til anden hjælp. Pædagogiske arbejde Læringsperspektiv Hvordan inddrages læreplanerne i hverdagen? Hvordan inddrages institutionens fysiske rum? Dokumentation og evaluering Hvordan arbejdes der med dokumentation og evaluering? Hvordan arbejdes der med tegn på læring? Digitalisering Hvordan arbejdes der med digitalisering? Voksen barn relation Børnesyn Relation Dialog Læringsperspektiv: Der er lavet pædagogisk aktiviteter og overvejelser med udgangspunkt i læreplanstemaerne. Ud fra det overordnede læreplanstema laver hver stue aktiviteter, der passer til deres niveau. Opslag på stuerne og ved den store tavle i garderobe. Der tilstræbes at komme omkring det hele barn. På makkerdage (stuevis) i juni planlægges næste års overordnede aktiviteter ud fra EVA papirerne, og der arbejdes på at evaluere løbende på stuemøder og p-møder. Vi satser på at bruge hele børnehaven og dele børnene i mindre grupper. Møbler kan rykkes rundt således, det giver mere plads. Uderummet bruges både i nærområdet, legeplads og længere væk (busture). Der er faste loftdage, turdage, maddage osv. Dokumentation og evaluering: Big book opslag laves stuevis, og hænges op på væggene. De sættes efterfølgende i mapper, der står til rådighed. Hver stue har en tavle, der skrives på hver dag. Diasshow viser med billeder hvad der er sket af aktiviteter i hele børnehaven, personale eller forældre kan bestemme hvad der skal 4

5 vises. Evaluering på stuemøder og p-møder efter endt læreplanstema. Her bruges EVA papirerne. Som nyt tiltag er der oprettet en lukket facebookgruppe, der bruges som dokumentation med billeder og tekst, Heidi og Anine (forældre) er administratorer. Digitalisering: Vi har IPADs der bruges jævnligt, tages med på ture til at søge oplysninger med, på begynderplan er børnene med til dette i form af filmklip, fotos og andre optagelser. Lydhistorier bruges til tider til at understøtte den læste historie, især ved spisesituationer. Voksen barn relation: Børnesyn, relation og dialog: Alle ord er vigtige og en del af grundlaget for vores arbejde. Generelt er vores vigtigste opgave at være nærværende for børnene. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor der lægges vægt på den enkeltes relation og tilgang til både forældre og børn. Vi har udfyldt et relations skema på hver stue, for at se om der var børn og forældre, som ingen havde en tæt relation til. Det gav nogle overraskelser og efterfølgende, blev der handlet på dette. Dejligt at få det drøftet, og flot af personalegruppen turde være ærlig. Det at være pædagog i vores institution sætter nogle forventninger til hinanden om at være villig til at bruge sin personlighed på arbejdet. Det forudsætter, der er et godt og trygt arbejdsmiljø. Hvor der er plads til forskelligheden, et rum hvor ingen griner eller peger fingre ad hinanden, men tør udstille sig og give konstruktive tilbagemeldinger til hinanden. Ligeledes er vi meget opmærksomme på, hvordan vi bruger sproget, hvordan vi selv taler til og om hinanden, børnene og forældrene. 5

6 Fysiske forhold Børnehavens fysiske rammer Indeklima Indretning Legeplads Hygiejne Mulighed for børnene til at vaske hænder ude som inde Rengøringsstandard Sikkerhed Beredskabsplan Børnehavens fysiske rammer: Det er en blanding af gammelt og nyt, men det fremstår brugbart og funktionelt. Der er opsat nyt udluftningssystem i forbindelse med en vandskade. Det fungerer fint. Vi har tilkøbt service på systemet. Temperaturen kan reguleres efter behov, ved fuld sol på vinduerne, er der naturligvis mere varmt, vinduer kan åbnes efter behov. Der er gulvvarme i noget af bygningen. Køkken og fællesrum er i et åben plan, der er skydedøre ind til de tre stuer og sprogrum. Ovenpå har vi opsat flere skillevægge, grundet støj og behov for flere små rum. Møbler kan rykkes rundt efter behov, der er sat hjul på det meste. Det er en blanding af nyt og gammelt. Legepladsen er etableret i 2005, den er løbende blevet vedligeholdt. Materialet er rubiniatræ, hvilket males efter behov til arbejdsdage. Der er meget sand omkring sandkasserne, idet sandet siver ud af kanterne, selvom vi har opsat filtdug. Der er til arbejdsdagen i maj blevet eftersået med græs på de nedslidte områder. Inden sommerferien 2014 fik vi gummiunderlag under de 2 gyngestativer. Ligeledes er der bestilt 2 nye dækgynger til det ene gyngestativ. Generelt er legepladsen meget kurperet og tilgodeser børnenes motoriske udfoldelsesmuligheder bade sommer og vinter. Hygiejne: Løbende holdes der tema for børnene om hygiejne, hvor især håndhygiejne gennemgås, og der uddeles brochure eller diplomer. Med tiden er alle amarture blevet med scensor, hvilket fungerer fint. Der er sæbedispencere på badeværelset samt papirhåndklæder. Vi har faste rutiner med håndhygiejne, til tider er det nødvendigt, der er en af os 6

7 voksne på badeværelset for at håndhæve dette. Ved meget sygdom i huset, laver vi en afspritningsrunde af håndtag og toiletter. Vi har udetoilettet hvor der også er mulighed for løbende at få vasket hænder. Rengøringsstandart: Vi har rengøring, inden vi møder om morgenen, derfor er det ikke til stor gene. Til tider har vi indtryk af, at det går lidt hurtigt, men vi har dialogen med Britta og finder ud af tingene. Sikkerhed: Beredsskabsplan gennemgås på p-møder fast hvert ½ år, idet der er nye studerende eller ved andet personaleudskiftning. Barndøvelse gennemføres hvert år, den næste er i September (Pernille finder dato). Beredsskabsplanen hænger mange steder i huset både i stueetagen og på 1. Salen. Der er årligt brandtilsyn. Der er interne regler med henblik på forebyggelse af ulykker og nærvedulykker. De læses af nyt personale. Ligeledes er vi igang med at få lavet nye eller opfrisket forebyggende politikker. Som udgangspunkt er ingen børn alene hverken ovenpå eller ude. Dog kan der til tider ske nogle af de øldste børn ere ne oppe på loftet, det er efter nøje vurdering af hvilke børn det er, og i hvor lang tid det drejer sig om. 7

8 Personaleforhold Kompetencesammensætning Kurser og efteruddannelse Prioriteringer MUS-samtaler Hvordan opleves de? Hvorledes bruges de fremadrettet? Samarbejde og trivsel Sygefravær Forandringer Kompetencesammensætning: Der er ansat en leder, 6 pædagoger og 1 lønnet pædagogstuderende. Af vikar har vi 2 pædagogmedhjælpere tilknyttet. På nuværende er 2 pædagoger på barsel, det forventes at Lene Bystrup kommer tilbage pr. 1. Januar 2015 og Anette Kristensen den 15. April Kurser og efteruddannelser: Vi deltager, i de kursusdage/temaaftner der udbydes fra forvaltningen, derudover prioriteres hvilke kursuser, der er relevante, samt hvad der er midler til. Vi afholdt en pædagogisk weekend i marts 2014, hvilket bevirkede at vores budget er godt og vel brugt. Af afviklet eller kommende korte kursusdage kan nævnes; - Musik/bevægelse ved Michael Bach - For sprogpædagoger har der været aftenmøder, temakursus, stammecafé, sprogpakke. - Sansemotorikkursus hos BIB - De gode overgange mellem børnehave og indskoling. - Nyt tiltag for Inklusionspædagoger er netværksmøder med andre, kommer i efteråret Kompetencehjulet; august for 2 pr. stue - Ledelseskursus med Palle Isbrandt - Diplom, oktober - Styrk sprogglæden med krop, remser og eventyr, november MUS samtaler: En mulighed for at få en dybere snak med den enkelte ansatte og Heidi. Et overblik over faglige ønsker og færdigheder, et indblik i hvor vi hver især har sine stærke og svage sider og en bevidsthed om, hvorvidt det kommer til udtryk i det daglige. Overordnede gives der en mulighed for at lave nogle mål, der efterfølgende følges op på. 8

9 Samarbejde og trivsel: Sygefravær, det er ikke højt. Det er enkelte dage og personer. Økonomi Hvordan beskriver lederen den økonomiske situation? Sund økonomi. På nuværende tidspunkt har vi en forbrugsprocent på 59,6 % og en forventet forbrugsprocent på 101,9%. Her mangler refusion på 2 barsler, derfor viser den ekstra lønudgift. Vi er i dialog med Per Nyborg, hvilket giver en god ballast og tryghed. Børnetallet svinger, hvilket bevirker, der løbende burde tilpasses med hensyn til personaletimer. I personalegruppen har vi valgt, at det er bundlinjen, der tæller, fremfor at dele f.eks. inklusionstimer/bedre kvalitet i daginstitutioner ud til bestemte personale. Det er med til at skabe ro i personalegruppen. modsat en jojo funktion. Vi bruger vikardækning/eller deltids på fuld tid ved behov, og når der er luft i budgettet vi ser an til senere på året. Vi fik overført midler fra sidste år, som er brugt til 2 gummiunderlag ved gyngestativer. Forældresamarbejde/bestyrelse Hvordan opleves bestyrelsesarbejdet? Hvordan opleves forældresamarbejdet? Andre forhold? Hovedsageligt er vores bestyrelse ofte gengangere. Men for det kommende bestyrelsesvalg skal der vælges 4 nye, hvilket åbner op for eventuelle nye medlemmer. Det er ikke hvert år, der er kampvalg, og vi har da altid kunne finde kandidater. 9

10 Der er en god dialog og opbakning fra bestyrelsen bade med deltagelse og praktisk hjælp ved arrangementer. Gennem betyrelsen fik vi kendskab til dårlige tilbagemeldinger fra forældre. Efter bestyrelsesmødet brugte vi et personalemøde til at belyse dette, og undersøgte, hvordan vi har det med vores forældre. Udfyldte et relationsskema og har efterfølgende handlet på dette. Vi arbejder på at have den direkte dialog fremfor sedler eller mails. Bestyrelsesformanden fungere som talerør for den øvrige forældregruppe, til tider har det givet en del arbejde for formanden. For at skåne formanden har vi opsat forventninger og roller, hvilket er blevet gennemgået på bestyrelsesmøde. Ved ny bestyrelse bliver dette gennemgået igen, samtidig med bestyrelsens rolle og den enkeltes tavshedspligt. Ledelse Hvordan arbejdes der med ledelseskraft- mål visioner Teamsamarbejde Særlig udfordringer? Arbejder videre med input fra pædagogisk dag i marts 14. Det er både med arbejdsmiljø for den enkelte, kan/skal opgaver, men også et afsæt i forældrenes perspektiv bevidstheden om hvordan det ser ud i et forældreperspektiv. Målet er at få skabt en institution, hvor alle føler sig velkommen, set og hørt. Hvor der er plads til den enkelte, - med focus på det individuelle og det sociale. Det skal gøres med hver vores personlighed, hjertevarme, ejerskab og humor. Alle der kommer I Børnehaven skal føle de er betydningsfulde og en del af fællesskabet. Leder-souschef; fungere godt, dog formår vi ikke at fastholde aftalte kontordage. Det vigtigste er, vi har hinandens fortrolighed, og sparer godt med hinanden. KMD lønservice, er en abe, der bare er til 10

11 stede hele tiden. Stort ønske er at finde en sekretær, der kan arbejde i løndelen. Vi skal blive bedre til at prioritere ledelsestid, vi tager et skridt ad gangen, har fast en arbejdsdag hjemme hver uge, men mangler ledelsestid sammen ud over konkrete opgaver. Konsulenten Konsulentens overvejelser Anbefalinger til institutionen? Henstillinger? Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer At forsætte det gode arbejde med en nærværende anerkendende pædagogisk praksis ingen Evaluering af besøget Der gives udtryk for at det var god egen refleksion at udfylde skabelonen inden besøget. Der gives udtryk for stor tilfredshed med institutionen fra bestyrelsesformanden blandt andet påpeges at såvel barn som forældre altid føler sig set og imødekommet af personalet. Lederen giver udtryk for at det vil være et stort ønske med administrative hjælp til at frigive mere til den pædagogiske planlægning Der gives udtryk for at 60 børn er en super størrelse for en daginstitution. Alt i alt en god og konstruktiv dialog med afsæt i : Hvad et svingende børnetal betyder i forhold til stabilitet til personalet og institutionens strukturen Hvordan får man få skabt en struktur med tid til ledelse og teamsamarbejde med stedfortræderen Hvad betyder det betyder at være nærværende og autentisk i forhold til såvel 11

12 arbejdet med børnene, som forældrene Hvad implementeringen af digitale medier betyder i forhold til børn og forældre 12

13 13