Denne studieordning findes også på hjemmesiden, hvor den til enhver tid mest aktuelle ordning kan findes. Side 1 af 20

Transkript

1 Studieordning for ph.d. uddannelsen i Psykologi Institut for Psykologi, KU (Det generelle studieprogram Psykologi) Ikrafttrædelse: Marts 2012 Opdateret den 18. november 2013 Denne studieordning findes også på hjemmesiden, hvor den til enhver tid mest aktuelle ordning kan findes. Side 1 af 20

2 I. Formål side 1 II. Struktur side 1 III. Ph.d. uddannelsen i psykologi (specialiseringsprogrammet) side 1 A. Vejledning og stipendier side 1 1. Vejledningstyper side 1 2. Kriterier for godkendelse af vejleder side 3 3. Skift af vejleder side 3 4. Finansiering af stipendier side 3 5. Stipendier side 4 B. Kurser og seminarer side 5 1. Typer side 5 2. Dansk forskerskole i psykologi side 6 3. Ph.d. studerendes arrangement af egne kurser side 6 C. Ophold ved andet forskningsinstitut - nationalt, internationalt side 7 D. Deltagelse i institutionens forskningsmiljø side 7 1. Kollegiale organer side 7 2. Studiegrupper side 7 3. Centre og fokusgrupper side 7 E. Formidling side 7 IV. Rettigheder og forpligtelser side 8 A. Arbejdsforpligtelser side 8 B. Orlov, sygdom, barsel og anden forlængelse side 8 V. Ph.d. forløbet side 9 A. Start side 9 1. Ansøgning side 9 2. Samarbejdsaftale side 9 3. Indskrivning side 9 4. Individuel studieprogram side 10 B. I gang side Halvårsevaluering side Midtvejsseminar side Ansøgning om rejser, kurser m.v. side Forlængelse af indskrivning side 12 5 Afhandlingen side 12 C. Aflevering og forsvar side Indlevering af afhandling - vejlederudtalelsen side Nedsættelse af bedømmelsesudvalg side Bedømmelse af afhandlingen side Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar side Ansvarsfordeling side Periode for berammelse af forsvaret side Forsvarets organisering side Bedømmelsesudvalgets indstilling (efter forsvaret) side Tildeling af ph.d. graden side Bevis for ph.d. graden side 20 Side 2 af 20

3 I. Formål Formålet med uddannelsen til Ph.d. i psykologi ved Institut for Psykologi, KU, er at opnå en grundlæggende og specialiseret forskningskompetence ved selvstændig anvendelse af fagets videnskabelige metoder og derved yde et bidrag til fremme af forskningen på et niveau, der svarer til international standard for ph.d. grader inden for fagområdet. En grundlæggende forskningskompetence opnås, idet studiet skal føre frem til erhvervelse af almene metodiske og teoretiske forskningsmæssige færdigheder. En specialiseret forskningskompetence opnås, idet uddannelsen opfattes som ramme for et konkret og specifikt projekt, som skal udfoldes på egne præmisser, men inden for en grundlæggende forskningsmæssig ramme. II. Struktur Ph.d. uddannelsen på Institut for Psykologi er konsekvens af en række beslutninger taget på forskellige niveauer i uddannelsessystemet. - Universitetsloven af : - Ph.d. bekendtgørelse nr. 18 af : - Københavns Universitets Forskeruddannelses Råd Københavns Universitet har nedsat et fast udvalg (KUFUR) med repræsentanter for alle fakulteter, som indstiller fælles regler for forskerudannelsen til KUs ledelsesteam. Fælles ph.d. regler og retningslinjer af 21 maj 2008: - På Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er der etableret en ph.d.-skole, som ledes af en ph.d. skoleleder og et ph.d. udvalg, hvor alle fakultetets fag er repræsenteret med én VIP og én ph.d. studerende: - På Institut for Psykologi er nedsat et rådgivende ph.d. program udvalg bestående af en valgt program leder og en valgt ph.d. studerende samt repræsentanter udpeget af henholdsvis institutlederen og de ph.d. studerende. Program udvalget er bl.a. ansvarlig for Studieordning for ph.d. uddannelsen på psykologi - det såkaldte specialiseringsprogram. Information om ph.d. studiet på Institut for Psykologi opdateres løbende på: III. Ph.d. uddannelsen i psykologi (specialiseringsprogrammet) A. Vejledning og stipendier 1. Vejledningstyper I Bekendtgørelsen skelnes der mellem hovedvejleder og andre vejledere. På Institut for Psykologi skelnes der mellem tre typer af vejledere: Hovedvejleder, projektvejleder og bivejleder. Hovedvejlederen har det faglige ansvar for den enkelte studerendes samlede ph.d. uddannelse og skal være ansat som lektor eller professor på Institut for Psykologi. Hovedvejlederen skal have overblik Side 3 af 20

4 over den enkeltes ph.d. forløb og sikre, at en række formelle forhold er opfyldt, herunder underskrive halvårsrapporter og godkende diverse ansøgninger (om rejser, kurser, eventuel apparatur m.m.). Denne overordnede tilsynsfunktion varetages på grundlag af formelle retningslinjer (bekendtgørelsen, fakultetets retningslinjer, fagets studieprogram samt den studerendes individuelle studieprogram). Hovedvejlederen skal løbende informeres om projektets indholdsmæssige forløb og vejlede i en række forhold. Opgaver for hovedvejlederen er: - Sørge for at der i løbet af maksimalt tre måneder foreligger et individuelt studieprogram (udfærdiget af den studerende konsulterende alle vejledertyper, primært projektvejleder - jvf. pkt. IV. A. 4.) - At der løbende udfærdiges halvårsrapporter. Rapporten udformes af hovedvej lederen baseret på en drøftelse med den ph.d. studerende samt eventuelle øvrige vejledere -jvf. pkt. 1V.B.1. - Sikre at den studerende tager det foreskrevne antal forskerkurser. - Løbende stå til rådighed med svar på spørgsmål om ph.d. studiet fra studerende og projektvejleder. - Sikre at den studerende opfylder kravene i bekendtgørelsen om undervisning eller formidling. - Underskrive diverse ansøgninger fra den studerende, herunder erklæringer på tro og love og vejleders udtalelse ved afhandlingens aflevering. Der vil typisk være tale om et par møder pr. semester med den studerende, hvor den studerende skitserer det aktuelle forløb i ph.d. studiet og hvor hovedvejleder gives indblik i projektets progression i forhold til studieprogrammet og de eventuelle revisioner der måtte være diskuteret løbende. Under normale forhold vil der tidsmæssigt være tale om, at hovedvejleder honoreres med 1/3-del af den samlede tid som instituttet giver for vejledning pr. semester (pt. 30 timer i alt, altså 10 timer til hovedvejleder). Afvigelser fra timetalsnormer skal aftales individuelt og foreligge skriftligt, og skal godkendes af programlederen samt institutlederen. Projektvejlederen har ansvaret for den indholdsmæssige vejledning af projektet. Projektvejlederen kan være identisk med hovedvejlederen. Opgaverne for projektvejlederen er: - Diskussion af det individuelle studieprogram, med vejledning i alle spørgsmål desangående. - Løbende indholdsmæssige diskussioner af projektet - design, opnået empiri, fortolkning af empiri, teorier, kontinuert læsning og kommentering af ph.d. afhandlingen - Forslag til kurser og seminarer - Uopfordret varetagelse af den ph.d. studerendes faglige interesser - henvise til arrangementer, seminarer, konferencer, tekster af relevans for projektet, andre forskere m.m. - Bidrage til udfærdigelse af halvårsrapporter sammen med den studerende. - Underskrive diverse ansøgninger fra den studerende, herunder Erklæringer på tro og love og Vejleders udtalelse ved afhandlingens aflevering Under normale forhold vil der tidsmæssigt være tale om at projektvejleder honoreres med 2/3 af den samlede tid som instituttet giver for vejledning pr. semester (pt. 30 timer i alt, altså 20 timer til projektvejleder). Afvigelser herfra skal aftales individuelt og foreligge skriftligt, og skal godkendes af ph.d. programudvalget samt institutlederen. Bi-vejleder (e) er vejleder(e) som kan knyttes til projektet i en afgrænset periode eller i et mindre antal timer i hele stipendiets forløb for at supplere projektvejlederen. Der kan være tale om såvel nationale som internationale fagkyndige og der udformes en aftale med angivelse af antal timer og honorering Side 4 af 20

5 herfor. (Timerne vil gå fra projektvejlederens timetal, da der er tale om en udelukkende indholdsmæssig vejledning). 2. Kriterier for godkendelse af vejleder Hovedvejleder, projektvejleder og bivejleder udpeges af ph.d. programudvalget i samråd med den ph.d. studerende og institutlederen i forbindelse med indskrivningen. Formelle kvalifikationer er sådanne svarende til professor-, lektor- eller seniorforskerniveau. Hvis en sådan kvalifikation ikke foreligger skal der foretages en vurdering af vejleder af et fagkyndigt udvalg nedsat af institutlederen i samråd med ph.d. programudvalget. 3. Skift af vejleder Skift af vejleder kan finde sted, omend skift af hoved- og projektvejleder bør være en sjælden foreteelse. Hvis den studerende ønsker at skifte vejleder, eller vejlederen ikke længere ønsker sin vejlederrolle, meddeles det ph.d. programudvalget med en kort begrundelse for ønsket. Ph.d. programudvalget kan herefter iværksætte forskellige procedurer afhængig af om vejlederskiftet forekommer problematisk. Det kan uden videre foranstaltninger godkende skiftet eller der kan indkaldes til en samtale mellem ph.d. programudvalget og vejleder samt den ph.d. studerende fælles/hver for sig. Der kan være tale om uoverensstemmelser mellem forskellige typer af vejledere, hvorfor det skal sikres at alle involverede parter høres. Det kan være nødvendigt at den ph.d. studerende udformer et nyt individuelt studieprogram, hvis projektet er for langt fra det oprindeligt aftalte. Det er i sidste ende op til ph.d. programudvalget at fremkomme med et kompromisforslag og sikre at problemerne løses inden for relativt kort tid, da det ikke skal sinke forskningsprocessen unødigt. Et vejlederskift skal under alle omstændigheder godkendes af institutlederen. 4. Finansiering af stipendier Der skelnes mellem to typer af stipendier (5+3 og jvf. pkt. III. A. 5) der kan finansieres på fem forskellige måder. Instituttets egne stipendier, udbudt og betalt af instituttet. Disse stipendier tildeles efter ansøgning til instituttet og efter behandling i et fagligt internt bedømmelsesudvalg. Stipendiater vil typisk have én vejleder som både er hoved- og projektvejleder. Eksternt finansierede 1 Forskningsråd, fonde og lignende. Forskningsrådsstipendier tildeles efter opslag af forskningslederen for pågældende forskningsprojekt, mens andre fonde typisk tildeler stipendier via egne opslag og bedømmelsesprocedurer, Stipendiaten fungerer derefter stort set som de internt finansierede med hoved- og projektvejleder internt på Instituttet. Ekstern finansierede 2 - Sektorforskningsinstitutioner, eksterne centre, virksomheder m.m.. For at blive indskrevet kræves en faglig bedømmelse af projektet, sammenlignelig med den faglige bedømmelse de to øvrige stipendietyper gennemløber. Typisk vil en stor del af vejledningen (oftest hele projektvejledningen) være placeret hos bevillingsgiveren og der udfærdiges en særskilt kontrakt til regulering af finansiering, vejledning og øvrige forhold (jvf. pkt. IV A, 3 Indskrivning), Ekstern finansiering 3 - Erhvervs ph.d. stipendier Erhvers ph.d. ordningen beskrives på hjemmesiden: Side 5 af 20

6 Samfinansierede stipendier, hvor forskellige kilder sammen finansierer et stipendium. Der vil typisk være tale om stipendier af typen Ekstern finansierede 2 eventuelt suppleret med bidrag fra instituttet og derfor også i alle tilfælde blive udformet en kontrakt om det pågældende stipendium. Endelig vil der være mulighed for selvfinansiering, hvor universitetet betales for alt andet end løn (primært vejledning, kurser og bedømmelse) - de såkaldte privatister. 5. Stipendier stipendium Betegnelsen betyder, at ph.d. stipendiet på tre år ligger i forlængelse af en kandidatuddannelse på 5 år. (Bekendtgørelsen 5 stk. 2; KUFUR-reglerne afsnit 2.2, samt fakultetets regler). Særlige regler for 4+4 stipendium Struktur, I et ph.d. stipendium efter 4+4 ordningen påbegyndes ph.d. studiet inden kandidatuddannelsen er afsluttet, hvorfor den 4+4 studerende indskrives som kandidatstuderende. Skal den 4+4 studerende indskrives samtidig med påbegyndelsen af 4+4 studiet sker dette efter godkendelse af Studienævnet ved Institut for Psykologi. Den studerende er, indtil kandidatuddannelsen er afsluttet, indskrevet både som kandidatstuderende og som ph.d. studerende. Kandidatuddannelsen afsluttes senest efter 2. år. De første to år af studiet (del A) omfatter forskningspraktik og speciale samt metodekurser i alt svarende til andet år af kandidatuddannelsen. Den 4+4 studerende deltager i ph.d. kurser m.m. som 5+3 studerende. De to sidste år af studiet (del B) forløber helt parallelt med 5+3 ordningen. Aflønning. 4+4-stipendiater aflønnes inden opnåelsen af kandidatgraden i henhold til afsnit II i SUloven. Stipendiet udbetales dels i form af maksimalt 48 ph.d. SU-klip, der udbetales med to klip pr. måned, dels i form afløn for arbejdsopgaver svarende til maksimalt 280 nettoarbejdstimer, der udbetales i 7 portioner å 40 timer i løbet af 2 års perioden. Efter opnået kandidatgrad sker der overgang til lønnet ph.d.-stipendium i henhold til protokollat til overenskomst for akademikere i staten om ph.d.- stipendiater indgået mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Arbejdsforpligtelsen svarer herefter til almindelige ph.d.-stipendiaters arbejdsforpligtelse, men fratrukket de 280 honorerede arbejdstimer.. Forskningspraktik. 4+4 studerende gennemfører typisk deres praktik som forskningspraktik, dvs. indgår i et eksisterende forskningsprojekt. Jvf. beskrivelsen af praktik på kandidatuddannelsen. Speciale. Kandidatspecialet skal relatere sig til den studerendes ph.d. forskningsprojekt på følgende måde: Specialet kan indeholde (1) en review oversigt (eventuelt formuleret som artikel), der gennemgår den såvel teoretiske som empiriske baggrund for forskningsprojektets emne - hvem har ment hvad hvornår om emnet, hvad er de p.t. vigtigste tilgange, hvor er uenighederne størst. Endvidere (2) en opsummering af det videnskabelige arbejde, ikke som en forløbsbeskrivelse, men som en stadfæstelse af hvor langt projektet er nået en form for meget udvidet kommenteret projektbeskrivelse. Samt (3) et gennemført pilotprojekt som det oplagt ville være en mulighed at referere resultaterne fra og ikke mindst de eventuelle korrektioner af projektet som piloten har givet anledning til. (Vedr. omfang, bedømmelse m.m. - jvf. den til enhver tid gældende studieordning for psykologi). Side 6 af 20

7 4+4 kurser Der udbydes et kursus for 4+4 studerende, som skal bistå især første år med håndtering af specielt metodiske problemer. Det overvejes at anlægge det på en sådan måde, at det også kunne følges at potentielle ph.d.-studerende, som ønsker refleksioner over muligheder for projektbeskrivelser. Som helhed udbydes der ikke andre end ovennævnte kurser specielt til 4+4 studerende. Den 4+4 studerende følger metodekurser som andre kandidatstuderende og øvrige kurser som andre ph.d.-studerende. B. Kurser og seminarer 1. Typer Forskerkurser (nationale og internationale) er et vigtigt element i ph.d. studiet. Man skal således gennemføre, hvad der svarer til 1/2 års værk kurser (svarende til 30 ECTS). Der skelnes mellem følgende fire typer af kurser: Institutseminarer og lignende: Forskningsarrangementer på institut niveau. Der kan være tale om forskningsarrangementer for hele instituttet eller for et enkelt center /fokusområde. ECTS for sådanne arrangementer tildeles efter ansøgning til ph.d. program udvalget. Hver enkelt ph.d.-studerende kan maksimalt tildeles 5 ECTSpoints for deltagelse i disse. Konferencer Ph.d. studerende opfordres til at deltage i relevante nationale og internationale konferencer. Deltagelse i internationale konferencer med poster el. oplæg vurderes højere end den blotte tilstedeværelse og det er en god ide, at den ph.d. studerende sammen med vejleder er åben for denne form for kvalificerende aktiviteter. Hver enkelt ph.d.-studerende kan maksimalt tildeles 6 ECTS-points for deltagelse i konferencer. Der gives 0,5 ECTS-point pr. dag for deltagelse i en konference uden paper fremlæggelse. Der gives 1 ECTS-point pr. dag med fremlæggelse af paper eller poster. Der skelnes ikke mellem hhv. danske og internationale konferencer. Generiske kurser: Generiske eller generelle kurser er kurser der typisk arrangeres på fakultetsniveau i emner, som er fælles for alle fags ph.d. studerende, og som således giver en almen kompetence. Der er tale om f.eks. kurser i undervisningspædagogik, i formidling, i skrivning på engelsk (academic writing). Hver enkelt ph.d.-studerende kan maksimalt tildeles 5 ECTS-points for deltagelse i generiske kurser. Der gives 0,5 ECTS-point pr. dag for deltagelse i et generisk kursus. Ph.d.-kurser i øvrigt (substanskurser) Forskerkurser som ikke er generiske og som giver fagspecifikke kompetencer udbydes både nationalt og internationalt. Der gives 1 point pr. kursusdag uanset om der er tale om paper fremlæggelse eller ej. Som det fremgår, er der tale om angivelse af det maksimale antal point, der kan opnås for typen af kurser. Der er åbnet mulighed for at få godskrevet et større antal ECTS point end ovennævnte i forbindelse med kurser som er ekstraordinært arbejdskrævende. Dette kræver dog ansøgning til fakultetets ph.d. udvalg inden kurset afholdes. Side 7 af 20

8 Det er også muligt at få godskrevet ECTS for arrangering af kurser. 1 givet fald bliver disse ekstra ECTS (ud over dem man far for egen deltagelse i kurset) betragtet som generiske ECTS. Kurser udbydes af mange forskellige institutter. De danske universitetsinstitutter i psykologi har organiseret deres kursustilbud i et koordineret udbud - jvf. pkt. om den nationale forskerskole (forskeruddannelsesprogram) nedenfor - men kurser af relevans kan også være udbudt af andre fag og institutioner og både nationalt og internationalt. Programlederen skal godkende ECTS-givende kurser og seminarer - efter de retningslinjer som fakultetets ph.d. udvalg har udstukket. 2. Dansk forskeruddannelsesprogram i psykologi Dansk forskeruddannelsesprogram i psykologi tidligere Den nationale forskerskole i psykologi er den vigtigste organisator af forskerkurser for de ph.d. studerende i psykologi. Kurser, der udbydes i dette regi, tilbydes alle ph.d. studerende uafhængigt af geografi. Det er en af forskerskolens vigtigste funktioner at arrangere forskningsrelevante og emnespecifikke kurser, seminarer og konferencer og generelt at etablere forskningsnetværk uafhængigt af geografi. 3. Ph.d. studerendes arrangement af egne kurser De ph.d. studerende opfordres til at arrangere deres egne kurser, forstået på den måde, at de studerende organiserer hele forløbet: emnevalg, lærere, struktur, materialesamling m.m. De ph.d. studerende, der arrangerer kurser, får godskrevet ECTS efter ovenstående regler. Hensigten med en sådan ordning er flere: Dels er de ph.d. studerende tættest på at vide hvilke emner, der kan vække interesse. Også arbejdet med at tilrettelægge og gennemføre kurset hører til nogen af de færdigheder/kompetencer, som er knyttet til det at være forsker. C. Ophold ved andet forskningsinstitut - nationalt, internationalt I Bekendtgørelsen 7, stk. 2 nævnes det at uddannelsen omfatter "Deltagelse i aktive forskningsmiljøer, herunder ved ophold på andre, primært udenlandske forskningsinstitutioner." Det kræves således, at den studerende deltager i andre forskningsmiljøer end der, hvor vedkommende hører hjemme, og det ses gerne, at dette er i udlandet. D. Deltagelse i institutionens forskningsmiljø Den ph.d. studerende som forsker er automatisk en del af instituttets forskningsmiljø. Forskellige typer af aktiviteter skal desuden sikre, at den studerende inddrages i miljøet for herved at få indblik i og erfaringer med de institutionelle sider af forskningsaktiviteter. 1. Kollegiale organer De ph.d. studerende deltager i videst muligt omfang i lærermøder og er repræsenteret i diverse institutudvalg: Samarbejdsudvalget og Institutrådet. 2. Studiegrupper Ph.d. programudvalget kan iværksætte initiativer til at medarbejdere ved instituttet løbende arrangerer studiegrupper, hvor de ph.d. studerende samt en eller flere øvrige medarbejdere diskuterer udvalgte Side 8 af 20

9 emner på tværs af de studerendes projekter. Aktiviteten er også væsentlig for løbende at udvikle instituttets forskningsmiljø. 3. Centre og fokusgrupper En stor del af instituttets forskningsaktivitet er organiseret i centre og fokusgrupper. Ph.d. studerende indgår typisk i et center eller et fokusområde. Selvom det ikke er en pligt, men en ret, er det imidlertid en god ide at undersøge, om der er mulighed for en tilknytning. E. Formidling - Undervisning Ph.d. studiet skal indeholde et element af formidling. Dette opnås bl.a. ved undervisning, men også ved andre typer præsentationer af ens forskning til især ikke-fagfolk. Det er således et krav, at alle ph.d. studerende formidler deres forskning i løbet af ph.d. studiet. Kravet til formidling fortolkes bredt, idet formidling kan foregå på mange forskellige måder. Det kan ske i form af kronikker, indlæg i analysesektioner, kortere indlæg, formidling på relevante hjemmesider, optræden i radio eller tv eller under andre former. Formidlingen kan ske i danske eller internationale medier. Ph.d.-studerende, der ikke på egen hånd eller med hjælp fra sit institut formidler deres forskning, skal deltage i et generisk kursus om forskningsformidling. Blandt de generiske kurser (jvf. pkt. III. B. 1) skal fakultetet tilbyde kurser i formidling og undervisning. IV. Rettigheder og forpligtelser A. Arbejdsforpligtelser Iflg. reglerne for ph.d. studiet har den ph.d. studerende et pligtarbejde svarende til 840 timer i løbet af hele det treårige forløb. Dette gælder internt og fonds finansierede, mens øvrige eksternt finansierede i visse tilfælde ønsker pligtarbejdet udført på de eksternt involverede institutioner. Pligtarbejdet er principielt institutledelsens område og afgøres derfor for så vidt angår undervisningen af studieleder og programleder. Det er således også studielederen og programlederen, der afgør hvordan de 840 timer skal omregnes til konfrontationstimer, og det er instituttets og studielederens praksis, at opfatte 840 timer som svarende til to undervisningshold i ét semester (et hold i to semestre). Arbejdets art aftales med studieleder og programleder, men der skelnes almindeligvis mellem undervisning og vejledning. Der vil også kunne aftales andre typer arbejde. Den studerende bør afveje de forskellige arbejdstyper, - bl.a. afhængig af tidligere opnået undervisningserfaring. (Har man ikke undervist på universitetsniveau tidligere, kan pligtarbejdet ses som en mulighed for at erhverve denne kvalifikation). Den ph.d. studerende kan indgå på alle niveauer i studiet, både som underviser og vejleder. Den studerende kan ikke pålægges et arbejde, som ligger fjernt fra det forskningsprojekt der arbejdes med. Tvivlsspørgsmål kan indbringes for ph.d. program udvalget. Side 9 af 20

10 B. Orlov, sygdom, barsel og anden forlængelse I de fælles regler for fakultetet beskrives en række forhold vedrørende forlængelse af ph.d. stipendiet med henvisning til hjemmesider med de formelle regler. Diverse typer af forlængelse af indskrivning omfatter underpunkterne: 1. Barsels-, fædre-, forældreorlov, adoptionsorlov - med eller uden løn 2. Sygeorlov - med eller uden løn 3. Nedsat tid 4. Almindelig orlov uden løn 5. Udsættelse af indleveringsfristen for afhandlingen (forlænget indskrivning). V. Ph.d. forløbet A. Start 1. Ansøgning. Formelt set hører kriterier for ansøgningen ikke til studieordningen for ph.d. studiet, men det antages i det følgende, at ansøgningen bl.a. omfatter: - en detaljeret projektbeskrivelse som indholdsmæssigt beskriver det ønskede forskningsprojekt. - foreløbig tidsplan for projektets gennemførelse, herunder eventuelle aftaler om længerevarende forskningsophold. - eventuelt ønske om vejleder (hovedvejleder og evt. projektvejleder). - specielle finansielle krav, som skal være grundigt motiverede. - stillingtagen til etiske spørgsmål, samt oplysning om hvorvidt projektet agtes sendt til Videnskabsetisk Komite. Øvrige forhold vedrørende ansøgningen kan søges på fakultetets hjemmeside: 2. Samarbejdsaftale Ved ph.d. stipendier, som ikke er 100 % finansierede af universitetet eller forskningsrådene udfærdiges inden indskrivning en samarbejdsaftale. Aftalen fastlægger de generelle vilkår og forpligtelser parterne imellem, herunder - varetagelse af den faglige vejledning - eventuel fordeling af pligtarbejde - fordeling af stipendiets finansiering - data-ejerskabsforhold og rettigheder - eventuel anonymisering Inden en sådan aftale kan træde i kraft, skal det omhandlede projekt godkendes af relevante sagkyndige på instituttet, den ph.d. studerende, og samarbejdspartneren, og forelægges ph.d. programudvalget. Aftalen udformes og underskrives af institutlederen. 3. Indskrivning Side 10 af 20

11 Formelt foregår indskrivning ved at fakultetet tilsender den kommende ph.d. studerende et ansættelsesbrev (omfattende ansættelsesperiode, løn, pension m.m.). Hermed er den ph.d. studerende ansat. Hvis den studerendes primære arbejdsplads er ved instituttet, vil der være et kontor og en arbejdsplads til rådighed med de fornødne hjælpemidler - telefon, computer, adgang til kopimaskine osv. Hvis det er praktisk muligt, placeres den studerende i nærheden af vejleder. Ph.d. program udvalget arrangerer et introduktionsmøde en eller to gange om året, hvor den studerende har lejlighed til at møde mere erfarne ph.d. studerende og eventuelt ph.d. programlederen. På instituttets hjemmeside fremgår det hvilket administrativt personale ph.d. studerende skal henvende sig til med hvilke opgaver. Den ph.d. studerende vil modtage en psy.ku.dk mail, som det er meget vigtigt at man bruger, idet en stor del af kommunikationen til de ph.d. studerende foregår via mails. 4. Individuelt studieprogram Den studerende skal, i samarbejde med vejlederen, udfærdiger et studieprogram, som skal foreligge hurtigst muligt, og senest 3 mdr. efter uddannelsen er påbegyndt. Studieprogrammet fungerer som en nedskrevet plan for ph.d. forløbet og skal (jvf. Bekendtgørelsen 9 stk. 2) indeholde følgende punkter: 1) Tidsplan 2) Aftale om vejledningens form, herunder specificering af eventuelt flere vejlederes roller. 3) Plan for ph.d. projektet 4) Plan for ph.d. kurser 5) Plan for deltagelse i aktive forskningsmiljøer 6) Plan for undervisning og evt. videns formidling 7) Eventuelle aftaler om immaterielle rettigheder Planen godkendes af ph.d. programlederen. Når planen er godkendt skal den oploades til et grupperum på punkt KU. Proceduren herfor er beskrevet på instituttets hjemmeside. B. I gang 1. Halvårsevaluering Iflg. bekendtgørelsens 10 står: "Universitetet vurderer regelmæssigt i løbet af ph.d. uddannelsen om den ph.d. studerende følger ph.d. planen og justerer i fornødent omfang planen". Dette er udlagt sådan af KUFUR, at der skal gennemføres en halvårsevaluering af forløbet. Vurderingen foretages af ph.d. programlederen på baggrund af en udtalelse fra hovedvejlederen. Denne udtalelse baseres på en drøftelse med den ph.d. studerende og eventuelle andre vejledere (projektvejleder og bivejleder). Det er ph.d. programlederens ansvar, at den ph.d. studerendes hovedvejleder skriftligt bekræfter, at studiet forløber planmæssigt. Halvårsevalueringen indeholder desuden angivelse af antal møder med vejleder, eventuelt skriftlig produktion som er læst/ikke-læst af vejleder samt eventuel deltagelse i undervisning/kurser. Halvårsevalueringen består af et papir bestående af en forside og et såkaldt kumulativt procesevalueringsskema som løbende opdateres med ovennævnte oplysninger og som altid findes i den studerendes grupperum på KUnet. Forsiden udprintes og underskrives, men procesevalueringsskemaet Side 11 af 20

12 forbliver i grupperummet som de relevante personer (den studerende, vejledere, programleder, administrativt personale) har adgang til. (Jvf. beskrivelsen på instituttets hjemmeside). Kan halvårsevalueringen ikke godkendes, meddeles dette til fakultetssekretariatet ved en særskilt og detaljeret begrundelse. Efter en partshøring får den studerende tre måneder til at rette op på de påpegede mangler. Efter tre måneder evalueres igen, og godkendes forholdene nu, fortsætter den ph.d. studerende sit studium. Er vurderingen efter de tre måneders genopretning stadig negativ, sendes en skriftlig begrundelse til fakultetet, der efter partshøring kan bringe indskrivningen til ophør. Genopretningstilbuddet forlænger ikke indskrivnings- eller ansættelsesperioden. 2. Midtvejsseminar Det er hensigten med midtvejsseminaret at afholde et længerevarende seminar, hvor den ph.d. studerende præsenterer sit hidtidige videnskabelige arbejde med ph.d. projektet. Hensigten er dels at præsentere projektet i samlet form, dels modtage en vurdering fra en inviteret fagkyndig forsker kommentator (som ikke er den studerendes vejleder). De punkter, der ønskes belyst, er projektets forløb, dets aktuelle status og sandsynlige fremtid. (a) Midtvejsseminaret arrangeres af ph.d. program udvalget, men arrangeres i praksis af den ph.d. studerende og dennes vejleder(ere). Programudvalget kan udpege en tovholder til arrangementet. (b) Seminaret afholdes tidligst efter første år og senest efter andet år. Ud over hovedpersonerne (den ph.d. studerende og kommentatoren) inviteres vejledere samt medarbejdere ved instituttet, herunder øvrige ph.d. studerende. Desuden eventuelle af den ph.d. studerende særligt indbudte. Der opfordres til, at seminaret så vidt muligt offentliggøres således at også specielt interesserede kandidat studerende kan deltage. (c) Kommentatoren udpeges af ph.d. programlederen i samarbejde med den ph.d. studerende og dennes vejledere. Det er hensigtsmæssigt, at vejlederen holder lav profil i forbindelse med de førte diskussioner og fortrinsvis ser sin rolle som oplysende og afklarende. (d) Kommentatoren får tilsendt den oprindelige projektbeskrivelse, et kort resume af projektets forløb, eventuelle tekster som den ph.d. studerende ønsker inddraget og eventuelt formuleringer af kernespørgsmål, der ønskes behandlet. (e) Forløbet varer maksimalt 3 timer og er følgende: 1. Den studerende bruger ca. 1/2 time (max. 3 kvarter) til at fremlægge projektet - oprindelig projektbeskrivelse, motiverede ændringer af projektet, den indsamlede empiri, aktuel status og sandsynlige afslutning. Der må gerne fremhæves punkter, som ønskes diskuteret eller kommenteret af kommentatoren. 2. På baggrund af det indsendte materiale samt den ph.d. studerendes oplæg fremfører kommentatoren en vurdering af forløbet og projektet med vægten lagt på mulige forslag til forbedringer og kollegial diskussion. Kommentatoren har 1/2 time til denne fase. 3. Eventuel pause Side 12 af 20

13 4. Den ph.d. studerende besvarer indlægget fra kommentatoren - og der kan foregå en diskussion mellem den ph.d. studerende og kommentatoren. 5. Der åbnes for kommentarer, spørgsmål og indlæg fra salen. 3. Ansøgning om rejser, kurser m.v. Motiveret ansøgning om dækning af udgifter til rejser og konferencer sendes til en bestemt mailkonto og med anvendelsen af et skema. Skemaet ligger på instituttets hjemmeside. Skemaet og en godkendelse fra vejleder mailes til en bestemt mailadresse - phd-rejseansoegninger@psy.ku.dk, hvorefter den behandles først af programlederen og dernæst af instituttets ledelse. Eventuelle faste takster (dagpenge f.eks.) kan ligeledes findes på hjemmesiden. Der vil hovedsagelig blive givet penge til rejser med oplæg til konferencer, invitationer til kortere forskningsophold o. lign. Samme procedure anvendes til ansøgning om kurser og andet. "Andet" er f.eks. diverse software/hardware, som man kan have brug for i sin databehandling. Mailen er her phd-ansoegninger@psy.ku.dk 4. Forlængelse af indskrivning Ph.d.-programlederen kan efter begrundet ansøgning fra den studerende meddele udsættelse af afleveringsfristen og hermed forlængelse af indskrivningen, dog højst 1/2 år. Yderligere udsættelse af afleveringsfristen op til max. 1 år skal godkendes af ph.d.-skolelederen. Ansøgningen skal være påtegnet af hovedvejlederen og programlederen. 5. Afhandlingen Afhandlingen skal afspejle ph.d. forløbet og kan formuleres enten som monografi eller artikelsamling. Udfærdiges afhandlingen på et andet sprog end dansk, svensk, norsk eller engelsk skal der søges ph.d. program udvalget om tilladelse til dette. En artikelafhandling skal indledes af en sammenfatning, som skal opfylde to formål: (a) Forbinde artiklerne til en tematisk sammenhæng der præciserer kontinuitet samt ph.d. forløbets samlede resultater. Sammenfatningen skal have en oversigtskarakter. (b) Indeholder artiklerne ikke en samlet refleksion/diskussion af ph.d. projektets centrale begreber og metoder skal sammenfatningen indeholde en sådan. Sammenfatningen vil typisk have et omfang af sider og kun undtagelsesvis overskride dette. Hvis enkelte af artiklerne er skrevet sammen med andre, udfærdiges pr. artikel forfattererklæring om den ph.d. studerendes bidrag og der følges i videst muligt omfang den såkaldte Vancouver regier. Afhandlingen kan ikke som helhed være skrevet af flere - heller ikke selv om forskningsprojektet er gennemført af flere deltagere. Der er tale om et individuelt videnskabeligt arbejde, som skal opfylde de gængse principper for et sådant arbejde. Dele af afhandlingen kan kræves hemmeligholdt for andre end bedømmelsesudvalget, nemlig i de tilfælde hvor klientdata ikke er anonymiserbare. Noget tilsvarende kan være gældende ved erhvervsstipendier, hvor det i givet fald skal angives i samarbejdsaftalen. Der vil i disse tilfælde være tale om at den substantielle del af afhandlingen gøres offentlig tilgængelig mens det øvrige materiale samles i et bilag eller appendix, som kun udleveres til bedømmelsesudvalget. Ph.d. graden gives på baggrund af det offentligt tilgængelige. Side 13 af 20

14 C. Aflevering og forsvar 1. Indlevering af afhandling - vejlederudtalelsen Senest på udløbsdatoen for ph.d. studiet afleverer den ph.d. studerende sin færdige afhandling samt et resume på dansk og engelsk. Afhandlingen afleveres på fakultetssekretariatet i 5 eksemplarer. Afhandlingen fremsendes desuden som pdf-fil til: phd-indlevering@samfku.dk. Samtidig med den sidste halvårsevaluering gøres opmærksom på, at vejlederudtalelsen skal afleveres senest samtidig med afhandlingen. Det vil typisk være sådan, at den studerendes procesbeskrivelser i forbindelse med halvårsevalueringerne vil danne basis for den endelige vejlederudtalelse. Hovedvejlederen udfærdiger vejlederudtalelsen og inddrager eventuelle projekt- og bivejledere. Vejlederudtalelsen afgives senest samtidig med indlevering af afhandlingen. Udtalelsen skal som minimum indeholde følgende: - Navn og adresse på den ph.d. studerende - Hvilket studieprogram, studiet er gennemført under samt titlen på det individuelle studieprogram. - Hvornår studiet er påbegyndt, oprindelig indskrivningsperiode, evt. meritoverførsler, orlovs- og sygdomsperioder, der har medført forlængelse af studieperioden, perioder med deltidsstudium, evt. genopretningsperiode. - Med udgangspunkt i det fastlagte studieprogram og de halvårlige vurderinger skal det i øvrigt fremgå hvorledes studiets enkelte bestanddele er gennemført i relation til bekendtgørelsens 1 10 herunder: a. Hvorledes kravet til ca. 3/2 års kursusdeltagelse er tilgodeset. De enkelte elementer skal opregnes (evt. med års værks vægt). Det skal fremgå, om deltageisen har været tilfredsstillende. b. På hvilken måde den studerende har indgået i flere aktive forskningsmiljøer her og/eller i udlandet. c. Hvorledes den studerende har opnået erfaring med undervisning eller anden form for vidensformidling. - Den afsluttende vejlederudtalelse skal munde ud i en tilkendegivelse af, om det samlede uddannelsesforløb er tilfredsstillende gennemført. Indstiller hovedvejlederen i sin udtalelse, at ph.d.-uddannelsen ikke er tilfredsstillende gennemført, har den ph.d.-studerende mulighed for inden for en frist på to uger at komme med bemærkninger til udtalelsen (Bekendtgørelsen. 14, stk. 2). Ph.d.-skolelederen vurderer på grundlag af hovedvejlederens udtalelse, den ph.d.-studerendes eventuelle bemærkninger samt de halvårlige vurderinger, om den samlede ph.d.-uddannelse er tilfredsstillende gennemført. Vurderer ph.d.-skolelederen, at forløbet ikke er tilfredsstillende gennemført, gives den ph.d.-studerende op til tre måneder til at rette op på forløbet. Den ph.d.-studerende har mulighed for at klage over ph.d.-skolelederens afgørelse til dekanen inden for en frist af to uger efter afgørelsen er meddelt den ph.d.-studerende. Hvis den ph.d.-studerende tager imod tilbuddet, forlænges indskrivningen tilsvarende. Der skal herefter foretages en fornyet vurdering. Den ph.d.-studerende har mulighed for at klage over ph.d.-skolelederens afgørelse til dekanen inden for en frist af to uger efter afgørelsen er meddelt den ph.d.-studerende. Er ph.d.-uddannelsen ikke Side 14 af 20

15 tilfredsstillende gennemført udskrives den ph.d.-studerende. Ph.d.-afhandlingen kan kun tages under bedømmelse, hvis ph.d.-skolelederen vurderer, at det samlede ph.d.-forløb er tilfredsstillende gennemført (jf. Bekendtgørelsen 15). Det er ph.d. programlederen ansvar, at vejlederudtalelsen udarbejdes og opfylder ovennævnte krav. Kopi af udtalelse skal sendes til den studerende. 2. Nedsættelse af bedømmelsesudvalg Afhandlingen kan kun bedømmes, hvis institutionen vurderer det samlede ph.d. forløb som tilfredsstillende gennemført. Der indhentes et forslag til bedømmelsesudvalg fra hovedvejleder, som har sikret sig et forhåndstilsagn fra de involverede. Udvalget består af 3 personer, der skal være professorer eller heltidsansatte lektorer eller have tilsvarende kvalifikationer. Mindst to af medlemmerne skal være udefrakommende, dvs. ikke ansat ved KU (heller ikke fondslønnede). Mindst én af bedømmerne skal være fra udlandet, med mindre dette er uhensigtsmæssigt ud fra en faglig betragtning. Det bør tilstræbes at begge køn er repræsenteret i udvalget. I særlige tilfælde kan rektor efter forslag fra det faglige råd dispensere herfra. Forslaget sendes til ph.d.-programnævnslederen og institutlederen, som kontakter de foreslåede medlemmer. Udvalget nedsættes umiddelbart efter indlevering af afhandlingen Den ph.d.-studerendes vejledere må ikke være medlemmer af bedømmelsesudvalget, men hovedvejleder er tilforordnet bedømmelsesudvalget uden stemmeret. Som tilforordnet skal hovedvejleder stå til rådighed med henblik på at besvare opklarende spørgsmål om det bagvedliggende ph.d.forløb og den faglige progression i den ph.d.-studerendes forskningsprojekt. Hovedvejleder kan med dette mål for øje informeres om bedømmelsesudvalgets arbejde og inviteres med til bedømmelsesudvalgets eventuelle møder. Bedømmelsesudvalgets sammensætning godkendes af dekanen. Bedømmelsesudvalgets sammensætning meddeles den ph.d. studerende, som inden for en frist af mindst en uge kan gøre indsigelse mod medlemmerne. Den endelige sammensætning meddeles den ph.d. studerende. Ved besættelse af udvalget fastsættes der en frist for afslutningen af udvalgets arbejde. Formanden for bedømmelsesudvalget skal senest 14 dage herefter meddele en foreløbig dato for forsvaret (til fakultetssekretariatet). Senest 2 mdr. efter indlevering af afhandlingen skal der foreligge en foreløbig vurdering. 3. Bedømmelse af afhandlingen Det er bedømmelsesudvalgets opgave at tage stilling til om forfatteren gennem den indleverede afhandling og det efterfølgende forsvar har dokumenteret, at der er gennemført et videnskabeligt projekt ved selvstændig anvendelse af fagets videnskabelige metoder og derved har ydet et bidrag til fremme af forskningen på et niveau, der svarer til international standard for ph.d. grader inden for fagområdet. Side 15 af 20

16 Bedømmelsesudvalget skal indenfor 2 måneder efter indlevering af afhandlingen afgive en grundig redegørelse for og vurdering af afhandlingens indhold. Vurderingen skal indeholde en enig indstilling eller flertalsindstilling, om afhandlingen i den foreliggende form er egnet som baggrund for tildeling af ph.d. graden. Er afhandlingen egnet til forsvar, meddeles det forfatteren, der tilsendes en kopi af indstillingen. Udvalgets vurdering fremsendes til dekanen. Fakultetssekretariatet sender kopi til institutlederen og ph.d. programlederen. Dekanen kan tilbagesende udvalgets vurdering til supplering eller omarbejdelse, hvis han finder det nødvendigt. Under forudsætning af dekanens godkendelse sendes vurderingen til den ph.d. studerende. Bedømmelsesudvalgets formand kan, hvis det ikke medfører forsinkelse af forsvaret, i begrænset omfang tillade ændringer eller suppleringer af afhandlingen forud for eller i forbindelse med forsvaret. Er afhandlingen efter indstillingen fra bedømmelsesudvalget ikke egnet til forsvar, skal ph.d.- skolelederen på baggrund af bedømmelsesudvalgets indstilling samt forfatterens og hovedvejlederens eventuelle bemærkninger træffe én af følgende afgørelser (jvf. Bekendtgørelsen. 18, stk. 4 pkt. 1-3): 1. At forsvaret ikke kan finde sted 2. At ph.d.-afhandlingen kan indleveres igen i revideret form inden for en frist på mindst tre måneder. Indleveres afhandlingen igen, bedømmes den af det tidligere nedsatte bedømmelsesudvalg, medmindre særlige forhold gør sig gældende. 3. At ph.d.-afhandlingen tages under bedømmelse af et nyt bedømmelsesudvalg. Forfatteren har mulighed for at klage over ph.d.-skolelederens afgørelse til dekanen inden for en frist af to uger efter at afgørelsen er blevet meddelt forfatteren. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Institutionen meddeler den ph.d. studerende, at afhandlingen ikke i den foreliggende form kan danne baggrund for et forsvar, og hvilken afgørelse institutionen har truffet. Såfremt afhandlingen indleveres igen i revideret form bedømmes den af det tidligere nedsatte bedømmelsesudvalg, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Den reviderede afhandling indleveres på ny i 5 eksemplarer, samt pdf.-fil. Der afleveres en beskrivelse af, hvor der er foretaget omarbejdelse/bearbejdelser/suppleringer i forhold til den oprindeligt indleverede afhandling. Den reviderede afhandling sendes til bedømmelsesudvalget og der aftales frist for aflevering af ny foreløbig vurdering. Hvis vurderingen fortsat er negativ sendes den til forfatteren, der med en frist på 2-4 uger skal have lejlighed til at fremkomme med kommentarer. Herefter afgiver bedømmelsesudvalget den endelige indstilling. 4. Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar Disse retningslinjer er gældende for forsvaret af ph.d.-afhandlinger indleveret til bedømmelse ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Retningslinjerne udfylder og konkretiserer de i bekendtgørelsen om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden nr. 114 af anførte bestemmelser. Side 16 af 20

17 Ved særlige forhold kan ph.d. programlederen dispensere fra den del af reglerne, der alene er fastsat af instituttet (jvf. bekendtgørelsen 1 30, stk. 2). Selve forsvarshandlingen har form som et disputatsforsvar. Forsvaret er ikke en forelæsning på grundlag af et stillet emne, men et forsvar med en egentlig dialog mellem den studerende/forfatteren og opponenterne. Den, der leder forsvarshandlingen, kan og bør give andre tilladelse til at komme med indlæg under forsvaret (jvf. bekendtgørelsen ' 23). Det er meningen, at forsvarshandlingen skal være en værdig afslutning på ph.d.-studieforløbet. 5. Ansvarsfordeling Instituttet fastsætter tid og sted for del offentlige forsvar (jvf. bekendtgørelsen ' 22). I annoncering af forsvaret gøres der opmærksom på at dørene til forsvarslokalet lukkes præcis på det angivne tidspunkt. Forsvarshandlingen ledes af en af ph.d. programudvalget udpeget ordstyrer en videnskabelig medarbejder (lektor eller professor) ved instituttet. Vejleder kan ikke udpeges til leder af forsvarshandlingen. Lederen har det overordnede ansvar for, at forsvarshandlingen forløber i overensstemmelse med bekendtgørelse og nærværende retningslinjer. Sekretariatet skal træffe aftale med bedømmelsesudvalgets formand om: 1. Datoen for forsvaret. 2. Bestilling af et passende lokale. 3. Via betjentstuen sørge for passende indretning af lokalet: et rimeligt antal stole, talerpulte til den ph.d.-studerende og opponent, kridt, vand og funktionsdygtig overheadprojektor samt evt. ekstra ønsker i form af video, beamer etc. 4. De praktiske forhold omkring optagelse (lyd/video) af forsvaret. 5. Offentliggøre tid og sted for forsvarshandlingen i Universitetsavisen, fakultetets ugentlige nyhedsbrev, KUs portal, på instituttets hjemmeside og ved opslag i øvrigt. 6. Periode for berammelse af forsvaret Forsvaret finder sted efter bedømmelsesudvalgets afgivelse af den foreløbige indstilling og senest 3 måneder efter indlevering af afhandlingen (bekendtgørelsen ' 20, stk. 2). I ganske særlige tilfælde (bekendtgørelsen 1 20, stk. 3) kan fakultetet/instituttet beslutte, at forsvaret udskydes. En udskydelse forudsætter en gensidig aftale mellem parterne, herunder om, hvornår forsvaret kan finde sted. Der kan indlægges en eller to pauser undervejs i forløbet. Disse inkluderes i det samlede tidsforløb. Det påhviler lederen af forsvarshandlingen at sørge for, at forsvaret normalt ikke overskrider de 3 timer. 7. Forsvarets organisering Sigtet med forsvarshandlingen er at give den studerende lejlighed til at redegøre for sit arbejde og forsvare sin afhandling over for bedømmelsesudvalgets medlemmer og over for andre, der med forsvarslederens tilladelse kommer med indlæg (bekendtgørelsen * 23). De følgende tidsrammer er maksimumangivelser. Selve forsvarsforløbet: Side 17 af 20

18 1. Forsvarshandlingen åbnes af lederen af forsvaret, der præsenterer den studerende/forfatteren (navn og titel på afhandlingen) og bedømmelsesudvalgets medlemmer. Hovedforløbet i forsvarshandlingen ridses op. 2. Derefter får den studerende lejlighed til at redegøre for hovedresultaterne i sin afhandling. Der gives maksimalt 45 minutter hertil. 3. Formanden opsummerer herefter bedømmelsesudvalgets foreløbige konklusion på den skriftlige bedømmelse af afhandlingen i maksimalt 10 minutter. 4. Dernæst får de menige medlemmer af bedømmelsesudvalget ordet for at diskutere afhandlingen med den studerende. Der gives hvert af disse medlemmer maksimalt 30 minutter til deres indlæg inklusive den studerendes svar. 5. Efter dette kan forsvarslederen give tilhørerne mulighed for at komme med indlæg. Der gives maksimalt 30 minutter hertil. 6. Endelig afslutter bedømmelsesudvalgets formand forsvarshandlingen ved at diskutere afhandlingen med den studerende. Der gives maksimalt 30 minutter hertil. 7. Forsvaret afsluttes med, at lederen af forsvarshandlingen beder bedømmelsesudvalget i enerum (i et dertil egnet lokale i umiddelbar nærhed af lokalet, hvor forsvarshandlingen finder sted) votere om den afsluttende konklusion på den endelige indstilling. Bedømmelsesudvalgets formand oplæser dernæst den afsluttende konklusion på den endelige indstilling for den ph.d.-studerende og tilhørere. "NN har ved den offentlige forsvarshandling fuldt ud dokumenteret, at hun/han opfylder Bekendtgørelsens 1 3 og vi indstiller derfor i enighed, at Akademisk Råd tildeler NN ph.d. graden." Hvis bedømmelsesudvalget ikke er enig idet et mindretal er af den opfattelse, at der i løbet af forsvaret er fremkommet momenter, som må medføre ændringer i den foreløbige indstilling, kan den endelige konklusion på indstillingen have formen: "NN har ved den offentlige forsvarshandling dokumenteret, at hun/han opfylder Bekendtgørelsens ' 3 og et flertal i bedømmelsesudvalget indstiller derfor, at Akademisk Råd tildeler NN ph.d. graden." Hvis et flertal i bedømmelsesudvalget, (eventuelt hele bedømmelsesudvalget) er af den opfattelse, at der i løbet af forsvaret er fremkommet momenter som må medføre væsentlige ændringer i den foreløbige indstilling, kan den endelige konklusion udskydes og den afsluttende formulering have formen. "NN har ved den offentlige forsvarshandling ikke dokumenteret, at hun/han opfylder Bekendtgørelsens 1 3 og vi kan i enighed (evt. et flertal i udvalget) ikke indstille, at Akademisk Råd tildeler NN ph.d. graden." Side 18 af 20

19 Til denne indstilling knyttes snarest en mere detaljeret og skriftlig begrundelse for konklusionen inden den videregives til Akademisk Råd. Den ph.d. studerende får samtidig mulighed for inden for en frist på to uger at kommentere udvalgets skriftlige begrundelse. 7. Forsvaret optages på bånd. Båndet fremsendes efterfølgende til den pågældende ph.d.- studerende B evt. sammen med ph.d.-beviset. 8. Institut for Psykologi tildeler den ph.d. studerende et beløb (p.t kr.) til afholdelse af en efterfølgende reception. Denne arrangeres af den ph.d. studerende eller på dennes initiativ. 8. Bedømmelsesudvalgets indstilling (efter forsvaret) Ved afslutningen af forsvaret foretager bedømmelsesudvalget en endelig vurdering af om forfatteren kan indstilles til ph.d.-graden. Uanset resultatet af drøftelserne skal udvalget straks mundtligt meddele forfatteren den endelige indstilling, eller hvis dette ikke er muligt meddeles forfatteren, hvornår den endelige indstilling vil foreligge. Senest en uge efter forsvaret, skal der foreligge en endelig skriftlig indstilling. Indstillingen skal være begrundet og beror ved uenighed på stemmeflertal. Er bedømmelsesudvalget enigt, afgives en skriftlig endelig indstilling snarest muligt og senest 2 dage efter forsvaret til fakultetet. Eftersom der forud for forsvaret er indleveret en grundig og fyldestgørende indstilling, er det tilstrækkeligt, at bedømmelsesudvalgs medlemmerne ved deres underskrift på vedlagte protokol bevidner, at de har fundet forsvaret og besvarelsen af de stillede spørgsmål tilfredsstillende, hvorfor det indstilles til fakultetet, at kandidaten tildeles ph.d.-graden. Er udvalgets medlemmer ikke enige om at afgive indstilling om, at ph.d. graden bør tildeles afgiver udvalget snarest en foreløbig indstilling, som forfatteren skal have lov til at kommentere inden for en frist af to uger, hvorefter udvalget afgiver endelig indstilling (' 18). 9. Tildeling af ph. d. -graden Efter delegation fra Akademisk Råd er det normalt (ved enige indstillinger) dekanen, som tildeler ph.d.-graden. De tildelte ph.d.-grader tages med som et meddelelsespunkt på førstkommende møde i Akademisk Råd. I alle andre tilfælde forelægges sagen for Akademisk Råd til afgørelse. 1. Hvis der foreligger indstilling om tildeling af ph.d.-graden fra mindst to af bedømmelsesudvalgets medlemmer tildeles ph.d.-graden. 2. Indstiller kun et af medlemmerne, at ph.d.-graden tildeles, kan Akademisk Råd med et flertal på 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer beslutte, at afhandlingen tages under bedømmelse af et nyt bedømmelsesudvalg, hvis forfatteren anmoder herom inden for en frist af mindst en uge. 3. Hvis der ikke foreligger indstilling om tildeling fra nogen af bedømmelsesudvalgets medlemmer, kan afhandlingen ikke tages under bedømmelse af et nyt bedømmelsesudvalg. Bedømmelsesproceduren er først afsluttet, når Akademisk Råd har truffet beslutning om tildeling af graden. Side 19 af 20

20 10. Bevis for ph.d.-graden Fakultetet udsteder bevis for ph.d.-graden. Beviset udfærdiges på dansk og engelsk og skal indeholde oplysninger om fagområdet og emnet for afhandlingen, samt oplysninger om gennemført ph.d.- uddannelse. Beviset underskrives af universitetets rektor og fakultetets dekan. Der sker endvidere indberetning til Forskningsstyrelsen, universitetets Årbog m.v. Til ph.d.-studerende, som ikke får tildelt ph.d.-graden, udsteder fakultetet efter anmodning fra den studerende dokumentation på både dansk og engelsk for de dele af ph.d.-uddannelsen, som er tilfredsstillende gennemført. Side 20 af 20